ACKNOWLEDGEMENTS

Først og fremmest en stor tak til alle de mange børn, unge og voksne med cerebral parese, som jeg har haft muligheden for at være sammen med i nogle af deres mest sårbare og succesfulde camp-øjeblikke. De mange oplevelser vi har haft sammen, har været dybt inspirerende for mig. En særlig tak skal lyde til de personer, der har været en aktiv del af dette forskningsprojekt. Mine venner, kæreste og familie skal vide, at jeg er taknemmelig for, at de interesseret har lyttet til mine mange historier fra camps samt uendelige refleksioner, spørgsmål, ideer og frustrationer om stort og småt. Mest af alt tak for at være de faste og kærlige holdepunkter i mit liv, der gør, at jeg tør vove pelsen og kaste mig ud, hvor jeg ikke ved, om jeg kan bunde. En særlig tak skal også lyde til alle mine kollegaer i Elsass Fonden. De mange gode diskussioner og refleksioner og ikke mindst skabelsen af det bedste arbejdsmiljø, har gjort en kæmpe forskel for mig. Uden jeres støtte, engagement, begejstring, kram og nutella-gaver havde jeg aldrig fundet energien eller fastholdt motivationen i et projekt som dette. En særlig tak til Camilla Voigt, der har stået ved min side på alle sports camps. Også tak til tidligere direktør Peder Esben Bilde for at se et potential i mig og sports camps. Tak til Elsass Fonden der har fondet projektet og samtidig har været en betydningsfuld og værdsat arbejdsplads gennem mange år. Med det ansvar og den opbakning jeg har fået fra fondens side, har jeg haft mulighed for at eksperimentere, fejle og lege med min teoretiske og praktiske kreativitet, hvilket har været afgørende for min udvikling og læring. Tak til Innovations Fonden for at anerkende det innovative i projektet og hermed vælge at støtte dette.

En tak skal også lyde til den humanistisk og samfundsvidenskabelige afdeling på Institut for Idræt og Ernæring (NEXS). I åbnede jeres døre og lukkede mig ind i jeres forskningsmiljø. På NEXS, skal en særlig tak gives til de tre idrætsstuderende; Ida Marie Dahlgaard Hansen, Mathias Bille og Fie Frederiksen. I har gjort et kæmpe stykke arbejde og udvist et overvældende engagement i forbindelse med projektet.

Til sidst skal lyde en stor tak til mine tre vejledere, der på hver sin måde, har været en enorm hjælp og støtte i hele processen. Kristian Møller Moltke Martiny, du tilbød mig muligheden for at lave en ph.d., og fastslog hermed at humanistisk forskning, har en plads i dette felt. En stor tak for din enorme energi, støtte, sparring og opløftende ord omkring mit arbejde og mine budskaber. Uden dig, dine progressive tanker og handlinger var dette aldrig sket - tak.

Jens Bo Nielsen, tak fordi du kæmpede for, at projektet rent organisatorisk kunne lade sig gøre. Tilmed en stor tak for de mange inspirerende samtaler vi har haft, om de mange potentialer og muligheder, der ligger foran os. Muligheder der nok skal blive til virkeligheder, hvis vi fortsætter med at understøtte de (speed)både, vi har sat i søen. Ikke mindst tak til min mentor og inspirator Helle Winther. Uden dig ville jeg ikke have haft den faglige sparring og opbakning til projektet, som jeg har haft brug for. Ydermere vil jeg fremhæve, at du Helle, uden tvivl er den person, der har påvirket mit professionelle liv mest. Du er en kæmpe inspiration, der med din favnende, støttende, motiverende og omsorgsfulde energi har bevæget mig dybt. Det er ingen overdrivelse at sige, at du er en af grundene til, at mit professionelle liv har taget den retning, det har taget. Du gør en forskel!