At vågne op om morgenen og se den nyfødte kalv stå og patte – det er hver gang den største oplevelse

Af Mogens Stendal

Mellem Holbæk og Kalundborg skyder der en halvø op mod nord – Odsherred. Længst oppe mod øst ligger Nykøbing Sj. med sine godt 5.000 indbyggere, og til den anden side har vi den tynde tange, Odden, fra hvis spids store bilfærger sejler til og fra Aarhus. Mange gange i døgnet. Hvis du på vej nordpå drejer ind på de mindre veje, kommer du cirka tre km før Nykøbing Sj. til en klynge huse og ejendomme. Lille Stårup hedder stedet. Og jo, det er såmænd her den velkendte herefordbesætning Ll. Stårup Hereford hører til. Ejeren, Hans Pedersen, er et kendt ansigt i herefordkredse –på Roskilde Dyrskue, på Det sjællandske Efterårskue på Nyvang, ved Herefordforeningens generalforsamlinger og andre arrangementer.

Hereford’erne klarer tørken På en af de sidste sommerdage (jævnfør kalenderen) har jeg en aftale med Hans

Pedersen om et besøg. Jeg kom over med færgen fra Aarhus – med mundbind. Straks efter landgang lagde jeg mærke til, at majsmarkerne så noget mere kede ud af det end dem, jeg ser til daglig i Midtjylland. Alt det vand, vi har fået i Midtjylland, er vist ikke nået hertil, tænkte jeg.

Jamen, Hans Pedersen og jeg var en tur rundt i foldene. Hereford’erne så velnærede ud, selvom græsmarkerne var ædt i bund. Helt i bund! En uges tid tidligere var der dog kommet 70 mm regn, så nu var de dødbidte marker ved at få et begyndende grønligt skær. Men tørken har godt nok været slem ved Nordvest Sjælland. Synet fik minderne om den landsdækkende tørke i 2018 frem på nethinden.

Hereford er en nøjsom race. Ellers ville Ll. Stårup dyrene ikke tage sig så godt ud, som det var tilfældet. I nogle uger havde de dog fået et tilskud i form af rundballer med hø. Der er nok brug for tilskuddet lidt endnu.

Besætningsstørrelsen på vej nedad

Der hører 18,5 hektar til ejendommen samt seks hektar forpagtet, lige ved siden af. Halvdelen af jorden er lagt ud i græs, halvdelen er med vårbyg. Desuden hentes wrap fra cirka 15 hektar hos omkringliggende naboer. Ejeren henter støtten. Hans Pedersen henter vinterfoder til Hereford’erne.

Besætningen har været oppe på godt 20 køer, da der

Lige uden for køkkenvinduet er der en fredet gravhøj. Hans Pedersen er ikke i gang med at mure på soklen, men han bruger en murerske til at behage dyrene på samme måde, som vi andre bruger en strigle/kam var flest. Det var dengang, det var nemmere at sælge avlsdyr, og da kødpriserne var noget bedre. Tidligere var der også et ekstra tillæg på fem kroner pr. kg. Det var dengang, Herefordforeningen havde en særlig aftale med Kødgrossisten.

Besætningen er nu på cirka 10 køer. Lige nu peger pilen i retning af fire-fem køer plus opdræt. Det skyldes dels kødpriserne, men et langt arbejdsliv som murer er også begyndt at sætte sine spor i form af slidskader i Hans’ krop …

Det hele startede med et par herefordkrydsninger i sidste halvdel af 1970’erne. Bare for at have lidt kød til fryseren. Så kom der et par køer med stamtavle, men i 1983 tog det fart ved køb af en god, men dyr ko med kviekalv ved siden hos Sten Hugo Jensen fra Skælskøregnen. Koen havde han købt hos Aage Bendtsen, Lumby på Fyn.

Så var interessen for kvægavl vakt! Hans begyndte at udstille på såvel Roskilde Dyrskue som Efterårsskuet i Holbæk. Det er fint nok at få sine dyr bedømt og sammenlignet med andres. Med det sociale fællesskab er måske det vigtigste ved at udstille på et dyrskue.

Embryonimport fra Canada

For en lille halv snes år siden gik Hans Pedersen sammen med Mikkel Christiansen, Markeslevgård, og købte seks embryoner fra den kendte, canadiske Harvie-besætning. Resultatet blev fire tyrekalve – to til hver. Specielt den ene, HPC Boulder ET, har gjort det rigtig godt i Ll. Stårup-besætningen, og Hans Pedersen har fortsat fire køer med Boulder som far, blandt andet betydelige Ll. Stårup Luise (72206-00486), der også er mor til besætningens aktuelle avlstyr, Ll. Stårup Osvald (517), der har britiske Fisher 1 Jaguar J347 som far. Jeg husker godt Boulder fra et skue på Nyvang. Tyren havde ikke de længste ben, men han var harmonisk med en rigtig fin kødsætning – noget han har givet videre til sit afkom.

Hans Pedersen mener bestemt, at ET-projektet for ham har været pengene værd. Ja, og så er det jo sjovt selv at have prøvet noget af det, som nogle af ”de store” blandt kollegaerne går og gør en gang imellem – importerer nye gener udefra!

Kigger efter S-indekset

I avlsarbejdet er Hans Pedersen begyndt at skele til S-indekset. Men han synes, det er et problem, at de mange tyre, avlsudvalget og private avlere importerer sæd af, som regel ikke får et S-indeks, man kan regne med. Udenlandske avlsværdital kan ikke oversættes til danske eller bidrage til dem, og importdyrs avlsværdital starter derfor med et ”gennemsnit”, det vil sige omkring 100. Men så kan man i det mindste holde øje med, om indekserne udvikler sig opad eller nedad i forhold til 100.

