4. DE FIRE STUDIER

Da der i forrige afsnit blev givet et dybdegående metodisk indblik, vil nedenstående referater primært bestå af korte introduktioner til feltet, formålet med studierne, de væsentligste fund og konklusioner. Hvis der ønskes et større indblik i studierne, henvises til de fulde manuskripter, der er vedlagt som bilag. Studierne præsenteres i en rækkefølge, hvor læseren først får en forståelse for deltagernes oplevelser af at være på camp. Studie I giver således et indblik i deltagernes oplevelser af at medvirke i et bevægelsesfællesskab med ligestillede, og studie II retter fokus mod deltagernes oplevelser af at deltage i campens aktiviteter. Herefter præsenteres campens udviklingspotentialer. I studie III belyses det således, hvilke spor campen har sat i deltagerne i tiden efter deres deltagelse. Til sidst bliver der i studie IV udviklet en ny teoretisk referenceramme til at forstå nogle af deltagernes mest betydningsfulde oplevelser.

4.1 Studie I

I dare to be myself The value of peer communities in adapted physical activity interventions for young people and adult people with cerebral palsy

Studier har fundet, at nogle af de mest motiverende og meningsfulde aspekter for mennesker med funktionsnedsættelser i relation til sport og bevægelse, er at være en del af et inkluderende miljø og fællesskab med ligestillede (Powrie et al., 2015). Den sociale faktor er tilmed ofte anset som vigtigere end den pågældende aktivitet (ibid.). Værdien af et socialt fællesskab med ligestillede bliver tilmed påpeget som værende en af de mest betydningsfulde elementer i adskillige campstudier for mennesker med funktionsnedsættelser (Dawson & Liddicoat, 2009; Goodwin & Samples, 2005; Gill, 1997; Michalski et al., 2003; Ashton-Shaeffer et al., 2001; Nyquist et al., 2019; Aggerholm & Moltke Martiny, 2017; Goodwin & Lieberman, 2011; Devine and Dawson, 2010). I studierne er det særligt oplevelsen af at blive accepteret og respekteret som den man er samt følelsen af at høre til, der fremhæves. På trods af dette, er den sociale faktor ikke en anerkendt metodisk komponent i den traditionelle rehabilitering af mennesker med CP (Wang & Yan, 2018; Novak, 2013; Sundhedsstyrelsen, 2014). Med dette studie ønskes en belysning af, hvordan mennesker med CP oplever at være en del af et socialt miljø med ligestillede på en sports camp. En indsigt, der kan bidrage med viden

omkring, hvorledes miljøer med ligestillede kan benyttes som en betydningsfuld komponent i indsatser, der udbydes til mennesker med CP.

Med udgangspunkt i fænomenologisk og narrativ inspirerede semi-strukturerede interviews (hvilke er beskrevet i metodeafsnittet), er der fortaget en tematisk analyse, der har resulteret i fem temaer, der præsenteres nedenfor.

4.12 Deltagernes oplevelse af det sociale miljø med ligestillede på sports campen

De fem temaer belyser alle elementer, der står i kontrast til deltagernes hverdag, og er således fund, der bidrager til noget mere og andet end mange af deltagerne er vandt til.

Oplevelsen af at høre til

Deltagerne beskriver oplevelsen af at høre til som en kontrast til deres hverdag, hvor de ofte oplever sig selv som en, der afviger fra normen i skolen eller på arbejdet. En rolle og position i det sociale samfund, som mange enten forbinder med kampen for at passe ind eller kampen for at forklare sig selv overfor deres omgivelser. På campen er dette anderledes. Her befinder de sig blandt ligestillede og føler hermed de passer ind, som de er, og hermed kan være sig selv.

Oplevelsen af social sikkerhed.

Oplevelsen af social sikkerhed bunder i en følelse af, at de andre deltagere vil støtte og hjælpe en til hver en tid. En social sikkerhed, der medfører at deltagerne tør vise og udforske nogle af de mere sårbare sider af sig selv, som de i deres hverdag ofte bruger mange kræfter på at kompensere for og gemme væk.

