boerns_hverdag_02_2024

Børns Hverdag

MØD POLITIKERNE

Interview med Venstres

Anni Matthiesen

DLO undersøger

Stor ulighed i tilskud til private

LEGEN LÆNGE LEVE

Indblik i projekt Levende Legekultur

Forældres frie valg af daginstitution under pres af ulige tilskud DLO har undersøgt tilskuddet til private vuggestuer i hele landet

Af Tanja Krabbe, sekretariatschef

LEDER

Vil politikerne have private og selvejende daginstitutioner?

Spørgsmålet, om politikerne vil have private og selvejende daginstitutioner, kan virke overflødigt. Regeringen har som erklæret mål, at man vil have civile kræfter til at løfte mere på velfærdsområderne, og dermed også i børnehaverne og vuggestuerne. Stort set alle politikere på Christiansborg vil sige, at de gerne vil have selvejende daginstitutioner, og de fleste vil gerne have private daginstitutioner.

Alligevel er vi nødt til at stille spørgsmålet: Vil I fortsat gerne have de populære børnehaver og vuggestuer, som drives af forældre og ildsjæle, med stor medarbejdertilfredshed og kæmpe søgning blandt forældrene? For hvis politikerne mener, hvad de siger, er de nødt til også at vise handling. Og det haster.

Den detaljerede styring iltdræner den lokale ildsjælekraft.

Selvejende med driftsoverenskomst De selvejende med driftsoverenskomst først: Ingen er for alvor imod selvejeformen, der ud over at være meget populær blandt børn, forældre og medarbejdere, også er en billig driftsform for kommunen. Alligevel er denne type børnehave og vuggestue for nedadgående. Det er den primært, fordi der er en iboende tendens i langt de fleste af kommunernes dagtilbudsforvaltninger til at presse stadig flere styringskrav ind i driftsoverenskomsten. Den detaljerede styring iltdræner den lokale ildsjælekraft og ’ejerskabet’, som ellers giver blus til at løbe den ekstra mil og skabe en særlig kultur i den selvejende institution. DLO indsamler i øjeblikket erfaringer blandt de selvejende daginstitutioner til en forbedring af standarddriftsoverenskomsten med KL, som kan være udgangspunkt for lokale forhandlinger.

Men grundlæggende er forhandlingerne mellem den lille institution og den helt anderledes ressourcestærke kommune for ulige til, at de helt kan undvære en lovgivningsmæssig ramme. På Christiansborg er man derfor nødt til meget snart at følge DLO’s anbefalinger til bedre regulering af især rammerne for de selvejende institutions metodefrihed både pædagogisk og ledelsesmæssigt og give et fair grundlag for administration og vedligeholdelse af institutionens bygninger. Ellers vil vi se langt flere selvejende institutioner kaste håndklædet i ringen og blive kommunale – for hvad er efterhånden forskellen – eller overgå til privat drift.

Private selvejende og privat ejede

Langt de fleste daginstitutioner i privat drift er fortsat selvejende i deres driftsform, og en mindre del er drevet af private ejere. Fælles for dem er, at de er super populære, men presset på deres eksistens af tæt på umulige økonomiske grundvilkår. Blandt andet kan du i dette nummer læse om vuggestuebørnene, der helt uforståeligt får mindre i offentligt tilskud end alle andre vuggestuebørn. De private daginstitutioner er også presset af nogle kommuners ønsker om at sætte tilskud til administration og bygninger helt urealistisk lavt.

Vi så på bagkant af trepartsforhandlingerne og de offentlige overenskomstforhandlinger, at der også er behov for en bedre regulering for at sikre, at tilskuddet til børnene i de private institutioner er retvisende, også når der kommer øgede udgifter på det kommunale dagtilbudsområde i løbet af året. De private institutioner kæmper også ligesom alle andre daginstitutioner med støtte til børn, der har særlige behov, men adgangen til støtte er særligt i de private svært uigennemskuelig. Også disse udfordringer har DLO konkrete anbefalinger til at få løst, og det haster.

Derfor ønsker DLO en arbejdsgruppe, gerne under Børne- og Undervisningsministeriet, der ser på hele det økonomiske grundlag for både selvejende og private daginstitutioner. Hvis altså Regeringen mener, hvad de siger, og fortsat ønsker at bevare de populære selvejende og private daginstitutioner.

Af Thinne NielsenTjørnfelt

KONSULENTNYT

Her skriver DLO's konsulenter om deres arbejde. Vi modtager meget gerne konkrete spørgsmål eller forslag til emner i disse spalter.

Kære bestyrelse – har din daginstitution ondt i arbejdsmiljøet?

Det kan også være hensigtsmæssigt, at personalerepræsentanten i bestyrelsen har et fast punkt på dagsordenen.

I den selvejende daginstitution er bestyrelsen arbejdsgiver. Det betyder blandt meget andet, at bestyrelsen har det overordnede ansvar for de ansattes forhold på arbejdspladsen. Bestyrelsen skal som udgangspunkt løfte ansvaret for arbejdsmiljø, vilkår og trivsel gennem opmærksomhed og ved at træffe beslutninger, der sikrer rammer og forudsætninger for arbejdsmiljøet. Det gælder også de vilkår, som arbejdet skal udføres under og for processer, der skaber afsæt for at arbejde med trivsel og arbejdsglæde.

Selvom ansvaret er placeret hos bestyrelsen, vil de løbende opgaver i forhold til medarbejderne blive varetaget af leder, måske i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljøorganisationen. Når ansvaret er hos bestyrelsen, men opgaverne i praksis løses af leder, stiller det krav til processer, samarbejde og kommunikation med leder, når bestyrelsen skal sikre sig, at arbejdsmiljøansvaret løftes.

Arbejdsmiljø på dagsordenen DLO anbefaler, at bestyrelse og leder generelt sikrer koordinering af dagsordener for årets møder, sådan at emnet arbejdsmiljø drøftes på bestyrelsens møder, når det er relevant i løbet af året. Det kan fx være i forbindelse med APV-processer, trivselsmålinger, besøg af Arbejdstilsynet mv. Det kan også være hensigtsmæssigt, at personalerepræsentanten i bestyrelsen har et fast punkt på dagsordenen.

KONSULENTNYT

Leders betydning for daginstitutionens drift er afgørende.

Skærpet opmærksomhed?

Der kan ind i mellem være anledning til skærpet opmærksomhed på arbejdsmiljøet og trivslen. Indikatorer for bekymrende forhold i arbejdsmiljøet kan blandt andet være et højt eller øget sygefravær, mange eller øget antal af opsigelser og udfordringer med rekruttering og fastholdelse, mange eller alvorlige udfordringer afdækket via APV eller påbud fra Arbejdstilsynet, manglende opgaveløsning og manglende overholdelse af aftalte deadlines.

Bestyrelsen kan også opleve at blive kontaktet af medarbejdere, som mere direkte beder bestyrelsen om hjælp til at løse udfordringer med arbejdsmiljøet. Som udgangspunkt skal medarbejderne kontakte leder, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant først, men afhængigt af sagens karakter, kan det også være relevant at kontakte bestyrelsen direkte. DLO anbefaler, at man i institutionen har beskrevet retningslinjer eller politik for en sådan situation. I hvilke tilfælde er det relevant for en medarbejder at kontakte bestyrelsen med bekymringer for arbejdsmiljøet? Hvordan skal bestyrelsen forholde sig til en sådan henvendelse?

