Herefordbladet Oktober 2020

Atter

Udgivet af Herefordforeningen siden 1970

Kammersgårdsvej 30

7760 Hurup Thy

Email: formand@hereford.dk

Redaktør Ove Engbjerg

Lokalredaktører

Klub Nord:

Klub Midt: Per W. Kristensen, tlf. 86 57 01 03

E-mail: hylkehereford@gmail.com

Klub Syd og Sønderjylland: Klub Fyn: Klaus Brems, tlf. 24 98 09 90

E-mail: klaus@eskelundbiavl.dk

Klub Øst:

UDGIVELSER 2020

April, juli, oktober, december, i alt fire numre.

SEND ARTIKLER OG ANNONCER

Redaktør Ove Engbjerg oveengbjerg@hotmail.com

Sidste frist for artikler og annoncer er den 1. i måneden før udgivelse.

LAYOUT OG TRYK

Østvendsyssel Folkeblad og Uge-Posten Industrivej 12, 9750 Østervrå

Tlf. 98 95 18 81.

E-amil: avis@oestvend.dk www.oestvend.dk

PR-MATERIALER

Mikkel Christiansen, tlf. 40 25 61 34

E-mail: mikkel@markeslevgaard.dk

BESTYRELSE

Formand

Knud Erichsen

Kammersgårdsvej 30

7760 Hurup Thy

Tlf. 40 19 63 10

Email:

formand@hereford.dk

Næstformand

Per Windfeldt Kristensen

Brørupvej 15, Hylke

8660 Skanderborg

Tlf. 86 57 01 03 / 21 28 56 74.

E-mail: hylkehereford@ gmail.com

Evald E. Jensen

Tuenvej 690, 9870 Sindal

Tlf. 40 33 89 64

E-mail: evald@mail.dk

Heine Slyk Søe

Blåbærvej 33, 4300 Holbæk

Tlf. 29 24 32 14

E-mail: heineslyks@ gmail.com

KLUBFORMÆND

NORD Carsten Møjbæk, Hadsundvej 14, Astrup, 9510 Arden

Tlf. 98 56 50 16

E-mail: lone_carsten4443@msn.com

MIDT Per Windfeldt Kristensen

Brørupvej 15, Hylke, 8660 Skanderborg,

Tlf. 86 57 01 03 / 21 28 56 74

E-mail: hylkehereford@gmail.com

VEST Vagn Hoffmann Hansen

Toftvej 18, 7500 Holstebro

Tlf. 97 43 00 19

E-mail: vh1@pc.dk

SYD Niels Nielsen

Ribe-Vejle Landevej 58, 6622 Bække

Tlf. 25 32 53 64

E-mail: niels.nielsen@hotmail.com

FYN Klaus Brems

Lindvedvej 36,5260 Odense SØ

Tlf. 24 98 09 90

E-mail: klaus@eskelundbiavl.dk

ØST Peter Birch, Staldbirch’s Hereford

Ejbyvej 47, 4070 Kr. Hyllinge

Tlf. 20 45 42 15

E-mail: sbhereford@gmail.com

TYRESÆD – KØB OG SALG

Avlsudvalget Ib Ravn, tlf.: 40 11 70 05

E-mail: ibsa@profibermail.dk

www.hereford.dk

Avlsudvalg:

Ib Ravn (formand)

Poul Kristiansen

Hostrupvej 40

7860 Spøttrup

Tlf. 20 47 91 19

E-mail: hp@bakkegaards-polled-hereford.dk

Mikkel Christiansen

Tuse Næs Vej 37

Markeslev, 4300 Holbæk

Tlf. 40 25 61 34

E-mail: mikkel@ markeslevgaard.dk

Ove Engbjerg

Snevrevej 15

9850 Hirtshals

Tlf: 21 67 76 38

E-mail: oveengbjerg@ hotmail.com

Per Windfeldt Kristensen

Kaj Jespersen

Poul Kristiansen

Vagn Hofman Hansen

Afsætningsudvalg:

Poul Kristiansen (formand)

Heine Slyk Søe

Aage Bonde

Dansk Hereford

Kød udvalg:

Evald E. Jensen (formand), Inger Skamriis (sekretær)

Vagn Hoffmann Hansen

Hans Pedersen

Erik Frandsen

Ove Engbjerg (bestyrelse)

Carsten Møjbæk

FORSIDEN

Herefordbesætningen på Klintholm Gods i naturlige omgivelser. Fra venstre ses Annika Normann, Inger Marie og Carl Gustav Scavenius og Knud Erichsen, Herefordforeningen.

BAGSIDEN

Danish Beef Cattle Export

HJEMMESIDE: WWW.HEREFORD.DK

Stof til hjemmesiden sendes til: Mikkel Christiansen

E-mail: mikkel@markeslevgaard.dk

Webmaster: Aase Ingerslev

E-mail: aaseingerslev@gmail.com

ÆRESMEDLEMMER

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Formand Knud Erichsen

Herefordavler Jørgen Holm Thomsen

Herefordavler Kristian Bastrup

SALGSLISTE

(avlsdyr til salg på hjemmesiden)

www.hereford.dk

RÅDGIVNING HEREFORD

Køb og salg af avlsdyr

Salgskonsulent Aage Bonde

Tlf. 75 65 20 43 / 61 26 01 48.

E-mail: bondehereford@mail.dk

Kød, indretning af gårdbutik

Rådgivningskonsulent Aase Ingerslev

Tlf. 25 62 17 61

E-mail: aaseingerslev@gmail.com

KÅRINGSDOMMERE

Torben Andersen, Seges, Kvæg.

Tlf. 21 77 07 28

Carsten Lund Dahl, Seges Kvæg.

Tlf. 87 40 52 79

PR-udvalg: Mikkel Christiansen (formand)

Ove Engbjerg (redaktør)

Aase Ingerslev (webmaster)

Hanne Kristiansen

Tina Sønderskov (PR-butik)

Jeanne Søe Christiansen (PR-butik)

Mathilde Bonde (PR-butik)

Heine Slyk Søe

Leif Bach Sørensen

Michael Ingerslev

Dansk Kødkvæg: Knud Erichsen

Klubber: Mikkel Christiansen

Økonomi: Ove Engbjerg

Bogholder:

Finn Svendsen

Tlf. 29 62 24 11

Hereford Ungdom

kontakt:

Mikkel Christiansen og

Per Windfeldt Christiansen

Hereford Ungdom:

Kristine Bloch,

Tlf: 23 47 19 95

Email: blocdhy1995@ gmail.com

SEKRETÆR AVLSUDVALG

Søren Kørup Christensen

Tlf. 40 30 02 52

Email: Skc@seges.dk

SEKRETÆR

BESTYRELSE

Aase Ingerslev

Tlf. 25 62 17 61

E-mail: aaseingerslev@gmail.com

ANNONCER

Ansvarlig Ove Engbjerg, tlf. 21 67 76 38

Annoncepriser er incl. farve, men excl. layout

1/1 side 1.600 kr.

1/2 side 900 kr.

1/4 side 600 kr.

1/8 side 400 kr.

Tillæg for annoncer på omslag (for- og bagside samt indvendig for- og bagside)

Stilhed før storm...

Af Knud Erichsen

Vi kender alle udtrykket ”larmende stilhed” – et udtryk som foreningens medlemmer med rette kan bruge, når det drejer sig om aktiviteter i Herefordforeningen. Det har absolut været en meget atypisk sommer med aflyste skuer og andre aktiviteter inden for kvægsektoren. Deltagelse på dyrskuerne er for mange Herefordavlere et af årets højdepunkter. Dels får man set og bedømt racens bedste dyr – og dels får man ikke mindst lejlighed til at mødes med gode Hereford-kolleger. Måske får vi muligheden i januar, hvor der fortsat er planer om afholdelse af Agromek 2021.

Desværre ser det ikke ud til, at corona-smitten er under kontrol. Herhjemme er smittetallet igen steget – og i skrivende stund er der ikke umiddelbart lys forude, hvilket først kan ventes når vi har den effektive corona-vaccine.

Herefordforeningens bestyrelse har derfor valgt ikke at arrangere større fælles medlemsbegivenheder i år, hvilket naturligvis vil kunne kritiseres. Heldigvis er der forskellige aktiviteter i klubområderne.

Der er bestemt heller ikke meget at råbe hurra for, når vi ser på slagteriernes aktuelle kreaturnotering med slagterigiganten Danish Crown i front. I samme forbindelse er der desværre heller ikke positivt nyt omkring Dansk Hereford Kød. Til gengæld er der udsigt til et samarbejde med Danish Crown om markedsføring af Dansk Kødkvæg.

På et debatmøde i juni arrangeret af Dansk Kødkvæg fremlagde Danish Crowns repræsentanter, Solvejg Horst Petersen og Jørgen Larsen, koncernens ideer til hvordan der kan opnås en højere pris på markedet for kød fra dansk kødkvæg. Efterfølgende var der en særdeles god og konstruktiv debat omkring emnet, hvor

repræsentanterne for raceforeningerne var enige om, at indgå i arbejdet omkring et nyt koncept. Optimismen er fortsat intakt – og ifølge Jørgen Larsen forventer Danish Crown at være klar med konceptet ved årsskiftet.

Hereford Ungdom

Ved bestyrelsesmødet i august havde vi deltagelse af Hereford Ungdom – nærmere bestemt af Kristine Bloch og Naja Thomsen. Formålet handlede om at etablere et mere direkte og bedre samarbejde med Hereford Ungdom til gavn for Herefordforeningen. Drøftelserne var konstruktive – og bestyrelsen vil nu arbejde videre med et forslag om formaliseret samarbejde i form af en fast bestyrelsespost. Naturligvis en beslutning som skal forelægges generalforsamlingen til godkendelse.

Positive begivenheder

Der er heldigvis også grund til at glæde sig over vejrliget, der på alle måder har begunstiget vækstsæsonen, og hvor kornhøsten og halmbjærgningen foregik under helt optimale betingelser. Efterfølgende har vi kunnet glæde os over masser af græs til kreaturerne. Samtidig oplever vi en større forståelse for kvægets rolle omkring pleje af naturarealer, hvor miljø og biodiversitet er i fokus. Her har Hereford sin naturlige rolle, hvor de smukke, rolige og robuste dyr passer perfekt til helårsgræsning af marginale arealer. I den forbindelse skal vi blive bedre til at bruge de sociale medier til at fortælle den gode historie.

Afslutningsvis vil jeg glæde mig over, at vi i Herefordforeningen har masser af energi og ressourcer – derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at efter den ufrivillige stilhed vi oplever lige nu, vil der kommer masser af vind i sejlene…

Atter Hereford på Klintholm

Af Knud Erichsen

I februar 2018 kom der atter Herefordkvæg på Klintholm, hvilket skete i forbindelse med et generationsskifte, hvor godsejerparret Inger Marie og Carl Gustav Scavenius overtog driften af Klintholm Gods.

Det var som bekendt i 1954, at Carl Christian Scavenius rejste til England, hvor han købte 10 herefordkvier og en tyr. Hermed grundlagde han Klintholm Hereford, der var Danmarks første Herefordbesætning, og som senere blev en særdeles kendt besætning. I forbindelse at C.C. Scavenius overlod driften af godset til sin søn, Carl Peter Scavenius, blev Herefordbesætningen afviklet omkring 1980.

Naturpleje

- Det er først og fremmest Inger Maries fortjeneste, at

der atter er Hereford på Klintholm, afslører Carl Gustav ved besøget i august.

- Det er helt oplagt, at vi laver naturpleje og skaber biodiversitet ved afgræsning af de relativt store naturarealer, som hører under Klintholm. I den forbindelse er Hereford et oplagt valg, hvor dyrenes rolige temperament og robusthed betyder, at køerne kan opholde sig på arealet hele året, fastslår Inger Marie Scavenius.

Holistisk synsvinkel

- Ud fra en holistisk synsvinkel glæder jeg mig over, at vi har fået liv i avlsbygningerne – og samtidig kan vi omsætte Hereford-kødet i vores restaurant og pensionat, understreger Inger Marie Scavenius.

Herefordbesætningen på Klintholm omfatter i dag ca. 50 moderdyr. I den forbindelse påpeger hun, at hun foretrækker den samme type Hereford, som kom til Klintholm i 1950erne, da denne type egner sig absolut bedre til helårsafgræsning.

Inger Marie Scavenius glæder sig over Herefordkvægets evne til at pleje naturarealer.

Se også foto på forsiden

Eventyret om ”Lively 62”

Af Knud Erichsen

Der var engang… Sådan indleder H.C. Andersen i 1835 sit eventyr om Prinsessen på ærten… Eventyret om Danmarks første Hereford-ko har til gengæld sit udspring på Klintholm Gods i 1954, hvor godsejer C.C. Scavenius rejste til England med henblik på at importere Hereford til Danmark. Det blev til køb af 10 Herefordkvier og 1 tyr. Blandt disse var herefordkvien ”Lively 62” født 15. april 1954.

Imponerende resultater

C.C. Scavenius fik stor glæde og succes med ”Lively 62”, der fødte 14 kalve, hvoraf de 12 blev solgt for en samlet sum på 42.000 kr., hvilket absolut var tilfredsstillende målt med datidens prisniveau. To af kalvene blev tillagt besætningen på Klintholm. ”Lively 62” døde 20. maj 1973.

Fortiden

Baggrunden for denne artikel har sin begyndelse i juni måned, hvor jeg blev ringet op af konservator Annika Normann, Københavns Universitet, der fortæller mig, at i Husdyrbrugssamlingen har universitetet et udstoppet hoved af Danmarks første Hereford ko - monteret på en plade med inskription: ”Første Herefordko i Danmark, importeret i 1954 til Klintholm Gods. Min overraskelse var stor - for på trods af mine mange år i Herefordforeningen vidste jeg ikke, at hovedet af Danmarks første Hereford-ko var blevet udstoppet og overdraget til Landbohøjskolen.

- Jeg arbejder med vedligeholdelse af samlingerne fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), som i dag hører under Københavns Universitet. Samlingerne er delt op under de to fakulteter SCIENCE og SUND, og De Veterinære Samlinger (som koen hører under), forklarer Annika Normann.

Godsejerparret Inger Marie og Carl Gustav Scavenius havde i anledning af vores besøg været i de gamle Hereford-arkivalier.

Herefordbladet bragte i oktober-nummeret 1979 en reportage fra foreningens 10 års jubilæum, som blev afholdt hos C.C. Scavenius på Klintholm Gods. På et af billederne ses C.C. Scavenius og frue - med Hereford-hovedet placeret på plænen.

Besøg på Klintholm Gods Efterfølgende var jeg ikke i tvivl om, at den spændende historie skulle verificeres. Derfor inviterede jeg Annika Normann med til Klintholm, hvor godsejerparret Inger Marie og Carl Gustav Scavenius bød os velkommen på en solbeskinnet dag i august. Parret havde i anledning af vores besøg været i de gamle Hereford-arkivalier –og samtidig inviteret fhv. bestyrer Helge Eskling med til en samtale om Herefordtiden under Carl Gustavs farfar, C.C. Scavenius.