Oplevelsen af en dynamisk synergi

En fælles refleksion fra deltagernes hverdag er oplevelsen af at være alene med deres forskellige kampe. På campen kæmper deltagerne også mange kampe, men føler i modsætning til hverdagen, at gruppen i et tæt samarbejde skaber energi og synergi til at løfte hinanden til et højere kompetenceniveau.

Oplevelse af symmetri

På campen oplever deltagerne, at de rammer et niveau, hvor alle kan være med, hvis de vil. Ydermere bidrager den oplevede symmetri til, at deltagerne kan overføre de andres succeser, og

motiveres herigennem til selv at gøre et forsøg. Tesen ”hvis de kan, så kan jeg også!” påvirker således ikke blot deres tro på sig selv, men også deres adfærd.

Oplevelsen af at være en ressource

På campen opleverdeltagerne at de bliver ressourcepersoner for hinanden i målet for at opnå succes i aktiviteterne. En position, der både er givende for personen der modtager hjælp og støtte, men i høj grad også for ressourcepersonen. At være en vigtig person for andre beskriver deltagerne kan medføre en oplevelse af at være noget værd. Ydermere kan der være en faktor, der er med til at styrke relationen imellem de involverede parter.

Oplevelse af en fælles forståelse

På campen oplever deltagerne, at de andre har en helt særlig implicit forståelse for det at leve med CP. Et faktum, der gør det til en fælles norm, hvilket på den ene side betyder, at alle kan snakke med, men samtidig også er årsag til, at alt ikke behøver blive italesat. Omstændigheder, der får deltagerne til at føle, at forholdet imellem dem er stærkere og mere inderligt. Derudover et element der gør mange mere afslappede.

Temaerne viser, at den sociale komponent har en værdifuld effekt. Både tilknytningen deltagerne i mellem, deres tro på egne evner samt engagement og deltagelse på campen øges som følge heraf. Dog viser empirien også nogle enkelte uhensigtsmæssige opmærksomhedspunkter. Som det første fortalte en af pigerne, at hun oplevede det meget ubehageligt, at hun ikke blev lukket ind i af de andre piger. Som den eneste følte hun sig udenfor. At være udenfor på en camp, hvor alle synes at passe ind, kan virke endnu hårdere. Det skal dog siges, at hun til sidst kom med i gruppen. En anden oplevelse, der har været svær at tackle for flere deltagere, handler om kontrasten til hverdagen. På campen lykkes deltagerne ofte i flok, eller fordi de har den nære støtte fra gruppen. En gruppe, der pludselig er meget langt væk, når man kommer hjem. Savnet og kampen på egen hånd, kan som følge af denne nye gode erfaring, synes endnu hårdere efterfølgende.

4.13 Fællesskab og relation som metode

Fundene viser, at miljøet med ligestillede primært har sin værdi i relation til to overordnede elementer: det unikke fællesskab og den reciprokke relation. Med udgangspunkt heri omhandler

diskussionen perspektiver på, hvordan 'værdien af det unikke fællesskab' og 'værdien af den reciprokke relation' kan være gavnlig for rehabiliteringsindsatser.

Det unikke fællesskab

Værdien af det unikke fællesskab beskrives af deltagerne som en oplevelse af tilhørighed, social sikkerhed og synergi. Et nyt socialt miljø, der desuden får dem til at handle mere aktivt og modigt end de plejer, og hermed pludselig også mestre flere aktiviteter end de plejer. Elementer der påpeger en sammenhæng mellem det sociale miljø deltagerne er en del af, og deres deltagelse og handlekompetence. Dette antyder, at rehabiliteringsindsatser kan have gavn af at dyrke gruppeaspektet og fællesskabet aktivt. Ydermere bør det tillægges en opmærksomhed, at campformatet har en stærk effekt på camp, men kan være svært at håndtere efterfølgende. Et element der antyder, at en opfølgning eller en mere kontinuerlig indsats kunne være meningsfuld som supplement.