Leder og bestyrelsen kan altid kontakte DLO for sparring, og DLO udbyder i samarbejde med en række paraplyer og BUPL et årligt opfølgende arbejdsmiljøkursus for leder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant.

Samarbejdet med leder og bestyrelse I forhold til medarbejderne vil opgaverne, der knytter sig til arbejdsgiveransvaret, oftest blive løst af leder, som er medarbejdernes nærmeste forestående. I forhold til leder, er bestyrelsen nærmeste forstående, og bestyrelsen har derfor også en række opgaver i forhold til leders arbejdsmiljø. LUS, ledelsesgrundlag og forventningsafklaring, årlige og løbende drøftelser hvor emner som trivsel, vilkår, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og tilrettelæggelse af arbejdet løftes.

Leders betydning for daginstitutionens drift er afgørende – særligt fordi bestyrelser i sagens natur udskiftes og er drevet af civilt engagement. Samspillet mellem bestyrelse og leder har derfor en særligt væsentlig karakter. Relationen er vigtig at have fokus på. Det er ikke kun, hvis der er anledning til bekymring eller der allerede er opstået udfordringer, men som en investering i det gode samarbejde og den gode drift af daginstitutionen.

Af Christine Holm Donatzky

DLO UNDERSØGER

Forældres frie valg af daginstitution under pres af ulige tilskud

Vi har foretaget en beregning på tværs af landet, der viser en markant forskel i tilskud til private vuggestuer. Særligt i landdistrikterne presses de private vuggestuer måned for måned på økonomien. Det harmonerer dårligt med Regeringens ønske om flere private velfærdsleverandører.

DLO ønsker ændring af tilskudsberegningerne for private dagtilbud, så tilbuddene får samme driftsvilkår som kommunale vuggestuer. Derfor har DLO set nærmere på tilskuddenetil de private vuggestuer i hele landet. Sammen med revisor Casper Larsen har DLO nu undersøgt alle kommunernes tilskud til vuggestuebørn i private vuggestuer. Beregningerne viser markante forskelle mellem de 98 kommuner. I de 20 kommuner, hvor forskellen er størst, får et barn i en privat vuggestueover 1.000 kr. mindre pr. måned end et barn barn i en kommunal vuggestue. Dette betyder, at forældrepar, der vælger en privat vuggestue, skulle betale over 1.000 kr. mere om måneden for, at barnet kunne have det samme økonomiske udgangspunkt for hverdagen, som i en kommunal vuggestue.

Nogle steder kan denne forskel endda være op til 2.000 kr. mere pr. måned pr. barn.

I de næst værste 25% kommuner forskelsbehandles børn i de private institutioner med 506-1.051 pr. måned. Det gør sig gældende i kommuner som Kerteminde og Rebild. I ca. 25% af kommunerne er forskellen mindre, men dog fortsat mærkbar, mellem 150 og 500 kr., mindre for hvert barn. Årligt bliver forskellen stadig på mellem 1800 og 6000 kr., hvilket kan mærkes i budgettet og vil kunne gøre en forskel for forældre i deres valg af institution.

DLO UNDERSØGER

Uligheder på tværs af landet

Da der er flere dagplejere i landdistrikterne, er der en geografisk skævhed i mulighederne for at drive private daginstitutioner.

Sekretariatschef Tanja Krabbe påpeger, ”Der er stor forskel på, hvor meget de private vuggestuer presses rundt omkring i landet. Nogle kommuner på Sjælland giver for eksempel mere ligelige tilskud til de private institutioner end mange kommuner på Fyn og i Jylland, hvilket resulterer i en ulig konkurrence på tværs af landet.”

Ifølge DLO’s beregninger mangler kommuner som fx Ikast-Brande og i Faaborg-Midtfyn hhv. 1259,- kr. og 1901,- kr. pr. barn pr. måned.

Men at problemet er udbredt, ses også ved, at det kun er i 8 ud af landets 98 kommuner, at der gives det samme i tilskud til private og kommunale vuggestuer. I de 8 kommuner er der ingen eller kun meget få dagplejere, og det er der hele humlen ligger. Det gælder kommuner som fx Helsingør og Læsø.

Færre ressourcer til personale

Denne ulighed fører til færre ressourcer til personale, selvom kravene til private vuggestuer er de samme som til kommunale.

”85 % af udgifterne i en vuggestue går til personale. Det er svært at forstå, at børn i nogle vuggestuer skal have dårligere økonomiske grundvilkår for deres institutions, bare fordi deres forældre har valgt en privat daginstitution. Det er mange timer nogle steder. Så mange at der kan mangle en medhjælper på stuen” udtaler Sekretariatschef Tanja Krabbe.

Konsekvenser for forældrene

Forskellene i tilskud har konsekvenser for forældrene, da de kan blive tvunget til at betale mere for en privat vuggestueplads. Tanja Krabbe advarer om, at hvis der ikke skabes reel ligestilling mellem private og kommunale vuggestuer på det økonomiske felt, vil dette på sigt skubbe mod øget ulighed eller lukning af de private vuggestuer og børnehaver, hvilket vil ramme især børnefamilier i landdistrikterne hårdt.

Da private vuggestuer ofte drives af en iværksætterånd fra både ledere, bestyrelser, forældre og lokalsamfundets side, betyder denne ulighed, at det de frivillige kræfter yder en særdeles stor indsats. Dette er nødvendigt for at balancere budgettet og sikre vuggestuernes overlevelse. Tanja Krabbe advarer om, at civilsamfundets frivillige indsats ikke er tilstrækkeligt bæredygtig. Der kan komme et tidspunkt, hvor de frivillige kræfter ikke længere er nok.

”Der er en grænse for, hvor meget lokallivet kan trække på de frivillige kræfter. Netop derfor er det væsentligt, at politikere som venstres formand Troels Lund Poulsen, der ønsker at frisætte dagtilbudsområdet, får øjnene op for den ulige konkurrence, der hersker på det her område,” siger Tanja Krabbe.

Den ulige tilskudsmodel skaber også mere principielt en uretfærdig konkurrencesituation mellem private og kommunale vuggestuer.

Politisk løsning nødvendig Problemet med det ulige tilskud kræver ifølge Tanja Krabbe opmærksomhed fra politisk side for at sikre, at tilskudsmodellen revideres, så den afspejler de faktiske omkostninger ved at drive vuggestuer og dermed skabe et reelt frit valg for forældre, når de skal vælge den ønskede institution til deres barn.

Den ulige tilskudsmodel skaber også mere principielt en uretfærdig konkurrencesituation mellem private og kommunale vuggestuer. Det skyldes, at det offentlige tilskud beregnes som gennemsnitsomkostningerne for pasning af alle 0-2-årige, inklusive både vuggestuebørn og dagplejebørn. Da omkostningerne ved dagpleje generelt er lavere end for vuggestuer, fører denne metode til urealistisk lave tilskud til de private vuggestuer.

