2. FORSKNINGSINDSATS SPORTS CAMPS

Dette forskningsprojekt omhandler indsatsen ’Sports camp for mennesker med CP’. Det konkrete sport camp-koncept, denne afhandling tager udgangspunkt i er udviklet af Elsass Fonden, hvor undertegnede har været primær konceptudvikler – en position, jeg beskriver og diskuterer i metodeafsnit 3.2 ’Forskerrolle – praktikerforsker’. Da selve camp-konceptet adskiller sig i indhold, opbygning og formål fra de camps, der er beskrevet i det foregående afsnit, vil der i det følgende blive beskrevet, hvorledes denne indsats er opbygget rent praktisk, teoretisk og metodisk.

2.1 Praktiske rammer

På et praktisk plan er alle sports camps bygget op omkring de samme rammer. En camp er således en afgrænset periode på typisk fire dage, hvor deltagerne overnatter på campen i deres tildelte værelse, spiser alle måltider sammen og deltager i alle dagens planlagte aktiviteter. Gruppestørrelsen kan variere, men er typisk på 10-20 deltagere med CP. De forskellige camps er opdelt således, at deltagerne er sammen med nogle, der nogenlunde er på deres egen alder og fysiske funktionsniveau. Foruden deltagerne er der et tværfagligt team bestående af eksempelvis idrætsuddannede, fysioterapeuter, ergoterapeuter, eller psykologer med idrætsfaglige kompetencer. Det faglige fokus i disse camps er at skabe tryghed, bevægelsesglæde, optimisme og succes samt at være så kreativ, løsnings- og ressourceorienteret som mulig. Selve programmet er sammensat således, at der på en dag typisk er to til tre bevægelsesaktiviteter og to samlinger. Alle bevægelses- og idrætsaktiviteter er forskellige og har til formål at stimulere til forskellige psykosociale aspekter – dette uddybes senere. Samlingerne, der ligger morgen og eftermiddag, har primært tre formål: 1) De fungerer som et strukturelt samlingspunkt, hvor dagens program kan præsenteres, vigtige beskeder kan gives, og gruppen kan stille opklarende spørgsmål. 2) De skaber et rum, hvor fagpersonerne kan fornemme, hvordan de enkelte deltagere har det, og hvad de tænker om dagens aktiviteter (om morgenen) og hvordan de oplevede dem (om eftermiddagen). Man kan sige, at samlingerne tjener som en lille forventningsafstemning og erfaringsudveksling, der kan guide fagpersonerne i forhold til, om der er nogle deltagere, de skal være særligt opmærksomme på. 3) Samlingerne bruges også til at rette fokus mod et specifikt tema, det kunne være: grænser, kreativitet, venskab, krop-tanke-samarbejde, indstilling eller kommunikation. Det valgte tema sætter fokus på noget, der støtter op omkring de potentialer og

budskaber, der ligger i dagens aktivitetsprogram. På denne måde får deltagerne noget viden og nogle mentale, praktiske eller sociale redskaber, som de kan tage med sig over i aktiviteterne. På grund er forskellige målgrupper (alder og fysisk funktionsniveau) er temaerne til samlingerne blevet formidlet meget forskelligt. Dette betyder at det ikke præcist kan gengives og rekonstrueres, hvorledes disse er blevet afholdt. Helt overordnet er det dog væsentligt at påpege, at disse reflekterende samlinger tilmed fungerer som en læringssituation, hvor der i større eller mindre grad dannes et fælles sprog for det der sker på campen. Denne sprogbrug har tilmed afspejlet sig i nogle af interviewene, hvilket nærmere omtales metodeafsnit 3.41.

I dette forskningsprojekt er der taget udgangspunkt i fire camps, der alle er bygget op i henhold til de samme teoretiske og metodiske rammer, men som i praksis adskiller sig en smule fra hinanden. Som det første afholdes de forskellige steder, for det andet er aldersgrupperne forskellige og for det tredje divergerer graden af deltagernes fysiske funktionsniveau på de enkelte

camps.