Den reciprokke relation

Værdien af reciprokke relationer beskrives af deltagerne som en følelse af symmetri, en dyb levet forståelse og en optimistisk tro på hinanden. Relationer som er anderledes i forhold til dem i deres hverdag, hvilket stimulerer til, at mange beskriver at få nye perspektiver på sig selv, sine evner og sit handicap. Primært to aspekter synes at være afgørende i denne henseende. Som det første taler mange deltagere på campen om, hvordan de finder mod og tro til at handle ved at observere de andre deltagere handle. ”Hvis de kan - så kan jeg også”, er en almindelig sætning, der benyttes på campen, hvilket indikerer, at deres camp-kammeraters succes fortolkes som overførbare og hermed stimulerer en forbedring af tro på egne evner. Endnu et aspekt er, at flere af deltagerne beskriver, at de på campen møder hinanden med en mere optimistisk tankegang, hvilket får deltagerne til at tro mere på sig selv. En tro der medfører, at de engagerer sig og mestre udfordringer, som de ikke troede var mulige.

Med udgangspunkt i fundene og diskussionen anbefales det, at den sociale komponent tillægges en metodisk opmærksomhed og inddrages aktivt i rehabiliteringsindsatser for mennesker med CP. I fremtidige studier kunne det være interessant at undersøge betydningen af at kontinuerlige rehabiliteringsprogram inkluderer et bevægelsesfællesskab med ligestillede.

4.2 Studie II

Moved by Movement A phenomenological study of how young people and adults with cerebral palsy experience participating in the challenging adapted physical activities at a sports camp

I rehabiliteringsindsatser for mennesker med cerebral parese (CP) har fysisk aktivitet været en af de vigtigste metodologiske komponenter (Novak et al., 2013; Verschuren et al., 2008; 2016). I denne sammenhæng har fysisk aktivitet primært været anvendt som et behandlende middel, med et formål om at forbedre og vedligeholde nedsat fysisk funktionsevne (Normann et al., 2004; Kissow, 2006). Over de sidste 50 år er mere helhedsorienterede bevægelsesindsatser for mennesker med funktionsnedsættelser dog blevet mere udbredt. Særligt en tilgang med tilpasset idræt og bevægelse er vundet ind (Sherrill, 2004; Kissow & Therkildesen, 2006; Standal & Kissow, 2007). En tilgang der foruden et fokus på bevægelse, også har vist sig hensigtsmæssig i relation til både social og person udvikling (Powrie et al. 2015; Dawson & Liddicoat, 2009; Goodwin & Samples, 2005; Aggerholm & Martiny, 2017; McAvoy et al., 2006; Michalski et al., 2003; Ashton-Shaeffer et al., 2001; Nyquist et al., 2019). På trods af disse fund har

helhedsorienterede bevægelsesindsatser fortsat ikke en stærk stemme i rehabiliteringsprogrammer for mennesker med CP.

I dette studie ønskes en belysning af, hvorledes de udfordrende tilpassede idræts-

og bevægelsesaktiviteter på sports campen opleves af deltagerne. En vinkel der vil bidrage med nye og supplerende psykosociale nuancer og perspektiver i relation til anvendelse af bevægelsesaktiviteter i rehabiliterende indsatser for mennesker med CP.

Med udgangspunkt i fænomenologisk og narrativt inspirerede semi-strukturerede interviews (hvilke er beskrevet i metodeafsnittet), er deltagernes oplevelser af aktiviteterne på campen blevet undersøgt. Med udgangspunkt heri er fortaget en tematisk analyse, der har resulteret i to temaer, der præsenteres nedenfor.

4.22 Deltagernes oplevelse af aktiviteterne på camp

Det empiriske materiale viser, at deltagerne oplever aktiviteterne på campen som meget

anderledes,

sammenlignet med hvad de er vant til. Forskellige aktiviteter, der stimulerer forskellige oplevelser, som påvirker den måde, mange af deltagerne opfatter sig selv, deres handicap og kompetencer. I den tematiske analyse stod to temaer som centrale for deltagernes oplevelser: (1) Rutine > < Nyt (2) Meningsløs udfordring > < Meningsfuld udfordring.

