HOVEDSTADEN SKAL PRIORITERE KULTUR

KBH

AF ANINE FUGLESANG / FOTO: DASBÜRO

København skal hæve kulturbudgetterne

Kulturen skal prioriteres højere i Københavns Kommune og kulturbudgetterne skal op, hvis kommunen skal kunne måle sig med andre kommuner. Det mener både kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Maria Frej (SF).

Kultur er ikke blot flødeskum på lagkagen. Kultur engagerer, skaber overskud til hverdagens udfordringer og styrker faglige kundskaber på flere områder. Det mener kulturborgmester i København, Carl Christian Ebbesen (DF), der går til valg med en klar vision. ”København har været forsømt på kulturområdet i mange år, og derfor har vores kulturbudgetter været meget lave. Vi bruger for eksempel kun halvt så mange penge på kultur, som Aarhus gør, men det skal laves om. Vi skal have løftet Københavns Kommune og have kulturbudgetterne hævet, således vi også har råd til at understøtte kulturen på samme måde, som de andre kommuner,” fortæller han.

For medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Maria Frej (SF), der til daglig arbejder som programchef for klassisk musik i Tivoli, og som stiller op med en specifik kultur- og værdipolitisk dagsorden, gælder det også, at kultur skal rangere højere på politikernes prioriteringsliste, end det gør nu. ”Kulturen er min dagsorden, og der er virkelig brug for nogen, der taler kulturen op. Det er vi for dårlige til på venstrefløjen. Vi skal vågne op og komme med nogle skarpere, kulturpolitiske holdninger som modspil til fx den nationale kulturpolitik, der føres af LA med DF i kulissen.. Åndelig rigdom og kreativ udfoldelse er vigtigt, og det skal vi ikke være bange for at sige,” fortæller hun.

MUSIK TIL BØRN

Lokalpolitisk ser Maria Frej gerne, at man i Københavns Kommune arbejder mere målrettet med at få lavet nogle konkrete målsætninger på børneområdet. Som det første ønsker hun at få lavet en undersøgelse, der kortlægger, hvor meget kultur, der egentlig er i børns liv. ”Vi sidder med en masse formodninger, men vi ved i virkeligheden ikke, hvordan tingene står til. Derfor er første trin for mig at få skaffet et oplyst grundlag, vi kan handle på. Når vi så har det, handler det om at få sat nogle mål for, hvor vi skal sætte ind. Vi har en lang række fantastiske aktører i København, som skal inddrages – alt fra børneteatre, kulturhuse, små

Foto: Henrik Lindenborg

”Det er fint nok, at børn fra velstillede familier sender deres børn på musikskole, men det er også vigtigt, at vi får en større bredde med, og der betyder folkeskolen ekstremt meget.

CARL CHRISTIAN EBBESEN (DF) KULTURBORGMESTER I KØBENHAVN

ensembler, dansekompagnier etc. til store institutioner som fx Det Kgl. Teater, DR og Copenhagen Phil. Kulturaktørerne vil gerne – de står og tripper,” lyder det fra Maria Frej.

At få præsenteret musik for børn og unge er også en mærkesag for Carl Christian Ebbesen, der fortæller, at han er specielt glad for, at Københavns Kommune i det budgetforlig, der netop er indgået, har fået sikret mere musikundervisning. En del af pengene kommer til at gå til en styrket musikundervisning i samarbejde med Københavns Musikskole ude i folkeskolerne. ”Det er fint nok, at børn fra velstillede familier sender deres børn på musikskole, men det er også vigtigt, at vi får en større bredde med, og der betyder folkeskolen eks- tremt meget. Vi har allerede arbejdet med det område, bl.a. med projektet Mere Musik Til Byens Børn, som jeg er meget stolt af, og vi fortsætter indsatsen.”

Elektronisk musik spiller en stor rolle i København Kommunes arbejde, når det handler om at få musik ud i skolerne. Kommunen har i samarbejde med Frederiksberg Kommune, Statens Kunstfond og Strøm Festival indgået en fireårig rammeaftale, der går ud på, at Strøm skal udvikle og udbrede kendskabet til elektronisk musik. Her støtter Københavns Kommune med 950.000 kr. ”Jeg har satset meget på, at Strøm Festival er blevet opgraderet, så børn og unge får muligheden for at lære mulighederne at kende, når det handler om at lave elektronisk musik på computer. Det er let tilgængeligt og kan nemt motivere børnene,” fortæller Carl Christian Ebbesen.

KÆMPER VIDERE FOR COPENHAGEN PHIL

En af de aktører, der blandt andet arbejder med at bringe musik ud til skoleelever, er landsdelsorkestret Copenhagen Phil, der med kulturminister Mette Bocks (LA) besparelser på orkestret over de næste fire år, står overfor nogle store, økonomiske udfordringer.

