DLO MENER

Besparelser har ramt pædagogikken

Flere ledere har kastet håndklædet i ringen og samtidig gjort det tydeligt, hvorfor de ikke længere vil varetage et lederjob i en daginstitution. De peger især på, at der er skåret så hårdt ind til benet med besparelser, at der ganske enkelt ikke er nok voksne til stede til at udøve et arbejde, de mener er pædagogisk forsvarligt. Mange kommunalpolitikere vedkender sig, at de gerne ville give flere penge til daginstitutionsområdet, men er bundet af bindinger på, hvor meget der må bruges på velfærdsområdet.

Papirnormeringer

Politikerne på Christiansborg bruger da også gerne aftalen om minimumsnormeringer til at sige, at daginstitutionerne faktisk har fået flere penge, og at det personalemæssigt står bedre til end før aftalen. Men sandheden er, at de minimumsnormeringer, som man vedtog som absolut minimum for tilstrækkelig pædagogisk kvalitet, ikke er de normeringer, der er aftalt ude på stuerne. I stedet er de berømte 1 voksen til 3 vuggestuebørn og 1 voksen til 6 børnehavebørn, hvad man kunne kalde ”papirnormeringer”. Det angiver, hvor meget der lønmæssigt samlet er afsat til personale. Men da en meget stor del af mange pædagogers tid går med administrative opgaver, dokumentation, forældrekontakt og meget andet, er børnenes virkelighed en helt anden normering. Og altså langt under, hvad man for få år siden blev enige om, hvad det absolut mindst mulige for at skabe ordentlig pædagogisk kvalitet.

Kvalitetsundersøgelse

En kvalitetsundersøgelse af danske vuggestuer har da også vist, at 38% af de undersøgte vuggestuer har utilstrækkelig pædagogisk kvalitet. Kun 13% af vuggestuerne har en god kvalitet, hvilket er den kvalitet, der skal til at løfte børn, som hjemme har det svært. Måske kan den ringe kvalitet hænge sammen med den omtalte brandslukning og være en del af årsagen til, at pædagoger ikke længere kan holde ud at være i daginstitutionerne? At man netop mangler rum og mulighed for at sparre med faglige kompetente kolleger og udøve en faglighed, man kan stå inde for? Der er der i hvert fald mange vidnesbyrd om på sociale medier.

Den omtalte undersøgelse angår alene kommunale vuggestuer, og vi ved derfor ikke, hvordan en undersøgelse af selvejende og private vuggestuer ville se ud. Men mon ikke der også i selvejende og private daginstitutioner også er stuer med fremragende, god og mindre god kvalitet. Men når vi her alligevel interesserer os særligt for de private og selvejende daginstitutioner, er det fordi vi i DLO gennem vores rådgivning har indgående viden om lederne og ansattes egen opfattelse af konsekvenserne af, og årsager til, rekrutteringsudfordringer.

Ansøgere ønsker plads til faglighed

De private og selvejende daginstitutioner oplever ligesom alle andre daginstitutioner, at der er få kvalificerede ansøgere at vælge mellem, når man skal ansætte nyt personale. Alligevel fortæller mange, at ansatte oplyser specifikt at have søgt mod deres institution af nogle helt bestemte årsager. Ofte vil en nyansat selvfølgelig netop fremhæve en ny arbejdsplads som særlig attraktiv og tale arbejdspladsen op. Alligevel er det interessant at fremhæve de kvaliteter, som ansøgere angiver, fordi de over en meget bred kam peger i samme retning hos de mange af vores medlemsinstitutioner, vi har spurgt om netop dette.

De ansatte peger især på følgende parametre for, hvor de søger hen:

1. Oplevet god normering. I de private daginstitutioner kan der trods lavere tilskud til lønkroner alligevel være en oplevet høj grad af tilstedeværelse på stuerne og dermed større rum for udøvelse af den pædagogiske faglighed. Det skyldes især en anden organisering i de private daginstitutioner end mange andre steder, som indebærer langt færre dokumentationsopgaver og andre administrative opgaver væk fra børnene.

2. Ejerskab til opgaven gennem medindflydelse på arbejdsprocesser, valg af koncepter og meget mere. I de selvejende og private daginstitutioner er der mindre grad af topstyring, og personalet oplever typisk en høj grad af medindflydelse på deres dagligdag, både hvad angår organisering, pædagogiske tilgange mv. Ledelsesteoretisk er medindflydelse åbenlyst en faktor for medarbejdertilfredshed.

3. Nærværende ledelse. I de selvejende og private daginstitutioner er der typisk ikke langt til den pædagogiske leder, man har brug for til at træffe en svær beslutning eller afgøre en vigtig prioritering. Ledelsen er ikke fraværende til administrative møder eller optaget af opgaver uddelegeret fra forvaltningen. Nærværende ledelse giver igen en oplevelse af fokus på faglighed.

Ovenstående kan virke som en fremhævelse af, at selvejende og private daginstitutioner er særligt gode daginstitutioner. Det har vi intet belæg for at sige. Men det er vigtige vidnesbyrd, fordi vi via vores rådgivning og medlemsforhold kan få de rå, ærlige vurderinger, som ikke er filtreret af øvre ledelseslag. Vi har valgt at dele dem her, fordi de kan give inspiration til, hvad der skal til for at tiltrække flere kvalificerede kandidater til pædagogfaget og til daginstitutionerne. Overalt i landet og i alle typer daginstitutioner er der hamrende dygtigt personale, som gør deres allerbedste for at skabe en god hverdag for deres børnegruppe. Vi skylder dem flere og dygtige kolleger at sparre med, og vi skylder dem ordentlige forhold at arbejde under. Ikke mindst skylder vi børnene mere kvalificeret voksenkontakt i hverdagen, når de har brug for det.

DELTAG I DEBATTEN

Af Christine Holm Donatzky