Børns Hverdag
MØD POLITIKERNE
Interview med SF’s børneordfører
Theresa Berg Andersen
INDBLIK TIL INSPIRATION
Erfaringer fra landsbyordning på Sjælland
DLO MENER Sagaen om minimumsnormeringer
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
Frisættelse af børnepasningsområdet vil gavne børn, forældre og arbejdsmarked
Børneområdet skal frisættes. Det fortalte Venstres formand Troels Lund Poulsen om på regeringens pressemøde, der indledte efterårets politiske sæson.
På pressemødet fortalte regeringen også, at samfundet i højere grad skal indrettes, så det bliver nemmere af være børnefamilie. I DLO støtter vi ambitionen. Der er så meget at vinde ved frisættelse på børneområdet, og der er så meget at tage fat i.
I DLO organiserer vi langt størstedelen af landets selvejende og private dagtilbud, som netop er kendetegnet ved, at ildsjæle og lokale kræfter er med til at løfte en vigtig velfærdsopgave, som har høj grad af forældreinvolvering, og som er afhængig af forældrenes tilvalg. Derfor er erfaringerne herfra vigtige, når regeringen vil lytte til nutidens børnefamilier.
Derfor peger DLO på en række helt konkrete områder, hvor frisættelsen kan begynde:
1. Værn om den pædagogiske faglighed – sæt grænser for bureaukratisk topstyring
Forvaltningens behov for at måle den pædagogiske kvalitet er legitim, men omfanget af måling og konceptstyring i kommunale og selvejende er vokset for vildt.
2. Læg flere beslutninger ud lokalt i den enkelte daginstitution og styrk forældrebestyrelsernes inddragelse. Frisættelse kan også ske ved, at øget grad af forældreinddragelse bruges i ledelsen, sådan som det kendes fra de selvejende og private daginstitutioner.
3. Giv ordentlige økonomiske rammer for det pædagogiske arbejde. En forbedring af pædagoguddannelsen er ikke nok. Daginstitutionerne skal også være tillokkende som arbejdspladser. Derfor er det godt, at der i Finansloven er mere råderum til kommunalt velfærd. Men en del af pengene skal øremærkes børnene.
4. Gør tilsynet uvildigt. Når der sker en frisættelse i form af mindre topstyring, skal der være et styrket tilsyn med udgangspunkt i børneperspektivet og pædagogisk kvalitet. Men det skal være et tilsyn, som er sat fri for administrative interesser, og som kan stille alle typer daginstitutioner lige - uanset ejerform. Derfor skal tilsynet være uafhængigt, enten som på friskoleområdet, eller statsligt.
5. Giv forældrene frit valg. Hvis man mener det alvorligt med frisættelse af børneområdet, er man nødt til at give de selvejende og private daginstitutioner samme økonomiske tilskud pr. barn som kommunale institutioner. Derfor har DLO foreslået, at en arbejdsgruppe skal se på alle dele af driftsøkonomien, så civile kræfter også fremover har mulighed for at bidrage til kernevelfærden.
INSPIRATION TIL MERE VIDEN
Blandt flere steder at søge viden og redskaber anbefaler vi JanusCentret, hvor der både findes redskaber til vurdering af normal eller bekymrende adfærd i form af Bekymringsbarometeret, men også publikationer og mulighed for kontakt til videnspersoner.
· https://www.januscentret. dk/bekymringsbarometer/
· https://www.januscentret. dk/tilbud/undervisningforedrag/
· Lille video og informationsmateriale
https://www.sbst.dk/ nyheder/2023/boern-ogunge-med-seksueltbekymrende-adfaerd
Oversigt i plakatform; https://www. centerformentalisering.dk/ wp-content/ uploads/2023/05/Plakatseksuel-adfaerd.pdf
· BUPL https://bupl.dk/ boern-unge/find-artikler/ boerns-sexualitetaccepter-uskyldige-lege og https://bupl.dk/boernunge/find-artikler/boernsseksualitet-fortielse-erfjenden
KONSULENTNYT
Her skriver DLO's konsulenter om deres arbejde. Vi modtager meget gerne konkrete spørgsmål eller forslag til emner i disse spalter.
Bestyrelsens rolle, når børns adfærd er bekymrende
Hos DLO’s rådgivning modtager vi ind i mellem henvendelser fra bestyrelser, der har brug for råd og sparring til at forholde sig til håndteringen af børns indbyrdes adfærd. Spørgsmålet er ofte, om den adfærd, der giver uro og bekymring i institutionen, er grænseoverskridende og bekymrende adfærd eller om adfærden er helt normal.
Det kan være ganske svært for både professionelle og forældre at kende forskel på, om situationer mellem børn er almindelig eksperimenteren med fysiske kræfter, magt og seksualitet, eller om der er tale om bekymrende og alvorlige hændelser. Der er også ofte stor forskel på, hvordan sådanne situationer håndteres af fagprofessionelle og forældre - både forældre til børn, som kan have været involveret i konkrete sammenhænge, og forældre til de øvrige børn.
Bestyrelsens rolle over for de ansatte
Når bestyrelsen involveres, er det fordi bekymringerne rækker ud over det, som ellers skal håndteres af de ansatte. Først og fremmest skal bestyrelsen interessere sig for, om de ansatte har håndteret en konkret situation hensigtsmæssigt og efter aftalt procedure.
Dernæst kan bestyrelsen interessere sig for, om situationen har givet anledning til uro og bekymring, der med fordel kan tilgås på mere generelt plan. Både forældre og børn skal være trygge ved dagligdagen i institutionen, og det kan kræve flere indsatser.
Under alle omstændigheder kan børns indbyrdes adfærd give anledning til spørgsmål og bekymring, og i mange tilfælde handler uroen om manglende viden.
