MØD POLITIKERNE
Interview med Børne- og
Undervisningsminister
Mattias Tesfaye
DELTAG I DEBATTEN Inspiration til læserbrev Indkaldelse til landsmøde 15. november
Børns Hverdag · Nr. 3 · august 2024
med Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef LEDER
Det Børns Hverdag, vi her har lavet til dig, handler om en bred palette af emner, som er vigtige for de private og selvejende og i mange tilfælde for alle daginstitutioner. Vi skriver både om rekrutteringsudfordringer, om driftsøkonomien for daginstitutionerne, minimumsnoreringer og om vigtigheden af, at vi står sammen om at få fokus på netop daginstitutionsområdet politisk. Vi står så meget stærkere, hvis vi står sammen, og heldigvis støtter langt de fleste selvejende og private daginstitutioner op om DLO’s brede repræsentation. Men vi skal have alle med, for vi har brug for hver en stemme.
Politisk tegner der sig to vigtige debatter i de kommende måneder:
Men vi skal have alle med, for vi har brug for hver en stemme.
1. Lige nu foregår de afsluttende budgetforhandlinger i kommunerne, som får enorm betydning for daginstitutionernes virkerum i de kommende år. Derfor får DLO’s medlemmer også i disse dage sendt materiale særligt tilrettet det kommunale politiske arbejde, målrettet især kommunalpolitiske kontakter, der kan gøre en forskel.
2. De kommende efterår er politisk sæson for familiepolitiske debatter. Moderaterne og Alternativet er allerede kommet med udspil, og SF har stemplet ind i debatten om mere frihed for forældrene til at passe syge børn. Det vil selvsagt være et gode ikke kun for forældrene, men også for daginstitutionerne, hvis syge børn kunne holdes hjemme i hele den periode, hvor de har brug for ekstra omsorg og kan smitte andre børn og personale. Vi forventer også, at i hvert fald Venstre og Konservative kommer med familiepolitiske udspil. DLO har arbejdet intenst for at få politikernes forståelse for ændringer af regler om vuggestuetilskud, støttepædagogudgifter, beregningsreglerne for driftstilskud generelt, bygningstilskud og vigtigheden af et ordentligt lokalt ledelsesrum, som bliver værnet af et fair administrativstilskud. Vi har høje forventninger til, at gode politiske dialoger giver udslag i flere af de familiepolitiske udspil, der vil være med til at præge debatterne de kommende måneder.
Vil du vide, hvad der kommer til at røre sig de kommende måneder, er Børns Hverdag derfor et godt sted at starte. God læselyst.
Af Thinne NielsenTjørnfelt
Her skriver DLO's konsulenter om deres arbejde. Vi modtager meget gerne konkrete spørgsmål eller forslag til emner i disse spalter.
DLO afholder Landsmøde den 15. november 2024.
Her kan du læse, hvorfor du skal tage med til Odense.
Når en medlemsinstitution vælger ny bestyrelse eller ansætter ny leder, opstår der et behov for at vide mere om, hvem DLO er. Derudover er det også her, at en relation mellem DLO og de nye personer etableres. Relationen bygger på en forståelse af, hvad DLO er for sine medlemmer, og hvad DLO kan og gør inden for rammen af medlemskabet.
På sekretariatet oplever vi, at en del af vores medlemmerne først rigtigt får kontakt til DLO, når de har brug for hjælp til en opstået problemstilling. Nogle opdager først i den anledning, at DLO som helhed er så meget mere i relationen til sine medlemmer. I begge tilfælde skal vi ligesom nye bekendte præsenteres for hinanden. Landsmødet er en oplagt lejlighed til at udfolde relationen mellem medlemmerne og DLO.
Medlemsorganisation siden 1926
Daginstitutionernes Lands- Organisation som organisation har siden 1926 bestået i kraft af sine medlemmer. I rammen af DLO samles og forenes de interesser, der er på spil for både institutioner og organisationer. DLO’s strategier og politiske arbejde rundes af deres indflydelse. DLO som organisation er sammensat af en bestyrelse, hvor både institutions- og organisationsmedlemmer er repræsenteret, og hvor en formand er samlende. Bestyrelsen udøver sine målsætninger i strategi og praksis via sit sekretariat.
KONSULENTNYT
Det samlende forum
Landsmødet er det samlende forum, hvor medlemmerne kan møde både hinanden, bestyrelsen og sekretariatet. Her kan medlemmerne lytte til beretning og debattere om DLO’s aktiviteter i de forgange to år. Samtidig kan medlemmerne bidrage med indflydelse på de kommende års aktiviteter og fokusområder og kan yde direkte indflydelse på sammensætningen af DLO’s bestyrelse.
Landsmødet er også det forum, hvor bestyrelsen og sekretariatet møder medlemmerne og har lejlighed til at lytte til refleksioner, input og tendenser blandt de medlemmer, som bestyrelsen og sekretariatet skal yde bedst muligt arbejde for.
Landsmødet er med andre ord der, hvor medlemsdemokratiet former DLO, hvor repræsentation, relevante strategier, og sammenhængskraften skabes i kraft af medlemmerne.
En del af medlemsdemokratiet
Når du deltager på DLO’s Landsmøde ,oplever du på en nærværende måde medlemsdemokratiet i praksis. Du kommer tættere på din organisation DLO og på de medlemmer, der sammen med dig udgør DLO. Du får større indsigt i de aktiviteter og strategier, som udgør DLO’s aktiviteter, og du kan bidrage med egen indflydelse. Du har mulighed for at stemme på de kandidater, som stiller sig til rådighed for bestyrelsen, eller du kan selv stille dig til rådighed.
Du medvirker på den måde aktivt til, at DLO fortsat er en organisation, som du føler dig repræsenteret af, og som arbejder med de fokusområder, som er vigtige for dig og den daginstitution, hvor din praksis folder sig ud. Som deltagende medlem er du også repræsentant for den aktuelle medlemsgruppe, og med din indflydelse er du derved med til at sikre, at de strategier og fokusområder, som DLO arbejder med, afspejler det, der aktuelt fylder i daginstitutionernes praksis.
Når DLO som organisation er samlet som helhed, og både bestyrelse, sekretariat og medlemmer er til stede, ses DLO i sin sammenhæng. Det skaber bevidsthed om DLO som helhed og skaber grundlaget for sammenhængskraft. Sammenhængskraft er væsentlig. Sammenhængskraft er en uundværlig styrke i forhold til DLO’s mandat og tyngde både eksternt og internt og for det fundament, som DLO står på i sine aktuelle aktiviteter og for den fremtid, som DLO ved et landsmøde ser ind i.