Helge Eskling blev som 25 årig i 1957 ansat hos C.C. Scavenius, der åbenbart kunne se potentialet hos den unge Eskling, der blev sendt et år til England hos den meget kendte herefordbesætning ”Atok”. Herefter fulgte et år i USA på den største amerikanske herefordfarm. Det var således en kompetent kvægmand, der returnerede til Klintholm, hvor han som bestyrer fik ansvaret for Klintholm Hereford på Langbjerggård.

Stor fest på Klintholm

Herefordforeningens 10 års jubilæum blev holdt 4. august 1979 på Klintholm Gods, hvor C.C. Scavenius beredvilligt havde stillet parken til rådighed til det vellykkede arrangement med deltagelse af 125 medlem-

mer af den danske Herefordforening samt en række udenlandske herefordkolleger. Endvidere var professor Agner Neimann-Sørensen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KU-Science) blandt de særligt inviterede gæster.

Han kom absolut i centrum, da C.C. scavenius overrakte ham et udstoppet hoved af ”Lively 62”, den længstlevende Hereford af de oprindelige importerede Hereford-kviekalve i 1954.

Professor Neimann-Sørensen modtog gaven med et løfte om, at ”Lively 62” ville blive placeret i Husdyrbrugets samling, hvor hun ville komme i fornemt selskab.

Danmarkshistorisk vidnesbyrd

- Der er 11 veterinære samlinger, og Herefordkoen hører til den samling der hedder Husdyrbrugssamlingen. Da jeg så koen for første gang i 2014 stod den på loftet over Hovedbygningen. I 2015 fik jeg mulighed for at flytte koen, samt flere andre udstopninger til Zoologisk Museum (Statens Naturhistoriske Museum, SCIENCE), hvor de kom igennem frys (for at slå eventuelle skadedyr ihjel) og efterfølgende blev opbevaret i magasinet på 2.sal. Dette var dog ikke en permanent løsning, og da vi i 2019 fik mere opbevaringsplads i Tåstrup, blev

alle udstopningerne hentet og kørt til Tåstrup. Koen er dog stadig på Frederiksberg, da den er i temmelig dårlig stand, fastslår Annika Normann. - Koen er udstoppet i 1970’erne og er derfor, til forskel fra de fleste andre præparater i vores samlinger, forholdsvis ny. Problemet med denne udstopning er, at modellen, som skindet er trukket ud over, er støbt i gips (i dag laver man oftest disse modeller i polyester/ glasfibre eller polyurethanskum) – og da hovedet har stået på et loft, hvor luftfugtigheden har været rigtig høj om vinteren og lav om sommeren, har gipsen stået og udvidet sig/skrumpet - og dermed er gipsen i dag meget dårlig og smuldrer. Luftfugtigheden har også sat sit præg på huden, som har givet sig og flere steder er revnet, pga. udtørring. Det har også bevirket at hårene flere steder er faldet af og andre steder sidder meget løst, forklarer hun

- Hvis koen skal restaureres, er det derfor nødvendigt at afmontere huden, stabilisere eller skifte modellen ud med en ny. Herefter skal huden forsigtigt blødgøres, bøjes tilbage og syes på plads. Endvidere skal der udfyldes revner og huller, der skal indsættes nye øjne (da de oprindelige er væk), hårene skal så vidt muligt sikres, så ikke flere falder af og til sidst skal der retoucheres – så restaureringer og skaldede plamager ikke ses, understreger Annika Normann.

- Dette er en større proces, men da dette hoved er det første håndgribelige bevis på kødkvæg i Danmark, ses

Fhv. bestyrer Helge Eskling blev ansat på Klintholm Gods 1957, hvor han gennem et par årtier stod i spidsen for Klintholm Hereford. Her ses han i samtale med konservator Annika Normann.

den som et uvurderligt Danmarkshistorisk vidnesbyrd. Koen er derfor en vigtig del af vores samlinger, og hvis hovedet bliver restaureret vil det blive en del af de nye udstillinger, som forventes åbnet i de ny-renoverede lokaler på Frederiksberg Campus i 2021, slutter Annika Normann og tilføjer, at en restaurering vil løbe op i ca. 15.000 kr. (for arbejdstimer og materialer).

Restaureringen af Herefordhovedet er en større proces, men da dette hoved er det første håndgribelige bevis på kødkvæg i Danmark, ses den som et uvurderligt Danmarkshistorisk

vidnesbyrd, fastslår Annika Normann.

Leverikter - Fasciola hepatica

Af Ann Stistrup Christiansen, Bsc. Med. Vet.

Sommeren går nu på hæld, og vi går efteråret i møde. Det betyder at vejret skifter, og regnen kommer. Derfor er det også om efteråret, at vi ser problemerne med leverikter hos udegående kvæg komme snigende.

Fasciola hepatica, den store leverikte, hører til trematoderne. Den voksne leverikte er flad og bladformet. De bliver ca. 2,5-3,5 cm i længden. Ikterne suger sig fast og suger blod eller løst væv i leveren.

Leverikten skal igennem to værter for at kunne fuldende sin livscyklus. Slutværten er vores græssende husdyr som kvæg og får. Her lever den voksne ikte i galdegangene i leveren. Leverikten er hermafrodit og udskiller således befrugtede æg. Disse udskilles med husdyrenes fæces. Sker dette på enge eller vådområder, hvor pytsneglen lever, har vi problemet.

Pytsneglen er nemlig iktens mellemvært. Optaget til pytsneglen sker enten ved at æggene optages oralt af sneglen, eller også kan æggene, hvis vejret er lunt nok, klække i vand. Ud af æggene kommer bitte små miracidium. Denne klækning kræver 9-10 dage med en dagstemperatur på 22-26°C, og at nattetemperaturen ikke kommer under 10°C. De udklækkede miracidium leder aktivt selv efter en pytsnegl og skal indenfor 3 timer finde sig en pytsneg, hvor de kan bore sig igennem sneglens bløde ydre. I sneglen udvikles miracidium til cercaria. Størstedelen af disse forlader sneglen, men enkelte kan reproducere sig i sneglen, hvis da ikke sneglen er død endnu. De nu frie cercaria svømmer rundt i pytter ude på engen. Her kravler de op ad et græsstrå og udvikler sig til metacercaria. Det tager minimum 6-7 uger fra miracidium til metacercaria. 1 miracidium kan blive til over 600 metacercaria. Disse har en god overlevelsesevne ude på engen, og de kan derfor overvintre. Metacercaria er det infektive stadie for vores husdyr. Når kvæget æder græsset, hvor de sidder, er

det inficeret. Metacercaria følger fordøjelseskanalen til tarmen, hvor de klækkes til juvenile leverikter. Disse penetrerer tarmvæggen og borer sig vej til leveren. Her laver de en del skader på leveren når de penetrere leverens væv, for at komme over i galdegangene. De kan penetrere leveren i 6-8 uger. I galdegangene, kan de nu voksen leverikter lægge æg. Æggene følger så galden, når denne udskilles til tarmen og således iblandes æggene i slutværtens fæces. Og således fuldendes leveriktens livscyklus. Den komplette livscyklus tager minimum 17-18 uger. I ubehandlede kvæg lever ikterne som regel mindre end et år, men de kan sagtens leve i flere år i får. Sygdomsforløbet er todelt afhængigt af antallet af metacercaria. Den første sygdomsfase sker, når de juvenile ikter penetrerer levervævet. Derfor er denne fase forbundet med leverskade og blødning i leveren. Den anden sygdomsfase sker når de voksne ikter migrerer rundt i galdegangene. Derfor er denne fase forbundet med ikternes hæmatofagiske aktivitet samt skade på den billiære mucosa.

Leverikterne forårsager forstørret galdeblære og calcifikationer i galdegangene. Disse kan ind i mellem mærkes som krystallisering på overfladen af leveren. I kvæg kan der ses migration af ikter til lungevævet. Derudover er der i kvæg set eksempler på at ikter kan migrere til fosteret i en drægtig ko, og således kan der opstå en prænatal infektion. Nogle studier tyder på, at der hos kvæg med leverikter er en højere modtagelighed overfor Salmonella dublin.

Ved infektion med leverikter hos kvæg kan man af kliniske symptomer ses anæmi og hypoalbuminæmi. Her vil der ofte også kunne ses et submandibulært ødem. Ved mindre manifestationer ses der sjældent kliniske tegn og mest af alt er der bare generel utrivelighed. Altså vægttab, depression og pelsen ser lidt kedelig og strittende ud. Der kan i nogle tilfælde ses diarre, hvis der er en sekundær infektion med Ostertagia spp. Derudover kan der ses en nedgang i mælkeydelsen samt i mælkekvaliteten.

Diagnostik er primært baseret på de kliniske sympto-

Leveriktens livscyklus, (Taylor, u.d.), s. 76. Den kompleOe livscyklus tager minimum 17-18 uger. I ubehandlede kvæg lever ikterne som regel mindre end et år, men de kan sagtens leve i flere år i får. Sygdomsforløbet er todelt aaængigt af antallet af metacercaria. Den første sygdomsfase sker, når de juvenile ikter penetrerer levervævet.

Submandibulært ødem, (Taylor, u.d.), s. 384. Ved mindre manifesta&oner ses der sjældent kliniske tegn og mest af alt er der bare generel utrivelighed. Altså vægOab, depression og

Pytsneglens sneglehus er meget småt.

Foto: Ann Stistrup Christiansen.

Leveriktens livscyklus, (Taylor, u.d.), s. 76.

Submandibulært ødem, (Taylor, u.d.), s. 384.

Andre mindre benyOede metoder, der kan bruges er et hæmogram og biokemi på en blodprøve eller en an&stof-test fra blod eller

Ved obduk&on ses der calcifika&oner i galdegangene samt en forstørret galdeblære. Der kan også ses tegn på migra&on i leveren, og indkapslede ikter kan ses i lungerne, hvis disse skulle være der.

mer, sæson samt om der i besætningen er en historik om infektioner med leverikter. De ses tydeligt ved en obduktion og derfor er det en rigtig god ide, at obducere selvdøde dyr. Derudover kan man detektere smitte ved regelmæssig ægtælling i fæces.

husdyrene &l det voksne stadie, hvor den gør skade.

Æg fra F. hepatica, (Taylor, et al., 2016) s. 262.

Andre mindre benyttede metoder, der kan bruges er et hæmogram og biokemi på en blodprøve eller en antistof-test fra blod eller mælk. Ved obduktion ses der calcifikationer i galdegangene samt en forstørret galdeblære. Der kan også ses tegn på migration i leveren, og indkapslede ikter kan ses i lungerne, hvis disse skulle være der. Smitten vedligeholdes gennem pytsneglen og fæces fra husdyrene. Smitten på et fugtigt areal med historik om smitte, vil i starten af året altid have en bestand af leverikter, som har overvintret. Pytsneglen trives når det regner, så når der er fugtigt om foråret opformeres den. Henover sommeren, hvor leverikten trives i sin udvikling fra æg til miracidium, inficeres pytsnegle. Dvs. at der nu er en stille periode for husdyrene, fordi ikterne udvikles inde i sneglen. Men hen på sensommeren og hen over efteråret har ikten nået sit infektive stadie og udvikler sig i husdyrene til det voksne stadie, hvor den gør skade.

Leverikter kan behandles med flukicider. I Danmark kan der anvendes lægemidler som albendazol, clorsulon eller salicylanilider herunder closantel eller rafoxanid. Man skal dog selvfølgelig være opmærksom på tilbageholdelsestider på både mælk til konsum samt kød. Lægemidler med virkning på forskellige stadier af leveriktens liv i husdyr (Olsen, 2018), s. 31.

Voksen F. hepa&ca i calcificeret galdegang i en lever fra en ko, billede taget af Ann S&strup Chris&ansen.

Der opnås ikke immunitet mod leverikter. Kvæg kan altså reinficeres, og det kan være nødvendigt at behandle flere gange om året.

SmiOen vedligeholdes gennem pytsneglen og fæces fra husdyrene. SmiOen på et fug&gt areal med historik om smiOe, vil i starten af året al&d have en bestand af leverikter, som har overvintret. Pytsneglen trives når det regner, så når der er fug&gt om foråret opformeres den. Henover sommeren, hvor leverikten trives i sin udvikling fra æg &l miracidium, inficeres pytsnegle. Dvs. at der nu er en s&lle periode for husdyrene, fordi ikterne udvikles inde i sneglen. Men hen på sensommeren og hen over eCeråret har ikten nået sit infek&ve stadie og udvikler sig i

Voksen F. hepatica i calcificeret galdegang i en lever fra en ko. Foto: Ann Stistrup Christiansen.

galdegang i en lever fra en Chris&ansen.

Der bør være stor fokus på at undgå resistens, idet dette er en stigende tendens. Derfor er det vigtigt aldrig at underdosere når man behandler sine dyr. De præparater, der er godkendte i Danmark bekæmper alle

Smittetryk over året, (Taylor, et al., 2016), s. 483.

SmiOetryk over året, (Taylor, et al., 2016), s. 483.

Leverikter kan behandles med flukicider. I Danmark kan der anvendes lægemidler som albendazol, clorsulon eller salicylanilider herunder closantel eller rafoxanid. Man skal dog selvfølgelig være opmærksom på &lbageholdelses&der på både mælk &l konsum samt kød.

husdyrene &l det voksne stadie, hvor den gør skade. SmiOetryk over året, (Taylor, et al., 2016), s. 483.

den voksne leverikte. Der er altså ingen præparater, der kan bekæmpe de tidlige stadier, og derfor bør man først sætte ind med sin behandling i den periode, hvor man har det voksne stadie. Man bør altså behandle sine dyr hen på efteråret og måske først omkring tidlig vinter. Kvæg der har været udegående hele vinteren kan evt. behandles i foråret for at sænke smittetrykket til pytsneglene i løbet af den følgende sommer. For eksempel kunne man forstille sig en model, hvor man behandler med closantel i september-oktober, da den tager de lidt tidligere stadier. Og så kan man behandle med albendazol om foråret, da den tager de sene stadier.

Det er altså vigtigt at monitorere sit behov for behandling med flukicid.

Derudover kan det være en fordel at tage kvæget væk fra de lavtliggende græsningsarealer i løbet af sensommeren, hvis man har muligheden for det. Man bør lave en god græsningsstrategi med fokus på at græsset ikke må bides for langt ned for at undgå kvægets optag af leverikter.

Lægemidler med virkning på forskellige stadier af leveriktens liv i husdyr (Olsen, 2018), s. 31.

Der opnås ikke immunitet mod leverikter. Kvæg kan altså reinficeres, og det kan være nødvendigt at behandle flere gange om året.

Referencer

Olsen, L. H., 2018. Veterinær farmakologi og Toksikologi. Frederiksberg: Københavns Universitet.

Leverikter kan behandles med flukicider. I Danmark kan der anvendes lægemidler som albendazol, clorsulon eller salicylanilider herunder closantel eller rafoxanid. Man skal dog selvfølgelig være opmærksom på &lbageholdelses&der på både mælk &l konsum samt kød.

