5 minute read

LILLE SKIB, STOR FORSKEL

Foto: Bahram fra Iran, besøgende, Modar fra Syrien, matros ombord, Birgitte og Jens, styrmand Denys fra Ukraine og matros Benje fra Filippinerne. Af Anne Meldgaard, redaktør.

Da jeg tog afsted for at interviewe skipper Jens Nørgaard Nielsen ombord på M/S Saturn, var det med tanke på en fortælling om en dansk coaster og dens sejlads i Nordeuropa, om stykgods og svundne tider for den private coastersejlads med mindre skibe. Det blev det også, men det viste sig hurtigt, at der var en parallel historie ombord på M/S Saturn, der var mindst lige så interessant.

Advertisement

”En smuk, ældre dame”, sådan beskriver en af Saturns Facebookfølgere coasteren. Bygget i 1966 i Holland og velholdt udover det sædvanlige. Jens købte skibet sammen med sin far i 1989, og sammen drev de forretningen gennem mange år. Rød- og hvidmalet med Dannebrog flot flagrende for vinden ligger Saturn 54 meter lang og 9 meter bred smukt ved kajen. Med sine mål er Saturn en lille coaster i nutidig forstand, og der er heller ikke rigtig andre af slagsen, der gør sig gældende længere. Opgaverne, som små coastere løste i storhedstider, er overtaget af større fartøjer, og de er i dag rederiejede fremfor privatejede. Det var fx sejlads med korn og foderstoffer.

Men Jens og co. har fundet sig en niche, hvor de og Saturn er velrenommerede og efterspurgte i mange havne – fra Gent i Belgien til Mo i Rana ved polarcirklen og fra Gdansk og Klaipėda i Østersøen og helt til Glasgow. En sommertur til Island kan også komme på tale. Selvom Saturn er af ældre dato og i øvrigt netop erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden, kan hun, med det gode vedligehold, klare Jens’ tid ud, mener han. Og så slutter det der! Saturn bliver for gammel, og der er ingen yngre søfarende, der kender til denne type sejlads.

Saturn og besætningen, på i alt fire mand, sejler med stykgods, nærmere betegnet tekniske komponenter. De laster mange tons og sejlede for nylig med en 250 tons tung Siemens-transformator. De længste rundture varer op til to måneder. Tidligere var der to kaptajner, så Saturn kunne sejle kontinuerligt, men i dag er der kun Jens og en styrmand. Når skipper er i land, ligger Saturn i havn, og besætningen rejser ofte hjem til hhv. Gdansk og Filippinerne. ”Der skal være plads til andet end sejlads”, siger Jens.

Interviewet foregår i Hundested Havn. Her har Saturn ligget, mens besætningen har holdt sommerferie, og det er tydeligt, at folk på kajen nyder det flotte rød-hvide skib. Dagen før afgang til The Tall Ships Races i Aalborg, hvor Saturn skal lægge dæk til et stort fyrværkeri, bliver der påmønstret og klargjort. Havnen beder Saturn flytte plads, så jeg er heldig også at få en lille sejltur med under dagens besøg. Mens Jens og besætning arbejder med flytningen, går jeg rundt og ser mig omkring. Der er mange kringelkroge på skibet, snævre hjørner og stejle trapper. I opholdsstuen hænger der et gammelt håndbroderet og indrammet bibelord. Der står: ”Fremfor Havets Brændinger er Herren Mægtig”. Det er broderet af Jens’ farmor og hang ombord på farfarens skib. Pudsigt og lidt gammeldags, tænker jeg, men Bibelens ord skal vise sig at have stor betydning på netop Saturn.

Skippers kone, Birgitte, er ombord og sammen med hende også Bahram fra Iran. Han er flygtning og bor i Sandholmlejren. Tydeligt glad for oplevelsen ombord, tager Bahram fotos, og Jens og Birgitte kommunikerer med ham via en app, der kan oversætte til og fra persisk.

Birgitte og Jens Nielsen. Jens er glad for besøgene fra sømandskirken i Rotterdam og har været til gudstjeneste flere gange, når Saturn har ligget i havnen over en weekend.

Jens og Birgitte mødte hinanden på bibelskole, da de var 20 år gamle. Nu er de sidst i 50’erne, og de er et par med en mission. De ønsker at hjælpe, assistere og give flygtninge næstekærlighed i videst muligt omfang. ”At gå sammen med dem et stykke i livet”, er Birgittes formulering. Indtil videre er hun den bærende kraft, og Jens er med, når han er i land. Med udgangspunkt i en frikirke i Hillerød, sætter Birgitte initiativer i gang, besøger asylansøgere, hjælper med dette og hint – herunder også økonomi. For at det kan lade sig gøre, må Saturn på havet og tjene til dagen og vejen.

Der er ingen tøven at spore hos dem. Sådan skal det være. De er begge meget åbne om deres tro, og dér i opholdsstuen, hvor vi sidder, ligger bibler på hhv. dansk, filippinsk og polsk. Det er kutyme på Saturn, at besætningen læser et bibelvers efter maden, indenad på hvert sit sprog.

Birgitte fortæller, at hun er kaldet af Gud til at give sine vågne timer til flygtningene, og de har da også en flygtning med opholdstilladelse boende hos sig, foruden dem, der løbende kommer til middage. Matrosen Modar er et eksempel på Birgitte og Jens’ tilgang: flygtning fra Syrien med opholdstilladelse og nu i gang med praktik efter et ophold på Svendborg Søfartsskole.

Når Jens skal pensioneres, og Saturn ikke skal sejle længere, vil Jens involvere sig i sagen på lige fod med Birgitte. Indtil da sejler den smukke ældre dame fra havn til havn i hele Nordeuropa.

This article is from: