Børns Hverdag
De vigtigste artikler og temaer fra året
Minimumsnormeringer
Bekendtgørelse udsendt
Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO DLO undersøger
Landsmøde 2024
Indtryk fra DLO’s
landsmøde i november
Hvordan ser økonomien ud i 2025?
LEDER
Alle mand på dæk
I dette årets sidste Børns Hverdag har vi samlet nogle af de bedste artikler, som er udkommet digitalt i løbet af året enten i Børns Hverdag eller i årsrapporten fra november. Vi fået dem trykt, så I kan lade bladet ligge og kigge i det i løbet af de kommende måneder. Vi har seneste nyt med om minimumsnormeringer, og vi bringer også resultater af en undersøgelse af de private daginstitutioners økonomi, som vi foretog i oktober-november måned. Tak til alle jer, der har bidraget med input.
Hver eneste dag leger, sanser, lærer og oplever over 50.000 børn glæden ved pædagogiske fællesskaber skabt af DLO’s medlemsinstitutioner. Det gør de, fordi DLO’s medlemsinstitutioner skabes af pædagogiske ildsjæle med engagement, slid og klare værdier. Engagementet forenes i DLO, der både skaber en platform for erfaringsudveksling, sparring og rådgivning om alle dele af den pædagogiske praksis og drift, og som binder bro til de politiske beslutningstagere på Christiansborg og i kommunerne, der sætter rammerne for institutionens handlemuligheder.
I de seneste år har DLO’s rådgivning og politiske interessevaretagelse især været præget af institutionernes stadigt mere pressede økonomi, fordi børn i de selvejende og private daginstitutioner ikke får samme del i offentlige midler, som børn i andre daginstitutioner. Det samme gælder i de private pasningsordninger. Også samarbejdet med kommunen og med forældre fylder selvsagt i hverdagen. I løbet af både 2023 og 2024 har især nye regler om minimumsnormeringer været en stor opgave, ligesom tydeliggørelse af forskellene i økonomi for især vuggestuebørn i private daginstitutioner har været i særligt fokus. Men også administrationstilskud for de
Af
Landforperson Eva Djurhuus og sekretariatschef Tanja Krabbe
Dette nummer af Børns Hverdag er et særnummer, der rummer udvalgte artikler fra året.
I
de seneste år har DLO’s rådgivning og politiske interessevaretagelse især været præget af institutionernes stadigt mere pressede økonomi.
selvejende daginstitutioner har været under pres. Det betyder i realiteten, at alle typer af ikke-kommunale daginstitutioner har oplevet et pres for at få eroderet et i forvejen spinkelt grundlag for deres lokale ledelsesrum.
DLO har i løbet af året haft tætte dialoger med politikere og embedsmænd om behovet for at sætte børneområdet mere fri, både i forhold til en økonomisk ligestilling, men også ved et uafhængigt tilsyn og grænser for de regler og krav, der stilles i forbindelse med både lovgivning, driftsoverenskomst og godkendelseskriterier. I sensommeren 2024 bebudede Venstre at ville arbejde for en frisættelse af børneområdet. DLO har budt ind med en række konkrete forslag til tiltag, som foldes ud over de næste sider.
Internt har DLO været optaget af at tydeliggøre sin politiske profil og sikre, at organisationen fortsat udvikler sig og er værdifuld for alle medlemmer. DLO repræsenterer over 900 selvejende og private institutioner og er dermed den bredest repræsenterende organisation på det ikke-kommunale område.
DLO står stærkt takket være vores medlemmers aktive medspil og samspil i organisationen. Vi er taknemmelige for alle jeres gode input og ideer, og vi sætter stor pris på jeres lyst til at kontakte vores rådgivning, når I står i en situation, hvor I har brug for råd og sparring. Samtidig er DLO eneste platform for en uafhængig videregivelse af erfaringer fra pædagogisk praksis, som er repræsentativ for hele dagtilbudsområdet. Et år før DLO’s 100-års jubilæum kan vi derfor med sikkerhed sige, at der mere end nogensinde er brug for DLO.
Vi siger tak for året, der gik, og ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår
LANDSMØDE 2024
DLO’S LANDSMØDE 2024:
Fokus på politisk arbejde og fremtidige prioriteter
Den 15. november 2024 dannede Odense ramme om DLO’s landsmøde, hvor repræsentanter fra medlemsinstitutioner og -organisationer, DLO’s bestyrelse, personlige støttemedlemmer samt sekretariatet deltog.
Mødet blev indledt med et oplæg fra sekretariatschef Tanja Krabbe, der præsenterede strategier og analyser bag DLO’s politiske indflydelsesarbejde. Tanja Krabbe fremhævede især minimumsnormeringskrav for private institutioner, der sammen med pres for at genberegne tilskud på bagkant af trepartsforhandlingerne har fyldt mest i det forgange år.
Et særligt fokusområde har været ændring af tilskudsreglerne, og her har DLO prioriteret beregninger af vuggestuetilskud, som har været en stor øjenåbner på Christiansborg og i medierne. Også pres på administrationstilskud har krævet en del kræfter, og DLO har haft fokus på tydelig kommunikation om behovet for færre krav og mindre styring fra kommunernes side, også indirekte gennem tilsynet.
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
Dirigenten Steen From Andersen gennemgår proceduren for afstemning om vedtægtsændringer
DLO glæder sig over Venstres udmelding på regeringens august-pressemøde, hvor der blev varslet fokus på afregningen mellem offentlige og private daginstitutioner – et tema, der vil få stor betydning i det kommende arbejde. Landsmødets deltagere diskuterede kommende prioriteter og gav fuld opbakning til at fokusere på tilskudsberegninger og minimumsnormeringskrav som de vigtigste indsatsområder fremover.
Vedtagelse af vedtægtsændringer og valg til bestyrelsen Bestyrelsen fremlagde forslag til ændringer af vedtægterne for at tydeliggøre DLO’s politiske formål og sikre repræsentation af alle ejer- og driftsformer i bestyrelsen. Forslaget blev vedtaget og landsmødet besluttede, at lade de nye vedtægter træde i kraft med det samme.
Derefter valgte landsmødet en ny bestyrelse med blandt andet Martin Schmidt-Nielsen fra den privatejede institution Killevippen i Odense og Bo Abrahamsen fra den selvejende private institution Krudthuset i Solrød. I DLO’s bestyrelse fortsætter også forperson Eva Djurhuus, der er tidligere leder af en selvejende institution med driftsoverenskomst i Esbjerg, og Jørgen Galsgaard, der er tidligere leder af en privat selvejende institution i Odense.
Endelig fortsætter formand for friskolerne, Peter Bendix, formand for Børneringen Jan Engholt Sørensen og bestyrelsesmedlem i LDD Peter Topp Jensen i bestyrelsen. Hanne Mary Høy Larsson, tidligere leder af en selvejende institution med driftsoverenskomst, fortsætter ligeledes i bestyrelsen, nu som repræsentant for private pasningsordninger. Foreningen af Kristne Friskoler forventer at indstille en repræsentant til bestyrelsen, og KFUM overvejer det samme.
Afsked og anerkendelse
På landsmødet takkede Eva Djurhuus nu tidligere bestyrelsesmedlem medlem af DLO Region Hovedstaden Allan Bäck for det store og mangeårige arbejde i DLO, blandt andet med fokus på DLO’s økonomi og det tidligere kredsudvalg.
DLO’s bestyrelse og sekretariat glæder sig over et aktivt og konstruktivt landsmøde med stor fokus på DLO’s politiske arbejde og fremtidige virke.
MINIMUMSNORMERINGER
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
Fra 2024 har kommunale og selvejende daginstitutioner skullet leve op til et lovkrav om minimumsnormeringer. Fra 1. januar 2025 skal også private daginstitutioner leve op til kravet.
Minimumsnormeringer – når djævelen ligger i teknikken
Selve formuleringen af kravet for de private daginstitutioner, som skal måles på institutionsniveau, har fyldt meget i DLO’s politiske arbejde de seneste to år. I 2023 påviste DLO, at det oprindeligt formulerede krav til de private institutioner var problematisk. I dette krav skulle private institutioner opfylde et gennemsnit af de kommunale normeringer, selvom dette gennemsnit først ville blive beregnet halvandet år efter, at de private skulle kende og efterleve kravet.
Børne- og Undervisningsministeren udskød kravet til de private og involverede de private institutioner i formuleringen af kravet, så det kunne anvendes i praksis.
Det skulle være så godt
Måling af normeringer virker umiddelbart simpelt, Men djævelen ligger i detaljen, eller i den komplicerede tekniske måde, man har skruet kravet sammen for de kommunale og selvejende. Forældre og fagfolk forventer, at minimumsnormeringer handler om, hvor mange pædagoger der er til en børnegruppe, og her er tallene 1 voksen til 3 vuggestuebørn eller 1 til 6 børnehavebørn blevet kommunikeret ganske tydeligt. Men politikerne omsatte ikke forventningerne, da finansieringen skulle findes. I stedet blev kravet ændret til en budgetprioritering målt i bruttoløn. Regneregler afgør, hvilket personale der tæller, og data fra kommunale databaser beregner, om lønsummen opfylder gennemsnittet på 1:3 og 1:6. Dog betyder pædagogernes mange opgaver som planlægning, dokumentation, forældresamarbejde, at normeringerne sjældent reelt opfyldes ude på stuerne.
Skrappere krav til private
Men når kravet overføres til private institutioner, vil en direkte overførsel af målemetoderne betyde, at kravet til de private daginstitutioner i realiteten er skrappere end for de øvrige institutioner. Et skrappere krav ville mange steder ikke være et problem, hvis kravet handlede om antallet af personale ude på stuerne. Men det gør det som nævnt ikke.
Kravet handler kort sagt om bruttolønssum i forhold til indskrevne børn. Og her kommer private institutioner i den absurde situation, at selvom de fleste har en reelt bedre normeringer end øvrige institutioner i kommunen og forældrene vælger dem af denne grund, så kan institutionerne ikke nå i mål på selve den målemetode, der er valgt.
De underliggende årsager er mange. Først og fremmest skal der flere lønmidler til at sikre personaletimer nok for en børnegruppe, hvis den målte enhed er mindre. Der er simpelthen brug for en større buffer, hvis man skal måle forholdstallet 1 til 3 og 1 til 6 på en lille institution, end på gennemsnittet af en hel kommune. Det har DLO foreslået, at man tager højde for i målemetoden.
Politisk tilnærmelse rækker ikke
Børne- og Undervisninwgsministeren har i samråd med sine regeringsfæller søgt at imødekomme DLO ved, at private institutioner skal måles på et gennemsnit over tre år. Selvom imødekommelsen er vigtig, er den desværre ikke nok til at opbløde de mange øvrige problemer med målemetoden.