De fire camps:

Camp 1 Camp 2 Camp 3 Camp 4 Antal deltagere

20 16 11 10

Lokation

Elsass Fonden Elsass Fonden Egmont Højskolen Club La Santa

Alder

10 - 13 år 14 - 18 år 10 - 17 år 30 - 60 år

Tilstand

Kan gå (GMFCS I-II) Kan gå (GMFCS I-II) Bruger kørestol (GMFCS III-IV) Kan gå (GMFCS I-II-III)

2.2 Teoretisk og metodisk fundament

Sports camps søger at stimulere til en udvikling eller fastholdelse af resiliens. Et begreb, der tillægges mange betydninger og arbejdes med på flere forskellige måder, hvorfor det i det følgende vil blive præciseret, hvordan det benyttes i sports camp regi. Som overordnet begreb betegner resiliens dynamiske processer, hvor mennesker, en gruppe, en organisation, et samfund eller et miljø klarer sig tilfredsstillende på trods af stor belastning og modgang (Jacobsen, 2014). Begrebet benyttes således både inden for biologi, fysik, økonomi, og psykologi, hvoraf sidstnævnte område er omdrejningspunkt i denne indsats. I den psykologiske litteratur er der mange definitioner af fænomenet resiliens, dog har de flest det tilfælles, at de omhandler en proces, hvor et menneske, der lever et liv med modgang og ugunstige omstændigheder, på trods heraf klarer sig tilfredsstillende (Rutter, 2002; Luthar, 2003; Ungar &

Liebenberg, 2013; Hjemdal et al., 2006). Mere konkret tages der i dette projekt udgangspunkt i en definition fremsat af børnepsykiateren Michael Rutter:

‘ - processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat, til trods for at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativ høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelser’ (Rutter, 2002, s. 10)

Med udgangspunkt heri tager resilienstanken en plads i udviklingspsykologien der i

overensstemmelse med de neuroplastiske principper –

arbejder ud fra overbevisningen, at mennesket udvikler sig gennem hele livet. Resiliens anses således ikke for at være en egenskab hos den enkelte, men et udviklingspotentiale og en proces alle mennesker som udgangspunkt har mulighed for, ”[…] hvilket betyder, at resiliens udvikler sig over tid og afhængigt af det dynamiske samspil mellem individ og den omverden og de fællesskaber, som den enkelte deltager og indgår i.” (Jacobsen, 2014, s. 29) I relation til definitionen og området som helhed, synes det relevant at uddybe og forholde sig til enkelte elementer, der kan synes vage og uklare.

2.21 Processer

Proces er et nøglebegreb i en resilienssammenhæng, da det tydeliggør, at udviklingen ikke sker af sig selv, men at der aktivt skal gøres noget, for at opnå en bedring af tilstand. Hvad disse processer skal indeholde, er dog mindre tydeligt. Som teoretisk fundament og ramme i en sports camp-sammenhæng er der taget udgangspunkt i tre modeller: Beskyttelses-, kompensations- og udfordringsmodellerne, der anses for at kunne fremme udviklingen af resiliens i en given proces (Garmezy et al., 1984; O’Leary, 1998; Borger, 2010). På campen er disse tre modeller indtænkt i alle campens aspekter. I camp-håndbogen (Andersen, 2016) er der således gjort rede for, hvorledes både den professionelle relation, gruppen af deltagere, aktiviteterne og campens fysiske og kulturelle rammer støtter op omkring de forskellige beskyttende, kompenserende og udfordrende processer. I nedenstående uddybes det, hvad de tre teoretiske resiliensmodeller indebærer på et generelt plan, samt hvorledes de tre modeller er implementeret i relation til de tilpassede idræts- og bevægelsesaktiviteter der anvendes på campen. For en uddybning af refleksionerne bag den professionelle relation og tilgang, gruppen af deltagere og rammerne på campen henvises der som nævnt til Camp-håndbogen (ibid.), hvor alle refleksioner og teoretiske perspektiver bag campen er nøje beskrevet.

