Musikeren nr. 2017/5

NR. 5/november/december 2017

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

KREATIV OG KOMMERCIEL

ODEON

ELEKTRONISK MUSIK

Bag et godt hit ligger en bred faglighed og kendskab til alle detaljer i den kommercielle sangskrivning, fortæller Marcus Winther-John.

Syddansk Musikkonservatorium i Odense har fået et hus beregnet til musik. Et hus fyldt med musikalske muligheder.

En ny undersøgelse har kortlagt det elektroniske musikmiljø i Danmark. Rapporten kan bruges til at støtte og løfte miljøet.

TEMA Musik i kommunalvalget

BEVAR MUSIKKEN

Musikere står sammen i #seosnu-kampagne

TOTAL NONSTOP CREATIVITY

Ny generation af MASCHINE og KOMPLETE KONTROL

SC SOUND A/S Dalgas Alle 15 DK-6600 Vejen

Tlf. +45 43 99 88 77 mail@scsound.dk www.scsound.dk

Salgskontor: Naverland 34 DK-2600 Glostrup

Leder /3

Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps Næste deadline 4. december 2017 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240 (10-14), e-mail: musikeren@dmf.dk, www.musikeren.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. redaktør) MUSIKERENs redaktion Karen Bendix, kbx@dmf.dk (chefredaktør & kommunikationsansv.)

Anine Fuglesang (journalist) Annoncer & marketing Torben Kruse, tk@dmf.dk, Tlf: 35 240 265, mobil: 20 24 73 70 Skribenter & fotografer ved dette nummer Martin Blom Hansen Nils Harbo Karen Bendix Anine Fuglesang Petrine Jørgensen Korrektur Rie Holdum Abonnement Indland (6 numre) 399 kr.

Betaling af abonnement og annoncer skal ske på giro 7 92 05 71 Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Tryk KLS Grafisk T. Trykt på miljøvenligt papir.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.728 i perioden 1/7 2016 - 30/6 2017

Medieudviklingen betyder at Public Service skal styrkes Digitalisering skaber udvikling. Udvikling er som regel godt. Men udvikling stiller ofte spørgsmål, fordi den er lig med store kvalitative forandringer. Således også med digitaliseringen af medierne, som den har fundet sted i de seneste årtier. Jeg helliger min leder denne gang til en public serviceanbefaling, som springer ud af den rapport, der i slutningen af september kom fra Slots-og Kulturstyrelsen.

Rapportens beskrevne udvikling har betydning for kulturpolitikken både ude og hjemme. Nationalt og internationalt, fordi medierne er så vigtige for distributionen af kultur. Rapporten er først og fremmest en beskrivelse af medie-udviklingen i bredeste forstand.

Rapporten viser, hvordan vores danske mediemarked er blevet stadig mere påvirket og underlagt udenlandske teknologivirksomheders ageren. Fordi disse udenlandske aktører sætter vilkårene for, hvordan danske medievirksomheder kan producere og distribuere indhold til de danske brugerne. Derudover sætter den fokus på, hvordan konkurrencen udvikler sig, samt hvordan det ser ud fra såvel brugere som for danske medievirksomheders side, og hvordan der kan tjenes penge på dette indhold.

Sikkert er det, at det at definere de teknologiske, distributionsmæssige eller forretningsmæssige standarder er alles vorbei for danske medievirksomheder. De bestemmer ikke disse ting i eget land mere. Basta. Og det gælder både for privatejede såvel som offentlig støttede medier.

Rapporten har fire dele, der fra forskellige vinkler belyser, hvordan de udenlandske aktører påvirker den danske branche – teknologisk, forretningsmæssigt, journalistisk og i et bredere samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.

Blandt andet vises det, at Facebook i dag er danskernes foretrukne nyhedskanal, og at danske medier er helt afhængige af mediegiganten. Dermed har Facebook kontrol med den vigtige distributionskanal, ligesom Google æder en stor del af de annoncekroner, der før tilfaldt medierne.

Udover at de globale aktører truer Public Service på dansksproget indhold og kvalitet, omgår de grundlæggende økonomiske spilleregler i vores samfund – såsom skat. De store globale aktører som Facebook, Google, Netflix, Amazon, HBO m.fl. betaler stort set slet ikke skat i Danmark. De har ingen eller begrænsede publicistiske mål, og de anvender brugernes data til at tjene penge og skabe en i virkeligheden ulige forretningsmodel.

Det kan vi ikke leve med som land. Hverken nu eller på sigt. Det er i realiteten en kulturkrig, der kører på verdensplan, og i Danmark truer udviklingen både de private mediehuse og de statsstøttede medier.

Derfor har vi brug for at stå sammen for at styrke Public Service og dansk kvalitetsindhold.

ANDERS LAURSEN

Forside Den Kongelige Livgardes Musikkorps Foto: Emil Hornstrup Jakobsen/BüroJantzen NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

4/Indhold 30

ARTIKLER 10 BEVAR MUSIKKEN Musikere fra de danske orkestre og ensembler stod sammen i kampagnen #seosnu, og viste foto fra deres varierede arbejdsdag.

12 TRE MILITÆRKORPS FORTSÆTTER Regeringen har valgt at beholde alle tre militærkorps i deres forsvarsudspil, trods rygter om nedlæggelse.

14 KREATIV PÅ DEN KOMMERCIELLE MÅDE Bag et godt hit ligger en bred faglighed, erfarer guitarist og professionel sangskriver Marcus Winther-John.

18 ODEON Syddansk Musikkonservatorium i Odense har fået et hus beregnet til musik.

DANMARKS Underholdningsorkester.

18

22 DR BIGBAND I JAPAN Store stjerner spillede med DR Bigband i Tokyo, under Tokyo Jazzfestival. Læs dagbog fra rejsen.

24 ELEKTRONISK MUSIK En ny undersøgelse har kortlagt det elektroniske musikmiljø i Danmark.

26 MUSIKSKOLETÆNKETANK Rapporten fra Musikskoletænketanken udpeger de væsentligste udfordringer de kommende år.

ODEON - Odenses nye musikkonservatorium.

FAST STOF 03 FORMANDENS LEDER 06 REDAKTØRENS LEDER 08 KORT NYT 50 ARTLAB 52 NYUDGIVELSER 56 GREJNYHEDER 60 MEDLEMSSERVICE

56

GREJNYHEDER.

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

5 TEMA: MUSIK I KOMMUNALVALGET 29 THISTED TØR SATSE PÅ KULTUR I Thy bakker kommunen op om græsrødder og foreninger og har scoret et regionalt spillested.

30 ORKESTERSAMARBEJDER I VIBORG Viborg satser på musikken i et fireårigt samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester.

32 KULTUREN SKAL KOMME NEDEFRA I Hjørring er man enige om, at kunst og kultur har betydning for den lokale sammenhængskraft.

34 MUSIK SKABER GLÆDE Borgmesteren i Skive sætter musik og militærkorps på dagsordenen ved kommunevalget.

36 LIVEBYEN SVENDBORG Musikkens by bliver Svendborg kaldt, politikerne prioriterer et levende musikliv.

24 RAPPORT om det elektroniske musikmiljø.

29

38 KULTUREN ER VORES LIVSNERVE Musik og politik går hånd i hånd, når militærmusiker stiller op som borgmesterkandidat i Haderslev.

40 TRANGE KÅR FOR LOLLANDS MUSIKLIV Lokalpolitikerne har rigeligt med økonomiske udfordringer i andre sektorer.

42 KULTUREN ER SAMFUNDETS RYGRAD Kulturtilbud til børn og unge har højeste prioritet i Næstved Kommune.

44 SATSER PÅ ELEKTRONISK MUSIK Frederiksberg Kommune satser på elektronisk musik, Copenhagen Phil og en ny kultur- og musikskole.

46 HOVEDSTADEN SKAL PRIORITERE KULTUR Kulturbudgetterne skal op i København, mener både DF’er og SF’er.

CARINA REN forsker i at måle kulturens effekt i kommunerne.

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

6/Leder SIDEN SIDST

Sæt kryds ved kulturen Kommunevalget nærmer sig, og på lygtepæle, busser og i aviserne er portrætter af håbefulde lokalpolitikere, der ønsker at ændre eller forbedre noget i deres lokalområde. Kulturen er sjældent et emne, der bliver prioriteret særlig højt i en valgkamp – hverken til folketingsvalg eller ved kommunalvalget. Men i de kommuner, hvor kulturen bliver prioriteret, er der en gevinst at hente i form af øget tilflytning og et større fællesskab blandt borgerne i frivillighed og inddragelse.

MUSIKEREN har været rundt i landet og talt med lokalpolitikere og kommunale embedsmænd om, hvordan og hvorfor de prioriterer kulturen og musikken i deres kommune. Og hvorfor nogen kommuner ikke har kulturen øverst på dagsordenen. Det er blevet et spraglet kludetæppe, der viser, hvor forskelligt kulturen håndteres kommunalpolitisk. Men fælles for dem alle er, at de lokalpolitikere, der tør tale kulturen op, går ind i sagen med liv og sjæl.

Og det er der behov for.

En ny rapport om det elektroniske miljø blev færdig i september og viser et frodigt miljø, der er spredt ud over hele landet. Københavns og Frederiksberg kommune har netop indgået et samarbejde om den elektroniske musik.

Så rapporten kan også bruges i resten af landet til at prikke lokalpolitikerne på skulderen med tal, der beviser, at der er behov for at styrke det elektroniske miljø lokalt.

“De lokalpolitikere, der tør tale kulturen op, går ind i sagen med liv og sjæl. Og det er der behov for.”

CHAMPAGNEGALOPPEN BOBLEDE I HELE DANMARK Tonerne af H.C. Lumbyes ”Champagnegaloppen” fyldte koncertsale, foyerer, rådhuse og kantiner, da musikere fra landets orkestre, ensembler og musikkorps spillede Champagnegaloppen i fællesskab. www.dmf.dk

MANGLENDE BETALING FORTSÆTTER Dansk Musiker Forbund er kommet i medierne på baggrund af en sag, som DMF fører for orkesteret Fede Finn & Funny Boyz. Orkesteret har ikke modtaget sit honorar efter at have spillet på Lindelse Kro. www.dmf.dk

Vi har også været en tur i Odense, som netop har åbnet dørene til et splinternyt musikkonservatorium, med undervisningslokaler og koncertsale, der er beregnet til musik og har en eminent akustik. Det har været længe undervejs og igennem mange lokalpolitikeres hænder. Men nu er det en realitet.

Orkestrene, ensemblerne og musikkorps er også afhængige af deres lokalpolitikere. I en tid, hvor de er udsatte på hver deres måde, er det vigtigt at kommunalpolitikerne bakker op om deres regionale orkestre. Musikerne fra de danske orkestre har derfor gennem fotos vist deres varierede arbejdsdag.

Her kan lokalpolitikere se, at orkestrene spiller derude for borgernes skyld.

Se mere på #seosnu og i bladet.

GOD FORNØJELSE. KAREN BENDIX, CHEFREDAKTØR

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

ELEKTRONISK MUSIK UD AF SUBKULTUREN Ny rapport afdækker den danske elektroniske musikscene og synliggør interessen for organisering og professionalisering. www.musikeren.dk

8/Kort nyt

Nyt redskab til musikundervisere Practice Presto er en ny app udviklet i Norge, der giver musikundervisere mulighed for at samle og forbedre samarbejdet med eleverne, så musikundervisningen fortsætter hos eleven, når der skal øves mellem timerne. App’en giver underviseren mulighed for at være i kontakt med eleverne mellem undervisningstimerne gennem beskeder og uploading af øvelse, øve-videoer, YouTube, noder og fx koncertdatoer. Musikeleven REGERINGEN har fravalgt et delforslag om nedlæggelse af Forsvarets tre militærkorps, Livgardens, Prinsens og Slesvigske Musikkorps.

kan sammen med sine forældre se, hvilke øvelser de har for, tage tid på øvningen og skrive spørgsmål til

Musikkorps står for skud Regeringen har i deres forsvarsudspil valgt at beholde alle tre militærkorps, trods rygter om nedlæggelse.

undervisere. App’en kan bruges til både soloelever og grupper, og som socialt og fagligt netværk mellem andre musikundervisere, der også bruger app’en. www.practicepresto.com KBX

De seneste års samfundsudvikling har generelt medført forringede levevilkår for de professionelle musikere, som skal leve med usikre ansættelser og dårligere arbejdsvilkår. I foråret var det landsdelsorkesteret Copenhagen Phil, som blev ramt af voldsomme besparelser, DR’s orkestre og kor står stadig over for en uvis fremtid.

Forsvarsministeriet skal spare 600 millioner kroner efter køb af kampfly. I en effektiviseringsrapport, som udkom i september kom Forsvarets tre musikkorps, Livgardens, Prinsens og Slesvigske Musikkorps i farezonen for lukning.

Men som det ser ud ved redaktionens deadline har regeringen fravalgt delforslag om nedlæggelse af et musikkorps, som oprindeligt var indeholdt i forslaget om den nye organisering af Hæren.

Grunden er, at regeringen finder, at konsekvenserne ved at gennemføre forslaget ikke står mål med de forventede økonomiske gevinster og resultater.

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

Musikkorpsene udgør en essentiel kulturarv i samfundet, hvis værdi ikke kan måles i et excel-ark. De udgør et stærkt brand for forsvaret, har en kæmpe kulturværdi i samfundet og årelange traditioner ved blandt andet hjemsendelse, militærarrangementer, kongehuset, osv. Derudover har de også et civilt engagement, hvor de spiller både klassiske og rytmiske koncerter med forskellige kendte solister, dirigenter og arrangører rundtom i landet for et stort publikum.

Musikerne fra korpsene er også aktive i kirker, på teatre og som undervisere på musikskoler, gymnasier og konservatorieuddannelserne. Militærkorpsene har en stor historisk betydning. Blandt andet da de under anden verdenskrig stod for den folkelige modstand i form af messingklang og fællessang.

Musikkorpsene er derfor en vigtig levende kulturarv, som aldrig vil kunne erstattes, hvis man nedlægger de danske musikkorps.

KBX

PRACTICE PRESTO er en ny app, der samler og forenkler samarbejdet mellem musikunderviser og musikelev.

9

Tjek kontrakten til julejobs December er lig med en travl tid for mange musikere. DMF’s faglig afdeling oplever desværre også en stigning i aflysninger og manglende betaling for spillede jobs. Forbundet anbefaler: P3 vil spille mere unik musik. Fx som bandet Nelson Can – her ved P3 Guld 2017.

Mere unik musik på P3 Der skal en skarpere public-service-profil og mere unik musik ind i P3. Når lytterne tænder for P3, skal de i højere grad føle, at de er en del af et troværdigt, nysgerrigt og underholdende fællesskab, der ser på verden med unge øjne. Det er essensen i den nye retning for P3, der gerne vil have større kontakt til de unge. ”P3 skal rydde op i larmen. Midt i et ellers flyvsk mediebillede skal P3 stå fast funderet

i viden og autenticitet - både når det gælder journalistik, musik, aktualitet og underholdning,” siger DR’s radiochef Gustav Lützhøft.

Som følge af DRs musikhandlingsplan – ’Nye veje for musikken’ – er der arbejdet målrettet med P3’s musikprofil. På den baggrund er antallet af unikke musiknumre på kanalen blandt andet steget med 21 procent. www.dr.dk

1) Tjek din arrangørs renommé og validitet – har der været konkurser m.m. Brug FB, Google, CVR.dk, konkurser.dk, spørg kollegaer og DMF. 2) Lav en kontrakt – brug standard- kontrakten på dmf.dk. Send kon trakt ind til check i faglig afdeling.

3) Overvej forudbetaling når du ind går kontrakt – det sikrer dig. Det kunne være 30-50 % af kontrakts- beløbet, når aftalen indgås. www.ftfa.dk KBX

KBX

6,4 mio. kr.

udbetales til musikerne Hvis du har optrådt på tv, er du måske en af de 1.140 musikudøvere, der tilsammen får udbetalt 6,4 millioner kroner fra Performex – de såkaldte kabelpenge. Performex har netop udbetalt individuelt vederlag til mere end 1.100 musikudøvere. De 6,4 millioner kroner udbetales til musikudøvere, der har optrådt i tv i 2016. Pengene er opkrævet af Copydan Verdens-TV for tv-distributørernes brug af tv-programmer og fordeles i forhold til de medvirkendes tv-honorarer. Det er udbydere af kabel-tv, der skal betale, fordi de retransmitterer tv-signalet, og pengene udbetales af foreningen Performex, der er stiftet af musikudøvernes organisationer.

MM

MINDS OF 99 optrådte ved P3 Guld og er dermed en af de musikudøvere, der får udbetaling fra Performex. (foto: DR).

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

10/Orkestrene

MUSIKERKAMPAGNE #SEOSNU I tiden op til Folketingets åbning kunne man, via kampagnen #seosnu, følge musikerne fra de fem landsdelsorkestre, de fem basisensembler, tre militærkorps, Det Kongelige Kapel og DR SymfoniOrkestret i deres varierede arbejdsdag gennem billeder og videoer på både Facebook og Instagram.

DEN KONGELIGE LIVGARDES MUSIKKORPS var sammen med de øvrige danske orkestre og ensembler med i kampagnen #seosnu i september.

AF PETRINE JØRGENSEN FOTO: EMIL HORNSTRUP JAKOBSEN

K

ampagnen var en reaktion på de udfordringer, som orkestrene, ensemblerne og musikkorpsene oplever i disse år. De årlige to procentsbesparelser på kulturområdet udhuler orkesterlandskabet, hvilket gør det svært for orkestrene og ensemblerne at skabe den kvalitet til kulturforbrugerne, som både kulturen, musikerne og MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

publikum fortjener.

Kampagnen ønskede derfor at synliggøre musikernes brede arbejdsfelt og sætte fokus på at bevare musikken og den musikalske kulturarv i Danmark ved at opfordre politikerne til at droppe to procents-besparelserne på området.

Formand for Dansk Musiker Forbund, Anders Laursen, udtaler om kampagnen: ”Bevar musikken, og drop to procents-besparelserne. Musikerne fortjener økonomien og roen til at udvikle

koncepter, udbrede musikken og spille den kvalitetsmusik, de er uddannet til og brænder for at videregive, ikke mindst som generatorer i fødekæden fra musikskolerne til det professionelle musikliv. Det vil også gavne danske musiklyttere i alle dele af landet, store som små.”

Kampagnen nåede sit højdepunkt på Folketingets åbningsdag den 3. oktober, hvor orkestre, ensembler og musikkorps spillede Champagnegaloppen samtidig rundtomkring i hele landet.

11

UD AF MØRKET troner tonerne. Kammerkoncert i Musikhuset. Aarhus Symfoniorkester.

(Foto: Jes Vang).

I DENNE UGE havde vi vores årlige, traditionelle koncerter i Riddersalen på Rosenborg Slot. Fire koncerter for vores venneforening, Livgarden, Interforce og Udenrigsministeriet. (Foto: Den Kongelige Livgardes Musikkorps).

MESSINGDRENGENE fra Det Kongelige Kapel i Tchaikovsky’s 5. symfoni.(Foto: Jeppe Lindberg Nielsen).

DET DAGLIGE ARBEJDE/NØRKLERI med fagotrør. Her med spidshøvl og grovjustering.

(Foto: Jacob Dam Fredens, Det Kongelige Kapel).

PRINSENS MUSIKKORPS deltog i parade ved veteranog jubilarstævne på Dragonkasernen i Holstebro, hvor obersten for Jydske Dragonregiment, Bjarne Højgaard Jensen, uddelte 25 og 50 års medaljer til mange af veteranerne.(Foto: Torben Johannsen).

I DENNE UGE GÆLDER DET Usedomer Musikfestival.

I år sætter festivalen fokus på Danmark og har derfor flere danske kunstnere og dansk musik på programmet.

(Foto: Ensemble Midtvest).

ET SÆRLIGT ØJEBLIK for DR SymfoniOrkestret.

Efter hver eneste koncert orkestret spiller med deres æresdirigent Herbert Blomstedt, står han og takker hver enkelt musiker, når de kommer af scenen.

(Foto: Dmitri Golovanov).

I AFTEN sætter vi endnu engang dansk musik på programmet under Usedomer Musikfestival.

(Foto: Ensemble Midtvest).

STEMNINGSBILLEDE fra Beatles-koncerten i Malmö Arena med Bootleg Beatles og David Firman.

(Foto: Danmarks Underholdningsorkester).

Kampagnen viser musikernes brede arbejdsfelt og sætte fokus på at bevare musikken og kulturarv i Danmark.

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

12/Militærkorps

MUSIKKORPS BINDER FORSVARET OG CIVILBEFOLKNINGEN SAMMEN Regeringen har valgt at beholde alle tre militærkorps i deres forsvarsudspil trods rygter om nedlæggelse.

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

13 AF PETRINE JØRGENSEN FOTO: EMIL HORNSTRUP JAKOBSEN/BÜROJANTZEN

T

il trods for at der i en effektiviseringsrapport blev opfordret til, at de tre danske militære musikkorps skulle nedlægges, valgte regeringen at beholde alle tre militærkorps i deres forsvarsudspil.

Alle tre musikkorps har en essentiel betydning for det danske samfund, og de er samtidig det bindeled, som gør afstanden mellem forsvaret og civilbefolkningen mindre og forståelsen større.

Dansk Musiker Forbund er derfor meget tilfredse med, at alle tre musikkorps bevares.

FATTIGT UDEN ORKESTRE Militærmusiker og formand for foreningen af musikere i forsvaret Michael Justesen forklarer sit syn på musikkorpsenes betydning: ”Danmarks forsvar, der med sine mangeårige historiske rødder har sikret fred, demokrati og bevarelsen af dansk kulturarv, skal naturligvis fortsat kæmpe for og stå fast om disse idealer. Militærmusikken er en fasttømret enhed i forsvaret, og musikkorpsene er et stærkt gen, når man som soldat skal forstå sin samtid og historie. Så et forsvar, der dagligt kæmper for danske idealer, vil være fattigt uden sine egne kulturbærere og rødder.”

fra samme kompagni både værdighed og respekt. At det sker med deltagelse af ét af musikkorpsene sikrer, at den musikalske indramning er af højeste kvalitet,” siger Anders Laursen.

Umiddelbart er forsvarsordførerne fra

både Socialdeomokratiet, Konservative og DF også imod nedlæggelse af musikkorps, hvilket Dansk Musiker Forbund finder yderst positivt, og forbundet håber, at forsvarsordførerne fortsat vil kæmpe for musikkorpsenes vigtige plads i samfundet.

”

Et forsvar, der dagligt kæmper for danske idealer, vil være fattigt uden sine egne kulturbærere og rødder.

MICHAEL JUSTESEN, NÆSTFORMAND I DMF OG FORMAND FOR FORENINGEN AF MUSIKERE I FORSVARET

VÆRDIGHED OG RESPEKT Formand for Dansk Musiker Forbund, Anders Laursen, beskriver ligeledes musikkorpsenes vigtighed i det danske samfund: ”De tre danske musikkorps er en vigtig del af dansk kulturarv og samtidig en vigtig ambassadør for forsvaret, fordi de er med til at gøre afstanden mellem forsvar og civilbefolkningen mindre og forståelsen større.”

Han påpeger desuden, at orkestrene ikke blot er en markedsføring af forsvaret, men i høj grad også spiller en rolle i det civile samfund.

“Det gælder både for musiklivet, veteranlivet, og ikke mindst når der foregår en såkaldt hjemtagelse af en falden soldat.

Her er nøgleordene ved ceremonien med deltagelse af de efterladte og kollegerne

“DE TRE DANSKE musikkorps er en vigtig del af dansk kulturarv, og samtidig en vigtig ambassadør for forsvaret, fordi de er med til at gøre afstanden mellem forsvar og civilbefolkningen mindre og forståelsen større,” mener formand for DMF, Anders Laursen. (Foto: Lars Mikkelsen).

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

K R

14/Sangskrivning AF KAREN BENDIX FOTOS AF CAMILLAHEY.DK

E

A T I

PÅ DEN KOMMERCIELLE MÅDE

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

Enhver kan skrive en sang, som ved en tilfældighed bliver en succes. Men bag et godt hit ligger en bred faglighed og kendskab til de mindste detaljer i den kommercielle sangskrivning, erfarer guitarist og professionel sangskriver Marcus Winther-John, der netop har udgivet bogen ”Skriv hits og sælg dem” – med tips og tricks om at være kreativ på den kommercielle måde.

Kan man som indiemusiker slippe sin kunstneriske frihed og kaste sig ind i den kommercielle sangskrivning, der udelukkende går ud på at sælge det formfuldendte radiohit? Det kan man sagtens, mener guitarist og professionel sangskriver Marcus Winther-John. For den kreative og den kommercielle proces er ifølge ham ikke på bekostning af hinanden, når man spiller og skriver sange. Ligegyldigt om du skriver sange til Melodi Grand Prix eller laver et indierock-nummer, er det overordnet de samme værktøjer, man bruger. Den musikalske faglighed og forståelse for den enkelte genre og stilart er ens og handler om at kende til de spilleregler, der er inden for en genre. Marcus har leveret hits til alt fra Kandis og Peter Belli til amerikanske superstjerner og koreanske og japanske K- og J-pop-artister og lader sig ikke begrænse af musikpolitiet: ”Fordi jeg selv kommer fra rock- og indie-verdenen, oplever jeg ofte, at folk råber ’Pølsefabrik’ til hele den åbenlyse kommercielle del af min sangskrivning. Og ja, der er nogle strukturer og former rent sangskrivningsmæssigt, som vi ved virker hos det brede publikum inden for bestemte genrer. Men det behøver ikke at gøre sangen dårligere, at den er kommerciel. De musikere og sangskrivere, der ikke skriver sig ind i de faste strukturer, tager nogle chancer, som er med til at udvide musikken i andre retninger og til et smallere publikum. Så al musik har sin berettigelse. Men hvis man vil sælge sin musik professionelt, har det nogle specifikke former og strukturer, man skal være

15 bevidst om,” siger Marcus Winther-John og fortsætter: ”Det vigtigste er at være sig sine valg bevidst – lige fra strukturen i melodien til at arbejde med teksten. Skriver man et nummer på syv minutter, skal man være bevidst om, hvorfor det skal være langt. For hvis man er bevidst om sine valg, så undgår man rigtig meget ekstraarbejde.”

om, hvad der virker. Jeg har derfor analyseret et hav af sange både i melodi, akkord og tekstmæssigt, som afslører nogle helt bestemte strukturer. For eksempel hvordan man kommer fra vers til bro eller omkvæd i terts-strukturer, varierer rytmikken i melodien i de forskellige stykker eller ændrer, hvor i takten starttonen ligger. Små detaljer, som er med til at variere en sang.”

INGEN FAST FORMEL

BENSPÆND TIL EGEN STIL

I første del af bogen ”Skriv hits og sælg dem” går Marcus Winther-John struktureret gennem alle dele af sangskrivningen – fra den gode melodi, over akkordstrukturer og tonearter til tekstarbejdet. ”Der findes ingen faste opskrifter på, hvordan man skriver en god og salgbar sang.

Så i bogen prøver jeg at brede en palet ud af forskellige muligheder, som andre sangskrivere har arbejdet med. Ved at se på andres måder at skrive sange på bliver man bevidst

Mange af de elementer, Marcus beskriver i bogen, er ikke nødvendigvis rettet til den kommercielle del af branchen, men kan også bruges som inspiration for de musikere, der skriver sange i alle mulige andre stilarter og genrer. ”Det er jo ikke sådan, at et indieband skal lyde som Kandis. Men indiebandet ville måske have godt at af skrotte vers fire og indsætte en afvekslende bro mellem vers og omkvæd for at skabe variation. Altså tænke nye strukturer ind, som kan variere sangene.

Det kan også virke som bespænd, så man kommer til at tænke nyt og ikke ender i de samme vendinger igen og igen,” fortæller Marcus Winther-John, som selv er blevet inspireret af blandt andre sangskriveren Max Martin, hvis hemmelige våben er at variere stykkerne i en sang rytmisk. ”For mig er det en teknik, der er sindssygt god, for det får skiftet mellem vers og omkvæd til at lyde friskt og rart. Det er en supersimpel teknik, som bare virker godt. Og er man bevidst om de små simple værktøjer, kan det bruges i alle stilarter og genrer.”

En anden, der benytter nogle helt karakteristiske værktøjer, er Martin Brygman. ”Brygmans sange er guf, når det drejer sig om modulationer på andre måder end at lægge omkvædet en tone op. Han bruger tertsforskydninger mellem bro og omkvæd, uden at toplinen springer særlig meget.

Det er meget karakteristisk og skaber god afveksling.”

PSM®300 Stereo Personal Monitor System leverer detaljeret og pålidelig trådløs frihed til alle hjørner af scenen.

Patenteret AudioReference Companding sikrer den klareste lyd, med ultra-lav støj. Med supernem opstilling og betjening, tilbyder PSM 300 systemet one-touch frequency scan og sync for at finde og tildele en ledig trådløs frekvens. Justér volumen og brug Mix-Mode® teknologien eller stereo-mode for at skabe et personligt mix af 2-kanaler lyd.

www.matrixsales.dk - info@matrixsales.dk - +45 70 25 55 22 MusikerenPSM300Mar15.indd 1

09/10/2017 15.19

16/Sangskrivning SANGEN FREM FOR KUNSTNEREN Der er ikke den store forskel på at skrive til danske og udenlandske kunstnere. Jo smallere man tænker sine sange mod en kunstner eller målgruppe, des færre afsætningsmuligheder er der, fortæller Marcus Winther-John, der både arbejder med danske og internationale kunstnere: ”Jeg tænker ikke specifikt på en kunstner, når jeg skriver sange, men mere på om sangen er godt skruet sammen. Hvis man skriver meget snævert til én person, kan det være svært at afsætte den til andre.

Jeg har skrevet en del sange, der er solgt til J- og K-pop-kunstnere, hvor jeg egentlig bare har skrevet en god sang, som så har fået et ordentligt skud kokain i produktionen og er blevet taget af et boyband i Japan. De sange, man tror skal et bestemt sted hen, ender ofte hos en helt anden. Bagefter bliver det tydeligt, at den passer godt ind, hvor den er endt. Men det har ikke været tænkt ind i sangen. Derfor drejer det sig egentlig mest om at skrive en god sang og lægge den ind på sangkontoen, så får den pludselig et liv et eller andet uventet sted. Så det er aldrig spildt arbejde at skrive en god sang.”

”

Fordi jeg selv kommer fra rock- og indie-verdenen, oplever jeg ofte at folk råber ’Pølsefabrik’ til hele den åbenlyse kommercielle del af min sangskrivning. Men det behøver ikke at gøre sangen dårligere, at den er kommerciel.

MARCUS WINTHER-JOHN

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

LET YOUR EGO GO Hvis man gerne vil afsætte sine sange, skal man have en lille snak med sit ego først om at skrive sig ind i andres kontekst og prøve at undlade sin egen signatur, erfarer Marcus: ”Når jeg for eksempel co-writer med Tim Christensen eller Mads Langer, skal jeg gå ind på deres banehalvdel og skrive ud fra deres kontekst. På den anden side skal jeg også kunne give dem sparring, så de selv kommer ud over deres faste rammer – de inviterer jo andre ind til at co-write for at få nogle benspænd. De ved godt, hvad de gerne vil have, og derfor bliver deres stil et filter for mine input. Jeg har min egen subjektive smag, når jeg skriver sammen med andre. Derfor drejer det sig om at have en god kreativ situationsfornemmelse i co-writing og kunne slippe sin egen gode idé, hvis andre ikke synes om den.”

MARCUS WINTHER-JOHN • Guitarist og professionel sangskriver • Født i England og kom til Danmark som 12-årig • Spillede guitar og skrev sange i bandet Inside the Whale og er kapelmester for Peter Belli.

• Har skrevet sange til blandt andre: Tim Christensen, Sanne Salomonsen, Michael Learns to Rock, Anna David, Julie Berthelsen, Mads Langer, Christopher, Barbara Moleko, Sys Bjerre, Peter Belli, Julie Berthelsen, Dicte, Ankerstjerne samt udenlandske kunstnere og til X Factor-vindere, Melodi Grand Prix og forskellige film.

NÅR SANGEN SKAL DELES Når man pitcher en færdigskrevet sang til et pladeselskab eller management, skal den være helt færdigproduceret. Derfor er man i sangskrivningsprocessen ofte en eller to sangskrivere og en producer, der sammen færdiggør nummeret. I hiphop, K- og J-pop har produceren en stor del af ansvaret for, hvordan den endelige sang lyder, hvor det i rock er mere oldschool med sangskriveren som afsender. I popsange flyder ansvaret for sangen mere sammen mellem sangskriver og producer.

Og det har en stor betydning for, hvordan man deler nummeret rettighedsmæssigt efterfølgende, fortæller Marcus Winther-John. ”Når man sætter sig ind i et lokale og skriver sange med andre, er det vigtigt, at man kender sin share af det færdige nummer. Jeg plejer at arbejde med, at vi deler sangen lige mellem os. Dvs. hvis vi er to sangskrivere og en producer, får vi en tredjedel hver. I hiphop er det ofte 50 % til produceren og 50 % til sangskriverne. Det vigtigste er, at man, inden nogen forlader lokalet, har en aftale i hus. Når jeg arbejder med internationale sangskrivere, er folk meget direkte om fordelingen. Her gælder det om ikke at stå for hårdt fast og dermed brænde broer, men at være samarbejdsvillig. Så får man meget mere goodwill i forhold til sin share.”

TRE MØNSTEREKSEMPLER PÅ GODE SANGE: 1 “Oh What A World” Rufus Wainwright – Det var sært nok min gode ven Søren Andersen (fra blandt andet Electric Guitars), der spillede dette nummer for mig i et øvelokale, da vi øvede op til min soloturné i 2004/2005. Første gang jeg hørte den, fik jeg tårer i øjnene og gåsehud af bevægelse. Det sker sjældent. Rufus er fantastisk.

2 “Woman” John Lennon – Jeg bliver nødt til at have noget Lennon og/eller McCartney med. Det kunne have været mange numre, men lige i dag blev det denne smukke blå, feelgood-hyldest til kærlighed.

3 “Back In Black” AC/DC – Hard rock og heavy har altid haft en stor plads i mit hjerte. Da jeg var teenager, var min store drøm at flytte til L.A. og være “hair metal rockstar” a la Mötley Crüe og senere Guns’n’Roses. Dette må være det ultimative riffrock-nummer med det ultimative hardrockband!

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at akkord ikke kun er en aflønningsform.

Runa Forsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre musikere, som er medlem af Dansk Musiker Forbund. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Som medlem får du del i overskuddet, når det ikke lige bruges til at sænke priserne eller forbedre dine forsikringer. Og er uheldet ude, er det selvfølgelig os, du ringer til. Men det er i virkeligheden dine kolleger, som kommer dig til undsætning. Meningen er nemlig, at vi dækker ind for hinanden og ikke bare deles om overskuddet, men også om risikoen og regningen. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem.

Gå ind på runa.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 82.

Runa Forsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

18/Odeon

ET HUS FYLDT MED MULIGHEDER Syddansk Musikkonservatorium i Odense har fået et hus beregnet til musik.

Det er langtfra verdens kønneste bygning udefra. Men hvad den ikke har af ydre skønhed, har den til gengæld af indre muligheder.

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

19 AF KAREN BENDIX FOTO: KAREN BENDIX

Odense centrum er ét stort hul. Hvor der før løb en firsporet vej, der adskilte den kommercielle del af byen med H.C Andersen-kvarteret og koncertsalen, er der nu en byggeplads, der de kommende fire år skal sammenføre de to adskilte bydele. For Odense vil gå fra at være en stor by, til at være en storby og vil ud af den gamle saying – ”Der går Odense i den”, som antyder, at man har store planer, men ikke får realiseret dem.

”

Vi kan fra ledelsens side kun opfordre de studerende til at bruge huset og opbygge et miljø, så det bliver et levende hus. Men det er de studerende selv, der skal tage initiativet til aktiviteterne.

CLAUS SKJOLD LARSEN REKTOR FOR SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM

FÆLLES UDØVENDE MILJØ Idéen om at bygge Odeon stammer fra 2004 med Odense Kommunes ambitiøse kulturstrategi og en overordnet vision om at blive ”Danmarks kreative by” med blandt andet et musik- og teaterhus. Allerede dengang var konservatoriet med i planlægningen. Og nu fem rektorer og 13 år senere har konservatoriets nuværende rektor Claus Skjold Larsen glæden af at flytte ind i de nye lyse, rummelige lokaler midt i Odense. ”Vi er virkelig glade for at være her i huset.

Ikke bare fordi vi har fået 50 procent mere plads, 30 procent flere undervisningslokaler, en koncertsal til 200 personer og rum skabt til musik. Men også fordi vi er flyttet sammen med Odense Skuespillerskole, som bor

ÅBENT foyerområde med Byens Scene åbner konservatoriet ud mod byen.

VI SØGER DIG - SÅDAN SØGER DU....

Overvejer du at søge ind på konservatoriet?

Kom til åbent hus på DKDM lørdag 4. november kl. 11-17 Ansøgningsfrist 1. december 2017 kl. 12 Læs mere på www.dkdm.dk

20/Odeon på etagen over. Vi har tidligere været fusioneret med skuespillerne. Men da boede vi hver for sig, og samarbejder havde vanskeligere ved at opstå spontant. Bare på den måned, hvor vi har boet sammen, kan man fornemme samarbejdsmulighederne på kryds og tværs også mellem de studerende og underviserne. Vi kan også se muligheden for at skabe en decideret perfomanceuddannelse, der blander de to uddannelser med musik og performance. Så der kan blomstre et rigtig spændende miljø op, nu da vi bor dør om dør.”

Cellisten og professor Niels Ullner tænker også undervisningen sammen med tiden. ”Der er stor forskel på at være musiker og skuespiller. Skuespillerne arbejder meget sammen, bruger deres kroppe og fylder rigtig meget, bare de kommer ind i et rum.

Musikerne sidder mere alene og øver, før de kommer ud og optræder for andre mennesker. Det er to modsatrettede metoder. Men det kan de hver især lære noget af. For eksempel kan musikerne måske blive inspireret af skuespillernes tilgang til samarbejde, og vi kan bruge deres performancetilgang i undervisningen af de studerende.”

KONSERVATORIETS Koncertsal har plads til ca. 200 publikummer.

ET SYMFONIORKESTER TIL NABO Ud over skuespillerskolen er konservatoriet også flyttet dør om dør med Odense Symfoniorkester. Samarbejdet mellem symfoniorkestret og konservatoriet er allerede godt kørende. Og også her er der rigtig mange nye muligheder for at udbygge samarbejdet. ”Vi har i nogle år samarbejdet med symfoniorkestret om såkaldte stunt-konkurrencer, hvor konservatoriestuderende øver sig i en auditionsituation foran en professionel jury ad to omgange og får feedback på deres performance. Vi har også en mentorordning, hvor de studerende får gode råd om alt fra det musikfaglige til påklædning fra orkestermusikerne. Og derudover har vi et samarbejde, hvor de studerende er praktikanter i orkestret og sidder ind ved prøver.

Der er masser af muligheder for at udbygge samarbejdet yderligere, nu da vi er naboer,” fortæller Niels Ullner, som selv er orkestermusiker i Malmø.

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

OPGANG mellem musikkonservatoriet og skuespillerskolen.

”Nogle af symfoniorkestrets kammermusikkoncerter bliver afholdt i vores nye koncertsal, så sammen har vi mulighed for at være meget mere fleksible med hensyn til brug af sale, lokaler og samarbejdsmuligheder,” tilføjer Claus Skjold Larsen.

FLEKSIBLE FACILITETER Ser man bygningen udefra, er det ikke arkitekturen af C.F. Møller, der springer i øjnene. Men når man kommer ind i den lyse rummelige foyer, åbner de syv forskudte

etager sig fra stueplan og opad, som plateauer. Konservatoriet er placeret i tredje sals højde i det nye byggeri, og deler fjerde sal med skuespillerskolen.

Alle lokaler er lavet til både at kunne bruges til øvelokaler og undervisningslokaler, fortæller Claus Skjold Larsen, der viser rundt. ”Vi har valgt ikke at have deciderede øvebokse, da de kun kan bruges som soloøvelokaler. I stedet kan alle vores lokaler, store som små, bruges til både solo- og ensembleøvning og til både rytmisk og klas-

sisk musik,” fortæller han og peger på de sorte lydgardiner, der hænger i hvert lokale og kan trækkes til og fra, afhængigt af hvad der spilles, og om lyden skal dæmpes eller være klar. ”Det er en af verdens førende akustikere, Anders Gade, der har anbefalet gardinerne, da det er et supergodt, enkelt og fleksibelt system. Derudover er alle lokaler bygget som boks i en boks, så der er et mellemrum med luft, der gør lokalerne lydtætte. Og så har han sørget for, at en af væggene i hvert lokale er bølget, så lyden ikke bliver slået hårdt mellem to flade vægge. Og lyden er fremragende, mener både undervisere og de studerende.”

Ud over gode undervisnings- og øvelokaler er der to studier, hvor det ene er koblet til konservatoriets koncertsal og flere af de større lokaler med webcam og mikrofoner, så der kan indspilles fra rundtom i huset.

ved 10.000 streaminger tjener du 320 kr ved bare 100 CD’er tjener du min. 7.000 kr (ved en udsalgspris på 100,- kr)

Vil du også gerne tjene lidt mere?

Ved bestilling med koden ”musikeren” får du 10% på din næste produktion.

Din produktion er vigtig for os, vi leverer høj kvalitet, super service og til tiden.

Som de eneste i Danmark, kan vi producere op til 500 CD’er i jewelcase med booklet og inlay indenfor 6 timer.

ÅBENT DET MESTE AF DØGNET Hjertet på konservatorieetagen er kantinen, som også skuespillerskolen benytter. Her er plads til at mødes og skabe et miljø de studerende imellem. Og det glæder Claus Skjold Larsen sig til. ”Vi kan fra ledelsens side kun opfordre de studerende til at bruge huset og opbygge et miljø, så det bliver et levende hus.

Men det er de studerende selv, der skal tage initiativet til aktiviteterne. Vi har for eksempel haft en soiré i sidste uge. Og hvor der tidligere kom 15-20 publikummer udefra i det gamle konservatorium, kom der knap 60 publikummer denne gang. Det er jo med til at give de studerende blod på tanden til at skabe forskellige aktiviteter og synliggøre dem for byen.”

Også foyerområdet kan være med til at åbne konservatoriet ud mod byen. Med en café med fredagsfællesspisning og mulighed for mindre koncerter på Byens Scene, er det blot et spørgsmål om at slippe fantasien løs og få formidlet og synliggjort soiréer, matineer, koncerter, forestillinger og andre musikalske aktiviteter – så sørger Odeons beliggenhed og åbne døre for resten.

Fakta: • Odeon er tegnet af C.F. Møller og ligger som første del af det nye kvarter på den tidligere firesporede vej Thomas B. Thrigesgade.

• Ud over Syddansk Musikkonservatorium og Odense Skuespiller- skole rummer huset også ungdomsboliger, detailhandel, kongres-

•

•

center, to teatersale, konservatoriets koncertsal med plads til cirka 200 og kongressalen, til cirka 1.800 publikummer. Derudover er der Byens Scene placeret som en rund træforhøjning i foyeren. I foyeren er også en stor café, der har åbent hele dagen.

Som nærmeste nabo ligger Odense Koncerthus, hvor Odense Symfoniorkester bor.

Anders Gade er en af verdens førende akustikere, og er ørerne bag lyden i både øvelokaler, undervisningslokaler og koncertsale.

Dansk kvalitet og håndværk siden 1974

Vi laver alt indenfor: • • • • • •

CD/DVD/Blu-Ray / USB Vinyl / Kassettebånd Audio-mastering af CD og Vinyl DVD authoring Tryksager Grafisk opsætning

+

22/Dagbogen

DR BIG BAND blev omdøbt til Danish Radio BrassBand ved åbningsparaden til Tokyo Jazzfestival.

DR BIGBAND I JAPAN DR Bigband tog i september til Tokyo, hvor de spillede ved Tokyo Jazzfestival og var husband ved en koncert om jazzens historie med blandt andre Lee Konitz, Lee Ritenour og Cory Henry.

Trommeslager og tillidsrepræsentant Søren Frost skrev dagbog fra rejsen.

AF SØREN FROST FOTO: NICOLAS KOCH FUTTRUP

1/9-17: Vi lander i Narita Airport, Tokyo efter 10 1/2 times flyvning og bliver kørt 1 1/2 time til vores hotel ved Shibuya Station, Tokyos travleste, og den kendte fodgængerovergang, man altid ser på film. Der menes at passere op mod 1.000 mennesker hver gang, der skiftes fra rødt til grønt. Vi har fri resten af dagen, og folk rykker straks ud og gør forskelligt. Jeg havde selv sat Steve Gadd i stævne på klubben Blue Note Tokyo, hvor han skal spille med Chick Corea. Jeg går derhen og mødes med MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

min Yamaha-ven Danny og bliver straks ført om backstage og hilser på Steve og bandet.

Bliver hængende og hører begge sæt, forrygende koncert, og godt træt går jeg tilbage til hotellet ved midnat.

TROMMESLAGER Søren Frost med Steve Gadd og Chick Corea i Tokyo.

2/9-17: Første prøve med vores japanske dirigent og arrangør, Miho Hazama, som skal stå for vores store koncert på Tokyo Jazz Festival.

Bliver hentet på hotellet klokken 14, og så ellers prøve med diverse kunstnere til 23.30.

Vi skal være husband for en gennemgang af jazzens historie fra 1917 til nu, så det er et meget varieret program. Prøven forløber meget fint, med besøg af kunstnere, som vi skal akkompagnere til koncerten søndag.

Treme Brass Band fra New Orleans, en noget rusten Lee Konitz, som var med på Miles ‘Birth Of The Cool’ i 1949. Han er gammel, men får da efterhånden spillet sig lidt op, takket være Henrik Gunde ved pianoet. Der er

23 også et par dansere, som skal danse swing til ‘Sing Sing Sing’ samt en japansk ‘freejazz’-pianist, Yosuke Yamashita, som er superfed.

De øvrige solister dukker først op til generalprøve søndag. Efter endt prøve er der mad, før vi skal lave en gennemspilning i koncertsalen, med videoindslag, og naturligvis en masse tv-kameraer, da koncerten bliver optaget til senere visning i japansk tv.

00.15 lander jeg på puden, rimelig bombet, men glad og fattet, da alt ser ud til at fungere optimalt.

3/9-17: Vi hentes af bus kl. 9.30 for at køre et par gange rundt om vores hotel, da vi skal spille koncert på Shibuya Station, som et led i festivalen og Tokyo Jazz Weekend. Vi spiller Vincent Nilssons ‘Spirituals’, et repertoire, vi har indspillet og turneret med i Danmark, så det er til at gå til. Koncerten går fantastisk, og publikum er utrolig glade for musikken. Så en hurtig lunch, for derefter at være Danish Radio Brass Band til en åbningsceremoni af festivalen med borgmesteren, brandchefen og politichefen. Ud over os medvirker Treme Brass Band samt nogle lokale tv-superstjerne-tøjdyr, en meget mærkelig oplevelse – men utrolig sjov og hyggelig. Tre parader og en lille koncert senere er klokken blevet 18, og vi har været i gang siden 9.30 i 30 graders varme. Så en lille nap på hotellet og så ud at spise ramen, japansk nudelsuppe, og for mit vedkommende lige en tur i HMV og så på hovedet i seng.

4/9-17: Det er den store dag i dag, jazzens juleaften, og vi bliver hentet klokken 08.40 på hotellet. Jeg har sovet godt og føler mig klar. Det er en stor ting, og jeg har glædet mig meget. Vi ankommer til den store koncertsal og løber direkte ind i Lee Ritenour, som vi skal spille med. Men først er det den japanske trompetist Terumasa Hino, en frisk spirrevip, som kan spille meget hurtigt og højt. Da vi har spillet ‘Night In Tunesia’ igennem, udbryder han: ‘You sound fantastic, I’m used to play with Japanese big bands, this is great’ og så et kæmpe smil og lidt tapdancing. Derefter er det så Ritenour. Fantastisk

“DET var fantastisk at skulle spille med en af sine gamle helte, han er supersød, spiller fedt og er ovenud begejstret for orkestret, skriver Søren Frost, efter DR Big Band spillede med guitaristen Lee Ritenour.

at skulle spille med en af sine gamle helte, han er supersød, spiller fedt og er ovenud begejstret for orkestret. Sidst Cory Henry, fed keyboardist fra New York, som er sidste mand ved koncerten og skal spille ‘When The Saints’ med vocoder og lang moog-solo.

Totalt fedt, han digger også orkestret, og vi er nu klar til 1 1/2 times pause og så den store koncert.

12.30 starter vi, og jeg må da indrømme, at jeg er en smule spændt, 3.500 publikummer og tv-kameraer overalt, men det korte af det lange er, at koncerten går over al forventning, og alle er glade — men vi er også fede!

Efter endt koncert 80 minutter senere spiser jeg en let frokost, drikker en halv øl og går hen på hotellet og slapper af en times tid.

Efterfølgende et par pladebutikker, ramen, og så på spillestedet www, hvor Cory Henry & The Funk Aposthles spiller fed gammeldags funk.

Det bliver til lidt bigband-udhæng og senere jam på ‘The Club’, hvor Cory og hans gang jammer med folk fra Harvey Masons band, som har spillet på Blue Note. Harvey hang i baren, men jeg fik da en sludder med ham, legendarisk. En forrygende tur er slut. Og er der et bigband i verden, som kan løfte denne opgave, tør jeg godt sige, at vi vel er et af de tre i verden, som kan spille alle stilarter, fra 2nd Line, over swing, bebop, freejazz og funk, så det hele lyder fedt og autentisk. Tak til Tokyo Jazz Festival for at invitere os og tro på os.

DR BIG BAND BESTÅR AF 19 musikere og er et fyrtårn på den danske og europæiske jazzscene.

De leverer den ægte, amerikanske bigband-lyd med sit eget nordiske twist. De var hyret som husorkester til Japan Jazzfestival, fordi de kan spille stort set alle genrer inden for jazzen.

Rejsen til Japan var betalt af eksterne sponsorer og fonde – ikke af DR.

DR BIG BAND: Cond: Miho Hazama Trps: Erik Eilertsen, Marius Haltli, Thomas Kjærgård, Mads LaCour, Bjarke Nikolaisen Trbs: Vincent Nilsson, Steen Hansen, Kevin Christensen, Annette Saxe, Jakob Munck Saxes: Peter Fuglsang, Nicolai Schultz, Michael Bladt, Karl-Martin Almqvist, Jan Harbeck Rhythm: Mads Kjølby, Henrik Gunde, Kaspar Vadsholt, Søren Frost, Eliel Lazo

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

24/Elektronisk musik DET elektroniske musikmiljø er blevet undersøgt. Rapportens data kan hjælpe miljøet med at få hul igennem til privat og offentlig støtte, mener undersøgelsesansvarlig Ingeborg Okkels.

ELEKTRONISK MUSIK

HAR FÅET ET NYT POLITISK REDSKAB En ny undersøgelse har kortlagt det elektroniske musikmiljø i Danmark i håb om at støtte og løfte miljøet. Undersøgelsens resultater skal nu fungere som et politisk redskab for miljøet.

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

25 AF ANINE FUGLESANG FOTO: FLEMMING BO JENSEN

E

ectronica, techno, house, drone, noise, footwork, kraut, ambient, new wave, trance og dubstep. Og så videre. Med 166 forskellige subgenrer er der tale om en stærk og levende scene inden for elektronisk musik i Danmark. Men hvad er de største udfordringer, når det gælder det elektroniske musikmiljø i dag, og hvad gemmer der sig af behov, når man dykker ned i miljøet?

Det satte foreningen Strøm og Roskilde Festival sig for at finde ud af i 2015. Nu, to år senere, ligger en 205 siders tung rapport klar, der blev lanceret i midten af september.

En rapport, der har haft fokus på aktørerne, ikke publikum.

Rapporten, der har til formål at støtte og løfte miljøet, og som er den første af sin slags i Danmark, er tænkt som et politisk redskab, som miljøet kan bruge aktivt som argument eller bevis. For eksempel når de vil søge penge hos fonde eller kommunen, eller hvis nogle aktører ønsker at starte et nyt spillested eller en ny elektronisk musikfestival. Det fortalte undersøgelseschef Ingeborg Okkels, da rapporten blev lanceret i København og Aarhus i september. ”Lad os sige, at en aktør ønsker at starte et spillested, men har svært ved at overbevise kommunen om spillestedets værdi for lokalområdet. Så kan de hive rapporten frem og dokumentere med data, at der er behov for et spillested i netop dét område, fordi der er mange elektroniske musikere i netop den kommune.”

Ingeborg Okkels håber også, at rapportens data kan hjælpe miljøet med at få hul igennem til privat og offentlig støtte. Undersøgelsen belyser en række udfordringer, miljøet kæmper med, og her er økonomisk støtte en af dem. Ifølge Ingeborg Okkels skyldes det en kommunikationsbrist mellem miljøet og støttegivere.

RAPPORTEN PÅ TOUR Den problematik kan Frederik Birket-Smith, direktør i Foreningen Strøm og en af initia-

tivtagerne til undersøgelsen, nikke genkendende til. ”Miljøet har aldrig været gode til at fortælle om deres succeser, og mange lever med en naiv eller romantisk tankegang om, at man bare skal passe sig selv. Derfor kan scenen være svær at tyde og tolke,” fortæller han og understreger, at Strøm vil gøre deres for, at rapporten ikke bliver glemt af aktørerne.

Strøm har netop indgået en fireårig rammeaftale med Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Statens Kunstfond, der går ud på, at Strøm skal udvikle og udbrede kendskabet til elektronisk musik i hele landet. Og her vil de konkret tage afsæt i undersøgelsen.

“ Vi viser her, at man kan kortlægge et miljø, starte en diskussion og hæve det til et politisk niveau, og det vil være oplagt for andre miljøer at gå samme vej.”

THOMAS SØNDERBY JEPSEN, BOOKER PÅ ROSKILDE FESTIVAL

”Nu har vi nogle meget konkrete handlingspunkter, vi kan følge, fordi vi ved, at det er dem, der bliver efterspurgt. Nu handler det ikke blot om, hvad jeg eller nogle kuratorer ønsker. Det er tværtimod nationalt forankret i, at miljøet ønsker hjælp til nogle konkrete ting.”

Udsprunget af undersøgelsen og som led i at hjælpe miljøet til en mere professionaliseret og struktureret fremtid, hvor aktører kan mødes og dele erfaringer, er den nye forening Elektronisk Musik Danmark (EMD) blevet etableret. I november vil foreningen tage rapporten under armen og besøge otte byer rundt i landet, hvor de vil præsentere

undersøgelsens resultater og afholde workshops i, hvordan miljøet kan bruge resultaterne som et politisk redskab.

TIL INSPIRATION FOR ANDRE MILJØER Bag undersøgelsen står også Roskilde Festival, der er med for at underbygge deres interesse for elektronisk musik. Fordi festivalen ikke er en nichefestival som Strøm og Distortion, kan der være mange, der glemmer, at Roskilde også sætter fokus på elektronisk musik, blandt andet på Countdown-scenen og Apollo. Det fortæller Thomas Sønderby Jepsen, booker på Roskilde Festival. ”Vores håb er, at de elektroniske artister i højere grad vil tænke på os som en festival, der præsenterer elektronisk musik. Og fordi vi er med, er der forhåbentlig mange, som vil bruge rapporten til at søge fonde og dermed bruge vores brand, som forhåbentlig kan være en hjælp.”

Thomas Sønderby Jepsen er glad for, at de har undersøgt miljøet i hele Danmark, og håber, at det store arbejde kan inspirere andre miljøer til at gå samme vej. ”Vi viser her, at man kan kortlægge et miljø, starte en diskussion og hæve det til et politisk niveau, og det vil være oplagt for andre miljøer at gå samme vej,” slutter han.

FAKTA • 1.653 respondenter har deltaget i undersøgelsen, der er endt ud i en 205 siders rapport med formålet at kortlæg- ge det elektroniske musikmiljø i Danmark.

• Ud af de deltagende respondenter var 88 procent mænd og 12 procent kvinder.

• Elektronisk Musik Danmark turnere landet rundt og fortæller om, hvordan rapporten bruges som politisk redskab. Se tid og sted på Elektronisk Musik Danmark på Facebook.

• Læs rapporten på www.stromcph.dk

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

26/Musikskole af musikskolelærerne, da de skal varetage anderledes undervisning, end de er vant til.

Samtidig er det relevant at påpege, at mange af rapportens anbefalinger er ting, som man allerede er ved at implementere i undervisningen, og at resultaterne af disse tiltag først kommer til at vise sig over tid.

EFTERUDDANNELSE TIL MUSIKSKOLELÆRERNE

MUSIKSKOLE TÆNKETANKEN Et godt tidsbillede AF PETRINE JØRGENSEN FOTO: DAS BÜRO

Kulturmødet Mors lagde den 25. august 2017 rammerne for offentliggørelsen af musikskoletænketankens rapport, som blev søsat af tidligere kulturminister Bertel Haarder.

Tænketanken havde til formål at danne et overblik over musikskoleområdet og udpege de væsentligste udfordringer, som musikskolerne står over for de kommende år.

Rapporten er bygget op ved, at den første del beskriver tænketankens iagttagelser om musikskolernes økonomi, aktiviteter og elevsammensætning samt musiklærernes kompetencer, hvor anden del bruger disse iagttagelser til at udvikle i alt 11 indsatsomMUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

råder/anbefalinger.

Overordnet giver rapporten et positivt tidsbillede af, hvor musikskolerne står på nuværende tidspunkt. Særligt tre anbefalinger hænger sammen og er relevante at zoome nærmere ind på: • Nye læringsmiljøer og fleksible under- visningsformer.

• Stærkt samarbejde med folkeskole og dagtilbud.

• Musikskolelæreres kompetencer og

uddannelse.

RELEVANTE ANBEFALINGER De ovenstående tre anbefalinger hænger særligt sammen, da det stærke samarbejde med folkeskole og dagtilbud helt naturligt kræver nye kompetencer og uddannelse

Først og fremmest kræver det en anden form for undervisning og klasserumsledelse, når musikskolelærerne skal undervise store folkeskoleklasser i musikundervisning. Musikskolelærerne er normalt vant til én til én-undervisning eller bandundervisning, og de kan derfor blive udfordret i klasserumsledelse.

De nye samarbejder mellem folkeskolerne og musikskolerne kræver, at musikskolelærerne i højere grad rustes til klasserumsledelse og mere fleksible undervisningsformer. Det er derfor positivt, at rapporten anbefaler efteruddannelse eller mere uddannelse til musikskolelærerne på disse punkter.

MUSIKSKOLELÆRERNES KOMPETENCER Samtidig er det værd at bemærke, at det ikke er indsamlet i rapporten, hvilke kompetencer musikskolelærerne allerede besidder.

Tænketanken foreslår, at der lægges vægt på nye, digitale læringsformer og læring i skabende musik, da det vil imødekomme både nuværende og potentielle musikskoleelevers efterspørgsel. Dette er en positiv idé, da børn og unge i dag orienterer sig på en anden måde i forhold til musikken. Denne form for digital undervisning vil derfor være med til at åbne for en ny gruppe af børn, som ønsker at skabe (rytmisk) musik sammen snarere end at øve færdigheder på diverse instrumenter.

Og det binder sig ligeledes til indsatsområdet om mangfoldighed, når der fokuseres på nye læringsmiljøer og undervisningsformer.

Det er problematisk, at man blot anbefaler, at musikskolelærerne, til denne form for undervisning, har brug for nye kompetencer. Blandt andet fordi der ikke er indsamlet nogen form for indsigt i de kompetencer, som musikskolelærerne allerede besidder.

27 2. næstformand i DMF’s bestyrelse og musikskolelærer Henrik Jansberg siger: ”Det er positivt, at der opfordres til at lægge mere arbejde i opkvalificeringen af lærerne, men jeg vil opfordre til, at man begynder med at udnytte de kompetencer, som allerede er til stede i musikskolerne. Mange af lærerne er både udøvende musikere, komponister, kapelmestre osv. De har erfaring med koncerter, lydoptagelse, komposition, improvisation, livelyd og film. For ikke at tale om formidlings- og it-kompetencer.”

Rapporten mangler derfor at kortlægge de allerede eksisterende kompetencer hos musikskolelærerne, før man kan vurdere, hvilke nye kompetencer der helt præcis skal tilføres.

POLITISK ARBEJDE MED RAPPORTEN Sluttelig har kulturminister Mette Bock meldt ud, at Kulturministeriet ønsker at arbejde vi-

dere med rapportens anbefalinger. Særligt påpegede kulturministeren på Kulturmødet, at hun i højere grad ønskede et større samarbejde mellem musikskolerne og folkeskolerne.

Rapporten understreger også, at der er behov for et løft i dette samarbejde, men at initiativet ofte er lavt hos folkeskolerne. Derudover påpeger rapporten, at folkeskole- og musikskolesamarbejdet fungerer bedst, når kommunerne prioriterer dette både politisk og økonomisk.

Det er derfor en positiv udmelding, hvis kulturministeren ønsker, at folkeskolerne og kommunerne skal opprioritere dette samarbejde. Og det bliver interessant at se, hvad det videre arbejde med anbefalingerne bliver. Hertil er forhåbningen, at kulturministeriet vil huske at inddrage musiklærernes allerede eksisterende kompetencer, før der igangsættes nye initiativer på området.

K KONFERENCE I

IS MUSIKPÆDAGOG

AUGUST 2017

WWW.KUM.DK

MUSIKSKOLERNE I DANMARK

MUSIKSKOLETÆNKETANKENS RAPPORT

TÆNKETANKEN foreslår blandt andet, at der lægges vægt på nye, digitale læringsformer og læring i skabende musik, da det vil imødekomme både nuværende og potentielle musikskoleelevers efterspørgsel.

ESBJERG

GRA DELT TIS AGEL S

E

OPLEV:

4. JANUAR:

5. JANUAR:

Peter Bruun Jeppe Just Christensen Mogens Christensen Dorothy Conaghan Henrik Goldschmidt Finn Holst Henriette Klitnæs Anders Møller Kirsten Nielsen Else Marie Okkels Kirsten Juul Seidenfaden Søren Østergaard

MULIGHEDER I DEN ÅBNE SKOLE

DEN UNDERVISENDE KUNSTNER

Fælles inspiration, refleksion og videndeling med fokus på bl.a.: • • •

Muligheder i den åbne skole Musikundervisning på tværs af professioner, kunstarter og genrer Kreativitet og skabende processer i musikundervisningen

LMELD DIG PÅ: LÆS MERE OG TI ING.SDMK.DK MUSIKALSKLAER

TEMA KV17

MUSIK I KOMMUNALVALGET

2017 Kunst og kultur er ikke de hotteste emner i kommunalvalget. Alligevel spiller det en væsentlig rolle i kommunerne, da et aktivt kulturliv er med til at tiltrække tilflyttere og fastholde ressourcestærke borgere og ildsjæle. MUSIKEREN har talt med en lang række kommuner landet over om deres prioritering af musik og kultur.

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

29 AF MARTIN BLOM HANSEN

Kunsten at måle effekten af kunsten Kultur bliver ofte målt i kroner og ører, når det bliver en del af en kommunal valgkamp. Men hvordan måler man effekten på kulturen?

Det undersøger forsker Carina Ren, lektor på Aalborg Universitet.