Hvis Regeringens ønsker om frisættelse på dagtilbudsområdet skal realiseres, er der et presserende behov for at revurdere tilskudsmodellen, så den afspejler de faktiske omkostninger ved at drive vuggestuer.

Troels Lund Poulsen har været ude og love, at det næste område, der skal frisættelses, er børneområdet. Liberal Alliance har stillet ministeren spørgsmål til uligheden, og du kan i interviewet med Anni Matthiesen læse, at dette område ligger hende på sinde.

Løsningen ligger lige for

Der er allerede i dag indbygget en frivillig option i Dagtilbudsloven, som gør det muligt for kommunerne at fravige ovenstående aldersprincip og i stedet beregne tilskuddet ud fra tilbud af sammenlignelige karakter:

§ 36. Stk. 3. Er driftstilskuddet som beregnet efter stk. 2 lavere end de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i en alderssvarende daginstitution efter § 19, stk. 2-4, jf. § 32, kan driftstilskuddet til privatinstitutioner fastsættes, så det svarer til dette niveau, jf. dog §§ 43 og 44.

Denne KAN-bestemmelse er imidlertid frivillig, og resultatet er, at kun meget få kommuner benytter sig af denne justeringsmekanisme, hvilket fastholder en ulige konkurrencesituation i praksis.

Af Tanja Krabbe, sekretariatschef

INTERVIEW

MED POLITIKERNE

Børnenes stemme i Folketinget

Venstres Anni Matthiesen

Børns Hverdag har mødt Anni Matthiesen til en snak om at brænde for børneområdet og gode daginstitutioner, og hvad der driver hendes politiske arbejde.

Hvad er baggrunden for dit engagement i børns trivsel og i daginstitutionspolitik?

For mig er det helt naturligt at engagere mig i børns trivsel og daginstitutionspolitik. For vi ved, hvor vigtig en god start på livet er for barnets udvikling, trivsel og muligheder videre i livet. Derudover mener jeg, at der er en række ting, som vi kan og bør gøre endnu bedre, til gavn for børnefamilierne og børnene selv. Og hvis man vil have noget ændret, så må man jo engagere sig.

Hvorfor står du politisk, hvor du gør?

Jeg er født og opvokset af forældre, som altid har været selvstændige og drevet virksomhed. Jeg er opdraget til, at man ikke blot skal kæmpe for sig selv – men også

INTERVIEW MED POLITIKERNE

BAGGRUND

Anni Matthiesen har været medlem af Folketinget siden 2011. Hun er valgt for Vejen Kredsen, der består af Vejen og Billund Kommuner. Anni Matthiesens nuværende poster er Gruppenæstformand, Børne- og undervisningsordfører, Handicapordfører samt Turismeordfører. Hun har en diplomuddannelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole.

værne om andre. Derfor ved jeg også, at forskellige valgmuligheder giver familier en øget mulig for at skabe det liv, de ønsker sig. Og derfor er kampen for, at der også er gode private og offentlige pasningsmuligheder, en helt naturlig kamp for mig at kæmpe.

Hvad er dine tre vigtigste mærkesager på børneområdet?

Frisættelse af daginstitutionsområdet: Daginstitutionsområdet skal være næste skridt i frisættelsen af velfærdssamfundet. Det handler både om forældrenes frie valg, hvor forældre skal kunne vælge det dagtilbud, som passer bedst til deres barns behov. Uanset om det er kommunalt eller privat. Derfor skal vi både have stærke private og kommunale dagtilbud. Det kræver, at kommunale, selvejende og private institutioner har lige vilkår. I dag er der desværre ikke lige vilkår alle steder, og det bekymrer mig, når jeg hører historier om negativ forskelsbehandling af private tilbud. Det er noget, der optager mig meget, og som jeg håber at finde en løsning på. Det handler også om, at daginstitutionerne skal sættes mere fri fra regler, som tager tiden fra det allervigtigste, nemlig børnene.

Kvalitet i daginstitutionerne: Det er vigtigt, at de fysiske rammer, vi tilbyder børnene, er i ordentlig stand. Sådan er det desværre ikke alle steder i dag. Nogle steder er nedslidte lokaler og faldefærdige legepladser en udfordring, og det kan vi ikke være bekendt. Derfor bør vi sikre, at alle børn i daginstitutionerne, men også medarbejderne, har nogle ordentlige rammer.

Et familieliv i balance: Alt for mange børnefamilie oplever, at tiden er knap i hverdagen, og at det er en udfordring at balancere familie og karriere. Jeg kan godt forstå, at mange drømmer om mere fleksibilitet i hverdagen, og jeg tror bestemt ikke, det handler om, at folk ikke vil arbejde. Jeg har ikke en flyveklar løsning på udfordringen, men jeg mener, det er vigtigt, at vi har fokus på det.

Hvad mener du er vigtigst for at forbedre daginstitutionernes rammevilkår de kommende år?

Jeg mener, at vi skal sætte daginstitutionerne fri fra unødvendige regler, der tager tiden fra samværet med børnene. Og så skal vi sikre, at daginstitutionerne, uanset om de er kommunale eller private, har lige gode vilkår.

Hvad kan daginstitutionerne og deres organisationer gøre over for kommunerne og på Christiansborg for at forbedre de mindste børns trivsel? Det er vigtigt med den gode dialog, både med kommuner og Christiansborg. For det er jer ude i daginstitutionerne, der er helt tæt på børnene i hverdagen. Derfor er jeres input meget værdsatte.

Af Tanja Krabbe, sekretariatschef DLO MENER

Kommunerne bevæger sig på kanten af loven om tilskud til lokal ledelse

En sats på 2,1%(+moms) er en ualmindelig billig løsning for kommunen, der typisk selv har en administrationsprocent på 7-10%.

I det seneste nummer af Børns Hverdag kunne du læse om, hvorfor administrationstilskuddet til private og selvejende daginstitutioner er så vigtig en politisk sag. Administration lyder forfærdelig kedeligt, men det giver alligevel mening, at man ikke kan drive en god børnehave eller vuggestue uden at have godt styr på det organisatoriske. Derfor er det også helt uhyrligt, at flere kommuner nu ser en spareøvelse i at presse de selvejende daginstitutioner på deres administrationsudgifter, som i forvejen ligger langt under kommunens egne.

Tilbagefaldsregel

Efter dagtilbudsloven har de selvejende daginstitutioner ret til selv at varetage deres administrative opgaver og få et tilskud fra kommunen til dækning af udgifterne. Niveauet for tilskuddet skal aftales, og foreligger der ikke en aftale, har loven en tilbagefaldsregel om 2,1% af driftstilskuddet. De private daginstitutioner får samme sats, som der er aftalt med de selvejende daginstitutioner. En sats på 2,1%(+moms) er en ualmindelig billig løsning for kommunen, der typisk selv har en administrationsprocent på 7-10%.

