45 minute read
Transport af grise: Har fornuften sejret?
Transport af grise
Har fornuften sejret?
Advertisement
Af Per Bardrum
Der kom nye transportregler pr. 1. oktober 2020. Indtil videre ser det umiddelbart ud til at have hjulpet på de mange urimelige anmærkninger og anmeldelser.
Vi må erkende, at et samlet folketing ønsker bedre styr på og kvalitet af grisetransporter. Det fremgår af nedenstående historik.
Skærpet tilsyn med grisetransporter startede med en politisk aftale den 18. december 2018 mellem den daværende blå regering og Dansk Folkeparti. Det affødte skærpede tilsyn fra Fødevarestyrelsen i 2019 med metoder, som på mange måder gik langt over stregen for ordentlighed. Det foregik både før og efter regeringsskiftet i juni 2019.
Under den nuværende regerings magtfuldkomne regeringsførelse var det umuligt for branchen at trænge igennem med sund fornuft, og ultimo 2019 sprang daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) en lovet evaluering over og forlængede i stedet dette tilsyn til 2020. Det skete uden lovhjemmel og endda med egenbetaling. Derfor stævnede Landsforeningen ministeren – en sag, der fortsat er anlagt.
Den 26. juni 2020 indgik et samlet folketing en ny transportaftale. Denne gang var der fokus på de virksomheder, som gentagne gange overtræder bestemmelserne. Gebyrerne må ikke overstige de direkte omkostninger. Det er en bedre aftale, som vi håber, vil slå igennem på den lange bane.
Vi er dog bekymrede for gebyrerne, idet det er betænkeligt, at vi ikke kan få oplyst, hvordan det er regnet ud. Det er desværre ikke en ny problemstilling, idet det er noget, som vi også tidligere har anmeldt til myndighederne.
Selvom vi har vundet sagen i både Danmark og EU, vil kammeradvokaten fortsat ikke respektere dommene og udlevere data.
Vi vil holde et skarpt øje med myndighederne og kæmpe videre på vegne af Landsforeningens medlemmer. ●
www.agrovision.com/dk
AgroVision Analytics Få mere ud af dine produktionsdata
Som aktiv griseproducent indsamler du en stadig stigende mængde data. Disse data kommer bl.a. fra dine daglige registreringer på din mobiltelefon, dit foderanlæg eller foderstationer, samt klimaanlæg og forskellige typer af vægte. Derudover kan det være at du også udveksler data med dit slagteri eller avlsselskab. Det store spørgsmål er, hvad kan du få ud af alle disse data?
For at give dig den bedst mulige udnyttelse af disse data, vil vi gerne introducere dig til vores MyAgroVision kundeportal, hvor du fi nder vores nye AgroVision Analytics rapporter. Med denne portal giver vi dig let adgang til letlæselige og inaktive rapporter, uanset hvor og hvornår du måtte have brug for dem. Den første rapport vi vil introducere dig til, hedder ‘ProduktionsMonitor’. ‘ProduktionsMonitor’ giver dig et komplet overblik over den daglige drift og giver dig som leder et bedre værktøj til at styre og justere dine arbejdsgange. Du kan nemt klikke dig arbejdsgange. Du kan nemt klikke dig gennem rapporten der indeholder gennem rapporten der indeholder løbninger, faringer, fravænninger, løbninger, faringer, fravænninger, tjekliste og smågrisedødelighed. tjekliste og smågrisedødelighed. Med AgroVision Analytics får du mere indsigt i din forretningsproces. Få mere information om Analytics og vores øvrige produkter til griseproduktion på www.agrovision.com/dk.
AgroVision Denmark: Torvegade 82 - 7160 Tørring Phone +45 (76) 90 22 22 - support-dk@agrovision.com
Test for virus kunne have reduceret risiko for smitte via sæd
Af Anne Wolfenberg
Kunne Hatting KS have gjort mere for at beskytte svineproducenterne mod smitte med PRRS i sensommeren 2019? Det er et spørgsmål, som er meget relevant for danske svineproducenter at få svar på.
Det klare svar er: Ja!
Det hænger sammen med, at overvågningssystemet (tilbage i sommeren 2019, red.) kunne have været bedre, end det var på det pågældende tidspunkt.
Havde man testet for virus, som man gør nu, så kunne man have reduceret risikoen for smitte med PRRS via sæd betydeligt.
Det fortalte Jens Erik Larsen, der er virusprofessor ved Københavns Universitet, i et webinar under Seges’ Viden på tværs, den 22. oktober 2020, da en af tilhørerne spurgte, om de to indlægsholdere Charlotte Sonne, Seges, og Jens Erik Larsen, ud fra deres faglige viden vil vurdere, at Hatting
Sådan lød det helt nøjagtigt
Under webinaret om PRRS den 22. oktober under Seges’
Viden på tværs lød det helt præcist:
Oplæst spørgsmål fra deltager: ”Vil I vurdere med jeres faglige viden, at Hatting
Horsens gjorde tilstrækkeligt for at beskytte deres modtagere mod smitte med PRRS-virus, eller kunne de have gjort noget anderledes for at mindske tabet?”
Chefforsker og dyrlæge Charlotte Sonne
Kristensen, Seges: ”Jeg tænker, de gjorde, hvad de kunne i den situation og under de omstændigheder, der var på det tidspunkt og med den viden, vi havde der.”
Professor i virologi Lars Erik Larsen, Københavns
Universitet: ”Jeg ved ikke, om der lige her tænkes specifikt på kommunikation og så videre. Men det er jo klart - hvis jeg lige Horsens gjorde tilstrækkeligt for at beskytte deres modtaPRRS: Katastrofen lå i posen - side 7-10
gere mod smitte med PRRS-virus eller kunne det have gjort noget anderledes for at mindske tabet. Medlemsblad for Danske SvineproducenterJens Erik Larsen forklarede, at det er klart, at jo oftere man tester, og at man tester for virus i stedet for antistoffer, jo mindre risiko er der for, at mange besætninger når at modtage sæd, inden man opdager smitten. - Hvis vi nu havde testet, som vi gør nu, så havde vi opdaget virus noget tidligere, sagde han og tilføjede, at det
har man jo lært af nu. ● skal være lidt kritisk -, at det overvågningssystem, der var på plads selvfølgelig kunne have været bedre. Og på den måde…. hvis vi nu havde testet, som vi gør nu, så havde vi opdaget virus noget tidligere. Men det var jo en risikovurdering og cost-benefit, der blev lavet på det tidspunkt. Men det er jo klart, at jo oftere man tester og jo også tester for virus i stedet for antistoffer, jo mindre risiko er der for, at mange besætninger når at modtage sæd, inden man opdager smitten. Men det har man jo så også lært af nu.”
Sekvensen kan ses og høres fra 49.55 minutter henne i webinaret om PRRS på https://svineproduktion.dk/vptstream ●
Forventninger og prognoser for 2021: God efterspørgsel til gennemsnitlige priser
Af Markus Fiebelkorn
Alt i alt forventer vi, at der igen er god efter efterspørgsel efter danske smågrise, når det tyske marked igen har normaliseret sig. Ifølge landbrugsorganisationen (LWK) i delstaten Niedersachsen er salget af ornesæd allerede faldet med 20 procent i Tyskland efter udbruddet af afrikansk svinepest (ASF) i Tyskland. Siden oktober 2020 slagtes der cirka 3-5.000 søer flere pr. uge end i samme periode i 2019. Derfor regner vi med, at underskuddet af smågrise
LaDS’ seneste prognose 2021
LaDS' prognose år 2021 1. kv. 2021
Puljenotering (SPF region 2/3)*
Nord-West (25 kg i euro)
Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)
Nord-West (8 kg i euro)
Forudsætning, bl.a.: Forudsætning, bl.a.:
* 1/2 PRRS postitiv + 1/2 PRRS negativ
Tysk slagtesvinenotering kr. 270,00
€ 30,00
kr. 261,00
€ 19,50
€ 1,25 vil vokse markant i Tyskland i 2021. Imidlertid vil tyske slagtesvineproducenter ikke være i stand til at betale en meget høj smågrisepris på grund af landets eksportrestriktioner. Efter en prisstigning i første kvartal 2021 regner vi derfor med en smågrisepris på cirka 350 kroner for de følgende kvartaler, hvilket er knap under gennemsnitsprisen i de seneste 15 år.