S

elv om kultur og kunst ikke er det, der fylder mest i en kommunal valgkamp, spiller kulturtilbuddene en væsentlig rolle i kommunerne. Musikskole, museer, koncerter, teater og fritidstilbud inden for kunst og kultur er med til at definere en kommune og skabe en fortælling om byen og kommunen. Men hvordan måler man, om kulturkronerne er givet godt ud? Der er behov for at finde nye redskaber til at måle effekten af kultursatsninger, mener forsker Carina Ren, lektor på Aalborg Universitet, Institut for Kultur og Globale Studier, afdelingen i København. ”Groft sagt har man i den ene ende begrebet værdi, altså noget, der handler om kroner og ører, noget omsætteligt. Og i den anden ende har vi de mere bløde værdier som dannelse og så videre. Den evige diskussion er, om kulturen er noget, der er med til at skabe værdi, eller noget, der er med til at skabe værdier,” forklarer Carina Ren.

VÆRDISKABELSE ER FORSKELLIG Samtidig er der forskellige forståelser af, hvad kultur er, påpeger hun. ”Nogle vil sige, at kultur er en integreret del af det hele. Og så er der det synspunkt, at kultur er flødeskum, som vi kan skære fra, hvis der er lavvande i kassen.” ”I forhold til kommunalpolitiske overvejelser er det sjældent, at det kun handler om kroner og ører. Men naturligvis er der de politiske og økonomiske realiteter, hvor man bliver nødt til at argumentere for, hvorfor det er vigtigt at investere i musikskoler, eller hvad det nu kan være,” siger Carina Ren. Hun mener, at der har været meget fokus på måleredskaber, der er en slags ’one size fits all’. ”Men det er svært at finde måleredskaber, der kan bruges til både museer, musikskoler, spillesteder, børnehaver med mere. Man skal i højere grad sige: Hvad er særkende ved det musiske område, er der nogle redskaber eller måder at måle på, der er særligt velegnede her?

Værdiskabelsen er meget forskellig,” siger Carina Ren.

THY BANDET Jonah Blackschmith er nogle af de kunstnere, der har sat Thy på verdenskortet. (Pressefoto).

AF MARTIN BLOM HANSEN

Thisted tør satse på kultur I Thy bakker kommunen op om græsrødder og foreninger og har scoret et regionalt spillested.

D

et danske band Jonah Blacksmith fejrer store triumfer både herhjemme og i udlandet. Indierocken går hånd i hånd med bandets selvfortælling, hvor de igen og igen understreger: Vi kommer fra Thy, og vi er stolte af vores rødder.

Bandet kommer fra en egn i landet, hvor identiteten har det ganske udmærket, hvor naturpark Thy og Vesterhavet er en del af dna’et, hvor Klitmøller og ”Cold Hawaii” skaber hype blandt outdoor-hipstere, og hvor betingelserne for et levende kulturliv er gunstige.

På musikområdet er der godt gang i foreningslivet med musikforeninger og arrangører. Thy Rock, Alive Festival, Rytmus, Jazz i Thy og stribevis af andre foreninger har været med til at skabe historien om ”det vilde vest” i Thy. Ikke mindst formår de mange foreninger at arbejde godt sammen, og med hjælp fra kulturforvaltningen i Thisted Kommune fik de sidste år sendt en ansøgning af sted om at etablere et regionalt spillested. Det gav pote, og fra 2017 og fire år frem er Spillestedet Thy et af landets i alt 19 regionale spillesteder.

DET ER THY, DER ER SPILLESTEDET Men det er ikke et helt almindeligt et af slagsen, fortæller Ove NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

TEMA KV17

Hegnhøj, formand for bestyrelsen i Spillestedet Thy og formand for foreningen Jazz i Thy. ”Det er en anden type regionalt spillested end det, man normalt kender fra andre byer, hvor man har et etableret hus, der så er spillestedet. Vores er specielt i den forstand, at det regionale spillested er en paraply over mange foreninger. Det vil sige, at musikken bliver leveret alle steder i Thy. Ikke kun i ét bestemt hus, men også ude i landsbyerne.

Det er Thy, der er spillestedet,” siger Ove Hegnhøj.

I alt 14 foreninger står bag Spillestedet Thy. Kontoret befinder sig i kultur- og medborgerhuset Plantagehuset, som har eksisteret siden 1981, og hvor en stor del af Spillestedet Thys koncerter finder sted. Men

netop det med at sprede koncerterne ud både geografisk og genremæssigt har vist sig at være en god idé. ”Der kan godt være fredage og lørdage, hvor der er dobbelt op med koncerter. Men det gør ikke noget, for man kan godt gå til rock i Sydthy og jazz i Nordthy samme aften.

Vi har opdaget, at der er et større behov for musik, end vi troede. Flere slukker for fjernsynet og går ud og hører musik,” siger Ove Hegnhøj.

FREMSKUDT FORVALTNING Han sender ros i retning af kommunen og mener, at de i Thisted har en ”vaks kommune, der ved, at man skal satse på kulturpolitik”.

Anne Louise Erichsen, kultur- og fritidschef i Thisted Kommune, fortæller, at

kommunen i det praktiske samarbejde med foreninger og kulturaktører har det, hun kalder fremskudt forvaltning. ”Vi lægger meget vægt på at samarbejde på tværs og at skabe en ramme omkring kulturen. Den kommunale andel er netop rammerne, og så forsøger vi, afhængigt af hvilke aktører der er tale om, at imødekomme ønsker om støtte og facilitering. For eksempel Spillestedet Thy, hvor vi understøtter mødeaktiviteter, indkalder til møder, hjælper med mødereferater og så videre, så fagfolkene har så optimale betingelser som muligt. De rytmiske foreninger har haft ekspertisen i årevis, og de skal kunne koncentrere sig om kerneopgaven,” siger Anne Louise Erichsen og pointerer, at vækstlaget og det selvorganiserede skal have det godt.

AF MARTIN BLOM HANSEN

Orkestersamarbejder i Viborg Viborg vil være europæisk animationshovedstad og satser desuden på musikken på en ny måde ved at indgå et fireårigt samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester.

H

istorien om Danmarks Underholdningsorkester er næppe fremmed for dette fagblads læsere. I 2014 besluttede DR at lukke DR Underholdningsorkestret, som derefter takket været ihærdige kræfter og solid opbakning transformerede sig til Danmarks Underholdningsorkester.

I dag overlever orkestret især via fondsstøtte, og nu bidrager Viborg Kommune til orkestrets fortsatte eksistens. Orkestret har nemlig indgået en fireårig aftale med Viborg Kommune fra 2018. Aftalen, der koster kommunen 1,5 millioner kroner årligt i de fire år, bringer Danmarks Underholdningsorkester ud til mange forskellige publikumMUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

mer i Viborg, og ikke mindst folkeskolerne vil få glæde af det store professionelle orkester.

Orkestret vil fortsat have base i København, men får med aftalen i Viborg en ekstra base. ”Vi er rigtig glade for at få en satellit i Viborg, og vi ser frem til blandt andet at få musikken ud i folkeskolen. Jeg håber, partnerskabet bliver et eksempel for andre kommuner og kunstnere, så vi kan få mere musik og kunst ud blandt folk,” har Andres Vetö, direktør i Danmarks Underholdningsorkester, udtalt til dr.dk.

TEGNEFILM OG JAZZKOMPOSITION Samarbejdet mellem Viborg Kommune og Danmarks Underholdningsorkester er unikt

”

Samarbejdet mellem Viborg Kommune og Danmarks Underholdningsorkester er unikt og er en aktuel tilføjelse til den kulturstrategi, som Viborg Kommune i øvrigt navigerer efter.

STEEN LINDGAARD KULTURCHEF I VIBORG KOMMUNE

31

VIBORG

DANMARKS Underholdningsorkester har indgået en firårig aftale med Viborg Kommune.(Foto: Nikolaj Lund).

og er en aktuel tilføjelse til den kulturstrategi, som Viborg Kommune i øvrigt navigerer efter, forklarer Steen Lindgaard, kulturchef i Viborg Kommune. Men kommunen er dog ikke ukendt med samarbejde med et stort orkester. De seneste tre år har Aarhus Jazz Orchestra været husorkester i Viborg Kommune, og det har betydet koncerter, samarbejde med folkeskoler og kulturinstitutioner i kommunen. ”Vi kan se, at vi har haft succes med samarbejdet. Aarhus Jazz Orchestra har været lydhøre over for, hvad der er vores interesser og behov. Det er omsat til projekter både i børnehøjde og større kunstneriske produktioner. For eksempel det aktuelle værk Solar Walks, som forener orkestrets force med den force, Viborg har med animation,” siger Steen Lindgaard.

Solar Walks er et samarbejde mellem Aarhus Jazz Orchestra og The Animation Workshop, som er videncenter og uddan-

nelsessted for animation og grafisk historiefortælling. Solar Walks blev opført i forbindelse med Viborg Animation Festival, der fandt sted sidst i september i år.

KULTURHOVEDSTAD HAR GAVNET DET REGIONALE SAMARBEJDE ”Animations-indsatsen er en del af Viborg Kommunes udviklingsstrategi. Vi satser på at gøre Viborg kendt som europæisk animationshovedstad,” siger Steen Lindgaard.

The Animation Workshop er på finansloven, og det giver dermed ekstra statsmidler til kulturområdet i Viborg. ”Kulturstrategi 2017-2020” i Viborg har ifølge Steen Lindgaard desuden betydet en ekstra halv million kroner årligt til kulturområdet. Her satser man på musik- og kulturskole, spillested, foreninger, samarbejde med private aktører og erhvervsliv, festivaler som rockfestivalen Vibstok, den årlige kulturuge kaldet Snapstinget og andre større events.

Det er dog ikke store ”barmarks-koncerter”, Viborg satser på, understreger Steen Lindgaard, men i højere grad begivenheder og initiativer på baggrund af partnerskaber og samarbejde.

Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017, der strækker sig langt ud i det midtjyske og omfatter aktiviteter i hele regionen, har været med til at øge den regionale bevidsthed på det kulturelle område, mener han. ”Vi er blevet bedre til at samarbejde og se hinandens potentialer. Man kan jo zoome ud i et regionalt eller nationalt perspektiv: Viborg har nogle spidskompetencer på animationsområdet. Og for at vende tilbage til Aarhus Jazz Orchestra: De har en spidskompetence inden for moderne rytmisk kompositionsmusik. Der skal være nogen, der kan give os kunstoplevelser på et højt niveau. Det bakker vi op om, og det er i et regionalt perspektiv vigtigt, at vi har et orkester som Aarhus Jazz Orchestra,” siger Steen Lindgaard.

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

TEMA KV17 AF KAREN BENDIX

Kulturen skal komme nedefra I Hjørring Kommune er man enige om, at musik og kultur har en stor betydning for den lokale sammenhængskraft og for at gøre kommunen attraktiv for tilflyttere. Men det gør ikke kulturen til et vigtigt emne i valgkampen.

HJØRRING

”I HJØRRING KOMMUNE kommer initiativerne til kultur- og musikmiljøet nedefra. Vores vision om, at alle børn skal have musikundervisning, fra de er fire år, er groet nedefra og udviklet mellem folkeskolerne og musikskolen,” fortæller leder af Den Musiske Skole i Hjørring, Christian Larsen (Foto: Hjørring Musiske Skole).

D

et er ikke mange måneder siden, Hjørring Kommune kom på landkortet med en vision om at tilbyde alle børn fra fire år og frem til mellemtrinnet musikundervisning. Visionen er dog ikke fremlagt af lokale politikere, men af det kommunale skolesystem, repræsenteret ved Hjørring Musiske Skole, der er kommunens eneste musikinstitution, og derfor centrum for de musikalske aktiviteter i Hjørring. ”I Hjørring Kommune kommer initiativerne til kultur- og musikmiljøet nedefra. Vores vision om, at alle børn skal have musikundervisning, fra de er fire år, er groet nedefra og udviklet mellem folkeskolerne og musikskolen. Der er ikke kommet ekstra penge fra kommunen til at udføre det.

Men vi har haft politikernes opbakning og MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

’velsignelse’ til at gennemføre det i hele kommunen. Det betyder for eksempel, at vi underviser i musik rundtom på skolerne, hvor børnene får lov til at gå fra en time for at følge deres instrumentundervisning, ligesom man gør det i eksempelvis Finland.

Det kan vi gøre, fordi vi ved, at undervisning i udøvende musik kan bruges til at opfylde andre læringsmål som dannelse, trivsel og læring i skolen generelt. Og det har vores kommunalpolitikere bakket op om,” fortæller leder af Den Musiske Skole i Hjørring, Christian Larsen.

BESPARELSER MEN IKKE FLERE PENGE Da Hjørring over fire år skulle spare 160 millioner kroner, gik det blandt andet ud over musikskolen, som måtte sætte elevpriserne

op. Og det har haft indflydelse på tilmeldingen af privatelever, fortæller Christian Larsen: ”Politikernes beslutning om at hæve taksterne kan vi allerede se effekten af. Der er færre, der melder sig til soloundervisning, og det ser nu ud til, at det samlede provenu falder. Så hvis politikerne tror, at de kan spare penge ved at lade borgerne betale mere for de kulturelle tilbud som eksempelvis musikundervisning, så er det en forkert strategi.

Sætter man priserne ned, kan flere borgere betale, og dermed får vi flere elever og tjener mere. Derfor ville det være rart med en større bevågenhed fra politikernes side på den effekt, besparelser på kultur og fritidsaktiviteter giver,” mener Christian Larsen, der dog er rigtig godt tilfreds med samarbejdet mellem musikskolen og politikerne.

33

KULTUREN BYGGER PÅ FRIVILLIGHED En af de siddende politikere er musiker og DMF-medlem Michael Vajhøj fra Liberal Alliance, der sidder i Fritids-, Kulturog Bosætningsudvalget i Hjørring. Han værdsætter Hjørring Musiske Skoles initiativ med musik ud på alle skolerne i kommunen, men vil ikke give flere kommunale kroner til projektet.

Hans mærkesager er børn, erhverv og frivillighed. Og netop frivillighed skal kulturlivet bygges på, hvis det står til ham. ”I mine øjne skal kommunen stille rammer til rådighed, for at et kulturliv skal udfolde sig nedefra og ved frivillighedens vej.

Det er ikke kommunens opgave at betale for kulturelle institutioner, men derimod facilitere dem. Jeg går ind for et foreningsliv, der bygger på frivillighed, hvor borgerne tager initiativerne til et aktivt kulturliv. Det er ikke noget, vi kan tvinge ned over borgerne med store kulturelle institutioner,” mener Michael Vajhøj, der lægger vægt på iværksætteri og frihed for den enkelte.

STØTTE TIL RAMMER – IKKE INDHOLD Rammerne er vigtige for, at et aktivt foreningsliv kan leve. Og der er masser af rammer for idrætslivet i Hjørring Kommune, men det kniber med øvelokaler, spillesteder og scener til musikken. Michael Vajhøj er derfor fortaler for at skabe et sted til de unge, hvor de kan samles, spille musik og hænge ud, så de ikke løber rundt på gader og stræder om aftenen. Men det er dem selv, der skal komme med initiativet. ”Jeg vil gerne bakke op om at skabe rum for et musikalsk vækstlag og et godt ungdomsmiljø i Hjørring. Men det kræver, at de unge og borgerne generelt selv ønsker at skabe et miljø og træder ind i arbejdet.”

Michael Valhøj opdeler kulturen i den oplevede og udøvende kultur. Den oplevede kultur, hvor borgere køber billetter til eksempelvis teaterforestilling og museumsbesøg, er nogle store institutioner, som kommunen har prioriteret at støtte. Den udøvende kultur og kunst kommer nedefra og skal foregå ad frivillighedens vej. På samme måde skelner han mellem kunst og kultur: ”Kulturen er den, der samler os; kunsten er den, der splitter og udfordrer os – forstået positivt. Både igennem den regionale kulturaftale og i KulturAlliancen imellem Frederikshavn Kommune og Hjørring Kommune har vi politikere valgt at satse fælles på nogle af de ting, der kan være svære at løfte alene. Det gælder blandt andet de store fysiske fyrtårne som det regionale spillested Det Musiske Hus i Frederikshavn og det nye egnsteater Vendsyssel Teater i Hjørring og også et orkester som Aalborg Symfoniorkester. Men det er ikke for de ting mit hjerte brænder. Det er for at skabe de rammer, der gør, at tingene kan vokse op af sig selv,” slutter Michael Vajhøj.

“I MINE ØJNE skal kommunen stille rammer til rådighed, for at et kulturliv skal udfolde sig nedefra og ved frivillighedens vej. Det er ikke kommunens opgave at betale for kulturelle institutioner, men derimod facilitere dem,” mener musiker og DMF-medlem Michael Vajhøj, der stiller op for Liberal Alliance i Hjørring.

KÆRE MEDLEM

TJEK DIN PROFIL Har du skiftet adresse, efternavn eller har du fået ny mailadresse?

Så husk at opdatere din profil på

“Mit DMF” dmf.dk/mitdmf

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

TEMA KV17 AF PETRINE JØRGENSEN FOTO: EMIL HORNSTRUP JAKOBSEN/ BÜROJANTZEN

SKIVE

Musik giver glæde Siddende borgmester og borgmesterkandidat for Venstre, Peder Christian Kirkegaard, fortæller om musikkens store betydning for kulturlivet i Skive Kommune, og hvordan kommunen selv sætter musikken på dagsordenen.

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

35

S

kive Kommune har ligesom andre kommuner en overordnet kulturpolitik. Men ved udviklingen af den nyeste kulturpolitik, som blev vedtaget i slutningen af 2016, valgte man i kommunen at inddrage brugere og interessenter i processen, som udarbejdede initiativer og ideer til, hvordan kulturpolitikken skulle se ud. ”Det var en virkelig inddragende proces, hvor vi kom vidt omkring. Vi fik inputs til, hvad kulturpolitikken skulle bygge på, og hvilke indsatsområder der skulle fokuseres på,” fortæller Peder Christian Kirkegaard.

NYT MUSIKKENS OG DANSENS HUS Den nyligt vedtagne kulturpolitik har blandt andet ført et nyt Musikkens og Dansens Hus med sig. ”Skive har i forvejen mange gode traditioner på musikkens område. Kommunen har i rigtig mange år arbejdet med musikken, og vi har ikke mindst en fantastisk musikskole, som har været med til at fostre mange talenter. Samtidig er musikskolen god til at få rigtig mange til at interessere sig for musikken og musiklivet,” fortæller Peder Christian Kirkegaard.

Gennem årene er mange musikalske talenter og bands udsprunget af musikskolen i Skive Kommune, heriblandt Mads Langer og Duné. Det er derfor særligt musikskolen, som bliver prioriteret en plads i det nye Musikkens og Dansens hus, som er centralt placeret i byen, så mange borgere vil benytte husets tilbud.

MUSIK FAVNER BREDT Ifølge Peder Christian Kirkegaard har musik også en stor betydning i Skive Kommune, da den giver borgerne glæde, men også indeholder en lang række andre vigtige værdier. ”Musikken er med til, at man udfordrer sig selv, og den er med til at samle folk. Det er fuldstændig underordnet, om man selv synger, spiller eller bare lytter. Musikken favner bredt, og den kan indfange en masse forskellige interesseområder,” mener han og sætter

PRINSENS musikkorps er placeret i Skive Kommune og har en stor betydning for kulturlivet, da de deltager i en masse arrangementer rundtom i kommunen og landsdelen. (Pressefoto).

derfor også kulturpolitikken på dagsordenen ved det kommende kommunevalg: ”Vi har først og fremmest gjort det ved at indvie Musikkens og Dansens hus her for nylig. Det er vigtigt for os, at huset bliver brugt af mange, og at der er liv i huset. Det vil derfor være et fokuspunkt i den nye valgperiode, at huset bliver kørt godt i gang, og at vi får spredt budskabet om at være en del af vores aktive musikmiljø.”

BINDER SAMFUNDET OG FORSVARET SAMMEN Det er ikke kun kommunens musikskole, som bringer smukke toner og musikalske fællesskaber i Skive. Prinsens Musikkorps er også placeret i kommunen, og musikkorpset har en stor betydning for kulturlivet. Først og fremmest fordi musikkorpset deltager i en masse arrangementer i kommunen, hvor de altid er klar til at bringe deres professionelle indstilling videre til de lokale omgivelser og være med til at fordre glæden ved musikken.

Og for det andet fordi de er et vigtigt element i at skabe en sammenhæng mellem forsvarets indsatser og det civile samfund.

For Peder Christian Kirkegaard har alle tre musikkorps i Danmark en essentiel betydning for samfundet: ”Musikkorpsene er med til at bygge bro mellem forsvaret og deres opgaver. Samtidig er forsvaret en vigtig del af samfundet for, at vi kan opretholde et civilsamfund og leve på den måde, som vi gerne vil i Danmark med fred, sikkerhed og tryghed. Derfor synes jeg, at musikkorpsene er med til at bygge bro mellem Forsvaret og det civile samfund. Musikkorpsene er både med, når der er fest, men de er også med ved de tragiske hændelser. På denne måde har de en god sammenhængskraft.”

KÆMPER FOR ALLE TRE MUSIKKORPS For Peder Christian Kirkegaard er det essentielt, at alle tre musikkorps bevares i det kommende forsvarsforlig. Det er ikke en beslutning, som ligger i selve kommunen, men hos nationalpolitikerne. Borgmesteren vil derfor bruge sin indflydelse på centralt hold til, at musikken fortsat kan flyde fra musikkorpset ud i kommunen og være med til at skabe de musikalske rammer for Skive sammen med resten af kulturpolitikken og musikskolen.