Pædagogisk fokus og delt viden
I institutionens hverdag kan det være hensigtsmæssigt, at der sættes et pædagogisk fokus på tematikken, og fx kan det pædagogiske personale som en del de daglige aktiviteter sikre, at der tales med børnene om adfærden, ligesom der findes en række bøger og materialer, der kan hjælpe med at sætte et lærende fokus på både voldsom adfærd og seksualitet. Det kan samtidig være anledning til, at både de ansatte og forældrekredsen får mere viden og flere redskaber til både selv at få flere vinkler på forståelsen af en tematik, og samtidig bedre afsæt for at forstå og understøtte børnenes processer. Det kan være i kraft af et fælles møde med oplæg fra konsulent eller anden vidensperson, hvor spørgsmål kan besvares, bekymringer kan be- eller afkræftes, og fælles viden kan skabe grundlag for tryg håndtering.
OVERENSKOMSTFORHANDLINGER
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
Ændrer trepartsforhandlingerne på, at alle børn i kommunen skal have lige tilskud?
Ovenstående spørgsmål er ret dumt. Trepartsforhandlingerne i starten af året handlede om et lønløft til offentligt ansatte. Fordelingen af offentlige midler til børn i daginstitutionerne er reguleret i dagtilbudsbudsloven efter et grundprincip om ligelig fordeling mellem børnene. For eksempel skal børn i private daginstitutioner have et tilskud beregnet på baggrund af de gennemsnitlige driftsudgifter pr. barn i de kommunale dagtilbud.
Med andre ord oplevede kommunerne en stigning i bruttodriftsudgifterne i 2024
Men hvad så når trepartsforhandlingerne i starten af året gav det pædagogiske personale i de offentlige dagtilbud et lønløft og dermed hævede bruttodriftsudgiften i de offentlige dagtilbud? Ovenikøbet fulgte overenskomstforhandlinger, som også gav en markant - og uden diskussion tiltrængt -lønudvikling i de offentlige dagtilbud. Overenskomstforhandlingerne var ventet, også i den kommunale budgetlægning. Men kommunerne kunne ikke helt have forventet den hurtige udmøntning af overenskomstresultatet, altså at lønløftet blev aftalt til udbetaling så hurtigt i 2024. Resultatet af trepartsforhandlingerne kunne med sikkerhed heller ikke indgå i den kommunale budgetlægning i efteråret 2023.
Med andre ord oplevede kommunerne en stigning i bruttodriftsudgifterne i 2024, som der ikke var taget højde for i budgetterne. I og med at dagtilbudsloven giver mulighed for at genberegne tilskuddet til de private institutioner for at sikre et retvisende tilskud, var det derfor åbenlyst, at kommunerne skulle se på, hvor meget tilskuddet til de private institutioner skulle reguleres – naturligvis med tilbagevirkende kraft for de måneder, hvor de øgede lønudgifter havde påvirket de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter. Det gjorde man da også i blandt andet København og Århus kommuner samt en lang række øvrige kommuner, så snart man kendte de tal, man skulle regne på.
Mange kommuner har ikke genberegnet Imidlertid har DLO modtaget oplysninger om flere kommuner, der ikke mener, at trepartsforhandlingerne betyder, at man skal genberegne tilskud. Forklaringerne er kreative. Blandt andet lyder en argumentation, at trepartsforhandlingerne ikke omfatter de private daginstitutioner. Det behøver forhandlingerne naturligvis ikke at gøre – det skal blot påvirke de gennemsnitlige driftsudgifter pr. barn, hvilket de har
OVERENSKOMSTFORHANDLINGER
gjort. Nogle kommuner har argumenteret med, at man ikke kan nå at varsle en stigning af forældrebetaling for de kommunale institutioner – regler, der slet ikke er relevante for spørgsmålet.
DLO har hele foråret været i tæt kontakt med Christiansborg og ministerierne om spørgsmålet, og har nu indledt en dialog med blandt andet BUPL om at minde kommunerne om en genberegning. Alle børn i kommunen må opleve den samme stigning i det økonomiske fundament i deres hverdagsrammer. Og selvfølgelig skal der også være finansiering til en helt berettiget lønregulering også til det pædagogiske personale i de private daginstitutioner.
Genberegning af tilskud
Kommuner, som har meldt ud, at de genberegner tilskud til private:
Kommune
Aabenraa
Solrød
Skive
Nyborg
Ringkøbing-Skjern
Allerød
København
Frederiksberg
Vejle
Haderslev
Skanderborg
Randers
Vejle
Horsens
Herning
Fredensborg
Kommuner, som har meldt ud, at de ikke genberegner:
Kommune
Mariagerfjord
Gladsaxe
Frederikssund
Greve
Frederikshavn
Egedal
Hvidovre
Aalborg
Morsø
Kommuner, som endnu ikke har oplyst om eventuelle genberegninger, eller som ikke har besluttet noget på området:
Kommune
Ikast-Brande
Vejen
Thisted
Odsherred
Hjørring
Stevns
Kalundborg
Tønder
Vordingborg
Odder
Faxe
Viborg
Jammerbugt
Kolding
Køge
Helsingør
Norddjurs
Gribskov
Esbjerg
Varde
INTERVIEW MED POLITIKERNE
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
Børns Hverdag har talt med Theresa Berg Andersen, der er børneordfører for SF, om hvorfor hun er engageret i børns trivsel og i politikken på daginstitutionsområdet.
Interviewet med Theresa Berg Andersen er en del af en række præsentationer er politikere, der beskæftiger sig med dagtilbudsområdet.
INTERVIEW MED
Theresa Berg Andersen
Hvad er baggrunden for dit engagement i børns trivslen og i daginstitutionspolitik?
Først af alt er det vigtigt at sige, at jeg er er uddannet pædagog, og jeg er STOLT af det.
Jeg har arbejdet i daginstitution i 19 år, hvoraf jeg i 15 år har været dagtilbudsleder, så området ligger mit hjerte nært.
Jeg har altid elsket at arbejde med børn, og finder det berigende!
Det er så fedt at se, hvordan børn lærer noget nyt hver dag – måske lærer de at binde deres sko eller finde ud af, at mudder faktisk kan være rigtig sjovt at lege med!
Mit engagement i børns trivsel og daginstitutionspolitik bunder i en stærk tro på, at alle børn har ret til en god start i livet.