Rutine >< Nyt

De fleste af deltagerne forbinder fysisk aktivitet, sport og bevægelse med enten øvelser og rehabiliteringsprogrammer hos fysioterapeuten eller med parasports discipliner, de har praktiseret. Tilsvarende for næsten alle er, at de har været involveret i det samme program og de samme discipliner det meste af deres bevægelsesliv. Et aktivitets- og bevægelsesliv, der er i stor kontrast til campen, hvor deltagerne hver dag bliver introduceret til 2-3 nye discipliner. Discipliner, der for dem ofte bliver oplevet som nye og anderledes. Hvad der gør aktiviteterne atypiske for deltagerne er paradoksalt nok, at de valgte aktiviteter typisk er "normale" idrætsgrene og således adskiller sig fra traditionelle fysioterapeutiske aktiviteter og parasports discipliner. Oplevelsen af de nye og anderledes aktiviteter stimulerer til forskellige oplevelser hos deltagerne. For mange er det en øjenåbner, at de rent faktisk kan det samme som mennesker uden et handicap. Dette skal dog ikke forstås som om de oplever det som nemt – tværtimod. Dyb koncentration er gennemgående for, hvordan deltagerne beskriver deres engagement i disse discipliner. Ydermere beskriver specielt kørestolsbrugerne, hvordan de oplever deres egen og andres kroppe på en helt ny måde. Et sidste element mange fortæller om, er oplevelsen af at blive overrasket over egne

evner.

Meningsløs udfordring > < Meningsfuld udfordring

I kontrast til campen beskriver mange af deltagerne (især kørestolsbrugerne), hvordan de i deres hverdag ofte præsenteres for rolige, afslappende og mindre udfordrende aktiviteter. Nogle deltagere fortæller dog også om udfordringer forbundet med deres træning, men i deres optik bliver de ofte meningsløse for dem. I modsætning hertil beskriver næsten alle deltagere, hvordan de mest udfordrende aktiviteter på campen medfører til de mest betydningsfulde og meningsfulde oplevelser. Meningsfuldheden og betydningen er i først omgang til stede som en øjeblikkelig følelse af overvældende glæde og stolthed over at have udført noget, de opfatter som ekstraordinært. Udover denne umiddelbare følelse af stolthed har mestringen af de udfordrende oplevelser et meningsfuldt overførselspotentiale. Et potentiale, der kan opdeles i tre underkategorier, som hypotetisk kan være til stede på samme tid. Hvad der er beskrevet af deltagerne, er en potentiel overførbar aktivitet, strategi og fortælling. Med dette menes, at eksempelvis en mestring af aktiviteten klatring kan medføre, at deltagerne også har mod på at klatre, når de kommer hjem. Det kan også være, at det ikke er selve aktiviteten klatring, der overføres, men derimod den strategi, som deltageren benyttede til at springe ud i aktiviteten, de tager med sig. Til sidst kan overførbarheden ligge i den fortælling, som deltagerne tager med sig. En fortælling om eksempelvis at være modig, og turde gøre noget de synes er

risikofyldt. En fortælling de kan tage med sig hjem, og benytte næste gang de står i en anden risikofyldt situation.

4.23 Værdien af anderledes aktiviteter

Diskussionen omhandler hvordan fundene kan bidrage til nye aspekter og overvejelser i relation til, hvordan bevægelsesaktiviteter kan være meningsfulde i rehabiliteringsindsatser for mennesker med CP.