Beskyttelsesmodellen – legende holdaktiviteter

Beskyttelsesmodellen bygger

på, at beskyttende faktorer kan være med til at øge kompetenceudvikling og selvværd. I denne sammenhæng synes det vigtigt at præcisere, at beskyttende faktorer ikke betyder, at mennesker i sårbare positioner skal skærmes fra risiko, udfordring og konflikter. Ordet ’beskyttelse’ skal nærmere forstås som skabelsen af elementer, der kan skabe et trygt fundament hos den enkelte. I camp-regi anvendes derfor ordet tryghed fremfor beskyttelse. I praksis anvendes der altid lege, teambuilding og holdaktiviteter den første dag på campen, da disse aktiviteter særligt har nogle relationelle kvaliteter, der kan medvirke til at fremme det ønskede tryghedsskabende fundament (Peitersen, 2008; Wikman et al., 2018). Legene er nøje udvalgt, med det formål at fungere som icebreakers i en ny og lidt usikker social gruppe. Gennem en fri humoristisk stemning og nær kropskontakt er målet således at stimulere til tillid, tryghed og samtidig udforskes intime, personlige og sociale grænser deltagerne imellem (Peitersen, 2008; Winther, 2008). Teambuilding er som ordet hentyder til, en metode til at bygge et hold eller en gruppe op. Aktiviteterne er derfor baseret på samarbejde, kommunikation og dynamiske synergieffekter, der kan danne fælles klangbund og stimulere til vellykket fælles opgaveløsning, hvilket potentielt kan styrke relationerne deltagerne imellem (Henriksen et al., 2007; Stelter, 1999).

Kompensationsmodellen – almene aktiviteter

Kompensationsmodellen indebærer, at der iværksættes tiltag, der kan støtte og imødekomme elementer, der umiddelbart mangler i målgruppens liv. Sports campen søger dog nærmere at fremme komplementerende fremfor kompenserende elementer. En nuance, der bygger på, at campen ikke direkte søger at erstatte det, mennesker med CP ikke har, men derimod kan være medskabende til at fremme elementer og ressourcer, der kan supplere, styrke og udvikle den position, de allerede er i. På campen er aktiviteterne på anden- og til dels tredjedagen typisk valgt med det fokus, at de skal stimulere til nogle anderledes kropslige erfaringer, end deltagerne er vant til. Aktiviteterne må på dette stadie gerne stimulere til en umiddelbar opfattelse af kompleksitet, men de skal ikke stimulere til stor nervøsitet og frygt. Processen skal gerne være drevet af bevægelsesglæde, lyst og nysgerrighed. Igennem mødet med det anderledes er ambitionen, at deltagerne gennem kreative og succesfulde handlinger udvider deres horisont og mulighedsrum i forhold til, hvad de kan med deres kroppe. De skal få en oplevelse af kompetence i fremmed terræn, der kan stimulere til en styrket selvopfattelse samt motivation, flow og nysgerrighed i forhold til nye kropslige arenaer

(Csikszentmihalyi, 1991; Bandura, 1997; Deci & Ryan, 1985). For at stimulere hertil vælges nogle forholdsvis almene idrætsaktiviteter, som mange af dem ville kunne dyrke ude i de almene idrætsforeninger. Dog er det en væsentlig pointe, at de forskellige tilpassede idræts- og bevægelsesaktiviteter bør vælges med henblik på, at deltagerne ikke er afhængige af hinanden for at lykkes. Aktiviteterne er således individuelle og nemme at pro- og regrediere, så de kan matche de enkelte deltageres kompetencer og udviklingsniveau, og herigennem stimulere til en vellykket handling (Vygotsky, 1978). Aktiviteterne kunne i denne sammenhæng være trampolin, kampsport, racerunning, spinning/cykling eller fægtning mm. Selve aktiviteten er central, men mindst lige så væsentligt er det, at der bliver opbygget de rigtige rammer og en hensigtsmæssig kultur omkring aktiviteten. Det er således væsentligt, at deltagerne – på trods af den individuelle disciplin – oplever at være i et støttende og optimistisk fællesskab, hvor de kan lade sig inspirere og motivere af hinanden i processen (Bandura, 1997; Deci & Ryan, 1985). Ligeledes er det afgørende, at der opbygges en kultur, hvor anerkendelsen ligger i selve processen med forsøg, eksperimenter og nederlag fremfor i selve resultatet. Ambitionen er at motivere deltagerne til at være nysgerrige, kreative og eksperimenterende i mødet med det uvante, fremfor at forholde sig passivt på baggrund af erfaringer og tillærte normalitetsforståelser i relation til, hvordan aktiviteterne skal og bør udføres.

