
9 minute read
INTERVIEW med Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye
En tidlig mandag morgen i august stillede Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye op til interview med Børns Hverdag. Ministeren ville gerne imødekomme DLO’s ønske om, at ledere, ansatte og forældre kan få en præsentation af politikere, der beskæftiger sig med dagtilbudsområdet. Her får du Mattias Tesfayes baggrund og indstilling til dagtilbuddene.
Hvad er baggrunden for dit engagement i børns trivsel og i daginstitutionspolitik?
- Først og fremmest ønsker jeg at give noget tilbage. For mig var det vigtigt at gå i vuggestue og børnehave i 80’erne. Og jeg er meget klar over, hvad det betød for mig, at der var sådan et pædagogisk kvalitetstilbud for os, der voksede op, hvor vi gjorde i Aarhus dengang.
Siden jeg har fundet ud af, at det jo faktisk i daginstitutionerne -i endnu højere grad end i folkeskolen og i uddannelsessystemet- er muligt at arbejde for et mere lige samfund. For det er i de år, at de vigtigste byggeklodser hos et menneske bliver lagt.
INTERVIEW MED POLITIKERNE
Hvorfor står du, hvor du står politisk?
-Da jeg var barn, syntes jeg, at samfundet var mega uretfærdigt. Der var nogen, der fik nye rulleskøjter og kom på ferie og altid havde lækre madpakker med i skole. Og så var der andre, som kæmpede lidt mere med at få det hele til at hænge sammen. Som kunne se i køleskabet, om det var først eller sidst på måneden.
Og alle dem, som jeg så, der havde magt, de var socialdemokrater. Borgmesteren i Aarhus, min fodboldtræner, ledelsen på skolen og statsministeren i fjernsynet. Så jeg tænkte, at hvis det er dem, der bestemmer, så må det være dem, der gør noget forkert.
Det var først, da jeg blev udlært og flyttede hjemmefra, at jeg fandt ud af, at det ikke var på grund af velfærdssamfundet og Socialdemokratiet, at der var uretfærdighed. Det var på trods af den samfundsmodel.
Og så besluttede du dig for at gøre noget ved det?
Jeg synes, at daginstitutionerne trænger til lidt mere end bare en malerpensel på d ørkarmen.
Først var jeg bare engageret i min fagforening. Jeg fandt ud af, at i stedet for at bryde samfundet ned, som jeg mente, da jeg var teenager, så handler det mere om at styrke de institutioner, som samfundet står på. For eksempel overenskomstsystemet, daginstitutioner, sygehuset, politiet. Alt det, som alle de institutioner, som samfundet står på, og som er med til at skabe lighed og retfærdighed. Det var ikke et problem, at de var der. Det var et problem, at de ikke var stærke nok.
Uanset om det er politiet, eller sygehusene, eller daginstitutionerne, så handler det om at se, om de fælles institutioner er så stærke, at de er i stand til at løse opgaverne på et højt kvalitetsniveau – OGSÅ for dem, der har få penge. For i samfund, hvor politiet eller skolerne ikke fungerer, så køber dem med mange penge sig bare til tryghed og uddannelse, mens de fattige ikke kan få de ting.
Hvad er dine tre vigtigste mærkesager så på børneområdet?
Min storebror er født i ’76. Der var ikke særlig mange børn, der gik i vuggestue dengang. Jeg er født i ’81. Der var mange flere, der gik i vuggestue. Der var en periode i 70’erne, hvor der blev åbnet et meget stort antal daginstitutioner i Danmark. Og det betyder også, at rigtig mange af dem er bygget i den periode og er ved at være 50 år nu. Det er jo en generalisering, men generelt set synes jeg, at de fysiske rammer omkring vores mindste børn er blevet nedslidt mange steder. De lever ikke op til de fysiske rammer for moderne pædagogik. Min mor har lige været igennem et kræftforløb på Skejby Sygehus, som jo er et nybygget sygehus. Jeg går selv rundt inde på Christiansborg, hvor væggene er nymalede og gulvtæpperne er bløde.