Som det første er der alene et potentiale forbundet med at præsentere mennesker med CP for forskellige idrætter og bevægelser fremfor rutine øvelser, der primært styrker den biologiske krop. Et potentiale der bunder i at en introduktion til forskellige bevægelseslandskaber og muligheder, vil stimulere til nuancerede oplevelser. Oplevelser hvor deltagerne i udforskningen af deres egen krop, handicap og evner i forskellige situationer, skaber en mere realistisk opfattelse af sig selv. En opfattelse, der vil gøre dem i stand til i højere grad at tage beslutninger baseret på levede sammenlignelige erfaringer i stedet for hypotetiske scenarier, der kan være stærkt influeret af usikkerhed, tvivl og andres påvirkninger. Ydermere er der et stort potentiale forbundet med at vælge idræts- og bevægelsesaktiviteter som deltagerne har en meget begrænset erfaring med, og hermed formodentlig vil skabe en negativ mestrings-forventning til. Ved at mestre disse aktiviteter, som deltagerne ved først indtryk fortolker som uhåndterlige, får de en betydningsfuld succesrig oplevelse. Denne type oplevelser er et af kerneelementerne på campen og giver deltagerne et instinkt boost og følelse af modstandsdygtighed, de kan tage med hjem.

På baggrund af fundene konkluderes det at anderledes og udfordrende bevægelsesaktiviteter, der både rummer et fysisk og psykosocialt potentiale kan have et potentiale i det rehabiliterende arbejde med unge og voksne med CP. I fremtidige studier kunne det være interessant at undersøge betydningen af at benytte helhedsorienterede bevægelsesaktiviteter som en del af den almene terapeutiske praksis. Tilmed kunne det være interessant at undersøge, hvordan andre sårbare målgrupper oplever at deltage i et lignende bevægelsesprogram.

4.3 Studie III

You learn to believe more in yourself Experienced development processes after attending a resilience-based sports camp for young people and adults with cerebral palsy

Flere studier viser tydeligt, at mennesker med cerebral parese (CP) ikke deltager i sociale og samfundsmæssige arenaer i samme grad som mennesker uden funktionsnedsættelser (Imms et al., 2008; Shikako-Thomas et al. 2008; Wendelborg & Ytterhus, 2009; Michelsen et al., 2014; 2017). Traditionelt set har den lavere grad af deltagelse for mennesker med funktionsnedsættelser været kædet sammen med deres fysiske begrænsninger (Barnes, 2001, Rosenbaum et al, 2007). Dog viser adskillige studier, at denne kausalitet mellem fysisk funktionsevne og deltagelse ikke kan bekræftes (Adair et al, 2015; Wright et al., 2008; Novak et al, 2013). Andre studier viser derimod, hvordan miljømæssige- og personlige faktorer er vigtige komponenter i forhold til at stimulere til deltagelse (Imms et al. 2016; Maxwell et al., 2012; Colver et al., 2012; Anaby et al., 2014). I dette studie undersøges det hvilke spor en sports camp sætter i unge og voksne med cerebral parese (CP). Ydermere har studiet til hensigt at opnå en bedre forståelse af hvorledes deltagerne kan overføre deres oplevelser på campen til deres hverdag efter campen. Sports camps er udviklet af Elsass Fonden (Andersen, 2016), og har til formål at stimulere til resiliensprocesser (Luthar, 2003; Rutter, 2008; Ungar & Liebenberg, 2013). Mere konkret er målet med campen at øge deltagernes motivation til idræt og bevægelse samt styrke deres sociale relationer, selvopfattelse og tro på fremtidige muligheder (Andersen, 2016). I undersøgelsen heraf benyttet semistruktureret interviews med 16 deltagere 5-6 måneder efter

camp.

4.32 Oplevelsen af hvordan en sports camp sætter spor

Det empiriske materiale viser, at fire temaer indfanger essensen af, hvordan sports campen har stimuleret til ændringer i deltagernes liv. De fire temaer er: (1) Sociale relationer og deltagelse (2) Tilgang til udfordringer (3) Historier og personlige fortællinger (4) Aktiviteter og deltagelse. I relation til hvert tema fremgår det, at der er dimensioner, som deltagerne direkte kan overføre til deres hverdag, og andre aspekter som er overførbare i en transformeret version.

