NYT fra Danske Sømands- og Udlandskirker okt. 2022

Nr. 3 - November 2022 - 19. årgang

Sømandspræster klædt bedre på

”langt væk – men ikke alene”. For be hovet for en personlig samtale på eget sprog er lige så stort som før i tiden.

på en ø” digtede Johannes V. Jensen for snart 100 år siden. Livet som sømand er i dag meget anderledes. Påmønstringer ne er kortere – når bortses fra coronati den – livet ombord mere komfortabelt, arbejdsmiljøet bedre og mulighederne for at være i kontakt med familien helt anderledes gode. Alligevel er der en tone i den gamle sømandssang, som fortsat er genkendelig.

Sømandskirkernes arbejde har forandret sig med de ændrede vilkår for søfarten. Præsterne går ombord i skibene – når en pandemi ikke gør det umuligt. Og der arbejdes med digitale løsninger, der kan videreføre sømandskirkens motto om

NYT udgives tre gange årligt af: Danske Sømandsog Udlandskirker

Oplag | 7.800 eksemplarer ISSN 1603-6689

Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828

E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk

Det er blevet sværere at lave aktiviteter for søfolkene væk fra skibene. Skibene ligger kort tid i havn, og der kan være mange praktiske opgaver ombord at løse. I visse havne er der fortsat sømandscentre og mødesteder, hvor forskellige organisationer samarbejder om at kunne give et fællesskab for de søfarende. Også Danske Sømands-og Udlandskirker har et tæt samarbejde med organisationer som Sea Health and Welfare om at bistå de søfarende med fællesskab og personlig kontakt. Gennem netværk hjælper vi hinanden til at give en bedre indsats.

De danske sømandskirker er i dag tæt knyttet til en udlandskirke med fast menighed. Ofte er menigheden opstået omkring en historisk stærk sømands kirke. Det kan give konflikt, om præsten nu bruger sin tid på søfolkene eller på den faste menighed. Men det er en falsk præmis. For i dag er det som hovedregel ikke muligt at opretholde en sømandskirke uden en fast menighed. Den er med til at skaffe midler til præ

Redaktion

Selma Ravn, ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør Tlf | +45 7026 1828

E-mail | nyt@dsuk.dk

Layout Pernille Picherit www.pernillepicherit.fr

Tryk

Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern

Annoncer Eva Brøsted | eb@dsuk.dk

stens løn, aktiviteter og bygninger. Den faste menighed understøtter således sømandskirken. Og samtidig drager den faste menighed fordel af, at der gives ekstra ressourcer fra DSUK til drift af sømandskirken. Kun et par steder har DSUK søfartsbetjening, som helt og fuldt betales hjemmefra, fordi der ikke er en lokal menighed til at løfte opgaven.

Hvor sømandspræsterne i tidligere tid var ene mand på vagt, eventuelt med bistand af en-to assistenter og en madmor, arbejder de i dag i stigende grad også i netværk, hvor de digitale løsninger gør det muligt at samordne indsatsen på en ny måde. Med et netværk af sømandskirker i mange tidszoner er det en realistisk mulighed at tilbyde adgang til samtale digitalt nærmest døgnet rundt.

Det arbejdes der med. Men det erstat ter ikke skibsbesøgene. Og her er sømandspræsterne nu bogstaveligt talt blevet klædt bedre på gennem en donation til indkøb af sikkerheds udstyr, så de kan komme sikkert ombord. Og tak for det. Det viser interesse for en indsats, som fortsat har stor berettigelse.

Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK

Foto: Anne Meldgaard

INDHOLD

LILLE SKIB, STOR FORSKEL 8-9

Læs hvordan den lille danske coaster ”Saturn” arbejder og samtidig gør en næstekærlig forskel. Vi har mødt skipper Jens Nielsen og hans hustru Birgitte ombord.

VERDENS BEDSTE JOB 10-11

Rebecca har været sømandspræst i Hong Kong i knap et år, og hun er vild med det. Opgaven for de søfarende kendte hun allerede fra et ophold ved sømandskirken i Singapore.

TANKER OM TEOLOGI, SMÅKAGER M.M. 20-21

En frivilligs tanker om Himmelske Dage og årsmøde hos Landsforeningen af Menighedsråd. Elisa stillede op for Danske Sømands- og Udlandskirker i både Roskilde og Nyborg.

EGEN KIRKE I LUXEMBOURG 22-23

Efter mange år at have lejet og lånt sig frem, har Den Danske Kirke nu fod under eget alterbord i en skøn landsbykirke med tilhørende forsamlingshus.

ET HAV AF MULIGHEDER 26-27

Der er kæmpe efterspørgsel på søfartsuddannede. Forstander på Svendborg Søfartsskole fortæller om skolens uddannelser og de mange muligheder, der åbner sig på arbejdsmarkedet.

ÅRETS REPRÆSENTANTSKABSMØDE

En dejlig dag på Hotel Nyborg Strand. Læs blandt andet hvem der blev valgt til bestyrelsen.

30

Mest muligt, bedst muligt

Af Selma Ravn, udlandsprovst

Selma Ravn på sit første skibsbesøg i Rotterdam, flankeret af biskop Peder Skov-Jakobsen.

bedre til at løfte en opgave, der på ingen måder står stille. I over 150 år har vores præster besøgt skibe og skabt rum for både den åbne og den fortrolige samtale. De søfarende møder os spændt ud mellem velfærdsydelsen og sjælesorgen. Vi vil gerne have dem i tale, vi vil gerne stille os til rådighed.

Det er en ny virkelighed, jeg har fået lov at kigge ind i. Jeg kender til at arbejde i verden, men ikke til det særlige liv på søen. Der gik desværre et helt år inden jeg kom på mit første skibsbesøg, og jeg håber at skulle på medsejlads, ligesom sømandspræsterne skal det, lige så snart det igen lader sig gøre. Det er godt med indsigt - det er afgørende for forståelsen.

er vores stærkeste kort”

Der er noget paradoksalt i at have hele den storslå ede klode som sin arbejdsplads, ombord på noget så fysisk begrænset som et skib. Midt i uendeligheden er rammerne til at få øje på, og det kalder på nærvær og synlighed. Mange kender os og glæder sig over besøg fra kirkerne, men mange andre kender os ikke, og det vil vi gerne gøre noget ved.

Vi er Danske Sømands- og Udlandskirker. Måske ikke det mest velklingende eller mundrette navn, men ingen kan være i tvivl om, hvem vi er, og hvad vi bedriver. Navnet bærer præg af to organisationer, der blev til én, og et ønske om respekt for den fortid nutiden er vokset ud af. Respekten er vigtig, når to kulturer skal finde hinanden, når de særlige opgaver skal have plads og mulighed for udfoldelse og udvikling.

Vi er meget optagede af at leve op til vores navn, ikke kun dér hvor præster og assistenter omhyggeligt går ombord på skibene, men også på sekretariatet i Smal legade, hvor vi hele tiden tænker i, hvordan vi bliver

Et besøg fra sømandskirken er vores stærkeste kort. Det fysiske møde, umiddelbarheden, øjeblikket. Men vi er langtfra til stede i alle de havne, hvor danske skibe lægger til. Så hvordan kan vi nå alle søfolk, der lever og arbejder på havene. Hvordan banker vi på på nye må der, hvordan støtter vi bedst muligt, hvordan tilbyder vi et ægte pusterum.

Der er nok at tage fat på. Danmark er en gammel og stolt søfartsnation, og der er grund til at beundre alle de kvinder og mænd, der sørger for, at en stor verden bli ver mindre, og mulighederne flere. I Danske Sømandsog Udlandskirker er vi ægte forpligtede på den historie, vi deler, og vi vil fortsat gøre os umage med at være til stede for de søfarende mest muligt og bedst muligt.

”EtbesøgfraSømandskirken

Ingen er perfekte

Af Carl Bjarkam, sømandspræst i Singapore

“At øl, kartofler og saltet flæsk – samt mine synders tyngdekraft – holder min luftige sjæl ved jorden: Det er det bedste for mig.”

Sådan slutter digteren Søren Ulrik Thomsen sit digt om “Det værste og det bedste” fra digtsamlingen af samme navn. Den strofe synes jeg, er så passende for vores liv. Det leves nu engang der, hvor den luftige sjæl (smag nu engang på de ord) og det salte flæsk mødes under syndens tyngdekraft. Det er midt i hverdagens trummerum med dens glæde og sorg, at livets fylde kommer os i møde med det bedste og det værste men forhåbentlig med mere af det bedste end af det værste.

Hvor livet leves, der følger synden også med. Med sin tyngdekraft holder den os til jorden, så vi ikke svæver væk i en indbildsk forvirring om, at vi er lige så storartede og per fekte, som var vi en photoshoppet udgave af Adams æt. Det er vi ikke. At mange alligevel tror det, er desværre en af de trælse tendenser, vi møder i vores tid. Især de unge ligger under for dette. Ikke mindst på grund af en tro på, at livet ikke leves forlæns, som Kierkegaard ville sige, men at det leves online. Men det gør det ikke, og et digitalt like bliver aldrig det samme som et fysisk skulderklap.

Dog råber tidens ånd på perfektion, og vi svarer ved at flyve højere, end vingerne kan bære, og ved at efterstræbe en bedre udgave af os selv. Vi skal være bedre unge, foræl dre, ældre. Vi skal være robuste medarbejdere, storartede elskere og så videre. Hvorfor kan vi ikke bare være og bare være til som dem, vi hver især er, og så hvile i det?

Vi er ikke perfekte. Ingen er perfekte, og det kan vi lige så godt stoppe med at efterstræbe. Det vil spare os for en masse hovedbrud og dårlig samvittighed over ikke at leve op til et uopnåeligt fantasifoster og ikke mindst mange fremtidige timer på terapeutens hårde briks.

Stop op og kig på det duggefulde græs, træk vejret dybt, og forstå, at vi blot er mennesker, mænd og kvinder, Adam‘er og Eva’er, skabt i Guds billede med smag i munden af æblet fra kundskabens træ og med muligheden for at tro på, at nok holder synden os nede, men den tynger os ikke ned.

For nåden – at vide sig elsket og tilgivet af Gud – giver os, om ikke englevinger så i det mindste fuglevinger. Som sådanne bevingede syndere kan vi med let fjed vandre gen nem livet og ned til købmanden efter saltet flæsk, kartofler

og øl, syngende på salmen Alt, hvad som fuglevinger fik: Og det var dig, den ledte om, da med vor Herre hid den kom –nåden – med de allerbedste vinger.