Ofte er det begrænset hvor meget sæd, der kommer hertil efter den enkelte tyr. Det giver ikke altid afkom nok til at sikre tyren avlsværdital med en rimelig sikkerhed. Og når de gode avlsværdital så endelig foreligger, er det ikke mere sæd tilbage.

I 2019 var Hans Pedersen sammen med Mikkel Christiansen, Markeslevgård, Hugo Knudsen, Bydamgård, og Peter Birch, Stald Birch, til National Polled Hereford Show i England. En rigtig mandetur. Skuet var en stor oplevelse i sig selv, men de sjællandske herefordspecialister besøgte også en del besætninger, blandt andet den besætning, der ejer tyren Normanton 1 Laertes. Denne tyr, og især dens afkom, imponerede i den grad Hans – og sikkert også de andre i gruppen. Hans Pedersen havde forinden anvendt tyren til enkelte insemineringer, men fremover og indtil videre er det Laertes-sæd, der skal i røret, når Hans ringer efter inse- minøren. Men det er fortsat avlstyren, der tager ansvar og sørger for de fleste drægtigheder.

Hans synes ikke, han altid har haft tilfredsstillende held med insemineringerne.

Hans Pedersen har studeret Hereford i New Zealand

Kvægavl tager tid. En races avlsmål ændrer sig over tid. Sådan har det også været med Hereford. For en del år siden skulle Hereford absolut være højtstillede med lange ben. Sådan blev de, men samtidig forsvandt muskelfylden. Hans Pedersen er godt tilfreds med, at der igen er kommet kød på Hereford. For det er der! For ham er det vigtigt, at Hereford kan leve og producere på og af græs. Det er vigtigt at holde foderomkostningerne nede.

I februar-marts 2020 deltog Hans Pedersen i verdens Hereford-kongressen i New Zealand sammen med et par håndfulde andre danske herefordavlere. På grund af Coronakrisen kaldte den danske udenrigsminister dem desværre hjem i utide, den 11. marts 2020 – seks dage før verdenskongressen sluttede. Men danskerne nåede da at se nogle store herefordbesætninger. Nogle af dem havde mange dyr. Ofte gik de oppe i bjergene, hvor græsvæksten var sparsom. Men de klarede sig godt – Hereford’erne.

Hvis Herefordforeningens avlsudvalg igen importerer sæd fra New Zealand, vil Hans Pedersen bestemt bruge NZ-sæden til nogle insemineringer. Hereford’erne i New Zealand er udviklet til at kunne producere på græs alene, og det tiltaler den nordvestsjællanske herefordavler. Men ellers vil han først se afkom efter insemineringstyren, inden den ”bliver godkendt”. – Et professionelt foto alene overbeviser ikke Hans Pedersen.

Murer i over 50 år

Hans Pedersen kan håndtere en murerske. Han har arbejdet som murer i over 50 år. Gennem årene er det blevet til mange lagte mursten. Rigtig mange. Så mange, at han ikke kan sætte tal på dem. Så mange, at han ikke har lyst at lægge flere!

Murerarbejdet gennem de mange år har også sat sine spor. Du ser det måske ikke. Men Hans mærker det. At stå på et stillads gennem så mange år og i al slags vejr – det slider på kroppen. Så længe man er ung, kan meget lade sig gøre, og man kan klare alting – tror man. Det kan man så alligevel ikke, og Hans Pedersen (72) mener, at akkordarbejde såvel i murerfaget som på andre arbejdspladser burde være forbudt. Han stoppede som murer i 2013, men kunne ikke få efterløn, fordi han havde sit landbrug og sin besætning.

Dansk murer i Australien

Som ung og nygift rejste Hans Pedersen til Australien, hvor parret opholdt sig i seks år fra 1971 til 1976. Deres to børn er da også født down under.

Hans Pedersen var jo udlært murer – med hænderne skruet godt på! Han købte en bil og en campingvogn og kørte ellers rundt i det store land. Han holdt tit ind ved en arbejdsplads. ”Hello, I’m Hans. I’m a bricklayer. Har I noget arbejde til en murer fra Danmark?” Som regel lød svaret: ”Sure mate, sådan en som dig kan vi godt bruge. Kan du starte i morgen tidlig?” – Det kunne Hans godt, og så var der ellers fast arbejde, til han efter nogle uger synes, det var tid at køre videre. Han fik de optjente penge i hånden, og så var det ellers videre til nye oplevelser og et nyt arbejdssted.

Vel hjemme igen anskaffede familien sig et par heste, og Hans købte de første herefordkrydsninger. Han havde jo set denne hvidhovedede kødkvægsrace i Australien, så den slags skulle det være.

Med i Herefordforeningens kødudvalg

Herefordforeningen nedsatte i 2017 et kødudvalg, der skulle træffe aftale med en aftager af herefordkød. I første omgang lykkedes det at få en aftale med Kødgro- sisten om et tillæg på fem kroner pr. kg slagtet vægt. Hans Pedersen var fra starten medlem af dette udvalg og er det fortsat.

Desværre har Kødgrossisten opsagt aftalen. Udvalget arbejder ihærdigt på en aftale til anden side. Men her i de trælse Corona tider, er det noget op ad bakke. Personligheder og oplevelser med Hereford – et kig i bakspejlet

Hans Pedersen sætter stor pris på de gode sociale relationer, han altid oplever i herefordkredse. Han var glad for det gode samarbejde med Egon P. Jensen, Bent Lyngsøe og Hugo Knudsen – sjællandske kolleger,