Det skyldes primært, at børnene i de private daginstitutioner ikke får samme offentlige midler med sig som alle andre daginstitutionsbørn. Det gør de fx ikke, fordi deres tilskud beregnes blandt andet på baggrund af de billigere dagplejepladser. Derudover fratrækkes nogle steder ret store beløb til særlige indsatser for børn med særlige behov. Hertil kommer, at kommunerne lander en del af de medarbejdere, der udgør ’støttepædagogudgifter’, og som private ikke får del i, indgå i deres normering.
Det er en skævvridning, som er problematisk uanset normeringskrav. Og endelig har kommunerne fået lov til at rykke vuggestuebørnene tidligere op i børnehave, end den alder de skal have, før deres normering skal gå fra 3 børn om en voksen til 6 børn om 1 voksen. Det betyder, at de store vuggestuebørn i mange kommuner rykkes op i børnehaven. Det er dog ikke et problem i den målemetode, man har valgt til de kommunale institutioner, hvor man ser på den samlede lønsum og ikke situationen for det enkelte barn. Men når tilskuddet til det samme barn skal beregnes, hvis barnet rykker over i en privat institution, bliver tilskuddet lavere, fordi gennemsnitsudgiften for aldersgruppen dermed bliver lavere. Med andre ord skal den private, ofte mindre institution altså levere vuggestuenormering, men får tilskud til den halvt så dyre børnehavenormering.
Langstrakt politisk forløb Sagaen om normeringskravet overført til de private institutioner er kompliceret, og forløbet har været tilsvarende langvarigt og udmattende. I foråret blev repræsentanter fra de private daginstitutioner inviteret til en arbejdsgruppe i ministeriet. Samtidig med at DLO pegede på problemerne ved at overføre en gennemsnitsmåling til en institutionsmåling, var det nødvendigt også at gøre politikerne klart, at private institutioner oftest ikke har samme grundøkonomi som de kommunale. I forsommeren sendte ministeriet en bekendtgørelse i høring. I maj skrev DLO til ministeren i et særligt opråb, og igen i høringssvaret henviste DLO til, at overførelsen af gennemsnitsmåling til institutionsmåling var så problematisk, og at den underliggende skævhed i økonomiske grundvilkår for private institutioner så betydende, at målemetoden grundlæggende måtte gentænkes. I begyndelsen af september havde ministeriet fortsat ikke helt taget højde for problematikken med at overføre gennemsnitsberegning til institutionsmåling eller for så vidt problemet med tilskudsberegning. DLO fremsendte derfor nye løsningsforslag og intensiverede igen dialogen med politikerne. DLO opfordrede i starten af november ministeren til at tilpasse normeringskravet til de private institutioners reelle muligheder for at levere på det.
Nu er bekendtgørelsen udstedt, og private daginstitutioner landet over regner på, om man kan leve op til normeringskravet. Vi kan se på de foreløbige vurderinger, at rigtig mange af de private institutioner ikke vil kunne levere på kravet. Når det muliges kunst er så langt fra målstregen, hjælper det ikke nok at få en treårig periode at regne gennemsnit på. Konsekvensen kan blive en så stor forskel i forældrebetalingen, at private daginstitutioner ikke længere skal være for alle. Det vil gå stik imod regeringens ambitioner om bedre offentligt-privat samarbejde. DLO ser derfor muligheder i det videre arbejde for fair vilkår for de private daginstitutioner. Kampen om normeringer er slet ikke slut, men nu handler det især om at få ændret tilskudsreglerne. Vi er klar til kamp.
Skab bedre rammer for pædagogisk faglighed
På det seneste har man på Christiansborg fået øjnene op for, at pædagogmangel er et reelt problem i daginstitutionerne. Længe har faglige organisationer og modige ledere fortalt, at der ikke er mange kvalificerede kandidater at vælge mellem, når man skal ansætte nyt personale.
Flere peger på, at pædagoguddannelsen trænger til et løft. Men er en bedre uddannelse nok til at få flere til at interessere sig for pædagogfaget og – måske lige så vigtigt- have lyst til at arbejde i daginstitutionerne?
Et krævende job
DLO’s bud er, at der skal langt mere til, hvis vi skal styrke den faglige kvalitet i daginstitutionerne og vende rekrutteringskrisen. Man kan starte med at interesse sig for, hvorfor så mange pædagoger forlader faget ’i utide’, og hvorfor pædagoger i årevis har modsat sig ansættelse på fuld tid, men alene ønsker at arbejde 30 timer om ugen. Mange fortæller, at arbejdet ganske enkelt er for hårdt, forstået på den måde, at det er for intenst, for hektisk, for fyldt med brandslukninger til, at de kan overkomme mere end 30 timer om ugen. Med tanke på den relativt lave pædagogløn, og hvad det gør ved en privatøkonomi at reducere månedslønnen med næsten 20%, er der ingen tvivl om, at pædagogerne mener det ganske alvorligt. De kan ikke hænge sammen i et fuldstidspædagogjob. Men hvorfor er det så hårdt – børn er jo søde?
Besparelserne har nået et max
Flere ledere har kastet håndklædet i ringen, og har samtidig gjort det tydeligt, hvorfor de ikke længere vil varetage et lederjob i en daginstitution. De peger især på, at der er skåret så hårdt ind til benet med besparelser, at der ganske enkelt ikke er nok voksne til stede til at udøve et arbejde, de mener er pædagogisk forsvarligt. Mange kommunalpolitikere vedkender sig, at de gerne ville give flere penge til daginstitutionsområdet, men er bundet af bindinger på, hvor meget der må bruges på velfærdsområdet.
Minimumsnormeringer
Politikerne på Christiansborg bruger da også gerne aftalen om minimumsnormeringer til at sige, at daginstitutionerne faktisk har fået flere penge, og at det personalemæssigt står bedre til end før aftalen. Men sandheden er, at de minimumsnormeringer, som man vedtog som absolut minimum for tilstrækkelig pædagogisk kvalitet, ikke er de normeringer, der er aftalt ude på stuerne. I stedet er de berømte 1 voksen til 3 vuggestuebørn og 1 voksen til 6 børnehavebørn, hvad man kunne kalde papirormeringer. Det angiver, hvor meget der lønmæssigt samlet er afsat til personale. Men
da en meget stor del af mange pædagogers tid går med administrative opgaver, dokumentation, forældrekontakt og meget andet, er børnenes virkelighed en helt anden normering. Og altså langt under, hvad man for få år siden blev enige om er det absolut mindst mulige for at skabe ordentlig pædagogisk kvalitet.
Kvaliteten er ramt
En kvalitetsundersøgelse af danske vuggestuer har da også vist, at 38% af de undersøgte vuggestuer har utilstrækkelig pædagogisk kvalitet. Kun 13% af vuggestuerne har en god kvalitet, hvilket er den kvalitet, der skal til at løfte børn, som hjemme har det svært. Måske kan den ringe kvalitet hænge sammen med den omtalte brandslukning og være en del af årsagen til, at pædagoger ikke længere kan holde ud at være i daginstitutionerne? At man netop mangler rum og mulighed for at sparre med faglige kompetente kolleger og udøve en faglighed, man kan stå inde for? Det er der i hvert fald mange vidnesbyrd om på sociale medier.
Den omtalte undersøgelse angår alene kommunale vuggestuer, og vi ved derfor ikke, hvordan en undersøgelse af selvejende og private vuggestuer ville se ud. Men mon ikke der også i selvejende og private daginstitutioner også er stuer med fremragende, god og mindre god kvalitet. Men når vi her alligevel vil interesse os særligt for de private og selvejende daginstitutioner, er det fordi, vi i DLO gennem vores rådgivning har indgående viden om lederne og ansattes egen opfattelse af konsekvenserne af, og årsager til, rekrutteringsudfordringer.
Mere plads til faglighed
De private og selvejende daginstitutioner oplever ligesom alle andre daginstitutioner, at der er få kvalificerede ansøgere at vælge mellem, når man skal ansætte nyt personale. Alligevel fortæller mange, at ansatte oplyser specifikt at have søgt mod deres institution af nogle helt bestemte årsager. Ofte vil en nyansat selvfølgelig netop fremhæve en ny arbejdsplads som særlig attraktiv og tale arbejdspladsen op. Alligevel er det interessant at fremhæve de fremhævede kvaliteter, fordi de over en meget bred kam peger i samme retning hos de mange af vores medlemsinstitutioner, vi har spurgt om netop dette.
De ansatte peger især på følgende parametre for, hvor de søger hen:
1. Oplevet god normering. I de private daginstitutioner kan der trods lavere tilskud til lønkroner alligevel være en oplevet høj grad af tilstedeværelse på stuerne og dermed større rum for udøvelse af den pædagogiske faglighed. Det skyldes især en anden organisering i de private daginstitutioner end mange andre steder, som indebærer langt færre dokumentationsopgaver og andre administrative opgaver væk fra børnene.
2. Ejerskab til opgaven gennem medindflydelse på arbejdsprocesser, valg af koncepter og meget mere. I de selvejende og private daginstitutioner er der mindre grad af topstyring, og personalet oplever typisk en høj grad af medindflydelse på deres dagligdag, både hvad angår organisering, pædagogiske tilgange mv. Ledelsesteoretisk er medindflydelse åbenlyst en faktor for medarbejdertilfredshed.
3. Nærværende ledelse. I de selvejende og private daginstitutioner er der typisk ikke langt til den pædagogiske leder, som man har brug for til at træffe en svær beslutning eller afgøre en vigtig prioritering. Ledelsen er ikke fraværende til administrative møder eller optaget af opgaver uddelegeret fra forvaltningen. Nærværende ledelse giver igen en oplevelse af fokus på faglighed.
Ovenstående kan virke som en fremhævelse af, at selvejende og private daginstitutioner er særligt gode daginstitutioner. Det har vi intet belæg for. Men det er vigtige vidnesbyrd, fordi vi via vores rådgivning og medlemsforhold kan få de rå, ærlige vurderinger, som ikke er filtreret af øvre ledelseslag. Vi har valgt at dele dem her, fordi de kan give inspiration til, hvad der skal til for at tiltrække flere kvalificerede kandidater til pædagogfaget og til daginstitutionerne. Over alt i landet og i alle typer daginstitutioner er der hamrende dygtigt personale, som gør deres allerbedste for at skabe en god hverdag for deres børnegruppe. Vi skylder dem flere og dygtige kolleger at sparre med, og vi skylder dem ordentlige forhold at arbejde under. Ikke mindst skylder vi børnene mere kvalificeret voksenkontakt i hverdagen, når de har brug for det.
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
Bedre tilskudsberegning til private og selvejende daginstitutioner
Også i de seneste år har økonomien fyldt meget i det politiske arbejde for bedre vilkår for de private og selvejende daginstitutioner. Det skyldes især, at selvejende og private daginstitutioner har et økonomisk fundament, der ikke ligestiller børnene i disse institutioner med børn i kommunale daginstitutioner.