Det er vel egentlig det, vores tro handler om. Det er i hvert fald med det tankegods i bagagen, at sømandspræsten går op ad lejderen for at møde den søfarende. Måske bliver besøget kort, for der kan være travlt ombord, andre gange er der god tid til en snak.

En snak, der ofte tager udgangspunkt i det saltede flæsk og kartoflerne – eller hvad der bogstaveligt talt serveres i messen den dag. Som oftest når samtalen vidt omkring –som var ordene omsluttet af englevinger – og når tit mange spadestik ned i hjertegruben. Helt derned, hvor længslen, sorgen, kærligheden og glæden har sit udspring.

Men ét er sikkert: Vi kommer rundt om både det værste og det bedste, men mest det bedste.

Amen

Sømandspræsterne Carl Bjarkam (Singapore), Rebecca Holm (Hongkong), Sune Haubek (Hamborg), Kristine Gustav (Rotterdam) og Lars Ulrik Kofoed (Gøteborg).

Sikkerhed optimeret

Af Anne Meldgaard, redaktør

At færdes på de store havne er ikke enhver forundt. Der er stor sik kerhed på mange parametre: Man skal have tilladelse og registreres, man skal have et ærinde, og så skal man være iført forsvarligt udstyr. Alt sammen meget forståeligt, når man ser, hvor enorme havnene er med deres kraner, containere og lastbiler.

Vi er derfor meget begejstrede for, at alle sømandspræster og assistenter nu kan trække i nyt ar bejdstøj og sikkerhedsudstyr, når de skal besøge skibe. I mange år har hver enkelt sømandskirke selv sørget for tøj og udstyr og ofte har det, der fandtes på stedet, været slidt og nedarvet adskillige gange.

Takket være midler fra Østifterne er udstyret nu spritnyt og opdate ret i forhold til forskellige havnes forskellige regler. Mascot Work wear har bakket op om projektet med skarpe priser og vejledning.

Sune Haubek, sømandspræst i Hamborg, siger: ”Som I kan se af billedet, så har vi fået nyt arbejdstøj. Via en flot do nation har DSUK kunnet indkøbe nyt tøj, nye sikkerhedssko og det nødvendige sikkerhedsudstyr til alle sømandspræster og assisten ter. Nu er vi alle iklædt moderne sikkerhedstøj, som opfylder de gældende sikkerhedsregler, og vi er alle ens påklædt med DSUK’s logo, så de søfarende kan gen kende os, når vi møder dem på havnen i Hong Kong, Gøteborg, Singapore, Pelepas, Algeciras, Rotterdam eller Hamborg.”

Direktør i Østifterne Lars Suhr Olsen fortæller, hvorfor de valgte at støtte netop dette projekt: ”Jeres meget konkrete ansøgning om støtte til ensartet sikkerhedsudstyr og beklædning til jeres sømandspræster og assistenter, der færdes på havne og danske containerskibe, passede fint med vores formålsparagraf om at støtte skadeforebyggelse.

Østifternes slogan er ”Støtter om tanke”, og her udtrykker omtanken både dét, man kan gøre for at undgå ulykker og skader, og dén omtanke, som man viser overfor hinanden.

I år 2000 blev Østifterne omdannet fra et forsikringsselskab til en for ening, der nu har omkring 300.000 medlemmer. Vi bruger afkast af formuen til at hjælpe mennesker gennem støtte til skadeforebyggel se, uddannelse eller almennyttige aktiviteter.

I 2021 udbetalte Østifterne støtte på 42,5 mio. kr. til 200 forskellige pro jekter. Det er planen at øge de årlige uddelinger til op mod 100 mio. kr. i løbet af de kommende år. Læs mere på www.østifterne.dk

Lars Suhr Olsen, direktør i Østifterne siden 2009.

Lille skib, stor betydning

Af Anne Meldgaard, redaktør

Da jeg tog afsted for at interviewe skipper Jens Nørgaard Nielsen ombord på M/S Saturn, var det med tanke på en fortælling om en dansk coaster og dens sejlads i Nordeuro pa, om stykgods og svundne tider for den private coaster sejlads med mindre skibe. Det blev det også, men det viste sig hurtigt, at der var en parallel historie ombord på M/S Saturn, der var mindst lige så interessant.

”En smuk, ældre dame”, sådan beskriver en af Saturns Face bookfølgere coasteren. Bygget i 1966 i Holland og velholdt udover det sædvanlige. Jens købte skibet sammen med sin far i 1989, og sammen drev de forretningen gennem mange år. Rød- og hvidmalet med Dannebrog flot flagrende for vinden ligger Saturn 54 meter lang og 9 meter bred smukt ved kajen. Med sine mål er Saturn en lille coaster i nutidig forstand, og der er heller ikke rigtig andre af slagsen, der gør sig gældende længere. Opgaverne, som små coastere løste i storhedstider, er overtaget af større fartøjer, og de er i dag rederiejede frem for privatejede. Det var fx sejlads med korn og foderstoffer.

Men Jens og co. har fundet sig en niche, hvor de og Saturn er velrenommerede og efterspurgte i mange havne – fra Gent i Belgien til Mo i Rana ved polarcirklen og fra Gdansk og Klaipėd i Østersøen og helt til Glasgow. En sommertur til Island kan også komme på tale. Selvom Saturn er af ældre dato og i øvrigt netop erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden, kan hun, med det gode vedligehold, klare Jens’ tid ud, mener han. Og så slutter det der! Saturn bliver for gammel, og der er ingen yngre søfarende, der kender til denne type sejlads.

Saturn og besætningen, på i alt fire mand, sejler med stykgods, nærmere betegnet tekniske komponenter. De laster mange tons og sejlede for nylig med en 250 tons tung Siemens-transformator. De længste rundture varer op til to måneder. Tidligere var der to kaptajner, så Saturn kunne sejle kontinuerligt, men i dag er der kun Jens og en styrmand. Når skipper er i land, ligger Saturn i havn, og be sætningen rejser ofte hjem til hhv. Gdansk og Filippinerne. ”Der skal være plads til andet end sejlads”, siger Jens.

Interviewet foregår i Hundested Havn. Her har Saturn ligget, mens besætningen har holdt sommerferie, og det er tydeligt, at folk på kajen nyder det flotte rød-hvide skib. Dagen før af gang til The Tall Ships Races i Aalborg, hvor Saturn skal lægge dæk til et stort fyrværkeri, bliver der påmønstret og klargjort. Havnen beder Saturn flytte plads, så jeg er heldig også at

få en lille sejltur med under dagens besøg. Mens Jens og besætning arbejder med flytningen, går jeg rundt og ser mig omkring. Der er mange kringelkroge på skibet, snævre hjørner og stejle trapper. I opholdsstuen hænger der et gammelt håndbroderet og indrammet bibelord. Der står: ”Fremfor Havets Brændinger er Herren Mægtig”. Det er broderet af Jens’ farmor og hang ombord på farfarens skib. Pudsigt og lidt gammeldags, tænker jeg, men Bibelens ord skal vise sig at have stor betydning på netop Saturn.

Skippers kone, Birgitte, er ombord og sammen med hende også Bahram fra Iran. Han er flygtning og bor i Sandholm lejren. Tydeligt glad for oplevelsen ombord, tager Bahram fotos, og Jens og Birgitte kommunikerer med ham via en app, der kan oversætte til og fra persisk.

Jens og Birgitte mødte hinanden på bibelskole, da de var 20 år gamle. Nu er de sidst i 50’erne, og de er et par med en mission. De ønsker at hjælpe, assistere og give flygtnin ge næstekærlighed i videst muligt omfang. ”At gå sammen med dem et stykke i livet”, er Birgittes formulering. Indtil videre er hun den bærende kraft, og Jens er med, når han er i land. Med udgangspunkt i en frikirke i Hillerød, sætter Birgitte initiativer i gang, besøger asylansøgere, hjælper med dette og hint – herunder også økonomi. For at det kan lade sig gøre, må Saturn på havet og tjene til dagen og vejen.

Der er ingen tøven at spore hos dem. Sådan skal det være. De er begge meget åbne om deres tro, og dér i opholds stuen, hvor vi sidder, ligger bibler på hhv. dansk, filippinsk

og polsk. Det er kutyme på Saturn, at besætningen læser et bibelvers efter maden, indenad på hvert sit sprog.

Birgitte fortæller, at hun er kaldet af Gud til at give sine vågne timer til flygtningene, og de har da også en flygtning med opholdstilladelse boende hos sig, foruden dem, der løbende kommer til middage. Matrosen Modar er et ek sempel på Birgitte og Jens’ tilgang: flygtning fra Syrien med opholdstilladelse og nu i gang med praktik efter et ophold på Svendborg Søfartsskole.

Når Jens skal pensioneres, og Saturn ikke skal sejle længere, vil Jens involvere sig i sagen på lige fod med Birgitte. Indtil da sejler den smukke ældre dame fra havn til havn i hele Nordeuropa.

Bahram og Birgitte kommunikerer ved hjælp af en app.

Jens er glad for besøgene fra sømandskirken i Rotterdam og har været til gudstjeneste flere gange, når Saturn har ligget i havnen over en weekend.

Verdens mest spændende job

Af Rebecca Holm, sømandspræst i Hong Kong

Nogle gange skal jeg stadig lige nive mig selv i armen, for kan det virkelig passe? Jeg har fået verdens mest spændende og givende job, jeg står hver dag op og glæder mig til at komme på arbejde – for jeg er sømandspræst i Hong Kong!

Jeg har kun været her i 9 måneder, men det føles allerede som mit hjem. På bare ét gadehjørne bliver sanserne fyldt med indtryk:

Kinesiske skilte blinker i alle regnbu ens farver, duften af mad blandes med os fra biler, en Ferrari holder i lyskrydset, hvor en pensionist sover på en madras på gaden, der stiger røgelse op fra et tempel, og børn i skoleuniform står i kø ved isteboden for at blive kølet lidt ned i den fugtige varme. Hong Kong virker nok kaotisk for de fleste lige i starten, men med tiden sniger dets charme sig ind på en.