Kommuner presser prisen

Alligevel begynder nogle kommuner nu at afprøve, om de kan presse tilskuddet til de selvejende og private dagtilbud endnu længere tid, fx til 1,5%. Det gøres med nogle utilstrækkelige beregninger af kommunens egne udgifter, hvor man blot ikke tager hele udgiftspaletten med. Det ligner ikke god forvaltningsskik. Derfor er DLO også gået i dialog med flere kommuner og opfordrer til, at kommunerne inddrager de selvejende og private daginstitutioners organisationer i beregningerne af de reelle udgifter til administration. Samtidig arbejder DLO politisk på at få bedre regulering på området.

DLO er i politisk dialog

DLO har fået Børne- og Undervisningsministeriets anerkendelse af, at man ikke kan nedsætte tilskuddet, uden at der er enighed om en ny sats. Men forholdet mellem de selvejende institutioner og den kommunale dagtilbudsforvaltning er ikke et lige magtforhold, og det er derfor nødvendigt at udbygge lovens krav til, hvordan en reel og fair forhandling kan foregå. Eller også må der skrappere ændringer til i dagtilbudsloven. Det har DLO foreløbig fået nogle gode tilkendegivelser på fra vigtige politiske kræfter, og vi kommer til at følge op både kommunalt og på Christiansborg. Derfor er det også vigtigt, at alle selvejende og private dagtilbud bakker op om DLO’s arbejde.

Af Marie Louise Poulsen, kommunikationskonsulent, EVA

Ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) går helt tæt på det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og viser, hvordan pædagogisk personale målrettet forsøger at skabe deltagelsesmuligheder til et stigende antal børn i mistrivsel og udsatte positioner. Og peger også på, hvor arbejdet har potentialer for at lykkes endnu bedre.

FRA VORES SAMARBEJDSPARTNERE

Flere børn i udsatte positioner og med komplekse udfordringer stiller krav til det pædagogiske arbejde med børnefællesskaber

At være en del af børnefællesskabet er det bedste værn mod udsathed. Sådan lyder det fra pædagogisk personale i EVA’s nye undersøgelse af arbejdet med børn i udsatte positioner i almene dagtilbud. Interviews med ledere og personale viser også enighed om, at børn i udsatte positioner får de bedste muligheder for at være med og bidrage, hvis de i løbet af en dag både kan være i små grupper på 2-3 børn og deltage i de større fællesskaber med mange børn.

Stigende udfordringer med udsathed og mistrivsel blandt børnene Daginstitutionslederne siger i undersøgelsen, at antallet af børn, der er i fare for at stå uden for børnefællesskabet, er stigende. 85 % af lederne oplever, at de har flere børn med komplekse udfordringer, mens 80 % oplever flere børn i udsatte positioner – og 71 % oplever, at der er flere børn i mistrivsel i deres daginstitution i dag sammenlignet med fem år tilbage.

Chefkonsulent Hanna Bjørnøy Sommersel, der står i spidsen for projektgruppen bag undersøgelsen, siger:

”Resultaterne viser, at den voksende udsathed og mistrivsel, der er så stor opmærksomhed på politisk og i medierne, er synlig helt ned på stuerne i vuggestuer og børnehaver. Og peger på, at pædagogisk personale og ledelse i et stort antal daginstitutioner står med en svær pædagogisk opgave, når de skal understøtte børn, der kan have sværere ved at deltage i fællesskaberne.”

Lige over en tredjedel af lederne ser behov for at udvikle egen praksis

Undersøgelsen viser, at det pædagogiske personale arbejder med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i forskellige typer af fællesskaber, fx samling på stueniveau og aktiviteter i mindre grupper, hvor børnene hjælpes til at få øje på hinanden. Men ikke alle ledere oplever, at de lykkes med opgaven.

36 % af daginstitutionslederne oplever, at der i høj grad er behov for at udvikle daginstitutionens pædagogiske praksis for at understøtte, at børn i udsatte positioner kan indgå i børnefællesskabet.

Ifølge Hanna Bjørnøy Sommersel angiver lederne selv en række forskellige mulige årsager til, at de ikke kan understøtte børnene, som de gerne vil:

”Det handler fx om det stigende antal børn med støttebehov, manglende ressourcer, mangelfulde fysiske rammer, mangel på uddannet personale og et øget behov for specialpædagogisk viden hos det pædagogiske personale.”

37 % af daginstitutionslederne vurderer, at deres pædagogiske personale i høj grad har kompetencerne til at understøtte børn i udsatte positioner. 7 % vurderer, at deres personale i mindre grad har kompetencerne.

”Resultaterne peger på, at personalet oplever et behov for flere specialpædagogiske greb til at støtte børn i udsatte positioner, men vi ser også et bredere behov for at styrke almenpædagogikken, fx når det handler om arbejdet med børnefællesskaberne og om at få alle med her,” siger Hanna Bjørnøy Sommersel.

Chefkonsulent Hanna Bjørnøy Sommersel,

FRA VORES SAMARBEJDSPARTNERE

SÅDAN ER

UNDERSØGELSEN

UDFØRT

Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemaer, observationer og interview i 18 vuggestuer og børnehaver fra seks forskellige kommuner. De seks kommuner er tilfældigt udtrukket ud fra kriterier om spredning ift. geografisk placering og kommunestørrelse.

FAKTA

I undersøgelsen er der kigget på forskelle mellem de kommunale, selvejende og private. Undersøgelsen viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel på børnegruppens sammensætning, alt efter om daginstitutionen er kommunal, selvejende eller privat. Der er flere kommunale institutioner end selvejende og private institutioner, som modtager ekstra ressourcer fra forvaltningen på baggrund af deres børnegruppe og midler til sociale normeringer.

Forskellige typer af børnefællesskaber skaber forskellige deltagelsesmuligheder

Observationerne viser, at planlagte og fælles aktiviteter ikke altid skaber deltagelsesmuligheder for alle børn, eller at nogle børn har begrænsede muligheder for at bidrage. Hanna Bjørnøy Sommersel forklarer:

”Fx vil et barn, der ikke har et dansk sprog endnu, i en samling, hvor sproget fylder meget, ikke nødvendigvis kunne byde ind på lige vilkår med andre børn. Derfor har pædagogisk personale en vigtig opgave i at sikre, at barnet i løbet af dagen får mulighed for at være med i andre lege og aktiviteter, hvor sproget ikke er afgørende for at være en betydningsfuld del af fællesskabet.”

Potentialer i at skabe inkluderende fællesskaber om eftermiddagen Personalet arbejder især med at rammesætte børnefællesskaberne om formiddagen. Eftermiddagen er i højere grad præget af afbrydelser og åbne rammer, hvor børnene selv bestemmer, om de vil deltage i aktiviteterne. Derfor viser undersøgelsen et uudnyttet potentiale i at arbejde mere fokuseret med udsatte børns deltagelsesmuligheder netop om eftermiddagen, siger Hanna Bjørnøy Sommersel:

”Når børn kan bevæge sig ind og ud af pædagogiske aktiviteter, fx på legepladsen, uden at det problematiseres eller har større konsekvenser for de andre børn, oplever børnene også oftere, at de kan bidrage på deres egen måde. Derfor kan pædagogisk personale i højere grad spille ind og bruge eftermiddagene til at skabe aktiviteter og mere åbne fælleslege, hvor børn i udsatte positioner kan være med til at fordybe sig i et fælles tredje, fx leg i sandkassen eller lege som ’Alle mine kyllinger’.”

Længe leve legen

Børns Hverdag har talt med Frank Ytting Lambert, der er projektleder for projektet Levende Legekultur. Projektet har til huse hos på Center for Leg og Bevægelse, der er en del af Gerlev Idrætshøjskole.

Indsatsen Levende Legekultur samarbejder med fem kommuner og undersøger, hvordan legekulturen ser ud i daginstitutioner, SFO’er og skoler. De undersøger blandt andet, hvad der skal til for at styrke legekulturen. I indsatsen er der udviklet en metode, som styrker ledernes fokus på leg og det pædagogiske personales legemod og brug af legen som et pædagogisk værktøj.

”Vi ønsker at finde en metode, der kan udvikle legekulturen. Vi har prøvet nogle forskellige ting af. Noget er lykkedes og andet er ikke. Vi har en meget praksisnær tilgang.

Hans vision er klar; vi skal lege mere, for som samfund bliver vi fattigere hvis vi ikke leger, udtrykker Frank Ytting Lambert.

Legen er under pres Legen forandrer sig ganske meget i disse år. Skærme fylder mere, mange steder er der, hvad Frank Ytting Lambert kalder en ”forsigtighedskultur” og så har børnene meget ofte deres forældre som deres nærmeste legekammerat. Alle tre faktorer ændrer børnenes måde at lege på. I oktober gennemførte Levende legekultur en undersøgelse, hvor de spurgte 1000 familier, hvad forældrenes holdning til leg var. Undersøgelsen bekræftede, at mange børn leger ret få lege, og i 12-13- års alderen snævrer antallet af lege sig markant ind.

Af Christine Holm Donatzky

INDBLIK I ET PROJEKT OM LEG

OM PROJEKT LEVENDE LEGEKULTUR

Projektet er støttet af Lauritsen Fonden og involverer følgende kommuner: Aalborg, Esbjerg, Helsingør, Holbæk og Slagelse. Levende Legekultur kommer ud til skoler, SFO’er og daginstitutioner 6 gange på et år og gennemfører nogle undervisningsmoduler. Herudover etableres et legeråd på tværs af alle institutionerne. Legerådet deler erfaringer og viden i samarbejde med legeforsker Ditte-Winther Lindqvist Der er fra indsatsens start, fokus på forankring, så den styrkelse af legekulturen der sker, også fortsætter efter projektperioden udløb. På et af modulerne arbejdes der med at formulere en legehandling som skal kunne sættes i gang dagen efter. De mange små legehandlinger skaber til sammen en styrket faglighed og et ejerskab blandt det pædagogiske personale. Projektet udløber i slutningen af året 2024, men det er håbet, at der er fem nye kommuner der vil styrke legekulturen i deres daginstitutioner og skoler.

Læs mere her: https://levendelegekultur.dk/ Center for leg og bevægelse: https://www.centerforleg.dk/

Børnene sidder mere bag en skærm i dag. Derfor går der noget tid fra legen på græsset eller i gården sammen med børneflokken. Nogle af de lege, man legede ude på gaden, bliver derfor ikke overleveret mere. Det er lege som at sjippe, hinke, hoppe i elastik eller at kaste bold op ad muren. Frank Ytting Lambert ser dog nuanceret på børnenes brug af skærme, som han mener rummer potentiale, hvis man kan bruge dem på den rette måde.

Børnene leger jo også, når de leger bag skærmen, hører vi nogle sige. Det er på mange måder rigtigt og ok. Men hvis du er 12 år og dagligt sidder 5-6 timer bag en skærm, så mangler din krop og din psyke nogle andre input. Tænk hvis man kunne tage nogle af de fantasiverdner ud og lege fysisk med sine kammerater, siger Frank Ytting Lambert.

De vilde lege som at løbe stærkt, kravle op og hoppe ned er ifølge Frank Ytting Lambert også under pres. Han fortæller, at der i mange institutioner er en ”forsigtighedskultur”, hvor det opleves som svært at tage ansvar for de vilde lege.

”Hvis man synes, det ser farligt ud, har man tendens til at begrænse børnene. At lege vildt er også at mærke egne grænser. Trangen til at finde ud af, hvad kroppen kan, den stopper ikke. Når man fx har lært at cykle, får man trang til at cykle uden hænder, fordi der er en spænding og kropslig oplevelse forbundet med det. Den slags lege er under pres,” pointerer Frank Ytting Lambert.

Han fortæller også, at rigtig mange børn har deres forældre som deres nærmeste legekammerat. Et flertal af forældre siger, at de leger mere med deres børn, end deres forældre gjorde.

”Det er godt, men det er ikke godt, hvis børn ikke leger med andre børn. For eksempel kan voksne godt have nogle begrænsninger, når det kommer til fantasilege, og derfor har nogle af fantasilegene det lidt svært i dag,” fortæller Frank Ytting Lambert.

Legen har værdi i sig selv Når Levende Legekultur rykker ud i daginstitutioner, SFO’er og på skoler er deres tilgang, at legen er en universel del af børnenes udvikling, og den skal have lov til at

INDBLIK

fylde noget i deres hverdag. Ikke fordi den skal noget specifikt, men han oplever til gengæld, at der er meget andet positivt, der følger med, hvis legen får plads. Der er nogle kvaliteter i legen, som børnene oplever ved at være i den sammenhæng, som legen giver rum til. Det er en mulighed for at udvikle sin fantasi og sin kreativitet. Og det er en måde at lære, hvordan man er en god kammerat.

”Det sproglige og det kropslige følger med af sig selv. Hvis de bare bliver gode til at styrke legekulturen, løser det nogle af de andre opgaver”, pointerer Frank Ytting Lambert.

Han fortæller, at de i projektet har udviklet begrebet ”legemod”, der især er henvendt til de voksne. De fagprofessionelle kan nemlig synes, at det er akavet at lege. Det er måske 25 år siden, de har løbet rundt og leget.

Leg er med Frank Ytting Lamberts ord at være lyttende, at være sjov og at være nysgerrig. Han fortæller, at der i nogle daginstitutioner kan være en form for tilbageholdenhed i forhold til leg. Ifølge ham er der et kontroltab forbundet med legen. Der kan være en kultur, hvor den voksnes rolle er at have kontrol og overblik.

”Vi prøver at komme ud og forstyrre det lidt. Vi ser, om vi kan skrue lidt op for det kropslige, det fjollede og det drillende. Mange siger, at det faktisk også bliver sjovere at gå på arbejde,” siger Frank Ytting Lambert.

Opbakning fra ledelsen

Frank Ytting Lambert er projektleder for indsatsen Levende Legekultur. Han har en baggrund som kulturgeograf, idrætslærer og naturvejleder. Han har i mange år arbejdet teoretisk og praktisk med at få indblik i, hvad legen gør ved os som mennesker og samfund. Franks favoritlege i øjeblikket er telefongemme, kæphest og mimetagfat.