I det netop indgåede budgetforlig 2018 blev der ikke plads til økonomisk støtte til symfoniorkestret hos Københavns Kommune, mens Frederiksberg Kommune derimod bidrager med 1.250.000 kroner over de næste to år, og det ærgrer kulturborgmesteren, at de ikke formåede det samme. ”Jeg har ikke opgivet kampen, og jeg har et inderligt ønske om, at Københavns Kommune også kommer til at bidrage med et væsentligt samarbejde med Copenhagen Phil til næste år. Men jeg kan lige så godt være ærlig at sige, at jeg er skuffet over mine røde kolleger, som ikke leverede varen, da vi sad rundt om bordet. Jeg hører tit venstrefløjspartierne tale varmt for en masse ting på kulturområdet, men der kommer aldrig penge fra den.” Den udlægning kan Maria Frej ikke genkende, men hun tager gerne kulturborgmesteren på ordet og deler 100 % ønsket om, at Københavns Kommune skal på banen mht. Copenhagen Phil.

Det kunne konkret ske ved at indgå et samarbejde a la rammeaftalen med Strøm, mener Maria Frej. ”Jeg tror på samarbejder, hvor man binder hinanden op på at finde fælles, langtidsholdbare løsninger. Kulturlivet står stærkere, hvis vi løfter i flok og arbejder langsigtet,” slutter hun.

Læs hele interview med henholdsvis Carl Christian Ebbesen og Maria Frej på musikeren.dk

Foto: Mark Knudsen

”Åndelig rigdom og kreativ udfoldelse er vigtigt, og det skal vi ikke være bange for at sige.

MARIA FREJ (SF) MEDLEM AF KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET

Kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm er også blevet spurgt om deres holdning til at give flere midler til Copenhagen Phil. Men de har valgt ikke at svare.

AF KAREN BENDIX

Kommunal kulturpolitik i DMF’s lokalafdelinger

DMF’s lokalafdelinger er tæt på kommunernes strategier for musikområdet. Vi har spurgt lokalformændene i hele landet om, hvordan det ser ud i deres kommune.

DMF ROSKILDE ANDERS HVIDBERG-HANSEN, formand for DMF Roskilde

Hvordan prioriteres kulturpolitik og musik i jeres kommune? Roskilde har en bred mangfoldighed af både frivillig og professionel musik: to musiske skoler med i alt 80 ansatte, fire-fem festivaler ud over den ‘store’, et stærkt regionalt spillested, adskillige musikforeninger/koncertarrangører, sangbørnehaver, folkeskoletalentklasser i musik, musiktalentoverbygning på to gymnasier, kulturhuse også i oplandet, et musikinteresseret handelsliv, kirker og kirkemusikskole, øvelokaleforening og kreativ undergrund, rockmuseum og museum for samtidskunst, et levende musikbibliotek samt festivalhøjskole på vej … etc.! Hvilke konkrete tiltag og strategier er der i din kommune for at styrke musiklivet? Der er netop (enstemmigt) vedtaget strategien ‘Alle Tiders Musikby Roskilde’, som skal styrke kommunens samlede musikprofil yderligere. Hvad gør du som lokalformand for at påvirke dine lokalpolitikere i at styrke musiklivet? Jeg har siddet med i styregruppen bag musikbystrategien og før den i andre aktørfællesskaber, som har skabt politisk synlighed og prioritering af musiklivet. Op til kommunalvalget afholder vi et musikvalgmøde i Spil Dansk Ugen, hvor temaet især er økonomi og musik som erhverv. Desuden blander jeg mig i kulturpolitikken på daglig basis, for eksempel med skriv som Musikbyens Antifest.

DMF ODENSE CHRIS KROMANN, formand for DMF Odense

For at fremme musiklivet i Odense har vi forskellige indgange til at arbejde med det kommunale kulturliv. DMF Odense har indstillet vores næstformand Stina Bekker og bestyrelsesmedlem Brian Jensen til Odense Musikudvalg, da det er vejen til indflydelse på byens musik- og kulturliv. Vi forventer, at de bliver valgt ind på forskellige områder: Stina for området ”Musikalsk vækstlag og talentudvikling”. Brian for området: ”Publikumsrettede musikmedier og -formidlingsplatforme”.

Odense Symfoniorkester udpeger selv deres repræsentant, som er en medarbejderrepræsentant ansat ved Odense Kommune i By- og Kulturforvaltningen. Ud over at sidde i forskellige udvalg har vi som afdeling løbende dialog med relevante politikere, som vi har et fint forhold til.

På afdelingensgeneralforsamling inviterer vi Odenses rådmand for By og Kultur til at give en orientering/status for området. I visse tilfælde, hvor det har været relevant for vores arbejde, har vi også inviteret børne-unge-rådmanden eller borgmesteren. De tager næsten altid imod tilbuddet om at holde et oplæg med efterfølgende spørgs

mål fra medlemmerne.

