1 minute read

Den nye Statens Kunstfond

forslag om en helhedsordning for statens ydelser til skabende kunstnere til Kulturministeriet. Udgangspunktet var, at forfattere, billedkunstnere og komponister kunne støttes efter fælles retningslinjer, for deres generelle behov var de samme. Udvalget foreslog samtidig, at kunstnerstøtten skulle fordeles af et udvalg for hver kunstart samt en komité, der skulle stå for indkøb af billedkunst. Medlemmerne af disse udvalg skulle udpeges af et kunstråd, der var udpeget dels af Folketinget, dels af kulturministeren.35

Den nye Statens Kunstfond

Advertisement

Kulturudvalget havde været i løbede dialog med Kulturministeriet, blandt andet om økonomien, og da kulturministeren modtog det færdige forslag, havde han derfor allerede fået regeringens godkendelse af udgifterne. Udvalgets forslag blev ikke offentliggjort, men pressen blev orienteret om, at regeringen på det kommende finanslovsforslag ville foreslå en kraftig forøgelse af støtten til kunstnerne på baggrund af et forslag fra kulturudvalget.

Derefter gik det hurtigt. Allerede den 29. januar 1964 fremsatte Bomholt i Folketinget et forslag til en lov om en kunstfond, som byggede på udvalgets forslag. Den skulle afløse Statens Kunstfond fra 1956, der alene støttede billedkunst. Samtidig skulle også Eckersberg-Thorvaldsenfondet nedlægges, og dens opgaver skulle overgå til den nye kunstfond.

Det var usædvanligt, at et sådant lovforslag blev fremsat, uden at der forelå en udvalgsbetænkning, der analyserede de problemer, der skulle løses. Kulturudvalget havde lavet et ret grundigt forarbejde, men det forslag, som ministeren fik fra udvalget, var forbløffende kortfattet. Løgstrups klare beskrivelse af formålene med de forskellige støtteformer var ikke gengivet og var heller ikke blevet anvendt i lovforslaget. Hvis det havde stået klart for politikerne på Christiansborg, at arbejdslegater var tænkt som en risikovillig investering og livsvarige ydelser som en belønning for fremragende indsats, kunne nogle af de følgende årtiers mange polemikker om kunstnerstøtten måske være undgået.

This article is from: