to vuggestuestuer og en børnehavestue ansætte en ekstra medhjælper.
Det tekniske bag forskellen er delvis, at flere af reglerne for tilskudsberegningen er utidssvarende eller ulogiske (se bokse her til højre). Ifølge MBC kan en ganske stor del af forskellen dog ikke forklares med lovregler.
INDHOLD
Forskellen i offentlig støtte skal betales af forældrene. Det er en uoverkommelig udfordring for de fleste. De små græsrodsvuggestuer og -børnehaver ligger typisk i mindre byer i landdistrikterne, hvor de har central betydning for børnefamiliers trivsel i området, fordi børnepasning i nærheden er afgørende for at kunne for en hverdag med to fuldtidsjob til at hænge sammen.
at pengene følger barnet. Hvis barnets vuggestue/børnehave er godkendt efter dagtilbudsloven, skal barnet have samme kronebeløb med sig til
• drift (dvs. primært personalelønninger), særbevilling til børn med behov for særlig støtte
• bygninger (egnede lokaler/ legeplads)
• administration (lokal ledelse inklusive inddragelse/ uddannelse af frivillige).
Illustrationen viser antal private daginstitutioner i de enkelte kommuner.
KILDE: DANMARKS STATISTIK
Minimumsnormeringer:
Et urimeligt benspænd for private dagtilbud
DLO udsendte i maj en spørgeskemaundersøgelse til private daginstitutioner i hele landet. Vi fremlægger resultaterne, der viser, at overholdelse af normeringskravet er problematisk for de allerfleste private daginstitutioner.
Frit dagtilbudsvalg til alle børnefamilier
Næsten 400 institutioner og en række foreninger og organisationer er gået sammen om at få regnet på forskellen i, hvad et barn modtager i offentlig støtte i en privat institution og i en tilsvarende kommunal institution. Beregningerne er nødvendige for at få politikerne til at indse, hvor nødvendigt det er at ændre det økonomiske fundament for private daginstitutioner. I DLO er vi stolte af, at så mange gode kræfter er gået sammen om at arbejde for et fælles mål, til gavn for børnene og børnefamilier i Danmark. Vi bringer hovedpointerne.
29 Indkaldelse til landsmødet og kollekt 30 Fra maskinrummet
Af Tanja Krabbe, Generalsekretær
LEDER
Historisk fælles indsats
I månederne op til udgivelsen af dette blad har de private daginstitutioner i Danmark udvist et historisk samarbejde. Næsten 400 institutioner og en række foreninger og organisationer er gået sammen om at få regnet på forskellen i, hvad et barn modtager i offentlig støtte i en privat institution og i en tilsvarende kommunal institution. Beregningerne er nødvendige for at få politikerne til at indse, hvor nødvendigt det er at ændre det økonomiske fundament for private daginstitutioner. I DLO er vi stolte af, at så mange gode kræfter er gået sammen om at arbejde for et fælles mål, til gavn for børnene og børnefamilier i Danmark.
Vi ved, at en særlig indsats er bydende nødvendig her og nu, fordi der skal handles politisk inden for ganske kort tid, hvis de private daginstitutioner skal kunne fortsætte på en måde, hvor alle forældre frit kan vælge den daginstitution de ønsker til deres barn, og hvis der fortsat skal kunne være forældredrevne daginstitutioner i hele landet. Ikke mindst i landdistrikterne er de nære daginstitutioner vigtige for, at småbørnsfamilier også fremover kan bosætte sig der.
Til gavn for hele området
Vi ved, at en særlig indsats er bydende nødvendig.
Vi har også blik for, at de private daginstitutioners kamp for lige vilkår for alle børn kommer daginstitutionsområdet bredt set til gode. Selvejende daginstitutioner i Danmark har brug for, at muligheden for at blive godkendt som privat institution er et bæredygtigt alternativ, for at institutionen kan stå rimeligt i forhandling med en stærk kommune. Både kommunale daginstitutioner og hele det danske samfund har brug for, at der er daginstitutioner, som kan vise nye og mangfoldige veje for at skabe god pædagogisk kvalitet med færre administrative sagsgange, mere involverende forældrearbejde og mere samarbejde med det omgivende lokalsamfund.
Bidrag til det lokale demokrati
Hertil kommer, at selvejende og private daginstitutioner er med til at styrke det demokratiske sindelag i Danmark. Man kan sige, at de ikke-kommunale daginstitutioner er en mere direkte demokratisering af pasningsområdet, fordi de breder styringen af de overordnede rammer for den pædagogiske opgave ud til de involverede forældre og pædagogiske ildsjæle. Danmark har brug for mere lokalt samarbejde og lokalt ejerskab til de fælles samfundsopgaver - også i de mere mørke år, vi som samfund kan se ind i. Her kan private og selvejende daginstitutioner vise en afprøvet vej, men kun hvis driftsbetingelserne gøres bæredygtige.
Ændring af tilskudsområdet nødvendigt Skal der fortsat være private daginstitutioner i Danmark, kræver det en ændring af tilskudsberegningen. DLO har sammen med de mange institutioner, foreninger og organisationer fået foretaget beregninger, der viser, at forældre skal have ekstraregninger på over 1.000 kr. om måneden for at vælge en lille privat daginstitution, hvis den også fremover skal bevare sin godkendelse og overholde normeringsreglerne. Et mangfoldigt dagtilbudsområde og frit valg for alle forældre kræver derimod, at alle børn får samme offentlige støttemidler med sig til deres daginstitutionsplads. Det er vel egentlig også meget rimeligt og fair – og en god idé for hele det danske samfund.
Forskellen er: Over 8000 kr. for et vuggestuebarn og over 1000 kr. for et børnehavebarn om året.
Det er ikke et frit valg!
Frit dagstilbudsvalg til alle børnefamilier!
Dagtilbudsloven giver i princippet børn i alle daginstitutioner samme driftsvilkår. Men flere undtagelser i loven og en unfair tilskudsmodel betyder, at flertallet af de private vuggestuer og børnehaver er truet på deres overlevelse inden for få år.
Det kan betyde forringede vilkår for forældre - især i landkommunerne.
Daginstitutionernes Lands-Organisation
Frit valg til alle børnefamilier i Danmark
Analyse afdækker unfair finansiering
Dagtilbudsloven giver i princippet børn i alle daginstitutioner samme driftsvilkår, men alligevel får børn i private daginstitutioner langt mindre støttebeløb med sig. Så lidt, at flertallet af de private græsrodsinitiativer er truet på deres overlevelse inden for få år.
DLO har bedt det uafhængige analysebureau, Michael Moos-Bjerre, MBC, om at beregne, hvor stor forskellen er pr. barn mellem et barn i en kommunal og en privat daginstitution. MBC anslår i de foreløbige beregninger, at forskellen i snit er op over 8000 kr. om året pr. vuggestuebarn og over 1000 kr. om året pr. børnehavebarn. For de nævnte beløb kunne en lille daginstitution med to vuggestuestuer og en børnehavestue ansætte en ekstra medhjælper.
Det tekniske bag forskellen er delvis, at flere af reglerne for tilskudsberegningen er utidssvarende eller ulogiske (se bokse her til højre). Ifølge MBC kan en ganske stor del af forskellen dog ikke forklares med lovregler.
Forskellen i offentlig støtte skal betales af forældrene. Det er en uoverkommelig udfordring for de fleste. De små græsrodsvuggestuer og -børnehaver ligger typisk i mindre byer i landdistrikterne, hvor de har central betydning for børnefamiliers trivsel i området, fordi børnepasning i nærheden er afgørende for at kunne for en hverdag med to fuldtidsjob til at hænge sammen.
Alvorlige konsekvenser for de små græsrodsinstitutioners fremtid:
Fordi størstedelen af tilskuddene til de små græsrodsinstitutioner går til personalelønninger, har forskellen i offentlig støtte mærkbare konsekvenser for institutionernes mulighed for at leve op til lovens krav om minimumsnormeringer målt på bruttolønsum. DLO’s foreløbige undersøgelser tyder på, at op imod 2/3 af de private daginstitutioner ikke kan leve op til kravene, hvilket kan betyde lukning inden for få år.
Lad pengene følge barnet
Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO ønsker at pengene følger barnet. Hvis barnets vuggestue/børnehave er godkendt efter dagtilbudsloven, skal barnet have samme kronebeløb med sig til
• drift (dvs. primært personalelønninger),
• særbevilling til børn med behov for særlig støtte
• bygninger (egnede lokaler/ legeplads)
• administration (lokal ledelse inklusive inddragelse/ uddannelse af frivillige).
Illustrationen viser antal private daginstitutioner i de enkelte kommuner.
KILDE: DANMARKS STATISTIK
Private daginstitutioner er for alle børn
Private daginstitutioner har deres egen venteliste, men de skal følge almindelige retsprincipper, herunder lighedsprincippet og forbud mod at diskriminere på baggrund af race, køn, religion og lignende.
Daginstitutioner kan kun afvise at optage børn, hvis der ikke er plads i institutionen, eller hvis optagelse strider mod ghettoloven. Dagtilbudsloven påbyder, at kommunalbestyrelsen ved godkendelse af den private daginstitution skal sikre, at den private daginstitutions optagelsesregler. En forestilling om, at private daginstitutioner kan afvise børn med særlige behov, er derfor helt forkert. Tværtimod har mange børn med særlige behov glæde af de små private daginstitutioner med meget nærhed.
Drevet af ildsjæle
Forskellen på en daginstitution godkendt som ’privat’ institution og andre daginstitutioner handler især om administration og lokal ledelse:
’Private’ daginstitutioner er typisk drevet af forældrekreds eller pædagogiske ildsjæle, enten som en selvejende (foreningslignende) institution eller som en lille iværksættervirksomhed.
Private daginstitutioner skal overholde samme regler om pædagogisk kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed som alle andre daginstitutioner.
Forældrebetaling
I teorien må private daginstitutioner gerne tage mere i forældrebetaling for en institutionsplads. Men forældrebetalingen - også i kommunale daginstitutioner - er i forvejen høj, og ikke mange forældre har råd til at betale mere.
Private daginstitutioner ønsker, at alle børnefamilier uanset indkomst skal kunne vælge dem til. Hvis forskellen bliver for stor, vil der inden for få år ikke være mange af de knap 600 private daginstitutioner tilbage i Danmark. Dermed vil der mangle daginstitutioner - især i landområderne.
Vuggestuetilskud skal matche de reelle omkostninger
Tilskuddet til en vuggestueplads beregnes i dag ud fra gennemsnittet af alle kommunale pasningstilbud – herunder dagplejepladser, som er markant billigere end vuggestuer.
DLO anbefaler: En privat vuggestueplads koster selvfølgelig det samme som en kommunal vuggestueplads at drive. Derfor bør tilskuddet fremover baseres på en sammenlignelig dagtilbudstype – altså vuggestue til vuggestue, ikke vuggestue til dagpleje.
Utilstrækkeligt bygningstilskud presser driften
Tilskuddet til bygninger i private daginstitutioner er baseret på en forældet dagtilbudsstruktur og kan reelt ikke dække ejendomsudgifterne. Det betyder, at institutionerne må bruge en del af driftstilskuddet på husleje – på bekostning af personalelønninger.
DLO anbefaler: Bygningstilskuddet bør fastsættes efter en national standardtakst, justeret for regionale prisforskelle. Tilskudstaksten skal afspejle de særlige krav, der er til indretning af opholdsrum for små børn, puslepladser mv.
Uigennemsigtige støtteudgifter
Et betragteligt beløb trækkes fra driftstilskuddet til private daginstitutioner med henvisning til støttepædagogudgifter, men dels er det forskelligt, hvad betegnelsen dækker over, og dels har børn i private daginstitutioner ikke altid mulighed for disse bevillinger, hvilket ellers er begrundelsen for at reservere dem til særlig pulje.
DLO anbefaler: Fordeling af midlerne pr. barn til institutionerne. I øvrigt er et servicegennemsyn af kommunernes konteringspraksi og tilskudsberegning påtrængende.
Det mener DLO
Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO ønsker at pengene følger barnet. Hvis barnets vuggestue/ børnehave er godkendt efter dagtilbudsloven, skal barnet have samme offentlige støtte med sig til:
1. Dr ift - tilskud til en vuggestueplads i en privat godkendt institution skal afspejle udgifter til en vuggestueplads i en kommunal institution. Udgifter til dagplejere har ikke noget at gøre i beregningsgrundlaget.
2. Fair og transparent fordeling af midler til børn med særligt støttebehov. Midlerne fordeles pr. barn og spares op i den enkelte institution til de relevante børn. Reglerne, som de er nu, giver ikke lige fordeling og ingen transparens.
3. Bygningstilskud skal enten være en statslig takst justeret for regionale forskelle i ejendomsudgifter, eller udgøre en procent ( i stil med reglerne på ældreområdet).
Om DLO
Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO samler og støtter frivillige bestyrelser og pædagogiske ildsjæle i over 90% af de private og over halvdelen af de selvejende daginstitutioner i hele Danmark. I snart 100 år har DLO påvirket den politiske debat med stemmer direkte fra mangfoldigheden af den pædagogiske praksis.
Vil du vide mere Hele undersøgelsen kan læses på DLO’s hjemmeside
Daginstitutionernes Lands-Organisation www.dlo.dk | dlo@dlo.dk | Vesterbrogade 127 | 1629 København V | Tlf. 7027 5520
DLO
Af Ida Sønderby
DLO UNDERSØGER
Minimumsnormeringer udstiller de lave tilskud til private daginstitutioner
Lovkravet om minimumsnormeringer trådte i kraft for de private daginstitutioner den 1. januar 2025. Det har allerede affødt udfordringer i mange private dagtilbud, som oplever store vanskeligheder med at leve op til de nye krav. DLO har sammen med gode folk på Christiansborg sikret, at kravet om minimumsnormeringer for private dagtilbud først bliver målt i 2028. Men meget tyder på, at mange daginstitutioner allerede nu har problemer med overholdelse af kravet. Dette ses i DLO’s spørgeskemaundersøgelse udsendt i maj.
Bekymring i private institutioner
I spørgeskemaundersøgelsen blev de private institutioner opfordret til at besvare en håndfuld spørgsmål om minimumsnormeringskravet. De nedenstående konklusioner er draget på baggrund af besvarelser fra 139 private dagtilbud.
Forhøjet forældrebetaling
DLO udsendte i maj en spørgeskemaundersøgelse til private daginstitutioner i hele landet. Her fremlægger vi resultaterne, der viser, at overholdelse af normeringskravet er problematisk for de allerfleste private daginstitutioner. Daginstitutionernes Lands-Organisation
Forskellen er: Over 8000 kr. for et vuggestuebarn og over 1000 kr. for et børnehavebarn om året.
Det er ikke et frit valg!
Det mest slående resultat fra undersøgelsen er, at 72% af de adspurgte private institutioner vurderer, at de ikke kan overholde minimumsnormeringskravet i år alene med forældrebetaling på det niveau, som gælder for de kommunale daginstitutioner. Denne udfordring medfører, at 41% oplyser, at de enten allerede har eller vil hæve forældrebetalingen i år. Bekymringen vokser yderligere, når blikket rettes mod 2026: 82 % forventer, at de ikke vil kunne overholde kravet på det tidspunkt. På baggrund af disse forudsigelser vurderer 51% af de deltagende institutioner, at de i 2026 er nødsaget til at hæve forældrebetalingen for at kunne leve op til minimumsnormeringskravet. Konsekvensen kan blive en så stor forskel i forældrebetalingen, at private daginstitutioner ikke længere skal være for alle. En udvikling, der i øvrigt står i kontrast til regeringens ambition om at styrke samarbejdet mellem offentlige og private aktører.
Færre med pædagogisk baggrund Øget forældrebetaling er ikke den eneste konsekvens af minimumsnormeringskravet. 37% påpeger, at de har været tvunget til at ændre i medarbejdersammensæt-
Dagtilbudsloven giver i princippet børn i alle daginstitutioner samme driftsvilkår. Men flere undtagelser i loven og en unfair tilskudsmodel betyder, at flertallet af de private vuggestuer og børnehaver er truet på deres overlevelse inden for få år.
Det kan betyde forringede vilkår for forældre - især i landkommunerne.
Illustration Stine Lindborg
Havde I i 2024 en forældrebetaling over det niveau, som gjaldt for de kommunale institutioner?
139 respondenter
Som det ser ud nu, kan I overholde minimumsnormeringskravet i år alene med forældrebetaling på det niveau, som gælder for ...
139 respondenter
Som det ser ud nu, kan I overholde minimumsnormeringskravet næste år (2026) alene med forældrebetaling på det niveau, som gælder for ...
139 respondenter
Har I i 2025 en forældrebetaling over det niveau, som gælder for de kommunale institutioner?
139 respondenter
Har I hævet, eller vil I hæve forældrebetalingen i år på grund af minimumsnormeringer?
respondenter
Vil I hæve forældrebetalingen næste år (2026) på grund af minimumsnormeringer?
139 respondenter
%
%
Har I taget andre tiltag for at kunne overholde minumumsnormeringskravet?
Afskediget medarbejdere eller undladt at ansætte nye ved afsked, 9 %
(12 respondenter)
%
Ændret i medarbejdersammensætningen (fx ansat ungarbejder eller ansat medhjælper i stedet for pædagog), 37 %
(37 respondenter)
Andet, 54 % (75 respondenter)
ningen som et tiltag for at imødekomme kravet. Her påpeger flere, at de i højere grad lader stillingernes besættes af pædagogmedhjælpere og øger forbruget af løst ansatte vikarer på trods af en potentielt forringet pædagogisk kvalitet. At lade pædagoger erstattes af medhjælpere er en tendens, der også ses i de kommunale daginstitutioner. Vanskelighederne ved at honorere kravet får således konkrete konsekvenser for dagligdagen også i flere private dagtilbud.
Det er dog væsentligt at bemærke, at størstedelen af de private institutioner, som har besvaret spørgeskemaet, endnu ikke kan se en løsning på, hvordan de skal overholde kravet. Nogle udtrykker en foreløbig plan om at se tiden an. Minimumsnormeringskravet efterlader således en række private dagtilbud i en afventende situation.
Urealistiske krav for private Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen bekræfter DLO i fortsat at betragte minimumsnormeringskravets udformning med stor alvor. DLO vil i første omgang koncentrere arbejdet om at ændre beregningsreglerne for private. Allerede i 2023 påpegede DLO, at det oprindeligt formulerede krav var vanskeligt at opfylde for de private institutioner. Kravet indebar, at de private institutioner skulle opfylde et gennemsnit af de kommunale normeringer på trods af, at dette gennemsnit først ville blive beregnet halvandet år efter, at de private skulle kende og efterleve kravet. Da kravet skulle laves om i 2024, pegede DLO på, at når målingsmetoden for de kommunale institutioner på tværs af hele kommunen overføres til den enkelte private institution, vil det medføre, at kravet reelt bliver skrappere for private dagtilbud.
Uligheden i tilskud
Spørgsmålet om minimumsnormeringer trækker tråde til en diskussion om forskellene i offentlige tilskud til børn i private og kommunale institutioner. Denne problematik har eksisteret allerede inden normeringskravet. Børn i private dagtilbud får et lavere offentligt tilskud end børn i alle andre daginstitutionstyper. Denne ulighed skyldes bl.a., at tilskuddet pr. barn i private institutioner regnes på baggrund af et gennemsnit, hvor billigere dagplejepladser også indgår. Desuden fratrækker nogle kommuner store udgifter til børn med særlige behov. Derudover spiller det en rolle, at kommunerne lader en del af de medarbejdere, der udgør ’støttepædagogudgifter’ indgå i deres normering – denne manøvre får de private ikke del i. Disse faktorer betyder, at de økonomiske grundvilkår er ulige. De mange private institutioners udfordringer med overholdelse af minimumsnormeringer er således ikke kun et spørgsmål om ulige normeringskrav, men er et symptom på de utidssvarende tilskudsregler. DLO arbejder med fuld styrke for retfærdige vilkår for de private daginstitutioners overholdelse af minimumsnormeringskrav - inklusive mere fair tilskudsregler. DLO takker de deltagende private dagtilbud for at bidrage til undersøgelsen.
KONSULENTNYT
Her skriver DLO's konsulenter om deres arbejde. Vi modtager meget gerne konkrete spørgsmål eller forslag til emner i disse spalter.
BESTYRELSENS PÆDAGOGISKE ANSVAR
Det er vigtigere end måske nogensinde før at sætte fokus på bestyrelsens pædagogiske ansvar. Både på baggrund af det bekymrende resultat af den aktuelle nationale kvalitetsundersøgelse og på grund af, at der ikke længere er lovkrav om en skriftlig pædagogisk læreplan.
I daginstitutioner, hvor bestyrelsen er driftsherre, bærer bestyrelsen det overordnede ansvar for den pædagogiske kvalitet. Når en selvejende daginstitution, har en enstrenget bestyrelse, skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være forældrerepræsentanter. Det gælder uanset om daginstitutionen drives på grundlag af driftsoverenskomst eller på grundlag af godkendelse som privat leverandør. De forældre, der sidder i bestyrelsen, har ikke nødvendigvis de faglige forudsætninger til uden videre at løfte det pædagogiske ansvar. For at sikre at bestyrelsen har tilstrækkelig forståelse og indsigt i det pædagogiske grundlag og institutionens pædagogiske målsætninger, må leder og bestyrelse aftale, hvordan de opnår tilstrækkelig indsigt i kvaliteten via løbende drøftelser og evalueringer.
Plads til pædagogiske drøftelser
Forældrerepræsentanternes har naturligvis deres daglige gang i institutionen og oplever den pædagogiske kvalitet gennem blikket på hverdagen, kendskabet til aktiviteter og tilgange i læringsmiljøet og deres børns udvikling. Derudover er dialogen med lederen som fagperson afgørende. De perspektiver, som forældrene kan bidrage med, kan kvalificere de faglige overvejelser som lederen og medarbejderne lægger til grund for den løbende udvikling af både de daglige læringsmiljøer og den samlede læreplan.
DLO anbefaler, at man i løbet af året, og særligt i forbindelse med evaluering sikrer tid og plads på bestyrelsesmøderne til at drøfte pædagogikken, læringsmiljøerne og den faglige kvalitet. Her har den skriftlige læreplan og løbende evalueringer som oftest været udgangspunkt for drøftelserne. Kommunen fører desuden løbende tilsyn med bl.a. den pædagogiske kvalitet i daginstitutionen, og her skal bestyrelsen også inddrages. DLO anbefaler, at en repræsentant fra bestyrelsen deltager ved tilsynsmødet, og at eventuelle udviklingspunkter i tilsynsrapporten nøje drøftes af bestyrelse og leder.
Den skriftlige pædagogiske læreplan
I den kommende tid skal bestyrelsen måske genoverveje, hvordan arbejdet omkring varetagelsen af det pædagogiske ansvar skal organiseres. De fleste daginstitutioner betragter den skriftlige pædagogiske læreplan som det materiale, der sætter retning for den pædagogiske praksis og det faglige arbejde med læringsmiljøer i hverdagen, ligesom det er et konkret materiale at tage udgangspunkt i ved integration af nye medarbejdere og evaluering af den pædagogiske kvalitet.
I forlængelse af aftale om regelforenkling mellem KL og regeringen, er kravet om en skriftlig pædagogisk læreplan blevet fjernet.
KONSULENTNYT
Det pædagogiske grundlag
Bestyrelsen har det overordnede pædagogiske ansvar i en selvejende daginstitution. Den ansatte leder er ansvarlig for at den pædagogiske praksis udmøntes efter dagtilbudsloven og inden for rammen af de principper, som bestyrelsen fastsætter. Inddragelse i udarbejdelsen af den skriftlige pædagogiske læreplan og drøftelser og evaluering er typisk sammenhænge, hvor bestyrelse og leder arbejder tættest sammen om de pædagogiske forhold. Nu hvor kravet om en skriftlig pædagogiske læreplan er udgået, skal bestyrelse og leder i samarbejde sikre sig at have drøftelse om, hvordan man i fremtiden vil tilrettelægge samarbejdet om pædagogikken i daginstitutionen.
I forlængelse af dette er det også værd at være opmærksom på, at man i folketinget også arbejder med ændring af bestemmelse om tilsyn. Selvom kravet om skriftlig pædagogisk læreplan skulle udgå, vil der fortsat blive ført tilsyn med, at pædagogikken og kvaliteten i den enkelte daginstitution lever op til dagtilbudslovens bestemmelser. Når bestemmelser om tilsyn måske samtidig ændrer sig, er det særligt væsentlig for bestyrelsen at være opmærksom på samarbejdet med leder om strukturer og metoder, der fortsat fastholder det pædagogiske grundlag og kvalitet.
Selvom lovens krav om en skriftlig pædagogisk læreplan er frafaldet, betyder det på ingen måde, at redskabet er overflødigt eller ikke længere kan anvendes. DLO anbefaler, at bestyrelserne sikrer sig, at en eventuel ny metode eller nyt redskab, som vælges i institutionen, giver minimum samme mulighed for indsigt og løbende evaluering – alternativt, anbefaler DLO at man bevarer den skriftlige pædagogiske læreplan i daginstitutionen.