2. kv. 2021
kr. 350,00
€ 40,00
kr. 335,00
€ 26,10
3. kv. 2021
kr. 370,00
€ 44,00
kr. 365,00
€ 28,70
4. kv. 2021
kr. 350,00
€ 41,00
kr. 343,00
€ 26,80
€ 1,35 € 1,45 € 1,35
GNS 2021
kr. 335,00
€ 38,75
kr. 325,94
€ 25,28
€ 1,35
SEGES' prognose år 2021
Beregnet notering, basis
Slagtesvinenotering (ekskl. restbetaling)
Slagtesvinenotering (inkl. restbetaling)
Som alle andre prognoser baseres også vores prisprog-
1. kv. 2021
kr. 358,00
2. kv. 2021
kr. 401,00
3. kv. 2021
kr. 434,00
4. kv. 2021
kr. 423,00
kr. 9,00
kr. 9,95 kr. 10,00
kr. 10,95 kr. 10,75
kr. 11,70 kr. 10,50
kr. 11,45
GNS 2021
kr. 404,00
kr. 10,06
kr. 11,01
nose på en række forudsætninger, som vil have stor indflydelse på markedsudviklingen. Hvis forudsætningerne ikke holder, kan det have en stor effekt på prognosen – både i positiv og negativ retning. Nedenfor findes de vigtigste forudsætninger, som vi tror er mest realistiske, for vores prisprognose.
Det kinesiske kødmarked
Kinas efterspørgsel efter svinekød vil fortsat være meget stor i de kommende år. Selvom Riget i Midten er i gang med at genopbygge landets svineproduktion, forventer eksperterne, at det vil tage flere år, før Kina når det samme produktionsniveau som før udbruddet af ASF. Eksemplerne fra Tjekkiet og Belgien har vist, hvor vanskeligt det er at udrydde ASF i et område. Derfor forventer vi, at de asiatiske markeder, specielt Kina, fortsat vil være meget lukrative i de kommende år, men med en aftagende tendens.
ASF i Tyskland
Efter vores skøn er det usandsynligt, at Tyskland vil få styr på ASF i Østtyskland, så længe vildsvinebestanden øst for den tysk-polske grænse ikke reduceres markant. Der må ikke findes døde vildsvin med ASF-virussen i et år, inden EU erklærer et land frit for ASF. Derfor regner vi ikke med, at Tyskland igen kan eksportere til Asien i det kommende år. Efter vores beregninger koster det cirka 20 cent (cirka 1,50 kroner) pr. kg i slagtesvinenoteringen. Det er årsagen til, at der er en stor prisforskel mellem den danske og den tyske slagtesvinenotering – og således også mellem den beregnede notering og puljenoteringen. Hvis Tyskland mod forventning kan opnå en regionaliseringsaftale med Kina, vil det have en stor positiv effekt på grisepriserne i Tyskland og for de danske markedsnoteringer for smågrise.