Sociale relationer og deltagelse

Direkte

Et værdifuldt og anderledes venskab nævnes som et af de mest gennemgående og meningsfulde direkte følger af campen. I modsætning til deres venner uden CP beskriver deltagerne en følelse af at have forbindelse med mennesker, der viser omsorg, forstår og støtter dem. Ikke desto mindre beskriver deltagerne mange niveauer af venskab.

Transformeret

De værdifulde sociale oplevelser, som mange af deltagerne har haft på campen, ser ud til at have påvirket nogle af deltagernes motivation og mod til at konfrontere og ændre nogle af de sociale vaner, konstruktioner og relationer, de kæmper med i deres hverdag.

Tilgang til udfordringer

Direkte

På campen blev der blandt andet fokuseret på at udvikle strategier, der hjalp deltagere til at forpligte sig til at gøre, hvad de ønskede at gøre på trods af følelser af angst, bekymring eller tvivl. Flere af deltagerne beskriver, hvordan de har brugt nogle af disse strategier i deres hverdag, når de har fundet det vanskeligt at tage en risikabel beslutning, eller når de har været nervøse eller bange for at udføre en given handling.

Transformeret

Næsten alle deltagere fortæller, hvordan campen ikke blot har givet konkrete mentale værktøjer i udfordrende situationer, men på et generelt plan har ændret deres tankegang i forhold til, hvordan de opfatter og gebærder sig i udfordrende situationer. I stedet for at fortolke udfordringer som mulige fiaskoer, anser mange dem som mulige sejre. En sejr der ikke nødvendigvis relaterer sig til selve præstationen (lykkes jeg eller ej), men derimod er forbundet til det at være modig nok til overhovedet at engagere sig i udfordringen.

Historier og personlige fortællinger

Direkte

På campen fik alle deltagere nye oplevelser, som genererede historier, som de har kunne fortælle til deres familier, venner og kollegaer. Især oplevelserne fra de adventureprægede aktiviteter beskrives som værende værdifulde historier.

Transformeret

At kunne fortælle en historie kan være meget værdifuld, men det, der virkelig tæller, er hvad deltagerne fortæller om sig selv - deres personlige historie. Den mest gennemgående ændring der er beskrevet af deltagerne - uanset alder, køn og handicapniveau - er en styrket selvfortælling. Deltagerne beskriver således en ny og styrket opfattelse og fortolkning

af sig selv og deres egne evner. Ændringer de dels kobler til de betydningsfulde succesrige oplevelser de har fået på campen, og dels relaterer til det inkluderende og tillidsfulde sociale miljø de har været en del af.

Aktiviteter og deltagelse.

Direkte

De fire dage på camp er fyldt med forskellige idrætsaktiviteter. Nogle af disse aktiviteter viser deltagerne også interesse for efterfølgende – dog på forskellige planer. Mens nogle starter på en fritidsaktivitet inspireret fra camp (eks. bordtennis eller spinning), bliver nogle af aktiviteterne integreret i deltagernes hverdag (eks. cykling). Til sidst giver flere også udtryk for, at de godt gad prøve nogle af adventuredisciplinerne (eks. klatring eller kajak) igen på et tidspunkt.

Transformeret

Den styrkede selvfortælling, der er beskrevet af de fleste deltagere, har tilmed øget deres motivation til at konfrontere nogle af de udfordrende områder, de personligt opfatter som begrænsende for deres liv. Noget de beretter, de tidligere ikke har haft energi, tro eller mod til at håndtere. Dette er udfordringer, der ikke blot relaterer sig til idræt, men som også omfatter deltagernes skole-, arbejde- og fritidsliv.

På trods af disse mange gavnlige følger af camp, er det også tydeligt at deltagerne ikke formår at omsætte deres motivation fra campen til handling efter camp i det omfang, der er potentiale for. Fundene indikerer således, at der er elementer, der gør at denne proces udfordres. De to elementer der træder frem, omhandler at camp er en begrænset periode, hvor man efterfølgende overlades til sig selv, og at deltagernes lokale miljø ikke inddrages tilstrækkeligt. Det er således hårdt at komme alene hjem, når ingen helt forstår, hvad man har gennemgået. Den gejst, tro og motivation, der bliver bygget op på campen, kan således være svær at integrere i en hverdag, hvor intet udover en selv - har ændret sig.