Af Tanja Krabbe, generalsekretær DLO MENER
Flexjobbere og seniormedarbejder tæller med i normeringen
DLO har arbejdet for, at både fleksjobbere og seniorjobbere skulle tælle med i minimumsnormeringerne. Og arbejdet har båret frugt. I april kom en ny bekendtgørelse for alle daginstitutioner om minimumsnormeringer, hvor de talte med.
Fra den 1. januar 2025 skal private daginstitutioner overholde krav om minimumsnormeringer. Med opgaven følger, at der skal foretages opgørelser af personaletimer i forhold til børneantal, og opgørelsen sker detaljeret efter ansættelsesmåned og personalekategori. I januar afholdt STUK webinar for at fortælle om opgørelseskriterierne. Her oplyste STUK, at flexjobbere og seniorjobbere IKKE talte med i normeringsopgørelsen. Begrundelsen var, at personer i ansættelse efter særlige regler under beskæftigelsesministeriet ikke talte med i den samlede opgørelse.
Dialog med medlemmer og politikere
Flere medlemsinstitutioner og organisationer rettede spørgsmål til DLO. Kunne det virkelig passe, at værdsatte medarbejderes indsats ikke skulle tælles med i normeringen? DLO gik herefter i dialog med Børne- og Undervisningsministeriet og flere politikere på Christiansborg. DLO pegede på, at med de stramme budgetter på børneområdet kan det have uheldige konsekvenser, hvis flexjobbere og seniorjobbere ikke tæller med i normeringen. Som det ser ud i øjeblikket, har institutionerne ikke mulighed for at ansætte personale, der ikke tæller med i den opgørelse, der er afgørende for institutionens fortsatte godkendelse. Det kunne fremover blive svært for institutionerne at beholde eller nyansætte ansatte i kategorier, som ikke ville tælle med i ministeriets kriterier.
Gode resultater
Både Børne- og Undervisningsministeriet og politikerne kunne godt se problemet og gik straks i gang med at arbejde for ændring af reglerne. I starten af april kom en ny bekendtgørelse for alle daginstitutioner om minimumsnormeringer, og nu talte fleksjobbere og seniorjobbere alligevel med. I DLO takkede vi for det gode samarbejde og lykønsker alle daginstitutioner, der igen kan ansætte flexjobbere og seniorjobbere.
Kvaliteten i de danske børnehaver
Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjorde fredag den 23. maj 2025 en stor undersøgelse af kvaliteten i de danske dagtilbud. Undersøgelsen viser, at kvaliteten i mere end hver fjerde af de undersøgte kommunale børnehaver er utilstrækkelig.
64% af de undersøgte børnehaver har en ’tilstrækkelig kvalitet’, en kategori, hvor kvaliteten dog stadig ikke er god nok til fx at løfte et barn fra et udsat hjemmemiljø. Kun 9% af de undersøgte dagtilbud har en ’god kvalitet’.
Undersøgelsens resultat er problematisk, men desværre ikke overraskende. Der er en trivselkrise blandt børn i Danmark. For at løse denne krise, er man nødt til også at se på de rammer, man byder børn i størstedelen af deres vågne timer. Kvaliteten af den voksenkontakt, de møder her, er ekstremt vigtig.
Mange kommunale og selvejende daginstitutioner bruger for meget tid på administrative opgaver.
Uafhængigt tilsyn
Der bør oprettes et uafhængigt tilsyn med børnene. Det tilsyn, vi har i dag, er en del af den kommunale forvaltning, som også er ansvarlig for økonomistyring på dagtilbudsområdet. Når én og samme forvaltning både skal varetage hensynet til økonomisk effektivitet og føre fagligt tilsyn med kvaliteten i daginstitutionerne, skabes en risiko for kasketforvirring. I værste fald kan det medføre, at de økonomiske hensyn får forrang for børnenes behov og trivsel. DLO foreslår derfor, at der oprettes et uafhængigt og gennemsigtigt tilsyn, der har fokus på faglig kvalitet og børneperspektiver - og som har mulighed for at kræve hurtig opfølgning.
Mindre administration – flere pædagoger
Derudover ønsker DLO flere pædagoger til området og et større fokus på tid til det pædagogiske arbejde. Mange kommunale og selvejende daginstitutioner bruger for meget tid på administrative opgaver, hvilket sker på bekostning af børnenes voksenkontakt. Nogle steder går det så langt, at halvdelen af personalets tid går til det administrative. Hvordan kan man sætte børns behov og trivsel først, hvis der ikke er tid til dem? DLO mener, det er vigtigt at kommunerne tvinges til at reducere de administrative krav.
Besparelser mærkes
To konkrete faktorer presser personalet i daginstitutionerne. Det første handler om besparelser. I de fleste kommuner er der blevet sparet på daginstitutionsområdet i årevis. Godt nok har midlerne til minimumsnormeringer givet et lille løft nogle steder - især ved at der er blevet ansat flere medhjælpere. Men det ændrer stadig ikke, at mange pædagoger i årevis har forladt faget, fordi de ikke føler, at de kan leve op til deres faglige kompetencer under de nuværende vilkår. De ildsjæle, der er blevet tilbage, gør ofte en fantastisk indsats. Men med så lidt tid til hvert barn kan man ikke udrette mirakler.
Børn med særlige behov
Den anden udfordring drejer sig om manglende støtte til børn med særlige behov. DLO hører fra mange daginstitutionsledere, at de oplever flere støttekrævende børn, som ikke får bevilget den nødvendige støtte, der er brug for. For eksempel får man mange steder ikke længere bevilget ekstra personaletimer til udadreagerende børn. Den utilstrækkelige støtte går ikke bare ud over de enkelte børn, men presser hele børnegruppen og personalet. Samlet set risikerer denne udfordring at ramme hele den pædagogiske kvalitet.
Indtryk fra dette års folkemøde
Indtryk fra dette års folkemøde i Allinge, hvor DLO var afsted for at mødes med og påvirke vigtige aktører i de politiske forhandlinger
En pose fuld af budskaber
Samtale om det gode bestyrelsesarbejde Sæt pædagogikken fri
Sekretariatet på Folkemøde
Tanja Krabbe tæt på politikerne
Folder fra kampagne
Af Helena Sell Bjorvatn PORTRÆT
Lillely skovbørnehave og –vuggestue
Tilbage i marts 2022 bragte Børns Hverdag et portræt af tre private daginstitutioner. Nu har vi portrætteret institutionerne igen, for at følge op på, hvordan hverdagen ser ud i tre helt særlige daginstitutioner.
I Millinge lidt uden for Faaborg ligger et bindingsværkshus i en lysning i skoven. Huset danner rammerne om Rudolf Steiner institutionen Lillely, hvor 13 vuggestuebørn og 27 børnehavebørn hver dag har naturen som legeplads og bonushjem. Her er der huler, bakker, frugtbuske, sandkasser, vandspil og sheltere, som flittigt bliver brugt - børnene er nemlig ude hver dag hele året. “Vi er meget, meget heldige” fortæller Julie Lykke Haugaard Krebs, der er ejer af institutionen, som hun stiftede tilbage i 2012.
Som barnets andet hjem
Når forældrene afleverer deres barn, banker de på den lille bindingsværksdør. Her byder den samme faste voksne hver dag børnene indenfor med åbne arme. “Det er ligesom at blive afleveret hjemme i et hjem”, bemærker Julie. Indenfor venter der børnene en tryg og rolig morgenstund med levende lys på bordene, blomster i vaserne og duften af hjemmelavet havregrød, før dagen for alvor går i gang.
Frie børn leger bedst
For Julie er det vigtigt at give børnene en tro på, at de godt kan selv: “Vi har bare fri adgang til skove og enge, hvor børnene virkelig må løbe frit”. Alt efter vejret går turen til “enhjørningeskoven”, “alpeskoven” eller “træerne der spiser de voksne”, og her må børnene gerne løbe i forvejen. Så mærker børnene, at de er ude i verden, selvom de voksne hele tiden er i nærheden. Det er da også helt normalt, at børnene går 2-3 km på en dag - selv dem på 3 år. “Det er en utrolig vigtig erfaring for et barn at mærke sin styrke, og at mærke at når noget er svært, så kan jeg godt alligevel”. Og når benene bliver trætte, finder de styrke i en sang og en kærlig hånd.
En morgenstund i Lillely
Når børnene vender trætte og glade hjem fra dagens udflugt, er det blevet tid til eventyrfortælling og varm middagsmad. Det kan være et folkeeventyr, som de voksne fremfører for børnene med stor indlevelse på et bordteater med dukker. Herefter er det tid til en tiltrængt pause, hvor hvert barn bliver puttet i sin faste køjeseng i Drømmevognen. Herinde må man kun liste og hviske, og i denne halve time ånder hele huset ro, før den igen står på fri leg i naturen.