I SF ved vi, at de første år af et barns liv er altafgørende for deres videre udvikling og trivsel. Det er her fundamentet bliver lagt – ikke kun for deres fremtidige uddannelse, men også for deres sociale og følelsesmæssige kompetencer.
Derfor er det vigtigt, at vores daginstitutioner har de bedst mulige rammer for at give børn en tryg, lærerig og udviklende hverdag.
Jeg er engageret, fordi jeg tror på, at vi kan skabe de rammer gennem politisk handling.
FOTO:
MARIE
HALD
INTERVIEW MED POLITIKERNE
Hvorfor står du politisk, hvor du gør?
Jeg står i SF, fordi jeg tror på, at vi er bedst, når vi passer på hinanden – lidt ligesom når man deler sin madpakke, fordi ens ven har glemt sin derhjemme.
I politik er det lidt det samme – vi skal sørge for, at alle børn har det godt og får den hjælp, de har brug for.
SF handler om fællesskab, og jeg synes, det er vildt vigtigt, at børn oplever det helt fra starten. Når vi hjælper hinanden, bliver vi alle sammen stærkere, gladere og klogere!
Vores børn skal have de bedste forudsætninger – uanset hvor de kommer fra, eller hvad deres forældre tjener.
Jeg står også politisk i SF, fordi jeg tror på fællesskabet og på, at vi alle har et ansvar for hinanden. Børn er vores fælles fremtid, og det er vores pligt som samfund at sikre, at de vokser op i trygge og udviklende rammer.
I SF kæmper vi for en stærk velfærdsstat, hvor vi investerer i daginstitutioner, skoler og sundhed for at skabe lige muligheder for alle.
Vores børn skal have de bedste forudsætninger – uanset hvor de kommer fra, eller hvad deres forældre tjener. Det er en del af den solidaritet, jeg står for, og som er kernen i mine værdier.
Hvad er dine tre vigtigste mærkesager på børneområdet? Flere voksne i daginstitutionerne
– Vi skal sørge for, at der er nok voksne til at lege, lytte og hjælpe, når børnenes fantasi løber løbsk – eller når de har brug for et kram.
Vi skal sikre, at der er nok pædagoger og medhjælpere til at give hvert enkelt barn den opmærksomhed og omsorg, de har brug for. Det kræver gode normeringer, så vi kan skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene, men også så der er tid til familien. Børn er størstedelen af deres vågne timer i institutioner, og det kræver, at pædagogerne er der for hele familien, men først og fremmest for barnet.
Tidlig indsats, er en nyttig indsats
BAGGRUND
Theresa Berg Andersen er 44 år gammel og er uddannet pædagog.
Hun har været ansat som dagtilbudsleder i Vesthimmerlands Kommune gennem 15 år.
Hun har en diplom- og en masteruddannelse i offentlig ledelse ved Aarhus Universitet.
Hun er valgt i Nordjylland i Himmerlandskredsen, og har været medlem af Folketinget siden 2022.
Theresa er udpeget som gruppenæstformand, børneordfører, kirkeordfører og forperson for indenrigsudvalget.
Hvis et barn har det svært, skal vi være der med det samme. Ligesom når man falder og slår sig på legepladsen – så har man brug for, at nogen kommer og puster.
Vi skal sørge for, at børn med særlige behov får den hjælp, de har brug for, uden at de eller deres forældre skal vente alt for længe.
Det er afgørende, at vi griber ind tidligt, hvis et barn har det svært. Derfor skal vi have styrket den tværfaglige indsats og sikre, at børn med særlige behov får hjælp i tide.
Ingen børn skal falde igennem systemet. Det kan ikke nytte, at den nødvendige hjælp er langt væk, når der er et behov herfor.
Bedre arbejdsforhold for dem der arbejder med vores børn Det pædagogiske personale gør et fantastisk stykke arbejde, men vi skal huske at passe godt på dem også.
De skal have tid til både at forberede sig og slappe af – og selvfølgelig mulighed for at lære nye ting, så de hele tiden bliver endnu bedre til at hjælpe børnene. Vi skal tage hånd om de ansattes arbejdsmiljø. De gør et uvurderligt arbejde for vores børn, og derfor skal vi sikre, at de har ordentlige rammer til at udføre deres arbejde. Det handler om arbejdsvilkår, efteruddannelse og tid til forberedelse.
Hvad mener du er vigtigst for at forbedre daginstitutionernes rammevilkår de kommende år?
Det vigtigste er at sikre de elementer, som jeg nævner ovenover. Vi kan ikke forvente, at pædagoger kan levere en høj kvalitet og samtidig tage sig af mange børn ad gangen. Derudover er det vigtigt at øge investeringerne i de fysiske rammer – mange daginstitutioner har brug for modernisering og bedre faciliteter, så der er gode og inspirerende læringsmiljøer for børnene.
Endelig er det afgørende, at vi styrker den pædagogiske faglighed ved at sikre, at alle pædagoger har adgang til relevant efteruddannelse og supervision.
INTERVIEW MED POLITIKERNE
Bliv ved med at tale om, hvor vigtige daginstitutionerne er.
Hvad kan daginstitutionerne og deres organisationer gøre over for kommunerne og på Christiansborg for at forbedre de mindste børns trivsel?
Her er et godt tip fra én, der både har været pædagog og nu er på Christiansborg: Bliv ved med at tale om, hvor vigtige daginstitutionerne er!
Det er vigtigt at forklare politikerne, at vi har brug for nok og faglærte voksne, flere ressourcer og bedre forhold for både børn og pædagoger.
Og nogle gange er det godt at invitere politikerne ud at se, hvordan hverdagen ser ud i en daginstitution – måske får de endda lov til at bygge med LEGO eller lege med i dukkekrogen!
Så kan de se, hvor meget der skal til for at sikre, at alle børn har en sjov, tryg og lærerig dag.
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
DLO MENER
Minimumsnormeringer – når djævelen ligger i teknikken
Private institutioner venter fortsat på at få at vide, hvordan kravet om minimumsnormeringer skal forstås i deres institution. Men faren er, at kravet bliver formuleret, så det i realiteten bliver langt skrappere for de private end for andre daginstitutioner. Og selvom private institutioner er kendt for netop gode normeringer, er skrivebordsøvelsen et stort problem. Vi forklarer paradokset her.