Der bør være stor fokus på at undgå resistens, idet deOe er en s&gende tendens. Derfor er det vig&gt aldrig at underdosere når man behandler sine dyr. De præparater, der er godkendte i Danmark bekæmper alle den voksne leverikte. Der er altså ingen præparater, der kan bekæmpe de &dlige stadier, og derfor bør man først sæOe ind med sin behandling i den periode, hvor man

Taylor, M., Coop, R. & Wall, R., 2016. Veterinary Parasitology. 4 red. UK - West Sussex: John Wiley & Sons, Ltd.

Lægemidler med virkning på forskellige stadier af leveriktens liv i husdyr (Olsen, 2018), s. 31.

Lægemidler med virkning på forskellige stadier af leveriktens liv i husdyr (Olsen, 2018), s. 31.

Der opnås ikke immunitet mod leverikter. Kvæg

Æg fra F. hepa&ca,

metoder, der kan og biokemi på en an&stof-test fra blod eller calcifika&oner i forstørret galdeblære. migra&on i leveren, og i lungerne, hvis disse

Nyt fra Avlsudvalget

Af Ib Ravn

Det er i sidste halvdel af september at dette indlæg skrives, men vejret er stadig rigtig flot, og der er masser af græs til Hereforderne.

Det har på mange måder været en mærkelig sommer først køligt og senere meget varmt, væksten i alle afgrøder har, de fleste steder, været rigtig god og der er lavet store mængder foder til vinteren.

Men noget mangler, dyrskuerne. Det har været ”lidt stille” og nu er de sidste 2 også aflyst. Hvordan det går med Agromek ved vi ikke endnu, men vi begynder planlægning nu.

Det går meget stærk med brugen af kødkvægstyre til inseminering af malkekvæg, pt ca 20%.Udvikling går stærkt mod kønssorteret Y sæd (handyr). Der vil komme rigtig mange slagtekalve 50% kødkvæg på markedet fremover, af en ret ensartet kvalitet, det er det slagterierne efterspørger.

Kød af 100% kødkvæg skal sælges som en specialitet, det arbejdes der også med i slagteribranchen, man er i gang med teknik til bedømmelse af mørhed, fedtmarmorering og dermed spisekvalitet. Det må være godt nyt for vores race.

Der var et indlæg fra Seges omkring Fælles Nordiske indekstal for renavl og krydsningsindeks. Mere om dette i næste blad.

Vi blev opfordret til at bestille sæd hos inseminørerne i god tid før forventet brug, især hvis man har specielle ønsker.

Hypotrichosis; Har men bestilt en prøve for Hyptrc. (hårløshed) er der de sidste måneder opkrævet for en ydelse ekstra eksv. DNA test. Dette er vi i gang med at få rettet og hører gerne, hvis nogen er blevet krævet for denne ekstra ydelse.

Msudc: Der arbejdes stadig på at finde en test mulighed og hvordan, samt priser.

Avlerdag, som jeg annoncerede i sidste blad, er droppet indtil videre.

Sædsalget går fornuftigt, der er stadigvæk sæd at få fra de udenlandske tyre, der er præsenteret i dette blad.

Netherhall 1OZ Daffy er en tyr som bør bruges mere, lette fødsler, muskuløse dyr med fantastiske lemmer. Danske insemineringstyre har stadigvæk høje indekstal og for de fleste med høj sikkerhed. Brug også de sidste tappede tyre så vi kan få informationer tilbage hurtigst muligt.

Håber vi ses til Agromek 2021.

Vinterklargøring af græsmarken

Af produktchef Betty Schmidt, DSV Frø Danmark

Her tæt på oktober nærmer vi os afslutningen på årets græsmarksproduktion – i øvrigt efter et generelt rigtigt godt græs-år i 2020 - og hvad er det så, vi skal tænke på med hensyn til vinterklargøring af græsmarkerne?

Afgræsningsmarken

I slutningen af oktober skal græsmarken have en stubhøjde på ca. 6 cm. Dyrene kan fint afgræsse, men pas på de ikke træder marken op, hvis forholdene er våde. En afsluttende afpudsning vil ofte være godt og nødvendigt, da der altid er buskgræs ved gødningsklatter og måske rodukrudt som skræppe og tidsler. Afpudsningen foretages, når græsset er tørt, så det kan spredes godt og ikke ligger som våde klatter, der kan skygge planterne ihjel.

Slætmarken

Sidste slæt skal tages i første halvdel af oktober. Hvis blandingen primært består af hvidkløver og alm. rajgræs, skal den planlagte stubhøjde være 6-7 cm, mens i slætblandinger med rødkløver og rajsvingel skal stubhøjden være 7-8 cm. Ved et evt. sent slæt pga. umulige vejrforhold, bør stubhøjden hæves yderligere 1-2 cm, så planterne kan nå at gro lidt til og være robuste inden vinteren.

Spist op af kvælstof Græsmarken skal ved vækstens afslutning ”have spist op” af kvælstof (N), derfor bør græsmarker generelt ikke være gødet for nylig. Hvis der er kvælstof til rådighed, bliver græsset ved med at gro, så længe temperaturen tillader det. Og så risikerer man – alt efter vejrforholdene – bl.a. at græsset bliver for kraftig med risiko for angrebet af sneskimmel. En passende græshøjde er et godt udgangspunkt for markens opstart og produktion næste år.

Kalium

Kalium er et vigtigt næringsstof for kløvergræs, så gennem sæsonen bør der tilføres passende mængder kalium – både af hensyn til ydeevne og overvintring. Som en tommelfingerregel siger man, at en græsmark frafører ca. 25 kg K pr. 1.000 FEN. I år er der mange steder høje udbytter - giver en græsmark f.eks. 10.000 FEN/år, fjernes der altså omkring 250 kg K årligt. Så den mængde skal der gerne være tilført, særligt vigtigt på lettere jorde. Er man kommet bagud, kan der efter sidste rettidige slæt tilføres ca. 50 kg kalium pr. ha. Kalium fungerer som en slags kølervæske i planterne, så det hjælper med overvintringen, såfremt der kommer vinter i år.

Hereford’erne bidrager til sammenhold i familien

Af Mogens Stendal

Der er flere gode herefordbesætninger i det nordvestlige hjørne af Sjælland. En af dem er Bydamsgård Hereford i nærheden af Kirke Hyllinge. Vi er på halvøen Hornsherred, mellem Isefjord og Roskilde Fjord. Bydamsgård tilhører Hugo Knudsen og fru Maybritt på Vintappervej 57.

I det daglige kører Hugo Knudsen et tæt parløb med sin søn, Peter Birch, Stald Birch, der ligger blot fem minutter i bil fra Bydamsgård. Samarbejdet omfatter især maskiner, markarbejde og dyrene, men også andre ting.

De to bedrifter

Hugo Knudsen (69) har en fortid i militæret. I 39 år var han radarobservatør med tjenestested i Jægerspris, knap 20 km nord for Kirke Hyllinge. Det er jo ingenting. Der er mange, der kører langt længere for at komme på arbejde.

Hugo og fru Maybritt har ejet Bydamsgård med 30 hektar jord siden 1980. I en periode frem til 2005 var der cirka 40 søer på ejendommen, i det en nabo aftog smågrisene. Men grisene er for længst faset ud, så nu drives ejendommen med cirka 12 herefordkøer + opdræt samt planteproduktion. Og så er der en mindre bestand af flotte Kochin dværghøns samt et dueslag med 30 stk. duer, Tyske Moderser, hedder racen, som findes i rigtig mange farvevarianter, men på Bydamsgård er de røde. – Jo-jo, det er skam en avler, der bor på Bydamsgård.

Dværghønsene har fri adgang overalt på ejendommen, mens duerne må blive i deres slag.

Stald ”Et-eller-andet” – jamen, er det ikke sådan, man giver navnet på et hestestutteri? Stald Birch i Kirke Hyllinge er i dag både et hestestutteri og en herefordbesætning. Det startede med hestene i 2003. Derfor stutterinavnet. Der kom kreaturer til et år senere, men Hereford’erne og hestene har nu fælles ”besætningsnavn”: Stald Birch.

Stald Birch har pt. syv heste, Welsh Cob Ponyer og Dansk Varmblod. Dertil kommer fire-fem opstaldede heste, så alle de fine hestebokse på ejendommen er i brug. Især familiens to teenager døtre, Nikoline på 13 år og Mathilde på 16, går meget op i hestene, og de rider dressur på et rimeligt højt plan. De har således været aktører i det berømte, store hesteshow, der hvert år samler rigtig mange begejstrede tilskuere på Roskilde Dyrskue. Mathilde hjælper også med at trække farfar Hugos dyr på skuerne – et job, som Nikoline nu forbereder sig til.

Peter Birch (40) har eget entreprenørfirma uden an-

Maybritt Knudsen, Peter Birch, Hugo Knudsen foran dueslaget med de røde Tyske Moderser duer

SMH Mandix Offline, her 1½ år gammel, ET-kalv fra Storbritannie

satte. Han er brolægger samt udfører anlægsarbejder med mere. Hvis det for alvor brænder på, trækker han på farmand, som altid er parat til at give en kvalificeret hånd med.

Der er 32 hektar til Birch-ejendommen. Der laves hvert år wrap til kreaturerne samt wrap og hø til hestene samt lidt salgsafgrøder – korn og raps. Peter har desuden et salg af både wrap og hø. Med hensyn til høet skal kvaliteten bare være 100 procent i orden – stråfoder af dårlig kvalitet er gift for heste.

Hugo og Peter har fælles maskinpark. De laver selv al markarbejde, bortset fra presning af stråfoder og udkørsel af møg.

Peter Birch har aftaler med Ryegård Gods om afgræsning i naturpleje, i alt cirka 45 hektar, men Hugos dyr hjælper med afgræsningen. Naturplejen har desværre givet begge besætninger uhyggelige problemer. En skovflåt-båren snylter, Barbesia, kan udløse en dødelig sygdom, barbesiose, hos voksne kreaturer, hvis de som kalve ikke er blevet smittet og har dannet antistoffer. Snylteren angriber og ødelægger de røde blodlegemer, hvis opgave er at bære ilt rundt i kroppen. Begge besætninger har oplevet dødsfald blandt de køer, der ikke blev smittet som kalve. Det var inden de vidste, hvordan de skulle håndtere den uhyggelige sygdom. Det mener de nu at have. (Læs mere om Barbesiose i næste nummer af Herefordbladet.)

Samarbejdet i de to herefordbedrifter

Hugo Knudsen startede med Hereford i 1975, hvor han købte to kvier hos Egon P. Jensen, Tuse Næs. At det blev Hereford skyldtes til dels, at det dengang ikke var så meget andet at få. Og så kunne han faktisk godt lide dyrene med det hvide hoved. Og det har ikke ændret sig!

Peter Birch startede op med renracet Hereford i 2013. Besætningen er endnu på kun seks-syv køer + opdræt, men planen er at udvide til 14-15 køer. Hen over året flyttes dyr mellem de to besætninger. Efter fravænning samles alle tyrekalve således et sted og tilsvarende med kvier. Ganske praktisk! Der kan også være noget med bestemte køer til en tyr i ”den anden besætning”. Med hensyn til registrering i Kvægdataba-

sen sker der overflytninger (på papiret = ”salg”) til den aktuelle besætning, da Peter ikke synes, WebDyr Plus programmet er tilstrækkelig godt til at håndtere oplysningerne, når dyr flyttes over i et undernummer i den anden besætning.

De to besætningsejere hjælper hinanden ved fysisk flytning af dyr. De drøfter indgående aktuelle insemineringstyre. De har fælles sædspand, hvor der pt. ligger sæd af en halv snes forskellige tyre. Allerhelst vil de bruge genetik, som andre ikke har …

Af hensyn til flere insemineringer vil de gerne have mange kælvninger om efteråret. Det gør brunstobservationen nemmere, når dyrene er på stald. Det er nærmest praktisk umuligt at inseminere, når køerne om sommeren laver naturpleje adskillige kilometer hjemmefra!

Det fælles avlsarbejde Førhen var cirka 90 procent af drægtighederne efter inseminering. Lige nu er det kun cirka halvdelen, da resultaterne af inseminering ikke har været for gode. Ved valg af avlstyr skeler de lidt til avlsværditallene, men ellers bruger de øjnene. De undgår tyre, hvor der eventuelt kunne være anlæg for horn. Og så skal en

Asserholm Lady Lindd, datter af Salcey 1 Floyd, kalven Bydamsgårdens Roxanne er tre uger gammel, far: SMH Nobody

Heste og kreaturer græsser fredeligt sammen

kommende avlstyr være testet negativ for Hypotrichosis (genetisk disposition for hårløshed).

Begge udstiller nu på Roskilde Dyrskue og Efterårsskuet på Nyvang ved Holbæk. De har konstateret, at for at klare sig på skuerne, skal dyrene være store. Derfor går de i avlen efter større dyr. Også fordi, de har konstateret, at størrelsen betyder noget ved salg af avlsdyr.

Sidste år købte Hugo Knudsen sammen med Markeslevgård en tyr, der er resultatet af en embryonimport fra Storbritannien, og hvor der indgår gener fra såvel Storbritannien, Irland som Canada. Tyren, SMH Mandix Offline, er ultimo august 2020 1½ år gammel og højtstillet. Mere end højtstillet. Jeg tør holde ret meget på, at tyren bliver stor. Meget stor. Det er nemt at forestille sig, at Offline vil give afkom med størrelse. Men de fleste af de køer, jeg så i de to besætninger, havde (efter min mening) en ganske pæn størrelse. For Peter Birch er det vigtigt, at farvetegningen hos en Hereford er i orden. Afkom efter nogle af de amerikanske tyre mangler ”nakkehvidt”. – Vi skal holde fast i den originale farvetegning hos Hereford, siger Peter! FarHugo er enig.

Nu bliver det interessant at se afkommet efter Offline, da tyrens farvetegning også afviger fra det optimale med mere hvidt end det fremgår af racebeskrivelsen.

Hugo Knudsen og Peter Birch (samt medejer Mikkel Christiansen, Markeslevgård) er spændte på den første årgang kalve efter Offline. Alle er enige om, at Offline’s karriere som avlstyr hos dem bliver kortvarig, hvis der kommer for mange kalve, hvor farvetegningen ikke er i orden.

Muskelfylden hos dagens Hereford er i orden, men lidt mere størrelse, tak! Og lange dyr – der skal være mange kilo på krogen! Men ellers skal vi fortsat sørge for stærke, velstillede ben, høj mælkeydelse, samt at kalvene ikke er for store ved fødsel.

Dyrskuerne er blevet et familieprojekt

Hugo Knudsen udstillede første gang på Roskilde Dyrskue i 2013. I begge familier er dyrskuerne nu noget, alle ser frem til. I Roskilde har hver familie sin campingvogn med, men man spiser og hygger sig sammen. Birch-familiens døtre udstiller deres heste og deltager som nævnt i det store hesteshow.

Til næste Roskilde Dyrskue skal nogle af dværghønsene måske

også med. Naboens tøser kunne godt tænke sig at udstille dem – og opleve Roskilde Dyrskuet.

Siden 2017 har Peter Birch været formand for Herefordforeningens Klub Øst. Klubben står for en del faglige og sociale arrangementer for medlemmerne på Sjælland og omliggende øer.