Landsmødet finder sted den 15. november 2024, på Mødecenter Odense på Buchwaldsgade 48, 5000 Odense.
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
På det seneste har man på Christiansborg fået øjnene op for, at pædagogmangel er et reelt problem i daginstitutionerne. Længe har faglige organisationer og modige ledere fortalt, at der ikke er mange kvalificerede kandidater at vælge mellem, når man skal ansætte nyt personale.
Flere peger på, at pædagoguddannelsen trænger til et løft. Men er en bedre uddannelse nok til at få flere til at interessere sig for pædagogfaget og – måske lige så vigtigt- have lyst til at arbejde i daginstitutionerne?
Fuldtid er for hårdt
DLO’s bud er, at der skal langt mere til, hvis vi skal styrke den faglige kvalitet i daginstitutionerne og vende rekrutteringskrisen. Man kan starte med at interessere sig for, hvorfor så mange pædagoger forlader faget ’i utide’, og hvorfor pædagoger i årevis har modsat sig ansættelse på fuldtid, men alene ønsker at arbejde 30 timer om ugen. Mange fortæller, at arbejdet ganske enkelt er for hårdt forstået på den måde, at det er for intenst, for hektisk, for fyldt med brandslukninger til at de kan overkomme mere end 30 timer om ugen. Med tanke på den relativt lave pædagogløn ,og hvad det gør ved en privatøkonomi at reducere månedslønnen med næsten 20%, er der ingen tvivl om, at pædagogerne mener det ganske alvorligt. De kan ikke hænge sammen i et fuldstids pædagogjob. Men hvorfor er det så hårdt – børn er jo søde?
Flere ledere har kastet håndklædet i ringen ...
Besparelser har ramt pædagogikken
Flere ledere har kastet håndklædet i ringen og samtidig gjort det tydeligt, hvorfor de ikke længere vil varetage et lederjob i en daginstitution. De peger især på, at der er skåret så hårdt ind til benet med besparelser, at der ganske enkelt ikke er nok voksne til stede til at udøve et arbejde, de mener er pædagogisk forsvarligt. Mange kommunalpolitikere vedkender sig, at de gerne ville give flere penge til daginstitutionsområdet, men er bundet af bindinger på, hvor meget der må bruges på velfærdsområdet.
Papirnormeringer
Politikerne på Christiansborg bruger da også gerne aftalen om minimumsnormeringer til at sige, at daginstitutionerne faktisk har fået flere penge, og at det personalemæssigt står bedre til end før aftalen. Men sandheden er, at de minimumsnormeringer, som man vedtog som absolut minimum for tilstrækkelig pædagogisk kvalitet, ikke er de normeringer, der er aftalt ude på stuerne. I stedet er de berømte 1 voksen til 3 vuggestuebørn og 1 voksen til 6 børnehavebørn, hvad man kunne kalde ”papirnormeringer”. Det angiver, hvor meget der lønmæssigt samlet er afsat til personale. Men da en meget stor del af mange pædagogers tid går med administrative opgaver, dokumentation, forældrekontakt og meget andet, er børnenes virkelighed en helt anden normering. Og altså langt under, hvad man for få år siden blev enige om, hvad det absolut mindst mulige for at skabe ordentlig pædagogisk kvalitet.
Kvalitetsundersøgelse
En kvalitetsundersøgelse af danske vuggestuer har da også vist, at 38% af de undersøgte vuggestuer har utilstrækkelig pædagogisk kvalitet. Kun 13% af vuggestuerne har en god kvalitet, hvilket er den kvalitet, der skal til at løfte børn, som hjemme har det svært. Måske kan den ringe kvalitet hænge sammen med den omtalte brandslukning og være en del af årsagen til, at pædagoger ikke længere kan holde ud at være i daginstitutionerne? At man netop mangler rum og mulighed for at sparre med faglige kompetente kolleger og udøve en faglighed, man kan stå inde for? Der er der i hvert fald mange vidnesbyrd om på sociale medier.
Den omtalte undersøgelse angår alene kommunale vuggestuer, og vi ved derfor ikke, hvordan en undersøgelse af selvejende og private vuggestuer ville se ud. Men mon ikke der også i selvejende og private daginstitutioner også er stuer med fremragende, god og mindre god kvalitet. Men når vi her alligevel interesserer os særligt for de private og selvejende daginstitutioner, er det fordi vi i DLO gennem vores rådgivning har indgående viden om lederne og ansattes egen opfattelse af konsekvenserne af, og årsager til, rekrutteringsudfordringer.
Ansøgere ønsker plads til faglighed
De private og selvejende daginstitutioner oplever ligesom alle andre daginstitutioner, at der er få kvalificerede ansøgere at vælge mellem, når man skal ansætte nyt personale. Alligevel fortæller mange, at ansatte oplyser specifikt at have søgt mod deres institution af nogle helt bestemte årsager. Ofte vil en nyansat selvfølgelig netop fremhæve en ny arbejdsplads som særlig attraktiv og tale arbejdspladsen op. Alligevel er det interessant at fremhæve de kvaliteter, som ansøgere angiver, fordi de over en meget bred kam peger i samme retning hos de mange af vores medlemsinstitutioner, vi har spurgt om netop dette.
De ansatte peger især på følgende parametre for, hvor de søger hen:
1. Oplevet god normering. I de private daginstitutioner kan der trods lavere tilskud til lønkroner alligevel være en oplevet høj grad af tilstedeværelse på stuerne og dermed større rum for udøvelse af den pædagogiske faglighed. Det skyldes især en anden organisering i de private daginstitutioner end mange andre steder, som indebærer langt færre dokumentationsopgaver og andre administrative opgaver væk fra børnene.
2. Ejerskab til opgaven gennem medindflydelse på arbejdsprocesser, valg af koncepter og meget mere. I de selvejende og private daginstitutioner er der mindre grad af topstyring, og personalet oplever typisk en høj grad af medindflydelse på deres dagligdag, både hvad angår organisering, pædagogiske tilgange mv. Ledelsesteoretisk er medindflydelse åbenlyst en faktor for medarbejdertilfredshed.
3. Nærværende ledelse. I de selvejende og private daginstitutioner er der typisk ikke langt til den pædagogiske leder, man har brug for til at træffe en svær beslutning eller afgøre en vigtig prioritering. Ledelsen er ikke fraværende til administrative møder eller optaget af opgaver uddelegeret fra forvaltningen. Nærværende ledelse giver igen en oplevelse af fokus på faglighed.