Fra i år skal kommunale og selvejende daginstitutioner leve op til et lovkrav om minimumsnormeringer. Fra den 1. januar 2025 skal også private daginstitutioner leve op til kravet. Når institutionerne i privat drift først skal leve op til kravet et år senere end de øvrige institutioner, skyldes det problemer med at overføre målemetoden for de øvrige institutioner til de private. Ikke på grund af forhold i de private institutioner som sådan, men fordi kravet til de kommunale og selvejende er skruet sådan sammen, at man ikke bare kan overføre det til den enkelte private institution.
Det skulle være så enkelt
Det lyder umiddelbart mærkeligt, at måling af normeringer skulle være så kompliceret, og det behøvede det måske heller ikke at være. Men djævelen ligger som vanligt i detaljen, eller i dette tilfælde i den komplicerede tekniske måde, man har skruet kravet sammen for de kommunale og selvejende. Lad os træde et skrid tilbage, og forstå hvad kravet egentlig handler om:
Umiddelbart har forældre og fagfolk en berettiget forventning om, at minimumsnormeringer handler om, hvor meget pædagogisk personale der skal være til stede hos en børnegruppe af en vis størrelse. De fleste har forstået, at der skal være 1 voksen til 3 vuggestuebørn, eller 1 voksen til 6 børnehavebørn. Men da kravet skulle omsættes til en målemetode i kommunerne, fik man omformuleret kravet til, at der er tale om en budgetmæssig prioritering af personale.
Med andre ord man har opstillet en række regneregler for, hvilket personale der tæller hvor meget. Herefter skal man ud fra data i det kommunale databaser beregne, om der brutto er afsat løn til personale, der efter forskellige omregningstabeller giver et gennemsnitligt resultat på 1:3 og 1:6. Fordi pædagogisk personale har masser af opgaver relateret til praktik, planlægning, dokumentation, forældresamarbejde og meget andet, er der altså sjældent i nærheden af 1 til 3 eller 1 til 6 ude på stuerne.
Skrappere krav til private Men når kravet overføres til private institutioner, vil en direkte overførsel af målemetoderne betyde, at kravet til de private daginstitutioner i realiteten er langt skrappere end for de øvrige institutioner. Med andre ord skal private daginstitutioner for at levere noget, der lyder som det samme krav, i virkeligheden have flere voksne, end der skal være i en kommunal institution til den samme størrelse børnegruppe. Et skrappere krav ville mange steder ikke være et problem, hvis kravet handlede om antallet af personale ude på stuerne. Men det gør det som nævnt ikke.
Bruttolønsum
Minimumsnormeringskravet handler altså i realiteten kort sagt om bruttolønssum i forhold til indskrevne børn. Og her kommer private institutioner i den absurde situation, at selvom de fleste har reelt bedre normeringer end øvrige institutioner i kommunen, og selvom forældrene netop vælger dem til, fordi de leverer stor grad af nærvær og omsorg, så kan institutionerne ikke nå i mål på selve den målemetode, der er valgt.
En ulige målemetode
De underliggende årsager er mange. Først og fremmest skal der flere lønmidler til at sikre personaletimer nok for en børnegruppe, hvis den målte enhed er mindre. Der er simpelthen brug for en større buffer, hvis man skal måle forholdstallet 1:3 og 1:6 på en lille institution, end på gennemsnittet af en hel kommune. Det har DLO foreslået, at man tager højde for i målemetoden, men indtil videre er der ikke kommet løfter om at indtænke dette. Det er faktisk helt vildt, at kravet i realiteten ellers bliver strengere for de private institutioner, end politikerne oprindeligt havde lovet hinanden.
Medvirkende årsag er også, at børnene i de private daginstitutioner ikke får samme offentlige midler med sig som alle andre daginstitutionsbørn. Det gør de blandt andet ikke, fordi deres tilskud beregnes blandt andet på baggrund af de billigere dagplejepladser. Dels fratrækkes nogle steder ret store beløb til særlige indsatser for børn med særlige behov.
Endelig har kommunerne fået lov til at rykke vuggestuebørnene tidligere op i børnehave end den alder, de skal have, før deres normering skal gå fra 3 børn om en voksen til 6 børn om 1 voksen. Det betyder, at de store vuggestuebørn i mange kommuner rykkes op i børnehaven Det er dog ikke et problem i den målemetode, man har valgt til de kommunale institutioner, for her ser man på den samlede lønsum og ikke situationen for det enkelte barn. Men når tilskuddet til det samme barn skal be-
regnes, hvis barnet rykker over i en privat institution, vil tilskuddet være lavere, fordi gennemsnitsudgiften for aldersgruppen dermed bliver lavere. Sagt med andre ord skal den private - ofte mindre institution - altså levere vuggestuenormering, men får tilskud til den halvt så dyre børnehavenormering.
Fra excelark til realiteter
Igen skal man huske, at børnene i de private institutioner ofte reelt får bedre normeringer ude i det levede hverdagsliv på stuen, fordi de private institutioner typisk har færre administrative opgaver. Så de private institutioners manglende mulighed for at leve op til noget, der lyder som samme krav som de kommunale, handler altså ikke om kvalitet i børnehøjde, men om selve målemetodens systematik i et excel ark. Derfor er det endnu mere absurd, at en direkte overførelse af målemetoden uden at kompensere for de ændrede driftsforhold vil betyde, at mange private daginstitutioner kan risikere at miste deres godkendelse og forældrene dermed mister netop den institution, de specifikt har valgt for at sikre ordentlige normeringer til deres børn.
