DR BIGBAND I JAPAN

DR BIG BAND blev omdøbt til Danish Radio BrassBand ved åbningsparaden til Tokyo Jazzfestival.

DR Bigband tog i september til Tokyo, hvor de spillede ved Tokyo Jazzfestival og var husband ved en koncert om jazzens historie med blandt andre Lee Konitz, Lee Ritenour og Cory Henry. Trommeslager og tillidsrepræsentant Søren Frost skrev dagbog fra rejsen.

AF SØREN FROST

FOTO: NICOLAS KOCH FUTTRUP

1/9-17: Vi lander i Narita Airport, Tokyo efter 10 1/2 times flyvning og bliver kørt 1 1/2 time til vores hotel ved Shibuya Station, Tokyos travleste, og den kendte fodgængerovergang, man altid ser på film. Der menes at passere op mod 1.000 mennesker hver gang, der skiftes fra rødt til grønt. Vi har fri resten af dagen, og folk rykker straks ud og gør forskelligt. Jeg havde selv sat Steve Gadd i stævne på klubben Blue Note Tokyo, hvor han skal spille med Chick Corea. Jeg går derhen og mødes med min Yamaha-ven Danny og bliver straks ført om backstage og hilser på Steve og bandet. Bliver hængende og hører begge sæt, forrygende koncert, og godt træt går jeg tilbage til hotellet ved midnat.

2/9-17: Første prøve med vores japanske dirigent og arrangør, Miho Hazama, som skal stå for vores store koncert på Tokyo Jazz Festival. Bliver hentet på hotellet klokken 14, og så ellers prøve med diverse kunstnere til 23.30. Vi skal være husband for en gennemgang af jazzens historie fra 1917 til nu, så det er et meget varieret program. Prøven forløber meget fint, med besøg af kunstnere, som vi skal akkompagnere til koncerten søndag. Treme Brass Band fra New Orleans, en noget rusten Lee Konitz, som var med på Miles ‘Birth Of The Cool’ i 1949. Han er gammel, men får da efterhånden spillet sig lidt op, takket være Henrik Gunde ved pianoet. Der er

også et par dansere, som skal danse swing til ‘Sing Sing Sing’ samt en japansk ‘freejazz’-pianist, Yosuke Yamashita, som er superfed. De øvrige solister dukker først op til generalprøve søndag. Efter endt prøve er der mad, før vi skal lave en gennemspilning i koncertsalen, med videoindslag, og naturligvis en masse tv-kameraer, da koncerten bliver optaget til senere visning i japansk tv. 00.15 lander jeg på puden, rimelig bombet, men glad og fattet, da alt ser ud til at fungere optimalt.

3/9-17: Vi hentes af bus kl. 9.30 for at køre et par gange rundt om vores hotel, da vi skal spille koncert på Shibuya Station, som et led i festivalen og Tokyo Jazz Weekend. Vi spiller Vincent Nilssons ‘Spirituals’, et repertoire, vi har indspillet og turneret med i Danmark, så det er til at gå til. Koncerten går fantastisk, og publikum er utrolig glade for musikken. Så en hurtig lunch, for derefter at være Danish Radio Brass Band til en åbningsceremoni af festivalen med borgmesteren, brandchefen og politichefen. Ud over os medvirker Treme Brass Band samt nogle lokale tv-superstjerne-tøjdyr, en meget mærkelig oplevelse – men utrolig sjov og hyggelig. Tre parader og en lille koncert senere er klokken blevet 18, og vi har været i gang siden 9.30 i 30 graders varme. Så en lille nap på hotellet og så ud at spise ramen, japansk nudelsuppe, og for mit vedkommende lige en tur i HMV og så på hovedet i seng.

4/9-17: Det er den store dag i dag, jazzens juleaften, og vi bliver hentet klokken 08.40 på hotellet. Jeg har sovet godt og føler mig klar. Det er en stor ting, og jeg har glædet mig meget. Vi ankommer til den store koncertsal og løber direkte ind i Lee Ritenour, som vi skal spille med. Men først er det den japanske trompetist Terumasa Hino, en frisk spirrevip, som kan spille meget hurtigt og højt. Da vi har spillet ‘Night In Tunesia’ igennem, udbryder han: ‘You sound fantastic, I’m used to play with Japanese big bands, this is great’ og så et kæmpe smil og lidt tapdancing. Derefter er det så Ritenour. Fantastisk

“DETvar fantastisk at skulle spille med en af sine gamle helte, han er supersød, spiller fedt og er ovenud begejstret for orkestret, skriver Søren Frost, efter DR Big Band spillede med guitaristen Lee Ritenour.

at skulle spille med en af sine gamle helte, han er supersød, spiller fedt og er ovenud begejstret for orkestret. Sidst Cory Henry, fed keyboardist fra New York, som er sidste mand ved koncerten og skal spille ‘When The Saints’ med vocoder og lang moog-solo. Totalt fedt, han digger også orkestret, og vi er nu klar til 1 1/2 times pause og så den store koncert. 12.30 starter vi, og jeg må da indrømme, at jeg er en smule spændt, 3.500 publikummer og tv-kameraer overalt, men det korte af det lange er, at koncerten går over al forventning, og alle er glade — men vi er også fede!

Efter endt koncert 80 minutter senere spiser jeg en let frokost, drikker en halv øl og går hen på hotellet og slapper af en times tid. Efterfølgende et par pladebutikker, ramen, og så på spillestedet www, hvor Cory Henry & The Funk Aposthles spiller fed gammeldags funk. Det bliver til lidt bigband-udhæng og senere jam på ‘The Club’, hvor Cory og hans gang jammer med folk fra Harvey Masons band, som har spillet på Blue Note. Harvey hang i baren, men jeg fik da en sludder med ham, legendarisk. En forrygende tur er slut. Og er der et bigband i verden, som kan løfte denne opgave, tør jeg godt sige, at vi vel er et af de tre i verden, som kan spille alle stilarter, fra 2nd Line, over swing, bebop, freejazz og funk, så det hele lyder fedt og autentisk. Tak til Tokyo Jazz Festival for at invitere os og tro på os.

DR BIG BAND BESTÅR AF

19 musikere og er et fyrtårn på den danske og europæiske jazzscene. De leverer den ægte, amerikanske bigband-lyd med sit eget nordiske twist. De var hyret som husorkester til Japan Jazzfestival, fordi de kan spille stort set alle genrer inden for jazzen. Rejsen til Japan var betalt af eksterne sponsorer og fonde – ikke af DR.

DR BIG BAND:

Cond: Miho Hazama Trps: Erik Eilertsen, Marius Haltli, Thomas Kjærgård, Mads LaCour, Bjarke Nikolaisen Trbs: Vincent Nilsson, Steen Hansen, Kevin Christensen, Annette Saxe, Jakob Munck Saxes: Peter Fuglsang, Nicolai Schultz, Michael Bladt, Karl-Martin Almqvist, Jan Harbeck Rhythm: Mads Kjølby, Henrik Gunde, Kaspar Vadsholt, Søren Frost, Eliel Lazo