Et lokalt samlingspunkt
Denne fredag i maj er en helt særlig dag i Lillely. Det er blevet tid til den årlige Majfest, som samtidigt fejrer institutionens fødselsdag, og det er noget som børn og familier hvert år glæder sig til. I dag er forældre, bedsteforældre, naboer og nysgerrige inviteret til en dag i fællesskabets tegn. Majfesten er oprindeligt en svensk tradition: “Mange kan måske huske det fra Børnene i Bullerby”. Lillelys børn har plukket blomster fra grøftekanten eller hjemme fra haven, som samles til en kæmpestor blomsterkrans, der hejses op i majstangen. Smukke silkebånd i alverdens farver vajer i vinden, mens børn og besøgende i alle aldre kan se frem til lækker økologisk mad, ansigtsmaling og grin i græsset.
Majfesten er blot én ud af 10 årlige årstidsfester i Lillely, men også i hverdagen er fællesskabsfølelsen i højsædet. Hver fredag inviteres forældre og venner af huset til fredagsbål med kaffe, pandekager og syltetøj. Det sker ofte, at forældrene bliver
hængende rundt om bålet, når Julie låser af og tager hjem. Her planlægges legeaftaler, skabes nære relationer, og flere forældre har rejst på sommerferie sammen. Det lokale fællesskab er særligt vigtigt i en lille by, hvor flere forældre er tilflyttere - og mange familier fortæller, at det netop var Lillely, der førte dem til området: “De vil gerne de små fællesskaber”, fortæller Julie.
Ikke blot et eventyr
Men livet som privat steinerinstitution er ikke kun leg og eventyr: Økonomien er stram.
Havde Lillely fx ligget i nabokommunen, havde de hvert år haft næsten en halv million mere mellem hænderne om året. Det svarer til to ekstra medarbejdere - og her lægges der oveni, at private institutioner stadig får lavere driftstilskud end de kommunale.
“Det er fuldstændig vildt, at børn i Danmark på den måde bliver forskelsbehandlet”. Det betyder også, at forældre er nødsaget til at hjælpe med arbejdsdage, og personalet må tænke kreativt, som at lave siddestubbe til børnene af træer fra skoven. Julie ville også inderligt ønske, at det ikke var nødvendigt med den høje egenbetaling, men det skæve tilskud, gør det nødvendigt.
Det har længe været et ønske for Julie at åbne afdeling i Svendborg, og fire gange har både matrikel og investor stået klar, men hver gang har de strikse bygge- og matrikelkrav sat en kæp i hjulet - så efter tre års kamp har hun lagt drømmen på hylden for nu.
Men lysten til at skabe er ikke forsvundet. Tværtimod. Midt i skoven, og trods udfordringer brænder Julie og de andre voksne i Lillely stadig for det samme: at skabe den bedste hverdag for både børn og voksne.
Lillely står som levende bevis på, hvad der sker, når hjerteblod, natur og fællesskab får lov til at blomstre.
Majfest i Lillely
Af Christine Holm Donatzky
PORTRÆT
Lillekilde: Et sted med rum og tid til børn
Børns Hverdag har talt med Marianne Fogelstrøm og Mia Plevrakis fra Lillekilde i Valby om at drive privat daginstitution midt i byens udvidelse. Her er der højt til loftet –både fysisk og pædagogisk – og en stærk overbevisning om, at børn trives bedst i trygge relationer, med respekt for børns udvikling og masser af plads.
”Alt stort begynder med småt” står der på lågen ind til Lillekildes legeplads. Uden for er der byggerod – København vokser også i Valby - men inden for er der skabt et lille bymiljø med gader, rum der huser de forskellige stuer og med rigelig plads til både store og små.
Og i Lillekilde er der plads. Marianne fortæller, hvordan hun har prioriteret at skabe plads til børnene i Lillekilde. Der skal være plads til at boltre sig, men også kroge til at hygge og være stille. Lillekilde er en skærmfri institution med fokus på nærvær og individuelle rammer. Selvom institutionen er stor, er den opdelt i små rum og miljøer, hvor børn kan finde ro og tryghed.
Jeg har altid gået meget op i kvadratmeter. Der står, at børn skal have 2,5 m2 hver i gennemsnit. Mine kvadratmeter er indvendigt 1640 m2 og udendørs er 2017 m2. Når jeg regner, udgør det over 15 m2 pr barn, fortæller Marianne.
Mad og søvn
Marianne, der er daglig leder og Mia, der er pædagogisk leder, tager imod midt i spisepausen. Der dufter af en lækker kyllingeret, og en flok glade børn sidder og nyder maden. Marianne fortæller, at søvn og mad spiller en stor rolle i det pædagogiske arbejde, og uddyber med at fortælle, at de har haft madordning hver dag i de 27 år, Lillekilde har eksisteret.
– Du skal have lov til at sove. Søvn er fundamentet for trivsel og læring. Og maden er også fællesskab, konstaterer Marianne.
Mellemgruppen – en vigtig fase
Lillekilde har både vuggestuer og børnehave, men de gør også en del ud af den mellemliggende fase, hvor børnene skal have tid til at tage de vigtige skridt, der gør dem klar til at rykke videre til børnehaven. Derfor har de oprettet mellemgruppen, som har deres egen stue ”Guldsmeden”.
Det store vuggestuebarn står med nogle store ting. De skal smide sutten og bleen, udfase luren, udvikle sproget, og de skal lære vigtige sociale kompetencer. Mange steder springer man lidt let over den fase – men vi giver dem den tid og støtte, de har brug for. Hvis man følger barnets udvikling, er det sjovere at blive stor, fortæller Mia.
Overgange i det hele taget er et centralt pædagogisk fokus hos Lillekilde. Børnene skifter ikke bare afdeling efter alder, men når de er klar.
Relationer i det lokale
Lillekilde er tæt forbundet med sit lokalområde – både gennem samarbejder og gennem forældrene. Mia og Marianne fortæller om deres engagerede forældre og om aftaler med lokale virksomheder, der hjælper dem både med at levere overskudsmaterialer og med at løse opgaver.
Forældreopbakningen er også en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Alt, vi laver, bæres af relationer – til børnene og til forældrene, udtrykker Mia.
Bestyrelsen spiller også en vigtig rolle for Lillekilde, og her lægger Marianne stor vægt på, at der er forældre med forskellige baggrund og kompetencer:
Vi vil helst have mangfoldighed i bestyrelser. Vi skal have ideer og konkrete handlinger, fortæller Marianne.
Mia fortæller om to af de særlige højdepunkter i løbet af året. Det ene er Lillekildes fernisering i børnehøjde, og den anden er den smukke gradueringsfest, hvor de kommende skolebørn får hue og blå bog med billeder fra hele deres tid i institutionen.
Økonomisk virkelighed under pres
Men det kræver også økonomisk råderum at opretholde kvalitet. Og det er ikke let, fortæller Mia og Marianne samstemmende.
– Vi betaler 2,5 mio. kr. om året i husleje, og pædagogernes lønninger stiger – og det er helt fair. Men hvis driftstilskuddet ikke følger med, bliver det svært. Vi vil bare gerne have det samme beløb, som det koster at drive en kommunal institution, siger Mia og Marianne fortsætter:
– Det burde stå sort på hvidt i loven, at private institutioner skal have samme driftstilskud som de kommunale, siger Marianne.
Lillekilde er noget, man vender tilbage til Når Marianne og Mia kigger fremad, håber de, der fortsat er plads til, at forældre kan vælge den institution, der passer bedst til deres barn.
– Vi er glade for friheden, og vi følger med tiden. Jeg anser ikke private institutioner som konkurrenter, men som kolleger. Mange har en særlig profil – musik, kunst, natur. Forældre vælger det, der matcher deres værdier.
Og mange er glade for at være en del af Lillekilde. Der er venteliste på pladser til institutionen. Flere medarbejdere har været der i mange år, og Institutionen har medarbejdere, der selv har været børn i Lillekilde, og flere praktikanter kommer tilbage som ansatte.
– Jeg vågner stadig op hver morgen og glæder mig til at komme på arbejde. Det er det vigtigste, siger Marianne.
Af Christine Holm Donatzky
PORTRÆT
Vuggestuen Bamsehuset
I marts 2022 bragte
Børns Hverdag et portræt af Vuggestuen Bamsehuset, der ligger på en lille villavej i byen Brovst i Jammerbugt Kommune. Huset har været vuggestue i snart 33 år.