Klubben står også for Efterårskuet på Nyvang. Igen trækker familien i arbejdstøjet. Peter Birch og resten af bestyrelsen har den overordnede koordinering samt sørger for sponsorater. Far-Hugo står for pengesagerne, mens Mor-Maybritt tager imod tilmeldinger, sætter kataloget op og gør det klar til tryk. Hugo var i sin tid (1984) sammen med Egon P. Jensen og Bent Lyngsøe initiativtagerne til Det sjællandske Efterårsskue.

I øvrigt så Peter Birch gerne, der blev et landsskue for Hereford hvert andet år i Herning og hvert andet år i Roskilde.

Hereford i udlandet – altid spændende

Siden 1983 har Hugo Knudsen adskillige gange deltaget i studieture til England. Han har deltaget i verdenskongresser i Australien i 2004, i Canada i 2012 og senest i New Zealand i marts 2020 – indtil regeringen kaldte alle danske i udlandet hjem på grund af Corona’en. Det var lidt surt at måtte rejse hjem en lille uges tid før kongresarrangementet sluttede.

I 2019 var Hugo sammen med nogle kolleger til National Polled Hereford Show i England. Endnu en stor oplevelse.

Disse ture til udlandet står for Hugo som noget af det største i forbindelse med Hereford. Så det er nok ikke sidste gang, han har været af sted!

Forbilleder

Når Hugo Knudsen og Peter Birch ellers ser sig omkring i flokken af dygtige herefordavlere, er de enige om to herefordavlere, de gerne vil fremhæve. Det er Bent Sørensen, Rosenkær Polled Hereford, og Jens Michael Jensen, SønderMarkens Hereford. Begge har i egen besætning leveret mange, imponerende avlsresultater. Bent Sørensen har desuden i nogle omgange været en dygtig redaktør af Herefordbladet. Han har taget utallige billeder af Hereford og skrevet masser af interessante artikler.

Bydamsgårdens Jackie, datter af Supreme Cæsar

Bydamsgårdens Malou, datter af SMH Elliot. Der findes stadig spredte gener for horn i Bydamsgård-besætningen af Netherhall Daffy

Hvad fejler dit dyr???

Af dyrlæge Tobias Volhøj

Det er ikke et spørgsmål der altid er lige nemt at besvare som dyrlæge. Selvom vi rigtig gerne vil stille en endegyldig diagnose, og give bedst mulig behandling hver gang vi tilser en patient, er det bare ikke altid sådan virkeligheden fungerer. Hvert dyr er forskelligt, og to dyr der fejler det samme kan præsenteres med varierende kliniske symptomer.

Nogle gange kan kombinationen af flere forskellige sygdomsmekanismer skævvride symptombilledet, nogle kliniske tegn kan overskygge andre og begrænsningen af diagnostiske muligheder, kan gøre det svært at give den mest effektive behandling til det specifikke dyr. Så hvis du står i stampe med diagnosticering og behandlingen af en tyr, ko, kvie, kalv, som dyrlægen har tilset flere gange, eller et dyr som dyrlægen ser første gang, men vurderes at kræve flere diagnostiske muligheder, overvågning og behandling end vi i praksis ofte har til rådighed. Da kan du minde dyrlægen om muligheden for at sende patienten på hospital. Landbohøjskolen, som i dag hører under Københavns Universitet, har et stordyrshospital i Taastrup, med et afsnit til heste og et til produktionsdyr. I produktionsdyrsstalden kan kvæg, får, geder og grise blive indlagt til udredning og behandling efter henvisning fra en praktiserende dyrlæge. Denne service er som udgangspunkt omkostningsfri for dig som landmand, det eneste man skal betale er transport til hospitalet og visse avancerede laboratorieundersøgelser. De dele af udredningen og behandlingen af dyret som anses for at have værdi for undervisningen af kommende dyr-

Erik Olsen er et eksempel på en simmentalavler, der har haft glæde af Landbohøjskolens ekspertise. Han gør opmærksom på at det i nogen grad hænger sammen med at han bor tæt på. Men som det fremgår af dyrlægens artikel, kommer man langt med et Falck abonnement.

Denne kvie (dengang spædkalv), er en af de 2 dyr jeg har sendt til Landbohøjskolen i Taastrup, grundet et brækket forben efteråret 2019, men som det ses på billedet har den ingen former for mén efterfølgende.

Den anden var en tyrekalv i efteråret 2017. Han er slagtet nu, men havde mén efter behandlingen, han

læger koster ikke noget. Tilbuddet kan dog kun benyttes i visse perioder, hvor der er studerende i staldene til at tage ved lære af undersøgelse, udredning og behandling. Dette er en rigtig god mulighed for at bidrage til uddannelsen af kommende dyrlæger. Som landmand skal du selv stå for transporten af dyret til hospitalet. Har du et dyreredningsabonnement hos Falck, plejer dette at indbefatte transport af dyr til det nærmeste hospital. Da Stordyrshospitalet i Taastrup er det eneste i Danmark, der tager imod kvægpatienter, vil Falck transportere dyret hertil, ligegodt hvor i landet du bor.

Afstanden til hospitalet skal selvfølgelig med i overvejelserne når et dyr henvises af dyrlægen til Taastrup. Kan patienten klare turen? Kan den ligge sig ned undervejs? Kan dyret overleve turen hvis det er akut sygt og køres den lange tur fra fx Vendsyssel? Der er mange overvejelser at gøre sig, og derfor skal dette gøres i samarbejde med dyrlægen som laver de indledende undersøgelser af dyret og tager kontakt med hospitalet og aftaler indlæggelsen.

Alt undersøgelse, udredning og behandling på hospitalet foretages så vidt muligt af dyrlægestuderende, som er i gang med deres kliniske rotationskurser. Dette sker selvfølgelig i samarbejde med kompetente undervisere, hvis fornemmeste opgave er at forberede de studerende på et kommende liv i dyrlægepraksis.

trak lidt på det bagben, han var opereret i, men det var som jeg husker det, også et kompliceret brud. Og da han ikke kunne bruges til foldtyr alligevel, blev han fedet op og sendt til slagteren.

I min stald bliver alle brunstige hundyr bundet op, indtil de er faldet til ro igen; men skulle det ske at en kommer i brunst over natten og jeg ikke når at se det i tide, er det her ulykken kan ske, og en spædkalv, kan blive trådt på. Det har også været grunden til at de 2 ovennævnte havde brækket benet.

Jeg har kun 1/2 time kørsel i bil til Taastrup, hvilket er relativt tæt på.

Fordi det er produktionsdyr, jeg har, koster det ikke noget, at sende dyr ind til Landbohøjskolen, da de gerne vil have dyr til deres studerende. Men havde det været et hobby dyr (fx. hest), så havde samme behandling nemt kunnet koste 15.000-30.000,- og det er ingen spædkalv værd.

Jeg har været glad for, at kunne give kalven en ekstra chance.

Mvh Erik Olsen

At vågne op om morgenen og se den nyfødte kalv stå og patte – det er hver gang den største oplevelse

Af Mogens Stendal

Mellem Holbæk og Kalundborg skyder der en halvø op mod nord – Odsherred. Længst oppe mod øst ligger Nykøbing Sj. med sine godt 5.000 indbyggere, og til den anden side har vi den tynde tange, Odden, fra hvis spids store bilfærger sejler til og fra Aarhus. Mange gange i døgnet. Hvis du på vej nordpå drejer ind på de mindre veje, kommer du cirka tre km før Nykøbing Sj. til en klynge huse og ejendomme. Lille Stårup hedder stedet. Og jo, det er såmænd her den velkendte herefordbesætning Ll. Stårup Hereford hører til. Ejeren, Hans Pedersen, er et kendt ansigt i herefordkredse –på Roskilde Dyrskue, på Det sjællandske Efterårskue på Nyvang, ved Herefordforeningens generalforsamlinger og andre arrangementer.

Hereford’erne klarer tørken På en af de sidste sommerdage (jævnfør kalenderen) har jeg en aftale med Hans

Pedersen om et besøg. Jeg kom over med færgen fra Aarhus – med mundbind. Straks efter landgang lagde jeg mærke til, at majsmarkerne så noget mere kede ud af det end dem, jeg ser til daglig i Midtjylland. Alt det vand, vi har fået i Midtjylland, er vist ikke nået hertil, tænkte jeg.

Jamen, Hans Pedersen og jeg var en tur rundt i foldene. Hereford’erne så velnærede ud, selvom græsmarkerne var ædt i bund. Helt i bund! En uges tid tidligere var der dog kommet 70 mm regn, så nu var de dødbidte marker ved at få et begyndende grønligt skær. Men tørken har godt nok været slem ved Nordvest Sjælland. Synet fik minderne om den landsdækkende tørke i 2018 frem på nethinden.

Hereford er en nøjsom race. Ellers ville Ll. Stårup dyrene ikke tage sig så godt ud, som det var tilfældet. I nogle uger havde de dog fået et tilskud i form af rundballer med hø. Der er nok brug for tilskuddet lidt endnu.

Besætningsstørrelsen på vej nedad

Der hører 18,5 hektar til ejendommen samt seks hektar forpagtet, lige ved siden af. Halvdelen af jorden er lagt ud i græs, halvdelen er med vårbyg. Desuden hentes wrap fra cirka 15 hektar hos omkringliggende naboer. Ejeren henter støtten. Hans Pedersen henter vinterfoder til Hereford’erne.

Besætningen har været oppe på godt 20 køer, da der

Lige uden for køkkenvinduet er der en fredet gravhøj. Hans Pedersen er ikke i gang med at mure på soklen, men han bruger en murerske til at behage dyrene på samme måde, som vi andre bruger en strigle/kam

Boulderdatteren Ll. Stårup Luise med Laertes-kviekalv, otte uger gammel

var flest. Det var dengang, det var nemmere at sælge avlsdyr, og da kødpriserne var noget bedre. Tidligere var der også et ekstra tillæg på fem kroner pr. kg. Det var dengang, Herefordforeningen havde en særlig aftale med Kødgrossisten.

Besætningen er nu på cirka 10 køer. Lige nu peger pilen i retning af fire-fem køer plus opdræt. Det skyldes dels kødpriserne, men et langt arbejdsliv som murer er også begyndt at sætte sine spor i form af slidskader i Hans’ krop …

Det hele startede med et par herefordkrydsninger i sidste halvdel af 1970’erne. Bare for at have lidt kød til fryseren. Så kom der et par køer med stamtavle, men i 1983 tog det fart ved køb af en god, men dyr ko med kviekalv ved siden hos Sten Hugo Jensen fra Skælskøregnen. Koen havde han købt hos Aage Bendtsen, Lumby på Fyn.

Så var interessen for kvægavl vakt! Hans begyndte at udstille på såvel Roskilde Dyrskue som Efterårsskuet i Holbæk. Det er fint nok at få sine dyr bedømt og sammenlignet med andres. Med det sociale fællesskab er måske det vigtigste ved at udstille på et dyrskue.

Embryonimport fra Canada

For en lille halv snes år siden gik Hans Pedersen sammen med Mikkel Christiansen, Markeslevgård, og købte seks embryoner fra den kendte, canadiske Harvie-besætning. Resultatet blev fire tyrekalve – to til hver. Specielt den ene, HPC Boulder ET, har gjort det rigtig godt i Ll. Stårup-besætningen, og Hans Pedersen har fortsat fire køer med Boulder som far, blandt andet betydelige Ll. Stårup Luise (72206-00486), der også er mor til besætningens aktuelle avlstyr, Ll. Stårup Osvald (517), der har britiske Fisher 1 Jaguar J347 som far. Jeg husker godt Boulder fra et skue på Nyvang. Tyren havde ikke de længste ben, men han var harmonisk

med en rigtig fin kødsætning – noget han har givet videre til sit afkom.

Hans Pedersen mener bestemt, at ET-projektet for ham har været pengene værd. Ja, og så er det jo sjovt selv at have prøvet noget af det, som nogle af ”de store” blandt kollegaerne går og gør en gang imellem – importerer nye gener udefra!

Kigger efter S-indekset

I avlsarbejdet er Hans Pedersen begyndt at skele til S-indekset. Men han synes, det er et problem, at de mange tyre, avlsudvalget og private avlere importerer sæd af, som regel ikke får et S-indeks, man kan regne med. Udenlandske avlsværdital kan ikke oversættes til danske eller bidrage til dem, og importdyrs avlsværdital starter derfor med et ”gennemsnit”, det vil sige omkring 100. Men så kan man i det mindste holde øje med, om indekserne udvikler sig opad eller nedad i forhold til 100.

Ofte er det begrænset hvor meget sæd, der kommer hertil efter den enkelte tyr. Det giver ikke altid afkom nok til at sikre tyren avlsværdital med en rimelig sikkerhed. Og når de gode avlsværdital så endelig foreligger, er det ikke mere sæd tilbage.

I 2019 var Hans Pedersen sammen med Mikkel Christiansen, Markeslevgård, Hugo Knudsen, Bydamgård, og Peter Birch, Stald Birch, til National Polled Hereford Show i England. En rigtig mandetur. Skuet var en stor oplevelse i sig selv, men de sjællandske herefordspecialister besøgte også en del besætninger, blandt andet den besætning, der ejer tyren Normanton 1 Laertes. Denne tyr, og især dens afkom, imponerede i den grad Hans – og sikkert også de andre i gruppen. Hans Pedersen havde forinden anvendt tyren til enkelte insemineringer, men fremover og indtil videre er det Laertes-sæd, der skal i røret, når Hans ringer efter inse-

Sommeren 2020 har været meget tør på Nordvest Sjælland, så det er nødvendigt med et tilskud af hø

minøren. Men det er fortsat avlstyren, der tager ansvar og sørger for de fleste drægtigheder.

Hans synes ikke, han altid har haft tilfredsstillende held med insemineringerne.

Hans Pedersen har studeret Hereford i New Zealand

Kvægavl tager tid. En races avlsmål ændrer sig over tid. Sådan har det også været med Hereford. For en del år siden skulle Hereford absolut være højtstillede med lange ben. Sådan blev de, men samtidig forsvandt muskelfylden. Hans Pedersen er godt tilfreds med, at der igen er kommet kød på Hereford. For det er der! For ham er det vigtigt, at Hereford kan leve og producere på og af græs. Det er vigtigt at holde foderomkostningerne nede.

I februar-marts 2020 deltog Hans Pedersen i verdens Hereford-kongressen i New Zealand sammen med et par håndfulde andre danske herefordavlere. På grund af Coronakrisen kaldte den danske udenrigsminister dem desværre hjem i utide, den 11. marts 2020 – seks dage før verdenskongressen sluttede. Men danskerne nåede da at se nogle store herefordbesætninger. Nogle af dem havde mange dyr. Ofte gik de oppe i bjergene, hvor græsvæksten var sparsom. Men de klarede sig godt – Hereford’erne.

Hvis Herefordforeningens avlsudvalg igen importerer sæd fra New Zealand, vil Hans Pedersen bestemt bruge NZ-sæden til nogle insemineringer. Hereford’erne i New Zealand er udviklet til at kunne producere på græs alene, og det tiltaler den nordvestsjællanske herefordavler. Men ellers vil han først se afkom efter insemineringstyren, inden den ”bliver godkendt”. – Et professionelt foto alene overbeviser ikke Hans Pedersen.