På baggrund af fundene kan det konkluderes, at en sports camp særligt kan være medvirkende til, at styrke deltagernes sociale relationer til ligestillede, deres egen selvopfattelse og motivation til at konfrontere de områder de føler sig mest udfordret på i deres liv. Dog konkluderes det også, at der bør være et større fokus på at transformere campens oplevelser over i deltagernes hverdag, hvis motivationen og troen der sidder i deltagerne, for flere skal blive til handlinger i deres verden

efter campen. Det anbefales således, at der kommer en opfølgning efter camp og en større inddragelse af deltagerne lokale miljø. Da sports camps er bygget op omkring teoretiske principper, der ikke alene adresserer mennesker med CP, kunne det være interessant for fremtidige studier at undersøge, hvordan lignende resiliensbaserede sociale bevægelsesinitiativer opleves af og har betydning for andre sårbare målgrupper.

4.4 Studie IV

The Red Zone – the psychology of significant mastery experiences A grounded theory study based on challenging and adapted physical activities

Kropslige levede oplevelser er en af de mest afgørende elementer, når der skal stimuleres til psykologiske forandringsprocesser (Bandura, 1977). Bandura (1977; 1995; 1997) refererer til denne personlige kropslige kilde som ’mastery experiences’, og anser dem for at have den største indflydelse på hvorvidt mennesker udvikling en høj eller lav tro på egne evner (self-efficacy). Mestringsoplevelser i udfordrende situationer er således med til at skabe en styrket tro på egne evner, mens gentagende nederlag er med til at devaluere troen på egne evner (ibid.). I denne undersøgelse præsenteres et fænomen som benævnes ’rød zone oplevelser’. Rød zone fænomenet stammer fra et studie af fire sports camps for mennesker med cerebral parese (CP) (Andersen & Winther, submitted (b)), hvor udtrykket blev brugt som beskrivende for situationer, hvor deltagerne som udgangspunkt havde en oplevelse af manglende tro på egne evner, stor usikkerhed, stress eller frygt. Dette er elementer der ofte vil medvirke til passivitet eller en undvigelsesadfærd (Bandura, 1977). Dog endte mange af deltagerne på campen med at engagere sig i disse rød zone-oplevelser, og omtalte dem tilmed som deres mest betydningsfulde oplevelser. Med udgangspunkt i disse rød zone-oplevelser søger dette studie via en grounded theory analyse at undersøge, hvad der karakteriserer oplevelser, der stimulerer til de mest betydningsfulde succeser, og hermed også til de mest intense udviklingsprocesser af troen på egne evner.

4.41 Den røde zone

Dette studie udspringer af anden interviewrunde, der havde til formål at belyse deltagernes oplevelse af at være på sports camp. Under interviewene og i udarbejdelsen af den tematiske analyse optog særligt en type oplevelse vores nysgerrighed og interesse. En oplevelse, som deltagerne forbandt med følelser, tanker og kropslige reaktioner, der var relateret til panik, angst eller mangel på evner, hvorfor aktiviteten som udgangspunkt syntes umulig at håndtere. Ikke desto mindre endte deltagerne med at mestre de udfordrende situationer og ydermere associere dem med de mest meningsfulde og betydningsfulde oplevelser, de havde haft på campen. Fælles for de fleste af deltagerne var, at de brugte udtrykket ”den røde zone” til at beskrive disse udfordrende situationer. Et udtryk de har adapteret på campen, hvor de lærte at kommunikere i forhold til begreberne grøn- (jeg kan/tør), gul- (jeg kan/tør måske) og rød zone (jeg kan/tør ikke).

For at forstå deltagernes oplevelser i rød zone og det tilhørende udviklingspotentiale, blev der udført en grounded theory analyse som beskrevet i metodeafsnit 3.52.