Men når jeg så afleverer min datter i børnehaven, så er det hele ved at falde fra hinanden. Jeg synes på en eller anden måde, at de fysiske rammer i velfærdssamfundet er meget skævt fordelt. Jeg synes, at daginstitutionerne trænger til lidt mere end bare en malerpensel på dørkarmen.
Den kvalitetsundersøgelse, vi fik om de 0-2 år i børn, peger både på, at legepladserne og de indendørs rammer er utidssvarende mange steder. Det synes jeg er vigtigt.
Og så synes jeg også, at uddannelsesniveauet er vigtigt. Og jeg ved godt, at der er lidt diskussion omkring den pædagogiske assistentuddannelse. Men jeg mener, at den er en del af løsningen på at hæve kvaliteten for vores mindste børn. At flere af dem, der slet ingen pædagogisk uddannelse har, kan få en pædagogisk assistentuddannelse. Også fordi vi kan se, at den sender flere kandidater til pædagoguddannelsen. Derfor er det noget af det, jeg går og overvejer. Kan man lave en satsning på at få mange flere igennem en pædagogisk assistentuddannelse? Altså af dem, vi allerede har ansat som medhjælpere.
Og så håber jeg, at den nye lov om at begrænse og forbyde skærme i daginstitutioner bliver fulgt og taget alvorligt. Fordi det er jo ligegyldigt, hvor lækre legepladser vi laver, hvis folk sidder og ser Gurli Gris på iPad’en. Så jeg håber virkelig, at den bliver slukket og pakket væk. Og jeg ved godt, at der er mange, der siger, at det sker jo ikke. Men mange siger også til mig, at det sker. Så når jeg nu har anledning til at sige det, så vil jeg gøre opmærksom på, at ipaden skal pakkes væk. Lad os ikke bilde hinanden ind, at der er behov for at lære en 4-årig at trykke på en ipad.
Hvad kan daginstitutionerne og deres organisationer gøre over for kommunerne og på Christiansborg for at forbedre de mindste børns trivsel? Hvad skal vi derude gøre for, at I derinde lytter til os?
Jeg synes, der er en tendens til, at opmærksomheden hele tiden retter sig ind mod ministeriet og ministerens kontor. Det er jo fordi, der er en politisk kultur i Danmark, hvor ting er meget detaljestyret. Men egentlig, synes jeg, at vi skal kigge ud på grøn stue. Det er jo ude hos børnene, det er spændende at kigge på, hvad der foregår.
Men hvis man ikke synes, at daginstitutionernes rammevilkår er gode nok, og man gerne vil råbe nogen op, hvad skal man så gøre, synes du? Jamen, vi er jo på vej ind i et kommunalvalg. Den nuværende regering er jo meget optaget af frisættelse. Så det betyder, at både på skoleområdet og også på resten af velfærdsområdet, der regulerer vi mindre fra Christiansborg. Og det giver et øget lokalt politisk handlerum. Aldrig nogensinde har det været så vigtigt at stille op til en kommunalbestyrelse, som det bliver til næste år. Så jeg håber, at man også vil give muligheder lokalt for at få en børnepolitisk diskussion op til kommunalvalget; fx om de fysiske rammer i daginstitutionerne elaler om behovet for at udnytte de muligheder, der er for at efteruddanne personalet.
Eller tænke nyt. Der var en børnehave i min kommune i Albertslund, der lige er taget på koloni. Det synes jeg er totalt fedt. Men jeg ved også, at man i andre kommuner har erfaringer med at gøre noget ekstraordinært for børnene - arrangere en festival for eksempel. Det håber jeg kan blive en del af den kommunalpolitiske diskussion: Hvad er det gode børneliv, her hos os i vores kommune. INTERVIEW
PROGRAM FOR DLO'S KONFERENCE FOR PRIVATE DAGINSTITUTIONER 2024
Program for DLOs
Konference For Private Daginstitutioner 2024
Dag 1
8.00-10.00 Ankomst og morgenmad

10.00- 10.15 Velkomst ”Barrierer og potentialer for fremtidens private daginstitutioner”
10.15 – 10 45 Tanja Krabbe, sekretariatschef for DLO, sætter fokus på de væsentligste politiske rammer for de private daginstitutioners virke.