Vedholdende politisk arbejde Sagaen om normeringskravet overført til de private institutioner er altså indholdsmæssig kompliceret, men også forløbet har været langvarigt og udmattende. Sidste efterår forårsagede DLO, at det først formulerede krav blev taget af bordet og en lovændring udskød kravet. Herefter deltog DLO og andre aktører i en arbejdsgruppe i ministeriet, men uden at det lykkedes at få drejet kravet over på noget, der stillede børnene i forskellige institutionstyper lige og tog alvorligt, at forskellige størrelser skal måles forskelligt for at sætte samme barre. Sideløbende havde vi hyppige og intense dialoger med mange politikere. I sensommeren havde DLO en ny dialog med ministeriet, som afklarede behovet for fornyet indsats. DLO foreslog flere ændringer til bekendtgørelsen og intensiverede igen det politiske arbejde.
Kan politik virkelig være så kafkask? Det kan det åbenbart, DLO har dog sat sig for at kaste alle kræfter ind i at hindre, at forkert målesystematik ødelægger driften af gode daginstitutioner, der netop er kendt for at prioritere gode normeringer, god kvalitet og godt forældresamarbejde.
DLO repræsenterer størstedelen af landets private daginstitutioner, vi har særdeles gode kontakter på Christiansborg, har involveret flere alliancepartnere og andre organisationer, og har en super god dialog med ministeriet. Alligevel har mere end et års arbejde fortsat ikke givet sikkerhed for, at vi får et krav, der kan stille børn og institutioner fair. Vi har øjne på kalenderen og er uhyggeligt bevidste om, at tiden er ved at løb ud, inden et krav skal gælde fra 2025. Det eneste, der er sikkert, er, at DLO arbejder alt, hvad vi kan og for vores medlemmer.
STØT DLOs arbejde!
DLO arbejder politisk for at skabe bedre forhold for private og selvejende daginstitutioner i Danmark. Arbejdet har stor betydning for de rammevilkår, institutionerne har mulighed for at tilbyde i børnenes hverdagstimer.
Forældre, der vil støtte det politiske arbejde, kan tegne støttemedlemsskab i DLO for kr. 500 om året.
Se nærmere på dlo.dk for muligheden:
Indmeld person - Daginstitutionernes Lands-Organisation
LANDSBYORDNINGEN
Af
Sine Penthin Grumløse og Lene S. K. Schmidt docenter,
Professionshøjskolen Absalon, Center for Pædagogik
Landsbyordningen
– et politisk og lokalt forsøg på at styrke børnelivet i landdistrikterne
Landsbyordningen er et politisk tiltag, der er sat i verden for at styrke de mindre lokalsamfund i Danmark. Professionshøjskolen Absalon følger en landsbyordning i Mørkøv og beskriver her, hvordan det fungerer.
Med en landsbyordning er det muligt at samle et kommunalt dagtilbud, skole og eventuel skolefritidsordning (SFO) under én fælles ledelse og bestyrelse. Initiativet blev lanceret omkring årtusindeskiftet som en reaktion på den affolkning, der på daværende tidspunkt havde ramt flere af de danske landdistrikter. Da der samtidig pågik centralisering af børns institutioner, kan landsbyordningen ligeledes ses som et politisk greb til at sikre mindre skoler og dagtilbuds overlevelse.
Sammen om sammenhænge
Den fælles ledelse i landsbyordningen vælges efter valg af skolebestyrelse, og den skal rumme repræsentanter for forældre og medarbejdere i både skole og dagtilbud, samt for skolens elever ligesom beslutninger, der alene har betydning for dagtilbud eller skolen, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der repræsenterer dagtilbud eller skole (Bekendtgørelsen LBK nr. 989 af 27/08/2024, § 24a). Landsbyordningen er således i dens ideal og konstruktion potentielt set en arena for demokrati og indflydelse på hvilket børneliv, der kan leves lokalt, og hvor dagtilbud samt skole er søgt ligestillet i beslutningsret og betragtes som sammenhængende med også det omkringliggende samfund.
Børnelivet lokalt
Selvom mange landdistrikter i dag oplever, at der flytter børnefamilier til, er landsbyordningen fortsat aktuel. Det er en mulighed for at arbejde med, at der er børneinstitutioner tæt på familierne og trygge vilkår for børnelivet lokalt. Vi følger i et forskningsprojekt en nyetableret landsbyordning i en mindre stationsby på Sjælland, Mørkøv. Her er man optaget af, at det skal være muligt at vokse op i et stærkt lokalsamfund og som barn have sin daglige gang i en lokal daginstitution og senere på en lokal skole – begge med solid tilknytning til lokalsamfundet i øvrigt. Den nyetablerede landsbyordning engagerer konkret det lokale børnehus, skolen og skolefritidsordningen, og rækker ud i lokalsamfundet ved at have et nært samarbejde med de lokale foreninger og øvrige institutioner. Eksempelvis står frivillige fra det lokale foreningsliv og forældre for en temadag med skolebørnene en gang om året. Her bliver der i den lokale sportshal og udendørs leget og spillet dagen igennem. Mens børnehuset har deltaget i et forløb om gamle lege og bevægelse sammen på det lokale ældrecenter.
Lokalsamfund – små steder, store spørgsmål I arbejdet med at forstå, hvilken betydning en landsbyordning kan have for børn og familier i mindre lokalområder, trækker vi på den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen (1998) og hans fokus på, hvordan mindre samfund ofte udfordres af, at verden omkring os bliver mindre. Vi flytter oftere, og mange har en hverdag, hvor det at transportere sig selv eller sine børn ikke er unormalt. Det er et vilkår i mange børnefamilier. Hylland Eriksen peger på, at i en verden præget af hurtig for-
"Børnehuset i Mørkøv. Skolen ligger kun 200 meter derfra.
LANDSBYORDNINGEN
Børnehuset og Skolens leder, Mikkel Bervild og Mette Vadsager.
VIL DU VIDE MERE
· Center for Landdistriktsforskning (2016). Skolelukninger på landet Syddansk Universitet
· Eriksen, T. H. (1998). Små steder store spørgsmål: En indføring i socialantropologi
Hans Reitzels Forlag
· LBK nr. 989 af 27/08/2024. Bekendtgørelse af lov om folkeskoleloven. Journalnummer: Børne- og Undervisningsministeriet. Børne og Undervisningsmin., j.nr. 24/20522
· Teknologisk Institut (2008). Skoler i landdistrikterne. Kommunaludvalget (2. samling) KOU alm. delBilag 62 Offentligt
andring og globalisering, er det afgørende at bevare en stærk lokal identitet og tilknytning til ens lokalsamfund. Sagt med andre ord har vi som mennesker behov for at høre til de steder, hvor vi lever vores hverdagsliv, også selvom vi tænker os som borgere i en global verden. Selv små steder kan omfatte store spørgsmål.