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

TEMA KV17 AF KAREN BENDIX

Livebyen Svendborg Musikkens by bliver Svendborg kaldt – og med rette. For det er den by i landet, der tilbyder flest livekoncerter pr. indbygger. Musik, kultur og idræt er en prioritet for byens konservative borgmesterkandidat, og stærke kræfter i det lokale musikmiljø er inddraget i at styrke musiklivet.

E

t aktivt kulturliv er vigtigt for Svendborg.

Ikke bare til glæde og gavn for de borgere, der bor i kommunen, men også for tilflytningen – og dermed også erhvervslivet, mener den konservative borgmesterkandidat Henrik Nielsen, der er formand for Svendborg Kommunes Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalg. ”Vi har fokus på kunst og kultur som et vigtigt tema i Svendborg. I en foranderlig verden er kunst og kultur både vigtige bidragydere til at forankre os i vores lokalsamfund og til at skabe de fællesskaber, som giver borgere en fællesskabsfølelse på kryds og tværs af alder, og hvad der ellers adskiller os,” mener Henrik Nielsen og påpeger vigtigheden af at have et aktivt kulturliv som modspil til den kommunale linje, der ligger i tiden med at trimme, effektivisere og tilpasse: ”Der er rigtig mange skal-opgaver for kommunerne. Og i den fortælling er kan-opgaver, som kulturen er en del af, rigtig vigtig at have med. Vi skal understøtte hele den understrøm af initiativer fra frivillige, som vi er velsignet med her i Svendborg. Det har en utrolig stor værdi for hele kommunen, at der findes så mange, der ikke kan lade være med at skabe. Sådan en kultur skal man gøde og understøtte fra kommunal side. Men det er ikke en kommunalpolitisk opgave at skabe kulturen. Den skal komme nedefra. Kommunen skal understøtte de private initiativer og sikre mangfoldigheden, så vi får så bredt et kulturelt landskab som muligt.”

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

ANERKENDELSEN ER VIGTIG Svendborg Kommune understøtter blandt andet økonomisk med en lang række puljer, som svendborgenserne kan søge til alle mulige events og initiativer, der gavner kultur og musiklivet bredt. Men økonomi er ikke nok, mener Henrik Nielsen. ”Det er utrolig vigtigt, at vi som politikere anerkender de initiativer, der bliver taget på kulturens område, ikke bare med økonomi, men også ved at være til stede ved de events og aktiviteter, som bliver iværksat. Vi skal anerkende, at borgere vil skabe noget, som har betydning for byen. Derfor forsøger jeg at komme ud til så meget som muligt og bakker op om de initiativer og mennesker, der byder ind i fællesskabet.”

LIVEMUSIKKEN SKAL UNDERSTØTTES Svendborg er den by, der tilbyder flest livekoncerter pr. indbygger årligt. Der er ingen regionale spillesteder, til gengæld har kommunen støttet musikforeningen Rytmisk Råstof med en bevilling til et samarbejde med det regionale spillested Posten i Odense. ”Vi har for eksempel valgt at understøtte og revitalisere Harders/Rytmisk Råstof med en bevilling, da de har haft nogle udfordringer.

Gennem et samarbejde med Posten i Odense, samt en ekstra bevilling til honorarstøtte, kan de få navne ind, som spiller på Posten. Vi støtter ligeledes Ribers Gård, der faciliterer muligheder og lokaler, og i tæt samarbejde med Rytmisk Råstof driver øvelokaler og musikscenen Harders. Derudover har vi en meget aktiv musikskole, som vi selvfølgelig

også bakker op om i eksempelvis samarbejdet mellem musikskole og folkeskole.

Så vi støtter talentudvikling, vækstlaget, fødekæden og de smalle genrer, der ikke kan stå selv. Men sørger samtidig for ikke at komme i konkurrence med den kultur og kunst, der skal køre selv,” fastslår Henrik Nielsen.

MUSIKRÅD MED FAGFOLK I Svendborg har man valgt at lægge en del af kulturpengene ind i tre forskellige råd, musik-, billedkunst- og kulturelt samråd. I musikrådet

”

Det er utrolig vigtigt, at vi som politikere anerkender de initiativer, der bliver taget på kulturens område, ikke bare med økonomi, men også ved at være til stede ved de events og aktiviteter, som bliver iværksat.

HENRIK NIELSEN KONSERVATIV BORGMESTERKANDIDAT

sidder musikere, musikformidlere og publikum samt en fra musikskolen. Musiker og DMF-medlem Jan Schønemann er formand for musikrådet, hvis primære opgave er at yde økonomisk støtte til musikaktiviteter. Rådet har 185.000 kroner årligt, der uddeles til ind-

37

SVENDBORG

SVENDBORG er den by i landet, der har flest livekoncerter pr. indbygger. Her på Harders i Ribers Gaard. (Foto: Christian Dan Jensen)

spilninger, underskudsgarantier, skolekoncerter, samarbejder med skoler og kirker og meget andet. ”Vi er et uafhængigt råd, der ud fra vores faglige kompetencer og kendskabet til miljøet skal uddele de 185.000 kroner årligt. Vi har foretræderet for kulturudvalget to gange årligt, hvor vi fremlægger vores strategi og aflægger rapport om, hvad vi støtter og hvorfor. Vi ville gerne have et mere jævnligt samarbejde med det politiske lag, men det har der ikke været tidsmæssige ressourcer til,” fortæller Jan Schønemann.

RÅDGIVENDE FUNKTION Ud over musikrådets funktion som uvildig støttegiver har rådet også en rådgivende funktion for politikerne – blandt andet i forbindelse med Svendborgs Kulturkanon,

og over for de fire honorarstøttede spillesteder, som byen har. ”Vores mål er i bund og grund at støtte musiklivet i Svendborg bedst muligt, og højne kvaliteten hos de etablerede musikinstitutioner. Vi støtter spillesteder, musikforeninger, musikskolen og alle de musikinitiativer, der bliver taget i Svendborg.

Og det er mange. Det er en speciel by, fordi vi har flest livekoncerter pr. indbygger og en enorm vilje til den levende kultur i det hele taget. Og politikerne står bag, fordi de kan se, det har en effekt på at fastholde borgere og på strømmen af tilflyttere,” forklarer Jan Schønemann.

PÅ LANGELAND MÅ KULTUREN VENTE

Svendborgs bestyrelse og stiller op for de Konservative på Langeland – men ikke med kulturen på sit valgprogram. For Langeland læner sig mere mod Lolland, hvad angår økonomi og udfordringer. ”Langeland har nogle store udfordringer, hvad angår bosætning, affolkning, arbejdspladser og offentlig transport. Så det er ikke kulturen, der bliver lagt vægt på ved kommunevalget i november. Vi har ellers en del aktiviteter både gennem musikskolen, ved sommerfestivaler, havnefester og en årlig frikadellefestival. Men det er borgernes egne initiativer, drevet af frivillige og ildsjæle. Ikke af kommunen,” pointerer Peter Panthzen, der som selskabsmusiker også har oplevet et støt faldende udbud af jobs på det område.

18 kilometer fra Svendborg ligger Langeland.

Peter Panthzen er musiker, medlem af DMF NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

TEMA KV17 AF PETRINE JØRGENSEN FOTO: EMIL HORNSTRUP JAKOBSEN/BÜROJANTZEN

HADERSLEV

Kulturen er vores livsnerve I Haderslev Kommune stiller musiker Henrik Rønnow op som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet. For ham går musik og politik hånd i hånd.

M

usikken har i mange år dannet rammerne om Henrik Rønnows hverdag. I 28 år har han været ansat som trompetist i Slesvigske Musikkorps.

Men efter at Henrik Rønnow blev valgt som kommunalpolitiker i Haderslev Kommune i 2013, er interessen for kommunalpolitik vokset, så han ved kommunalvalget i 2017 stiller op som borgmesterkandidat for Socialdemokraterne.

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

EN POLITISK KARRIERE TAGER FART Interessen for kommunalpolitik har dog ikke minimeret hans forhold til musikken. Tværtimod kan man sige, at de to ting har gået hånd i hånd gennem de sidste fire år, hvor Henrik har siddet i kommunalbestyrelsen.

Her har han nemlig mulighed for at påvirke nogle politiske interesser i relation til både kulturen og musikken. Lige nu arbejder han blandt andet på støtte til Haderslev Musik-

skole under de kommunale budgetforhandlinger: ”Haderslev Musikskole ønsker at sprede musikken endnu mere ud til børnene. De er begyndt at komme ud på folkeskolerne, hvor man lige nu har oprettet musikklasser på samtlige kommuneskoler, hvor en hel klasse eksempelvis spiller trompet eller klarinet.

Projektet er støttet af folkeskolerne, og man vil gerne styrke det på sigt, således at så

39

mange børn kommer til at spille som muligt.

Hertil har musikskolen fremlagt en meget flot visionsplan, som jeg ønsker at bakke op om.

Vi går derfor til budgetforhandlingerne med et ønske om en forøgelse på 4,5 millioner kroner til projektet over de næste fire år.”

KULTUREN ER LIVSNERVEN Støtten til musikskoleprojektet er blot et af de steder, hvor Henrik Rønnow forsøger at snige kulturen ind. Men samtidig tilkendegiver han også, at som borgmesterkandidat kan han desværre ikke sætte kulturen øverst på dagsordenen. Her er det varme hænder, ældreplejen, skoler og dagsinstitutioner, som vejer tungest.

Samtidig er det dog en vigtig mærkesag for Henrik, at kulturen ikke skubbes væk fra dagsordenen: ”Vi skal passe på ikke at skubbe kulturen ud. Et rigt kulturliv kan også skabe et rigt ældreliv. Kan vi skabe noget kulturrelateret på vores ældrecentre, som skaber mere livsindhold, så vil jeg naturligvis prøve at gøre det. Det er vigtigt at tale kulturen op og trække den ind steder, hvor man ikke altid tænker over, at den kan give værdi.

Jeg mener, at kulturen og musikken er vores livsnerve,” siger Henrik.

over 10.000 mennesker samles på kasernepladsen til lysfest hvert år den 4. maj. Og hvordan musikkorpset her spiller en helt central rolle. Derudover spiller musikkorpset også en rolle i form af civile koncerter i lokalområdet, hvor der hver gang er 700 publikummer.

Om de verserende rygter om en mulig lukning af et musikkorps siger Henrik: ”Sønderjyderne ved, hvad der er værd at kæmpe for. Siden vores seneste fire koncerter er der kommet 130 nye medlemmer i støtteforeningen. Musikkorpset har derfor en enormt stor folkelig opbakning, og de har valgt at kæmpe for Slesvigske Musikkorps.”

BEVARELSE AF ALLE TRE MUSIKKORPS Samtidig påpeger Henrik, i sit virke som både militærmusiker og lokalpolitiker, vigtigheden i at bevare alle tre musikkorps: ”Som militærmusiker mener jeg bestemt, at forsvaret skal have alle tre musikkorps.

Og det er vigtigt, at de alle tre bevares i det kommende forsvarsforlig. Hertil er det rigtig vigtigt, at musikkorpsene bliver indskrevet i forsvarsforliget, således at forsvaret er forpligtet til at have musikkorpsene.”

Samtidig har Henrik som lokalpolitiker mulighed for at arbejde mere på de indre

politiske linjer, når det gælder om at bevare Slesvigske Musikkorps.

Her går erhvervet som lokalpolitiker og militærmusiker særligt hånd i hånd: ”Du får svært ved at finde nogen i Haderslev Kommune, som ikke bakker op om Slesvigske Musikkorps. Så jeg har i stedet haft fat i nationalpolitikerne i mit eget parti. Vi havde Mette Frederiksen på besøg i musikkorpset for nyligt, hvor vi fik en tilkendegivelse fra hende om, at vi burde bevare både Haderslev Kaserne og Slesvigske Musikkorps.”

KULTUR KOSTER – OG VI BETALER GERNE FOR DET Borgerne i Haderslev har dermed en velspillende og samfundsengageret borgmesterkandidat, som først og fremmest vil sikre de vigtigste kommunale dagsordener.

Samtidig vil han altid huske, at samfundets sjæl, kulturen, har en essentiel plads på dagsordenen. Det afslutter Henrik selv med at pointere ved at citere en tidligere borgmester i Fredericia, Uffe Steiner Jensen: ”Ja, kultur koster, og vi er nogle, som er villige til at betale for det.” Hertil supplerer Henrik: ”Og ja, jeg er villig til at betale for det.”

SLESVIGSKE MUSIKKORPS ER ET HJERTEBARN I LOKALSAMFUNDET En anden ting, som også fylder meget på den kulturelle dagsorden og for lokalsamfundet i Haderslev, er Slesvigske Musikkorps, hvor Henrik selv spiller. Musikkorpset nyder enormt stor lokal opbakning med en støtteforening på over 3.300 medlemmer. ”Det er altså 3.300 mennesker, som betaler for at være medlem af en forening, der har til formål at støtte 19 arbejdspladser. Det, synes jeg, er ret godt gået,” fortæller Henrik.

Samtidig har musikkorpset og kasernen en kolossal stor betydning for lokalsamfundet.

Først og fremmest fordi det giver arbejdspladser i kommunen, men også fordi det bidrager til et rigt kulturliv. Henrik fortæller med stor optimisme i stemmen om, hvordan

“DET er rigtig vigtigt, at musikkorpsene bliver indskrevet i forsvarsforliget, således at forsvaret er forpligtet til at have musikkorpsene,” mener musiker og borgmesterkandidat Henrik Rønnow.

(Pressefoto).

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

TEMA KV17 AF KAREN BENDIX / FOTO: PRESSEFOTO

LOLLANDS UDFORDRINGER RAMMER KULTUREN Musiklivet på Lolland har trange kår. De unge flytter væk fra øen for at få sig en uddannelse andre steder på Sjælland. Og de kommer sjældent tilbage, da der ikke er mange jobs at få. Derfor er et aktivt kultur- og fritidsliv baseret på børnefamilier og ældre, som der er flest af blandt borgerne.

F

or at få indblik i borgernes kultur- og fritidsvaner har Lolland Kommune op til kommunevalget undersøgt, hvilke mønstre og tendenser der er i de voksne borgeres brug af fritidsaktiviteter. Ikke overMUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

raskende er motion og sport på førstepladsen med 51 % af de adspurgte, hvor musik og sang kommer på en femteplads med 5 % af borgerne, der regelmæssigt deltager i musik- og sangaktiviteter.

UNDERSØGELSE PEGER PÅ KULTUR Per Voetmann er sektorchef for Kultur, Fritid og Borgerservice i Lolland Kommune. Han kan med undersøgelsen i hånden nu pege på kulturen som en væsentlig faktor for

41

trivsel og for sammenhængskraften blandt borgerne på Lolland, men erkender, at kommunen har store økonomiske og sociale udfordringer, som står højere på dagsordenen ved kommunalvalget til november: ”I Lolland Kommune er vi stærkt udfordret af ikke at have nok uddannelsesinstitutioner for de unge. Det betyder, at rigtig mange unge mellem 16 og 26 år fraflytter for at tage en uddannelse, og de kommer ikke tilbage, da der ikke er mange job at få. Derfor har vi rigtig mange ældre borgere og børnefamilier, hvilket vores undersøgelse også bærer præg af. Og også børnetallet er faldende,” fortæller Per Voetmann og lægger ikke skjul på, at kommunen også er udfordret af en social skævvridning, da borgere på overførselsindkomst flytter til Lolland blandt andet på grund af de lave huspriser. Og de har ikke den store økonomi til kulturelle aktiviteter.

ENSEMBLE STORSTRØM leverer musik til hele Lolland og Sydsjælland, med base i KUMUS på Østlolland ved Herregården Fuglsang og Fuglsang Kunstmuseum. Blandt andet med planen om at udvikle et Kulturcenter Fuglsang.

FRIVILLIGHED LØFTER KULTUREN Selv om det ikke er kulturen, der bliver prioriteret ved kommunalvalget på Lolland, er flere politikere i kommunen bevidste om betydningen af kultur og musik, mener Per Voetmann. ”Vi er en af de kommuner i landet, der har den største andel frivillige i vores kulturliv. 24 procent af borgerne deltager som frivillige i kulturaktiviteter og hjælper med at organisere ture eller administrativt arbejde, som musikskolen eller andre fritidsaktiviteter ikke har mulighed for selv at løfte. Vi mener ikke, at de frivilliges arbejde er på bekostning af faste professionelle stillinger, men at de giver os mulighed for at gøre lidt ekstra for børn og unge. Det er også det, der har gjort Lolland til årets Spil Dansk-kommune i 2016.”

MUSIKUNDERVISNING UD PÅ SKOLERNE På Lolland er musiklivet mest centreret om de større byer – Nakskov og Maribo, hvor både musikskolen og spillesteder ligger.

Musikskolen har også en lille afdeling på Fejø, men ellers skal børnene tage til de to

store byer på Lolland for at få undervisning.

Og da den offentlige transport ikke er så udbygget, er det svært for børnene at komme rundt. Derfor er samarbejdet mellem musikskolerne og folkeskolerne vigtigt, for det er gennem skolerne, børnene kan blive præsenteret for musikundervisningen, mener Per Voetmann: ”Vi har givet en pulje penge til musikskolen, så de kan organisere undervisningen på folkeskolerne. Vores folkeskoler har ikke råd til at hyre musikundervisere fra musikskolen. Og giver vi pengene til skolerne, så bliver de ikke prioriteret på musikundervisning. Derudover har vi mulighed for at fjernundervise fra musikskolen til yderområderne, hvis børnene ikke kan komme til musikskolen.

Vores største udfordring er talenterne, da MGK i Nykøbing Falster er lukket og flyttet til Køge. Så vil man videre med musikken fra musikskolen, skal de unge rejse til Køge, hvilket kan forhindre dem i at fortsætte med musikken,” forklarer Per Voetmann og fortæller, at kommunen har en plan om at

lave et ungdomshus i Maribo, hvor de unge fra musikskolen og andre kan have øvelokaler, en lille scene og mulighed for at mødes.

SATSER PÅ DE STORE BYER I Maribo Domkirke er der en del klassiske koncerter, ligesom Ensemble Storstrøm på Østlolland leverer musik på Fuglsang Kunstmuseum og rundt i hele regionen. Derudover har Lolland et rigt korliv, og en del forsamlingshuse og tomme bygninger rundtom, som kan bruges som øvelokale. ”Der er en del – også ældre – der dyrker musik blandt andet i amatørsymfoniorkester og i kor, og flere øver sammen i øvelokaler. Der er også flere forsamlingshuse, hvor folk mødes og spiller sammen. Men det er svært at få folk til at komme til eksempelvis koncertaftener rundt i de små byer. Så det er de større byer, vi bliver nødt til at satse på. Og derfor har kommunen i samarbejde med en initiativgruppe og Realdania også lavet en vision om at ombygge den gamle toldbod til et nyt kulturhus på havnen i Nakskov, hvor vi blandt andet kan samle musik og kreative aktiviteter.”

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

TEMA KV17 AF ANINE FUGLESANG

NÆSTVED

LILLE NÆSTVED SKOLE fik tidligere i år besøg af Copenhagen Phil, der optrådte på skolen som en del af deres projekt ‘Et symfoniorkester kommer til byen’. (Foto: Anine Fuglesang).

Kulturen er samfundets rygrad Kulturtilbud til børn og unge har højeste prioritet i Næstved Kommune, hvor en ny kultur-politik er under udvikling, fortæller Linda Frederiksen (A), formand for kulturudvalget i Næstved Kommune.

Hvilken rolle spiller kulturlivet i Næstved Kommune?

Det er vigtigt i disse år, hvor vi gerne vil have folk til at bosætte sig eller starte en virksomhed i Næstved Kommune. Kulturen er noget af det, man måler mindst på, men vi ved, at fritids- og kulturtilbud er en væsentlig faktor, når man vælger bopæl.

Er kulturen med på dagsordenen til kommunalvalget?

Det er ikke det, der fylder i valgkampen. Der er desværre ikke ret mange, der går ud og MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

kæmper for flere øvelokaler, udstillingslokaler eller mere musik til byen. Kultur bliver ofte taget som en selvfølge hos den brede befolkning og betragtet som flødeskummet i samfundet. Men det mener jeg, er forkert, da kulturen i virkeligheden er rygraden, hvis et samfund skal fungere.

kommunens børn og unge møder kulturlivet.

Det er vigtigt, at der kommer for eksempel billedkunstnere og musikere ud på skolerne, så børnene forhåbentlig bliver nysgerrige på kulturen. De behøver ikke at forstå kulturen for at nyde den, og det budskab vil vi gerne give til børnene.

I er i gang med at udforme en ny kulturpolitik. Hvorfor og hvad er status?

Vi gik i gang med at lave en ny kulturpolitik og havde flere borgermøder i 2016. Men status er lige nu, at ressourcerne i forvaltningen blev for små, og vi har derfor koncentreret os om andre ting. Men når vi kommer på den anden side af nytår, samler vi op på alt det materiale, vi har indsamlet, og inviterer til et nyt, offentligt møde og slutter projektet med en høring. Så vi er ikke langt fra at komme i mål med en ny kulturpolitik.