Siden Børns Hverdag sidst talte med Ulla Christensen, der er leder af Bamsehuset, er vuggestuen gået fra at være drevet som personligt ejet til at være et anpartsselskab, et Aps. Ulla Christensen fortæller, at hun har et ønske om, at Vuggestuen Bamsehuset fortsat kan fungere som den lille lokale vuggestue i byen – også den dag, hun vælger at gå på pension. Lige nu er hun den eneste i anpartsselskabet. Der er ansat en pædagogisk leder, som tager den pædagogiske ledelse.
Jeg drømmer om, at Bamsehuset skal fortsætte. Derfor har jeg lavet vuggestuen om til et aps fra den 1. januar 2024 for at fremtidssikre institutionen, hvis nogen ønsker at drive den videre. Det kan være svært at låne penge til at købe et hus, fortæller Ulla.
Ulla Christensen er således ikke længere personligt økonomisk ansvarlig. Nu hedder daginstitutionen Vuggestuen Bamsehuset Aps. og har fået nyt CVR nummer.
Så skal jeg bare være mormoren, der kommer og giver kiks, griner Ulla, og fortæller, at det også er for gradvist at kunne give lidt slip på ansvaret, at hun har taget skridtet med at overgå til et anpartsselskab. Det er mere end et fuldtidsarbejde at drive en privat vuggestue.
Naturligvis normeringer
For Ulla Christensen er det vigtigt, at normeringen er i orden. Både fordi det er det, der gør, at forældrene vælger dem til, og det er også for de ansattes skyld. Der skal også være et godt arbejdsmiljø, understreger hun.
Vi skal være ansigter nok, men det handler også om, at vi skal være dygtige. Hun fortæller, at det er lidt anderledes, fordi de er private: Fordi vi har en konkurrencedel. Vi giver os nok lidt ekstra. Derfor er det også mentalt hårdt. Hvis ikke du gør dit arbejdet ordentligt, får du færre børn.
Den lille institution i byen
Da hun startede i 1993, var der fire puljeordninger i byen, men nu er Bamsehuset den sidste private i byen. Nu er der kun vuggestuen Bamsehuset, fem dagplejere, en integreret institution og en børnehave i selve byen. Der er stadig to integrerede privatejede privatinstitutioner i nærområdet 4-6 km væk. Den ene er blevet selvejende privat, og den anden stadig privatejet, med nye ejere. Ulla Christensen er den sidste tilbage, fra da de startede i 1990’erne. Det skyldes dels, at der er nedgang i børnetallet, og dels at kommunen har oprettet flere institutioner.
Vuggestuen Bamsehuset Aps. tager den samme pris som Jammerbugt Kommune. Ude i dette område kan jeg ikke tage mere end den kommunale, fortæller Ulla. Prisen er 3730 kr. med mad og bleer om måneden fordelt på 12 måneders betaling.
Fremtiden for de private daginstitutioner
Ulla Christensen lægger ikke skjul på, at det kan være en udfordrende hverdag at få økonomien til at hænge sammen.
Jeg håber, at det lykkes for DLO at få hul igennem politisk. Det er ikke fair, at vuggestuerne skal sammenlignes med dagplejen, udtrykker Ulla.
Derudover håber Ulla Christensen, at det kan være mere gennemsigtigt, hvordan kommunen beregner driftstilskud. I Bamsehusets budget skal der også være økonomi til snerydning, en tilstoppet kloak osv. Men hvor det ligger i kommunens budget, det er vanskeligt at få oplyst fra Jammerbugt Kommune.
Hvis Ulla Christensen fik samme driftstilskud som de kommunale vuggestuer, ville hun med normeringen på 20 børn have råd til at ansatte en pædagog 9-10 timer pr. uge. Det er noget, der kan mærkes i hverdagen.
Og forhåbentlig blæser de politiske vinde i en gunstig retning, så den lille vuggestue kan fortsætte mange år frem. Det er mit håb og min drøm, at det også kan fortsætte uden mig, afslutter Ulla.
Af Ida Sønderby
ERNA PRISEN
DLO-medlemsinstitution modtager årets Erna-pris
Erna-prisen 2025 overrakt til Danmarks ældste, stadigt fungerende byggelegeplads.
Rødovre Byggelegeplads vinder Ernaprisen I april tildelte Dansk Pædagogisk Historisk Forening årets Erna-pris til ”Ideen om byggelegepladsen”. Prisen gik konkret til Rødovre Byggelegeplads – en mangeårig medlemsinstitution i DLO, som er Danmarks ældste, stadigt fungerende byggelegeplads.
Historisk tilbageblik Rødovre Byggelegeplads indgår som den ældste, fortsat aktive byggelegeplads i en unik, dansk tradition, som har rødder tilbage til 1940’erne. I en tid hvor mange dagog fritidstilbud presses ind i standardiserede og kontrollerede rammer, hylder Erna-prisen i 2025 en institution, hvor børns egen eksperimenteren, leg og ansvar fortsat er i centrum.
En unik dansk tradition Grundtanken bag byggelegepladserne var en planlægning af bymiljøer, hvor børn fik mulighed for at udforske, bygge, eksperimentere og skabe med de forhåndenværende materialer. Den første danske byggelegeplads, Skrammellegepladsen i Emdrup, åbnede i 1943. Modellen spredte sig langsomt, men op gennem 1970’erne 80’erne voksede antallet af byggelegepladser. Her kunne børn under frie rammer passe dyr, bygge hytter, snitte, bage snobrød, samarbejde, skændes og finde løsninger. Alt sammen uden fast mødepligt og kontrol – men med stærke fællesskaber og engagerede voksne, som børnene valgte til.
Et frirum for børns leg og læring i mere end 60 år Rødovre Byggelegeplads åbnede i 1964, og i dag – over 60 år senere – danner den stadig rammen for byggelegepladsernes grundlæggende kerneværdier om fælles-
Liz fra Rødovre Byggelegeplads modtager Erna-statuetten fra Carsten Frederiksen fra Dansk Pædagogisk Historisk Forenings Erna-udvalg
ERNA-PRISEN
Erna-prisen er opkaldt efter Danmarks første uddannede børnehavepædagog, Erna Juel-Hansen, og den uddeles årligt til en person eller institution, som har ydet en særlig indsats i forhold til Dansk Pædagogisk Historisk Forenings mål og arbejde, eller som har placeret sig i dansk pædagogisk historie.
skab, frihed og ansvar. Børnene får i tråd med den pædagogiske tradition kendskab til de fire elementer – jord, ild, vand og luft. De passer dyr, bygger, leger og lærer uden kontrol. Der er desuden kommet en række nye aktiviteter og traditioner til med tiden, som går hånd i hånd med det oprindelige værdisæt. De fleste byggelegepladser er i dag nedlagt eller lagt ind under mere kontrollerede SFO-strukturer. Netop derfor har Dansk Pædagogisk Historisk Forening valgt at tildele årets Erna-pris til Rødovre Byggelegeplads, som fortsat holder fast i den danske tradition om byggelegepladser, hvor børn kan eksperimentere og udvikle sig på egen hånd med trygge voksne bag sig.
DLO ønsker stort tillykke
Rødovre Byggelegeplads har været medlem af DLO siden 1992, og vi er glade for at kunne sige tillykke med Ernaprisen 2025. Prisen er en velfortjent anerkendelse af en institution, der i mere end 60 år har holdt fast i en pædagogisk tradition, hvor børn får lov til at vokse i frihed, ansvar og fællesskab.
To af de unge byggemedlemmer holder tale om deres liv på byggeren.
ERNA PRISEN
Liz og Pelle, ledere af Rødovre Byggelegeplads, holder takketaler.
Af
FRA VORES SAMARBEJDSPARTNERE
Daginstitutionernes Hverdag 2025
FOA's undersøgelse Daginstitutionernes Hverdag 2025 viser, at både ledere og medarbejdere peger på behovet for flere ansatte, så de kan dele børnene op i mindre grupper.
Mindre børnegrupper vil set fra FOA's synspunkt også gøre daginstitutionerne mindre sårbare ved sygefravær og give dem mulighed for at sende medarbejdere på uddannelse, uden at kvaliteten lider. Men mens lederne peger på, at mere viden om pædagogik og faglig ledelse vil øge kvaliteten i daginstitutionerne, så peger medarbejderne i højere grad på bedre samarbejde og trivsel i personalegruppen. Hvilket i høj grad afslører et behov for mere og bedre personaleledelse.
I FOA synes vi, at rapporten peger på, at der er mange samtaler, der skal i gang i daginstitutionerne om, hvad der skal til for at løfte kvaliteten. Og så er der blandt lederne også en meget større tro på, at det pædagogiske arbejde i daginstitutionen gør en forskel for børn i udsatte positioner på lang sigt. Det er også en vigtig samtale, der forhåbentligt kan styrke arbejdet med netop den børnegruppe.