Eriksen understreger ”det lokales primat,” og peger dermed på vigtigheden af at forstå og handle ud fra lokale forhold. Landsbyordningen kan ses som en praktisk udfoldelse af denne tanke, der søger at styrke de nære institutioner for børn, samle børnelivet og støtte op om bevaringen af stærke lokalsamfund, der hviler i de tætte relationer, der trækkes mellem daginstitution og skole og udi samfundet i øvrigt.
Vi ved, at lokale daginstitutioner og skoler i landdistrikterne spiller en central rolle som samlingspunkter, der rækker udover børnelivet. Flere undersøgelser konkluderer, at skolelukninger kan svække det lokale sammenhold og ændre befolkningssammensætningen negativt – børnefamilierne flytter simpelthen væk og andre flytter ikke til (Teknologisk Institut, 2008; Center for Landdistriktsforskning, 2016). Det, der umiddelbart kunne betragtes som et organisatorisk forhold mellem daginstitution og skole, er altså meget mere. Nuvel, der trækkes nye pædagogiske og organisatoriske forbindelser for og mellem institutionerne, men det sker i samspil med lokalsamfundet og på måder, der rækker langt videre. I tråd med Hylland Eriksens betragtninger om, hvordan lokalsamfund kan styrkes, ser vi, at man i landsbyordningen arbejder med en pædagogik, der starter ved netop de fælles samtaler om samfundets betydning i og for det lokale børneliv. At styrke ”det gode liv” for børnene bliver således også set som at styrke ”livet på landet”.
Af Houda Abdelamir Idris, Lektor ved Professionshøjskolen Absalon
FRA VORES SAMARBEJDSPARTNERE
Fra landsbyordning til børnefællesskaber
Børne- og skolefællesskabet Eskilstrup indgår i forskningsprojektet ”Landsbyordningen; om børnelivet på landet”. Børns Hverdag bringer her et indblik i, hvad der er med til at skabe den gode trivsel blandt børn og unge i børnefællesskabet.
Børnelivet på landet er ofte præget af lange afstande mellem aktiviteter og børnenes bopæl. Hvor ofte har disse børn tid og mulighed for at deltage i fællesskaberne ud fra dag- og skoletilbud? En landsbyordning kan være med til at udvide børnenes deltagelsesmuligheder også i fællesskaber udenfor daginstitutionens og skolens åbningstiderne. Dette kræver dog et aktivt og engageret lokalsamfund, som i samarbejde med de lokale skole- og dagtilbud skaber og dyrker fællesskaberne.
Denne artikel udgør et bidrag til forskningsprojektet ‘Landsbyordningen; Om børnelivet på landet’, der indgår i forskningsmiljøet ‘Pædagogisk arbejde med familier, børn og udsathed’ ved Center for Pædagogik, Absalon. I forbindelse med forskningsprojektet har jeg foretaget en række kvalitative interviews i Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab, som blev etableret i 2016. I Børne- og Skolefællesskabet i Eskilstrup og i mange andre lokalsamfund er de gået fra at omtale sådanne institutionsstrukturer som landsbyordninger til børnefællesskaber. Nærværende artikel tager udgangspunkt i de interviews, jeg lavede tidligere på året.
Positiv mindset er vejen til udvikling
En landsbyordning bestående af flere institutioner muliggør allokation af ressourcer og personale, og sikrer fortsat drift i perioder, hvor afskedigelser kunne synes at være den eneste mulighed. Landsbyordninger bliver ofte etableret på baggrund af besparelser og risici for nedlukninger af eksisterende skoler og dagtilbud. Frygten for disse nedlukninger påvirker såvel personalet som forældrene i de pågældende institutioner. Uvisheden om et fast arbejde også i fremtiden, og forældrenes ønsker om, at deres børn skal være indskrevet i netop disse institutioner, styrker dog deres vilje til at lægge arbejde og engagement i etablering og udvikling af en alternativ institutionsstruktur som et børne- og skolefællesskab. Denne struktur giver ledelse, medarbejdere og forældre mulighed for at skabe en rød tråd gennem barnets opvækst.
En vigtig pointe er opmærksomheden på etablering og vedligeholdelse af det gode, konstruktive samarbejde, som kræver investering i tid og arbejdskraft fra såvel landsbyordningens som forældrenes og lokalsamfundets side.
Eskilstrup Børne- og Skolefællesskabet understreger vigtigheden af et positivt mindset og evnen til at fokusere på muligheder frem for begrænsninger, når der skal etableres landsbyordninger på baggrund af sammenlægninger af eksisterende institutioner. Derudover påpeges vigtigheden af en dyb forståelse af lovgrundlaget og viden om, hvordan dette kan tolkes for at etablere og udvikle de bedst mulige børnefællesskaber for børn og unge.
Houda Abdelamir Idris
Fælles systemer og arbejdstilgange
Både skolen og dagtilbuddene i Eskilstrups Børne- og Skolefællesskab arbejder med de samme kommunikations- og journaliseringssystemer, hvilket medvirker til at sikre en tryg overgang for børn og forældre samt en sikker og nem viderebringelse af eventuelle indstillinger og udfordringer, som måtte følge barnet. Dette gør det nemmere for personalet at tilbyde institutionens børn og unge den nødvendige hjælp og sikre redskaber til fortsat faglig og personlig udvikling.
Personalet i Eskilstrup oplever, at der er kommet mere tydelig og grundig overlevering af børn fra dagtilbud til skole siden etablering af børne- og skolefællesskabet i 2016, hvor informationen bliver videregivet til personalet i indskolingen.