Ovenstående kan virke som en fremhævelse af, at selvejende og private daginstitutioner er særligt gode daginstitutioner. Det har vi intet belæg for at sige. Men det er vigtige vidnesbyrd, fordi vi via vores rådgivning og medlemsforhold kan få de rå, ærlige vurderinger, som ikke er filtreret af øvre ledelseslag. Vi har valgt at dele dem her, fordi de kan give inspiration til, hvad der skal til for at tiltrække flere kvalificerede kandidater til pædagogfaget og til daginstitutionerne. Overalt i landet og i alle typer daginstitutioner er der hamrende dygtigt personale, som gør deres allerbedste for at skabe en god hverdag for deres børnegruppe. Vi skylder dem flere og dygtige kolleger at sparre med, og vi skylder dem ordentlige forhold at arbejde under. Ikke mindst skylder vi børnene mere kvalificeret voksenkontakt i hverdagen, når de har brug for det.
DELTAG I DEBATTEN
Af Christine Holm Donatzky
Familiepolitikken er kommet på regeringens dagsorden. Samtidig forhandles der budgetter i kommunerne i løbet af september. Vi har brug for, at alle stemmer bliver hørt. Derfor håber vi meget på, at I har lyst til at være med til at fortælle om, hvor vigtigt det er, at de private vuggestuer får ordentlige økonomiske vilkår.
Vi har skrevet et udkast til et læserbrev, som vi håber, I har lyst til at videregive til forældre, der gerne vil bidrage med at få spredt budskabet om, at private vuggestuer skal have samme kommunale tilskud som de øvrige vuggestuer. I formulerer selvfølgelig, som I selv synes, det skal lyde, men her er nogle ord til inspiration:
Vores datter/søn går i [navnet på jeres vuggestue], og som forældre er vi virkelig glade for, at [navn på jeres vuggestue] skaber gode og trygge rammer for vores barn. Det er faktisk helt nødvendigt, for at vi hver dag kan gå på arbejde med ro i maven og bidrage til det danske samfund. Men fordi [navn på jeres vuggestue] er en ’privat vuggestue’ har institutionen på grund af dagtilbudslovens regler for deres tilskud økonomiske udfordringer.
En vuggestue der drives ’privat’ og altså med kræfter fra lokalsamfundet er på mange måder ligesom alle andre vuggestuer: Vuggestuen skal leve op til samme kvalitetskrav for det pædagogiske arbejde, den får samme tilsyn fra kommunen, og der er samme krav til bygninger og legeplads.
Som forældre vil vi selvfølgelig gerne have mest muligt personale, for det giver mere voksentid til vores børn. Vi oplever også, at [navn på jeres vuggestue] løser den opgave på allerbedste vis, selv på det uretfærdige grundlag de har. Men vi synes det er urimeligt, at der skal tildeles færre af vores skattekroner til lige præcis vores barns vuggestue, end børn i alle andre vuggestuer. Vi kan ikke bare betale mere i forældrebetaling, og vi kan ikke bare flytte vores barn. Vi ønsker det heller ikke [skriv gerne her begrundelsen for hvorfor I har valgt den vuggestue og ikke ønsker at vælge en anden]
I vores øjne bør folketingets politikere lave dagtilbudsloven om, så børn i alle godkendte vuggestuer får samme kommunale tilskud til rammerne for deres hverdag. Derfor støtter vi Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLOs krav om, at dagtilbudsloven ændres.
Brug det, I vil. Forkort og skriv til. Når læserbrevet er klar, så find jeres lokale avis og del budskabet ved at sende læserbrevet til deres redaktion.
DLO vil i de kommende måneder køre en kampagne på Facebook. Her vil vi poste opslag, der fortæller om, hvorfor det er vigtigt at have de private daginstitutioner. Vi vil fortælle om vigtigheden af forældrenes frie valg, og om hvorfor vi mener, det er vigtigt, at der er gode dagtilbud i hele landet – både i byerne og i landdistrikterne. Følg med og vær med til at sprede budskabet.
Af Thinne NielsenTjørnfelt
KONSULENTENS KLUMME
Her skriver DLO's konsulenter om tidens tendenser hos familier og daginstitutioner
Når DLO i rådgivningen møder ledere eller bestyrelser, der oplever at være udfordrede på kvaliteten af den pædagogiske faglighed, viser årsagen sig ofte at være manglende systematisk fokus på kompetenceudvikling, manglende økonomi og en oplevelse af manglende tid til at prioritere kompetenceudvikling.
Løbende vedligehold og udvikling af faglige kompetencer hos daginstitutionens medarbejdere er både vigtig og væsentlig. Manglende faglig opdatering kan resultere i stagneret pædagogisk tilgang og udfordringer med at leve op til dagtilbudslovens krav om pædagogisk kvalitet. Når daginstitutionens tilsynsrapport indeholder anmærkninger eller påbud, er det ofte i sammenhæng med manglende kvalitet eller faglighed i den pædagogiske praksis.
Daginstitutioner, der er godkendte som private leverandører, har selv ansvaret for driften, med alt hvad det indebærer af både faglig kvalitet, medarbejdernes arbejdsglæde og faglighed og i det hele taget daginstitutionen som et kvalificeret tilbud, der er attraktivt for børnefamilier og medarbejdere at søge. Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at medarbejderes og leders kompetencer vedligeholdes og udbygges. Derfor er det vigtigt at inte-
KONSULENTENS KLUMME
En god investering i daginstitutionens samlede faglige kvalitet
ressere sig for, om daginstitutionen samlet set er bevidste om at prioritere vedligehold og udvikling af den samlede kompetencepalet.
Et bredt perspektiv på kompetencer Udvikling af kompetencer er naturligvis et ganske bredt perspektiv, som grundlæggende afspejler den store bredde og kompleksitet, der er i den pædagogiske opgave. Kompetenceudvikling som dynamo for fagligt engagement og faglig kvalitet, er derfor relevant i mange udgaver, - lige fra inspiration til praktiske, kreative og sociale processer i læringsmiljøet, over mere grundlæggende kompetencer i forhold til barnesyn og tilgange som fx relationelle forhold og tilknytningsteori. Det kan også handle om evalueringskultur og pædagogisk lederskab af børnegruppen og konkrete kompetencebehov afledt af udtryk for øgede krav til den faglige rummelighed.
På almenområdet opleves generelt i tiden et øget krav om pædagogisk at rumme og understøtte et øget antal af børn med særlige behov, børn med diagnoser og udviklingsforstyrrelser og børn i sårbare positioner. Samtidig oplever mange private daginstitutioner øgede udfordringer med at kunne profitere af det tværfaglige samarbejde og fx modtage ressourcer fra PPR. Det er en tendens i tiden og en konkret situation, som helt konkret stiller øgede krav til den faglige kompetencepalet.