Det er Frank Ytting Lamberts erfaring, at ledere er de allervigtigste personer, når legekulturen skal styrkes. Hvis ledelsen bakker op og går helhjertet ind i projektet, så sker der noget. Han fortæller, at han er klar over, at der hele tiden bliver stillet krav til lederne om at sprogstimulere, arbejde med sund mad, bevægelse osv.

”Vi vil også gerne dykke ned i, hvordan lederne bliver bedre til at motivere medarbejderne til at have dette legefokus. Den langsigtede omsorg er, at børnene udvikler sig, og at forældrene synes det er et godt sted, hvor børnene har det godt og bliver udfordret. Legen er bare et godt redskab,” understreger han.

I nogle institutioner fortæller Frank Ytting Lambert, at man med det samme kan afkode, hvordan legekulturen er. Der er fx et sted, hvor alle medarbejdere har en kedeldragt, som de kan tage på, når de skal ud at lege. De tager deres ”legetøj” på.

Leg på plejehjem med dagtilbud

Generationsmøder der skaber pædagogisk magi

Leg har ingen aldersgrænse

Samværd er en forening, som faciliterer legende og musikalske generationsmøder mellem mennesker, der ikke naturligt mødes i deres hverdag. Foreningen arbejder med at udbrede legestuer på plejehjem, der rummer legeaktiviteter med musik og bevægelse. Målet med at skabe denne form for samvær er at styrke mangfoldige fællesskaber og glæde på tværs af institutioner og for mennesker, der er forskellige steder i livet.

Siden 2017 har Samværd arbejdet med at etablere legestuer på plejehjem rundt om i landet. Det startede med legestuer med babyer og forældre på barsel, men med årene er det også blevet til leg på plejehjem med dagtilbud, som i dag består af 3 dagplejer og 19 daginstitutioner sammen med 24 plejehjem – og som er i konstant vokseværk. Et fællesskab for alle livets faser

En legestue er et trygt rum for magiske stunder med grin og smil gennem sang- og bevægelseslege, hvor alle børn, fagprofessionelle og beboere uanset formåen skal kunne være med. En legestue er med til at åbne op for det enkelte plejehjem og dagtilbuddets hverdag, så man gør samværet mellem flere generationer til et meningsfuldt mødested gennem leg med sang og bevægelse.

Det er altså ikke ”bare” en legestue, der foregår på et plejehjem, men der er fokus på at skabe et mødested med tid og plads til livets forskelligheder, da alle genera-

Af Louisa Haugaard Pedersen

Udviklingskonsulent hos Samværd

LEG PÅ TVÆRS AF GENERATIONER

BLIV EN DEL AF NETVÆRKET LEG PÅ

PLEJEHJEM

Alle daginstitutioner, dagplejer og plejehjem kan blive en del af Samværds netværk leg på plejehjem. Bliver man en del af netværket, kan man deltage i halvårlige netværksmøder, der giver mulighed for ny inspiration fra oplægsholdere og sparring med andre som faciliterer leg på plejehjem.

Kontakt

Ønsker du at vide mere, så tjek vores hjemmeside https:// www.legpaaplejehjem.dk/ eller os på mail info@foreningensamvaerd.dk eller telefon 29 74 67 64. Man kan også tage direkte kontakt til projektlederen Rasmus Holst på mail rh@foreningensamvaerd. dk eller telefon 29 39 67 64.

Kreditering

Foreningen Samværds arbejde med at udbrede initiativet leg på plejehjem er realiseret takket være støtte af TrygFonden og Nordea Fonden. Initiativet løber frem til maj 2025, men Samværd arbejder hele tiden på nye samarbejder og projektperioder, der kan være med til at få leg på plejehjem til at eksistere langt ud i fremtiden.

På nuværende tidspunkt er initiativet fordelt på 14 kommuner, hvor personale, børn og ældre mødes hver uge eller hver 14. dag til sang, bevægelse og leg. I forbindelse med et besøg hos sociale og frivillige indsatser i Aarhus, besøgte dronning Mary en af legestuerne med plejehjemmet Trøjborg i 2019.

tioner er en del af et rummeligt fællesskab med både legen og musikken som omdrejningspunkt.

En legestue for alle med hjælp fra en magisk kuffert

Hvis man har lyst til at være en del af Samværd, inviteres man til et kursus på tre dage. Her er der undervisning og workshops i, hvordan personalet fra plejehjem og dagtilbud sammen kan facilitere en legestue. Der kan deltage lige så mange, der har lyst fra de to institutioner, og alle deltagere får et certifikat.

Projektlederen bag initiativet Rasmus Holst fortæller: “For os er det vigtigt, at alle deltagere, store som små, skal have glæde og gavn af aktiviteten, og at fagpersonalet føler sig trygge i at skabe disse næsten magiske møder på tværs af generationer.”

Inden kurset sættes i gang, hjælper Samværd også med at matche et dagtilbud med et plejehjem, så de sammen kan lære tilgangen og hinanden at kende. Som en del af kurset får deltagerne tildelt en “magisk” kuffert med udstyr til legestuen: sangkort, rasleæg, tørklæder, faldskærm og sæbebobler.

Den magiske kuffert bruges til at rammesætte leg på plejehjem med udstyr, der gør det både enkelt og trygt for alle at deltage. Gennem gamle danske børnesange og en simpel rammesætning får børn og ældre mulighed for at danne relationer og deltage aktivt i fællesskabet. Samtidig gør disse enkle remedier det overskueligt at sammensætte et let program og facilitere legestuen.

Legestuens magi i praksis

Et af de mange gode eksempler på, hvordan initiativet folder sig ud og skaber værdi i praksis, er fra Generationernes Hus på Aarhus Ø. Her sidder Ruth og nogle andre beboere fra plejehjemmet i en rundkreds med den magiske kuffert og fem børnehavebørn i midten.

Kufferten kan kun åbnes, når alle siger en trylleremse højt i kor. Da der er et øjebliks stilhed, udbryder Ruth: “Ælle bælle mig fortælle, skibet går til Åbenrå, køber for en skilling skrå…” Hun kan remsen udenad, og børnehavebørnene lytter opmærksomt med. “Den lærte jeg, da jeg var barn. Den sidder bare fast!” siger Ruth.

Børnehavepædagogen Hanne fra Børnenes Ø fortæller: “Jeg tænker helt klart, det er sangen, der skaber generationsmødet. Det er magisk at se, hvordan de ældre bliver ved med at kunne huske rim og remser, for der er så mange andre ting, der går tabt. Men lige her når vi synger, så skal der bare et ord eller en strofe til, så er den der.”

PORTRÆT AF EN DAGINSTITUTION

Mølleløkken giver plads til bevægelse og relationer

Børns Hverdag har talt med Trine Grønkjær Holst, der er leder af Mølleløkken i Kerteminde om, hvordan det er at drive en privat selvejet daginstitution.

Den mellemste gruppe i børnehaven laver mad i kolonihaven en gang om ugen

Tæt på havet og tæt på byen Kerteminde ligger Mølleløkken. Her er der 14 børn i vuggestuen og 46 i børnehaven. Daginstitutionen har haft til huse i den nuværende bygning siden 1970, men institutionen stammer helt tilbage til 1898, hvor den startede som et asyl, hvor to kvinder tog initiativ til, at der skulle være et sted, hvor børn af arbejdende mødre kunne komme. Mølleløkken er en populær institution, der oplever stor opbakning fra tidligere og nuværende forældre.