10.45- 11.30 Peter Bendix, formand for Friskolerne deler perspektiver på nye potentialer for arbejdet med at udvikle kvaliteten i de private daginstitutioner.
11.45 – 12.30 Nanna Høyrup Andersen, ledelsesperson i Familiepolitisk Netværk , og Thinne NielsenTjørnfelt konsulent hos DLO, deler en samtale om et udvalg af de 16 anbefalinger til en progressiv familiepolitik, som et udtryk for forældregenerationens ønsker og behov og tilnærmer sig en karakteristik af det, som efterspørges af tidens forældregeneration
12.30 – 13.30 Frokost og tjek ind
13.30 – 14.15 Signe Tønnesen Bergmann, Chefkonsulent hos Lederne, stiller skarpt på betydningen af fokus på leders eget arbejdsmiljø og psykologiske tryghed, som en investering i den private daginstitutions fremtid og kvalitet.
14.15 – 15.30 Walk & Talk i de smukke omgivelser.
Med input fra dagens oplæg, formulerer deltagernes deres egne bud på tidens væsentligste potentialer og barrierer for de private daginstitutioner.
Der er kaffe & kage.
15.30 – 16.45 Politisk panel og debat
Med input fra et relevant udvalg af Folketingets ordførere og minister Mattias Tesfaye, og med tilstedeværelse af Rådmand i Odense kommune Susanne Crawley Larsen (B), Lars Jensen (V) udvalgsnæstformand i Horsens kommune og ”Børnenes uformelle Borgmester ” , Camilla Lykke Sørensen (V) udvalgsformand i Assens kommunen og ledelsesperson i FOLA, samt Nanna Høyrup her i rollen som ekstern børneordfører for Alternativet, sætter vi ud i en debat der på snitfladen mellem national lovgivning og kommunalt råderum, forholder sig dels til konferencens tema ”potentialer og barrierer for fremtidens private dagtilbud” og dels til de væsentligste punkter, som deltagerne selv har defineret dem på Walk & Talk. Debatten afslutter konferencens dagsprogram.
16.45 – 18.15 Intermezzo lån f.eks. en trækvogn og fyld den med tæpper, kaffe, vin eller noget helt andet og tag en relation med ud at nyde naturen og de smukke omgivelser.
18.15 – 19.45 Middag
19.45 -? DLO sætter rammen om en aften med fokus på netværk og sociale relationer. Deltagerne er inviteret til at dele tanker og perspektiver i form af ”Ølkassen er din”. Der er åbent i både naturens omgivelser, gårdhaverne og barlokalerne.
Dag 2
8.00 – 10.00 Morgenmadsbuffet
DLO samler op på konferencens indtryk, og runder programmet af med refleksioner over de væsentligste input til den kommende tids politiske indsatser.
10.00 Hjemrejse – tak for deltagelse på årets konference, og på gensyn næste år!
Der vil være indlagt mindre løbende pauser.
Mere om programholdere og programindhold:
Tanja Krabbe er DLOs sekretariatschef og varetager blandt andet DLOs politiske arbejde og relationer. Der er i tiden væsentlige forandringer i de politiske rammer der berører de private daginstitutioners drift og vilkår, og Tanja vil dele sin viden og indsigter i de politiske aktualiteter og DLOs opmærksomhedsområder.

Peter Bendix Pedersen er Formand for Friskolerne og er optaget af kvalitetsudvikling. Med sin store viden og erfaring om Friskolernes tilsynsmodel, og den stærke involvering af forældrene i vurderingen af kvaliteten, udfolder Peter perspektiver der kan inspirere til nye veje i arbejdet med kvaliteten i den pædagogiske praksis.