I byen med ca. 7,5 mio. mennesker på et område på størrelse med Lol land findes der også en lille dansk landsby. Landsbyen ligger ikke ét sted, men består af de danskere, som bor her. Jeg oplever et stærkt sammenhold blandt dem, og de har taget imod mig med åbne arme og inkluderet mig i deres fællesskab. Det er en gave for en præst, at folk åbner op og fortæller deres livshi storie og deler deres personlige

følelser og tanker i tillid til præsten. Jeg oplever, at man i en dansk ud landskirke får et helt særligt sam menhold, man er lidt som en stor familie. Og selvom kirkebænkene ikke altid er fyldt søndag formiddag, så er den danske kirke levende i kraft af de relationer og det sam menhold, som er her.

Som sømandspræst er halvdelen af min menighed ude på havet. Jeg besøger i gennemsnit et skib hver 2. dag, hvor der ofte er 20-25 søfolk ombord og typisk et par danskere iblandt. Jeg besøger alle danskflage de skibe, som anløber havnen i Hong Kong, og taler med alle ombord, uanset religion og etnicitet.

Søens folk har altid arbejdet under meget særlige betingelser: De er væk hjemmefra i 2-9 måneder, de ser de samme mennesker, arbejder, spiser og har fri det samme sted. Før pandemien kunne de i gå i land nogle timer. Det har de ikke kunnet de sidste 2 år!

Søfolkene er altid meget taknemlige for mine besøg. Ensomheden om

bord er ikke blevet mindre, og et frisk pust udefra, som jeg kan bidrage med, falder altid i god jord.

Jeg oplever, at ensomheden er særlig hård for de unge, som ikke har sejlet så længe. De virker skuffede, og nog le siger, at i al den tid, de har sejlet, har de aldrig sat foden i land noget sted. Det at kunne komme rundt i verden var noget, de havde glædet sig til. Også de mere modne søfolk siger, at selvom det nogle gange kun var få timer, de kunne gå i land, før pandemien, gav det et afbræk i en meget ensformig hverdag.

For at kunne gå ombord bliver jeg regelmæssigt testet for covid-19, for bliver besætningen ombord smittet, skal de kaste anker til søs og ligge derude i 14 dage. Det er dyrt for re deriet og frustrerende for besætnin gen. Og bliver man alvorlig syg til søs, er man også meget langt væk fra al hjælp. Kaptajnen fungerer som læge ombord, og selvom de har været på adskillige kurser og kan få telefonisk vejledning af en uddannet læge, er det et meget stort ansvar at stå alene med på havet.

Som sømandspræst er den pri mære opgave at lytte, støtte og opmuntre søfolkene, altså tage sig af det åndelige. Men fordi de ikke får besøg af andre og ikke selv kan gå i land, handler jeg også ind for dem. Det kan være, deres telefon er gået i stykker, og de derfor ikke kan komme i kontakt med familien derhjemme, eller de mangler me dicin! Jeg har også indkøbt adskil lige PlayStations, Nintendoer og diverse spil til dem. Nogle tænker måske, at en sømandspræst ikke burde bruge tid på at være skibs handler, men jeg gør det med glæde, da det alt sammen bidrager til velfærd ombord.

Når skibet er sejlet igen, har jeg ofte fortsat kontakt med besætningen, også måneder efter mit besøg. De sender mig hilsner med billeder af solopgange, af hvaler, de har mødt, eller af barbecue-fest ombord. Det glæder mig, for så har mødet med sømandskirken betydet, at de ved, at vi er her for dem. Som præst ser man ikke 1:1 resultater af sit arbejde. Frugterne af arbejdet kommer af de medmenneskelige møder.

Pelepas i gang igen

Af Anne Meldgaard, redaktør

Pelepas i Malaysia har gennem tiden været et af de steder, hvor Danske Sømands- og Udlandskirkers ud sendte har besøgt rigtig mange skibe. Siden 2003 har der været en sømandsklub i den enorme havn ”Tanjung Pelepas”, som er Malaysias mest avancerede container terminal.

”Sidste mand på havnen” var Søren Thomsen, der –som assistent ved sømandskirken i Singapore – havde Pelepas som sit primære arbejdssted. Så kom pandemi en, og Malaysia lukkede sine grænser hårdt i. Siden har det været umuligt for Danske Sømands- og Udlands kirker at få godkendt en ansættelse og udsendelse til betjening af de danskflagede skibe, der kalder Tanjung Pelepas.

Nu er der dog omsider godt nyt at fortælle. Gennem gode kontakter og med opbakning fra Det blå Danmark er det blevet muligt at ansætte 66-årige Jørgen Hugo Jensen fra Skælskør som assistent. Udrejsen er planlagt til midt i oktober.

Jørgen har det meste af sit arbejdsliv beskæftiget sig med søfart på forskellige måder – både til lands og til vands. De seneste år har han desuden fået en diako nal vinkel på sin kunnen, da han har været leder af et socialt værested drevet af menighedsplejen for fire bykirker i Slagelse. Her stoppede han i august i år efter fire år som landkrabbe. Nu skulle han dyrke sine hob bies lidt mere: sin motorcykel, livet som radioamatør, campingoplevelser med hustruen, de to børn og fem børnebørn.

Jørgen fortæller: ”Jeg var ellers gået på pension og var klar til at lægge mig i hængekøjen – troede jeg – men så dukkede den hér stilling op! Og der stod jo nærmest mit navn på. Så nu tager jeg en tørn mere. Gennem hele mit arbejdsliv har jeg sejlet og rejst meget og været udstationeret i både Grønland og Singapore, så det bliver slet ikke uvant at skulle leve i Asien igen. Min kone gennem 40 år flytter ikke med, men kom mer og besøger mig allerede til jul.”

Der er på forhånd et fint kendskab til sømandskirker, da Jørgen har brugt både de danske og de norske, mens han sejlede.

”Skibsmiljøet er bogstaveligt talt hårdt. Man er omgivet af stål overalt og isoleret på havet. Derfor gav et besøg hos sømandskirken altid et kærkomment afbræk til at tale med andre end kollegaerne. Der var altid hjertevarme og kaffe på kanden. Jeg vil bestræbe mig på at bringe den samme hjertevarme ombord, og jeg kan tale med alle,” siger Jørgen.

Foruden kendskab til sejlads som radiotelegrafist og bemandingschef har Jørgen arbejdet på boreplatforme og i land hos fx Mærsk. I mange af hans jobs har Jør gens rolle handlet om medarbejderne på den ene eller den anden måde.

Hos Danske Sømands- og Udlandskirker er vi glade for, at de søfarende fremover igen får en rigtig god mand i Pelepas.

Vi skal bryde barrieren

Af Sean Carlsen, overstyrmand på Mærsk-containerskib

Det har altid været vigtigt for mig med et godt socialt sammenhold ombord på de skibe, jeg har sejlet på. Derfor har jeg, siden jeg blev andenstyrmand, sørget for at afholde sociale arrangementer. Det har været i form af filmaftener og ”game nights” med forskellige spil og lege. Til game nights finder jeg på forskellige sjove ting, som kan være med til at ryste besætningen sammen. Jeg synes, det er vigtigt, at man af og til bryder den barriere, der kan være ombord.

Alle skal være velkomne, og de sociale arrangementer gør, at vi lærer hinanden at kende på en anden måde end ved arbejdet. Det kan være vanskeligt at arrangere den slags i forhold til en multikul turel besætning, og de tilgængelige resurser, der skal bruges til spil og lege, er små.

For hver ny besætning gør jeg mig umage med at kende folk, have en forståelse for, hvor de kommer fra, og kunne et par ord og sætninger på deres sprog. Det er vigtigt at vise respekt for individet og se enhver som en professionel kollega. Det kan hjælpe på barriererne mellem kulturelle forskelle og opfattelser af tingenes tilstand, og det er helt nødvendigt i forhold til både sik kerhed og den generelle velfærd ombord.

Mit navn er Sean, jeg er 32 år gam mel og arbejder som overstyrmand. Jeg er født i Danmark af filippinske forældre, der mødte hinanden i Danmark. Som syvårig flyttede jeg med min familie til Filippinerne, og 10 år senere vendte vi tilbage.

Efter gymnasiet påbegyndte jeg en søfartsuddannelse.

Jeg startede på Simac i 2011 som dual aspirant*. Efter første tur som aspirant skiftede jeg til skibsfører linjen, da den retning interesserede mig mest. Jeg blev færdiguddannet i 2015 og blev efterfølgende ansat som andenstyrmand på container skibe. Jeg er siden blevet forfrem met og arbejder nu som overstyr mand.

Som søfarende har jeg oplevet en del. I 2020 var jeg fx med på skibs værft i Kina. Her var jeg med til, og fik indflydelse på, at sætte systemer op til et helt nybygget skib. Det var noget af en oplevelse! Jeg blev efter følgende overstyrmand på samme skib, hvor jeg sejler den dag i dag.

Jeg er forlovet med en dansk kvinde, som er skibsfører ligesom jeg. Vi forsøger at tilpasse vores sejlperioder, så vi kan være i land samtidig. Det sværeste ved denne livsstil er, at man er væk fra familie og venner halvdelen af året. Det er især hårdt, når dem, man holder af, har brug for en, og man er tusind sømil væk fra dem.

Jeg kender sømandspræsterne i Singapore og Hong Kong, Carl og Rebecca, og deres besøg betyder meget. Det rart at tale dansk efter et par måneder ”alene” til søs. Specielt, hvis man har problemer ombord eller derhjemme. Svære emner er ikke så lette at dele med en besætning med en anden kultur.

Det bedste ved mit job er blandt andet at se solen stå op og gå

ned, at se fremmede lande, og at arbejde med en besætning, så vi bliver et proaktivt team. Jeg elsker mit arbejde!

I fremtiden håber jeg på at blive for fremmet til kaptajn. Det er et mål, jeg har haft fra starten, og det var grunden til, at jeg valgte en søfarts uddannelse. Jeg vil gerne bevise for min mor, at hendes søn kan blive kaptajn på et Mærsk-skib en dag. Ti den og mulighederne må vise, hvor vejen kommer til at føre mig hen.

*Red: Skibsofficersuddannelsen er dual, dvs. uddannelse i både at navigere skibet og betjene maskinrummet.

Søfolks velbefindende er et fælles ansvar

Det er snart tre år siden, at havne, lufthavne og grænseovergange luk kede i et tempo, som ingen havde troet muligt. I de første måneder af 2020 bredte covid-19 sig som en steppebrand, og alverdens tænke lige restriktioner blev indført for at stoppe spredningen af den nye virus. Det hele gik så stærkt, at få nåede at tænke konsekvenserne igennem, og de tandhjul, som normalt drejer og passer sammen som i et urværk, blev lige pludselig ramt af alvorlige benspænd.

