VERDENS BEDSTE JOB

Af Rebecca Holm, sømandspræst i Hong Kong

Nogle gange skal jeg stadig lige nive mig selv i armen, for kan det virkelig passe? Jeg har fået verdens mest spændende og givende job, jeg står hver dag op og glæder mig til at komme på arbejde – for jeg er sømandspræst i Hong Kong!

Jeg har kun været her i 9 måneder, men det føles allerede som mit hjem. På bare ét gadehjørne bliver sanserne fyldt med indtryk: Kinesiske skilte blinker i alle regnbuens farver, duften af mad blandes med os fra biler, en Ferrari holder i lyskrydset, hvor en pensionist sover på en madras på gaden, der stiger røgelse op fra et tempel, og børn i skoleuniform står i kø ved isteboden for at blive kølet lidt ned i den fugtige varme. Hong Kong virker nok kaotisk for de fleste lige i starten, men med tiden sniger dets charme sig ind på en. I byen med ca. 7,5 mio. mennesker på et område på størrelse med Lolland findes der også en lille dansk landsby. Landsbyen ligger ikke ét sted, men består af de danskere, som bor her. Jeg oplever et stærkt sammenhold blandt dem, og de har taget imod mig med åbne arme og inkluderet mig i deres fællesskab. Det er en gave for en præst, at folk åbner op og fortæller deres livshistorie og deler deres personlige følelser og tanker i tillid til præsten. Jeg oplever, at man i en dansk udlandskirke får et helt særligt sammenhold, man er lidt som en stor familie. Og selvom kirkebænkene ikke altid er fyldt søndag formiddag, så er den danske kirke levende i kraft af de relationer og det sammenhold, som er her.

Som sømandspræst er halvdelen af min menighed ude på havet. Jeg besøger i gennemsnit et skib hver 2. dag, hvor der ofte er 20-25 søfolk ombord og typisk et par danskere iblandt. Jeg besøger alle danskflagede skibe, som anløber havnen i Hong Kong, og taler med alle ombord, uanset religion og etnicitet.

Søens folk har altid arbejdet under meget særlige betingelser: De er væk hjemmefra i 2-9 måneder, de ser de samme mennesker, arbejder, spiser og har fri det samme sted. Før pandemien kunne de i gå i land nogle timer. Det har de ikke kunnet de sidste 2 år!

Søfolkene er altid meget taknemlige for mine besøg. Ensomheden ombord er ikke blevet mindre, og et frisk pust udefra, som jeg kan bidrage med, falder altid i god jord.

Jeg oplever, at ensomheden er særlig hård for de unge, som ikke har sejlet så længe. De virker skuffede, og nogle siger, at i al den tid, de har sejlet, har de aldrig sat foden i land noget sted. Det at kunne komme rundt i verden var noget, de havde glædet sig til. Også de mere modne søfolk siger, at selvom det nogle gange kun var få timer, de kunne gå i land, før pandemien, gav det et afbræk i en meget ensformig hverdag.

For at kunne gå ombord bliver jeg regelmæssigt testet for covid-19, for bliver besætningen ombord smittet, skal de kaste anker til søs og ligge derude i 14 dage. Det er dyrt for rederiet og frustrerende for besætningen. Og bliver man alvorlig syg til søs, er man også meget langt væk fra al hjælp. Kaptajnen fungerer som læge ombord, og selvom de har været på adskillige kurser og kan få telefonisk vejledning af en uddannet læge, er det et meget stort ansvar at stå alene med på havet. Som sømandspræst er den primære opgave at lytte, støtte og opmuntre søfolkene, altså tage sig af det åndelige. Men fordi de ikke får besøg af andre og ikke selv kan gå i land, handler jeg også ind for dem. Det kan være, deres telefon er gået i stykker, og de derfor ikke kan komme i kontakt med familien derhjemme, eller de mangler medicin! Jeg har også indkøbt adskillige PlayStations, Nintendoer og diverse spil til dem. Nogle tænker måske, at en sømandspræst ikke burde bruge tid på at være skibshandler, men jeg gør det med glæde, da det alt sammen bidrager til velfærd ombord.

Når skibet er sejlet igen, har jeg ofte fortsat kontakt med besætningen, også måneder efter mit besøg. De sender mig hilsner med billeder af solopgange, af hvaler, de har mødt, eller af barbecue-fest ombord. Det glæder mig, for så har mødet med sømandskirken betydet, at de ved, at vi er her for dem. Som præst ser man ikke 1:1 resultater af sit arbejde. Frugterne af arbejdet kommer af de medmenneskelige møder.

Havnen i Hong Kong er en af verdens 10 største målt i TEU (tyve-fods ækvivalent enhed) iflg. Mover.DB