Fodring af kødkvæg om vinteren

Af Karsten Brødbæk, konsulent Landbonord

Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om fodring af kødkvægsdyr hen over vinteren.

Det vil være naturligt at opdele det i nogle grupper af dyr.

Jeg holder mig til at skrive om ret intensive racer, som er dækket af de 4 blade, der deler denne artikel.

Der kan være flere hensyn at tage i løbet af vinteren og jeg vil forsøge at beskrive nogle af dem.

Ved intensive racer tænker jeg, at det er med at udnytte deres potentiale med hensyn til tilvækst og klassificering. Derudover tænker jeg, det er vigtigt at levere dem til slagteriet, så de opnår højest mulige notering. Her tænker jeg mest på alder, vægt og tid på året, samt hensyn til slagtepræmie.

Her om efteråret handler det om at finde ud af hvad og hvor meget, man har på lager.

Det giver nemlig mulighed for at beregne hvor meget der skal indkøbes.

Lager kan jo være græsensilage, helsædensilage, majsensilage, hjemmeavlet korn med videre.

Behov for indkøb afhænger også af hvor mange dyr, man vil have i vinterens løb. Jeg oplever faktisk en del mindre producenter, som sælger slagtetyre og ligeledes slagtekvier ved fravænning.

Fodring af slagtedyr

Slagtetyre og slagtekvier skal have det mest energirige foder man har.

Det bedste ensilage skal bruges til dem. Hvis det er god kvalitet, kan de sagtens æde 3 – 5 FE af det. Har man mulighed for majsensilage er det en super fodring til slagtedyrene.

Derudover skal de have tilskudsfoder efter ædelyst.

Tilskudsfoder kan være indkøbt kalvefoder eller hjemmeavlet korn, supleret med tilskud af protein. æder deres andel af ensilage, for at holde maven i orden og udgå trommesyge og tynd mave. Der er også kalveblandinger på markedet, med en del roepiller i, som de stort set kan få alene efter ædelyst. De meget lave kødpriser vi har i øjeblikket animerer til at spare på indkøbt foder og kun bruge det man har. Hjemmeavlet korn eller korn indkøbt i høst er klart billigere. Det kræver så kapacitet til opbevaring samt likviditet til at købe for i høst, eller manglende indtægt på salg af korn. hed at spørge en mælkeproducent eller slagtekalveproducent om der er mulighed for at købe græsensilage eller majsensilage hos dem. Der har jeg kendskab til flere aftaler om dette.

I tabel 1 kan I se hvor meget der skal blandes i kornet for at opnå et vist proteinniveau. De fleste tyre og slagtekvier kan godt efter tilvænning tåle at få tilskudsfoder efter ædelyst. MEN det kræver dog, at de æder deres andel af ensilage, for at holde maven i orden og udgå trommesyge og tynd mave. Der er også kalveblandinger på markedet, med en del roepiller i, som de stort set kan få alene efter ædelyst. De meget lave kødpriser vi har i øjeblikket animerer til at spare på indkøbt foder og kun bruge det man har. Hjemmeavlet korn eller korn indkøbt i høst er klart billigere. Det kræver så kapacitet til opbevaring samt likviditet til at købe for i høst, eller manglende indtægt på salg af korn.

Man skal huske, at en kalv skal have foder til vedligehold, hver dag den lever. Det foderforbrug pr kg tilvækst, som blev registreret på Ålestrup Avlsstation indbefattede jo daglig vedligehold.

Man skal huske, at en kalv skal have foder til vedligehold, hver dag den lever. Det foderforbrug pr kg tilvækst, som blev registreret på Ålestrup Avlsstation indbefattede jo daglig vedligehold. Har man meget hjemmeavlet foder tilrådighed her ved indbinding, kan man vælge ikke at udnytte kalvens potentiale for at få brugt dette foder.

Der vil så gå en større del af dette hjemmeavlede foder til vedligeholdelses foder, men til gengæld skal der ikke indkøbes så meget. Dette regnestykke for den enkelte producent, afhænger jo også af om man sælger noget af sit ”overskuds” hjemmeavlede foder, og til hvilken pris det eventuelt kan sælges.

Umiddelbart ser det vel ud til at der er nok hjemmeavlet foder på lager her i 2020. (Dette skrives i starten af august måned).

Indkøb af kalvefoder

Har man behov for at indkøbe kalvefoder, er der også her flere muligheder. Det er nok fornuftigt at spørge flere steder. Dette giver mulighed for at få den rette pris på varen. Jeg tror at de fleste år giver det den bedste pris at lave en aftale for et år af gangen.