Udbudspukkel på det tyske slagtesvinemarked
Ifølge den tyske interesseorganisation ISN udgjorde udbudspuklen på det tyske slagtesvinemarked cirka 650.000 grise i uge 49, 2020. Efter slagteriet Tönnies tog en ny forarbejdningsafdeling i Rheda-Wiedenbrück i brug, fortsætter udbudspuklen ikke længere med at vokse. Vi forventer, at udbudspuklen kan afvikles i løbet af første kvartal 2021 ved hjælp af weekend- og overarbejde. Desuden importerer Tyskland cirka 40-50.000 smågrise færre pr. uge fra Holland og Danmark. Derudover har Tyskland allerede slagtet markant flere søer efter ASF-udbruddet i Østtyskland i september 2020. Det burde også have en effekt på det tyske slagtesvinemarked i de kommende måneder.
Covid-19
Prognosen baseres på, at der ikke skal lukkes større slagterier midlertidigt i Tyskland pga. coronasmittede medarbejdere i 2021. Vi forventer, at slagterimedarbejderne vil være nogle af de første personer, som vaccineres, når en vaccine mod corona er tilladt. Desuden regner vi med, at også det sociale liv blandt andet med hensyn til foodservice vil normalisere sig i et vist omfang, men ikke fuldstændigt i løbet af første halvår 2021.
Faldende tysk slagtesvineproduktion
Nye afstands- og hygiejneregler og forbuddet mod kolonnearbejde vil føre til stigende omkostninger for tyske slagterier. Det betyder, at tyske slagterier skal øge deres avancer i de kommende år for at dække de nye omkostninger. Da slagterierne imidlertid næppe kan påvirke prisniveauet på det internationale kødmarked, frygter vi, at de tyske slagterier vil opretholde et højt prispres på det tyske slagtesvinemarked i det kommende år. Sammen med eksportforbuddet til Kina, en ellers stabil svineproduktion i Europa og politisk modvind i Tyskland vil dette sandsynligvis resultere i en markant faldende tysk slagtesvineproduktion i de kommende år. Forholdsvis lave priser på det ledende tyske slagtesvinemarked begrænser samtidigt prispotentialet på smågrisemarkedet.
Kraftigere faldende tysk smågriseproduktion
Udsigten for tyske smågriseproducenter i 2021 er endnu værre end for slagtesvineproducenterne: For det første forventes der en lavere slagtesvinenotering i Tyskland end i lande med ekportlicens til Kina i 2021. For det andet skal de fleste tyske smågrise kastreres under fuld bedøvelse pr. 1. januar 2021. Ifølge den tyske omsætterorganisation VEZG vil dette forårsage meromkostninger på 2 euro (15 kroner) pr. smågris i gennemsnit eller 4 euro pr. hangris. For det tredje skal næsten alle tyske smågriseproducenter ombygge deres stalde i de kommende år, fordi søerne skal være løsgående både i løbeafdelingen (om 8 år) og i farestalden (om 15 år). Den tyske interesseorganisation ISN vurderer, at staldombygningerne vil koste cirka 2.000 euro (15.000 kroner) pr. so. På grund af disse faktorer regner tyske markedseksperter med, at den tyske smågriseproduktion vil falde mellem 10 og 20 procent i det kommende år, og således endnu kraftigere end den tyske slagtesvineproduktion. ●
Danske forbrugere har en positiv holdning til den danske svineproduktion, men de ønsker mere dyrevelfærd, mindre antibiotika, mere klimavenlighed etc., mens det halter med betalingsvilligheden.
Af Anne Wolfenberg
Forbrugerne vil jer det godt, men I skal tage jer sammen.
Overordnet var det den oplevelse, som Per Bardrum, direktør i Danske Svineproducenter, fik med hjem fra Bornholm den 21. oktober sidste år, hvor professor i bioetik ved Københavns Universitet Peter Sandøe fortalte om undersøgelser vedrørende forbrugerne og deres syn på landbruget. Det foregik ved den regionale del af Seges’ ”Viden på tværs”, som sidste år var erstatning for den traditionelle svinekongres i Herning. ”Overordnet set er forbrugerne jer venligt stemt, men I skal tage jer sammen og forbedre dyrevelfærden, pattegrisedødeligheden skal sænkes, færre søer skal bukke de, diegivende søer”. Det var de overordnede budskaber i Peter Sandøes indlæg, fortæller Per Bardrum.