En god investering Kompetenceudvikling er ikke alene en god investering i daginstitutionens samlede faglig kvalitet, det er en god investering af mange årsager. At være fagligt opdateret og klædt på til at løse både komplekse faglige udfordringer og nye krav til den professionelle opgaveløsning giver faglig selvtillid og arbejdsglæde. Det styrker den enkelte medarbejder og medarbejdergruppen samlet set, i deres motivation og engagement. Et praksisfællesskab, som har fagligt engagement, og hviler på et solidt fagligt fundament, skaber også stærke forudsætninger for fastholdelse og i kraft af en bevidst faglig profil også øgede forudsætninger for rekruttering. I en tid med rekrutteringsudfordringer, kontinuerligt øgede krav og forventninger til opgaveløsningen i daginstitutionerne og hvor arbejdslivet forlænges, er det en investering med mange værdier som afkast.
KONSULENTENS KLUMME
Til nogle overenskomster for privatansatte er der dog koblet en kompetencefond, flere administrationsparaplyer udbyder kompetencegivende efteruddannelser og kurser til fordelagtig medlemspris, og nogle kommuner tilbyder private leverandører at deltage på kurser og uddannelsesforløb
Læg en plan for kompetenceudvikling
Det er driftsherrens ansvar – uanset ejer eller bestyrelse, at daginstitutionens drift og praksis har en tilstrækkelig pædagogisk kvalitet. Det er derfor også et tilknyttet ansvar at prioritere nødvendig økonomi i budgettet. Den konkrete tilrettelæggelse af kompetenceudviklingen i forhold til medarbejderne vurderes og udføres af leder i samarbejde med medarbejderne og kan fx udformes som en kompetenceudviklingsplan, der hviler på de årlige drøftelser mellem leder og medarbejder, på den ledelsesfaglige vurdering af kompetencebehovet og knytter sig til aftalegrundlag i personalepolitikken og overenskomst, hvis institutionen er omfattet af en sådan. Den løbende udvikling af lederens kompetencer og kvalifikationer er tilsvarende en forudsætning for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og den fortsatte udvikling af arbejdspladsen. Der bør derfor udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte leder i dialog med lederens nærmeste overordnede, og der bør sikres procedure for årlig opfølgning på udviklingsplanen.
Budget til kompetenceudvikling
DLO anbefaler, at budgetprioriteringen foretages som en procentdel af lønsummen, og at der aftales mulighed for overførsel mellem budgetårene. Er der år, hvor omkostningerne til kompetenceudvikling er lavere end budgettet har berammet, kan behovet i mange tilfælde være tilsvarende større i kommende år. Kompetenceudvikling kan dog bestå af mange elementer og behøver ikke for alle medarbejdere og i alle sammenhænge at være en stor omkostning. DLO anbefaler, at man tilstræber en balance mellem formelt kompetencegivende efter- videreuddannelse, og uformel kompetenceudvikling. I processen med kompetenceudviklingsforløb er det samtidig hensigtsmæssigt at finde balancen mellem enkelte medarbejderes kurser eller uddannelser uden for huset, og processer i huset, hvor alle medarbejdere indgår i en fælles proces.
Muligheder for medfinansiering
Foruden en fast prioritering på budgettet, kan institutionen skærpe opmærksomheden på, hvilke øvrige muligheder der findes, i forhold til enten finansiering, medfinansiering eller økonomisk tilgængelige – og måske endda gratis – muligheder. Hvis kompetenceudvikling i en periode har været overset, kan det endda være en god taktik til at genaktivere fokus, at nedsætte en arbejdsgruppe, der stiller skarpt på at undersøge mulighedsfeltet – og gere tænker ud af boksen.
Kompetencefonde forudsætter som udgangspunkt at arbejdsgiver har bidraget med indskud, og de fleste er desværre ikke tilgængelige for private arbejdsgivere. Til nogle overenskomster for privatansatte er der dog koblet en kompetencefond, flere administrationsparaplyer udbyder kompetencegivende efteruddannelser og kurser til fordelagtig medlemspris, og nogle kommuner tilbyder private leverandører at deltage på kurser og uddannelsesforløb for en rimelig deltagerbetaling. I forhold til medhjælpere og assistenter, er der ofte stærke tilbud via SOSU-skolerne og AMU, hvor deltagerbetaling er meget overkommelig, og der i nogle tilfælde ydes VEU godtgørelse. Muligheder, der knytter sig til de faglige organisationer, kan med fordel undersøges af AMR eller TR.
I supplement til de formelt kompetencegivende tilbud, som kan være bekostelige, kan der være mange muligheder i at sætte fokus på alternative tilgange, fx jobswop, læring ved at lade en medarbejder være på inspirationsbesøg i en anden institution, som måske har en anderledes kompetencepalet på et eller flere områder, afsøge muligheder for i fællesskab med andre institutioner at finansiere kurser og læringsoplæg, eller at tilkøbe konsulent til forløb internt i institutionen. Der findes desuden mange muligheder for webinarer, podcasts og tilsvarende lettilgængelige, online, i mange tilfælde gratis muligheder, som blot i det små kan vække appetitten på mere faglig fokus og kompetenceudvikling.
Af Christine Holm Donatzky
Lige efter sommerferien sendte vi jer en mail med jeres input til rekrutteringsudfordringer. Baggrunden var, at Mattias Tesfaye i radioen havde kommenteret på en undersøgelse, der viste, at der var en større andel uuddannet personale i daginstitutionerne. Blandt andet Radikales Lotte Rod var vred over, at uddannelsesgraden var faldet, fordi kravet om minimumsnormeringer har betydet færre uddannede. Vi ville gerne have jeres perspektiver, så derfor skrev vi ud til jer. Der er kommet mange gode svar retur, og vi har fået lov til at dele et udpluk af dem her i Børns Hverdag.
Rasmus Hebsgaard, der er leder af Børnehuset Ønskelandet i Ikast. Ønskelandet er en privat ejet institution.
Har I måttet skære ned i graden af uddannet personale - A. på grund af besparelser i tilskud? B. På grund af krav til minimumsnormeringer?
a. Vi har ikke skåret ned på uddannet personale. Vi har valgt at hæve vores takst på både vuggestue og børnehave, så vi kan dække det manglende tilskud fra kommunen. Vi lå før op ad kommunens takst. I Ikast-Brande er det politisk besluttet, at der skal være 60 % pædagoger og 40 % pædagogmedhjælper/pædagogiske assistenter. Vi har undret os over, at pædagogiske assistenter ikke har deres egen procentsats, da det ville motivere institutionerne til at tage pædagogiske assistenter ind. Og vi mener, at der er en større sandsynlighed for, at de vælger at videreuddanne sig til pædagog.
b. Vi har svært ved at ansætte pædagoger i vores pædagogstillinger til vores barselsvikariater og længere sygedomsvikariater. Pædagogerne vil have en fast stilling.