Nogle af de usynlige tandhjul var og er søfolkene ude på verdenshavene. De får verdenshandlen til at flyde, og ikke mange udenfor branchen tæn ker over, at de fleste forbrugsvarer bliver sejlet langvejs fra, og at vi der for er helt afhængige af søfolkene. Det er vi pinligt bevidste om i Danske Rederier, og derfor ringede alarm klokkerne også i Amaliegade, da vi hurtigt kunne se, at restriktionerne kunne komme til at give nogle meget vanskelige arbejdsforhold for søfolk ude. Udmønstringer er sat i system, og søfolk uanset nationalitet kender deres afmønstringsdag ret præcist. Denne sikkerhed for, hvornår man igen kan vende hjem til familien, blev med coronaens indtog sat ud af spil.

ningslinjerne åbne og accepterede derfor en længere udmønstring. Sø folk har aldrig været sådan lige at slå ud af kurs, men jeg blev alligevel im poneret over det store samfundssind, som blev udvist, og velvilligheden til at blive ombord på skibene og blive på arbejde længere end planlagt.

Det gav os lidt mere tid til at tænke os om, for danske og udenlandske søfolk kunne naturligvis ikke blive ude længere end højst nødvendigt. Men al planlægning vedrørende afmønstring i bestemte havne og transport til egnede lufthavne var kastet op i luften. Enten var der ingen fly, eller også ville et specifikt land eller en specifik havn slet ikke tillade besætningsskift af frygt for smitterisikoen. Det efterlod rederi erne med et gigantisk puslespil, hvor brikkerne ikke passede sammen, og det efterlod de søfarende med uvisheden om, hvornår de kunne komme hjem og se børn, ægtefæller og andet familie igen.

En stor del af de kreative løsninger blev fundet ude i de enkelte rede rier, men fra Danske Rederiers side lagde vi os i selen for at finde ud af, hvordan vi kunne bidrage. I sidste ende handlede det om de søfaren des velbefindende og deres mentale helbred. Det er unægtelig ikke sundt at leve med uvisheden om, hvornår man kan komme hjem, for længe.

Maskinmestrenes Forening. Schen gen-regler gav udfordringer med at få søfolk ind og ud af EU, når de skulle lave besætningsskift, men der blev fundet de nødvendige nødløs ninger, så de søfarende, der havde behov for det, kunne få visum til at rejse ind i Danmark eller gennem Danmark og kunne på- eller afmøn stre via Danmark. Det er en ordning, som jeg i al beskedenhed er stolt af, at vi fik stablet på benene, og hvor alle parter trak i samme retning, så rederierne kunne sejle videre, og søfolkene kunne blive afløst.

Det er et godt håndgribeligt bevis på, at vi har et kæmpe ansvar for vores søfolk, uanset om de arbejder i nær skibsfarten eller tusindvis af kilome ter væk. Det ansvar blev blandt andet løftet med knudepunktet for besæt ningsskift, som kørte helt fra juli 2020 til udgangen af 2021 og havde mere end 3.000 søfarende igennem.

De første reaktioner, vi fik fra rede rierne, var, at langt størstedelen af søfolkene ude kunne se situationens alvor og vigtigheden i at holde forsy

Men hvad gør man, når man står på tærsklen til en stor krise? Man etab lerer en luftbro. Det var i hvert fald næsten, hvad der blev skabt om kring Københavns Lufthavn i Kastrup i et samarbejde mellem regeringen, Danske Rederier, Metal Maritime og

Sideløbende med arbejdet med at etablere et knudepunkt for besæt ningsskift i Danmark arbejdede Danske Rederier for, at søfolk på gennemrejse i Danmark – enten på land eller på havet – kunne blive vac cineret med Johnson & Johnson-vac ciner, som har den fordel, at de kun skal gives med et stik, og som blev i overskud herhjemme. Det var ud fra en tanke om at gøre det så let for de søfarende at blive vaccineret som muligt, og at de med en godkendt vaccination forhåbentlig kunne undgå at få covid-19 og samtidig få nemmere ved at af- og påmønstre og komme rundt i verden.

I september 2021 blev de første søfolk på gennemrejse i Danmark

Af Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier

“Søfolkene har vist, hvorvigtigenfunktion de besidder i samfundet”

vaccineret, og der blev vaccineret både i havnene, på vores datter selskab Medical Office i Køben havn og ude på skibene på gen nemsejling, hvor sygeplejersker blev sejlet ud.

Kalenderen siger efteråret 2022, og vi har fået corona lidt på afstand. Det har ikke været en nem tid for søfolkene, og jeg ved også, at danske kirker verden over har måttet samle ekstra mange op i tiden under og efter corona. Til gengæld har søfol kene vist, hvor vigtig en funktion de besidder i samfundet. Igen og igen blev det understreget, at forsynings kæderne afhænger af handelsflåden og dem, som driver dem, og at det

at sætte skibsfarten i stå simpelthen ikke er en mulighed.

Jeg tror ikke, vi helt har set det sidste til covid-19 eller måske snarere til de eftervirkninger, som mange har fået af sygdommen eller den isolation eller de ændrede arbejdsvilkår, som blandt andet søfolk har oplevet under krisen. Det er en kæmpe trøst og gave, at vi har sømandspræster mange steder i verden og på digitale dialogværktøjer som ”samtaler til søs”. Det er godt at vide, at man ganske vist kan være langt væk til søs, men aldrig helt alene.

Tak til alle, som har taget en ekstra tjans og bliver ved med at være der –det betyder mere, end mange aner.

Du får bl.a.:

• Juridisk rådgivning

• Karriererådgivning

• Skatterådgivning

• Skræddersyet pensionsordning i PFA med bl.a. Loss of License forsikring og helbredssikring

Vil du være med i et stærkt, fagligt maritimt fællesskab?

Meld dig ind i LEDERNE SØFART - Danmarks største maritime fagforening

Jesus på Flensborghus

Mange steder i folkekirken i Danmark opfører man total teateret ”Jesus på slottet”. Det gør vi også i Sydslesvig, og i år deltog omkring 500 elever fra 3.-4. årgang fra områdets danske skoler.

Her foregår spillet ikke på et slot, men midt inde i Flensborg by, på Flensborghus. Alle de medvirkende er præster og frivillige fra hele Sydslesvig.

Til en start bliver eleverne delt op i grupper af romerske soldater. Ypperstepræsten Kajfas træder nu frem og beder børnene om at hjælpe ham med at holde øje med en person, der hedder Jesus. Han går nemlig rundt og siger nogle ting, som Kajfas meget gerne vil høre nærmere om, så børnene SKAL aflægge rapport til Kajfas senere.

Kajfas bliver spillet så tilpas usympatisk, at børnene straks kan se, at ham skal man lige tage sig i agt for!

Jesus kommer gående forbi med et æsel (et ægte levende æsel, som vi har lånt), for han er på vej ind i Jerusalem.

Med sang og viften med palmeblade, som børnene har lavet hjemme på skolerne på forhånd, følger hele flokken efter ham.

Ved bymuren møder han tolderen og snydepelsen Zakæus, som har gemt sig i et træ. Jesus spørger, hvorfor han gemmer sig, og de medvirkende skuespillere råber og buher ad Zakæus, så ingen af børnene er i tvivl om, at han er en luskebuks og en snyder.

Jesus siger, at han gerne vil være ven med Zakæus, og invite rer sig selv til at spise med hos ham. Zakæus bliver så glad, så han foran alle beder Jesus om tilgivelse, fordi han har taget alle de mange penge fra folk, og han siger, at han vil invitere ALLE til fest senere – også alle de mange børn – og han vil også give de penge tilbage, som han har snydt folk for.

Nu er spillet i gang, og under sang går børnene i grupper ud til forskellige poster i Jerusalem, hvor præster, klædt ud som cen trale personer fra Det nye Testamente, spiller scener fra Bibelen.

Børnene møder blandt andet Jesu disciple Simon Peter og Andreas og hører om, hvordan det er at følge Jesus. De mø

Af Mai-Britt Josephsen Knudsen, dansk præst i Helligåndskirken, Flensborg

Alle Sydslesvig præster fra deltog i legene.

der også den førhen blinde tigger Bartimæus, som Jesus har helbredt, og de kommer på besøg hos de to søstre Martha og Maria, som Jesus er gode venner med. Maria Magdalene møder de også, og de gyser i den mørke kælder, hvor de møder Johannes Døberen, der sidder fængslet, ussel og beskidt, som han er, men med håbet og troen i behold.

I templet møder børnene igen Kajfas. De har lavet skrift ruller og får nu en lektion af den skrappe ypperstepræst, inden de alle til sidst slutter deres tur gennem Jerusalem i tolderen Zakæus’ hus, hvor der er fest med guldmønter (af chokolade), boller og juice til alle.

Jesus på Flensborghus spilles hvert andet år for de danske skoler i Sydslesvig, og det er Menighedernes Børne- og Ungdomsarbejdes medarbejder Thomas Hougesen og en arbejdsgruppe omkring ham, der står for alt det praktiske med invitationer til skolerne, kostumer og rekvisitter. De gør et stort arbejde med at sætte det hele op og gøre klar. Præsterne laver selv deres små skuespil over bibelsteder, der hører til deres bibelske person.

Det var supersjovt at være med til at lave Jesus på Flens borghus sammen med kollegaerne.

I år spillede jeg Martha. Du ved, hende den skrappe søster, der synes, at søsteren, Maria, er doven og godt kunne se at komme lidt i gang og hjælpe med maden og med at dække bord og ...! Men Maria sidder bare der på sin flade og lytter til Jesus, som jo er gæst i deres hjem. Og Jesus siger til Martha, at hun skal tage det lidt roligt. Det er nemlig også vigtigt at være et nærværende og lyttende medmenneske, når nogen kommer til en. For et menneske lever ikke af brød alene ... og alt skal jo ikke gå op i arbejde! Der skal også være tid til at spise is og ligge på ryggen i det grønne græs og bare glo op i skyerne … Det bad Martha så de søde børn fra 3.-4. årgang om at huske på. Især i deres sommerferie, men også når ferien er slut!

Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen tilføjer: ”Det opleves som en stor, stor glæde igen at kunne af holde sådanne arrangementer, som corona har forhindret gennem så lang tid. Vi glæder os også over, at der er tæt samarbejde og relation mellem Dansk Kirke i Sydslesvig og Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Og så er jeg især glad for, at præsterne ser det som en velkommen anledning til et helt konkret samarbejde mellem garvede og nye præ ster til både gavn og fornøjelse.”

Preben Kortnum Mogensen og Merete Neldeberg Jørgensen.

Susanne Böll, Merethe Neldeberg Jørgensen, Mai-Britt Josephsen Knudsen, Hanne Schuch og Cecilie Brask.

Det giver mening at samarbejde

Af René Andersen, direktør i SEA HEALTH & WELFARE

Siden 1948 har samarbejdet mellem Danske Sø mands- og Udlandskirker og SEA HEALTH & WELFARE medvirket til at give nærvær, støtte og rådgivning til rigtig mange søfarende på danskflagede skibe verden over. Vi har et fælles mål om at være til rådighed for de søfarende, og til næste år runder vores samar bejde 75 år.

Det giver mening, at vores organisationer samarbejder og hjælper hinanden, og det skal vi fortsætte med. På den måde når vi ud til endnu flere søfarende med nærvær og velfærdstilbud. Samarbejdet med sømands præster og assistenter ved sømandskirkerne giver de søfarende en bedre service. Et godt eksempel er bø gerne fra Søfartens Bibliotek, der bliver flittigt omdelt fra sømandskirkerne rundtom i verden.

STORE FORANDRINGER FOR DE SØFARENDE – FØR, NU OG I FREMTIDEN

Siden 2. verdenskrig er verden blevet tættere forbun det, og langt de fleste samfund har oplevet en enorm teknologisk og politisk udvikling. Disse forandringer har på mange måder forandret og forbedret livet til søs for de søfarende i den danske handelsflåde.

De søfarende har fx fået betydeligt bedre muligheder for at være i kontakt med familien på mail mv. fra skibet eller de havne, de anløber. De har også opnået flere og bedre rettigheder i forhold til sikkerhed, trivsel og velfærd ombord.

”Jegserfremtilatbesøgesømandskirken iSingaporeogsømandsklubbeni Pelepassammenmed udlandsprovstSelmaRavntilnovember ogkirkeniHongKongtilnæsteår.”

Omvendt oplever mange søfarende, at arbejdslivet ombord er mere hektisk og mindre frit. Det skyldes blandt andet, at skibenes ophold i havnene er blevet kortere.

Staten oprettede i sin tid Søfartens Arbejdsmiljøråd og Handelsflådens Velfærdsråd. I 2018 blev de to råd lagt sammen under navnet Handelsflådens Arbejds miljø- og Velfærdsråd – i daglig tale SEA HEALTH & WELFARE.

Vi har blandt andet stort fokus på skibsbesøg og medsejlads og driver en anonym, gratis Helpline for alle søfarende på danskflagede skibe. Vi driver også

Søfartens Bibliotek, der sender bøger ud til den dan ske handelsflåde via rederierne og tilbyder adgang til digitale tjenester, hvor de søfarende kan læse bøger og magasiner og lytte til podcasts.

Udover hovedkontoret i Rødovre driver SEA HEALTH & WELFARE to internationale stationer i hhv. Brielle ved Rotterdam havn og i Port Said i Egypten. Der er 19 medarbejdere i SEA HEALTH & WELFARE.

SEA HEALTH & WELFARE

VORES SAMARBEJDE VIL FORTSAT GIVE VÆRDI FOR DE SØFARENDE

Derfor ønsker SEA HEALTH & WELFARE ikke at skrue ned for aktiviteterne eller samarbejdet med Danske Sømands- og Udlandskirker – tværtimod. Samarbej det er fortsat relevant, og sammen gør vi en stor forskel.

Der vil fortsat være mange udfordringer, som påvirker de søfarende, hvor vi kan tilbyde nærvær og støtte og inspirere dem. Alle søfarende sætter stor pris på at få besøg af en sømandspræst eller en konsulent fra SEA HEALTH & WELFARE, og der skabes ofte en kontakt, som de ikke glemmer.

Covid-19-pandemien er et godt eksempel på, at sø farende er sårbare overfor begivenheder, der uden varsel påvirker mennesker i mange lande. Utallige søfa rende måtte blive på deres skib i månedsvis og nogle gange i mere end et år uden mulighed for at komme i land og besøge familien.

Danske Sømands- og Udlandskirker og SEA HEALTH & WELFARE anstrengte sig for at gøre en forskel og være tilgængelige på andre måder, da skibsbesøg blev en umulighed. Ingen ved, om den kommende vinter fører til en stigning i covid-19-smitte og dermed nye be grænsninger i de søfarendes muligheder for at komme i land og hjem til familien. Men sker det, så er vi forbe redt og kan støtte på andre måder. På shw.dk/covid-19

kan søfarende finde støtte og vejledning, hvis de bliver påvirket af fx covid-19-restriktioner.

VIL SE FREM TIL AT MØDE NYE

SØMANDSPRÆSTER OG ASSISTENTER

De senere år har SEA HEALTH & WELFARE inviteret nyansatte sømandspræster og assistenter til at besøge os i Rødovre, hvor vi har hovedkontor. Vi er glade for at informere dem om samarbejdet, hvad vi kan tilbyde, og hvordan vi kan assistere dem i deres arbejde. Ved at fortsætte med at samarbejde får vi mest ud af vores ressourcer og når ud til endnu flere søfarende.

For de søfarende er det naturligvis en stor fordel, at en sømandspræst kan henvise til SEA HEALTH & WELFARE, hvis denne møder en søfarende, der står med en kon kret udfordring.

Tanker om at studere teologi, dele småkager ud og blive klogere

For lidt over to år siden kom jeg hjem efter et år som junio rassistent i Den Danske Kirke i Mijas. Siden har jeg studeret teologi på Aarhus Universitet. Det var ad såkaldte omveje, at jeg havnede her, og det sker, at jeg bliver i tvivl om, om det er ’min hylde’, fx når græske gloser stiger mig til hovedet, men især når jeg som teologistuderende hurtigt og naturligt nok bliver skydeskive til diverse sociale arrangementer og skal forsvare hele kirkens historie fra år 0, fremlægge, hvor dan folkekirken bliver mere aktuel, udspørges om min egen personlige tro og ikke mindst: svare på det næsten mest umulige spørgsmål: ”Skal du så være præst?”

Jeg synes, det er godt, at teologistudiet varer så lang tid. Man bliver selvfølgelig fagligt klogere over tid, men hoved argumentet må være, at man har tid. Tid til at tænke og reflektere over, hvad det er, man studerer.

Man kan lære på mange måder, og i to weekender i foråret blev jeg selv meget klogere, da jeg var med Danske Sø mands- og Udlandskirker (DSUK) til Himmelske Dage* i Roskilde og til Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde i Nyborg. På Himmelske Dage havde jeg fornøjelsen af at repræsentere DSUK sammen med andre frivillige. Fra en stand med de flotte fortællings- og opskriftshæfter (som du kan finde i shoppen på dsuk.dk), bannere og småkager viste jeg stolt organisationen frem for forbipasserende og interesserede. Ofte havde de allerede et kendskab til DSUK’s arbejde i udlandet. Nogle havde en søn, som havde ligget i havn i Hongkong, andre en søster boende på Dansk KFUK i London, og en tredje havde selv været præst i en af de mange kirker, som ligger rundtomkring i verden.

Jeg stod og delte småkager ud, fordi jeg ønsker, at kirkerne bliver ved med at skabe disse trygge rum, når man er langt væk hjemmefra. Jeg har min egen historie om Den Danske Kirke i Mijas og Dansk KFUK i London, som begge gav mig et trygt hjem, da jeg rejste ud. Jeg selv og alle dem, jeg lærte at kende, ved, hvor betydningsfulde de danske kirker er, og da jeg stod på standen og hørte alle de andre fantastiske historier om kirkerne, blev jeg bekræftet i deres væren ude i verden.

Lidt senere på foråret tog jeg med DSUK til Nyborg en weekend for på samme måde at sprede opskriftshæfterne, småkagerne og ordet om arbejdet i udlandet ved Landsfor eningen for Menighedsråds årsmøde.

Birgit Hjortlund og Elisa Lund Hviid var frivillige i Nyborg.

Af Elisa Lund Hviid, teologistuderende i Aarhus

Det foregik i begyndelsen af min egen læseferie, hvor jeg netop samme dag tilfældigt havde læst om, hvordan menighedsrådene blev til. Kort opsummeret var det ad flere omgange et mislykket projekt, efter Grundloven i 1849, men da J.C. Christensen var ihærdig og vedhol dende, fik han endelig et forslag om menighedsråd gennemført i 1903 for en 6-årig prøveperiode, trods bred politisk og kirkelig modstand. Det skulle dog hur tigt vise sig for alle, hvor uundværlige menighedsråde ne var. I 1912 blev menighedsrådenes ansvarsområder udvidet til også at have indflydelse ved præstevalget i sognet, ligesom de fra 1922, sammen med præsterne, skulle vælge biskoppen. Menighedsråd blev en del af en demokratisering af folkekirken, da man nu, igen nem folkevalgte, havde indflydelse i kirkerne. Så da jeg – præcis 100 år efter sidstnævnte lovændring – stod og lyttede med ved årsmødets diskussioner og foredrags holdere, må jeg sige, at dét, jeg netop havde læst om, blev aktuelt og mangedobbelt spændende, i forhold til hvordan kirken og ’det gejstlige’ har fået givet en ’hjæl

pende hånd’, som på mange måder har været med til at aktualisere kirken i det sidste århundrede.

Jeg ved stadig ikke, om jeg skal være præst! Jeg skrev et indlæg for to år siden, hvor jeg beskrev, hvordan tro på et fællesskab havde ’fløjet mig over bjerge’ til en assistent stilling i kirken i Mijas. Siden har nysgerrighed båret mig til teologistudiet, hvor jeg ugentligt bliver mindet om, hvor vildt det er at studere noget, som så mange mennesker har en holdning til, og jeg selv har så mange spørgsmål til.

Der er så mange ting, jeg ikke forstår. Netop derfor bliver jeg ved og ved og ved med at undersøge og tage alle de chancer, der byder sig, for at forstå lidt mere, som da jeg var med DSUK til Himmelske Dage og til årsmøde for Landsforeningen af Menighedsråd. Begge steder mødte jeg så mange mennesker, som havde noget på hjerte for dét, de troede på.