Nanna Høyrup Andersen bidrager til DLOs konference med afsæt i flere roller. Dels er Nanna en del af ledelsen i Familiepolitisk Netværk, som har udarbejdet 16 anbefalinger til en progressiv familiepolitik. Vi fordyber os i et udvalg af anbefalingerne, som et udtryk for forældregenerationens ønsker og behov. Nanna er også ekstern Børneordfører for partiet Alternativet, og deltager derfor også i eftermiddagens paneldebat.

Signe Tønnesen Bergmann er arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent ved Lederne. Hvorfor det er så væsentligt at investere i lederens eget arbejdsmiljø, som en del af en bæredygtig fremtid for de private daginstitutioner? Signes perspektiv bygger blandt andet på mere end 20 års arbejde med arbejdsmiljø og ledelse, stor viden og erfaring med aspekter af arbejdsmiljø og hvordan ledere skaber et godt arbejdsmiljø. Signe har særlig fokus på stress, mentalt helbred og lederens eget arbejdsmiljø
Politiske perspektiver og paneldebat
Susanne Crawley Larsen (B)
Rådmand for Børn- og
Ungeforvaltningen og
Formand for Børn- og
Ungeudvalget i Odense kommune
Camilla Lykke Sørensen (V)
Formand for Uddannelse, Børn og Familieudvalget i Assens kommune og bestyrelsesmedlem i FOLA
Med fra Christiansborg i videointerview har vi:
Børne og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
Børneordfører Anni Matthiesen (V)
Børneordfører Helena Artmann Andresen (LA)
Børneordfører Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
Lars Jensen (V)
Næstformand for Børneog Dagtilbudsudvalget og ”Uofficielle borgmester for børn og unge mennesker i Horsens Kommune”
Praktiske informationer:
Dato;
26. og 27. september 2024. Tilmeldingsfrist 14. august 2024.
Sted;

HUSET i Middelfart, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart https://huset-middelfart.dk/huset-middelfart/
Målgruppe;
Ledere, souschefer, ejere og tilsvarende selvejende og privatejede aktører på det private daginstitutionsområde samt organisationer.
Pris;
Medlemspris (kun dagsprogram) 1.295,- (ikke-medlem 1.495,-)
Medlemspris inklusive aftenprogram, 2 retters middag, overnatning og morgenmad på afrejsedagen 2.595, -(ikkemedlem 2.795,-)
Særlige kosthensyn skal meddeles DLO snarest.
Transport;
Du kan tage toget direkte fra både Ålborg (obs! Pt. togbus ved Holstebro) og København H til Middelfart Station
Der er ca. 2 km til HUSET fra stationen, hvor det er let at finde vej og det tager ca. 25 minutter til fods. Bruger du maps, er stationens adresse Jernbanegade 39, 5500 Middelfart og HUSETS adresse Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart.
Middelfart Taxa kan også bestilles på tlf. 64 41 40 55. Turen fra stationen tager ca. 5 minutter
Kommer du i bil er det gratis at parkere og du kan finde vej her https://huset-middelfart.dk/find-vej/
Bemærk at tilmelding er bindende.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet
Faktura for deltagelse fremsendes efter konferencens afvikling.
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef

Hermed indkaldes til Daginstitutionernes
Lands-Organisation, DLOs Landsmøde 2024
Den 15. november 2024 kl. 1300-1630 i Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense
Fra Maskinrummet
PROGRAM
Kl. 13.00 Frokost
Kl. 13.30 Oplæg og diskussion med Tanja Krabbe: Hvor står de vigtigste politiske kampe for daginstitutionerne lige nu?
Kl. 14.20 Pause
Kl. 14.30 Landsmøde
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning ved landsformanden (til orientering)
3. Godkendelse af DLO’s overordnede økonomi
4. Behandling af indkomne forslag
Bestyrelsen fremlægger forslag til en tydeligere profil for DLO og en bedre ramme for institutionernes gensidige sparring og deltagelse i DLO’s politiske arbejde
5. Valg af landsformand for de kommende to år
6. Valg af revisor
7. Eventuelt
Kl. 16.30 Tak for i dag