Mange børn kommer her med deres egne børn. Der er mange der vælger os af gamle minder, fortæller Trine Grønkjær Holst.

Kroppen vil gerne bruges hver dag

Trine Grønkjær Holst lægger vægt på, at børnene bevæger sig hver eneste dag. Hun fortæller om, at der er rigeligt med skærmtid og stillesiddende aktiviteter for børn i dag.

Børnene i vuggestuen går ture i nærområdet og sidder i ladcykler, når de skal længere væk. Efterhånden som børnene bliver ældre bliver turene også mere krævende og længere væk. De mellemste børnehavebørn går i Mølleløkkens kolonihave en gang om ugen, og de ældste børnehavebørn går knap to kilometer ud til et lille strandområde (Hverringe) med en stejl skrænt, som de kan lege på, og hvor der er et lille bålområde. De ældste er også på cykeltur, inden de starter i skole. Både i kolonihaven og på Hverringeturene bliver der lavet mad over bål.

Der er et område i nærheden af Mølleløkken, hvor alle børn går ud til hver uge. Her kan de lege langs skrænter og strand. I vuggestuen kommer de derud, lige så snart de kan. Den ældste børnegruppe cykler derud.

Som en del af Mølleløkkens område, ligger der en kolonihave, som børn og voksne går over til og laver mad. Vuggestuen går derover, men laver ikke mad. Den mellemste gruppe i børnehaven laver mad i kolonihaven en gang om ugen.

Af Christine Holm Donatzky

PORTRÆT AF EN DAGINSTITUTION

Hvis der er en der er ked af det, er der en af de andre der går op og henter hjælp

Trine Grønkjær Holst

Mølleløkken har også et motorikrum med ribber og puder, hvor 2-6 børn må lege uden en voksen. For Trine Grønkjær Holst er ikke bare bevægelse, men også ansvar og selvstændighed vigtigt i børnenes liv. ”Voksne og forældre følger børnene det meste af tiden, så det er sundt for dem at være lidt alene og lære at tage ansvar for hinanden. Hvis der er en der er ked af det, er der en af de andre der går op og henter hjælp,” fortæller Trine Grønkjær Holst.

Traditioner

Mange steder har Halloween fået en vigtigere placering end fastelavn, men sådan er det ikke hos Mølleløkken. Her fastholdes de gamle traditioner som fastelavn, påske, sankthans og jul. Trine Grønkjær Holst er sikker på, at forældrene også sætter pris på, at de gamle danske traditioner stadig får lov til at fylde i børnenes hverdag.

De ældste børn deler ikke bare traditionerne med deres kammerater i børnehaven men også med deres ældre venner på Svanehøj Plejecenter, der ligger tæt på Mølleløkken. Her fejrer de fastelavn og slår katten af tønden, og når julen kommer, går de luciaoptog. De ældre kender de gamle traditioner og kan være med til at fortælle børnene om den måde, de fejrede fastelavn og jul på.

”At have relationer til ældre mennesker på den måde, vi har i Mølleløkken, det giver noget begge veje,” fortæller Trine Grønkjær Holst.

Vigtige relationer

Ud over de ældre venner fra Svanehøj Plejecenter har Mølleløkken også nære og vigtige relationer til elever fra STU, forældre og det lokale erhvervsliv. Unge fra STU (Særligt Tilrettelagt Uddannelse) kan komme og se, om det kan være noget dem at arbejde i en børnehave.

Jeg drøfter løbende med bestyrelsen, hvordan vi skal bruge vores penge

Trine Grønkjær Holst

Forældrene til børn i Mølleløkken inddrages så meget som muligt i hverdagen. Der er arbejdsdage to gange om året, og der hjælper forældrene til.

”Mange vil gerne hjælpe - også efter de er stoppet som forældre. Til sidste fastelavn bagte en mor 150 fastelavnsboller”, fortæller Trine Grønkjær Holst.

Lokale kræfter giver pølser til grillen hvert år til sankthans, og i det hele taget oplever Trine Grønkjær Holst, at lokallivet bakker op om Mølleløkken.

Økonomiske overvejelser

Hos Mølleløkken er Trine Grønkjær Holst og medarbejderne sparsommelige. Når der skal anskaffes nye møbler eller legetøj, skal medarbejdere skrive det på en liste, som indgår i en samlet prioritering. Hvis ting kan genbruges eller repareres, så er det altid at foretrække frem for at købe nyt. For eksempel kan et legekøkken bruges udendørs, hvis dets tid som indendørs legekøkken er slut.

”Vi får ting af forældrene, som vi genbruger. Tit kan ting få en ny historie. Vi passer også på det. Hvis noget kan repareres, så tager vi det måske med hjem og reparerer,” fortæller Trine Grønkjær Holst.

Fordi Mølleløkken er så økonomisk bevidste, kan det lade sig gøre at sætte et lille overskud til side på en konto. Pengene kan anvendes til renovering af bygningen, når det bliver nødvendigt og til uforudsete udgifter.

”Jeg drøfter løbende med bestyrelsen, hvordan vi skal bruge vores penge. Vi har længe talt om, at vi skal have et nyt tag. Jeg er glad for at der er de penge, hvis det skulle ske. Det var også rart under corona at have et overskud til at vi har penge den slags uventede hændelser, så det ikke går ud over driften,” forklarer Trine Grønkjær Holst.

Vi spurgte Trine Grønkjær Holst om hendes syn på tilskudsmodellen for private vuggestuer.

Jeg synes det er unfair, at vi skal beregnes ud fra en billigere faktor. Det skal være lige for lige. Vi bør tildeles det tilskud, som de driver kommunale vuggestuer på. Det går ikke, hvis vi skal til at regulere på forældrebetalingen. Det er dejligt, at man kan vælge selv, og at der er forskellige tilbud, som kan passe til det liv, man har som familie. Hvis vi stadig skal have et frit valg, skal det også være ligeligt fordelt, udtaler Trine Grønkjær Holst. PORTRÆT

Af Tanja Krabbe, sekretariatschef

Børn med behov for særlig støtte

Børn i alle dagtilbud skal have støtte til at kunne trives og udvikle sig, har efter dagtilbudsloven krav på en sådan støtte. Langt de fleste dagtilbud oplever, at de bliver stadigt sværere at få den støtte, som pædagogisk vurderes nødvendigt for børnene. DLO ser nærmere på kommunernes tildelingsmodeller med fokus på, hvor børn især i private og selvejende dagtilbud kan risikere at komme bag i køen. Har du indspark til dette fokus, hører vi meget gerne fra dig.

Skriv til dlo@dlo.dk

DLO landsmøde

DLO’s landsmøde afholdes 15. november 2024 i Odense. DLOs medlemmer indkaldes også på mail.

SÆT KRYDS I KALENDEREN

FRA MASKINRUMMET

DLO uddeler små tilskud til sociale formål

DLO’s medlemmer har mulighed for at søge om et tilskud på 5000 kr. til noget ekstraordinært, som kommer socialt udsatte børn til gode.

