Fra kulturpause til kulturoffensiv

fik Freddie en bøde på 200 kroner og fik beslaglæggelsen af værkerne opretholdt, men han blev frikendt af Landsretten i maj 196320 og fik senere værkerne tilbage. Det mest opsigtsvækkende af værkerne med titlen Sexparalyseappeal var en kvindebuste, som Freddie havde bemalet med en penis, der slangede sig fra øret ned mod munden. I 1937 havde Kunstakademiet til sagens opklaring udtalt, at bemalingen af busten ikke blot var uden kunstnerisk værdi, men yderligere var en grov krænkelse af den kunstner, der havde udført busten. Til brug for retssagen i 1963 kom Akademiraadet frem til, at værket havde berettigelse som “surrealistisk forsøg”.21

Den originale buste kan i dag ses på Kunsten – Museum of Modern Art i Aalborg, mens kopien befinder sig på Moderna Museet i Stockholm. Wilhelm Freddie blev i 1981 æresmedlem af Kunstakademiet.

Fra kulturpause til kulturoffensiv

Bomholt så optimistisk på mulighederne for at få tilslutning til sin kulturoffensiv i Folketinget. Han mente, der var en voksende interesse for at fremme kulturen, ikke bare i Socialdemokratiet, men også hos de konservative og de radikale.22

Allerede inden Bomholt for alvor var kommet i gang, opstod der imidlertid tvivl om regeringens kulturpolitiske ambitioner. Regeringen indgik i foråret 1962 et forlig med Venstre og Det Konservative Folkeparti om den økonomiske politik, som omfattede et midlertidigt stop for offentlige byggeprojekter på grund af mangel på arbejdskraft.23 Jens Otto Krag sagde i en grundlovstale i Fælledparken, at i den aktuelle situation måtte hensynet til eksport og produktion komme først, og så må “andre ting vente, for eksempel ting på det kulturelle område”.24

Nationalmuseets direktør P.V. Glob havde i nogen tid forsøgt at få politisk opbakning til en plan om at bygge et nyt Nationalmuseet i Brede i Københavns omegn, hvor museet havde overtaget den gamle klædefabrik. Byggestoppet fik Glob til i et interview med Information 9. juni 1962 at beklage sig over politikernes manglende interesse for