4.42 Forståelse for læringspotentialet

Ved at studere rød zone-oplevelserne i relation til de tre trin, der er angivet i grounded theory analyseprocessen, opstod en kernekategori. Kategorien forener kodningsmønstrene til en helhed og indeholder således kernen af det opnåede teoretiske koncept. Hvad der beskrives af deltagerne og bør forstås som kernekategorien, er begrebet inkongruens. En inkongruens, der i denne sammenhæng kan defineres som:

Potentialet for en styrkende rød zone oplevelse er til stede, når der er inkongruens mellem deltagernes forudfattede negative forventninger til ikke at kunne håndtere en vilkårlig udfordring, og den deltagerens efterfølgende positive oplevelse af at kunne håndtere udfordringen.

I denne sammenhæng skal termen negativ forstås som en forventet uhåndterbar udfordring. I modsætning hertil skal udtrykket positiv forstås som en oplevet håndterbar udfordring. Udviklingen opstår, da oplevelsen umiddelbart vil være uforenelig med deltagerens eksisterende forventninger til sig selv. En kontrast der hermed åbner muligheden for en psykosocial læringsproces, hvor den deltagende i interaktion med verden ændrer sin fortolkning og fortælling om udfordringerne i verden og sine egne evner og muligheder.

I den tredje del af analyseprocessen – selektiv kodning – viste det sig, at yderligere tre supplerende kerneelementer skal være til stede, for at en meningsfuld udviklingsproces kan finde sted. De tre kerneelementer er: 1. Meta-motivation 2. Betydningsfulde andre 3. Transformativ selvfortælling.

Meta-motivation

I rød zone oplevelser vil deltageren have en umiddelbar modstand, der gør at denne ikke vælger at deltage af sig selv. Dog er det væsentligt, at der er en form for motivation til stede, så denne ikke påføres et overgreb, der kan stimulere til en traumatisk oplevelse. I denne sammenhæng introduceres begrebet meta-motivation. En motivation, der er defineret ved en indre konflikt mellem vilje og handling. På trods af denne umiddelbar modstand der passiviserer deltageren, skal personen have en indre lyst til at deltage i udfordringen. En lyst der således ikke er forbundet med et umiddelbart: ”Jeg kan, jeg tør, jeg vil”, men derimod i et metaniveau som: ”Jeg gad godt jeg kunne, jeg gad godt jeg turde, jeg gad godt jeg ville”. Er denne meta-motivation tilstede, så er der mulighed for en styrkende udviklingsproces.

Betydningsfulde andre

Som nævnt ovenfor defineres disse inkongruente udviklingsprocesser i rød zone ved et paradoks, hvor den deltagende gerne vil begive sig ud i udfordringen, men alligevel har en indre modstand, der leder til passivitet. Det er i denne sammenhæng, at en betydningsfuld anden bliver vigtig. En der tror på deltageren eller kan agere rollemodel, og hermed få deltageren med ud i den udfordring, som han/hun ikke formår at begive sig ud i på egen hånd.

Transformativ selvfortælling

Som et sidste element er bearbejdning af oplevelsen væsentlig. Det er således afgørende for udviklingspotentialet at deltageren efterfølgende skaber en ny selvfortælling, der medvirker til et styrket selvbillede samt en styrket tro på mulighederne i verden.

Til sammen kan den styrkende proces i rød zone opsummeres i nedenstående proceslinje.

Before

A participant - driven by a meta motivation - face a perceived unmanageable challenge.

Under

A significant other supports and believes in the participant, who despite great doubt choose to act and complete.

After

The participant has a mastery experience, takes self-credite and makes a transformative selfstory.

Studiet viser, at udfordrende rød zone oplevelser kan være medvirkende til betydningsfulde udviklingsprocesser, for mennesker der har et begrænset perspektiv på sig selv. Der er behov for studier, der undersøger hvorledes rød zone opleves af andre målgrupper i andre situationer for at forstå det fulde potentiale. Tilmed er der behov for tydelige retningslinjer for, hvorledes professionelle bedst muligt kan være medskabende til hensigtsmæssige rød zone oplevelser.