Der sker ikke en lige fordeling af de offentlige midler, der bruges pr. barn i daginstitution på tværs af de forskellige institutionstyper. Det er ikke fair over for børnene, og det betyder, at forældrene ikke har et reelt frit valg af dagtilbud til deres barn. Begrænsninger i økonomien giver sammen med mere kontrol og styringskrav fra forvaltningerne en dræning af det lokale ledelsesrum, som ellers netop tiltrækker ildsjælene, der vil gøre noget ekstra for det enkelte dagtilbud.
En ligestilling af børn og forældre kalder på en tilpasning af en lang række mere tekniske tilskudsregler i dagtilbudsloven. Derfor har DLO foreslået, at hele tilskudsområdet skal gives et grundigt eftersyn, så der kan ske en mere fair afregning af henholdsvis offentlige og selvejende/ private daginstitutioner. Vi har peget på en foreløbig liste af områder, der i hvert fald skal undersøges og ændres:
1. Transparens til sikring af, at pengene følger barnet: Forældrenes frie valg kræver, at det økonomiske grundlag for hver enkelt daginstitution er ens, så offentlige skattekroner følger barnet. Derfor skal der indføres en pligt for kommunen til at offentliggøre detaljeret beregningsgrundlag for forældrebetaling i daginstitutioner, så fx bruttodriftsudgifter pr. barn beregnes korrekt i hver enkelt kommune. Det indebærer blandt andet, at der skal ske en tydelig afklaring af, hvilke typer udgifter der skal medregnes – uanset hvor de konteres i det kommunale regnskab. Også fx bygnings- og renovationsudgifter, som er en del af dagtilbudsdriften, men som er konteret under andre forvaltninger, skal medregnes. Et andet eksempel er støttepædagogudgifter, der skal defineres klarere, så kommuner ved, hvilke udgifter de må trække fra tilskud til private institutioner.
2. Obligatoriske justeringer af tilskud til private institutioner, hvis beregningsgrundlaget ændrer sig I 2024 oplevede de fleste kommuner øgede driftsudgifter på dagtilbudsområdet som følge af trepartsforhandlinger og overenskomstforhandlinger, der gav et tiltrængt lønløft til det pædagogiske personale. DLO har været i tæt dialog med børne- og undervisningsministeriet om behovet for at vejlede kommunerne, så alle fik foretaget en genberegning af tilskuddet til børn i private daginstitutioner – tilskud der netop afhænger af bruttodriftsudgifterne pr. barn. Sagen blev behandlet i regeringens koordinationsudvalg og viste behov for en tydeliggørelse i dagtilbudsloven af det åbenlyse, nemlig pligten til at efterregulere ved ændret beregningsgrundlag.
3. Ligestilling af børn i private vuggestuer med børn i kommunale vuggestuer.
I dag beregnes driftstilskuddet pr. barn i en privat vuggestue på baggrund af gennemsnitlige driftsudgifter til enten vuggestuepladser eller dagplejepladser. En dagplejeplads kan grundlæggende ikke sammenlignes med en vuggestueplads, og kommunens driftsudgift pr. barn er meget lavere. I nogle kommuner skulle forældrene betale 1000 kr. mere om måneden for at få samme grundøkonomi til deres barns vuggestueplads i en privat institution som i en kommunal vuggestue.
4. Reel mulighed for at drive private dagtilbud i relevante bygninger. I dag beregnes tilskud til at betale ejerudgifter/ husleje ud fra et gennemsnit af kommunens selvejende og udliciterede dagtilbuds lignende udgifter. Oftest sættes værdien heraf kunstigt lavt, hvis fx husleje i kommunens egne bygninger vurderes for lavt. Bygningstilskud kunne i stedet beregnes ud fra en standardiseret, centralt fastsat takst baseret på pris for erhvervslejemål pr. kvm.
5. Justering af administrationstilskud til selvejende og private daginstitutioner
Den organisatoriske forudsætning for et lokalt ejerskab er et minimum af ressourcer til organisering og ledelse. I de seneste år er krav til administrative processer steget, bl.a. gennem GDPR, normeringsregistrering, ansættelsesretlige krav, PPR og sociale myndigheder, whistle blower ordning, kost, sprogtest, tilsyn, økonomiopfølgning, brandsikring, mv. Krav til revision er mere omfattende for selvejende og private daginstitutioner end til kommunale daginstitutioner. Bestyrelsen skal understøttes gennem kurser og rådgivning. Der burde derfor gennemføres en undersøgelse af de reelle nødvendige administrationsomkostninger gerne også i forhold til kommunale tilsvarende omkostninger til administration af kommunale daginstitutioner. En mulig forbedring kunne være et minimum for administrationstilskud på 3% med mindre kommunens administrationsprocent ifølge kommunale nøgletal er dokumenteret mindre. Kommunernes egen administrationsprocent ligger typisk mellem 5 og 10%.
Samtidig skal der ske en sikring af, at en uvildig instans kan se nærmere på, hvis forældrene mener, at en kommune har regnet forkert eller der i øvrigt er uenighed om driftsgrundlaget af en selvejende eller privat institution. Ankestyrelsen burde pålægges pligt til at tage sager op, som har betydning for en gruppe af forældre i en daginstitution. Endelig burde der indføres et uvildigt tilsyn.
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
Børns Hverdag har i løbet af 2024 interviewet en række folkevalgte på Christiansborg om deres syn på børns trivsel og politik på daginstitutionsområdet.
Her bringer vi et udpluk af de fire interviews, det er blevet til i årets løb. Du kan her læse, hvad de fire politikere ser som deres vigtigste mærkesager på børneområdet.