FOA’s undersøgelse Daginstitutionernes Hverdag 2025 er en fortsættelse af tilsvarende undersøgelse, som FOA har foretaget siden 2010. Omdrejningspunktet for undersøgelserne er altid personalets og ledernes oplevelse af deres muligheder for at skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for børnene.
Personalet kan ikke yde tilstrækkelig omsorg
Jo færre børn pr. voksen, jo bedre mulighed for at yde omsorg.
Hver undersøgelse af daginstitutionernes hverdag har haft en fast kerne, hvor der især har været fokus på personalets oplevelse af, om de kan yde den nødvendige omsorg for børnene. Svaret på den del har siden 2010 været nedslående og uforandret. 6 ud af 10 medarbejdere oplever ikke, at de dagligt eller flere gange om ugen kan yde den nødvendige omsorg for børnene, som fast er besvaret ud fra en række situationer, hvor omsorgen ikke rækker. Det gælder både, når det fx handler om at trøste børn, støtte børn der har brug støtte i en konflikt og børn der har brug for hjælp til at komme med i legen. Det er især de stille/usynlige børn, de ikke får hjulpet, og børn der gerne ville fortælle noget, som medarbejderne ikke får lyttet til. Det er mest de udadreagerende børn, de får hjulpet.
Skemalagt alenetid
Antallet af børn pr. voksen i børnegrupperne på en almindelig onsdag gør en forskel på medarbejdernes oplevelse af at kunne yde tilstrækkelig omsorg. Jo færre børn pr. voksen, jo bedre mulighed for at yde omsorg.
Børnegruppernes størrelse gør ingen forskel på medarbejdernes svar i hverken vuggestue eller børnehave. Det gør skemalagt alenetid med en børnegruppe derimod. Og hver femte medarbejder oplever, at der dagligt er skemalagt alenetid, hvor en medarbejder er alene med en større børnegruppe (mere end 5 i vuggestuen og mere end 10 i børnehaven).
Interne forhold der har betydning for børns trivsel I år har vi ønsket at spørge mere ind til interne forhold i daginstitutionerne, som vil kunne gøre en forskel for børns trivsel. Fordi undersøgelserne altid peger på beho-
Kim Henriksen, sektorformand i Pædagogisk Sektor i FOA.
vet for mindre børnegrupper, og dermed flere ansatte, som er svært at forstå for de politikere, der har bevilget penge til minimumsnormeringer og sociale normeringer. Det gængse svar på behovet for flere ansatte er, at der jo er daginstitutioner, der med samme normering har meget forskellig kvalitet. Og det er jo helt rigtigt, og nu også belyst i hele to kvalitetsundersøgelser for dagtilbud 0-2 år og 3-5 år. Men det skyldes jo, at der er mange andre forhold, der spiller ind på kvaliteten, fx personaleledelse, faglig ledelse, sygefravær, personaleomsætning, personalets uddannelse m.m.
Små børnegrupper
De fleste ledere og medarbejdere er meget enige om, at nok personale til at kunne dele børnegrupperne op i små grupper, vil gøre den største forskel på børns trivsel. Medarbejderne vurderer dog i højere grad end lederne, at det vil gøre en forskel. De er også meget enige om, at mere faglig sparring i høj grad vil kunne styrke børnenes trivsel.
Forhold der skaber mistrivsel hos børn
Ledere og medarbejdere er meget uenige om, hvilke forhold der i høj grad skaber mistrivsel hos børn. Flest ledere peger på forældrenes pressede hverdag, mens flest medarbejdere peger på for få voksne i daginstitutionen. Mens ledere og medarbejdere er ret enige om, at pressede forældre har betydning, så er de meget uenige om, at for få voksne i daginstitutionen i høj grad skaber mistrivsel for børnene.
Lederne er langt fra enige med medarbejderne i, at for stor personaleudskiftning i daginstitutionen, lav trivsel i personalegruppen, de fysiske rammer og sygefravær blandt det pædagogiske personale, er forhold der i høj grad skaber mistrivsel for børnene.
Forskellig kvalitet på to stuer i samme institution Godt halvdelen af både medarbejdere og ledere oplever, at der er forskelle i den faglige kvalitet på tværs af børnegrupper og stuer i deres daginstitution. Både ledere FRA VORES SAMARBEJDSPARTNERE
FRA VORES SAMARBEJDSPARTNERE
DAGINSTITUTIONERNES HVERDAG 2025
og medarbejdere er enige om, at mere viden om pædagogik og børns udvikling er nødvendig for at højne kvaliteten på stuer med lavere kvalitet.
Ledere og medarbejdere er ikke enige om, hvad der i særlig grad vil kunne løfte kvaliteten på stuer med lavere kvalitet.
GENNEMFØRT
Effekten af pædagogisk arbejde
Lederne peger særligt på behovet for mere faglig viden om pædagogik i personalegruppen. Derefter på mere faglig ledelse på stuen/i børnegruppen fra det uddannede personales side og på mere faglig ledelse fra lederens egen side. Medarbejdere peger særligt på mindre udskiftning i personalegruppen som det, der vil kunne gøre en langt større forskel end mere faglig viden om pædagogik i personalegruppen, faglig ledelse fra deres leder eller mere faglig ledelse på stuen fra det uddannede personale. Medarbejderne peger også på, at bedre samarbejde og bedre trivsel i personalegruppen vil kunne gøre en større forskel end mere faglig ledelse fra deres leder eller faglig ledelse på stuen af uddannet personale. De er meget uenige om, om bedre trivsel i personalegruppen og om tværgående personale mellem stuerne særligt vil løfte kvaliteten. Medarbejderne vurderer, at begge dele vil kunne gøre en større forskel end lederne. De er mest uenige, når det gælder betydningen af udskiftning af personale i børnegrupperne. Personalet vurderer, at mindre udskiftning i høj grad vil kunne gøre en forskel. Det er lederne langt fra enige i.
Lederne og medarbejderne er meget uenige, når det gælder effekten at en lang række forhold på børns trivsel. Lederne tror i mindre grad end medarbejderne på effekten af: flere støttetimer til enkeltbørn, flere støttetimer til hele daginstitutionen, mindre sygefravær og mindre personaleudskiftning.
FOA fortsætter med at undersøge daginstitutionernes hverdag.
Du kan læse mere om FOA’s løbende undersøgelser:
Ledere og medarbejdere er langt mere enige, når det gælder de forhold, der vil øge daginstitutionens evne til at bryde negativ social arv, end når det gælder forhold der vil øge børns trivsel. De er faktisk meget enige i, at særligt mere faglig sparring og mindre børnegrupper og derefter supervision vil øge daginstitutionens evne til at bryde negativ social arv.
De er ikke helt enige om, at færre børn i daginstitutionen vil gøre en stor forskel. Halvdelen af medarbejderne peger på det forhold, mod kun en tredjedel af lederne. Lederne vurderer også i højere grad end medarbejderne, at bedre mulighed for faglig ledelse vil gøre en forskel.
Hermed indkaldes til Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO's Landsmøde 2025
Den 18. november 2024 kl. 13.00-16.30
i Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense
PROGRAM
Kl. 12.30 Frokost og networking
Kl. 13.00 Oplæg og diskussion om DLO's vigtigste politiske kampe nu og fremover
Kl. 14.20 Pause og networking
Kl. 14.30 Landsmøde Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning ved landsforpersonen (til orientering)
3. Godkendelse af DLO's overordnede økonomi
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af landsforperson for de kommende to år
6. Valg af revisor
7. Eventuelt
Kl. 16.30 Tak for i dag
DLO UDDELER SMÅ TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL
DLO’s medlemmer har mulighed for at søge om et tilskud på 5000 kr. til noget ekstraordinært, som kommer socialt udsatte børn til gode.
DLO uddeler midlerne indsamlet af Børnesagens Fællesråd. Midlerne indsamles i kirker landet over ved juletid. Derfor anvendes midlerne primært til formål, hvor udsatte børn har behov for lidt ekstra hjælp. Men formålet må også gerne tilgodese alle børn i institutionen. Udgifter, der kan betragtes som ordinære driftsudgifter, vil ikke komme i betragtning.
Send en kortfattet ansøgning pr. mail til dlo@dlo.dk inden den 31. juli 2025 eller inden den 31. december 2025.
DLO
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
Nye lokaler
DLO’s sekretariat er flyttet til nye, mere centralt beliggende lokaler, der ligger tættere på Christiansborg.
Den nye adresse er Vesterbrogade 127, 1620 København V.