Fodring af kvier

Kvierne som skal tillægges i besætningen skal fodres med et højere indhold af protein i deres foder end dyr til slagtning. Dette for at få en god udvikling af børen, og heraf følgende gode muligheder for drægtighed. Indhold af protein påvirker også kviernes mulighed for øget mælkeydelse, når hun bliver ko senere i livet. Kvierne skal have 125 – 140 g protein pr. kg tørstof. Den optimale daglige tilvækst afhænger af alder ved første kælvning. Om alder ved første kælvning tænker jeg, at der er forskel mellem racer, og på hvad der er rigtigt for den enkelte. Det er dog her vigtigt at sige, at det jo handler om, at producere noget kød og til det er antallet af kalve en vigtig parameter. Så kælvningsalder ved 1. kælvning skal ikke være for høj.

Fodring af køer

Goldkøer der skal have kalv til foråret, og er i godt huld her om efteråret er et kapitel for sig. De kan sagtens fodres med en stor del halm og måske noget efterslæt ensilage. De må gerne tabe sig lidt hen over vinteren. Det er dog vigtigt at forsyningen med protein, vitaminer og mineraler er i orden.

Indhold af protein er tit høj i sidste slæt ensilage, så dette er en god mulighed. Goldkøer har brug for 110 –130 g protein pr. kg tørstof.

Køer som skal malke, skal have det bedste ensilage der findes på bedriften. Der skal jo være energi til mælkeproduktion; og koen må ikke tabe sig for meget, da det mindsker mulighed for næste drægtighed. Her skal indhold af protein være 125 – 140 g pr. kg tørstof som hos kvierne. Det vil oftest være sådan, at første slæt ensilage egner sig bedst til denne gruppe af køer. Det skal dog nævnes at 1. slæt kan være lav i proteinindhold, hvilket skyldes det højre udbytte i første slæt. Jeg tænker, at en stor ko med en fornuftig mælkeproduk tion, skal æde ca. 10 – 14 kg tørstof pr. dag. Dette svarer ca. til 25 – 30 kg ensilage af god kvalitet.

Indkøb af grovfoder

Har man behov for at indkøbe grovfoder, er der flere muligheder. Man kan købe wrapballer hos en som har overskud af dem. Det kunne også være en mulig

Har dog også kendskab til at større producent, der får leveret 20 tons pr. måned og han spørger altid tre firmaer hver måned om hvem der nu har den bedste pris til ham.

Indkøb af alternative fodermidler

Der findes helt sikkert også alternative fodermidler på markedet. Har kan nævnes i flæng: kartofler, gulerødder, chokolade, slik, kartoffelpulp, HP pulp og sikkert mange flere.

Her er det vigtigt at vide indholdet af energi, protein m.v. i det alternative foder, således at man kan dække dyrenes behov på bedst mulige måde.

Der er kun en eneste grund til at bruge alternativ fodermidler, og det er at prisen skal være lav. Det er typisk sådan at der er mere besværligt og mere usikkert at bruge disse fodermidler. Der kan desuden være noget med holdbarhed af produktet.

Her er det godt at spørge leverandøren eller din kvægrådgiver til råds.

Vitaminer og mineraler

Der er mange udbydere på markedet til mange forskellige priser. Man skal sørge for at få dækket dyrenes behov, og det afhænger af hvilke fodermidler man anvender. Man kommer rigtigt langt med at bruge 100 – 130 gram af en granuleret mineralblaning til ammekøer. Dette gøres til stort set alle dyr i besætningen som daglig ration. Dyr med høj daglig tilvækst eller mælkeprodukton, skal have 30 – 50 g foderkridt ved siden af. På det seneste har det været fremme, at man bare kan give en bolus eller to til dyrene en gang imellem. Her skal man huske, at det kun dækker behovet for mikromineraler, så der skal altså gives mineralblanding ved siden af.

Her i efteråret skal man være særlig opmærksom på magnesium mangel, som giver sig udslag i græsforgiftning. De fleste mineraler har OK indhold af magnesium, men det kan være nødvendigt at give 30 – 40 magnesium oxyd.

Græsforgiftning kommer særlig til stede i koldt og regnfuldt vejr, hvis der er energiunderskud hos dyrene; og høje kali tal kan også være en udløsende faktor.

Gouldingpoll I Stockman Polled - HYF

Topgenetik fra Irland

Herefordforeningen kan nu tilbyde sæd efter denne imponerende tyr, som ligger helt i top i det irske Star Rating indekssystem.

Fødselsvægt: 41 kg

200 dage: 370 kg

365 dage: 685 kg

545 dage: 1.040 kg

Frame 8

2019

Gouldingpoll 1 Superduty ET [

Goldingpoll 1 Robust ET

Dorepoll 1 R 51 Duchess 525

Harvie Dan Hidalgo ERT 193U [

Moeskaer Keepsake 1336

Moeskaer Keepsake 1194

Pris: 225 kr. + moms og omkostninger til Viking. Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk

Husk at oplyse CHR-nr.