Helene Liliendahl Brydensholt, børne- og undervisningsordfører for Alternativet
”Minimumsnormering er noget, jeg har kæmpet rigtig meget for. Så har jeg en kæphest om ret til barn syg. (…)
Og(…) Vi skal investere i området, og sikre at de små trives og kommer godt fra start i livet. Efter min mening er der ikke nok politikere, der er optaget af småbørnsområdet og prioriterer det. Det er ligesom ikke det, der fylder. Det er tit skoleområdet og erhvervsuddannelserne, der får fokus. Jeg vil arbejde for at de små børn prioriteres højere.”
Anni Matthiesen, børne og undervisningsordfører for Venstre
Anni Matthiesen, børne og undervisningsordfører for Venstre
”Frisættelse af daginstitutionsområdet: Daginstitutionsområdet skal være næste skridt i frisættelsen af velfærdssamfundet. Det handler både om forældrenes frie valg, hvor forældre skal kunne vælge det dagtilbud, som passer bedst til deres barns behov. Uanset om det er kommunalt eller privat. Derfor skal vi både have stærke private og kommunale dagtilbud. Det kræver, at kommunale, selvejende og private institutioner har lige vilkår. I dag er der desværre ikke lige vilkår alle steder, og det bekymrer mig, når jeg hører historier om negativ forskelsbehandling af private tilbud. Det er noget, der optager mig meget, og som jeg håber at finde en løsning på. Det handler også om, at daginstitutionerne skal sættes mere fri fra regler, som tager tiden fra det allervigtigste, nemlig børnene.”
Anni Matthiesen nævner også Kvalitet i daginstitutionerne og et familieliv i balance som vigtige prioriteter .
Nanna Høyrup og Helene Liliendahl Brydensholt, børne- og undervisnings-ordfører for Alternativet
og undervisningsminister
Vi skal sikre, at der er nok pædagoger og medhjælpere til at give hvert enkelt barn den opmærksomhed og omsorg, de har brug for.
Børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye ”Når jeg afleverer min datter i børnehaven, så er det hele ved at falde fra hinanden. Jeg synes på en eller anden måde, at de fysiske rammer i velfærdssamfundet er meget skævt fordelt. Jeg synes, at daginstitutionerne trænger til lidt mere end bare en malerpensel på dørkarmen. Den kvalitetsundersøgelse, vi fik om de 0-2 år i børn, peger både på, at legeplad-
serne og de indendørs rammer er utidssvarende mange steder. Det synes jeg er vigtigt.
Og så synes jeg også, at uddannelsesniveauet er vigtigt. Og jeg ved godt, at der er lidt diskussion om den pædagogiske assistentuddannelse. Men jeg mener, at den er en del af løsningen på at hæve kvaliteten for vores mindste børn. At flere af dem, der slet ingen pædagogisk uddannelse har, kan få en pædagogisk assistentuddannelse. Også fordi vi kan se, at den sender flere kandidater til pædagoguddannelsen. Derfor er det noget af det, jeg går og overvejer. Kan man lave en satsning på at få mange flere igennem en pædagogisk assistentuddannelse?
Altså af dem, vi allerede har ansat som medhjælpere.
Og så håber jeg, at den nye lov om at begrænse og forbyde skærme i daginstitutioner bliver fulgt og taget alvorligt. Fordi det er jo ligegyldigt, hvor lækre legepladser vi laver, hvis folk sidder og ser Gurli Gris på iPad'en. Så jeg håber virkelig, at den bliver slukket og pakket væk. Lad os ikke bilde hinanden ind, at der er behov for at lære en 4-årig at trykke på en ipad.”
Theresa Berg Andersen, børneordfører for SF.
Flere voksne i daginstitutionerne
– Vi skal sørge for, at der er nok voksne til at lege, lytte og hjælpe, når børnenes fantasi løber løbsk – eller når de har brug for et kram.
Vi skal sikre, at der er nok pædagoger og medhjælpere til at give hvert enkelt barn den opmærksomhed og omsorg, de har brug for. Det kræver gode normeringer, så vi kan skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene, men også så der er tid til familien. (…)
Tidlig indsats, er en nytteindsats
Hvis et barn har det svært, skal vi være der med det samme. Ligesom når man falder og slår sig på legepladsen – så har man brug for, at nogen kommer og puster på det.
Vi skal sørge for, at børn med særlige behov får den hjælp, de har brug for, uden at de eller deres forældre skal vente alt for længe. (…)
Bedre arbejdsforhold for dem der arbejder med vores børn
Det pædagogiske personale gør et fantastisk stykke arbejde, men vi skal huske at passe godt på dem også. (…) Vi skal tage hånd om de ansattes arbejdsmiljø. De gør et uvurderligt arbejde for vores børn, og derfor skal vi sikre, at de har ordentlige rammer til at udføre deres arbejde. Det handler om arbejdsvilkår, efteruddannelse og tid til forberedelse.
Børne
Mattias Tesfaye
Theresa Berg Andersen, børneordfører for SF.
DLO MENER Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
DLO ønsker et uafhængigt tilsyn for daginstitutionerne
Alle dagtilbud i Danmark skal overholde dagtilbudslovens krav om pædagogisk kvalitet, og det er godt. Men tilsynet er i dag en del af den kommunale forvaltning, som samtidig er øverste tilskudsansvarlig og enten topledelse, godkendelsesmyndighed eller kontraktspart for dagtilbuddene. Kommunens rolle både som den, der afgør bevillinger og er samarbejdspartner – og ofte også en slags konkurrent – samtidig med tilsynsopgaven, giver en mere end latent risiko for kasketforvirring.