Plads til forbedring
”Det her er jo ikke godt nok”. Det var Peter Sandøes hurtige under for produktionspresset, og I skal have flere løsgåen-
præsentation af, hvor langt man er kommet i forhold til at realisere målene i Dyrevelfærdshandlingsplanen for svin fra 2014, som desværre viste, hvor lidt svineproduktionen havde rykket sig på velfærdsparametrene siden 2014. - Der er tale om mål, som branchen dengang lovede samfundet at rykke på, påpegede Peter Sandøe.
Han kom også ind på forbruget af antibiotika, og også her mente han, der var plads til forbedringer, inklusive yderligere stramninger i gult-kort-niveauerne. Endelig mente han, at svineproducenterne skal oppe sig, så der er færre der ”dumper”, når kontrollen kommer på besøg. Hans pointe er, at det ikke bliver ved med at gå, hvis statistikkerne for kontrollerne ikke forbedres markant.
Tillid hos forbrugerne
- Peter Sandøe advarede branchen om, at hvis vi ikke selv
Danskerne vil have dansk kød
21-10-2020 15
Andel af respondenter (i %), der mener at faktoren er vigtig når de køber svinekød (danskere, svenskere og tyskere) Baseret på spørgsmålet: ’Hvad er vigtigt når du køber svinekød? Sæt op til fem krydser
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Danskere Svenskere Tyskere
Forbrugerundersøgelse i Danmark, Sverige og Tyskland viser, at uanset nationalitet, spiller det generelt en væsentlig rolle, at kødet er produceret nationalt (dog især i Sverige). Derudover er det vigtigt, at kødet er produceret med god dyrevelfærd og lavt forbrug af antibiotika. Smag og fødevaresikkerhed spiller også en stor rolle, og endelig, at det er kød, der kan købes, hvor man plejer at handle.
tager ansvar, så er der nogen, der gør det for os, og det er tankevækkende, siger Per Bardrum.
Generelt har forbrugere tillid til de fødevarer, der produceres i deres eget land, og det gælder også i Danmark, men man sætter forbrugernes tillid på prøve, hvis man ikke rykker sig.
Et af de punkter, hvor der sker meget i disse år, er i forhold til den markedsdrevne dyrevelfærd, som var et andet centralt emne, som blev behandlet i Peter Sandøes indlæg.
Nye takter
Peter Sandøe ser også i horisonten nye takter, hvor det ikke er forbrugerne, men kæderne, som træffer de afgørende valg. Han henviste blandt andet til, at detailkæderne begynder at indføre egne krav og standarder for dyrevelfærd: Tag bare udfasning af buræg i samtlige dagligvarekæder, på trods af at buræg ikke er officielt forbudt i Danmark. Peter Sandøe mente, at sådan kommer det også til at gå for andre animalske produktioner inklusive svineproduktionen i tilfælde af, at branchen ikke selv hæver overliggeren.
Peter Sandøe viste en undersøgelse af det, han kaldte det ”fiktive dyrevelfærdsmærke”, hvor man har målt på forbrugernes holdning til forbedringer i dyrevelfærden. Undersøgelsen viste, at forbrugerne overvejende var positivt stemte over for forbedringer i dyrevelfærden (mere halm og plads, løse søer og maks. otte timers transport), men at de generelt ikke vil betale væsentligt mere for det. ●
Fortolkning af vores resultater
21-10-2020 12 ✘
Der er blandt danskerne en kritisk holdning til en del aspekter af dansk svineproduktion, hvoraf mangel på god dyrevelfærd er det vigtigste. Stort fokus på miljø og klima. Ligeså er antibiotikaforbrug højt oppe på dagsordenen. Dette skal dog forstås på baggrund af en overvejende positiv holdning til den danske svineproduktion. Budskabet er altså ikke, at konventionel dansk svineproduktion skal lukke, fordi der er problemer. Det er, at der fortsat skal være en stor konventionel dansk svineproduktion, men der skal gøres noget ved problemerne.