Har I haft rekrutteringsudfordringer ved seneste ansættelsesrunde af uddannet personale– dvs. har der været utilfredsstillende udbud af udannede at vælge mellem?
Sidste gang vi ansatte en fastansat, var det en pædagog, og der havde vi ikke noget problem med at få ansøgninger. For at gøre vores stillinger mere attraktive har vi valgt at profilere os yderligere ligesom private virksomheder med sundhedssikring, lækker madordning, personaleforening, hvor både medarbejder og institution giver penge.
Ansatte I senest en pædagog eller medhjælper? Hvilken type ansat erstattede den pågældende?
Vi havde en fast pædagogstilling ledig og ansatte en pædagog i stillingen.
Hvad siger dine ansatte om, hvorfor de søgte jeres institution?
De siger, at der er et godt arbejdsmiljø, hvor man kan få lov at være pædagog og har en stor medbestemmelse i ens pædagogiske praksis.
Har du ansatte, der tidligere har været ansat i en kommunal institution? Hvad oplever de af forskelle?
Vi har en pædagog, der er kommet direkte fra seminariet, og resten har været tidligere ansat kommunalt. De fleste udtaler, at den faktiske normering er bedre end det kommunale, og at de er med til at have mere indflydelse på deres pædagogiske praksis.
Trine Grønkjær Holst er leder af Mølleløkkens private børnehave og vuggestue i Kerteminde. Mølleløkken er selvejende privat.
Har I måttet skære ned i graden af uddannet personale - A. på grund af besparelser i tilskud? B. På grund af krav til minimumsnormeringer?
Man kan jo se det i flere perspektiver, men minimumsnormeringerne har gjort, at vi har kunnet ansætte en ekstra uuddannet person på fuldtid. Det betyder jo selvfølgelig, at vores andel af uddannet personale procentvis er faldet, men vi har samme antal uddannede som tidligere, så det er ikke en erstatning men en ekstra ressource.
Har I haft rekrutteringsudfordringer ved seneste ansættelsesrunde af uddannet personale– dvs. har der været utilfredsstillende udbud af udannede at vælge mellem?
Sidst vi søgte pædagog for godt et år siden, oplevede vi et pænt antal ansøgere.
Ansatte I senest en pædagog eller medhjælper? Hvilken type ansat erstattede den pågældende?
Vi ansatte senest to medhjælpere (årsskiftet 2023/2024). Den ene var en erstatning for en anden medhjælper, den anden var den ekstra ressource grundet minimumsnormeringerne.
Hvad siger dine ansatte om, hvorfor de søgte jeres institution?
De fortæller, at det er pga. god omtale og gode værdier.
Har du ansatte, der tidligere har været ansat i en kommunal institution? Hvad oplever de af forskelle?
Ja det har jeg. En af dem kommer fra flere forskellige kommunale institutioner og betegner dem generelt som store tankskibe, der er svære og længe om at skifte kurs, og hvor vi er det mindre skib, der kan skifte retning, når det ønskes og findes fordelagtigt. Jeg kan også høre på folk, der er forældre i vores institution, men som selv arbejder i en kommunal, at vi har bedre normering ude på stuen.
Bo Abrahamsen, der er leder af Krudthuset i Solrød. Krudthuset er selvejende i privat drift.
Har I måttet skære ned i graden af uddannet personale - A. på grund af besparelser i tilskud? B. På grund af krav til minimumsnormeringer?
Ja, pga. krav til minimumsnormeringer.
Har I haft rekrutteringsudfordringer ved seneste ansættelsesrunde af uddannet personale– dvs. har der været utilfredsstillende udbud af udannede at vælge mellem?
Ja, det har været meget utilfredsstillende.
Ansatte I senest en pædagog eller medhjælper? Hvilken type ansat erstattede den pågældende?
Vi ansatte en pædagogisk assistent som erstatning for en uuddannet medhjælper.
Hvad siger dine ansatte om, hvorfor de søgte jeres institution?
De fremhæver, at vi er en mindre institution, der er mere nærhed, mere fokus på børnetid og mindre på administrative opgaver.
Har du ansatte, der tidligere har været ansat i en kommunal institution? Hvad oplever de af forskelle?
De fortæller, at der hos os er bedre muligheder for at udøve sin faglighed. Der er større frihed til at vælge pædagogiske metoder, større indflydelse på opgaveløsning og på egen hverdag. I det hele taget er der væsentlig mere fleksibilitet og hurtigere beslutningsprocesser.
En tidlig mandag morgen i august stillede Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye op til interview med Børns Hverdag. Ministeren ville gerne imødekomme DLO’s ønske om, at ledere, ansatte og forældre kan få en præsentation af politikere, der beskæftiger sig med dagtilbudsområdet. Her får du Mattias Tesfayes baggrund og indstilling til dagtilbuddene.
Hvad er baggrunden for dit engagement i børns trivsel og i daginstitutionspolitik?
- Først og fremmest ønsker jeg at give noget tilbage. For mig var det vigtigt at gå i vuggestue og børnehave i 80’erne. Og jeg er meget klar over, hvad det betød for mig, at der var sådan et pædagogisk kvalitetstilbud for os, der voksede op, hvor vi gjorde i Aarhus dengang.
Siden jeg har fundet ud af, at det jo faktisk i daginstitutionerne -i endnu højere grad end i folkeskolen og i uddannelsessystemet- er muligt at arbejde for et mere lige samfund. For det er i de år, at de vigtigste byggeklodser hos et menneske bliver lagt.
INTERVIEW MED POLITIKERNE
Hvorfor står du, hvor du står politisk?
-Da jeg var barn, syntes jeg, at samfundet var mega uretfærdigt. Der var nogen, der fik nye rulleskøjter og kom på ferie og altid havde lækre madpakker med i skole. Og så var der andre, som kæmpede lidt mere med at få det hele til at hænge sammen. Som kunne se i køleskabet, om det var først eller sidst på måneden.
Og alle dem, som jeg så, der havde magt, de var socialdemokrater. Borgmesteren i Aarhus, min fodboldtræner, ledelsen på skolen og statsministeren i fjernsynet. Så jeg tænkte, at hvis det er dem, der bestemmer, så må det være dem, der gør noget forkert.