Murer i over 50 år

Hans Pedersen kan håndtere en murerske. Han har arbejdet som murer i over 50 år. Gennem årene er det

blevet til mange lagte mursten. Rigtig mange. Så mange, at han ikke kan sætte tal på dem. Så mange, at han ikke har lyst at lægge flere!

Murerarbejdet gennem de mange år har også sat sine spor. Du ser det måske ikke. Men Hans mærker det. At stå på et stillads gennem så mange år og i al slags vejr – det slider på kroppen. Så længe man er ung, kan meget lade sig gøre, og man kan klare alting – tror man. Det kan man så alligevel ikke, og Hans Pedersen (72) mener, at akkordarbejde såvel i murerfaget som på andre arbejdspladser burde være forbudt. Han stoppede som murer i 2013, men kunne ikke få efterløn, fordi han havde sit landbrug og sin besætning.

Dansk murer i Australien

Som ung og nygift rejste Hans Pedersen til Australien, hvor parret opholdt sig i seks år fra 1971 til 1976. Deres to børn er da også født down under.

Hans Pedersen var jo udlært murer – med hænderne skruet godt på! Han købte en bil og en campingvogn og kørte ellers rundt i det store land. Han holdt tit ind ved en arbejdsplads. ”Hello, I’m Hans. I’m a bricklayer. Har I noget arbejde til en murer fra Danmark?” Som regel lød svaret: ”Sure mate, sådan en som dig kan vi godt bruge. Kan du starte i morgen tidlig?” – Det kunne Hans godt, og så var der ellers fast arbejde, til han efter nogle uger synes, det var tid at køre videre. Han fik de optjente penge i hånden, og så var det ellers videre til nye oplevelser og et nyt arbejdssted.

Vel hjemme igen anskaffede familien sig et par heste, og Hans købte de første herefordkrydsninger. Han havde jo set denne hvidhovedede kødkvægsrace i Australien, så den slags skulle det være.

Med i Herefordforeningens kødudvalg

Herefordforeningen nedsatte i 2017 et kødudvalg, der skulle træffe aftale med en aftager af herefordkød. I første omgang lykkedes det at få en aftale med Kødgro-

I Odsherred er der alle steder kort afstand til vandet – fantastik udsigt

sisten om et tillæg på fem kroner pr. kg slagtet vægt. Hans Pedersen var fra starten medlem af dette udvalg og er det fortsat.

Desværre har Kødgrossisten opsagt aftalen. Udvalget arbejder ihærdigt på en aftale til anden side. Men her i de trælse Corona tider, er det noget op ad bakke. Personligheder og oplevelser med Hereford – et kig i bakspejlet

Hans Pedersen sætter stor pris på de gode sociale relationer, han altid oplever i herefordkredse. Han var glad for det gode samarbejde med Egon P. Jensen, Bent Lyngsøe og Hugo Knudsen – sjællandske kolleger,

Nye medlemmer

Anders Diget Sørensen, Kløvenhøj 10, 7600 Struer

Kurt og John Johansen, Ådelsvej 2, 6690 Gørding

Tofting Hereford, Kirkebækvej 150, 8831 Løgstrup

Kaj Sørensen, Klosterengen 49, 7700 Thisted

der tog initiativ til Efterårsskuet, som stadig holdes i Holbæk, når vi ikke har Corona tider. I starten gik Hans til hånde, men kom senere med i udvalget.

Gennem årene har han mødt mange andre personligheder. Den person, han beundrer mest, er Kjeld Pedersen, Errindlev på Lolland. Kjeld har i den grad altid brændt for Hereford!

Gennem årene er ”Hereford” blevet til mange, gode oplevelser. I Ll. Stårup og ude omkring. Men! Den største oplevelse for Hans Pedersen er at stå op en morgen, kigge ud ad vinduet eller gå ud på marken og se en nyfødt kalv stå og patte!

Rasmus Hyldgaard, Løkkensvej 894, 9480 Løkken

Hans Pedersen, Ll. Stårup Hereford. Efter over 50 år på et murerstillads nyder han nu den daglige omgang med Hereford’erne

Koen til højre er en RMR 1 Pilot-datter. Kvien er efter Skovlundegård Johan – Hans Pedersens forrige avlstyr

Produktion med Hereford

Af Jørn Bloch

Jeg er blevet opfordret til og skrive om TAMUs produktion med Hereford, og de udfordringer det giver.

Vi elsker og deltage i dyrskuer, og vil gerne vinde, men når dommeren har talt, nyder jeg det sociale samvær med gode kollegaer, især den erfarings udveksling der finder sted, den har jeg lært meget af.

Der er jo mange udgifter ved kødkvæg, dem skal man forsøge og holde nede, og få højest mulige indtægter.

På TAMU har vi de sidste 12 mdr. solgt knap 30 dyr til levebrug, det er bla. 3 fravænnede kviekalve, et par fravænnede tyr kalve og 5-6 stk. årstyre til avl. En har købt 5 kvier til at starte sin egen besætning, resten gået til et par ko græsser foreninger.

Det er jo meget blandet, og hvad er prisen?? Ja ca. 18 til 20 kr./kg levende vægt, så får jeg for de kg jeg leverer, og kunden nogle kg dyr for alle pengene. Tyre der skal stambogs føres er der et tillæg for faktiske udgifter. Dyrene kan leveres efter aftale og pris.

Der er solgt avlstyr 3 små besætninger, hvor de har valgt en tyr på 9-10 mdr. de betaler 19-20 kr./kg + stambogsførring, de har svært ved og finde 12-15000kr til en ny avls tyr.

De fleste indtægter kommer fra de dyr der leveres til slagteriet, her er det vigtigt og få den højst mulige pris for dyrene, og der er mange faktorer der gør sig gældende:

• Højest mulig slagtevægt inden fradrag.

• Høj klassificering især for kvierne.

• Koncept aftale.

• Kalve skjul på marken.

• Billigt kraftfoder, men god nok til at give gode slagte kroppe.

• God foderudnyttelse.

• Valg af avlstyr.

På TAMU er omgang med dyrene en stor del af elevernes læring, så vi vejer ofte, og regner meget på den optimale slagte vægt, i DMS kan man se tilvæksten fra sidste vejning, og dermed regne sig frem til den bedste slagtevægt.

Klassificeringen skal være mindst 8 eller 7,5 for de slagterier der bruger decimaler, det er fint at få tyrene op i 9 eller 10, men der er kun 10 øre forskel på klasserne, men tyrene skal op mod klasse 10 for at kvierne går i klasse 8, en kvie i klasse 6 mangler ofte 2,0 kr/kg som så igen betyder manglende 800 til 1000 kr/ dyr. På TAMU leverer vi til konceptet Nordjysk Naturkød under Himmerland kød. Kravene er besætningen skal være kontrolleret under mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes beskyttelse” det betyder et kontrolbesøg om året, hvor vi skal fremvise en logbog, indeholdende bla. Min. 5 mdr. ved fravænning, dyrene skal lave naturpleje, får man kalve på stald skal der være adgang til kalveskjul, ikke GMO-foder, dobbelt tilbageholdelsestid ved antibiotika behandling mm. Alle krav der ikke er et

Clara og Michael på TAMU

problem at overholde.

Kødet afsættes hovedsageligt gennem Hørkram, man kan mange steder rundt om i Danmark få Nordjysk Naturkød. Efterspørgslen er stigende.

Tillægget er på 3 kr/kg det giver en merpris på lige godt 1000kr i gennemsnit pr. dyr kvier og tyre, i butikken

TAMU bliver det en merindtægt på knap 100.000 kr. Det er vigtigt at vænne kalvene til kalveskjul på marken af 2 årsager, den første hvis der er for lidt eller for dårlig græs (det er der ofte på Naturplejen), så mor ikke kan malke optimal, kalven kan gå så meget i stå, at den er er svær og få i gang igen. Den anden, er kalvene vænnet til at spise kraftfoder, er fravænningen lettere, kalvene er hurtigere i gang med væksten.

Kraftfoder skal være af en rimelig kvalitet, gode piller giver god ædelyst. Vi starter med en protein % på 17 ved fravænning (den bruges i kalveskjulet) ved ca. 9-10 mdr en 15 %, de sidste par mdr. er en 13% blanding nok. Jeg har erfaret ved Hereford er en højere protein % ved de fravænnede kalve vigtigt, ellers får vi de meget fede kalve på slagteriet helt op i fedme 5.

Nordjysk Naturkød vil hellere have fedme 3 og 4, frem for fedme 2 og 3, det giver en bedre smagskvalitet. På TAMU har vi tidligere valset hjemmeavlet korn, men i de år hvor vandprocenten er lav er kornet svær og valse, og bliver nemt pulveriseret, med manglende ædelyst til følge, derfor har vi de senere år valgt færdigfoder, som skal være gode velsmagende piller uden

smul, vi fodrer i 80 l fodertrug (ikke automater) som kan fyldes med en trillebør, det giver en god ædelyst. Der er altid kraftfoder frit til rådighed, sammen med vrap, den bedste vrap vi nu får lavet dette år, prioteres altid fede dyrene. Stalden er indrettet med mange vandkopper som er selv fyldende (dvs. synligt vandspejl) vand er det vigtigste fodermiddel.

I denne sæson har vi brugt 260 t færdig foder, vi har tidligere fået 6 t. foder ad gangen, når bruger mest er det over 1 t. i døgnet, til nytår fik vi leveret en brugt udendørs 16 t. silo, prisen var 25.000kr incl. Fundament og snegl, monteret, der leveres mellem 18 og 24 t. pr. gang, det giver en besparelse på 7,50kr/100kg, siloen er tjent hjem på under 1,5 år.

Der er altid frisk og god vrap til rådighed

Et af de store spørgsmål er hvordan vælger man den næste avls tyr, nu da Ålestrup individ afprøvnings station er lukket????

Jeg tror vi bliver nød til og have nogle tanker om klima aftrykket, om vi kan li det eller ej, kan vi bevise et lavt foderforbrug til et kg kød, er et stykke på vejen, det måler vi ikke mere.

TAMU købte Bydamgårdens Leopold, der i Ålestrup er afprøvet med 3.04 fe/kg tilvækst, og en tilvækst på over 2200g daglig.

Han går ved køer både sommer og vinter, men holder et fantastisk godt huld under de vilkår.

Bydamgårdens Leopold Moeskær Kody 1

Tamu Hereford

Hereford slagtetyre på TAMU

Kalveskjul på TAMU

Hans S index har været meget lavt, nok pga. scanningen af den lange rygmuskel, men de kalve der er slagtet efter ham er klassificeret rigtig godt, jeg tvivler på om de rygscanninger har gjort noget gavn ?? kalvene efter ham klarer sig fantastisk godt ude på naturplejen, det lave foderforbrug og høje tilvækst ser ud til og slå igennem.

Drømme scenariet ved valg af fremtidens avlstyre, kunne være mere viden om foderforbrug og slagteresultater lidt hurtigere, i dag vælger vi tyre der har vist hvad de kan, altså tyre hvor der er født og gerne slagtet kalve efter, eller ligefrem køber de gamle inseminerings tyre og bruger dem naturlig.

I 2019 købte vi Lærkedal Obelix, som er en Hedelund Gorm søn, udelukkende pga. hans gode slagteresultater, det er en lille kompakt tyr, med et godt temperament, der er i år født 10 -15 kalve efter ham, de tegner godt.

Endelig er Moeskjær Kody kommet i ko flokken, en stor

Fakta om TAMU

• TAMU er en praktisk tilrettelagt, job orienteret uddannelse for 18-30 årige, hvis liv er præget af sociale problemer. Uddannelsens formål er at fremme elevens muligheder for beskæftigelse eller uddannelse.

• De unge har eksempelvis haft problemer som følge af dårlige opvækst vilkår, misbrug eller kriminalitet

TAMU Storkøbenhavn Dragør

• 53 Hereford køer

• 35 Suffolk får

• 35 Ha i omdrift (græs)

• Ca. 40 Ha naturpleje

• 97 Ha økologisk naturpleje

• Privat kødsalg

TAMU Hereford produktion

flot tyr der ser ud til og kan klare sig på på naturplejen, han er også valgt pga. sine gode slagte tal.

Med de lave kødpriser der er i dag, skal der regnes på og produktionen skal ses igennem for at optimere økonomien, af den grund deltager jeg i en erfa gruppe med kødkvæg, hvor kødkvægs konsulent Karsten Brødbæk LandboNord er tovholder, han er også i besætningen en gang om året hvor han ”udfordrer” bedriften.

Fakta om TAMU

• TAMU er en prak0sk 0lre3elagt, job orienteret uddannelse for 18-30 årige, hvis liv er præget af sociale problemer. Uddannelsens formål er at fremme elevens muligheder for beskæGigelse eller uddannelse.

• De unge har eksempelvis haG problemer som følge af dårlige opvækst vilkår, misbrug eller kriminalitet

Både tilvækst og slagte klassificeringer ligger pænt over racens gennemsnit. De indkøbte kalve er købt til 16,50 kr./kg, i regnestykket ”køber” vi vores ege kalve til samme pris. Der er regnet med små 800kr i slagte præmie + koncept tillæg, så er der ca 1500kr/kalv til og betale halm, husleje og arbejdsløn, er det nok ??? Man spår ikke desværre ikke en prisstigning af betydning det næste år.

Nøgletal besætningen

67 stk. Tyre 32 stk. Kvier

Gns.(race gns.) Gns.(race gns.)

Netto tilvækst 823 g (642 g) 572 g

Brutto tilvækst 1357 g 999 g

Slagtevægt 372 kg 317 kg

Gns. Klassificering 9,9 (8,3) 8,5 (7,0)

Fakta om TAMU landbrug

TAMU Vitskøl Vesthimmerland

• 56 Hereford køer

• 45 Hereford kalve i Feetlot

• 35 Suffolk får

• 65 ha i omdrift (græs korn majs)

• Ca. 90 Ha naturpleje

• Konceptet Nordjysk Naturkød v. Himmerland kød

Lærkedal Obelix

gives point. Sønudpegningen

24 point

Skuets Bedavler Gert Angus med Hansen. HereNeverland således titlen

ken. Hvis dyret har mulighed for det, finder den en eller flere legekammerater som er på samme stadie i cyklus, som den kan være aktiv sammen med. Dyret vil aldrig selv stå for opspring af andre dyr. Der kan komme slim fra hundyrets skede i forbrunsten. Slimen vil have en sej konsistens og være uklart.

”ko-hotel”

Dyrskuer

Mollerup Mølle

Brunst

– en sikker leverandør til dine dyr

Hereford med 512N og placeret

mange opmange ganske lagde dog Klub denne

fokus god tilfødsels og og de sommeren insemineret spæninseminering kan ikke alinseminering. Det lidt tegn gang være Derfor tyr med vores fokus kødsætning. Der observere og interval, som pludselig kælvninger sen fravænning om derigennem opnå

foran Nyminutter fik også dagligt oksekød fra med slagtegnede de

økonomi er besætning. Som kælvnings interomkostningsos.

os, at (wrapmejsensilage). foder skal vinterfodring. Vindårligt skal vi et stiomhu.

placeret, det hjemarealer i areal. Vi vandindvindings større vandindvinding og udleder lige Limousine… vi bruselvfølgetil såvel sædtyre.