DLO uddeler midlerne indsamlet af Børnesagens Fællesråd. Midlerne indsamles i kirker landet over ved juletid. Derfor anvendes midlerne primært til formål, hvor udsatte børn har behov for lidt ekstra hjælp. Men formålet må også gerne tilgodese alle børn i institutionen. Udgifter, der kan betragtes som ordinære driftsudgifter, vil ikke komme i betragtning.

Send en kortfattet ansøgning pr. mail til dlo@dlo.dk inden den 31. juli 2024 eller inden den 31. december 2024.

Daginstitutionernes Lands-Organisation

Organisationer der er medlem af DLO: Følgende paraplyorganisationer udgør "organisationsudvalget" i DLO. Tre repræsentanter fra organisationerne er en aktiv del af bestyrelsen.

Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig www.dssv.dk

Danske Daginstitutioner, www.ldd.dk

Dansk Friskoleforening www.friskoler.dk

(i Aabenraa)

Tlf. 71 99 83 12 www.fd-db.dk

Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab www.asylselskabet.dk

Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud www.rudolfsteinerdagtilbud.dk

Foreningen af Kristne Friskoler

www.titibo.dk

Børneringen, www.borneringen.dk

KFUM Sociale Arbejde i Danmark www.kfumsoc.dk

Danmarks Private Skoler https://privateskoler.dk

Interesseorganisation

 Fremmer de bedste vilkår for børn

 Forbedre daginstitutionernes vilkår

 Varetager medlemsinstitutioner nes interesser i enhver henseende.

Konsulenthjælp

 Fortolkning

 Problemløsning

 Forhandling

 Kurser og e-kurser

 Forlagsvirksomhed

 Håndbøger

 Webinarer

 Mødestatistikker, kartotekskort m.m.

Medarbejdere:

Sekretariatschef: Tanja Krabbe

Konsulent: Thinne Nielsen

Kommunikationsrådgiver: Christine

Holm-Donatzky

Studentermedhjælper: Mathilde Kragh

Varesalg: Stibo Complete

Bogholderi: Landsorganisationen LDD

Freelancekonsulenter: Dorthe Andresen, Frederik Blichfeldt, Nanna Nyhuus og Sanni Maria P. Korsgaard

Formandskab: Landsformand Eva Djurhuus

Børns Hverdag udgives af:

Daginstitutionernes

Lands-Organisation

Høffdingsvej 34, 2500 Valby Tlf. 7027 5520

E-mail: dlo@dlo.dk

Hjemmeside: www.dlo.dk

Ansvarshavende redaktør: Landsformand Eva Djurhuus

Redaktør: Tanja Krabbe

Øvrige redaktion: Christine Holm Donatzky Casper Larsen og Stine Lindborg

Grafisk produktion: Jørn Thomsen Elbo A/S

Abonnement: Børns Hverdag udkommer 5 gange i 2024. Årsabonnement koster kr. 725 inkl. moms

Enkeltpersoner kan blive medlem af DLO til kr. 500 om året. Medlemskabet er inklusive abonnement på Børns Hverdag.

Daginstitutioner kan tegne abonnement til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Det koster kr. 1.565 inkl. moms. En daginstitution, som er medlem af DLO, modtager som led i medlemskabet Børns Hverdag til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Udover medfølgende abonnementet på Børns Hverdag har medlemsinstitutioner adgang til rådgivning, kurser, medlemsrabatter mv. samt støtter og har indflydelse på DLOs politiske arbejde.

ORGANISATIONER

DLOs regioner

DLOs politiske (frivillige) organisation er opdelt i 5 regioner.

Kontaktpersonerne er: Hovedstadsregionen

Allan Bäck

Tlf. 40 52 97 95

Maill: alb-sjg@mail.dk

Region Sjælland

Charlotte Westergaard Jensen chweje@hotmail.com

Region Syd-Danmark

Eva Djurhuus Tlf: 27 52 51 44

Mail: eva@dlo.dk

Region Midtjylland Rasmus Hebsgaard rasmus@onskelandet.dk

Region Nordjylland

Trine Bloch Andersen

Tlf. 98 13 22 05

Mail: tblo-fb@aalborg.dk

Artikler i Børns Hverdag afspejler ikke nødvendigvis DLOs holdning.

Billeder: Hvor intet andet er angivet, er billeder og illustrationer fra Colourbox.

Tilmeldt

ISSN 0908-1682

Børns Hverdag 2024

udkommer den sidste torsdag i maj, august, oktober og december

Kristne Friskoler Foreningen af

Dato: 26. og 27. september 2024.

Tilmeldingsfrist: den 14. august 2024.

Sted: HUSET i Middelfart, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart  https://huset-middelfart.dk/ huset-middelfart/ Målgruppe: Ledere, souschefer, ejere og tilsvarende selvejende og privatejede aktører på det private daginstitutionsområde samt organisationer. Medlemspris: inklusive aftenprogram, 2 retters middag, overnatning og morgenmad på afrejsedagen 2.595,-(ikkemedlem 2.795,-)

Tilmeld dig inden 1. juli og få kr. 200,- i earlybird rabat. Medlemspris (kun dagsprogram) 1.295,-  (ikke-medlem 1.495,-)

Tilmeld dig inden 1. juli og få kr. 100,- i earlybird rabat.

Dette års konference for private daginstitutioner afvikles i et nyt og efterspurgt tilsnit, og i helt særligt pragtfulde rammer. Vi har glædet os til at invitere jer!

Konferencen sætter ramme om et vidensfælleskab, hvor udvalgte oplægsholdere og samarbejdspartnere bidrager med aktuelle og relevante emner og skaber et forum, hvor både program og rammer lægger op til netværk og fællesskabsfølelse. Konferencen er samtidig en fin lejlighed til at byde sig selv på et afbræk i enestående smukke naturomgivelser og et ophold i fysiske rammer, der behager øje og krop og med forplejning af høj kvalitet. Alt sammen giver plads til både at optage ny viden, skabe nye relationer og tid til egen fordybelse.

Deltagerne kan vælge mellem dagskonferencen alene, men kan også tilvælge aftenprogram med fokus på netværk og samvær, hvor der inkluderes en pragtfuld middag, overnatning, samt afslutning med morgenbuffet på hjemrejsedagen.

Årets konferenceprogrammet byder dig på:

· DLO’s beretning og perspektiver på nyt og aktuelt i samtid og politik

· Oplæg med aktuel viden og indsigter

· Samvær med fokus på rammevilkår for private dagtilbud

· Mulighed for at møde DLO’s samarbejdspartnere

· Direkte dialog med relevante politikere i paneldebat

· Networking, fællesskab og sociale relationer med afsæt i dit faglige felt

· Et åndehul med forkælelse af krop, sind og smagsløg i smukke omgivelser

DLOs kursuskatalog 2024 finder I her: https://dlo.dk/kurser-konferencer.asp

Aktuelle kurser bliver opslåede her: https://dlo.dk/kursuskalender.asp For spørgsmål eller bestilling af skræddersyede kurser skriv til: dlo@dlo.dk.