Det var først, da jeg blev udlært og flyttede hjemmefra, at jeg fandt ud af, at det ikke var på grund af velfærdssamfundet og Socialdemokratiet, at der var uretfærdighed. Det var på trods af den samfundsmodel.
Og så besluttede du dig for at gøre noget ved det?
Jeg synes, at daginstitutionerne trænger til lidt mere end bare en malerpensel på d ørkarmen.
Først var jeg bare engageret i min fagforening. Jeg fandt ud af, at i stedet for at bryde samfundet ned, som jeg mente, da jeg var teenager, så handler det mere om at styrke de institutioner, som samfundet står på. For eksempel overenskomstsystemet, daginstitutioner, sygehuset, politiet. Alt det, som alle de institutioner, som samfundet står på, og som er med til at skabe lighed og retfærdighed. Det var ikke et problem, at de var der. Det var et problem, at de ikke var stærke nok.
Uanset om det er politiet, eller sygehusene, eller daginstitutionerne, så handler det om at se, om de fælles institutioner er så stærke, at de er i stand til at løse opgaverne på et højt kvalitetsniveau – OGSÅ for dem, der har få penge. For i samfund, hvor politiet eller skolerne ikke fungerer, så køber dem med mange penge sig bare til tryghed og uddannelse, mens de fattige ikke kan få de ting.
Hvad er dine tre vigtigste mærkesager så på børneområdet?
Min storebror er født i ’76. Der var ikke særlig mange børn, der gik i vuggestue dengang. Jeg er født i ’81. Der var mange flere, der gik i vuggestue. Der var en periode i 70’erne, hvor der blev åbnet et meget stort antal daginstitutioner i Danmark. Og det betyder også, at rigtig mange af dem er bygget i den periode og er ved at være 50 år nu. Det er jo en generalisering, men generelt set synes jeg, at de fysiske rammer omkring vores mindste børn er blevet nedslidt mange steder. De lever ikke op til de fysiske rammer for moderne pædagogik. Min mor har lige været igennem et kræftforløb på Skejby Sygehus, som jo er et nybygget sygehus. Jeg går selv rundt inde på Christiansborg, hvor væggene er nymalede og gulvtæpperne er bløde.
Men når jeg så afleverer min datter i børnehaven, så er det hele ved at falde fra hinanden. Jeg synes på en eller anden måde, at de fysiske rammer i velfærdssamfundet er meget skævt fordelt. Jeg synes, at daginstitutionerne trænger til lidt mere end bare en malerpensel på dørkarmen.
Den kvalitetsundersøgelse, vi fik om de 0-2 år i børn, peger både på, at legepladserne og de indendørs rammer er utidssvarende mange steder. Det synes jeg er vigtigt.
Og så synes jeg også, at uddannelsesniveauet er vigtigt. Og jeg ved godt, at der er lidt diskussion omkring den pædagogiske assistentuddannelse. Men jeg mener, at den er en del af løsningen på at hæve kvaliteten for vores mindste børn. At flere af dem, der slet ingen pædagogisk uddannelse har, kan få en pædagogisk assistentuddannelse. Også fordi vi kan se, at den sender flere kandidater til pædagoguddannelsen. Derfor er det noget af det, jeg går og overvejer. Kan man lave en satsning på at få mange flere igennem en pædagogisk assistentuddannelse? Altså af dem, vi allerede har ansat som medhjælpere.
Og så håber jeg, at den nye lov om at begrænse og forbyde skærme i daginstitutioner bliver fulgt og taget alvorligt. Fordi det er jo ligegyldigt, hvor lækre legepladser vi laver, hvis folk sidder og ser Gurli Gris på iPad’en. Så jeg håber virkelig, at den bliver slukket og pakket væk. Og jeg ved godt, at der er mange, der siger, at det sker jo ikke. Men mange siger også til mig, at det sker. Så når jeg nu har anledning til at sige det, så vil jeg gøre opmærksom på, at ipaden skal pakkes væk. Lad os ikke bilde hinanden ind, at der er behov for at lære en 4-årig at trykke på en ipad.
Det er jo ude hos børnene, det er spændende at kigge på, hvad der foregår.
Hvad kan daginstitutionerne og deres organisationer gøre over for kommunerne og på Christiansborg for at forbedre de mindste børns trivsel? Hvad skal vi derude gøre for, at I derinde lytter til os?
Jeg synes, der er en tendens til, at opmærksomheden hele tiden retter sig ind mod ministeriet og ministerens kontor. Det er jo fordi, der er en politisk kultur i Danmark, hvor ting er meget detaljestyret. Men egentlig, synes jeg, at vi skal kigge ud på grøn stue. Det er jo ude hos børnene, det er spændende at kigge på, hvad der foregår.
Men hvis man ikke synes, at daginstitutionernes rammevilkår er gode nok, og man gerne vil råbe nogen op, hvad skal man så gøre, synes du? Jamen, vi er jo på vej ind i et kommunalvalg. Den nuværende regering er jo meget optaget af frisættelse. Så det betyder, at både på skoleområdet og også på resten af velfærdsområdet, der regulerer vi mindre fra Christiansborg. Og det giver et øget lokalt politisk handlerum. Aldrig nogensinde har det været så vigtigt at stille op til en kommunalbestyrelse, som det bliver til næste år. Så jeg håber, at man også vil give muligheder lokalt for at få en børnepolitisk diskussion op til kommunalvalget; fx om de fysiske rammer i daginstitutionerne elaler om behovet for at udnytte de muligheder, der er for at efteruddanne personalet.
Eller tænke nyt. Der var en børnehave i min kommune i Albertslund, der lige er taget på koloni. Det synes jeg er totalt fedt. Men jeg ved også, at man i andre kommuner har erfaringer med at gøre noget ekstraordinært for børnene - arrangere en festival for eksempel. Det håber jeg kan blive en del af den kommunalpolitiske diskussion: Hvad er det gode børneliv, her hos os i vores kommune. INTERVIEW
PROGRAM FOR DLO'S KONFERENCE FOR PRIVATE DAGINSTITUTIONER 2024
Dag 1
8.00-10.00 Ankomst og morgenmad
10.00- 10.15 Velkomst ”Barrierer og potentialer for fremtidens private daginstitutioner”
10.15 – 10 45 Tanja Krabbe, sekretariatschef for DLO, sætter fokus på de væsentligste politiske rammer for de private daginstitutioners virke.
10.45- 11.30 Peter Bendix, formand for Friskolerne deler perspektiver på nye potentialer for arbejdet med at udvikle kvaliteten i de private daginstitutioner.