Vi deltager hvert år på Det Fynske Dyrskue, og var med første gang i 2012. Vi deltager i Hereford Ungdoms skuet, Landsskuet og Agromek, hvis vi synes at vi har dyr der er præsentationsklar. At være på dyrskue er også en vigtig del af vores liv med Hereford. Vi nyder at arbejde med dyrene og gøre dem klar til at vise deres bedste. Dyrskue er klart også en familie begivenhed, hvor sociale netværk styrkes både for de unge og for den mere modne del af familien.

Fremtidsplan

Christoffer Mortensen med gruppen, der vandt ”Bedste selvejede dyr”. I baggrunden ses de behjælpelige trækkere

Ud fra mottoet ”aldrig færdig men altid på vej”, vil avl og økonomi være vores fokus punkter for fremtiden. Via avlen skulle vi gerne forbedre vores besætning, og følge udviklingen indenfor Hereford racen på verdensplan.

I brunsten vil hundyret vise et højt aktivitetsniveau og måske ligefrem svede og dampe. Hun vil være nysgerrig og villig til at stå stille, når andre dyr springer op på bagpart eller forpart af hende. Hos mange brunstige dyr vil man kunne se helt glasklart, trådtrækkende slim komme ud af skeden. Det optimale tidspunkt for inseminering er ti timer efter den stående brunst starter, altså det tidspunkt, hvor koen står stille, når andre dyr vil springe på hende. Brunsten kan være af meget forskellig varighed, men er oftest fra 1-2 dage. Den afsluttes med ægløsning fra æggestokken, og ægget bevæger sig ned gennem æggelederen. Sæden, der insemineres med, har en god holdbarhed og er frugtbart i mange timer i koens livmoder/bør. Det er selvsagt en stor fordel, da vi sjældent kan være 100 % præcise i timingen af insemineringstidspunktet. Inseminøren kan ved undersøgelse af børen og æggestokkene sige, hvor dyret er i sin brunstcyklus, og om man har ramt plet med sin

Prisen for Årets Fighter uddeles af dommeren efter showet, og gives til en person som har gjort noget særligt eller på en eller anden måde skilt sig positivt ud. Prisen gik i år til 12 årige Mathilde Søe Christiansen. Som de fleste ved, er Mathilde ikke særligt stor af størrelse, men på trods af dette hånterer hun selv store dyr helt alene, og med et bredt smil på læben. Dette var noget der faldt i god jord hos Josh Dowbiggin, der var yderst imponeret af den unge piges talent.

I efterbrunsten aftager aktiviteten, og hos ca. 60 % af dyrene kan man observere blodigt slim komme fra skeden. Ser man blodigt slim, er tidspunktet for inseminering forpasset. Blodet kommer fra børvæggen og er en del af en forberedelsesproces, som gør børen klar til at modtage

Som en del af Hereford Ungdoms Show afholdes der også hvert år en vægt/framescore konkurrence. Her gælder det om at have den tyr i alderen 7-24 måneder, der ligger tæt test på ideal vægten ud fra dens alder og højde. I løbet af dyrskuet trak medlemmer fra bestyrelsen alle tyrene ud på plant underlag, og målte højden på dyrene. Med vægten fra stamtavlen blev der så udregnet, hvem der vandt konkurrencen. Vinderen blev Woodland Newsfeeder HatTrick 505N, som var blot to kilo tættere på sin ideal vægt, end toeren i konkurrencen Enemærkegaards Napoleon. Vinderen af konkurrencen fik to sædstrå sponsoreret af Woodland Hereford.

Hygge og samvær

I Hereford Ungdom forsøger vi på at skabe hygge og sam vær blandt de unge mennesker, der deler en interesse for hereford. Derfor afholdte vi en fælles middag for de unge mennesker fredag aften efter Ungdoms Showet. Midda gen blev afholdt i samarbejde med Klub Øst. Dommer Josh Dowbiggin deltog også i middagen, og mange af de unge udnyttede chancen til at få en lille hereford snak med den jævnaldrende dommer. Joshs tilstedeværelse blev også udnyttet under præmie overrækkelsen, hvor han var med til at overrække diverse pokaler, diplomer, og ikke mindst de flotte sponsor gaver!

Nordic 35S

• K ampagnemodel tilpasset Sk andinavien

• Mere power og styrke

• 33 hk Kubota motor

• Vælg standard 26x12.00-12 AS

Yderligt skal lyde en stor tak til alle vores andre sponsorer samt hjælpende hænder! Uden støtten fra disse ville det slet ikke være muligt at stable et show på benene. En særligt stor tak skal lyde til vores hovedsponsor Kverneland, som sponsorede alle de flotte rosetter, som nu pryder i hereford stalde og på unge hereford udstilleres værelser.

Få skilt til gården med dit eget besætningsnavn Skiltet leveres både med horned og pollede billede

Priser:

Ø120 cm pr stk kr 2 500,-

Ø150 cm pr stk kr 3 400,-

Ø200 cm pr. stk. kr. 5.200,Priserne er ex moms

Bestilling kontakt: Mikkel Christiansen Tlf 40256134 mikkel@markeslevgaard dk

På vegne af Hereford Ungdoms bestyrelse, håber vi at se en masse friske unge udstillere til Hereford Ungdoms Show 2019, som afholdes i forbindelse med Landsskuet d. 4. til 6. juli. Hereford Ungdom vil samtidig runde 10 år, hvilket vi vil forsøge at fejre i forbindelse med Ungdoms Showet. Og husk at hvis du gerne vil udstille til Hereford Ungdoms Show, men ikke selv har nogle dyr at deltage med, står vi altid klar til at hjælpe med at finde et dyr eller to, du kan låne.

TRIVSEL UDE OG INDE

Orla Hansen A/S er meget mere end leverandør af staldinventar Vi er din sparringspartner, så du får den optimale løsning.

Vi fokuserer på optimal dyrevelfærd og tidsbesparende løsninger. Vores team af eksperter står klar til at rådgive fra projektets start.

Spar 25.000,-

Kampagne pris 189.900,-

Se også de andre Nordic modeller!

For at skabe opmærksomhed omkring Hereford Ungdom, havde vi igen i år en konkurrence, hvor publikum på dyrskuet skulle gætte på en tyrs vægt, og de to, som kom tættest på, ville vinde et gavekort til Slagter Lund. I løbet af lørdagen blev tyren trukket ud mellem staldene, hvor børn og voksne i alle aldre fik lov til at male på det store, levende lærred. Dette er altid noget, der tiltrækker meget publikum, og en god måde at vise racens rolige sind. En stor tak skal lyde til Driverdal Hereford for lån af tyr, og ikke mindst til Slagter Lund for sponsorat af gavekort!

Klik ind på www.orlahansen.dk eller ring på telefon 97 37 30 33.

37 30 33 · www.orlahansen.dk

Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning. Kraftfoder, småkalvefoder, mineraler, frø, sædekorn, gødning m.v. Thissinghus: 97762322. www.mollerup.dk

Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning. Kraftfoder, småkalvefoder, mineraler, frø, sædekorn, gødning m.v.

Josh Dowbiggin i færd med at bedømme et stort hold kvier

orlahansen.dk

Orla Hansen A/S · Smedesvinget 15 · 6880 Tarm · 97

Fodring af kødkvæg om vinteren

Af Karsten Brødbæk, konsulent Landbonord

Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om fodring af kødkvægsdyr hen over vinteren.

Det vil være naturligt at opdele det i nogle grupper af dyr.

Jeg holder mig til at skrive om ret intensive racer, som er dækket af de 4 blade, der deler denne artikel.

Der kan være flere hensyn at tage i løbet af vinteren og jeg vil forsøge at beskrive nogle af dem.

Ved intensive racer tænker jeg, at det er med at udnytte deres potentiale med hensyn til tilvækst og klassificering. Derudover tænker jeg, det er vigtigt at levere dem til slagteriet, så de opnår højest mulige notering. Her tænker jeg mest på alder, vægt og tid på året, samt hensyn til slagtepræmie.

Her om efteråret handler det om at finde ud af hvad og hvor meget, man har på lager.

Det giver nemlig mulighed for at beregne hvor meget der skal indkøbes.

Lager kan jo være græsensilage, helsædensilage, majsensilage, hjemmeavlet korn med videre.

Behov for indkøb afhænger også af hvor mange dyr, man vil have i vinterens løb. Jeg oplever faktisk en del mindre producenter, som sælger slagtetyre og ligeledes slagtekvier ved fravænning.

Fodring af slagtedyr

Slagtetyre og slagtekvier skal have det mest energirige foder man har.

Det bedste ensilage skal bruges til dem. Hvis det er god kvalitet, kan de sagtens æde 3 – 5 FE af det. Har man mulighed for majsensilage er det en super fodring til slagtedyrene.

Derudover skal de have tilskudsfoder efter ædelyst.

Tilskudsfoder kan være indkøbt kalvefoder eller hjemmeavlet

korn, supleret med tilskud af protein.

I tabel 1 kan I se hvor meget der skal blandes i kornet for at opnå et vist proteinniveau. De fleste tyre og slagtekvier kan godt efter tilvænning tåle at få tilskudsfoder efter ædelyst. MEN det kræver dog, at de æder deres andel af ensilage, for at holde maven i orden og udgå trommesyge og tynd mave. Der er også kalveblandinger på markedet, med en del roepiller i, som de stort set kan få alene efter ædelyst. De meget lave kødpriser vi har i øjeblikket animerer til at spare på indkøbt foder og kun bruge det man har. Hjemmeavlet korn eller korn indkøbt i høst er klart billigere. Det kræver så kapacitet til opbevaring samt likviditet til at købe for i høst, eller manglende indtægt på salg af korn.

Man skal huske, at en kalv skal have foder til vedligehold, hver dag den lever. Det foderforbrug pr kg tilvækst, som blev registreret på Ålestrup Avlsstation indbefattede jo daglig vedligehold.

æder deres andel af ensilage, for at holde maven i orden og udgå trommesyge og tynd mave. Der er også kalveblandinger på markedet, med en del roepiller i, som de stort set kan få alene efter ædelyst. De meget lave kødpriser vi har i øjeblikket animerer til at spare på indkøbt foder og kun bruge det man har. Hjemmeavlet korn eller korn indkøbt i høst er klart billigere. Det kræver så kapacitet til opbevaring samt likviditet til at købe for i høst, eller manglende indtægt på salg af korn.

Man skal huske, at en kalv skal have foder til vedligehold, hver dag den lever. Det foderforbrug pr kg tilvækst, som blev registreret på Ålestrup Avlsstation indbefattede jo daglig vedligehold. Har man meget hjemmeavlet foder tilrådighed her ved indbinding, kan man vælge ikke at udnytte kalvens potentiale for at få brugt dette foder.

Der vil så gå en større del af dette hjemmeavlede foder til vedligeholdelses foder, men til gengæld skal der ikke indkøbes så meget. Dette regnestykke for den enkelte producent, afhænger jo også af om man sælger noget af sit ”overskuds” hjemmeavlede foder, og til hvilken pris det eventuelt kan sælges.

Umiddelbart ser det vel ud til at der er nok hjemmeavlet foder på lager her i 2020. (Dette skrives i starten af august måned).

hed at spørge en mælkeproducent eller slagtekalveproducent om der er mulighed for at købe græsensilage eller majsensilage hos dem. Der har jeg kendskab til flere aftaler om dette.

Indkøb af kalvefoder

Har man behov for at indkøbe kalvefoder, er der også her flere muligheder. Det er nok fornuftigt at spørge flere steder. Dette giver mulighed for at få den rette pris på varen. Jeg tror at de fleste år giver det den bedste pris at lave en aftale for et år af gangen.

Fodring af kvier

Kvierne som skal tillægges i besætningen skal fodres med et højere indhold af protein i deres foder end dyr til slagtning. Dette for at få en god udvikling af børen, og heraf følgende gode muligheder for drægtighed. Indhold af protein påvirker også kviernes mulighed for øget mælkeydelse, når hun bliver ko senere i livet. Kvierne skal have 125 – 140 g protein pr. kg tørstof. Den optimale daglige tilvækst afhænger af alder ved første kælvning. Om alder ved første kælvning tænker jeg, at der er forskel mellem racer, og på hvad der er rigtigt for den enkelte. Det er dog her vigtigt at sige, at det jo handler om, at producere noget kød og til det er antallet af kalve en vigtig parameter. Så kælvningsalder ved 1. kælvning skal ikke være for høj.

Fodring af køer

Goldkøer der skal have kalv til foråret, og er i godt huld her om efteråret er et kapitel for sig. De kan sagtens fodres med en stor del halm og måske noget efterslæt ensilage. De må gerne tabe sig lidt hen over vinteren. Det er dog vigtigt at forsyningen med protein, vitaminer og mineraler er i orden.

Indhold af protein er tit høj i sidste slæt ensilage, så dette er en god mulighed. Goldkøer har brug for 110 –130 g protein pr. kg tørstof.

Køer som skal malke, skal have det bedste ensilage der findes på bedriften. Der skal jo være energi til mælkeproduktion; og koen må ikke tabe sig for meget, da det mindsker mulighed for næste drægtighed. Her skal indhold af protein være 125 – 140 g pr. kg tørstof som hos kvierne. Det vil oftest være sådan, at første slæt ensilage egner sig bedst til denne gruppe af køer. Det skal dog nævnes at 1. slæt kan være lav i proteinindhold, hvilket skyldes det højre udbytte i første slæt. Jeg tænker, at en stor ko med en fornuftig mælkeproduk tion, skal æde ca. 10 – 14 kg tørstof pr. dag. Dette svarer ca. til 25 – 30 kg ensilage af god kvalitet.

Indkøb af grovfoder

Har man behov for at indkøbe grovfoder, er der flere muligheder. Man kan købe wrapballer hos en som har overskud af dem. Det kunne også være en mulig

Har dog også kendskab til at større producent, der får leveret 20 tons pr. måned og han spørger altid tre firmaer hver måned om hvem der nu har den bedste pris til ham.

Indkøb af alternative fodermidler

Der findes helt sikkert også alternative fodermidler på markedet. Har kan nævnes i flæng: kartofler, gulerødder, chokolade, slik, kartoffelpulp, HP pulp og sikkert mange flere.

Her er det vigtigt at vide indholdet af energi, protein m.v. i det alternative foder, således at man kan dække dyrenes behov på bedst mulige måde.

Der er kun en eneste grund til at bruge alternativ fodermidler, og det er at prisen skal være lav. Det er typisk sådan at der er mere besværligt og mere usikkert at bruge disse fodermidler. Der kan desuden være noget med holdbarhed af produktet.

Her er det godt at spørge leverandøren eller din kvægrådgiver til råds.

