K ulturoffensi v en 1 961 - 1 9 7 2 27
en blanding af forventning og bekymring: “Faren ved Bomholt er, at han er for foretagsom. Trøsten ligger i, at han trods alt ved noget om, hvad der gælder i kulturlivet”.11 Der var almindelig tilfredshed med, at Bomholts plan om at få universiteterne med ikke var blevet til noget. Kulturministeriet fik lokaler i Det Kongelige Assistenshus’ gamle bygning i Nybrogade. Assistenshuset havde siden 1753 været en statsinstitution, der gav lån mod håndpant, så folk i pengenød kunne belåne deres overtøj og andre genstande. Bygningen, der var i dårlig stand, blev renoveret og nyindrettet til formålet. Bomholt valgte et højloftet hjørnelokale mod Gammel Strand med udsigt til Thorvaldsens Museum og Christiansborg til sit kontor.
Bomholts program Ved Folketingets åbning, en måned efter at Bomholt havde overtaget Kulturministeriet, omtalte Kampmann i åbningstalen dannelsen af det nye ministerium som et led i en større gennemgang af centraladministrationen, der skulle give størst mulig effektivitet og en hensigtsmæssig fordeling af arbejdsopgaverne. Der var ikke nogen antydning af, at oprettelsen af et særligt ministerium for kulturen var en opprioritering af kulturpolitikken, og den nye regering fremlagde ikke nogen målsætninger for det nye ministeriums arbejde. At Bomholt havde store ambitioner med sit nye ministerium, var der dog ingen tvivl om. Under overskriften “Hvad skal vi med et kulturministerium?” talte han i februar 1962 til en socialdemokratisk kulturkonference om kulturpolitikken som middel til “opbygning af et effektivt kulturelt demokrati”, der sammen med det økonomiske og sociale demokrati var skridt på vejen mod velfærdsstaten. Talen var en slags programerklæring for det nye ministerium, som han efterfølgende uddybede i nogle tekster, der blev publiceret i 1962-64.12 Han ville gøre sit til, sagde han indledningsvis i talen, at oprettelsen af Kulturministeriet ikke bare blev flytning af nogle fagområder, men at det blev startskuddet til en socialdemokratisk kulturoffensiv, hvor Kulturministeriet havde to hovedopgaver: For det første skulle staten støtte den skabende kunst, baseret på “kvalitet, smag og lødighed”.
Finkultur og mangfoldighed.indd 27
13.07.2021 13.09