11.45 – 12.30 Nanna Høyrup Andersen, ledelsesperson i Familiepolitisk Netværk , og Thinne NielsenTjørnfelt konsulent hos DLO, deler en samtale om et udvalg af de 16 anbefalinger til en progressiv familiepolitik, som et udtryk for forældregenerationens ønsker og behov og tilnærmer sig en karakteristik af det, som efterspørges af tidens forældregeneration
12.30 – 13.30 Frokost og tjek ind
13.30 – 14.15 Signe Tønnesen Bergmann, Chefkonsulent hos Lederne, stiller skarpt på betydningen af fokus på leders eget arbejdsmiljø og psykologiske tryghed, som en investering i den private daginstitutions fremtid og kvalitet.
14.15 – 15.30 Walk & Talk i de smukke omgivelser.
Med input fra dagens oplæg, formulerer deltagernes deres egne bud på tidens væsentligste potentialer og barrierer for de private daginstitutioner.
Der er kaffe & kage.
15.30 – 16.45 Politisk panel og debat
Med input fra et relevant udvalg af Folketingets ordførere og minister Mattias Tesfaye, og med tilstedeværelse af Rådmand i Odense kommune Susanne Crawley Larsen (B), Lars Jensen (V) udvalgsnæstformand i Horsens kommune og ”Børnenes uformelle Borgmester ” , Camilla Lykke Sørensen (V) udvalgsformand i Assens kommunen og ledelsesperson i FOLA, samt Nanna Høyrup her i rollen som ekstern børneordfører for Alternativet, sætter vi ud i en debat der på snitfladen mellem national lovgivning og kommunalt råderum, forholder sig dels til konferencens tema ”potentialer og barrierer for fremtidens private dagtilbud” og dels til de væsentligste punkter, som deltagerne selv har defineret dem på Walk & Talk. Debatten afslutter konferencens dagsprogram.
16.45 – 18.15 Intermezzo lån f.eks. en trækvogn og fyld den med tæpper, kaffe, vin eller noget helt andet og tag en relation med ud at nyde naturen og de smukke omgivelser.
18.15 – 19.45 Middag
19.45 -? DLO sætter rammen om en aften med fokus på netværk og sociale relationer. Deltagerne er inviteret til at dele tanker og perspektiver i form af ”Ølkassen er din”. Der er åbent i både naturens omgivelser, gårdhaverne og barlokalerne.
Dag 2
8.00 – 10.00 Morgenmadsbuffet
DLO samler op på konferencens indtryk, og runder programmet af med refleksioner over de væsentligste input til den kommende tids politiske indsatser.
10.00 Hjemrejse – tak for deltagelse på årets konference, og på gensyn næste år!
Der vil være indlagt mindre løbende pauser.
Mere om programholdere og programindhold:
Tanja Krabbe er DLOs sekretariatschef og varetager blandt andet DLOs politiske arbejde og relationer. Der er i tiden væsentlige forandringer i de politiske rammer der berører de private daginstitutioners drift og vilkår, og Tanja vil dele sin viden og indsigter i de politiske aktualiteter og DLOs opmærksomhedsområder.
Peter Bendix Pedersen er Formand for Friskolerne og er optaget af kvalitetsudvikling. Med sin store viden og erfaring om Friskolernes tilsynsmodel, og den stærke involvering af forældrene i vurderingen af kvaliteten, udfolder Peter perspektiver der kan inspirere til nye veje i arbejdet med kvaliteten i den pædagogiske praksis.
Nanna Høyrup Andersen bidrager til DLOs konference med afsæt i flere roller. Dels er Nanna en del af ledelsen i Familiepolitisk Netværk, som har udarbejdet 16 anbefalinger til en progressiv familiepolitik. Vi fordyber os i et udvalg af anbefalingerne, som et udtryk for forældregenerationens ønsker og behov. Nanna er også ekstern Børneordfører for partiet Alternativet, og deltager derfor også i eftermiddagens paneldebat.
Signe Tønnesen Bergmann er arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent ved Lederne. Hvorfor det er så væsentligt at investere i lederens eget arbejdsmiljø, som en del af en bæredygtig fremtid for de private daginstitutioner? Signes perspektiv bygger blandt andet på mere end 20 års arbejde med arbejdsmiljø og ledelse, stor viden og erfaring med aspekter af arbejdsmiljø og hvordan ledere skaber et godt arbejdsmiljø. Signe har særlig fokus på stress, mentalt helbred og lederens eget arbejdsmiljø
Politiske perspektiver og paneldebat
Susanne Crawley Larsen (B)
Rådmand for Børn- og
Ungeforvaltningen og
Formand for Børn- og
Ungeudvalget i Odense kommune
Camilla Lykke Sørensen (V)
Formand for Uddannelse, Børn og Familieudvalget i Assens kommune og bestyrelsesmedlem i FOLA
Med fra Christiansborg i videointerview har vi:
Børne og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
Børneordfører Anni Matthiesen (V)
Børneordfører Helena Artmann Andresen (LA)
Børneordfører Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
Lars Jensen (V)
Næstformand for Børneog Dagtilbudsudvalget og ”Uofficielle borgmester for børn og unge mennesker i Horsens Kommune”
Praktiske informationer:
Dato;
26. og 27. september 2024. Tilmeldingsfrist 14. august 2024.
Sted;
HUSET i Middelfart, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart https://huset-middelfart.dk/huset-middelfart/
Målgruppe;
Ledere, souschefer, ejere og tilsvarende selvejende og privatejede aktører på det private daginstitutionsområde samt organisationer.
Pris;
Medlemspris (kun dagsprogram) 1.295,- (ikke-medlem 1.495,-)
Medlemspris inklusive aftenprogram, 2 retters middag, overnatning og morgenmad på afrejsedagen 2.595, -(ikkemedlem 2.795,-)
Særlige kosthensyn skal meddeles DLO snarest.
Transport;
Du kan tage toget direkte fra både Ålborg (obs! Pt. togbus ved Holstebro) og København H til Middelfart Station
Der er ca. 2 km til HUSET fra stationen, hvor det er let at finde vej og det tager ca. 25 minutter til fods. Bruger du maps, er stationens adresse Jernbanegade 39, 5500 Middelfart og HUSETS adresse Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart.
Middelfart Taxa kan også bestilles på tlf. 64 41 40 55. Turen fra stationen tager ca. 5 minutter
Kommer du i bil er det gratis at parkere og du kan finde vej her https://huset-middelfart.dk/find-vej/
Bemærk at tilmelding er bindende.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet
Faktura for deltagelse fremsendes efter konferencens afvikling.