*Kirkelig trosfestival, der afholdes hvert 3. år.

Venice – Power of the Sea

Et nyt kapitel i Luxembourg

Præst Marie Ørgaard og menighedsrådsmedlem Ulrik Møller fortæller

ske menighed kan låne kirken af os tre gange om året. Kulturhuset bliver stillet gratis til rådighed af kommunen nu, hvor Den Danske Kirke hører hjemme der. Det bruges også af de lokale, men med 49 indbyggere i den lille landsby er jeg sikker på, vi godt kan deles.”

Da Marie blev præst i Luxembourg i 2017, var hendes første tanke: ”Hvorfor har man dog ikke sin egen kirke? Alting ville være meget lettere.” Og hun begrun der: ”Det er udfordrende at låne og leje lokaler, hver gang man har et arrange ment, og det er et konstant benspænd, at man fx ikke kan spise sammen efter en gudstjeneste, fordi der står en anden me nighed i kø, når gudstjenesten er færdig. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var helt så enkelt at få egen kirke.”

Ulrik tilføjer: ”Ja, tidligere rådskol legaer har bestemt prøvet og også været tæt på en håndgribelig mulighed, men er ikke endeligt lykkedes. Da jeg indtrådte i rådet i 2020, blev det mit mandat at forsøge igen.”

Marie og Ulrik deltog i fællesskab i møderne i det fælles kristne råd, som Den Danske Kirke var med til at etablere i 1990’erne. Rådets med lemmer spænder fra den katolske kirke over den koptiske, græske, serbiske, anglikanske, apostolske, hollandske, reformerte og luxem bourgske protestantiske til os selv. Marie siger: ”Vores aktivitet i rådet har betydet meget for vores muligheder overfor den katolske kirke.”

Om deres proces fortæller Ulrik: ”Den første formelle henvendelse i efteråret

2020 fik det klare svar: ”Nej!” Men jeg har engang lært, at et nej er en fornuf tig udgangsposition for en forhandling, så ordlyden for vores lobbyarbejde blev tilpasset, og et år senere var svaret så: ”Der er måske en mulighed.” Efter forhandlinger med ærkebiskop, prov stier, præster, kommune, enkeltperso ner etc. fandt vi i marts i år konsensus med den katolske kardinal.”

”Og nu har vi brugsret over den fine Donatuskirke i Medingen med plads til 100 mennesker og et kulturhus over for”, opsummerer Marie og fortsæt ter: ”Det ligger i landlig idyl, 15-20 min. udenfor Luxembourg by. Husleje er der ikke noget af, når blot den lokale katol

Ulrik slutter: ”Det er menighedsrådets håb, såvel som mit og Maries, at vi sammen med menigheden kan skabe nye dimensioner for kirken i Luxem bourg, så den også må bestå om 25 år.

Måske er det et modigt træk at flytte lidt udenfor byen og skulle ændre på fastgro ede vaner, men håbet er vel en integreret del af kirkens forretningsmodel! Vores nye ”hjem” byder i hvert fald på et hav af muligheder. Indvielsen i juni 2022 var den smukkeste dag, fyldt af perspektiv, varme, gåpåmod og fyldt af netop håb.”

Og Marie tilføjer: ”Det er et spændende kapitel, Den Danske Kirke i Luxembourg står overfor. Der har været et mere eller mindre intenst ønske om egen kirke fra skiftende menighedsråd gennem de snart 30 år, kirken har haft egen præst. Nu er det lykkedes. Vi glæder os.”

Find vores stiftsbestyrelser på www.dsuk.dk under fanen I DANMARK

SØFART

Til julens pakker - 2 ark 30 kr

Køb dem i vores shop på www.dsuk.dk

BLIV PRIVAT MEDLEM OG FÅ

l Bladet NYT direkte i din postkasse tre gange årligt

l 4 årlige nyhedsmails med historier om danskere i udlandet og på søen

l Mulighed for at deltage i foredrag m.m. i din lokale, frivillige DSUK-stiftsbestyrelse

l Mulighed for deltagelse i DSUK-årsmøde i dit stift

Et medlemskab koster 350 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for familier og par.

PRIVATE MEDLEMMER ER VIGTIGE FORDI

l Dit kontingent er med til at finansiere udsendelsen af danske præster og assistenter

l Dit medlemskab gør DSUK til en bred, folkelig organisation

l Vi berettiges til at søge om Tips- og Lottomidler

l Vi kan blive fritaget for en række skatter og afgifter

l DU STØTTER DANSKE BØRN, UNGE, VOKSNE, GAMLE & SØFARENDE

Meld dig ind på www.dsuk.dk. Udfyld blot formularen under fanen STØT.

I de store havne i Singapore, Pelepas, Hong Kong, Algeciras, Rotterdam, Ham borg og Gøteborg besøger vi de dansk flagede skibe. Derudover tilbyder vi den digitale platform ”Samtaler til Søs”.

FÆLLESSKAB

Danskere på rejse, under uddannelse eller på job i udlandet har altid vores fokus. Vi tilbyder dem netværk, sociale arrangementer og kirkelige højtider.

Danske Sømands- og Udlandskirker er en privat, medlemsbaseret forening, der gør en forskel for danskere uden for Danmarks grænser, på søen og for mindretallet i Sydslesvig.

75-års jubilæum i sømandskreds

Af Anne Meldgaard, redaktør

”Kredsens damer strikkede sokker og vanter og flettede julehjerter til sømændene ombord på de dan ske skibe”. Det fortæller Inge-Lise Mærsk-Møller, hvis mor var med i sømandskredsen fra begyndelsen i 1947.

Også Dorthe Mørch, præstedat ter fra Vester Skerninge, husker, hvordan der i hendes barndom blev pakket sokker, undertøj, bøger, julehæfter mv. ind på præstegården, og så blev de sendt til rederierne til fordeling blandt sømændene på de danske skibe.

De to er begge medlem af sømands kredsen, som i år kan markere sit 75-års jubilæum.

I 1947 oprettede daværende sog nepræst Helmer Mørch og hans hustru, Inger, sømandskredsen i Vester Skerninge, som ligger tæt på Ollerup på Fyn. Ægtefællerne havde været præstepar ved Skt. Nikolaj Kirke i Hull under 2. verdenskrig og kom til Vester Skerninge Sogn i 1946.

Helmer Mørch skrev i et kirkeblad: ”Har De lyst at glæde én af vore sømænd med en julepakke igen i år, bedes De aflevere den i præste gården senest den 15. november. Husk at vedlægge et godt julebrev til den ukendte sømand, så han kan mærke, at der er nogen, der tænker venligt på ham.

Er De i tvivl om, hvad De skal lægge i pakken, så tænk på, at hvad der ville glæde Deres søn eller broder eller mand, sikkert også vil glæde ham. Tobak, spiritus og lignende må ikke

lægges i pakken.”

Mange gange kom der venlige tak kebreve retur fra sømændene til de pågældende gavegivere, ligesom rederierne også var taknemlige for pakkerne til de ansatte.

Tiderne skifter, og vilkårene for søfolkene ændrede sig. Kredsen udsendte ikke mere julepakker til sømændene, men samlede penge ind til sømandskirkerne, blandt andet ved lodseddelsalg. De fine strikkede, hæklede og broderede ting, som kredsens damer og gode venner fremstillede, blev i stedet solgt ved basarer til fordel for sø mandskirkerne. Fra 2004 og i adskil lige år afholdtes påske- og juleba sarer, ligesom sømandskirkerne i Hamborg og Hull igennem en del år blev forsynet med flotte håndlavede ting til deres julebasarer. Igennem tiden har kredsen desuden bidraget med kontante gaver til kirkerne til nyanskaffelser.

Helmer Mørch døde i 1965, og Inger Mørch ledede sømandskredsen ind til 2002, hvor hun trak sig tilbage på grund af alder. Hun døde i 2007, 99 år gammel. En gruppe af nye såvel som gamle medlemmer fortsatte sømandskredsens arbejde. Et andet præstepar, Inge-Lise og Jørgen Lang gaard Pedersen, støttede også godt op om kredsen og åbnede præste gården for møder og arrangemen ter, da de kom til i 1980’erne.

Nu har menighedsrådet i Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup vel villigt givet sømandskredsen husly i dejlige lokaler i sognehuset, hvilket kredsen er meget taknemlig for. En uvurderlig hjælp kommer desuden

Kredsen er fortsat aktiv, fx med kransebin ding.

fra kirkens nørklegruppe til at strikke og hækle fine ting, binde korn- og bærkranse og fremstille meget an det, som sælges til fordel for Danske Sømands- og Udlandskirker.

Tak til Inge-Lise Mærsk-Møller, Dorthe Mørch, Birgit Sørensen og Ingeborg Alslev for input til denne beretning.

Helmer og Inger Mørch startede sømands kredsen i 1947.

Et HAV af muligheder

Af Jens Frederiksen, forstander på Svendborg Søfartsskole

Aldrig før har efterspørgslen på danske søfolk været større end nu. Den kystnære trafik og offshorebranchen eksplo derer i øjeblikket. Der efterspørges flere hundrede danske medarbejdere med skibsassistentbaggrund, og intet tyder på, at efterspørgslen falder. Svendborg Søfartsskoles dimit tendledighed er på 0,7%, og alt under 2% betragtes som fuld beskæftigelse.

Vores oplevelse er, at vi i øjeblikket kunne uddanne 2-3 gange flere elever, og alligevel ville der ikke være nok. Siden krigen i Ukraine startede, er 13 % af verdens søfolk taget hjem for at være i krig.

Vi har her i efteråret 150 elever indskrevet, fordelt på 3 uddannelser:

l Ubefaren skibsassistent, 20 ugers varighed.

l Befaren skibsassistent, 20 uger, forudsætter, at man er ubefaren og har 12 måneders effektiv sejltid.

l HF-søfart, 3 års varighed. Udbydes i samarbejde med HF & VUC FYN i Svendborg.

På nationalt plan findes der i det maritime uddannelsessy stem ca. 4.000 årselever, hvilket er få sammenlignet med fx et universitet i landet. På trods af dette omsætter søfartser hvervet for mere end 300 mia. om året.

