Eventyret om ”Lively 62”

Af Knud Erichsen

Der var engang… Sådan indleder H.C. Andersen i 1835 sit eventyr om Prinsessen på ærten… Eventyret om Danmarks første Hereford-ko har til gengæld sit udspring på Klintholm Gods i 1954, hvor godsejer C.C. Scavenius rejste til England med henblik på at importere Hereford til Danmark. Det blev til køb af 10 Herefordkvier og 1 tyr. Blandt disse var herefordkvien ”Lively 62” født 15. april 1954.

Imponerende resultater

C.C. Scavenius fik stor glæde og succes med ”Lively 62”, der fødte 14 kalve, hvoraf de 12 blev solgt for en samlet sum på 42.000 kr., hvilket absolut var tilfredsstillende målt med datidens prisniveau. To af kalvene blev tillagt besætningen på Klintholm. ”Lively 62” døde 20. maj 1973.

Fortiden

Baggrunden for denne artikel har sin begyndelse i juni måned, hvor jeg blev ringet op af konservator Annika Normann, Københavns Universitet, der fortæller mig, at i Husdyrbrugssamlingen har universitetet et udstoppet hoved af Danmarks første Hereford ko - monteret på en plade med inskription: ”Første Herefordko i Danmark, importeret i 1954 til Klintholm Gods. Min overraskelse var stor - for på trods af mine mange år i Herefordforeningen vidste jeg ikke, at hovedet af Danmarks første Hereford-ko var blevet udstoppet og overdraget til Landbohøjskolen.

- Jeg arbejder med vedligeholdelse af samlingerne fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), som i dag hører under Københavns Universitet. Samlingerne er delt op under de to fakulteter SCIENCE og SUND, og De Veterinære Samlinger (som koen hører under), forklarer Annika Normann.

Herefordbladet bragte i oktober-nummeret 1979 en reportage fra foreningens 10 års jubilæum, som blev afholdt hos C.C. Scavenius på Klintholm Gods. På et af billederne ses C.C. Scavenius og frue - med Hereford-hovedet placeret på plænen.

Besøg på Klintholm Gods Efterfølgende var jeg ikke i tvivl om, at den spændende historie skulle verificeres. Derfor inviterede jeg Annika Normann med til Klintholm, hvor godsejerparret Inger Marie og Carl Gustav Scavenius bød os velkommen på en solbeskinnet dag i august. Parret havde i anledning af vores besøg været i de gamle Hereford-arkivalier –og samtidig inviteret fhv. bestyrer Helge Eskling med til en samtale om Herefordtiden under Carl Gustavs farfar, C.C. Scavenius.

Helge Eskling blev som 25 årig i 1957 ansat hos C.C. Scavenius, der åbenbart kunne se potentialet hos den unge Eskling, der blev sendt et år til England hos den meget kendte herefordbesætning ”Atok”. Herefter fulgte et år i USA på den største amerikanske herefordfarm. Det var således en kompetent kvægmand, der returnerede til Klintholm, hvor han som bestyrer fik ansvaret for Klintholm Hereford på Langbjerggård.

Stor fest på Klintholm

Herefordforeningens 10 års jubilæum blev holdt 4. august 1979 på Klintholm Gods, hvor C.C. Scavenius beredvilligt havde stillet parken til rådighed til det vellykkede arrangement med deltagelse af 125 medlem- mer af den danske Herefordforening samt en række udenlandske herefordkolleger. Endvidere var professor Agner Neimann-Sørensen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KU-Science) blandt de særligt inviterede gæster.

Han kom absolut i centrum, da C.C. scavenius overrakte ham et udstoppet hoved af ”Lively 62”, den længstlevende Hereford af de oprindelige importerede Hereford-kviekalve i 1954.

Professor Neimann-Sørensen modtog gaven med et løfte om, at ”Lively 62” ville blive placeret i Husdyrbrugets samling, hvor hun ville komme i fornemt selskab.

Danmarkshistorisk vidnesbyrd

- Der er 11 veterinære samlinger, og Herefordkoen hører til den samling der hedder Husdyrbrugssamlingen. Da jeg så koen for første gang i 2014 stod den på loftet over Hovedbygningen. I 2015 fik jeg mulighed for at flytte koen, samt flere andre udstopninger til Zoologisk Museum (Statens Naturhistoriske Museum, SCIENCE), hvor de kom igennem frys (for at slå eventuelle skadedyr ihjel) og efterfølgende blev opbevaret i magasinet på 2.sal. Dette var dog ikke en permanent løsning, og da vi i 2019 fik mere opbevaringsplads i Tåstrup, blev alle udstopningerne hentet og kørt til Tåstrup. Koen er dog stadig på Frederiksberg, da den er i temmelig dårlig stand, fastslår Annika Normann. - Koen er udstoppet i 1970’erne og er derfor, til forskel fra de fleste andre præparater i vores samlinger, forholdsvis ny. Problemet med denne udstopning er, at modellen, som skindet er trukket ud over, er støbt i gips (i dag laver man oftest disse modeller i polyester/ glasfibre eller polyurethanskum) – og da hovedet har stået på et loft, hvor luftfugtigheden har været rigtig høj om vinteren og lav om sommeren, har gipsen stået og udvidet sig/skrumpet - og dermed er gipsen i dag meget dårlig og smuldrer. Luftfugtigheden har også sat sit præg på huden, som har givet sig og flere steder er revnet, pga. udtørring. Det har også bevirket at hårene flere steder er faldet af og andre steder sidder meget løst, forklarer hun

- Hvis koen skal restaureres, er det derfor nødvendigt at afmontere huden, stabilisere eller skifte modellen ud med en ny. Herefter skal huden forsigtigt blødgøres, bøjes tilbage og syes på plads. Endvidere skal der udfyldes revner og huller, der skal indsættes nye øjne (da de oprindelige er væk), hårene skal så vidt muligt sikres, så ikke flere falder af og til sidst skal der retoucheres – så restaureringer og skaldede plamager ikke ses, understreger Annika Normann.

- Dette er en større proces, men da dette hoved er det første håndgribelige bevis på kødkvæg i Danmark, ses den som et uvurderligt Danmarkshistorisk vidnesbyrd. Koen er derfor en vigtig del af vores samlinger, og hvis hovedet bliver restaureret vil det blive en del af de nye udstillinger, som forventes åbnet i de ny-renoverede lokaler på Frederiksberg Campus i 2021, slutter Annika Normann og tilføjer, at en restaurering vil løbe op i ca. 15.000 kr. (for arbejdstimer og materialer).

Fhv. bestyrer Helge Eskling blev ansat på Klintholm Gods 1957, hvor han gennem et par årtier stod i spidsen for Klintholm Hereford. Her ses han i samtale med konservator Annika Normann.

Restaureringen af Herefordhovedet er en større proces, men da dette hoved er det første håndgribelige bevis på kødkvæg i Danmark, ses den som et uvurderligt Danmarkshistorisk