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
Hermed indkaldes til Daginstitutionernes
Lands-Organisation, DLOs Landsmøde 2024
Den 15. november 2024
kl. 1300-1630 i Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense
PROGRAM
Kl. 13.00 Frokost
Kl. 13.30 Oplæg og diskussion med Tanja Krabbe: Hvor står de vigtigste politiske kampe for daginstitutionerne lige nu?
Kl. 14.20 Pause
Kl. 14.30 Landsmøde
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning ved landsformanden (til orientering)
3. Godkendelse af DLO’s overordnede økonomi
4. Behandling af indkomne forslag
Bestyrelsen fremlægger forslag til en tydeligere profil for DLO og en bedre ramme for institutionernes gensidige sparring og deltagelse i DLO’s politiske arbejde
5. Valg af landsformand for de kommende to år
6. Valg af revisor
7. Eventuelt
Kl. 16.30 Tak for i dag
Organisationer der er medlem af DLO: Følgende paraplyorganisationer udgør "organisationsudvalget" i DLO. Tre repræsentanter fra organisationerne er en aktiv del af bestyrelsen.
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig www.dssv.dk
Danske Daginstitutioner, www.ldd.dk
Dansk Friskoleforening www.friskoler.dk
(i Aabenraa)
Tlf. 71 99 83 12 www.fd-db.dk
Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab www.asylselskabet.dk
Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud www.rudolfsteinerdagtilbud.dk
Foreningen af Kristne Friskoler
www.titibo.dk
Børneringen, www.borneringen.dk
KFUM Sociale Arbejde i Danmark www.kfumsoc.dk
Danmarks Private Skoler https://privateskoler.dk
Interesseorganisation
Fremmer de bedste vilkår for børn
Forbedre daginstitutionernes vilkår
Varetager medlemsinstitutioner nes interesser i enhver henseende.
Konsulenthjælp
Fortolkning
Problemløsning
Forhandling
Kurser og e-kurser
Forlagsvirksomhed
Håndbøger
Webinarer
Mødestatistikker, kartotekskort m.m.
Medarbejdere:
Sekretariatschef: Tanja Krabbe
Konsulent: Thinne Nielsen
Kommunikationsrådgiver: Christine
Holm-Donatzky
Studentermedhjælper: Mathilde Kragh
Varesalg: Stibo Complete
Bogholderi: Landsorganisationen LDD
Freelancekonsulenter: Dorthe Andresen, Frederik Blichfeldt, Nanna Nyhuus og
Sanni Maria P. Korsgaard
Formandskab: Landsformand Eva Djurhuus
Børns Hverdag udgives af:
Daginstitutionernes
Lands-Organisation
Høffdingsvej 34, 2500 Valby Tlf. 7027 5520
E-mail: dlo@dlo.dk
Hjemmeside: www.dlo.dk
Ansvarshavende redaktør: Landsformand Eva Djurhuus
Redaktør: Tanja Krabbe
Øvrige redaktion: Christine Holm Donatzky Thinne Nielsen Tjørnfelt, Stine Lindborg
Grafisk produktion: Jørn Thomsen Elbo A/S
Abonnement:
Børns Hverdag udkommer 5 gange i 2024. Årsabonnement koster kr. 725 inkl. moms
Enkeltpersoner kan blive medlem af DLO til kr. 500 om året. Medlemskabet er inklusive abonnement på Børns Hverdag.
Daginstitutioner kan tegne abonnement til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Det koster kr. 1.565 inkl. moms. En daginstitution, som er medlem af DLO, modtager som led i medlemskabet Børns Hverdag til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Udover medfølgende abonnementet på Børns Hverdag har medlemsinstitutioner adgang til rådgivning, kurser, medlemsrabatter mv. samt støtter og har indflydelse på DLOs politiske arbejde.
DLOs regioner
DLOs politiske (frivillige) organisation er opdelt i 5 regioner.
Kontaktpersonerne er: Hovedstadsregionen
Allan Bäck
Tlf. 40 52 97 95
Maill: alb-sjg@mail.dk
Region Sjælland
Charlotte Westergaard Jensen chweje@hotmail.com
Region Syd-Danmark
Eva Djurhuus Tlf: 27 52 51 44
Mail: eva@dlo.dk
Region Midtjylland Rasmus Hebsgaard rasmus@onskelandet.dk
Region Nordjylland
Trine Bloch Andersen
Tlf. 98 13 22 05
Mail: tblo-fb@aalborg.dk
Artikler i Børns Hverdag afspejler ikke nødvendigvis DLO's holdning.
Billeder: Hvor intet andet er angivet, er billeder og illustrationer fra Colourbox.
Tilmeldt
ISSN 0908-1682
Børns Hverdag 2024 udkommer den sidste torsdag i maj, august, oktober og december
Bistand til LederUdviklings-
Samtale (LUS) ved DLO
DLO tilbyder konsulentbistand ved LUS mellem bestyrelse og leder. Bistand inkluderer sparring til tilrettelæggelse af samtalens struktur, redskaber, proces og opfølgningsforløb. Bistand inkluderer derudover konsulentens forberedelse og udførsel af opfølgende notet. Under samtalen er konsulenten til rådighed for begge parter som medspiller i forhold til at sikre at samtalen kvalificere formålet, og at drøftelserne kommer omkring de relevante punkter på en konstruktiv måde. Der afsættes op til 2 timer til LUS.
Medlemspris kr. 1.955 + moms og transportomkostning.
Thinne NielsenTjørnfelt
Ledelsessparring, forløb online:
Forløb på 3 gange sparring a 2 timer online = kr. 2387,5
Forløb på 6 gange sparring a 2 timer online: = kr. 4775,-
Forløb på 12 gange giver dig 11 gange sparring a 2 timer online samt et fysisk besøg a 3 timer: kr. 9.550,-
Ledelsessparring - enkeltstående og forløb - som fysiske møder på institutionen:
Fysisk fremmøde på institutionen op til 2 timer kr. 1.955,- + moms og transportomkostninger
Ved sparringsforløb a 4 gange, gives forholdsmæssig rabat på fremmødet; 2. gang = -25%, 3 gang – 50 % og 4. gang – 75%. Medlemspris i alt for 4 gange a 2 timers fremmøde = kr. 4.887,5.
· Alle priser er + moms og transportomkostning
· Forløbenes konkrete tilrettelæggelse aftales mellem den enkelte leder og DLO's konsulent.
· Alle forløb inkluderer skriftligt opsamlende notat, anbefalinger og eventuelle henvisninger
· Når der er aftalt tematikker fra gang til gang, sikres forberedelse ved DLO
· Sparringstiden er lederens, men DLO sikrer, at rammerne for sparringen skaber afsæt for kvalificerede drøftelser og refleksioner samt konstruktive vinkler på de relevante tematikker.