FRA MASKINRUMMET
Opslag om kommunikationspraktikant
Sekretariatet er på udkig efter en kommunikationspraktikant, der kan hjælpe med både sociale medier, presse og hjemmeside. Hvis du kender en, der er i gang med en kommunikationsuddannelse på et universitet, må du meget gerne prikke til vedkommende.
Studentermedhjælpere
Helena Bjorvatn og Hanna Lundbo er startet som studentermedhjælpere i DLO’s sekretariat. De studerer begge cand. scient. pol. på Københavns Universitet.
DLO
Daginstitutionernes Lands-Organisation
Organisationer der er medlem af DLO: Følgende paraplyorganisationer udgør "organisationsudvalget" i DLO. Tre repræsentanter fra organisationerne er en aktiv del af bestyrelsen.
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig www.dssv.dk
Danske Daginstitutioner, www.ldd.dk
Dansk Friskoleforening www.friskoler.dk
(i Aabenraa)
Tlf. 71 99 83 12 www.fd-db.dk
Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab www.asylselskabet.dk
Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud www.rudolfsteinerdagtilbud.dk
Foreningen af Kristne Friskoler
www.titibo.dk
Børneringen, www.borneringen.dk
KFUM Sociale Arbejde i Danmark www.kfumsoc.dk
Danmarks Private Skoler https://privateskoler.dk
Interesseorganisation
Fremmer de bedste vilkår for børn
Forbedre daginstitutionernes vilkår
Varetager medlemsinstitutioner nes interesser i enhver henseende.
Konsulenthjælp
Fortolkning
Problemløsning
Forhandling
Kurser og e-kurser
Forlagsvirksomhed
Håndbøger
Webinarer
Mødestatistikker, kartotekskort m.m.
Medarbejdere:
Generalsekretær: Tanja Krabbe
Konsulent: Thinne Nielsen
Kommunikationsrådgiver: Christine
Holm-Donatzky
Studentermedhjælpere: Hanna Lundbo, Ida Sønderby og Helena Sell Bjorvatn
Varesalg: Stibo Complete
Bogholderi: Landsorganisationen LDD
Freelancekonsulenter: Dorthe Andresen, Frederik Blichfeldt, Nanna Nyhuus og Stine Lindborg.
Formandskab: Landsformand Eva Djurhuus
Børns Hverdag udgives af:
Daginstitutionernes
LandsOrganisation
Vesterbrogade 127, 1620 København V. Tlf. 7027 5520
E-mail: dlo@dlo.dk Hjemmeside: www.dlo.dk
Ansvarshavende redaktør: Landsformand Eva Djurhuus
Redaktør: Tanja Krabbe
Øvrige redaktion: Christine Holm Donatzky
Grafisk produktion: Jørn Thomsen Elbo A/S
Abonnement:
Børns Hverdag udkommer 2 gange i 2025. Årsabonnement koster kr. 725 inkl. moms
Enkeltpersoner kan blive medlem af DLO til kr. 500 om året. Medlemskabet er inklusive abonnement på Børns Hverdag.
Daginstitutioner kan tegne abonnement til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Det koster kr. 1.565 inkl. moms.
En daginstitution, som er medlem af DLO, modtager som led i medlemskabet Børns Hverdag til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Udover medfølgende abonnementet på Børns Hverdag har medlemsinstitutioner adgang til rådgivning, kurser, medlemsrabatter mv. samt støtter og har indflydelse på DLO's politiske arbejde.
ORGANISATIONER
DLOs regioner
DLOs politiske (frivillige) organisation er opdelt i 5 regioner.
Kontaktpersonerne er: Hovedstadsregionen
Allan Bäck
Tlf. 40 52 97 95
Maill: alb-sjg@mail.dk
Region Sjælland
Charlotte Westergaard Jensen chweje@hotmail.com
Region SydDanmark
Eva Djurhuus Tlf: 27 52 51 44
Mail: eva@dlo.dk
Region Midtjylland Rasmus Hebsgaard rasmus@onskelandet.dk
Region Nordjylland
Trine Bloch Andersen Tlf. 98 13 22 05
Mail: tblo-fb@aalborg.dk
Artikler i Børns Hverdag afspejler ikke nødvendigvis DLO's holdning.
Billeder: Hvor intet andet er angivet, er billeder og illustrationer fra Colourbox.
Tilmeldt
ISSN 0908-1682
Kommende numre 2025
Børns Hverdag udkommer 2 gange i 2025. Næste gang er i slutningen af november.
Børns Hverdag i 2025 udkommer i trykt udgave og bringer de bedste artikler fra året.
Kristne Friskoler Foreningen af
DLO’s Privatkonference 2025
Fokus på efterårets
kommunalvalg
Der er kommunalvalg i november 2025, og det vil årets medlemskonference bære præg af. Dertil sætter vi fokus på aktuelle temaer, der rør sig for de private institutioners mere nære praksis og drift, herunder rekruttering og medarbejderudvikling som en fastholdelsesfaktor, samt styrker og udfordringer i det medarbejdende (ejer-) lederskab.
Konferencen sætter ramme om et vidensfælleskab, hvor udveksling af viden og erfaring sker ved både medlemmers videndeling og oplægsholdere. Konferencen er samtidig en fin lejlighed til at byde sig selv på et afbræk i enestående smukke naturomgivelser og et ophold i fysiske rammer, der behager øje og krop og med forplejning af høj kvalitet. Alt sammen giver plads til både at optage ny viden, skabe nye relationer og tid til egen fordybelse.
Deltagere kan vælge mellem
• 1 ½ dagskonference inklusive overnatning; fredag den 19. september kl. 10.00 - lørdag den 20. september kl. 13.00
• Dagskonference inklusive middag; fredag den 19. september kl. 10.00 –ca. 20.00
• Dagskonference uden middag; fredag den 19. september kl. 10.00 – 16.30
Der er mulighed for ankomst og morgenmad fra kl. 8.00.
Dato; 19. og 20. september 2025. Tilmeldingsfrist fredag den 15. august 2025.
Årets konferenceprogram byder dig på:
Dag 1: 10.00 – 16.30
• DLO’s beretning og perspektiver på nyt og aktuelt i samtid og politik
• Rekruttering og medarbejderudvikling
• Frokost
• Fokuseret programdel målrettet og opdelt efter ejerform hhv. privatejet og selvejende privat; begge grupper får en ’politisk salon’ og ’oplæg om ”Det medarbejdende (ejer-) lederskab”.
• Aftendel: Middag, networking, fællesskab og sociale relationer
Dag 2: 9.00 – 13.00
• Morgenmad
• DLO’s kampagneråd, politisk kommunikation og metoder i et valgår
• ”Jeg har taget en politiker med, og vi skal tale om … .”
• Afrunding og tak for i år
• Frokost to go
Sted; HUSET i Middelfart, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart https://huset-middelfart.dk/huset-middelfart/ Målgruppe; Ledere, souschefer, ejere og tilsvarende selvejende og privatejede aktører på det private daginstitutionsområde samt organisationer.
Medlemspris 1 ½ konferencedag 19. og 20. september inklusive morgenmad ved ankomst, frokost, 2 retters middag, overnatning, morgenmad på afrejsedagen og frokost ”to-go” 2.970,-(ikke- medlem 3.470,-) Tilmeld dig inden 1. juli og få kr. 200,- i earlybird rabat.
Medlemspris dagsprogram 19. september inklusive morgenmad ved ankomst, frokost, 2 retters middag, kr. 1.970,- (ikke-medlem 2.470,-) Tilmeld dig inden den 1. juli og få kr. 100,- i earlybird rabat.
Medlemspris dagsprogram 19. september inklusive morgenmad ved ankomst og frokost kr.1.120,- (ikke-medlem 1.620,-)
Bemærk:
Tilmelding er bindende.
Forplejning inkluderer: 19. september
• Frugt
• Isvand
• Kaffe/te ad libitum
• Morgenbrød v/ankomst
• Frokost inkl. 1 sodavand pr. person
• Frugt
• Isvand
• Kaffe/te ad libitum
• Dagens kage
• Dagens menu - 2 retter
20. september
• Morgenbuffet
• Frugt
• Isvand
• Kaffe/te ad libitum
• Frokost To Go pose med 1 sandwich, ½ kildevand samt 1 stk. frugt
Særlige hensyn til forplejning (ex. allergier, vegetar mv.) skal oplyses til DLO senest ved tilmeldingsfristen 15. august.
Overnatning er som udgangspunkt i enkeltværelse, men kan konverteres til dobbeltværelse ved besked til DLO ved tilmelding.