ELEVERNE Elevmassen er mangeartet, hvad angår alder, ambitioner samt uddannelses- og familiemæssig baggrund. Flere af skolens elever er udfordrede på grund af ord- eller talblind hed, mens andre vælger uddannelsen som en ny karrierevej efter mange år i erhvervslivet.

De yngste elever går typisk på HF-søfart, og flere kommer direkte fra folkeskolens 9. klasse. På den ubefarne skibsassi stentuddannelse ligger alderen fra 17 år til 50 år, og på den befarne skibsassistentuddannelse er eleverne typisk 25-30 år. Alderspræsidenten for nogle år siden var 74 år.

Danske rederier er kraftigt udfordret på at finde flere besætningsmedlemmer og har derfor rettet blikket mod kvinderne. Omfattende kampagner for at få flere kvinder til søs tyder på at have virket, og vi får i dag ca. 33% kvindelige ansøgere til den ubefarne uddannelse. For HF-søfart er antallet af kvindelige elever konstant på 25-33%.

MULIGHEDERNE MED EN SØFARTSUDDANNELSE

Skolen har med god grund sloganet ”Svendborg Søfartssko le – et hav af muligheder”. Uddannelserne i det maritime har ingen væsentlige blindgyder. På dem alle skiftes der mellem teoretisk og praktisk undervisning på skole og praktisk sej lads ombord. Der er et lovkrav, at der optjenes et bestemt antal måneders effektiv sejltid, inden man kan fortsætte på næste uddannelsestrin. Maritime medarbejdere med lederuddannelser er meget efterspurgte på land. Specielt maskinmestrene har mange muligheder for jobs på land.

Generelt for alle maritime uddannelser gælder, at løn- og arbejdsforholdene er rigtig gode. Langt de fleste søfarende sejler på DIS-ordningen, som betyder, at de får udbetalt en nettoløn, der ikke skal betales skat af. For officererne gælder, at de sejler 1:1, altså er hjemme i en måned for hver måned, de er ude. Hertil kommer de almindelige ferieuger, som alle danskere kender til, samt kostpenge til hjemmeperioderne.

Efter uddannelse på Svendborg Søfartsskole får man kompeten cer med sig, som lever op til den internationale STCW-konventi on (red.: standarder for uddannelse, certificering og vagthold for søfarende). Eleverne kan derfor søge jobs i hele verden.

KOMPETENCER

Den røde tråd i vores uddannelser – eller blå, som jeg plejer at kalde den – er: sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed. Eleverne skal efter et ophold hos os kunne indgå i sikker hedsbesætningen på skibet og får derfor en stor mængde viden med sig om brandslukning, søredning samt praktiske kompetencer indenfor svejsning, drejning, tovværksarbejde, hygiejne/fødevarer, førstehjælp, radiokommunikation, navigation, skibsteknik, bådtjeneste, tankskibskursus m.m. Vælges uddannelsen HF-søfart, får eleverne desuden ½ års videregående uddannelse, der er meritgivende, hvis de fortsætter på skibsofficersuddannelserne.

SØMANDSKIRKERNE

Gennem 10 år til søs har jeg besøgt en del af de danske sømandskirker. De er af meget stor betydning for søfolk med såvel dansk som udenlandsk baggrund. Det er oasen midt i en travl og stresset hverdag, hvor der er mulighed for at stoppe op og få en uformel eller måske mere dyb samtale med en person, som har tid og lyst til at lytte. Jeg har altid mødt en utrolig stor varme og imødekommenhed og et meget stort serviceniveau fra kirkerne, hvilket jeg tænker tilbage på med glæde.

DIGITALE TILTAG

Den digitale verden er kommet for at blive og er til meget stor glæde for mange søfarende, når de skal kommunikere med familien langt borte. Den digitale kontakt vil dog aldrig erstatte den fysiske. Derfor er mødet med sømandskirker nes medarbejdere uerstatteligt.

FORSTANDEREN

Jens Frederiksen er 6. generation af søfolk. Han har linjeofficers- og skibsføreruddannelsen fra hhv. Søværnet og A.P. Møller – Mærsk. Hans sejlende karriere sluttede på Langeland-Kiel-linjen i 1998, som overstyrmand og afløsende kaptajn.

Jens Frederiksen kom til Svendborg Søfartsskole i 2000 og har været forstander de sidste 10 år. Han siger om sit job: ”Det bedste ved at arbejde på en skole er at have med eleverne at gøre og se, hvor dan de udvikler sig og bliver gjort menneskeligt og uddannelsesmæssigt parate til at blive en del af den maritime verden.”

Til- og fratrædelser

Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker og held og lykke i jeres gerning.

SYDSLESVIG

Nina Bjarup Vetter er tiltrådt som præst ved Ugle Herredes danske menigheder pr. 1. august. Nina Bjarup Vetter er teolog med erfaring i blandt andet arbejde med udsatte børn og unge.

NICE

Birgitte Grøn er tiltrådt som volontør præst for den danske menighed i Nice pr. 1. okto ber. Birgitte Grøn fratrådte sin stilling som sognepræst ved Frederiksborg Slotskirke i august. Birgitte Grøn har tidligere været sømandspræst i Rotterdam og vikarpræst i New York, foruden formand for DSUK’s stiftsbestyrelse i København.

SYDSLESVIG

Hans Eiler Hammer tiltræder som præst til Ejdersted danske Menighed pr. 1. novem ber. Hans Eiler Hammer kommer fra en stilling som kirkebogsførende sognepræst i Syv-Ørsted-Dåstrup Pastorat.

BERLIN & MIJAS

Hans Krab Koed tiltræder som ulønnet hjælpepræst ved kirkerne i Berlin og Mijas. Hans Krab Koed er teolog med erfaring i Kristendomskundskab, undervisning samt et langt internationalt engagement.

VANCOUVER

Carsten Mølgaard Hansen tiltræder som præst i Burnaby, Vancouver pr. 1. decem ber. Carsten Mølgaard Hansen kommer fra en stilling som kirkebogsførende sog nepræst i Solrød Sogn.

PELEPAS

Jørgen Hugo Jensen tiltræder pr. 5. oktober. som assistent ved sømandskirken i Singa pore med arbejdssted i Pelepas, Malaysia. Jørgen Hugo Jensen kommer med et bredt erfaringsgrundlag indenfor søfart samt diakoni.

Hjertelig tak for jeres indsats i Danske Sømandsog Udlandskirker gennem kortere eller længere tid.

SYDSLESVIG

Sanne Dahlin er fratrådt stillingen som præst ved Nordvest danske Menighed med udgangen af august.

SURREY

Ruth Wegeberg er, efter 4,5 år, fratrådt som præst i forbindelse med kirken Granly’s lukning i Surrey, Canada.

FREDERIKSBERG

Udviklingskonsulent Maria Ødgaard Dalum er gået på barsel pr. 15. september.

BARSEL

Assistenter og praktikanter

Vi er igen i stand til at sende unge mennesker ud i verden som assistenter og praktikanter. På billedet herunder ses seks ud af otte.

Fra venstre ses:

Sidsel Hjort Mikkelsen, praktikant i Berlin

Victoria Gry Hoff Nielsen, juniorassistent i Rotterdam

Agnete Wilbrandt Kjær, juniorassistent i Berlin

Agnes Due, juniorassistent i Hamborg

Annika Graversgaard, juniorassistent i Bruxelles

Astrid Dahl, praktikant i Bruxelles

Derudover har vi efterfølgende udsendt yderligere to:

Vi ønsker alle en skøn og lærerig tid.

HONG KONG

Freja Cortnum Jörgensen, juniorassistent

SYDNEY

Anna Glüsing Winther, juniorassistent

Lands- og repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmødet i august be stod af ca. 170 deltagere, og vi var retur på Hotel Nyborg Strand efter et enkelt år i Kolding.

”Morning has broken” sang vi blandt andet ved andagten lørdag morgen. Den er at finde i Højskolesangbogen, og så er den blevet en populær bestand del af sange og salmer, der synges i sømandskirken i New York. Det fortalte sømandspræst Julie Sløk, som stod for andagten. Hun talte også om, hvordan vi tager farve af hinanden der, hvor vi er i verden.

Den traditionelle hilsen fra kongehuset kom i år fra H.K.H. Kronprinsen, og lidt senere på dagen fik vi en flot videohilsen fra kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen. Du kan finde den på vores YouTube- og Facebookkanal, udgivet 20. august.

Dagens agenda forløb med god dialog og stemning. Der blev valgt tre kandida ter til bestyrelsen: Anders Vestergaard (genvalg), Kirsten Biering og Marianne Gyldenkærne. Kate Hornbek valgtes som 1. suppleant.

Formand Anne E. Jensen havde stor tak med til de afgående bestyrelsesmedlem

mer: Per Poulsen-Hansen, som har gjort en stor indsats for DSUK’s samarbejde med udenrigstjenesten, herunder en formaliseret samarbejdsaftale. Og Ole Stevns, som desværre ikke var til stede, fik også stor tak for sin indsats og inte resse for især Sydslesvig samt sit prakti ske engagement ved kirken i Bruxelles.

Dagen sluttede med tre forskellige indlæg fra hhv. Sydslesvig, Hamborg og Thailand. Henriette Heide-Jørgensen fra Frederiksstad og Husum pastorat fortal te meget underholdende om sproggaver og forbistringer i sin del af grænselandet. Her tales både dansk, tysk og plattysk –og gerne oveni hinanden.

Sune Haubek fortalte om søfartsarbej det og den glæde, han og assistenterne altid mødes med, når de går ombord. Han demonstrerede samtidig noget af det nye sikkerhedsudstyr, sømandspræ sterne netop har fået bevilliget takket være Østifterne.

Slutteligt blev vi taget med en tur til Thailand af Christa Lund Herum. De kranke skæb ner, hun jævnligt møder derude, gør det kirkelige diakoniarbejde til den største del af hendes virke. En sag om en ung dansk pige, der var ført til Thailand som barn og

Af Anne Meldgaard,

søgte kirkens hjælp til at komme hjem til Danmark, gjorde stort indtryk på alle.

Netop den tunge diakoni og kirken i Thailand var også emnet for formand skabets kronik i Kristeligt Dagblad. Kro nikken kan du finde på vores Facebook kanal, udgivet 22. august.

Tak til alle, der deltog og bidrog til den fælles sag. Vi ser frem til at mødes igen i 2023, lørdag den 26. august i Nyborg.