DMF AALBORG HANNE ELKJÆR, formand for DMF Aalborg

Hvordan prioriteres kulturpolitik og musik i jeres kommune? Overordnet må man sige, at kulturpolitikken I Aalborg prioriteres rimelig højt. Kommunen vokser, og der er de senere år kommet flere udbydere af kultur, som kommunen har bakket fint op om. Vi er også i en by, hvor erhvervslivet gerne bakker op. Til glæde og gavn for publikum. Kommunens opbakning til de kulturelle institutioner er meget stabil. For nylig blev der dog lovet at tilføre musikken en million kroner, men grundet det kommende valg er der endnu ikke kommet noget konkret ud af det.

Af de nye tiltag er Musikkens Hus blevet en løftestang for kulturen i Aalborg, ligesom Aalborg Teater og Kunsten er kulturhuse, der skal sætte Aalborg på landkortet – ja, målet er måske endda at opnå international kulturby-status. Til disse projekter, som ligger et par år ud i tiden, skal der fundraises. Den slags store tanker giver ekko i hele kulturlivet, og synergieffekter opstår.

I DMF Aalborgs bestyrelsesarbejde sørger vi for så vidt muligt at holde os orienteret om, hvad der foregår i hele kulturlivet. Jeg sørger for at holde mig på god fod med politikerne, så de gider lytte til ris og ros af deres arbejde/indsatsområder. Jævnlige snakke med embedsmændene i kulturforvaltningen er også gode at tage. Stille og roligt får vi snakket om de forskellige behov for et velfungerende musikliv.

En gang om året inviterer vi vores kulturrådmand til et møde med bestyrelsen, hvor vi tager snakken 360 grader. Han fortæller om status i kommunen, og vi beretter fra ’det virkelige liv.’

Sidste skud på stammen er et forum, vi kalder ’Musiknetværket’. Her mødes alle repræsentanter fra musikkens verden til en månedlig samtale, sparring og eventuel indstilling til politikerne. Tovholderne er Nordjyllands Bibliotek og Kulturforvaltningen. Den slags møder er også med til at forstærke de kulturelle samarbejder.

DMF RANDERS VIBEKE BONDE PERSSON, formand for DMF Randers

Hvordan prioriteres kulturpolitik og musik i jeres kommune? Generelt er vores lokalpolitikere gode til at tale kulturen op og værdsætte de mange gode kulturinstitutioner, vi har i byen. Randers har gennem de sidste 10-15 år oplevet en opblomstring af den brede kultur. Man kunne godt savne, at musikken blev tænkt mere ind i skoleskemaet på folkeskolerne i kommunen. Hvilke konkrete tiltag og strategier er der i din kommune for at styrke musiklivet? Randers byråd har vedtaget Vision 2021, der på kulturområdet har fokus på blandt andet: Borgernes oplevelse af de kulturelle muligheder – både i foreningslivet og via egenaktiviteter – og så har man lagt et stort arbejde i, at Randers skulle få et regionalt spillested, Turbinen. Randers Kommune har også søgt om og er blevet Spil Dansk-kommune i tre år – begyndende i år. Hvad gør du som lokalformand m/k for at påvirke dine lokalpolitikere til at styrke musiklivet? I DMF Randers bestyrelse følger vi den generelle udvikling og arbejder på, at kommunen ser og husker os som medspiller, når der afvikles projekter og arrangementer.

DMF DJURSLAND BO JACOBSEN, formand DMF Djursland

Kulturpolitik og musik prioriteres lavt på Djursland. Ifølge ECO-nøgletal for 2016: Musikarrangementer 64 kroner pr. indbygger / hele landet 123 kroner pr indbygger / kommuner, vi sammenlignes med, 121 kroner pr. indbygger. Der findes et kulturhus, som er honorarstøttet, men som bespares igen og igen med formålet, at det skal søge at ’hvile i sig selv’. Det betyder, at ’smalle’ arrangementer som eksempelvis jazz har svære kår. En engageret leder sørger dog for, at det ikke bliver helt ’mainstream’ ved at finde veje for det smalle. DMF Djurs har et godt samarbejde her og yder tilskud til det område i kraft af at hyre vore medlemmer til diverse koncerter og arrangementer. ”Liv i forsamlingshusene” er et andet projekt, som kommunen yder tilskud til, der dækker cirka 1/3 af budgettet. Resten klares af entréindtægten. Tilskuddet er ikke løftet i de 13 år, det har været afviklet.

Som formand for DMF Djurs er jeg næstformand i ’Kulturelt Samvirke’, hvor vi konstant arbejder for at højne tilskuddet og dermed niveauet. Samvirket afholder således i år en ’Kulturel Valgaften’ i forbindelse med kommunalvalg 2017, som vi også gjorde det i 2013. Jeg er også koordinator for ”Liv i forsamlingshusene”, der afvikler 30 arrangementer hvert år, mest med musik. Det giver job til 30-35 DMF-medlemmer pr. år. Derudover arbejder jeg tæt sammen med Kulturhuset Pavillonen og er i personlig kontakt med kulturudvalget og kommunens borgmester om kulturen som helhed, herunder navnlig musikken.