2. Forskningsindsats – sports camps Dette forskningsprojekt omhandler indsatsen ’Sports camp for mennesker med CP’. Det konkrete sport camp-koncept, denne afhandling tager udgangspunkt i er udviklet af Elsass Fonden, hvor undertegnede har været primær konceptudvikler – en position, jeg beskriver og diskuterer i metodeafsnit 3.2 ’Forskerrolle – praktikerforsker’. Da selve camp-konceptet adskiller sig i indhold, opbygning og formål fra de camps, der er beskrevet i det foregående afsnit, vil der i det følgende blive beskrevet, hvorledes denne indsats er opbygget rent praktisk, teoretisk og metodisk.
2.1 Praktiske rammer På et praktisk plan er alle sports camps bygget op omkring de samme rammer. En camp er således en afgrænset periode på typisk fire dage, hvor deltagerne overnatter på campen i deres tildelte værelse, spiser alle måltider sammen og deltager i alle dagens planlagte aktiviteter. Gruppestørrelsen kan variere, men er typisk på 10-20 deltagere med CP. De forskellige camps er opdelt således, at deltagerne er sammen med nogle, der nogenlunde er på deres egen alder og fysiske funktionsniveau. Foruden deltagerne er der et tværfagligt team bestående af eksempelvis idrætsuddannede,
fysioterapeuter,
ergoterapeuter,
eller
psykologer
med
idrætsfaglige
kompetencer. Det faglige fokus i disse camps er at skabe tryghed, bevægelsesglæde, optimisme og succes samt at være så kreativ, løsnings- og ressourceorienteret som mulig. Selve programmet er sammensat således, at der på en dag typisk er to til tre bevægelsesaktiviteter og to samlinger. Alle bevægelses- og idrætsaktiviteter er forskellige og har til formål at stimulere til forskellige psykosociale aspekter – dette uddybes senere. Samlingerne, der ligger morgen og eftermiddag, har primært tre formål: 1) De fungerer som et strukturelt samlingspunkt, hvor dagens program kan præsenteres, vigtige beskeder kan gives, og gruppen kan stille opklarende spørgsmål. 2) De skaber et rum, hvor fagpersonerne kan fornemme, hvordan de enkelte deltagere har det, og hvad de tænker om dagens aktiviteter (om morgenen) og hvordan de oplevede dem (om eftermiddagen). Man kan sige, at samlingerne tjener som en lille forventningsafstemning og erfaringsudveksling, der kan guide fagpersonerne i forhold til, om der er nogle deltagere, de skal være særligt opmærksomme på. 3) Samlingerne bruges også til at rette fokus mod et specifikt tema, det kunne være: grænser, kreativitet, venskab, krop-tanke-samarbejde, indstilling eller kommunikation. Det valgte tema sætter fokus på noget, der støtter op omkring de potentialer og
40