DLO finder det vigtigt, at tilsynet med den pædagogiske praksis med sikkerhed ikke påvirkes af ressourcehensyn eller administrative politikker, men ser nøgternt på den faglige standard og prioriterer børnenes perspektiv. Samtidig er det vigtigt, at tilsynet med daginstitutionerne udføres af fagligt kompetent personale, som kan vurdere den pædagogiske kvalitet ud fra et børneperspektiv, og med rum for metodefrihed og mangfoldighed i de pædagogiske tilgange og institutionens værdier.
DLO foreslår derfor et uafhængigt, ensartet og transparent tilsyn, der er fagligt velfunderet, og som kan kræve hurtig opfølgning. Tilsynet skal have en ensartet vurdering, men give rum til lokal og pædagogisk forskellighed, så længe resultatet er pædagogisk kvalitet.
DLO foreslår, at et uafhængigt tilsyn enten har en udformning ligesom tilsynsmodellen på fri- og privatskoleområdet, eller som et statsligt tilsyn.
DLO UNDERSØGER
Af
Vi udsendte i oktober en spørgeskemaundersøgelse til DLO’s private institutioner. Her bringer vi resultaterne, der viser, at mange medlemmer forventer et økonomisk hårdt år.
Privatejede institutioner står over for økonomiske udfordringer
DLO får ofte meldinger fra vores medlemsinstitutioner om en presset økonomi. Presset skyldes flere faktorer, blandt andet mindre offentlige tilskud pr. barn end i offentlige daginstitutioner. DLO har derfor spurgt vores private medlemmer om deres økonomiske erfaringer og forventninger.
60% af de private medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen angiver, at de forventer underskud i næste års regnskab. Dette underskud skyldes for 65% af respondenterne bl.a. et lønløft til de ansatte. 17% påpeger underskud pga. besparelser som årsag til forventet underskud.
Økonomisk underskud er dog ikke et nyt fænomen for mange. Over de seneste fem år har 55% af respondenterne oplevet underskud, mens 32% har haft underskud i det seneste år.
Minimumsnormeringer
54% forventer ikke, at de kan overholde minimumsnormeringer fra 2025 med en uændret forældrebetaling. Dog nævner flere, at de er uafklarede i forhold til, hvor meget de skal øge forældrebetalingen for at kunne overholde minimumsnormeringerne. Samtidig fremhæver mange, at det kan skabe udfordringer i forhold til konkurrencen med andre institutioner i lokalområdet.
Der er bred enighed om, at kravene til minimumsnormeringer bør ligestilles med de kommunale institutioner.
Utilstrækkelige og uigennemskuelige tilskud
61% af de adspurgte institutioner kan ikke dække deres ejendomsudgifterne med det ejendomstilskud, de modtager. Ligeledes påpeger 64%, at de oplever det samme problem med administrationsudgifter og administrationstilskuddet. Flere peger på, at både tilskuddenes størrelse og beregningsmodellerne er vanskelige at gennemskue.
Samlet vurdering
Samlet set viser undersøgelsen, at mange af de private institutioner, der deltog, er økonomisk pressede. Udfordringerne skyldes blandt andet tilskud, der ikke dækker de reelle udgifter, samt usikkerhed omkring kravene til minimumsnormeringer.
Ida Sønderby Madsen
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
Ny konsulent i rådgivningen
Fra 2025 vil DLOs medlemmer kunne møde HanneDorthe Frimodt i både rådgivningen og som konsulent. Hanne-Dorthe har lang og stærk erfaring som leder i selvejende privat daginstitution, og vi glæder os til at byde hende velkommen i konsulentteamet.
DLO søger kommunikationspraktikant
Sekretariatet er på udkig efter en kommunikationspraktikant, der kan hjælpe med både sociale medier, presse og hjemmeside.
Hvis du kender en, der er i gang med en kommunikationsuddannelse på et universitet, må du meget gerne prikke til vedkommende. Læs opslaget på www.dlo.dk
Ny studentermedhjælp
DLO søger også fra februar ny studentermedhjælp til sekretariatet. Hold øje med opslag på DLO's hjemmeside.
DLO
Daginstitutionernes Lands-Organisation
Organisationer der er medlem af DLO: Følgende paraplyorganisationer udgør "organisationsudvalget" i DLO. Tre repræsentanter fra organisationerne er en aktiv del af bestyrelsen.
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig www.dssv.dk
Danske Daginstitutioner, www.ldd.dk
Dansk Friskoleforening www.friskoler.dk
(i Aabenraa)
Tlf. 71 99 83 12 www.fd-db.dk
Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab www.asylselskabet.dk
Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud www.rudolfsteinerdagtilbud.dk
af
Foreningen af Kristne Friskoler
www.titibo.dk
Børneringen, www.borneringen.dk
KFUM Sociale Arbejde i Danmark www.kfumsoc.dk
Danmarks Private Skoler https://privateskoler.dk
Interesseorganisation
Fremmer de bedste vilkår for børn
Forbedre daginstitutionernes vilkår
Varetager medlemsinstitutioner nes interesser i enhver henseende.
Konsulenthjælp
Fortolkning
Problemløsning
Forhandling
Kurser og e-kurser
Forlagsvirksomhed
Håndbøger
Webinarer
Mødestatistikker, kartotekskort m.m.