Har I visioner om at give flere midler til Copenhagen Phil, så de fortsat kan besøge Næstved?

Det er et lidt ømt område, fordi der allerede blev betalt penge i forbindelse med kommunesammenlægningen. Men nej, ikke som det ser ud nu. Vi har også Ensemble Storstrøm, som vi bidrager til, så det er begrænset, hvor mange kulturmidler vi har til den slags. Vi har også valgt at prioritere instrumenter til skolerne og tid til, at musikskolelærerne kan komme ud på folkeskolerne. Musikskoler er dyre og derfor ikke for alle, og jeg mener, vi har en forpligtelse som kulturudvalg til at forsøge at højne niveauet og mulighederne for at møde musik i folkeskolen.

Hvad er kommunens visioner for kulturområdet?

Vi har flere mål, men et af de vigtigste er, at

Raise your voice.

XS Wireless 1 & 2 microphone systems.

As a singer, speaker or instrumentalist, you want to connect with your audience. Focus on your message – not on the equipment. Be confident. To meet those demands, Sennheiser created the XS Wireless microphone system.

Thanks to its intuitive, one-touch scanning and synchronization, XS Wireless 1 combines exceptional ease of use with great sound quality. If you’re ready to take the next step, XS Wireless 2 offers additional control, flexibility and ruggedness to withstand the toughest live conditions. It’s time to raise your voice.

For all microphone options visit sennheiser.com/xs-wireless

TEMA KV17 AF ANINE FUGLESANG / FOTO: STRØM, FLEMMING BO JENSEN

”DET er interessant at dyrke elektroniskmusik, da det retter sig mod den demografi, som er under udvikling på Frederiksberg,” siger Morten Jung (K), viceborgmester og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg.

FRB

Frederiksberg satser på elektronisk musik Frederiksberg Kommune er godt på vej mod at blive en af landets yngste kommuner. Det har fået kommunen til at satse på elektronisk musik, ny kultur- og musikskole og Copenhagen Phil.

N

ormalt forbinder mange Frederiksberg Kommune med det gråhårede segment, der med en affekteret udtale diskuterer vejret, mens de promenerer i Frederiksberg Have. Men ændringer er på vej, og Frederiksberg Kommune, der i over 100 år har haft en konservativ borgmesterpost, er godt på vej til at blive en af landets yngste kommuner.

Det stiller nye krav, ikke mindst på kultur- og fritidsområdet, og Frederiksberg Kommune har derfor valgt at satse på elek-

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

tronisk musik. Sammen med Københavns Kommune, Statens Kunstfond og den elektroniske musikfestival Strøm har Frederiksberg landet en fireårig rammeaftale, der skal sikre et fokus på det elektroniske musikmiljø over en årrække. Med afsæt i rammeaftalen kan Strøm, der gennem årene flittigt har brugt locations på Frederiksberg såsom Cisternerne, Frederiksberg Rådhus, Bispeengbuen og Gammel Kongevej, nu også arbejde nationalt med at udvikle og udbrede kendskabet til elektronisk miljø. I en ny

rammeaftale indgået med Københavns Kommune, Statens Kunstfond og Strøm, støtter Frederiksberg Kommune Strøm med 400.000 kroner årligt de næste fire år, og det glæder viceborgmester og formand for Kultur- og Fritidsudvalget Morten Jung (K). ”Det er interessant at dyrke elektronisk musik, da det retter sig mod den demografi, som er under udvikling på Frederiksberg. Vi har i forvejen Stella Polaris, som passer rigtig godt ind i det, som jeg mener, skal være Frederiksbergs nye profil, og derfor giver

45

det god mening at fortsætte i den retning,” fortæller Morten Jung og fortsætter: ”Det interessante ved elektronisk musik er også, at vi har flere kunstnere, som er ukendte i Danmark, men som spiller for hundredetusindevis i udlandet. Hvis blot én af vores borgere brager frem og tjener en god indkomst, kan det ses på bundlinjen i kommunekassen. Så jeg tror på, at elektronisk musik både passer godt til vores demografi og kan tilføre sund økonomi til kommunen.”

NY MUSIKSKOLE PÅ VEJ Det større fokus på kulturelle tilbud til kommunens unge blev iværksat for seks år siden, og blandt visionerne er en ny kultur- og musikskole, der efter planen åbner i 2020. Skolen, der koster 90 millioner kroner, og som skal ligge på konservatoriegrunden på Rosenørns Allé, skal fungere som et epicenter for kunstneriske og kreative kræfter. Her skal alle de klassiske kultur- og kunstfag samles, såsom musik, billedkunst, film, drama, dans og litteratur. ”Vi har en meget velfungerende musikskole i dag, men vi ønsker at samtænke musikken med andre kunstformer, så man får en anden synergi i kunsten. Derfor flytter vi musikskolen til nogle nye og bedre rammer.

Jeg tror på, at det skaber et nyt og spænd-

ende sted med en masse kultur til børn og unge,” fortæller Morten Jung.

COPENHAGEN PHIL PÅ BUDGETTET Copenhagen Phil spiller en væsentlig rolle i mødet med kommunens børn og unge. Derfor har man også afsat 1.250.000 kroner over de næste to år til Sjællands landsdelsorkester, og det er Morten Jung meget glad for. ”Vi er rigtig glade for, at de har valgt at være her i kommunen, og vi ser Copenhagen Phil som en helt central brik i den nye kulturog musikskole sammen med konservatoriet.

Så vi vil da være kede af at miste dem. Desuden gør orkestret et fremragende stykke arbejde over hele Sjælland,” lyder det fra Morten Jung, der fortsætter: ”Et af vores kulturpolitiske mål er, at vi som kommune støtter aktiviteter af høj kvalitet. Men vi støtter også vækstlaget og forsøger at etablere faciliteter til dem. Vi dyrker meget, at der skal være plads til bredde, og hvis der er nogen, som virkelig er dygtige, skal vi ikke forhindre dem i at udvikle deres talent. Vi ser gerne, at der er muligheder for at blive professionel.”

Når Morten Jung gør status over perioden som formand for Kultur- og Fritidsudvalget, er han godt tilfreds med det niveau,

der efterhånden er skabt inden for musiklivet i kommunen. Ikke mindst takket være musikhøjskolen, konservatoriet og Copenhagen Phil, påpeger han. ”Jeg håber bare, at miljøet også synes, at kulturlivet rykker på Frederiksberg,” slutter Morten Jung.

”

Det interessante ved elektronisk musik er også, at vi har flere kunstnere, som er ukendte i Danmark, men som spiller for hundredetusindevis i udlandet. Hvis blot én af vores borgere brager frem og tjener en god indkomst, kan det ses på bundlinjen i kommunekassen MORTEN JUNG VICEBORGMESTER OG FORMAND FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET.

Ny DMF-pris på formstøbte høreværn fra Audiovox:

1250 kr. (normalpris 1750 kr) HUSK at du skal bruge en rekvisition. Du kan hente den på www.dmf.dk/rabatter

SPAR 500 K R

TEMA KV17 KBH

AF ANINE FUGLESANG / FOTO: DASBÜRO

København skal hæve kulturbudgetterne Kulturen skal prioriteres højere i Københavns Kommune og kulturbudgetterne skal op, hvis kommunen skal kunne måle sig med andre kommuner.

Det mener både kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Maria Frej (SF).

K

ultur er ikke blot flødeskum på lagkagen. Kultur engagerer, skaber overskud til hverdagens udfordringer og styrker faglige kundskaber på flere områder. Det mener kulturborgmester i København, Carl Christian Ebbesen (DF), der går til valg med en klar vision. ”København har været forsømt på kulturområdet i mange år, og derfor har vores kulturbudgetter været meget lave. Vi bruger for eksempel kun halvt så mange penge på kultur, som Aarhus gør, men det skal laves om. Vi skal have løftet Københavns Kommune og have kulturbudgetterne hævet, således vi også har råd til at understøtte kulturen på samme måde, som de andre kommuner,” fortæller han.

For medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Maria Frej (SF), der til daglig arbejder som programchef for klassisk musik i Tivoli, og som stiller op med en specifik kultur- og værdipolitisk dagsorden, gælder det også, at kultur skal rangere højere på politikernes prioriteringsliste, end det gør nu. ”Kulturen er min dagsorden, og der er virkelig brug for nogen, der taler kulturen op. Det er vi for dårlige til på venstrefløjen. Vi skal vågne op og komme med nogle skarpere, kulturpolitiske holdninger som modspil til fx den nationale kulturpolitik, der føres af LA med DF i kulissen.. Åndelig rigdom og kreativ udfoldelse er vigtigt, og det skal vi ikke være bange for at sige,” fortæller hun.

MUSIK TIL BØRN Lokalpolitisk ser Maria Frej gerne, at man i Københavns Kommune arbejder mere målrettet med at få lavet nogle konkrete målsætninger på børneområdet. Som det første ønsker hun at få lavet en undersøgelse, der kortlægger, hvor meget kultur, der egentlig er i børns liv. ”Vi sidder med en masse formodninger, men vi ved i virkeligheden ikke, hvordan tingene står til. Derfor er første trin for mig at få skaffet et oplyst grundlag, vi kan handle på. Når vi så har det, handler det om at få sat nogle mål for, hvor vi skal sætte ind. Vi har en lang række fantastiske aktører i København, som skal inddrages – alt fra børneteatre, kulturhuse, små MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

47

Foto: Henrik Lindenborg

”

Det er fint nok, at børn fra velstillede familier sender deres børn på musikskole, men det er også vigtigt, at vi får en større bredde med, og der betyder folkeskolen ekstremt meget.

CARL CHRISTIAN EBBESEN (DF) KULTURBORGMESTER I KØBENHAVN

ensembler, dansekompagnier etc. til store institutioner som fx Det Kgl. Teater, DR og Copenhagen Phil. Kulturaktørerne vil gerne – de står og tripper,” lyder det fra Maria Frej.

At få præsenteret musik for børn og unge er også en mærkesag for Carl Christian Ebbesen, der fortæller, at han er specielt glad for, at Københavns Kommune i det budgetforlig, der netop er indgået, har fået sikret mere musikundervisning. En del af pengene kommer til at gå til en styrket musikundervisning i samarbejde med Københavns Musikskole ude i folkeskolerne. ”Det er fint nok, at børn fra velstillede familier sender deres børn på musikskole, men det er også vigtigt, at vi får en større bredde med, og der betyder folkeskolen eks-

tremt meget. Vi har allerede arbejdet med det område, bl.a. med projektet Mere Musik Til Byens Børn, som jeg er meget stolt af, og vi fortsætter indsatsen.”

Elektronisk musik spiller en stor rolle i København Kommunes arbejde, når det handler om at få musik ud i skolerne. Kommunen har i samarbejde med Frederiksberg Kommune, Statens Kunstfond og Strøm Festival indgået en fireårig rammeaftale, der går ud på, at Strøm skal udvikle og udbrede kendskabet til elektronisk musik. Her støtter Københavns Kommune med 950.000 kr. ”Jeg har satset meget på, at Strøm Festival er blevet opgraderet, så børn og unge får muligheden for at lære mulighederne at kende, når det handler om at lave elektronisk musik på computer. Det er let tilgængeligt og kan nemt motivere børnene,” fortæller Carl Christian Ebbesen.

kan Maria Frej ikke genkende, men hun tager gerne kulturborgmesteren på ordet og deler 100 % ønsket om, at Københavns Kommune skal på banen mht. Copenhagen Phil.

Det kunne konkret ske ved at indgå et samarbejde a la rammeaftalen med Strøm, mener Maria Frej. ”Jeg tror på samarbejder, hvor man binder hinanden op på at finde fælles, langtidsholdbare løsninger. Kulturlivet står stærkere, hvis vi løfter i flok og arbejder langsigtet,” slutter hun.

Læs hele interview med henholdsvis Carl Christian Ebbesen og Maria Frej på musikeren.dk

KÆMPER VIDERE FOR COPENHAGEN PHIL En af de aktører, der blandt andet arbejder med at bringe musik ud til skoleelever, er landsdelsorkestret Copenhagen Phil, der med kulturminister Mette Bocks (LA) besparelser på orkestret over de næste fire år, står overfor nogle store, økonomiske udfordringer.

I det netop indgåede budgetforlig 2018 blev der ikke plads til økonomisk støtte til symfoniorkestret hos Københavns Kommune, mens Frederiksberg Kommune derimod bidrager med 1.250.000 kroner over de næste to år, og det ærgrer kulturborgmesteren, at de ikke formåede det samme. ”Jeg har ikke opgivet kampen, og jeg har et inderligt ønske om, at Københavns Kommune også kommer til at bidrage med et væsentligt samarbejde med Copenhagen Phil til næste år. Men jeg kan lige så godt være ærlig at sige, at jeg er skuffet over mine røde kolleger, som ikke leverede varen, da vi sad rundt om bordet.

Jeg hører tit venstrefløjspartierne tale varmt for en masse ting på kulturområdet, men der kommer aldrig penge fra den.” Den udlægning

Foto: Mark Knudsen

”

Åndelig rigdom og kreativ udfoldelse er vigtigt, og det skal vi ikke være bange for at sige.

MARIA FREJ (SF) MEDLEM AF KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET

Kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm er også blevet spurgt om deres holdning til at give flere midler til Copenhagen Phil. Men de har valgt ikke at svare.

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

TEMA KV17 AF KAREN BENDIX

Kommunal kulturpolitik i DMF’s lokalafdelinger DMF’s lokalafdelinger er tæt på kommunernes strategier for musikområdet.

Vi har spurgt lokalformændene i hele landet om, hvordan det ser ud i deres kommune.

DMF ROSKILDE ANDERS HVIDBERG-HANSEN, formand for DMF Roskilde Hvordan prioriteres kulturpolitik og musik i jeres kommune?

Roskilde har en bred mangfoldighed af både frivillig og professionel musik: to musiske skoler med i alt 80 ansatte, fire-fem festivaler ud over den ‘store’, et stærkt regionalt spillested, adskillige musikforeninger/koncertarrangører, sangbørnehaver, folkeskoletalentklasser i musik, musiktalentoverbygning på to gymnasier, kulturhuse også i oplandet, et musikinteresseret handelsliv, kirker og kirkemusikskole, øvelokaleforening og kreativ undergrund, rockmuseum og museum for samtidskunst, et levende musikbibliotek samt festivalhøjskole på vej … etc.!

Hvilke konkrete tiltag og strategier er der i din kommune for at styrke musiklivet?

Der er netop (enstemmigt) vedtaget strategien ‘Alle Tiders Musikby Roskilde’, som skal styrke kommunens samlede musikprofil yderligere.

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

Hvad gør du som lokalformand for at påvirke dine lokalpolitikere i at styrke musiklivet?

Jeg har siddet med i styregruppen bag musikbystrategien og før den i andre aktørfællesskaber, som har skabt politisk synlighed og prioritering af musiklivet. Op til kommunalvalget afholder vi et musikvalgmøde i Spil Dansk Ugen, hvor temaet især er økonomi og musik som erhverv. Desuden blander jeg mig i kulturpolitikken på daglig basis, for eksempel med skriv som Musikbyens Antifest.

Stina for området ”Musikalsk vækstlag og talentudvikling”. Brian for området: ”Publikumsrettede musikmedier og -formidlingsplatforme”.

Odense Symfoniorkester udpeger selv deres repræsentant, som er en medarbejderrepræsentant ansat ved Odense Kommune i By- og Kulturforvaltningen. Ud over at sidde i forskellige udvalg har vi som afdeling løbende dialog med relevante politikere, som vi har et fint forhold til.

På afdelingens generalforsamling inviterer vi Odenses rådmand for By og Kultur til at give en orientering/status for området.

I visse tilfælde, hvor det har været relevant for vores arbejde, har vi også inviteret børne-unge-rådmanden eller borgmesteren.

De tager næsten altid imod tilbuddet om at holde et oplæg med efterfølgende spørgsmål fra medlemmerne.

DMF ODENSE CHRIS KROMANN, formand for DMF Odense For at fremme musiklivet i Odense har vi forskellige indgange til at arbejde med det kommunale kulturliv. DMF Odense har indstillet vores næstformand Stina Bekker og bestyrelsesmedlem Brian Jensen til Odense Musikudvalg, da det er vejen til indflydelse på byens musik- og kulturliv. Vi forventer, at de bliver valgt ind på forskellige områder:

DMF AALBORG HANNE ELKJÆR, formand for DMF Aalborg

49

Hvordan prioriteres kulturpolitik og musik i jeres kommune?

Overordnet må man sige, at kulturpolitikken I Aalborg prioriteres rimelig højt. Kommunen vokser, og der er de senere år kommet flere udbydere af kultur, som kommunen har bakket fint op om. Vi er også i en by, hvor erhvervslivet gerne bakker op. Til glæde og gavn for publikum. Kommunens opbakning til de kulturelle institutioner er meget stabil. For nylig blev der dog lovet at tilføre musikken en million kroner, men grundet det kommende valg er der endnu ikke kommet noget konkret ud af det.

Af de nye tiltag er Musikkens Hus blevet en løftestang for kulturen i Aalborg, ligesom Aalborg Teater og Kunsten er kulturhuse, der skal sætte Aalborg på landkortet – ja, målet er måske endda at opnå international kulturby-status. Til disse projekter, som ligger et par år ud i tiden, skal der fundraises. Den slags store tanker giver ekko i hele kulturlivet, og synergieffekter opstår.

I DMF Aalborgs bestyrelsesarbejde sørger vi for så vidt muligt at holde os orienteret om, hvad der foregår i hele kulturlivet. Jeg sørger for at holde mig på god fod med politikerne, så de gider lytte til ris og ros af deres arbejde/indsatsområder. Jævnlige snakke med embedsmændene i kulturforvaltningen er også gode at tage. Stille og roligt får vi snakket om de forskellige behov for et velfungerende musikliv.

En gang om året inviterer vi vores kulturrådmand til et møde med bestyrelsen, hvor vi tager snakken 360 grader. Han fortæller om status i kommunen, og vi beretter fra ’det virkelige liv.’

Sidste skud på stammen er et forum, vi kalder ’Musiknetværket’. Her mødes alle repræsentanter fra musikkens verden til en månedlig samtale, sparring og eventuel indstilling til politikerne. Tovholderne er Nordjyllands Bibliotek og Kulturforvaltningen. Den slags møder er også med til at forstærke de kulturelle samarbejder.

DMF RANDERS

DMF DJURSLAND

VIBEKE BONDE PERSSON, formand for DMF Randers

BO JACOBSEN, formand DMF Djursland

Hvordan prioriteres kulturpolitik og musik i jeres kommune?

Generelt er vores lokalpolitikere gode til at tale kulturen op og værdsætte de mange gode kulturinstitutioner, vi har i byen. Randers har gennem de sidste 10-15 år oplevet en opblomstring af den brede kultur. Man kunne godt savne, at musikken blev tænkt mere ind i skoleskemaet på folkeskolerne i kommunen.

Hvilke konkrete tiltag og strategier er der i din kommune for at styrke musiklivet?

Randers byråd har vedtaget Vision 2021, der på kulturområdet har fokus på blandt andet: Borgernes oplevelse af de kulturelle muligheder – både i foreningslivet og via egenaktiviteter – og så har man lagt et stort arbejde i, at Randers skulle få et regionalt spillested, Turbinen. Randers Kommune har også søgt om og er blevet Spil Dansk-kommune i tre år – begyndende i år.

Hvad gør du som lokalformand m/k for at påvirke dine lokalpolitikere til at styrke musiklivet?

I DMF Randers bestyrelse følger vi den generelle udvikling og arbejder på, at kommunen ser og husker os som medspiller, når der afvikles projekter og arrangementer.

Kulturpolitik og musik prioriteres lavt på Djursland. Ifølge ECO-nøgletal for 2016: Musikarrangementer 64 kroner pr. indbygger / hele landet 123 kroner pr indbygger / kommuner, vi sammenlignes med, 121 kroner pr. indbygger. Der findes et kulturhus, som er honorarstøttet, men som bespares igen og igen med formålet, at det skal søge at ’hvile i sig selv’. Det betyder, at ’smalle’ arrangementer som eksempelvis jazz har svære kår. En engageret leder sørger dog for, at det ikke bliver helt ’mainstream’ ved at finde veje for det smalle. DMF Djurs har et godt samarbejde her og yder tilskud til det område i kraft af at hyre vore medlemmer til diverse koncerter og arrangementer. ”Liv i forsamlingshusene” er et andet projekt, som kommunen yder tilskud til, der dækker cirka 1/3 af budgettet. Resten klares af entréindtægten. Tilskuddet er ikke løftet i de 13 år, det har været afviklet.

Som formand for DMF Djurs er jeg næstformand i ’Kulturelt Samvirke’, hvor vi konstant arbejder for at højne tilskuddet og dermed niveauet. Samvirket afholder således i år en ’Kulturel Valgaften’ i forbindelse med kommunalvalg 2017, som vi også gjorde det i 2013. Jeg er også koordinator for ”Liv i forsamlingshusene”, der afvikler 30 arrangementer hvert år, mest med musik. Det giver job til 30-35 DMF-medlemmer pr. år.

Derudover arbejder jeg tæt sammen med Kulturhuset Pavillonen og er i personlig kontakt med kulturudvalget og kommunens borgmester om kulturen som helhed, herunder navnlig musikken.