1 Nye medarbejdere. Fra venstre Anne Marie Kraul, sekretariatet. Susanne Ivalo Rasmussen, Sild. Margrethe Münster Berg, Slesvig. Charlotte Falkenberg Sloth, Avntoft. Anja Grønne Mathiasen, Sydney. Rebecca Holm, Hongkong, Thomas Buelund, Berlin. Birgitte Grøn, Nice.

2 Julie Sløk, New York. Marie Ørgaard, Luxembourg. Christa Lund Herum, Thailand.

3 Lars Wiboe og Jens M. Jensen, Algeciras. Birgitte Grøn og partner Thomas.

4 Valgte til bestyrelsen: Anders Vestergaard, medlem. Kate Hornbek, suppleant. Kirsten Biering, medlem.

Arbejde og oplevelser

Af Rita Moore, medlem af DSUK’s stiftsbestyrelse i Aalborg

Mit første møde med Dansk KFUK (i daglig tale ”K”) i London fandt sted i 1973, da jeg som 17-årig ville til London som au pair. K formidlede dengang min kontakt med en fransk/ norsk familie i Kent. Mit ophold hos dem blev så god en oplevelse, at jeg stadig besøger familien jævnligt. Den gang fik jeg aldrig besøgt K, men det gjorde jeg i juli i år som frivillig.

I 2020 blev jeg alene, og da jeg gen nem mit stiftsbestyrelsesarbejde i DSUK Nordjylland hørte, at K i Lon don manglede frivillige, skrev jeg til dem og spurgte, om de kunne bruge en 66-årig!

Grundet brexit er det blevet besvær ligt – nærmest umuligt – at ansætte unge i 6 måneder, som det ellers har været kutyme for at få arbejdet på K til at lykkes.

Jeg blev godt taget imod af de unge piger på stedet: Thea, Jane, Emilie og Katrine, foruden køkkenleder Karo line, au pair-sekretær Lea, kontorassi stent Simone og forstander Connie. K er et stort, gammelt herskabshus med masser af trapper fordelt over kælder, stue og to etager ovenpå, og arbejdet bestod i at lave morgenmad hver dag og aftensmad 4 dage om ugen. Der blev også bagt søndagsbol ler og rugbrød til morgenmaden hver dag og kage om onsdagen.

Når vi var færdige i køkkenet, skulle der gøres rent og redes senge op på de værelser, der var blevet ledige. Det er faktisk hårdt at kravle rundt i den øverste køje og rede seng med rigtige lagner uden elastikhjør ner, skulle jeg hilse og sige! Og det samme gælder, når sengetøj skal

bæres op på 2. sal og ned igen. De unge piger var utrolig hjælpsomme, så det var bare at spørge, så hjalp de mig med det tunge arbejde. Det var jeg taknemlig for.

Huset er et vandrehjem dels for turi ster og dels for studerende, der ofte er der i kortere perioder, mens de ar bejder eller læser på en uddannelse. Enkelte er fastboende i længere tid, mens de måske venter på at finde et mere permanent sted at bo.

Huset er præget af en god stemning og venlig imødekommenhed fra alle. I køkkenet hjalp Karoline os til rette med arbejdet og de mange industrimaskiner, vi skulle lære at bruge.

De tog det også med et smil, da det lykkedes mig at sætte ild til en æggebakke og sætte den i køleska bet uden at opdage ilden. Først da røglugten bredte sig, fandt vi ud af, at der var ild i æggebakken inde i køleskabet. Hold da op, hvor jeg følte mig dum! Og jeg spekulerer stadig på, hvordan det kunne lade sig gøre at bære æggebakken ud i køleskabet uden at se den lille gnist i hjørnet af den.

På vores fridage og om aftenen tog vi på ture ud i området. Hampstead er et fantastisk flot område med masser af steder, man kan udforske. Den første dag gik jeg med i Den Danske Kirke, St. Katharine’s. En 200 år gam mel neo-gotisk kirke ved Regent’s Park og i gåafstand fra K. Der var frokost og foredrag ved præsten Flemming Kloster Poulsen, og det var meget hyggeligt med snak ved bordene.

Ellers var vi på Primrose Hill og se solnedgangen reflektere i bygningerne i London. Det blev til mange spadse reture i Hampstead bys skønne små gader. Den lokale pub King William er bestemt et besøg værd, ligesom en tur op til Kenwood House og pubben The Spaniards Inn, hvor de har en fin gårdhave.

Vi havde hyggeaftener hos forstander Connie, hvor vi blandt andet spillede Kahoot mod hinanden. En af de sidste aftener inviterede Lea på is i den lokale italienske isbutik.

Den sidste aften gik jeg med et par af pigerne, Thea og Viola, ind på High Street og smagte de berømte Crêpes Suzettes (pandekager med fyld), og ja, de smagte dejligt!

Indimellem besøgte jeg familie og ven ner rundtom i London. Så jeg fik rigtig meget ud af mit ophold. De 4 uger gik hurtigt, og jeg rejste hjem med mange fantastiske minder, nye venskaber og nye madopskrifter i bagagen.

75 år i Schweiz

Den danske Kirke i Schweiz har aldrig haft sin egen kirkebygning, men har lånt sig frem i 75 år. Alli gevel er der en sprællevende dansk kirke i Schweiz. Det er kirken af ”levende stene”.

Der har simpelthen i 75 år været danskere her, for hvem det betød noget, at de store højtider i livet foregik i dansk regi og på moders målet. Det har flere hundrede dan skere i Schweiz i mange år arbejdet for, givet penge til og ikke mindst deltaget i. Derfor er der også me get at fejre, når der i weekenden 12.-13. november afholdes jubilæ umskoncert og festgudstjeneste med reception.

I bogen ”Dansk kirke i Schweiz, 1947-1997” kan man læse følgende: Historisk set har Den danske Kirke i Schweiz sin oprindelse i Genève, hvor oprettelsen af Det Luther ske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd tiltrak danske teolo ger, der var de første fungerende præster.

Omkring 1997 blev der opret tet et fast embede og knyttet en pensioniststilling til, ligesom præstegården i Grand Saconnex i Genève kom til. Præstegården har siden dannet ramme om mange foredragsaftener, litteraturafte ner, sangaftener, Luciaprøvninger, møder af enhver art, konfirmand undervisning og alle slags samtaler og komsammener. Siden 1997 er det også blevet institutionaliseret, at der holdes gudstjenester i Bern, Basel og Zürich flere gange om året.

Charlotte Lindberg Warakaulle, Direktør for Internationale An liggender, CERN og medlem af kirkens sparringskomité, siger om sin tilknytning til kirken: ”Den danske Kirke i Schweiz har været et omdrejningspunkt for min families liv i Genève gennem de sidste 20 år. I en international tilværelse har kirken været med til at forankre mine børn i danske tra ditioner og værdier – kulturelt,

sprogligt og åndeligt. Fra sangene i børneklubben til konfirmationsfor beredelsen har kirkens aktiviteter givet en ramme for bevarelsen af deres og min egen varige forbin delse til Danmark, ligesom den har givet næring til eftertanke og debat. Jeg er glad for at kunne være med til at støtte menighedsrådet – og alle de andre, der stiller sig til rådighed for kirken – i at styrke kirken for det danske samfund i Schweiz.”

Af Agnete Brink, præst i Schweiz

Kirkens eget kirkesølv rejser med rundt i landet.

EUROPA

Belgien

BRUXELLES

Tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be

England HULL www.danchurchhull.co.uk

LONDON Tlf +44 207 935 7584 www.danskekirke.org

LONDON, DANSK KFUK* Tlf +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk

Frankrig

NICE

Tlf +33 6 60 81 64 48 www.eglisedanoise.org PARIS

Tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Holland

ROTTERDAM

Tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl

Luxembourg

LUXEMBOURG

Tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu

Schweiz

GENÈVE

Tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch BERN BASEL CHÂTLET ST-DENIS ZÜRICH

Spanien

ALGECIRAS

Tlf +34 696822 751 MALAGA ØST Tlf + 34 609 825 899 MIJAS

Tlf +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk

Sverige

GØTEBORG www.folkekirken.se STOCKHOLM

Tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se SKÅNE Tlf. +45 31 47 69 47 SMÅLAND Tlf +45 3113 2216 www.berggrensson.dk

Tyskland

BERLIN

Tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de HAMBORG

Tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de SYDSLESVIG

Tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk

MELLEMØSTEN

Israel

JERUSALEM** www.israel.dk

ASIEN

Hong Kong + Kina HONG KONG

Tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org

Malaysia PELEPAS

Tlf +6011 6127 8920 www.churchsg.dk

Singapore

SINGAPORE

Tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk

Thailand BANGKOK PATTAYA

Tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th

OCEANIEN

Australien

SYDNEY BRISBANE MELBOURNE

Tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au

NORDAMERIKA

USA

NEW YORK

Tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

Canada

CALGARY

Tlf +1 403 277 5804 www.danishlutheranchurch.ca EDMONTON

Tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca SURREY

Tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca TORONTO Tlf +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca VANCOUVER

Tlf +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.

Her finder du danske præster og kirker.

I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.

Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.

bc.ca

SYDAMERIKA

Argentina

BUENOS AIRES

NECOCHEA TANDIL TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar

Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.

*Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos DSUK. **Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.

Danes Worldwide

Vi gør det lettere for dig at bo og arbejde i udlandet

Danskundervisning

Vi tilbyder danskundervisning til børn, unge og voksne på alle niveauer: Begynderdansk, Dansk for øvede og Skoledansk.

Desuden driver vi Den Danske Skommerskole i Danmark.

Mærkesager

Vi taler vores medlemmers sag over for politikere og andre beslutningstagere og er derigennem med til at påvirke den politiske dagsorden. danes.dk

Rådgivning

Et hold af eksperter med særlige kompetencer står klar til at rådgive og vejlede vores medlemmer – lige fra juridisk hjælp til studievejledning.

Et stærkt netværk

Vores mere end 80 engagerede repræsentanter i verden står klar til at hjælpe og svare på spørgsmål fra medlemmer.

STØT DANSKE SØFARENDE

Tak for din støtte til søfolk på danskflagede skibe

SKIBSBESØG

Et visit udefra og en snak på ens modersmål er vigtigt.

UDFLUGT

Et lægebesøg, sightseeing, et besøg i sømandskirken og en shoppetur

FORNØDENHEDER

Dagens avis på dansk, bingogevinster, julegaver, vitaminer og tandpasta.