24 F I N K U LT U R
O G M A N G FO L D I G H E D
Også i det nye socialdemokratiske principprogram var der forslag om en kulturkommission, men Kampmann ville ikke nøjes med en kommission, han ville have et særligt ministerium til kulturen. Der var dog den vanskelighed, at undervisningsministeren var den radikale leder Jørgen Jørgensen, der ikke ville være med til at afgive noget af sit ministeriums område, som han havde fået ved regeringsdannelsen i 1957. Efter valget i efteråret 1960 aftalte de radikale med Kampmann, at Jørgen Jørgensen efter et langt liv i politik sammen med den anden radikale veteran, økonomiministeren Bertel Dahlgaard, op til Folketingets åbning i oktober 1961 skulle træde ud af regeringen for at give plads til yngre kræfter. Kampmann havde i forvejen nedsat et Administrationsudvalg, der skulle komme med forslag til modernisering af statsadministrationen, og han bad udvalget om som det første særligt at se på Undervisningsministeriets opgaver. Udvalget anbefalede, at de mange erhvervsuddannelser, der efterhånden var vokset frem i de forskellige fagministerier, blev samlet under undervisningsministeren for at styrke uddannelsespolitikken – derved ville Undervisningsministeriet blive så stort, at der ville være grund at flytte ”visse kulturelle opgaver” over i et ministerium for sig sammen med administrationen vedrørende teatre, film og biografer, som lå i Justitsministeriet. 7
Ministeriet for Kulturelle Anliggender Den 7. september 1961 fandt den planlagte regeringsomdannelse sted. Den radikale Kristen Helveg Petersen afløste partifællen Jørgen Jørgensen som undervisningsminister, og Undervisningsministeriets kulturopgaver blev overdraget til et nyt Ministerium for Kulturelle Anliggender med Bomholt som minister og Det Kongelige Teaters direktør Henning Rohde som departementschef. Det var imidlertid lige ved ikke at blive til noget. Bomholt havde en stærk ambition om at stå i spidsen for et ministerium for åndslivet, forstået som kunst og videnskab, der skulle tage sig af både kulturinstitutionerne og universiteterne. Og han havde – sandsynligvis berettiget – fået indtrykket af, at Kampmann ville det samme. Men det ville den kommende nye
Finkultur og mangfoldighed.indd 24
13.07.2021 13.09