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

50/Artlab

Kom gratis på kursus i Odense og Esbjerg DMF/Artlab udbyder igen i år workshops i samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium. De fem forskellige workshops udbydes både i Esbjerg og Odense og er gratis for studerende ved SDMK og medlemmer af DMF. I skoleåret 2017/2018 kan du komme på workshop i Booking (uge 48), Fundraising (uge 4), Skat og regnskab (uge 9 + 11) og Sociale medier (uge 16). Du finder de enkelte workshops på Artlab.dk, hvor du også tilmelder dig.

Sidste chance for kurser i 2017 Der er en lille håndfuld kurser tilbage i efteråret. Så inden det går løs med at spille julekoncerter, kan du stadig nå at lære noget om markedsføring på sociale medier eller om musikproduktion.

Først til mølle!

TAL TIL DINE FANS OG FÅ DIN MUSIK UD TIL LYTTERNE

TJEN PENGE PÅ DIN EGEN YOUTUBE-KANAL

Lær, hvordan du får pressen og dine fans i tale gennem kommunikation på sociale medier. v/Signe Tobiassen og Eva Laksø

Start din egen kanal og tjen penge på reklamer og rettigheder. v/Maiken Ingvordsen

København 7/11 kl. 16-21, Aarhus: 13/11 kl. 16-21,

Aarhus: 7/11 kl. 15-20

Silkeborg: 14/11 kl. 16-21

BLIV FUNDET PÅ NETTET

AKUSTIK OG LYTTEFORHOLD

Enkle værktøjer til, hvordan du bliver set online. v/Maiken Ingvordsen

Få bedre lyd i dit hjemmestudie.

Aalborg: 14/11 kl. 16-21

Kbh: 14/11 kl. 16-21, Aarhus: 21/11 kl. 15-20

BOOKINGWORKSHOP

LOGIC BOOTCAMP

Kom fra tanke til handling og få jobs i kalenderen. v/Lisbeth Rysgaard og Kristina Thede Johansen

Hiv fire dage ud af kalenderen for at gå i Logicnørde-mode.

SDMK Esbjerg 29/11 kl. 13-16, SDMK Odense 30/11 kl. 14-17

Aarhus: 22/11, 23/11, 29/11 + 30/11 kl. 10-15

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

52/Nyudgivelser IN MY MIND

DIRETONE

ANDERS GANTRIIS Gateway Music

RANDOM SPINS, FORTUNE TURNS Gateway Music

www.facebook.com/AndersOGAnders

ANDERS RIIS ALT VÆK Gateway Music www.facebook.com/AndersHvelplundRiis

THE MYSTERY OF NATURE NIELS BALLE Gateway Music

www.diretone.com

www.nb-music.dk

FARLIGE TYPER I MODLYS

PAUL BANKS & CHARLOTTE HALBERG

SORG Gateway Music www.facebook.com/farligetyperimodlys

TIDSRØVER Gateway Music www.bankshalberg.dk

BASIX

LUCAS HJØLLUND

LEATHER DADDY

MOVING ON Gateway Music

STORIES IN STORAGE – CHAPTER I Gateway Music

PRESIDENT FETCH Gateway Music

www.basix.dk

www.facebook.com/PresidentFetch

www.facebook.com/lucas.hjoellund

GRAND TRIO TRIO AURORA Gateway Music www.trioaurora.dk

THE HAIKU PROJECT OG SARA GRABOW NEBULA Real Music www.haikumusic.dk

BOLVÆRKET

VALFART

BOLVÆRKET 4 Gateway Music

VALFART Gateway Music

www.bolvaerket.com

www.christian-risgaard.dk

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

UTOBIAS SELF-LIBERATION Gateway Music www.facebook.com/UtobiasMusic

”Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne blive ramt af en blodprop” SE KIRSTENS HISTORIE PÅ SAMPENSION.DK/MAGASIN

Den sidste søndag i oktober får du en time mere – hvorfor ikke bruge den til at få kigget på din pensionsordning? Hos Sampension holder vi åbent søndag den 29. oktober kl. 10-14. Ring til os og bliv klogere på, hvordan du er dækket af din pensionsordning.

Læs mere på sampension.dk

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

54/Gear og Grej

DENNIS FLACHEBERG var på guitarshow og delte ud af sine erfaringer med in-ear-monitors.

COPENHAGEN GUITAR SHOW Grejredaktionen har været på Skandinaviens største musikudstilling med guitarnørder og grejfolk. Der var godt med larm på de mange stande, men man kunne også finde folk, der passer på hørelsen.

AF NILS HARBO FOTO: NILS HARBO

Årets Copenhagen Guitar Show bød på et væld af oplevelser, spændende instrumenter og ikke mindst nørdet grejsnak. Clinicprogrammet var imponerende, og publikum fik mange indtryk, tricks og tips, krydret med røverhistorier fra blandt andre Guns ’N Roses-guitaristen Ron ”Bumblefoot” Thal. På Fenders Talkshow kunne man høre nogle af MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

Danmarks mest anerkendte guitarister dele ud af deres erfaringer, og lydeksperten Steen Skrydstrup fortalte om sine principper bag lyddesign i pedalboards for navne som The Edge, David Gilmour og Muse.

En nyskabelse på guitarshowet var en auktion over forskellige musikinstrumenter.

Man kunne dog ane en smule skuffelse i ar-

rangørgruppen over auktionspublikummets mådeholdenhed. Publikum passede nemlig godt på de medbragte penge. Alligevel opfatter arrangørerne auktionen som et spændende tiltag, som måske vil blive kopieret af andre musikudstillinger.

55 DET TAGER 100 JOBS AT VÆNNE SIG TIL IN-EAR Guitaristen Dennis Flacheberg var på udstillingen med Pas På Hørelsen for at fortælle om sine erfaringer med in-ear-monitors.

Flacheberg har turneret og indspillet med blandt andre Burhan G, Wafande, Gulddreng og Sanne Salomonsen. ”Det absolut bedste ved in-ear er, at man kan spille lavere, musikken bliver blød og lækker, og man bliver mindre træt, både med hensyn til fysik og ens stemme,” fortæller Flacheberg, hvis foretrukne ”propper” (in-ear-hovedtelefoner) er Shure SE-846. Ifølge Flacheberg er de fleste lydmænd rigtig glade for in-ear, og på festivaler med tæt program er det hurtigere at lave en opstilling med in-ears end et traditionelt setup med monitorkasser. Musikerne er dog også afhængige af ambiencemikrofoner, der blandt andet bruges til at fange publikum. ”Men de fanger også frontlyden.

Det må der ikke være for meget af, men heller ikke for lidt – så det er en balance,” konkluderer guitaristen, der umiddelbart efter dagens clinic skal til Sverige og spille med Peter AG. Der er tilvænningstid for in-ears op til 100 jobs, fortæller han, men måske især for guitarister, der har mange nuancer i deres lyd. Men ellers er der få ulemper. ”En ulempe kan være, at hvis in-ear-systemet ikke er indstillet helt ordentligt, kan man miste kontrol og fokus, hvis det ikke lyder godt i ens ører.

Man er jo følsom over sin guitarlyd, og lydbilledet kan godt blive udynamisk. Men det er sjældent, det sker, og jeg har lært over mange jobs at få optimeret lyden.”

Ved turneer, hvor der har været god tid til produktionsøvere, bliver in-ear-systemet også indstillet grundigt, og man har et rigtig godt udgangspunkt, hvis der har været tid til at kæle for detaljerne. ”Hvis for eksempel min guitarforstærker er tunet rigtigt ind og lyder godt, kan det sjældent gå galt. Og panorering er for eksempel en rigtig fed ting.

Og så får man også passet på sine ører,” siger Dennis Flacheberg.

KÆRLIG OG KONSTRUKTIV GUITARBEHANDLING Jan Irhøj har været musiker gennem et

JAN IRHØJ er både musiker og guitarreparatør – og så ejer han specielle eksotiske guitarer.

OLIVER ENGQVIST er guitarist, men også uddannet lydtekniker. På guitarshowet demonstrerede han Yamahas Revstar-guitar og multieffekten Line 6 Helix.

”

Det absolut bedste ved in-ear er, at man kan spille lavere, musikken bliver blød og lækker, og man bliver mindre træt, både med hensyn til fysik og ens stemme DENNIS FLACHEBERG, GUITARIST

langt liv og har også en aktiv karriere som børnemusiker, blandt andet i Rumlerim og i Trafikorkesteret Dyt. Sidste år udgav han sammen med Thorstein Thomsen albummet “Der er ingen rynker på mit hjerte”, hvor duoen tog livtag med en række egne sange for 60+ segmentet. Irhøj er også studieejer, men i de

senere år har han kastet sig over reparation af guitarer. På værkstedet i Nærum tager han sig kærligt og konstruktivt af instrumenter og havde taget en række af sine sjældne guitarer med til Copenhagen Guitar Show, hvor publikum kunne se ham justere guitarer og give folk en tilstandsrapport på deres instrument.

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

56/Gear og Grej

HIGH SIERRA understøtter den nye videostandard HEVC, der kan streame 4 K-video, men som fylder 40 procent mindre på harddisken.

APPLES NYE STYRESYSTEM – SKAL JEG OPDATERE? Apple har i slutningen af september lanceret nye styresystemer iOS 11 til iPhone og iPad samt MacOS 10.13 High Sierra til computeren.

AF NILS HARBO, GEAR REDAKTØR FOTO: PRODUKTFOTO

Er du computerbruger, og laver du musik eller video, er det en god ide at klappe hesten og vente med at opdatere. Du vil nemlig risikere, at apps og musikprogrammer fra tredjepartsproducenter ikke fungerer. High Sierra byder ellers på et helt nyt filsystem, APFS, i stedet for det velkendte HFS+. Desuden er der sat fokus på 4K-videoafspilning, og grafikmulighederne er forbedret, så din Mac (såfremt du har en ny model) snart vil køre bedre med hensyn til gaming, 3D og Virtuel Reality. Mange musiksoftwareproducenter MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

har endnu ikke meldt ud, om deres plug-ins og programmer fungerer med High Sierra, men har du ældre musiksoftware, lydkort o.l., som virker upåklageligt, så vil grejredaktionen råde dig til at tage en dyb indånding.

Du vil ellers risikere, at dit velfungerende workflow får en brat afbrydelse. Men på den lange bane vil du altid være bedst tjent med en opdatering.

Avid har (ved deadline primo oktober) meldt ud, at High Sierra ikke fungerer med ProTools, Media Composer, Sibelius og Avid

Audio Interface Drivers. Nodeprogrammet Finale har også problemer med High Sierra, men producenten MakeMusic lover, at det nyere Finale 25 vil fungere perfekt.

Presonus lover, at Studio One (samt flere andre Presonus-produkter) vil fungere. Men Steinberg skriver, at alle brugere rådes til at vente med opdatering vedrørende Cubase, Nuendo, Dorico osv., indtil Steinberg giver grønt lys. Følg med på producenternes hjemmesider, så du er sikker, inden du trykker på opdateringsknappen.

57 NY APP FRA DANSKE TROMMESLAGERE GrooveBuddy er en ny app, der henvender sig til trommeslagere. Appen leveres til start med et præindspillet track, som brugeren kan spille med til, mixe på og indspille. En ny videofunktion (ikke set før) giver brugeren mulighed for at dele sine præstationer på de sociale medier, hvor tracket mixes med livetrommer, trommeslageren selv leverer. GrooveBuddy er

udviklet af Jens Kristian Damm og Thomas Gundahl, der begge er fuldtidstrommeslagere fra Aarhus-kanten. GrooveBuddy kan bruges af såvel upcoming som etablerede trommeslagere og også til undervisning.

Appen er gratis, og nye tracks kan tilkøbes for 8 kroner pr. stk. GrooveBuddy fås både til iOS og Android.

PAS PÅ HØRELSEN MED SHURE Som du kan læse i reportagen fra guitarshowet, er den danske guitarist Dennis Flacheberg stor fan af Shures in-ear-headphones SE846. En rigtig professionel løsning med superlyd, blandt andet takket være de fire high-definition mikrodrivere med ægte subwoofer. I starten af november er Pas På Hørelsen i øvrigt på tur med Helge Engelbrecht, og her kan man høre endnu mere om brugen af in-ear-monitors.

STYR PÅ DIN OPTRÆDEN

GROOVEBUDDY har brugt professionelle livemusikere ved indspilningen af de selvkomponerede tracks.

AD-10 er en ny, fuldt udstyret akustisk preamp/DI pedal fra Boss, der er en alti-en-løsning til den akustiske musiker.

AD-10 har super lydkvalitet og fleksibel tilslutning med 2 kanaler, 4-bånds EQ, indbygget looper, rumklang, compressor og anti-feedback samt USB. Er set til en pris på 2.725 kroner hos Thomann.

NYT WINDOWS-STYRESYSTEM Som du kan læse et andet sted her på siderne, har Apple opdateret deres styresystem. I midten af oktober kom også det nye Windows 10 Fall Creators. Også her rådes alle brugere til at vise forsigtighed med opdatering, hvis man gerne vil have, at de gode gamle musikprogrammer fortsætter med at virke. Spørgsmålet med Windows er imidlertid, om man selv er i stand til at styre sin pc og forhindre den automatiske opdatering, som styresystemet jo ihærdigt altid selv vil foretage! For almindelige slutbrugere findes imidlertid en mulighed for at forsinke opdatering i op til et år. En anden løsning er at skifte til en Microsoft Businessløsning, hvor man selv har mere styr på, hvornår en opdatering skal foretages.

ASCON OG DBTECHNOLOGIES Ascon er blevet distributør af dbTechnologies, der især er kendt for aktive højtalersystemer og digitale forstærkere. dbTechnologies er en del af den store italienske audiokoncern RCF og AEB Industriale. Med det nye agentur er Ascon endnu mere leveringsdygtig i produkter til den professionelle audioverden.

HUSK at forsinke den automatiske opdatering af det nye Windows styresystem, hvis du vil være sikker på, at din gamle musiksoftware stadig virker.

NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

MUSIC IS OUR PASSION

60/Medlemsservice HONORAR

Får du for lidt?

Snyd ikke dig selv ved udbetaling af dagpenge.

Hvis du har tjent et honorar og skal oplyse beløbet på dagpengekortet, skal du oplyse nettobeløbet efter fradrag af dine nødvendige udgifter. Nødvendige udgifter kan være eksempelvis billeje, benzin, taxakørsel, togbilletter, færgebilletter mv.

Se mere på dmf.dk/akasseservice

En lille bøn fra a-kasse-medarbejderne i FTF-A: Sørg for, at arbejdsgiver (for eksempel spillested) indberetter rigtig dato for jobbet. Så undgår du tvivlsspørgsmål fra a-kassen.

Kontakt DMF’s a-kasserådgiver Ann-Mari Nostrup på telefon: 35240219

LÆS FØLGENDE GODE RÅD OM BESKATNING AF HONORAR: Hvordan du oplyser dit honorar som musiker til SKAT Hvis du har spillet koncert på et spillested, en restauration, en festival, i en forening, en virksomhed eller offentlig myndighed, har arrangøren en pligt til at oplyse til SKAT, at de har udbetalt honorar til dig. Hvis du ikke selv

opgiver cpr.nr. (eller CVR-nr.), bør de selv efterspørge det. Men det er ikke alle honorarudbetalere, der er klar over, at de skal indberette.

Ligeledes hvis du spiller et job til en privat fest, har den private borger som udgangspunkt heller ikke pligt til at indberette noget til SKAT. Derfor oplever de fleste musikere, at der mangler en del honorarindtægter på årsopgørelsen. Så har man selv pligt til at oplyse om indtægten til SKAT. Honorarer, der ikke er indberettet til SKAT, oplyser du selv i rubrik 15 på selvangivelsen/årsopgørelsen.

BANDHONORARER Vær opmærksom på, at fælleshonorarer, der udbetales til et band, ikke bør indberettes på et enkelt bandmedlems cpr.nr.

Der skal ske indberetning på den enkelte honorarmodtagers navn og cpr.nr., for at indkomsten indgår til den rigtige person i indkomstregisteret og dermed også på årsopgørelsen. Hvis der indberettes hele

fælleshonoraret på ét bandmedlems cpr. nr., kan vedkommende ikke selv rette i den rubrik (nr. 12), hvor honorarerne står, og det er noget bøvl at skulle rette det senere.

Det kan derfor anbefales at benytte DMF’s standardkontrakt for virksomheder (den blå), som er designet med plads til navn, cpr.nr., konto og beløb for op til fem bandmedlemmer. Man kan selv supplere på et ekstra ark, hvis der er tale om flere personer.

BANDLEDER Hvis du betragter dig selv som kapelmester eller bandleder og har selvstændig virksomhed i skattemæssig henseende, bør du også være opmærksom på, at det ikke er godt nok, at du udbetaler honorarer til musikerne i bandet, uden at der samtidig sker en skatteindberetning. Du kan risikere at få en bøde for de manglende indberetninger, fordi SKAT betragter dig som forpligtet til at foretage dem.

TB Du kan få mere kendskab til regler og hjælp de praktiske forhold hos jurist Trine Budtz i DMF, tb@dmf.dk.

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

Redaktionelt stof og artikler: 4. december 2017 Materiale sendes til Karen Bendix på kbx@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

MEDLEMSSERVICE I MUSIKEREN 2017 Deadlines for navnestof og lokalafdelingsinfo: 30. november.

For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

ÆNDRINGER I ÅBNINGSTIDER HOS DMF: Mandag 9-16 Tirsdag og onsdag 10-15 Torsdag 9-15 Fredag 10-13

MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

KØBENHAVN A-KASSESERVICE KONTAKT DMF Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk www.facebook.com/danskmusikerforbund Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING Søren Wrist, sw@dmf.dk www.dmf.dk/forsikring

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpenge perioderne slutter den næstsidste søndag i måneden. Se perioderne via www.dmf.dk/akasse

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse under “aktuelt” på dmf.dk.

61 SENIORDAGE HUSK AT HOLDE DINE SENIORDAGE Vær opmærksom på dine evt. rettigheder til at holde seniordage. Er du ansat under en kommunal overenskomst, har du ret til to seniordage det år, du fylder 60 år, året efter har du tre dage, og når du fylder 62 får du ret til fire dage. Hvis dagene ikke er afholdt inden nytår, forsvinder de, med mindre ledelsen gentagne gange har sagt nej til de tidspunkter, hvor medarbejderen har ønsket at holde dem.

MUSIKSKOLE

Opgørelse af arbejdstid ved normperiodens afslutning På musikskolerne er det første år med den nye arbejdstidsaftale afsluttet, og de fleste er godt i gang med år to.

LH Læs mere på www.dmf.dk NY arbejdstidsaftale er godt i gang på musikskolerne.

KONTRAKTER KONTRAKTER TIL GENNEMSYN Som medlem er du altid velkommen til at sende din ansættelseskontrakt til gennemsyn hos DMF. Udover at virke som udøvende arbejder musikere med musik inden for mange forskellige områder, hvor løn og ansættelsesvilkår varierer og ofte ikke hører under en overenskomst. Det kan være undervisning (udover de kommunale musikskoler), teater/shows, booking mv., hvor det kan være rart at vide, om de forhold, der bliver tilbudt, er sædvanlige og korrekte for det pågældende område.

LH

FÅ DINE KONTRAKTER set igennem hos DMF.

Med de nye arbejdstidsregler fulgte en ny måde at opgøre arbejdstiden på. Udgangspunktet er, at arbejdet præsteres på musikskolen, og tiden medregnes fra mødetidspunkt til det tidspunkt, hvor man kan forlade arbejdsstedet.

Mange musikskoler opererer med forskellige grupper af tid, for eksempel undervisningstid, skolens tid, egen tid osv.

Men det er vigtigt at slå fast, at der efter den nye arbejdstidsaftale kun findes én slags tid, nemlig arbejdstid, og al arbejdstid skal tælles med, når ledelsen ved skoleårets afslutning opgør årsnormen.

På mange af de musikskoler, DMF har talt med, har lærerne ikke haft mulighed for selv at ændre den afsatte/skemalagte arbejdstid, og opgørelsen af, om årsnormen er overholdt, er alene baseret på en sammentælling af de tidligere nævnte puljer af arbejdstid.

Lad os se på et eksempel: Anne Jensen er ansat på X musikskole med 25 timer om ugen.

Skoleåret 2017/2018 har 227 arbejdsdage inklusive 6. ferieuge. Trækker vi 6. ferieuge ud, har Anne 222 arbejdsdage á 5 timer i alt 1.110 arbejdstimer i årsnorm for skoleåret 2017/2018. X musikskole har en sæson på 40 uger, 3 dages planlægning inden sæsonstart og 3 dages evaluering efter sæsonslut.

Anne Jensen har ansvaret for to julekoncer-

ter og en forårskoncert. I Anne Jensens skema for 2017/2018 er der skemalagt 3 dage á 5 timer til sæsonstart, 3 dage á 5 timer til evaluering, 9 timer til koncerter og undervisning i 40 uger mandag 9 timer, tirsdag 9 timer og onsdag 8,75 timer. I alt giver det 1.110 timer.

Anne Jensens undervisning slutter klokken 19.00 om mandagen, men flere gange i løbet af året bliver lille Peter ikke hentet, og Anne Jensen kan derfor først forlade arbejdspladsen klokken 19.30. Hvis Anne Jensen ikke har mulighed for at ændre i skemaet, vil hun ikke få løn for disse timer.

Den ene af Anne Jensens julekoncerter må aflyses nogle dage før afvikling. Har Anne Jensen ikke mulighed for selv at ændre i sit skema, vil timerne til koncerten indgå i beregningen af årsnormen ved årets afslutning. Optællingen af årsnormen bliver således ikke en optælling af præsteret arbejdstid, men alene en sammentælling af forud afsat tid. På den måde risikerer både lærer og leder at blive snydt, og årsnormen er ubrugelig som grundlag for en evaluering af, hvorvidt det afsatte timetal til de forskellige opgaver var realistisk eller skal ændres i år to.

Det er ikke alene ærgerligt, men også i strid med arbejdstidsaftalens bestemmelser.

DORTE BANG, DMF JURIST NOVEMBER/DECEMBER 2017 MUSIKEREN

62/Medlemsservice

Søg om ophold i Skiveren Medlemmerne kan nu søge om ophold i de første ti vinter/forårs-uger i 2018, hvor DMF råder over huset.

Huset indeholder to stuer, to badeværelser, sauna, stort køkken med spisepladser, opvaskemaskine, to atelierer, det ene med klaver, og flere værelser med i alt ti sovepladser. Der er tv, radio og cd-afspiller. Huset har senest i 2010 gennemgået en større istandsættelse og renovering, herunder indretning af nyt badeværelse på 1. sal, brandsikring af hele huset, nye el- og varmeinstallationer samt nye og bedre adgangsforhold til 1. sal. Et ophold strækker sig fra fredag (i ugen ”op til”) til fredag og koster 2.000 kroner. DMF’s forretningsudvalg kan dog ansøges om støtte til opholdet (maks. 1.000 kroner), hvilket skal ske samtidig med opholdsansøgningen.

Der kan i denne omgang søges om en uges ophold i en af følgende ti uger: 2 3 13 14 15 16 17 18 19 20

5.-12. januar 12.-19. januar 23.-30. marts 30. marts-6. april 6.-13. april 13.-20. april 20.-27. april 27. april-4. maj 4.-11. maj 11.-18. maj

LILLE SKIVEREN er forhenværende statsminister Jens Otto Krags hus i Nordjylland, som i dag bruges som kunstnerbolig.

Ansøgningen skal være DMF i hænde senest fredag den 8. december 2017. Svar kan forventes umiddelbart efter.

Skriv, hvilken uge du søger (anfør eventuelt en 2. og 3. prioritet) og oplys dit navn, cpr-nr. samt adresse til sh@dmf.dk eller pr. brev: DMF, att. Susan H., Sankt Hans Torv 26, 2200 København N.

Bemærk: Medlemmer, som endnu IKKE har haft ophold i Skiveren, prioriteres frem for medlemmer, som tidligere er bevilget ophold. www.dmf.dk/skiveren

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer 2017-2018 Tarifferne er gældende for perioden 1. april 2017 - 31. marts 2018.

Dette er uddrag af den fulde version, der kan hentes på dmf.dk.

PLAN

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSE

A

Danse, spise- og underholdningsmusik Ved 3 dages engagement og derover pr. uge

Timebetaling Min. timer

Min. betaling

Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

Særlige bemærkninger

404 380

5

2.020

2.272,50

454,50 pr. time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve

5

1.900

2.137,50

427,50 pr. time

afholdes umiddelbart før arrangementet.

B

Cirkus

451

3

1.953

1.522,13

507,38 pr. time

C

Koncert, opera, operette, korværker mv.

680

3

2.040

2.295,00

382,50 pr. ½ time

D

Rytmisk musik, jazz/folk/rock

455

1.820

2.047,50

511,88 pr. time

E

Teater, shows, revy og stationært tivoli

533

1.599

1.798,88

299,81 pr. ½ time

3

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn.

En forestilling regnes for 3 timers varighed Solistiske præstationer honoreres efter aftale.

Prøver: 440 kr. pr time - min. 3 timer (inkl. feriepenge) Spilletid: Inden for en 4 timers periode - max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

TRANSPORTUDGIFTER Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er pr. 1/1 2017: 3,53 kr. pr. km Læs den fulde version af tarifplanen under ”blanketter” på www.dmf.dk MUSIKEREN NOVEMBER/DECEMBER 2017

63 NYT FRA AFDELINGERNE

NAVNE

KØBENHAVN

bilæum i vort orkester. De første mange år

Til alle seniorer:

som solooboist, og derefter i 2005, da han

Husk, at vi har møde i seniorklubben den første

fyldte 60 år, som 2. oboist. Men solopladsen

onsdag i hver måned klokken 12.30 til 14.30.

passes stadig indimellem, når det ønskes af orkestret. Der har været mange kunstneriske

AALBORG

oplevelser forbundet med at lytte til hans

Faglig sekretær Esben Laursen (skat, a-kasse

spil – en af de store, som jeg selv husker, var,

m.m.) kan træffes på kontoret følgende torsdage:

da han spillede soloen i den langsomme sats

MINDEORD

af Bizets symfoni, så man pludselig undervejs

Mindeord til Anders Dohn (1952-2017)

følte sig helt vægtløs over at lytte til og være

AARHUS

Min kære ven, musikeren, radioproduceren og

med til at akkompagnere hans fine spil. Det var

Julestue hos DMF Aarhus

manden bag Leonard Cohen-hyldesten ”På Dan-

som en sølvtråd, der bare stod og vibrerede i

Så pynter vi traditionen tro op igen til en

ske Læber” Anders Dohn er gået bort. Anders var

rummet. Kære Jørgen, det har været en stor

hyggelig omgang musiker-julestue.

en mester i at få idéer gjort til virkelighed. I ham

fornøjelse at være din kollega gennem mange

På DMF Aarhus-kontoret vil vi hygge os med

mødtes en fremragende sangskriver, guitarist,

år og fortsat at kunne nyde godt af din store

gløgg, æbleskiver, juleknas og levende musik.

sanger, et politisk engagement, en stor teknisk

arbejdsindsats. Hjertelig tillykke med det flotte

Vi vil gerne ønske vores medlemmer af

indsigt og historisk viden, sprogkundskaber og et

jubilæum!

Aarhus-afdelingen en glædelig jul og har derfor

naturligt talent for at fortælle historier. I sandhed

På musikernes vegne, Peter Fievé

også en lille julegave til de medlemmer, som kig-

en sjælden blanding af kompetencer, som han

ger forbi. Vi håber, du har lyst til at komme og sige

ydmygt, engageret, kreativt og generøst delte

FYNS STIFT

hej til andre musikerkollegaer og os på DMF-kon-

ud af gennem hele livet. Sammen med blandt

Tillykke med fødselsdagen

toret. Dørene er åbne

andre Channe Nussbaum lavede han i 2014 cd’en

Yvonne Grill, 60 år, 3. december

onsdag eftermiddag den 20. december

”Gæsterne – Leonard Cohen på Dohn’sk.” Jeg

HADERSLEV

fra klokken 13.00 til 16.00. Vestergade 19,

var heldig at være med på cd’en og koncerterne

Tillykke med fødselsdagen:

2. sal, 8000 Aarhus C.

de sidste fire år, og endnu engang opleve mit

Thomas Hannibal, 40 år, 25. september

Mange julehilsner

livs mest velforberedte kapelmester, og nyde

Peter Riis Petersen, 60 år, 25. november

Esben, Dorte, Lars, Lars, Martin,

godt af hans smukke stemme, historiefortælling

Frank Skøtt Nielsen, 50 år, 1. december

Ulla samt bestyrelsen i DMF Aarhus.

og gæstfrihed. I sorgen over alt for tidligt at have

Tillykke med Jubilæet:

16/11 og 21/12 alle dage klokken 11-14.

mistet Anders må vi dog alle glæde os over de

Jens Wang Kaa, 25 år, 1. oktober

Lån af PA-anlæg

utrolig mange smukke spor, han fik sat i livet. Mine

Helge Emil Pedersen, 50 år, 1. oktober

Skal du bruge et PA-anlæg til små jobs i

kærligste tanker går nu til hans familie.

Aarhus, kan du låne det hos DMF.

Æret være hans minde

KØBENHAVN

Som medlem i Aarhus-afdelingen har du

Christian Søgaard, Svendborg, 10. august 2017

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

mulighed for at låne en ladcykel og et PA-anlæg

Thomas Sandberg, 50 år, 2. november

uden ekstra betaling end dit medlemskab. Du kan

Kalle Brandt, 50 år, 7. november

ringe eller maile på tlf. 86184599 / mail: aarhus@

Dennis Drud, 50 år, 12. november

dmf.dk. Her kan du høre mere eller booke det du

Paul Banks, 65 år, 12. november

har brug for.

Søren Herskind, 50, 24. november

De bedste hilsner

Angel Damianov Angelov, 60 år, 24. december

Ungdomsudvalget i DMF Aarhus.

Knud Hansen Brixager, 75 år, 24. december Palle Bolvig, 85 år, 25. november

Den fedeste jam i byen!

Ethan Monnot Weisgard, 60 år, 28. december

Der er kun to aftener tilbage! Gå ikke glip af årets

JUBILÆUM

Anette Welner, 65 år, 2. december

sidste to “One Night – Fits All” jams på Fatter

Jørgen Frederiksen, 50-års-jubilæum.

Jon Gjesme, 50 år, 5. november

Eskil: Torsdag den 16. november og torsdag den

Vi var i Sønderjyllands Symfoniorkester vid-

Jesper Arnholtz Nørløv, 50 år, 8. december

14. december.

ner til en meget sjælden begivenhed den 1.

Lis Wessberg, 50 år, 9. december

Se mere på Facebook og www.dmf-aarhus.dk.

oktober. Denne dag kunne vores mangeårige

Jacob Fischer, 50 år, 11. december

kollega Jørgen Frederiksen fejre sit 50-års-ju-

Peter Zapffe, 70 år, 11. december NOVEMBER/DECEMBER SEPTEMBER/OKTOBER MAJ/JUNI 2017 MUSIKEREN

64/Medlemsservice NAVNE

Jakob Eilsø, 40 år, 16. november

Kasper Hemmer Pihl, 50 år, 28. november

Karl Jørgen Larsen, 85 år, 6. december

Allan Nagel, 50 år, 2. december

Morten Brix Westergaard, 50 år, 12. december

Tillykke med jubilæet i DMF:

Joakim Øster, 50 år, 7. december

Maria Hanke, 50 år, 17. december

Hanne Lynge Pedersen, 25 år, 1. november

Thomas Engelhardt Rasmussen,

Charlotte K. Madsen, 50 år, 18. december

Karl Jørgen Larsen, 65 år, 1. november

50 år, 29. december

Anne-Mette Riis, 60 år, 25. december

Todd Michael Cadieux, 60 år, 13. november

Hans Andersen, 50 år, 29. december

SVENDBORG

Klaus Gottlieb, 60 år, 18. december

Tillykke med jubilæet i DMF:

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen:

Gunnar Martin Lautrup, 70 år, 10. november

Jesper Vejbæk Bodilsen, 25 år, 1. november

Ole Caspersen, 50 år, 20. december

Tom Allan Kronbo, 70 år, 14. november

Bjarne Rasmussen, 40 år, 1. november

Henrik Elster, 60 år, 20. december

Gudmund Auring, 70 år, 12. december

Ellen Refstrup, 25 år, 20. november

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF

Janus Jørgensen, 75 år, 14. november

Camilla Sand Kjeldsen Fogh, 25 år, 1. december

Leif Faber, 40 år, 1. oktober

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet:

Jørgen Valdsgaard 25 år, 1. december

Mads Haaber, 25 år, 1. november

Flemming Både Jensen, 25 år, 1. november Anette Bounaventzen, 25 år, 1. november

NORDVESTJYLLAND

AARHUS

Claus Michael Sørensen, 25 år, 1. november

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen:

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Erik Markussen, 25 år, 1. november

Finn Borre Andersen 60 år, 30. august 2017

Stine Elbæk Rysgaard, 40 år, 3. november

Henrik Barner Ravnsborg, 25 år, 1. november

Keld Dons 50 år, 21. august 2017

Jeppe Reil Sørensen, 40 år, 12. november

Ulla Andresen Schmidt, 40 år, 1. november

Michael Møller 70 år, 27. juli 2017

Søren Bigum, 40 år, 25. november

Lars Borup, 50 år, 1. november

Mikkel Raki Sortstjerne, 40 år, 27. november

Kurt Meilbæk Hansen, 50 år, 1. november

ODENSE

Thomas Christian Alnor, 40 år, 29. december

Lise Errboe, 50 år, 1. december

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen:

Louise Juul, 40 år, 29. december

Kristian Dall Klamer, 40 år, 5. november

Peter Friis-Nielsen, 50 år, 9. november

DMF’S LOKALAFDELINGER DMF RANDERS

som vi som forbund selvfølgelig er klar til at hjælpe

medlem af DMFs hovedbestyrelse og formand

Vibeke Bonde Persson,

dem med.Foruden erfaringsturen til København

for musikundervisningsudvalget. Desuden er han

formand for DMF Randers

skal deltagerne også på lokalfunderet tour rundt i

kunstnerisk leder af musikklasserne på Øster-

I Randers har vi de sidste par år arbejdet på at

Randers og oplandet på gymnasier, efterskoler og

vangsskolen og ’master drummer’,DMF Roskilde

gøre os mere synlige over for lokalområd-

forsamlingshuse, hvor lokalafdelingen kommer til

sagde ved generalforsamlingen farvel til Erik

ets musikere. En granskning af vores alders-

at spille en aktiv rolle. Som afdeling får vi en rigtig

Damgaard, der efter 24 år som formand og en

fordeling blandt medlemmerne ledte os i ret-

god mulighed for at møde de unge lokale talenter

kæmpe indsats for afdelingen har valgt at sende

ning af, at det især var de unge, vi skulle gøre os

dér, hvor de måske er på vej til at springe ud i en

stafetten videre. I den nyvalgte bestyrelse sidder

synlige over for. Flere samarbejder er derfor

professionel musikerkarriere. Og det er vigtigt, at de

Camilla Tiedt Frith, Mette Lind Lauritsen, Tom

indgået med fokus på unge up-coming musikere.

fra starten finder ud af, at Dansk Musiker Forbund

Frederiksen, Tom Henriques, Thomas Gammel-

Et af disse samarbejder er med Randers’ nye

er til for musikernes skyld.

gaard, Hanne Tofte Jespersen og Martin Gerup.

regionale spillested, Turbinen. Her blev det muligt

De to sidstnævnte er valgt som henholdsvis

at etablere et samarbejde om Talent 017/018; et

DMF ROSKILDE

program, som skal være med til at klæde delta-

Anders Hvidberg-Hansen

gerne på inden for både den kreative/udøvende

Ny formand for DMF Roskilde

del og den praktiske/organisatoriske del af en

På DMF Roskildes generalforsamling 2017 er

musikerkarriere. Deltagerne kommer blandt

Anders Hvidberg valgt til ny formand for Dansk

andet på en erfaringstur til København. Et af

Musiker Forbunds afdeling for Roskilde og

programpunkterne er et besøg i hovedforbundet

omegn, hvor han er et kendt ansigt, både som

på Sankt Hans Torv. Her giver vi dem et indblik i

musiker og i lokalpolitisk arbejde. Han er tillids-

mange af de ting, man støder på som musiker, og

mand på Roskilde Musiske Skole og var i 2012-16

MUSIKEREN SEPTEMBER/OKTOBER NOVEMBER/DECEMBER2017 2017

næstformand og kasserer.

Tag på tour med bandet...

Book online på europcar.dk eller ring tlf. 70 11 33 55.

Husk ved bestilling at oplyse dit DMF aftale nr.: 4890 7942 Musikeren_1/8side_164x28b.indd 1

31/03/16 11.52

HENNINGKock KOCK Henning Henning Kock Pedal Steel Guitar

VIOLINBYGGER

Pedal steel guitar Pedal steel guitar i pladestudier. i pladestudier. i pladestudier.

El-orgel og klaver Hyggepianist med til El-orgel og klaver til familiefester. eller uden rytme. familiefester. www.steelguitardanmark.dk Tlf.: 86 54 29 59 Tlf.: 86 54 29 59 www.henning-kock.dk

Medl. Mesterlauget

• Reperation • Nybygning • Køb • Salg

Erik Hoffmann

KONCERT I KIRKEN?

Violinbygger Erik Hoffmann Hyltebjerg Allé 87 2720 Vanløse Tlf. +45 38718396 violin@mail.dk www.violin.dk

Folkekirken er landets største spillested.

Få kontakt via Organistforeningens blad. www.organist.org/fagblad

Vil du være (en bedre) orkesterdirigent?

Dirigentuddannelse

E-NYT 10.000

5.000

2004

4 2

1

3

2017

10.962 abbonenter tan ikke tage fejl!

Tilmeld dig på www.musikeren.dk

percussionudlejning.dk www.dirigentinstituttet.dk UDLEJNING af KVALITETSINSTRUMENTER

NÆSTE NUMMER AF

PAS PÅ HØRELSEN EN DECIBEL FOR MEGET, KAN GIVE DIG HØRESKADER RESTEN AF DIT LIV!

UDKOMMER 1. JANUAR 2018 www.musikeren.dk/app ANNONCE DEADLINE: 7. DECEMBER 2017 www.musikeren.dk/annoncer

FORMSTØBTE HØREVÆRN Tilpassede individuelt til dit øre efter en afstøbning og du vælger selv mellem filtrene ER 10, ER 15 eller ER 25.

DMF-PRIS PÅ FORMSTØB TE MUSIKERHØREVÆRN: 1.250 KR. (normalpris 1.750 kr.)

Husk rekvisition, du henter den

på dmf.fk /rabatter

PROFESSIONELLE FORMSTØBTE PROPPER SOM PASSER TIL SHURE IN-EAR MONITORS

Guitarlærer søges til barselsvikariat fra 1. januar til 1. juni 2018 med mulighed for forlængelse Vi søger en rytmisk uddannet guitarlærer til undervisning i el- og akustisk guitar på alle niveauer. Ansættelsesgrad: 34/37 timer pr. uge. Stillingen omfatter soloundervisning samt guitarhold for begyndere.

Vi lægger vægt på at du: • •

• •

Vi servicerer hele Danmark Tlf. 3940 1050 www.audiovox.dk

Find os på Facebook

Brænder for at undervise og er samarbejdsorienteret Har en relevant musikfaglig uddannelse på konservatorieniveau Er indstillet på at undervise både nybegyndere og øvede Har undervisningserfaring, gerne både med soloog holdundervisning

Du kan læse mere på Lyngby-Taarbæk Musikskoles hjemmeside: www.lt-musikskole.dk Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder: Astrid Breinholdt på Tlf.: 45 97 36 60 Mail: asbr@ltk.dk.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 7. november kl. 12

Sounds like

Trommer Mere boom – Beat Kit Pro med 7 Mics

Vokaler Friske mics – masser af output

Nyt spændende agentur hos SC SOUND Vi har fået Lewitt på hylderne: 4 fede serier med unikke features – læs mere på scsound.dk

SC SOUND A/S Dalgas Alle 15 DK-6600 Vejen

Tlf. +45 43 99 88 77 mail@scsound.dk www.scsound.dk

Salgskontor: Naverland 34 DK-2600 Glostrup

En En succeshistorie succeshistorie fortsættes fortsættes DEN NYE TS 200 OG PS 312 SOM ET ULTRA KOMPAKT SYSTEM DEN NYE TS 200 OG PS 312 SOM ET ULTRA KOMPAKT SYSTEM

ES1203 NYT NYT SYSTEM SYSTEM FRA FRA DB DB TECHNOLOGIES TECHNOLOGIES

Vejl.

Vejl. kr. kr. 18.495,18.495,-

Vertical Vertical Array Array ii skøn skøn forening med den forening med den velkendte velkendte PowerSub PowerSub •• •• •• ••

Kabinettet i Vertical Array systemet står mål med de højeste standarKabinettet Verticallydkvalitet Array systemet målekstreme med de højeste der når deti gælder – selvstår under lydtryk.standarder når det gælder lydkvalitet – selv under ekstreme lydtryk.

I samspil mellem den faceliftede PowerSub 312 og den helt nye IVertical samspilArray mellem den tilbyder faceliftede PowerSub og den helt nye TS 200, vi altså her et 312 kompakt system der Vertical Array 200,udtilbyder vi altså her etmens kompakt system der nådesløst slår TS luften af konkurrenterne, det arbejder sig nådesløstjobslår luften ud bedste af konkurrenterne, gennem efter job, på Dynacord vis.mens det arbejder sig gennem job efter job, på bedste Dynacord vis.

2400 2400 watt watt forstærker forstærker Indbygget Indbygget 5 5 ch. ch. mixer mixer

312 Bluetooth Endnu werSub me 312 1 stk. Po b u rS Bluetooth modtager modtager e w 1Es ntk o dn.uSm re bund?

P .

0 0 2 12 sstk S ere tk. T 200 11bu 1 stk. ub Sub 112 nd?

2 stk. TS 2 6 .

6 Leveres afstandsrør og kabler 7 5 , 6 , 5 .

9 6 9 Leveres med med bags, bags, afstandsrør og kabler .

THORNDAHLSVEJ 3 THORNDAHLSVEJ 3

2 9.995,29

| |

9200 AALBORG SV 9200 AALBORG SV

| |

TLF.: 98 18 50 66 TLF.: 98 18 50 66

75,-

| |

ASCON@ASCON.DK ASCON@ASCON.DK

| |

WWW.ASCON.DK WWW.ASCON.DK