MUSIKSKOLETÆNKETANK

MUSIKSKOLE TÆNKETANKEN Et godt tidsbillede

AF PETRINE JØRGENSEN

FOTO: DAS BÜRO

Kulturmødet Mors lagde den 25. august 2017 rammerne for offentliggørelsen af musikskoletænketankens rapport, som blev søsat af tidligere kulturminister Bertel Haarder. Tænketanken havde til formål at danne et overblik over musikskoleområdet og udpege de væsentligste udfordringer, som musikskolerne står over for de kommende år.

Rapporten er bygget op ved, at den første del beskriver tænketankens iagttagelser om musikskolernes økonomi, aktiviteter og elevsammensætning samt musiklærernes kompetencer, hvor anden del bruger disse iagttagelser til at udvikle i alt 11 indsatsområder/anbefalinger.

Overordnet giver rapporten et positivt tidsbillede af, hvor musikskolerne står på nuværende tidspunkt. Særligt tre anbefalinger hænger sammen og er relevante at zoome nærmere ind på:

Nye læringsmiljøer og fleksible undervisningsformer. Stærkt samarbejde med folkeskole og dagtilbud. Musikskolelæreres kompetencer og uddannelse.

RELEVANTE ANBEFALINGER

De ovenstående tre anbefalinger hænger særligt sammen, da det stærke samarbejde med folkeskole og dagtilbud helt naturligt kræver nye kompetencer og uddannelse af musikskolelærerne, da de skal varetage anderledes undervisning, end de er vant til.

Samtidig er det relevant at påpege, at mange af rapportens anbefalinger er ting, som man allerede er ved at implementere i undervisningen, og at resultaterne af disse tiltag først kommer til at vise sig over tid.

EFTERUDDANNELSE TIL MUSIKSKOLELÆRERNE

Først og fremmest kræver det en anden form for undervisning og klasserumsledelse, når musikskolelærerne skal undervise store folkeskoleklasser i musikundervisning. Musikskolelærerne er normalt vant til én til én-undervisning eller bandundervisning, og de kan derfor blive udfordret i klasserumsledelse. De nye samarbejder mellem folkeskolerne og musikskolerne kræver, at musikskolelærerne i højere grad rustes til klasserumsledelse og mere fleksible undervisningsformer. Det er derfor positivt, at rapporten anbefaler efteruddannelse eller mere uddannelse til musikskolelærerne på disse punkter.

MUSIKSKOLELÆRERNES KOMPETENCER

Samtidig er det værd at bemærke, at det ikke er indsamlet i rapporten, hvilke kompetencer musikskolelærerne allerede besidder.

Tænketanken foreslår, at der lægges vægt på nye, digitale læringsformer og læring i skabende musik, da det vil imødekomme både nuværende og potentielle musikskoleelevers efterspørgsel. Dette er en positiv idé, da børn og unge i dag orienterer sig på en anden måde i forhold til musikken. Denne form for digital undervisning vil derfor være med til at åbne for en ny gruppe af børn, som ønsker at skabe (rytmisk) musik sammen snarere end at øve færdigheder på diverse instrumenter. Og det binder sig ligeledes til indsatsområdet om mangfoldighed, når der fokuseres på nye læringsmiljøer og undervisningsformer.

Det er problematisk, at man blot anbefaler, at musikskolelærerne, til denne form for undervisning, har brug for nye kompetencer. Blandt andet fordi der ikke er indsamlet nogen form for indsigt i de kompetencer, som musikskolelærerne allerede besidder.

2. næstformand i DMF’s bestyrelse og musikskolelærer Henrik Jansberg siger: ”Det er positivt, at der opfordres til at lægge mere arbejde i opkvalificeringen af lærerne, men jeg vil opfordre til, at man begynder med at udnytte de kompetencer, som allerede er til stede i musikskolerne. Mange af lærerne er både udøvende musikere, komponister, kapelmestre osv. De har erfaring med koncerter, lydoptagelse, komposition, improvisation, livelyd og film. For ikke at tale om formidlings- og it-kompetencer.”

Rapporten mangler derfor at kortlægge de allerede eksisterende kompetencer hos musikskolelærerne, før man kan vurdere, hvilke nye kompetencer der helt præcis skal tilføres.

POLITISK ARBEJDE MED RAPPORTEN

Sluttelig har kulturminister Mette Bock meldt ud, at Kulturministeriet ønsker at arbejde videre med rapportens anbefalinger. Særligt påpegede kulturministeren på Kulturmødet, at hun i højere grad ønskede et større samarbejde mellem musikskolerne og folkeskolerne.

Rapporten understreger også, at der er behov for et løft i dette samarbejde, men at initiativet ofte er lavt hos folkeskolerne. Derudover påpeger rapporten, at folkeskole- og musikskolesamarbejdet fungerer bedst, når kommunerne prioriterer dette både politisk og økonomisk.

Det er derfor en positiv udmelding, hvis kulturministeren ønsker, at folkeskolerne og kommunerne skal opprioritere dette samarbejde. Og det bliver interessant at se, hvad det videre arbejde med anbefalingerne bliver. Hertil er forhåbningen, at kulturministeriet vil huske at inddrage musiklærernes allerede eksisterende kompetencer, før der igangsættes nye initiativer på området.

AUGUST 2017 WWW.KUM.DK

MUSIKSKOLERNE I DANMARK

MUSIKSKOLETÆNKETANKENS RAPPORT

TÆNKETANKEN foreslår blandt andet, at der lægges vægt på nye, digitale læringsformer og læring i skabende musik, da det vil imødekomme både nuværende og potentielle musikskoleelevers efterspørgsel.

MUSIKPÆDAGOGISK KONFERENCE I ESBJERG

GRATIS DELTAGELSE

OPLEV:

Peter Bruun Jeppe Just Christensen Mogens Christensen Dorothy Conaghan Henrik Goldschmidt Finn Holst Henriette Klitnæs Anders Møller Kirsten Nielsen Else Marie Okkels Kirsten Juul Seidenfaden Søren Østergaard

4. JANUAR:

MULIGHEDER I DEN ÅBNE SKOLE

5. JANUAR:

DEN UNDERVISENDE KUNSTNER

Fælles inspiration, refleksion og videndeling med fokus på bl.a.:

Muligheder i den åbne skole Musikundervisning på tværs af professioner, kunstarter og genrer Kreativitet og skabende processer i musikundervisningen

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ: MUSIKALSKLAERING.SDMK.DK

MUSIK I KOMMUNALVALGET 2017

Kunst og kultur er ikke de hotteste emner i kommunalvalget. Alligevel spiller det en væsentlig rolle i kommunerne, da et aktivt kulturliv er med til at tiltrække tilflyttere og fastholde ressourcestærke borgere og ildsjæle. MUSIKEREN har talt med en lang række kommuner landet over om deres prioritering af musik og kultur.