Vitaminer og mineraler

Der er mange udbydere på markedet til mange forskellige priser. Man skal sørge for at få dækket dyrenes behov, og det afhænger af hvilke fodermidler man anvender. Man kommer rigtigt langt med at bruge 100 – 130 gram af en granuleret mineralblaning til ammekøer. Dette gøres til stort set alle dyr i besætningen som daglig ration. Dyr med høj daglig tilvækst eller mælkeprodukton, skal have 30 – 50 g foderkridt ved siden af. På det seneste har det været fremme, at man bare kan give en bolus eller to til dyrene en gang imellem. Her skal man huske, at det kun dækker behovet for mikromineraler, så der skal altså gives mineralblanding ved siden af.

Her i efteråret skal man være særlig opmærksom på magnesium mangel, som giver sig udslag i græsforgiftning. De fleste mineraler har OK indhold af magnesium, men det kan være nødvendigt at give 30 – 40 magnesium oxyd.

Græsforgiftning kommer særlig til stede i koldt og regnfuldt vejr, hvis der er energiunderskud hos dyrene; og høje kali tal kan også være en udløsende faktor.

Gouldingpoll I Stockman Polled - HYF

Topgenetik fra Irland

Herefordforeningen kan nu tilbyde sæd efter denne imponerende tyr, som ligger helt i top i det irske Star Rating indekssystem.

Fødselsvægt: 41 kg

200 dage: 370 kg

365 dage: 685 kg

545 dage: 1.040 kg

Frame 8

2019

Gouldingpoll 1 Superduty ET [

Goldingpoll 1 Robust ET

Dorepoll 1 R 51 Duchess 525

Harvie Dan Hidalgo ERT 193U [

Moeskaer Keepsake 1336

Moeskaer Keepsake 1194

Pris: 225 kr. + moms og omkostninger til Viking. Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk

Husk at oplyse CHR-nr.

Avlsværdi

Herefordforeningen

Herefordforeningen kan nu levere sæd efter toptyren

Rosenkær Knight Flyer

Han er individafprøvet med gode resultater og har ligget nr 1 på hitlisten i lange perioder.

Vi har udvalgt ham pga egne fremragende resultater, som har resulteret i S-indeks 133 (sikkerhed 41).

Far er Gouldingpoll1 Superduty s-indeks 134 (67), morfar Slyks1 Agro s-indeks 126 (62).

Har været meget avlssikker I de besætninger, hvor han har været brugt.

Indgår på brugsplanen som ungtyr og kan bestilles hos inseminøren som Rosenkær Knight Flyer med stambogsnr 65707.

Herefordforeningen

Nye

hornede sædtyre

Hereforeningen har af økonomiske grunde ikke tappet hornede danske tyre gennem en årrække.

I stedet har vi importeret sæd efter udenlandske tyre med alternativ afstamning og sælger det til en meget rimelig pris.

Seneste tiltag er to lidt ældre britiske tyre af forskellig afstamning, som begge med høj sikkerhed giver letfødte kalve.

Prisen er meget tæt på, hvad danske brugstyre koster, nemlig 130 kr. pr. portion ex moms og afgifter til Viking.

Bestilles hos Ib Ravn, mobil 40117005 eller ibsa@profibermail.dk

Husk at oplyse CHR-nr.

Trillick George er efter Freetown Hotspur med Churchill Storm som morfar.

Albany Ludlow er efter Street Singer med Glansville Aristottle som morfar.

Herefordforeningen

Som erstatning for Golden Oak Xceed har Herefordforeningen hjemtaget sæd efter Sollpoll1

Kentucky Kid

Han er en sikker, meget brugt tyr til Hereford.

Han giver letfødte kalve og er god for mælk.

Desuden er Kentucky Kid pt den mest brugte herefordtyr til krydsning på malkekvæg på De Britiske Øer.

Far: Panmure1 Henry

MF: Solpoll1 Cantona

Avlsværdi 2019

Pris: 275 kr. + moms og omkostninger til Viking. Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk Husk at oplyse CHR-nr.

WWW.Hereford.dK

Lidt om kødkvæg og klovlidelser

Kurt Bach, dyrlæge VikingDanmark

Passer du på dit kødkvægs klove, passer du samtidig på din bundlinje. Her er nogle af de ting, du skal være opmærksom på.

Halthed er et stort velfærdsproblem og resulterer ofte i et økonomisk tab for den enkelte besætningsejer. Tabet består blandt andet i nedsat tilvækst, dårligere reproduktion og udgifter til behandling. Den hyppigst forekommende årsag til halthed hos kvæg er klovlidelser i bagklovene. Heldigvis forekommer klovlidelser sjældent hos kødkvæg, og halthed er slet ikke så udbredt som hos malkekøer. Det skyldes primært, at kødkvæg i langt mindre grad opstaldes på et hårdt gulv året rundt, generelt går under mere hygiejniske forhold og ikke har samme pressede tidsbudget i forhold til hviletid/ståtid. Dertil kommer, at kødkvæg bliver fodret mere strukturrigt, og derfor ikke er i samme risiko for vomacidose og laminitis. Det betyder dog stadig, at man som besætningsejer skal være opmærksom på, hvorvidt der er et problem i besætningen. Har man dette fokus, kan mange af lidelserne relativt let forebygges med godt management.

Kun lidt statistik

Der findes kun lidt statistik om klovlidelser hos kødkvæg, og de registreringer, som findes, stammer hovedsageligt fra dyrlægernes indberetninger i forbindelse med behandlinger og da klovbrandbylder stort set er den eneste klovlidelse, der behandles af dyrlæger, er det på papiret også hyppigst forekommende klovlidelse hos kødkvæg. Klovbrandbyld er en hurtig opstået betændelse i klov spalten og resulterer i akut halthed, hævelse af alt det bløde væv omkring kloven og feber. Betændelsen skyldes en miljøbakterie, som trænger igennem opblødt hud og revner i huden, hvor den hurtig opformeres og herefter spredes til omgivelserne og i værste fald smitter andre dyr.

Gode chancer for helbredelse

Forebyggelsen består primært i holde arealerne, hvor dyrene opholder sig, så tørre og rene som muligt samt at sørge for, at der ikke er skarpe sten og andre skarpe fremmedlegemer på drivgangene. Man kan eksempelvis være opmærksom på, om det er muligt at flytte drikkekarret eller mulepumpen flere gange i sæsonen, når jorden omkring er trådt op. Drivgange skal anlægges, så vandet kan løbe af og med en hård bund, som ikke bliver trådt op. Hvis dyrene i vinterhalvåret er opstaldet i dybstrøelse, er det vigtigt, at strøelsen er tør, og at drikkekar placeres over et hårdt underlag, således dybstrøelsen ikke bliver våd og bundløs, og derved giver gode betingelser for bakterievækst. Klovbrandbylder skal behandles hurtigt med antibiotika og smertestillende medicin. Heldigvis er chancen for helbredelse typisk god, hvis blot behandlingen er indledt indenfor samme døgn og når først en ko har haft et tilfælde af klovbrandbyld, er hun oftest immun resten af sit liv.

Digital dermatitis

Digital dermatitis er en overfladisk hudbetændelse som typisk rammer huden i ballen lige ovenfor klovspalten. Betændelsen giver ikke altid anledning til halthed, men kan være generende og spredes til en stor gruppe af dyrene. Hos malkekvæg finder man digital dermatitis i næste alle danske besætninger, og det kan ramme rigtig mange dyr i den enkelte besætning. Sygdommen er heldigvis ikke så udbredt hos kødkvæg, men fra udlandet ved vi, at lidelsen kan optræde og spredes i kødkvægsbesætninger. Derfor er det vigtigt at forebygge, at digital dermatitis kommer ind i besætningen. Igen handler det om at sikre et tørt og rent miljø i stalden, og desuden opretholde en god, ekstern smittebeskyttelse. Vær specielt opmærksom ved indkøb af dyr, og når kreaturerne blandes med dyr fra andre besætninger. Spørg om der er problemer, se klovene efter inden du køber nye dyr, og hvis du vil være helt sikker, så lad vær med at købe nye dyr ind. Sørg for at klovbeskæreren møder op med en ren boks og udstyr og køb støvler til inseminøren og dyrlægen, så de ikke slæber smitte med ind. Behandlingen

består i en forbinding med salisylsyre i to-tre dage. Og den kræver, at dyret kan blive fikseret i en klovboks, hvilket er endnu en god grund til at holde sygdommen ude af besætningen, da dette både er besværligt og dyrt.

Sålesår og hulvæg Hornrelaterede klovlidelser, som eksempelvis sålesår og hulvæg, er skader i selve klovhornet og resulterer ofte i alvorlig halthed hos dyret. Igen er lidelserne ikke så udbredte hos kødkvæg som hos malkekøer, hvor der er en sammenhæng imellem miljøet i staldene og de hornrelaterede klovlidelser. Hos kødkvæg er den potentielt hyppigste årsag til hornrelaterede lidelser derimod manglende beskæring og forvoksede klove. Når kreaturerne går på bløde engarealer om sommeren eller i dybstrøelse hele vinteren, slides klovene ikke lige så meget, som de vokser. Det resulterer i lange forvoksede klove med en dårlig vægtfordeling, og hos ungdyr i vækst kan det lige frem resultere i deforme og ødelagte klove, som gør, at dyret ikke kan bruges i avlen, men i stedet må slagtes. Er dyret først blevet halt på grund af en lidelse i klovhornet, er det nødvendigt at fiksere dyret i en klovboks, beskære kloven og skære løst horn omkring skaden væk.

Sådan forebygger du Den vigtigste forebyggelse af hornrelaterede klovlidelser er derfor at opretholde en god klovform og en god hornkvalitet. Går dyrene på dybstrøelse om vinteren og på bløde engarealer om sommeren, er det vigtigt at få klovbeskåret dyrene en eller to gange om året, så klovformen er optimalt og eventuelle milde klovlidelser, behandles tidligt. Brug en eksamineret klovbeskærer og hvis du har mange dyr og et problem med halthed i besætningen, kan det være en god ide at få lavet registreringer over, hvilke lidelser der bliver fundet ved klovbeskæringen. På den måde bliver det lettere for dyrlæger og rådgivere at hjælpe med at løse et problem. Har du et problem med halte dyr og klovlidelser i din besætning, så kontakt din eksaminerede klovbeskærer og få gennemgået din besætning. Når du kender problemets omfang, kan du kontakte din rådgiver, dyrlæge eller os hos Viking og få rådgivning om klovpleje og klovsundhed.

L. Glomsdal Hereford

Herefordforeningens Showvest:

Ny skræddersyet model.

Mørk bordeaux vest i lækker kvalitet med sort quiltet foer. Vesten er med høj krave og sort lynlås foran og ved

sidelommer. Der er en god inderlomme og snoreregulering forneden.

Vesten leveres med hvid broderet

”HEREFORD” på ryg og bryst. Model: Unisex - Str. Fra XS til 3XL

Alle priser er incl. Moms – excl. fragt. Vi modtager Mobilepay.

Bestilling hos: Jeanne eller Tina – find os på herefordforeningen.dk/PR-butikken

BEMÆRK – VESTENE SYES KUN PÅ BESTILLING – BESTIL DERFOR I GOD TID.

Tyren SMH Euro 30E, som Jens Michael Jensen, Søndermarkens Hereford, i 2010 solgte til Dendor Herefords i Wales, havde to kvier med på skuet, den 16 måneder gamle Dendor 1 Lilac Wine 25th, som vandt kvieholdt fra 1. til 30. april 2017, og den 17 måneder gamle Dendor 1 Echo 34th, der blev nummer to i kvieholdet født 1. marts

Dendor besætningen, der havde Supreme Championen på The National Poll Show 2018, har de sidste to år brugt tyren Bakgård 1 Keno, der sidste år var Supreme Champion på Royal Welsh Show. Fra årets kalve efter Bakgård 1 Keno, der er opdrættet af Erik Siersbæk, Bakgård Hereford, er der flere meget lovende kalve, som man nok vil få at se på toppen af dyrskuerne i 2019.

Danish Crown Beef - OG DE ØKONOMISKE FORDELE

INTRUDUKTIONSTILLÆG:

100 øre/kg til nyetablerede og andre slagtekreaturproducenter det første år som andelshaver. Introduktionstillægget kan kombineres med nybygningstillæg eller ombygnings- og genetableringstillæg (se nedenfor).

DANSK KØDKVÆG: Mulighed for et variabelt kontrakttillæg ved produktionsform og kvalitetskrav.

BONUS-TILLÆG:

100 øre/kg til leverandører der ønsker at levere kreaturer til Danish Crown Beef op til et halvt år - uden at være andelshaver.

af handyr, stude og kvier. Tillægget lyder på 50 øre/kg

MARKEDSTILLÆG: 0-40 øre/kg afhængig af mængde.

NYBYGNINGSTILLÆG:

Tillæg til nybyggerier/tilbygninger der giver en mer-produktion af handyr, stude og kvier. Tillægget lyder på 50 øre/kg i 5 år.

For yderligere oplysninger om tillæg kontakt Danish Crown Ejerservice på Tlf.: 89 19 25 90

Kviekalve efter Bakgård 1 Keno hos Dendor Herefords i Wales

NEMT, TIDSBESPARENDE OG SIKKERT En optimeret hverdag med Allflex

ALLFLEX STICK READER

Allflex Reader og printer letter dit arbejde markant i hverdagen ved identificering og registrering af dine dyr. Du skal blot bruge dine i forvejen elektroniske øremærker, en printer og en reader og så er du klar. Brug vores reader og printer til udvælgelse ved bl.a.:

• Inseminering

• Dyrlæge

• Kontrol

• Salg

• Flytning

• Slagtning

DNA ØREMÆRKER

Få vigtige DNA oplysninger og informationer om det enkelte dyr, samtidig med øremærkningen:

• Mulighed for at udvælge de bedste avlsdyr

• Dyrets yversundhed

• Dyrets frugtbarhed og kælvningsevne

• Dyrets resistens mod øvrige sygdomme

• Opnå en ekstra økonomisk avlsfremgang

• Mindske risikoen for indavl og arvelige lidelser

Tlf. 97 81 15 55

SønderMarkens Hereford Genetik der virker…

Solpoll 1 Promotor

Det er med en vis begejstring, at vi nu kan tilbyde sæd efter Solpoll 1 Promotor.

Promotor er en homozygotisk polled tyr efter den kendte og anerkendte tyr FCC Twenty X 20X. Promotor menes at være den eneste søn efter FCC Twenty X 20X i Europa.

Moderen Harvie Nylon 94Y blev nøje udvalgt af John Mc Mordie, fra den kendte Solpoll besætning, da han i forbindelse med World Hereford Conference 2012, besøgte Harvie besætningen. Der blev derefter truffet aftale om køb af embryoner som nu bl.a. er resulteret i Solpoll 1 Promotor. En anderledes og ganske ny afstamning som kan bruges i alle besætninger.

Promotor har nogle ret overbevisende index-tal, som viser at han er en tyr som kan bruges til både køer og kvier. Derudover er hans egen fødselsvægt kun 35 kg. Men indextallene for 200,400 og 600 dages vægt ligger langt over gennemsnittet. Hvilket også gør sig gældende på mælke-indexet. Sæden sælges til 350,00/strå + moms og omkostninger til Viking Genetics.

