Svineproducenten - januar 2021

Page 24

Transport af grise

Har fornuften sejret? Af Per Bardrum

Der kom nye transportregler pr. 1. oktober 2020. Indtil videre ser det umiddelbart ud til at have hjulpet på de mange urimelige anmærkninger og anmeldelser. Vi må erkende, at et samlet folketing ønsker bedre styr på og kvalitet af grisetransporter. Det fremgår af nedenstående historik. Skærpet tilsyn med grisetransporter startede med en politisk aftale den 18. december 2018 mellem den daværende blå regering og Dansk Folkeparti. Det affødte skærpede tilsyn fra Fødevarestyrelsen i 2019 med metoder, som på mange måder gik langt over stregen for ordentlighed. Det foregik både før og efter regeringsskiftet i juni 2019. Under den nuværende regerings magtfuldkomne regeringsførelse var det umuligt for branchen at trænge igennem med sund fornuft, og ultimo 2019 sprang daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) en lovet evaluering

24

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

over og forlængede i stedet dette tilsyn til 2020. Det skete uden lovhjemmel og endda med egenbetaling. Derfor stævnede Landsforeningen ministeren – en sag, der fortsat er anlagt. Den 26. juni 2020 indgik et samlet folketing en ny transportaftale. Denne gang var der fokus på de virksomheder, som gentagne gange overtræder bestemmelserne. Gebyrerne må ikke overstige de direkte omkostninger. Det er en bedre aftale, som vi håber, vil slå igennem på den lange bane. Vi er dog bekymrede for gebyrerne, idet det er betænkeligt, at vi ikke kan få oplyst, hvordan det er regnet ud. Det er desværre ikke en ny problemstilling, idet det er noget, som vi også tidligere har anmeldt til myndighederne. Selvom vi har vundet sagen i både Danmark og EU, vil kammeradvokaten fortsat ikke respektere dommene og udlevere data. Vi vil holde et skarpt øje med myndighederne og kæmpe videre på vegne af Landsforeningens medlemmer. ●


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Svineproducenten - januar 2021 by Danske Svineproducenter - Issuu