Medarbejdere:
Sekretariatschef: Tanja Krabbe
Konsulent: Thinne Nielsen
Kommunikationsrådgiver: Christine Holm-Donatzky
Studentermedhjælpere: Jonas Dalhoff og Mathilde Kragh
Varesalg: Stibo Complete
Bogholderi: Landsorganisationen LDD
Freelancekonsulenter: Dorthe Andresen, Frederik Blichfeldt, Nanna Nyhuus og Sanni Maria P. Korsgaard
Formandskab: Landsformand Eva Djurhuus
Børns Hverdag udgives af:
Daginstitutionernes
Lands-Organisation
Høffdingsvej 34, 2500 Valby Tlf. 7027 5520
E-mail: dlo@dlo.dk
Hjemmeside: www.dlo.dk
Ansvarshavende redaktør: Landsformand Eva Djurhuus
Redaktør: Tanja Krabbe
Øvrige redaktion: Christine Holm Donatzky
Grafisk produktion: Jørn Thomsen Elbo A/S
Abonnement: Børns Hverdag udkommer 6 gange i 2023. Årsabonnement koster kr. 725 inkl. moms
Enkeltpersoner kan blive medlem af DLO til kr. 500 om året. Medlemskabet er inklusive abonnement på Børns Hverdag.
Daginstitutioner kan tegne abonnement til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Det koster kr. 1.565 inkl. moms.
En daginstitution, som er medlem af DLO, modtager som led i medlemskabet Børns Hverdag til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Udover medfølgende abonnementet på Børns Hverdag har medlemsinstitutioner adgang til rådgivning, kurser, medlemsrabatter mv. samt støtter og har indflydelse på DLOs politiske arbejde.
ORGANISATIONER
DLOs regioner
DLOs politiske (frivillige) organisation er opdelt i 5 regioner.
Kontaktpersonerne er: Hovedstadsregionen
Allan Bäck
Tlf. 40 52 97 95
Maill: alb-sjg@mail.dk
Region Sjælland
Charlotte Westergaard Jensen chweje@hotmail.com
Region Syd-Danmark
Eva Djurhuus Tlf: 27 52 51 44
Mail: eva@dlo.dk
Region Midtjylland Rasmus Hebsgaard rasmus@onskelandet.dk
Region Nordjylland
Trine Bloch Andersen
Tlf. 98 13 22 05
Mail: tblo-fb@aalborg.dk
Artikler i Børns Hverdag afspejler ikke nødvendigvis DLOs holdning.
Billeder: Hvor intet andet er angivet, er billeder og illustrationer fra Colourbox.
Tilmeldt
ISSN 0908-1682
Kommende numre 2024
Børns Hverdag udkommer 6 gange i 2024. Næste gang er i slutningen af januar.
Børns Hverdag nr. 5 udkommer i trykt udgave og bringer de bedste artikler fra året.
Kristne Friskoler Foreningen
DLO's digitale serie af bestyrelseskurser
Basiskurset 995 kr.
Tematisering 295 kr. pr. stk.
Ved samlet køb af basiskurset + alle tematiseringer gives 35 % rabat.
Som medlem af DLO kan bestyrelsen derfor få glæde af den samlede digitale kursusrække for kr. 1.605,50 + moms.
Der gives desuden 500 kr. i rabat ved efterfølgende bestilling af et bestyrelseskursus på egen institution inden for 12 måneder.
Vi udbyder følgende digitale moduler:
• Basiskursus for bestyrelsesmedlemmer
Basiskurset kommer omkring de grundlæggende elementer i forhold til ansvar og opgaver for bestyrelsens medlemmer, for kompetencefordeling mellem bestyrelse og leder samt om rammesætning og gode råd til samarbejdet.
• Bestyrelsen som arbejdsgiver
I denne temaudgivelse stiller vi skarpt på bestyrelsens ansvar som arbejdsgiver, på de fokusområder som bestyrelsen må have for øje for at løfte ansvaret og på den kompetencefordeling der består mellem bestyrelse og leder.
• Bestyrelsen som økonomisk ansvarlig
I denne temaudgivelse kommer vi mere i dybden med bestyrelsens rolle i forhold til det økonomiske ansvar og giver råd til hvordan institutionens økonomi kan sikres sund opmærksomhed i samspillet mellem bestyrelse og daglige ledelse.
• Bestyrelsen som pædagogisk ansvarlig Bestyrelsen i den selvejende institution er også overordnet ansvarlig overfor kommunalbestyrelsen, i forhold til den pædagogiske kvalitet. Denne temaudgivelse sætter fokus på hvordan de civile forældrekræfter i bestyrelsen, og de professionelle, med hver deres virkemidler og kompetencer, i samspil kan sikre nødvendigt fokus på den pædagogiske praksis og kvalitet.
• Børn og familier i udsatte positioner
Alle børn og familier kan opleve at blive eller være sårbare eller udsatte i kortere eller længere perioder. Læringsmiljøet i daginstitutioner skal understøtte og bidrage til udvikling og trivsel for alle børn uanset de aktuelle forudsætninger og deltagelseskompetencer. I den selvejende institution har bestyrelsen virkemidler der kan sætte fokus på og understøtte institutionens arbejde omring de som har særligt behov.
• Effektiv tilrettelæggelse af bestyrelsens arbejde Bestyrelsens og lederens samarbejde er et afgørende fundament for driften af en selvejende daginstitution, og både de frivillige kræfter og lederens arbejdstid bør anvendes med respekt og på en måde der skaber størst mulig værdi for både det enkelte bestyrelsesmedlem og institutionen. I denne temaudgivelse sætter DLO fokus på og giver råd til planlægning, organisering og struktur, samt redskaber til at samle trådene.
dlo@dlo.dk.