Der skal af administrative årsager min. købes 5 strå pr. CHR NR. Bindende tilsagn om køb sendes med navn, CHR NR og antal til: smh@soendermarkens-hereford.dk eller ring/ sms til 27900750

Der er i forbindelse med hjemtagelse af sæden indgået en samarbejdsaftale mellem Herefordforeningen og SønderMarkens Hereford, om at 10% af den udbudte sæds salgspris tilfalder Herefordforeningen.

Avlsdyr sælges, så kom forbi, men ring lige i forvejen.

Jens Michael Jensen · Nordmarksvej 5, Glud, DK-7130 Juelsminde Tlf. 27 90 07 50 · smh@soendermarkens-hereford.dk www.soendermarkens-hereford.dk

Grundlagt 1973 – fordi avl tager tid

Halvsøster

Promotor Far

Holland for 3 år siden. også overganerkendelse af, at det hornede dyr til avl. først sidste år slagalder. Vi har afkom, dag, ser du først besluttede at importere 30P x Harvie Dan afkommet toppede

gelig ideen met og konfliktsky og ville ikke, foreningens

B.I. Miss Charge

B.I. Hereford - Gårdbutikken Trekløver Aase Ingerslev og Keld Balle

B.I. Hereford - Gårdbutikken Trekløver Aase Ingerslev og Keld Balle

Vestergade 39, V. Hæsinge, 5672 Broby

Vestergade 39, V. Hæsinge, 5672 Broby

Harumvej 27, 7171 Uldum Mobil 4038 5412 • E-mail: lbastrup@mail.dk

Bakgård Hereford

v/ Kirsten og Erik Siersbæk

Amstedbrovej 14, 7741 Frøstrup

Telefon 30 60 33 39 www.bakgaard-hereford.dk

”Brørup Nedergaard” Per Windfeldt Kristensen Brørupvej 15, Hylke 8660 Skanderborg

Tlf. 8657 0103 / 2128 5674. E-mail: hylkehereford@gmail.com

30P x Harvie Dan før afkommet toppede

Landlord, Herefordsenere år har det Ricoche. for Kragelund Holland for 3 år siden. også overganerkendelse af, at det hornede dyr til avl. først sidste år slagalder. Vi har afkom, dag, ser du først besluttede at importere 30P x Harvie Dan afkommet toppede

Herefordbladet

Keld: 4113 2761 • Aase: 2562 1761

Herefordbladet

Keld: 4113 2761 • Aase: 2562 1761 bihereford@gmail.com

bihereford@gmail.com

B.I. Miss Charge import, f.eks

“følg os på www.gaardbutikken-treklover.dk - Facebook og Instagram”

Foreningen

Foreningen

Danmarks højest kårede ko 2018

Danmarks højest kårede ko 2018

“følg os på www.gaardbutikken-treklover.dk - Facebook og Instagram”

B.I. Miss Charge

B.I. Miss Charge

en lang proces, hvor vi først sidste år slagto hornede køer pga alder. Vi har afkom, videre på genetikken. med kvægavl: Dét du gør dag, ser du først lang tid. Da vi besluttede at importere efter Harvie Miss Perfection 30P x Harvie Dan skulle der gå 7 år, før afkommet toppede besætningen er køerne. De skal være uden besvær levere en god kalv hvert år. at udvælge de bedste får vi hvert år kåret Kåringsresultatet er et udtryk for kvaliteten muskelfylde og lemmer. Gennem indkøb vi nu derhenne, at vi de sidste 3 år har helhed gennemsnit ved besætningser nok til, at vi samme periode har

besluttede at importere Harvie Miss Perfection 30P x Harvie Dan der gå 7 år, før afkommet toppede besætningen er køerne. De skal være besvær levere en god kalv hvert år. udvælge de bedste får vi hvert år kåret Kåringsresultatet er et udtryk for kvaliteten muskelfylde og lemmer. Gennem indkøb derhenne, at vi de sidste 3 år har helhed gennemsnit ved besætningstil, at vi samme periode har opnået højest kårede besætning. 2017 blev ydermere højest kårede tyr med 89 helhed højest kårede ko med hele 95 helhed. Ricoche og to af vores bedste køer forældrene specielt højt muskelfylde. når man

De skal være god kalv hvert år. vi hvert år kåret udtryk for kvaliteten Gennem indkøb sidste 3 år har ved besætningsperiode har opnået besætning. 2017 blev med 89 helhed hele 95 helhed. vores bedste køer højt muskelfylde.

slagafkom, først Dan toppede år. kåret kvaliteten indkøbopnået blev helhed helhed. køer

B.I. Hereford - Gårdbutikken Trekløver

Mike og Klaus Brems

Aase Ingerslev og Keld Balle

Vestergade 39, V. Hæsinge, 5672 Broby

Keld: 4113 2761 • Aase: 2562 1761 bihereford@gmail.com

B.I. Hereford - Gårdbutikken Trekløver Aase Ingerslev og Keld Balle Vestergade 39, V. Hæsinge, 5672 Broby Keld: 4113 2761

• Aase: 2562 1761

“følg os på www.gaardbutikken-treklover.dk - Facebook og Instagram”

Lindvedvej 36 5260 Odense S.

21 37 33 84 / 24 98 09 90

Haurum Hereford

som Jørgen Larsen

Herefordforeningen 30.000 kr. at få opsat et grund af en handlingslam og en svag, usolidarisk og

skulle bruge for at kunne revidere regnskabet efter Herefordforeningens love, men han nægtede at anvende det, da der selvfølgelig for ham ikke var penge i det, men det var også dét, der var ideen med SS systemet.

MIDTJYLLAND

eningens love, men han nægtede at anvende det, da der selvfølgelig for ham ikke var penge i det, men det var også dét, der var ideen med SS systemet.

Nu har det kostet Herefordforeningen 30.000 kr. at få opsat et nyt regnskab, og dét ene og alene på grund af en handlingslammet og indlæringsresistent bestyrelse og en svag, usolidarisk og konfliktsky formand.

Nu har det kostet Herefordforeningen 30.000 kr. at få opsat et nyt regnskab, og dét ene og alene på grund af en handlingslammet og indlæringsresistent bestyrelse og en svag, usolidarisk og konfliktsky formand.

beskyldt for svig/berigelse

Jeg blev ved et bestyrelsesmøde beskyldt for svig/berigelse og ville blive meldt til politiet af Jørgen Larsen. Så galt gik det dog ikke, og jeg kan kun glæde mig over, at facit på begge Herefordforeningens regnskaber blev den samme.

Jeg blev ved et bestyrelsesmøde beskyldt for svig/berigelse og ville blive meldt til politiet af Jørgen Larsen. Så galt gik det dog ikke, og jeg kan kun glæde mig over, at facit på begge Herefordforeningens regnskaber blev den samme.

Larsen. Så galt gik det dog at facit på begge Hereford samme.

Carsten Seiring

årgang

regnskabssystem mail. Jeg kan nu

Jeg har gennem regnskabsforløbet orienteret vor kritiske visor, Ove Engbjerg, om regnskabet og sendte jævnligt oversigt over, hvor langt jeg var nået. Ove Engbjerg forelagde det for skellige revisorbekendte og alle mente, at SS var et acceptabelt regnskabssystem til en forening som vores. Jeg har Oves svar mail. Jeg kan nu se, at Ove Engbjerg ikke kunne abstrahere sin tidligere gammeldags måde at føre regnskab på, og blandede til sidst det nye og gamle system sammen, og det kan man ikke, men slutresultatet var det samme i begge regnskaber, så SS da ikke været ubrugeligt!

Jeg har gennem regnskabsforløbet orienteret vor kritiske visor, Ove Engbjerg, om regnskabet og sendte jævnligt oversigt over, hvor langt jeg var nået. Ove Engbjerg forelagde det for skellige revisorbekendte og alle mente, at SS var et acceptabelt regnskabssystem til en forening som vores. Jeg har Oves svar mail. Jeg kan nu se, at Ove Engbjerg ikke kunne abstrahere sin tidligere gammeldags måde at føre regnskab på, og blandede til sidst det nye og gamle system sammen, og det kan man men slutresultatet var det samme i begge regnskaber, så SS da ikke været ubrugeligt!

nyt regnskab, og dét ene og alene på grund af en handlingslam met og indlæringsresistent bestyrelse og en svag, usolidarisk og

sin tidligere gammeldags til sidst det nye og men slutresultatet da ikke været ubrugeligt!

Jeg blev ved et bestyrelsesmøde beskyldt for svig/berigelse og ville blive meldt til politiet af Jørgen Larsen. Så galt gik det dog ikke, og jeg kan kun glæde mig over, at facit på begge Hereford

regnskabssystem mail. Jeg kan nu sin tidligere gammeldags til sidst det nye og men slutresultatet da ikke været ubrugeligt!

Carsten Seiring

Jeg sendte allerede i januar det materiale, som Jørgen Larsen skulle bruge for at kunne revidere regnskabet efter Herefordfor eningens love, men han nægtede at anvende det, da der selvføl gelig for ham ikke var penge i det, men det var også dét, der ideen med SS systemet.

Jeg sendte allerede i januar det materiale, som Jørgen Larsen skulle bruge for at kunne revidere regnskabet efter Herefordfor eningens love, men han nægtede at anvende det, da der selvføl gelig for ham ikke var penge i det, men det var også dét, der ideen med SS systemet.

Jeg sendte allerede

Nu har det kostet Herefordforeningen 30.000 kr. at få opsat nyt regnskab, og dét ene og alene på grund af en handlingslam met og indlæringsresistent bestyrelse og en svag, usolidarisk konfliktsky formand.

Carsten Seiring

Nu har det kostet Herefordforeningen 30.000 kr. at få opsat nyt regnskab, og dét ene og alene på grund af en handlingslam met og indlæringsresistent bestyrelse og en svag, usolidarisk konfliktsky formand.

Jeg sendte allerede skulle bruge for eningens love, men gelig for ham ikke ideen med SS systemet.

skulle bruge for at eningens love, men gelig for ham ikke ideen med SS systemet.

Jeg blev ved et bestyrelsesmøde beskyldt for svig/berigelse og ville blive meldt til politiet af Jørgen Larsen. Så galt gik det ikke, og jeg kan kun glæde mig over, at facit på begge Hereford foreningens regnskaber blev den samme.

Jeg blev ved et bestyrelsesmøde beskyldt for svig/berigelse og ville blive meldt til politiet af Jørgen Larsen. Så galt gik det ikke, og jeg kan kun glæde mig over, at facit på begge Hereford foreningens regnskaber blev den samme.

Nu har det kostet nyt regnskab, og met og indlæringsresistent konfliktsky formand.

Nu har det kostet nyt regnskab, og met og indlæringsresistent konfliktsky formand.

Jeg blev ved og ville blive meldt ikke, og jeg kan kun foreningens

Jeg blev ved et og ville blive meldt

ikke, og jeg kan kun foreningens regnskaber

Enemærkegaards Hereford

V/Susanne & Benny

Juliedalvej 13, Døjringe

4180 Sorø

Tlf. 2382 0060 · arends@privat.dk

www.enemærkegaard.dk

sendte allerede i januar det materiale,

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Carsten Seiring

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Carsten

ROSENKÆR KNIGHT FLYERS. 65707

S-Indeks:134 (43)

Ckr-nr:: 2531100373

ROSENKÆR KNIGHT FLYERS. 65707

Far: GOULDINGPOLL 1 SUPERDUTY

Ckr-nr:: 2531100373

Mor: FANNY

S-Indeks:134 (43)

MF: SLYK'S 1. AGRO

Far: GOULDINGPOLL 1 SUPERDUTY Mor: FANNY

MF: SLYK'S 1. AGRO

ROOST 1 HANNIBALS. 65645

Ckr-nr:: 4942200578

ROOST 1 HANNIBALS. 65645

Far: VOKSLEV EIK

Ckr-nr:: 4942200578

Far: VOKSLEV EIK

MF: ROOST 1 BIBA

Egon Petz

MF: ROOST 1 BIBA

Egon Petz

FONAGERGÅRD NORMANS. 65685

Ckr-nr:: 4409502053 Far: ROSENKÆR KNIGHT FLYER

FONAGERGÅRD NORMANS. 65685

Ckr-nr:: 4409502053 Far: ROSENKÆR KNIGHT FLYER

SOLBAKKENS GANGSTER

SOLBAKKENS GANGSTER

Tilvækst, gram: 1786

Højde v/12 mdr.

FE/KG tilvækst: 4.70

Tilvækst, gram: 1786

Højde v/12 mdr. 85878989

FE/KG tilvækst: 4.70

85878989

S-Indeks:131 (67)

S-Indeks:131 (67)

gram: 1971

Højde v/12 mdr.

gram: 1971

Højde v/12 mdr. 89908491 FE/KG tilvækst: 4.77

FE/KG tilvækst: 4.77

S-Indeks:125 (16)

S-Indeks:125 (16) Højde v/12 mdr.

FE/KG tilvækst: 4.47 Tilvækst, gram: 1871

Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1871

FE/KG tilvækst: 4.47

708090100110120130

BAKKELY-KRISTIANS. 65674 Ckr-nr:: 5377302097

S-Indeks:123 (37)

BAKKELY-KRISTIANS. 65674

Far: HEDELUND GORM

Ckr-nr:: 5377302097

Mor: FILIPPA

Far: HEDELUND GORM

MF: R M R 1 PIONER

Mor: FILIPPA

Svend Kristiansen

MF: R M R 1 PIONER

Opdrætter: Svend Kristiansen

S-Indeks:123 (37)

103105102

103105102

Tilvækst, gram: 1957

Højde v/12 mdr.

FE/KG tilvækst: 4.29

Tilvækst, gram: 1957

Højde v/12 mdr. 84858687

FE/KG tilvækst: 4.29

84858687

708090100110120130

708090100110120130

()= sikkerhed ; BT= Brugstyr ; UT= Ungtyr

()= sikkerhed ; BT= Brugstyr ; UT= Ungtyr

708090100110120130

MANDIX LANDLORDS. 65589

NORDBÆK KENAN 1098S. 65659

Ckr-nr:: 8047000208

Ckr-nr:: 2054300039

Far: BCD 59J LANDLORD 114L

Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL

Mor: BRITTANY

MF: STANDARD 656 LAD ET 5H

MF: SUPREME CÆSAR ET

Opdrætter: Mette & Kaj Secher Jespersen, Blommensly

Jytte og Henning Have, Nordbæk

(57)

S-Indeks:113 (62)

v/12 mdr.

gram: 1900

FE/KG tilvækst: 4.28

708090100110120130

NORDBÆK KENAN 1098S. 65659

Ckr-nr:: 2054300039

R M R 1 PILOT S. 65533 Ckr-nr:: 4942200427

Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL

Far: REMITALL KEYNOTE 20X

CIPSY MF: SUPREME CÆSAR ET

H BAR C PZ STRETCH 5

Jytte og Henning Have, Nordbæk Landbrug

(62)

(83)

v/12 mdr. 156

gram: 1900

gram:

tilvækst:

4.28

708090100110120130

4942200427

REMITALL KEYNOTE 20X

(83)

v/12 mdr. 156

708090100110120130

()= sikkerhed ; BT= Brugstyr ; UT= Ungtyr