Gode og trygge overgange
Personalet arbejder bevidst med overgangen mellem børnehave og skole, hvor børnehavebørnene besøger skolen en gang om ugen i et halvt år før skolestart. Under disse besøg danner børnene et godt kendskab til personalet, de fysiske rammer og de ældre elever. Dette er med til at give børnene og forældrene en tryg overgang fra dagtilbud til skole, og samarbejdet opleves af pædagoger og lærere som ganske værdifuldt. Denne form for dialogbaseret overlevering er ligeledes blevet videreført til overgangen mellem skolens forskellige klassetrin, hvor erfaringerne fra overgangen mellem børnehave og skole er blevet taget i brug i overgange mellem indskoling og mellemtrin og senere mellem mellemtrin og udskoling.
Samarbejde på tværs af institutioner
Selve fundamentet i en landsbyordning er samarbejdet på tværs af institutionsformer og derfor også ofte et samarbejde på tværs af matrikler. Dette giver børn og unge bedre kendskab til hinanden, tryghed i de fysiske omgivelser og ikke mindst kendskab til den samlede personalegruppe. Dette oplever personalet styrker børnefællesskaberne, idet børnene lærer at tage hensyn til hinanden og være sammen med hinanden på en god måde også på tværs af alder.
FRA VORES SAMARBEJDSPARTNERE
DEN GODE TRIVSEL
blandt børn og unge i landsbyordninger skabes blandt andet gennem
· En god og tryg overgang fra dagtilbud til skole, og på tværs af forskellige klassetrin i skolen.
· Fælles arrangementer på tværs af matrikler og alder.
· Anvendelse af forskellige arealer på tværs af matrikler giver et godt kendskab til personale, andre elever og de fysiske rammer.
· Konstruktivt samarbejde med det omkringliggende lokalsamfund.
FORSKNINGSMILJØET ’PÆDAGOGISK ARBEJDE MED FAMILIER, BØRN OG UDSATHED’
skaber med forskningsprojektet ’ Landsbyordningen – om børneliv på landet’ viden om landsbyordningens etablering blandt andet i den sjællandske stationsby Mørkøv og frembringer viden om de organisatoriske muligheder, ændringer og evt. udfordringer for de involverede parter. I forskningsprojektet er der en interesse i også at undersøge andre lokale samarbejder, hvilket blandt andet har bragt Houda Abdelamir Idris til en sydsjællandsk landsbyordning.
Artiklerne fortæller om nogle af de lokale erfaringer med at skabe nære børneliv på landet.
Børnefællesskaber spirer gennem samarbejde
Der er en stor tradition for, at landsbyordninger hænger sammen med det omkringliggende lokalsamfund og måske en større vilje til det set i forhold til de traditionelle skole- og dagtilbud. I Eskilstrup oplever man, at børnefællesskaber spirer i samarbejdet mellem institutionen, den fælles forældrebestyrelse og lokalsamfundet. Børne- og Skolefællesskabet i Eskilstrup beretter om deres gode erfaringer med samarbejde med den fælles forældrebestyrelse og det omgivende lokalsamfund, hvilket har været med til at styrke fællesskaber og institutionernes identitet i området.
Fælles arrangementer
Fællesskaberne styrkes af fælles arrangementer som fælles morgenmad, motionsløb og sommerfester, hvor børn og unge er sammen på tværs af klassetrin og lokationer. Lokalsamfundets virksomheder og foreninger byder ligeledes ind til diverse arrangementer, hvilket styrker relationen til lokalsamfundet. Der er stor vilje og engagement blandt de lokale erhvervsdrivende til at medvirke i arrangementer.
Et fælles børnesyn sikrer fælles tilgang på tværs af matrikler Samarbejdet mellem pædagogisk personale og lærerstaben samt samarbejdet mellem daginstitutionens og skolens personale og relationerne ud i lokalsamfundet beror på et fælles børnesyn. Dette betyder blandt andet, at børnene mødes ”ens”, men også at personalet på tværs af institutionerne betragter alle børn i landsbyordningen som ”deres børn”. Hvor meget det betyder for fællesskabet og for samarbejdet mellem institution og hjem, at alle børn omtales som ”vores børn” kan ikke underkendes. I Eskilstrup er man ikke i tvivl om, at det fælles børnesyn og de professionelles opmærksomhed på dette er med til at øge trivslen blandt børn og unge.
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
DLO uddeler små tilskud til sociale formål
DLO’s medlemmer har mulighed for at søge om et tilskud på 5000 kr. til noget ekstraordinært, som kommer socialt udsatte børn til gode.
DLO uddeler midlerne indsamlet af Børnesagens Fællesråd. Midlerne indsamles i kirker landet over ved juletid. Derfor anvendes midlerne primært til formål, hvor udsatte børn har behov for lidt ekstra hjælp. Men formålet må også gerne tilgodese alle børn i institutionen. Udgifter, der kan betragtes som ordinære driftsudgifter, vil ikke komme i betragtning.
Send en kortfattet ansøgning pr. mail til dlo@dlo.dk inden den 31. december 2024.
DLO landsmøde 2024
Husk at tilmelde dig Daginstitutionernes LandsOrganisation,
DLOs Landsmøde 2024
Det er den 15. november 2024 kl. 12.30-1630 i Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense
Ny studentermedhjælper
Ida Sønderby Madsen er startet som studentermedhjælper i DLO’s sekretariat. Hun studerer cand. scient. pol. på 3. år.
Daginstitutionernes Lands-Organisation
Organisationer der er medlem af DLO: Følgende paraplyorganisationer udgør "organisationsudvalget" i DLO. Tre repræsentanter fra organisationerne er en aktiv del af bestyrelsen.
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig www.dssv.dk
Danske Daginstitutioner, www.ldd.dk
Dansk Friskoleforening www.friskoler.dk (i Aabenraa) Tlf. 71 99 83 12 www.fd-db.dk
Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab www.asylselskabet.dk
Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud www.rudolfsteinerdagtilbud.dk
Foreningen af Kristne Friskoler
www.titibo.dk
Børneringen, www.borneringen.dk
KFUM Sociale Arbejde i Danmark www.kfumsoc.dk
Danmarks Private Skoler https://privateskoler.dk
Interesseorganisation
Fremmer de bedste vilkår for børn
Forbedre daginstitutionernes vilkår
Varetager medlemsinstitutioner nes interesser i enhver henseende.