Udfordringsmodellen – adventure aktiviteter

Hensigten bag udfordringsmodellen er, at mennesker vil blive stærkere og bedre i stand til at være i nye udfordringer, hvis de bliver passende udfordret og oplever at kunne håndtere udfordrende situationer. På campen er udfordringer således en essentiel del af opholdet. De udfordrende discipliner introduceres for deltagerne i slutningen af campen, når tryghedsfundamentet er bygget så meget op, som det kan lade sig gøre inden for campens rammer. Aktiviteterne, der vælges, er typisk adventure og outdoor-inspirerede discipliner, som eksempelvis klatring, kajak, minitriatlon, militærforhindringsbane og udspring fra vipper. At arbejde med denne type aktiviteter i et rehabiliterende øjemed benævnes i litteraturen ofte som Outdoor Experiental Therapy (OET) (Ewert, McCormick & Voight, 1999;2001). Et bevægelsesbegreb, der refereres til som værende en samlet betegnelse, der også omfatter de to relaterbare bevægelsesbegreber: wilderness therapy og adventure therapy (ibid.). Dette er bevægelsestilgange der alle er kendetegnet ved strukturerede bevægelsesprogrammer, der typisk benytter sig af udendørs og risikobetonede aktiviteter til at stimulere til direkte selverfarede oplevelse (ibid.). OET har således sine rødder i experiential education and learning (Dewey, 1938; Kolb, 1984), hvor intentionen er at stimulere til

forandringsprocesser i deltagerne gennem direkte oplevelser og en refleksiv bearbejdning heraf.

Mere konkret søger disse OET-programmer typisk at styrke deltagernes personlige udvikling gennem mestring af bevægelsessituationer, der er præget af frygt, usikkerhed og uforudsigelighed i et tillidsfuldt og trygt miljø (Nadler & Luckner, 1992). Ambitionen med adventureaktiviteterne på campen er i overensstemmelse at stimulere til, at deltagerne får nogle oplevelser og erfaringer, der kan konfrontere deres eksisterende

selvopfattelse og -fortælling. Deltagerne stilles således over for en konfrontation, der har potentiale til at styrke deres tro på egne evner i ukontrollerede og udfordrende situationer, og ligeledes kan udvide deres muligheds- og handlerum. I denne situation, hvor den enkelte deltagers selvopfattelse sættes i spil, bliver de andre deltageres støtte, samt fagpersonernes tro på projektet altafgørende for processen. Når der arbejdes med den store udfordring, handler det således lige så meget om at arbejde på den trygge, støttende og optimistiske sociale kontekst.

2.22 Tilfredsstillende resultat

At der i definitionen af resiliens henvises til et tilfredsstillende

resultat, er en meget vag betegnelse. Der er derfor opsat en række kriterier i arbejdet med sports camp, der viser hvilke udviklingspotentialer, der ligger i konceptet. På et overordnet plan er konceptet skabt med henblik på at åbne op og styrke det blik, deltagerne har på sig selv og de muligheder, de har i verdenen. Et blik, der i denne sammenhæng refererer til en helhedsorienteret forståelse, og derfor både kan omfatte de tidligere beskrevne fysiske, sociale og psykologiske udviklingspotentialer. Ambitionen er ikke, at alle deltagere skal rykke sig på alle parametre, men med reference til resiliensdefinitionen, så er det afgørende for et tilfredsstillende resultat, at deltagerne rykker sig på de områder, som de har erfaringer med kan indebære en relativ høj risiko for at udvikle problemer, og hermed kan opleves som hæmmende for deres liv og udvikling.

2.23 Problemer, afvigelse og modgang

At udvikle resiliens bliver sat i kontrast til en situation, der er præget af modgang eller en høj risiko for afvigelse og problemer. En risiko som mennesker med ”Fysisk og somatiske betingede belastninger (for eksempel handicap eller somatisk sygdom med hyppig og lange indlæggelser)” (Jørgensen et al., 1993, p. 10), per definition er en del af. På den ene side legitimerer dette benyttelsen af begrebet i relation til mennesker med CP, men samtidig synes det fordomsfuldt at antage, at mennesker er i en risikofyldt situation, blot fordi de har et handicap. Når begrebet bruges i denne afhandling, er det således ikke med antagelsen om, at mennesker med CP per definition

er i risiko, men derimod med en forståelse af, at begrebet og hertil hørende modeller kan fungere som teoretiske rammer i en praksisindsats, som søger at styrke mennesker – med eller uden CP –i den position de er i.

Med en præsentation af konceptet sports camps, opsummeres det, at afhandlingen for det første søger at belyse, hvordan deltagerne oplever at deltage i en sports camp. For det andet søges en belysning af de udviklingsprocesser, der viser sig hos deltagerne på baggrund af deltagelse i campen. Med denne orientering vil de metodologiske tiltag, overvejelser og refleksioner i relation til forskningsprojektet blive gennemgået i det følgende afsnit.