Konsulenthjælp
Fortolkning
Problemløsning
Forhandling
Kurser og e-kurser
Forlagsvirksomhed
Håndbøger
Webinarer
Mødestatistikker, kartotekskort m.m.
Medarbejdere:
Sekretariatschef: Tanja Krabbe
Konsulent: Thinne Nielsen
Kommunikationsrådgiver: Christine Holm-Donatzky
Studentermedhjælper: Mathilde Kragh
Varesalg: Stibo Complete
Bogholderi: Landsorganisationen LDD
Freelancekonsulenter: Dorthe Andresen, Frederik Blichfeldt, Nanna Nyhuus og Sanni Maria P. Korsgaard
Formandskab: Landsformand Eva Djurhuus
Børns Hverdag udgives af:
Daginstitutionernes
Lands-Organisation
Høffdingsvej 34, 2500 Valby Tlf. 7027 5520
E-mail: dlo@dlo.dk
Hjemmeside: www.dlo.dk
Ansvarshavende redaktør: Landsformand Eva Djurhuus
Redaktør: Tanja Krabbe
Øvrige redaktion: Christine Holm Donatzky Thinne Nielsen Tjørnfelt, Stine Lindborg
Grafisk produktion: Jørn Thomsen Elbo A/S
Abonnement:
Børns Hverdag udkommer 5 gange i 2024. Årsabonnement koster kr. 725 inkl. moms
Enkeltpersoner kan blive medlem af DLO til kr. 500 om året. Medlemskabet er inklusive abonnement på Børns Hverdag.
Daginstitutioner kan tegne abonnement til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Det koster kr. 1.565 inkl. moms. En daginstitution, som er medlem af DLO, modtager som led i medlemskabet Børns Hverdag til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Udover medfølgende abonnementet på Børns Hverdag har medlemsinstitutioner adgang til rådgivning, kurser, medlemsrabatter mv. samt støtter og har indflydelse på DLOs politiske arbejde.
DLOs regioner
DLOs politiske (frivillige) organisation er opdelt i 5 regioner.
Kontaktpersonerne er: Hovedstadsregionen
Allan Bäck
Tlf. 40 52 97 95
Maill: alb-sjg@mail.dk
Region Sjælland
Charlotte Westergaard Jensen chweje@hotmail.com
Region Syd-Danmark
Eva Djurhuus
Tlf: 27 52 51 44
Mail: eva@dlo.dk
Region Midtjylland Rasmus Hebsgaard rasmus@onskelandet.dk
Region Nordjylland
Trine Bloch Andersen
Tlf. 98 13 22 05
Mail: tblo-fb@aalborg.dk
Artikler i Børns Hverdag afspejler ikke nødvendigvis DLO's holdning.
Billeder: Hvor intet andet er angivet, er billeder og illustrationer fra Colourbox.
Tilmeldt
ISSN 0908-1682
Børns Hverdag 2024 udkommer den sidste torsdag i maj, august,
Kristne Friskoler Foreningen af
DLOs digitale serie af bestyrelseskurser
Basiskurset 995 kr.
Tematisering 295 kr. pr. stk.
Ved samlet køb af basiskurset + alle tematiseringer gives 35 % rabat.
Som medlem af DLO kan bestyrelsen derfor få glæde af den samlede digitale kursusrække for kr. 1.605,50 + moms.
Der gives desuden 500 kr. i rabat ved efterfølgende bestilling af et bestyrelseskursus på egen institution inden for 12 måneder.
Vi udbyder følgende digitale moduler:
• Basiskursus for bestyrelsesmedlemmer
Basiskurset kommer omkring de grundlæggende elementer i forhold til ansvar og opgaver for bestyrelsens medlemmer, for kompetencefordeling mellem bestyrelse og leder samt om rammesætning og gode råd til samarbejdet.
• Bestyrelsen som arbejdsgiver
I denne temaudgivelse stiller vi skarpt på bestyrelsens ansvar som arbejdsgiver, på de fokusområder som bestyrelsen må have for øje for at løfte ansvaret og på den kompetencefordeling der består mellem bestyrelse og leder.
• Bestyrelsen som økonomisk ansvarlig
I denne temaudgivelse kommer vi mere i dybden med bestyrelsens rolle i forhold til det økonomiske ansvar og giver råd til hvordan institutionens økonomi kan sikres sund opmærksomhed i samspillet mellem bestyrelse og daglige ledelse.
• Bestyrelsen som pædagogisk ansvarlig Bestyrelsen i den selvejende institution er også overordnet ansvarlig overfor kommunalbestyrelsen, i forhold til den pædagogiske kvalitet. Denne temaudgivelse sætter fokus på hvordan de civile forældrekræfter i bestyrelsen, og de professionelle, med hver deres virkemidler og kompetencer, i samspil kan sikre nødvendigt fokus på den pædagogiske praksis og kvalitet.
• Børn og familier i udsatte positioner
Alle børn og familier kan opleve at blive eller være sårbare eller udsatte i kortere eller længere perioder. Læringsmiljøet i daginstitutioner skal understøtte og bidrage til udvikling og trivsel for alle børn uanset de aktuelle forudsætninger og deltagelseskompetencer. I den selvejende institution har bestyrelsen virkemidler der kan sætte fokus på og understøtte institutionens arbejde omring de som har særligt behov.
• Effektiv tilrettelæggelse af bestyrelsens arbejde
Bestyrelsens og lederens samarbejde er et afgørende fundament for driften af en selvejende daginstitution, og både de frivillige kræfter og lederens arbejdstid bør anvendes med respekt og på en måde der skaber størst mulig værdi for både det enkelte bestyrelsesmedlem og institutionen. I denne temaudgivelse sætter DLO fokus på og giver råd til planlægning, organisering og struktur, samt redskaber til at samle trådene.
dlo@dlo.dk.