Danskernes holdning til dansk svineproduktion
2.112 danskere har tilkendegivet deres holdninger til konventionel, dansk svineproduktion via en spørgeskemaundersøgelse. Nogle af resultaterne gengives her med forfatternes tilladelse. ●
21-10-2020 6
Danskernes holdning til problemer i forbindelse med konventionel, dansk svineproduktion (n=2.112).
21-10-2020 7
Enighed/uenighed i udsagn om konventionel, dansk svineproduktionen (n=2.112). Som det fremgår, har danskerne en overordnet positiv holdning til den danske produktion, selv om de også ser en række problemer.
21-10-2020 10
Danskeres holdninger til konventionel, dansk svineproduktion i forhold til udenlandsk svineproduktion (n=2.112).
Kilde: Peter Sandøe, Københavns Universitet.
21-10-2020 11
Forbrugerne blev bedt om at afveje vigtigheden af de følgende syv emner overfor hinanden:
Danskerne prioriterer især forbedringer af dyrevelfærd samt reduktion i klimabelastning og antibiotikaforbrug (n=2.112).
Kilde: Peter Sandøe, Københavns Universitet.
Det fiktive dyrevelfærdsmærke
Peter Sandøe har sammen med kollegaer spurgt forbrugere i Danmark, Sverige og Tyskland, om de vil købe kød med et fiktivt dyrevelfærdsmærke, hvor grisene har hele haler, meget plads og halm, hvor søerne går løse i hele cyklus, og hvor der maksimalt er otte timers transport.
Det fiktive dyrevelfærdsmærke er næsten identisk med 2-hjerte-grisen i det statslige dyrevelfærdsmærke samt i Coops 1-hjerte-gris under deres dyrevelfærdsmærke ”Det gode staldliv”. Det er stort set kun mere plads, der adskiller det fiktive dyrevelfærdsmærke fra de to øvrige mærker. ●
21/10/2020 17
60
50
40
30
20
10
0
Nej, helt sikkert ikke Nej, det tror jeg ikke Ja, det tror jeg
Danske respondenter Svenske respondenter Ja, helt sikkert
Tyske respondenter Ved ikke
Kilde: Peter Sandøe, Københavns Universitet.
Over halvdelen af de adspurgte danskere tror, at de vil købe dansk kød med dette dyrevelfærdsmærke.
21/10/2020
Andel (i %) af alle forbrugere i DK, S og D, som vil betale mere for dansk velfærdssvinekød i forhold til standardsvinekød fra et andet EU-land
18
Mere end 1% merpris Mere end 5% merpris Mere end 10 % merpris Mere end 25 % merpris Mere end 50 % merpris
Danmark Sverige Når vi kun Når vi kun Af alle tæller ‘Ja, helt Af alle tæller ‘Ja, helt sikkert’ med sikkert’ med
75 21 55 2
59
32
12
4 19
12
6
3 35
17
6
2 1
1
0
0
69 12
50
29
12
5 10
7
3
1
Baseret på spørgsmålene: ‘Hvor meget mere vil du betale for svinekød med dette velfærdsmærke i forhold til, hvad du betaler for standardsvinekød produceret i et andet EU-land?’ og ‘Tror du, at du vil købe svinekød produceret i Danmark med dette velfærdsmærke?’
Forfatternes konklusion om det fiktive dyrevelfærdsmærke, der er et udtryk for, hvad forbrugerne ønsker, og hvad de er villige til at betale for. ●
Fortolkning af vores resultater
21-10-2020 20 ✘
Den vigtigste parameter for forbrugerne, ved siden af god smag, er, at svinekødet er produceret i deres hjemland. Dog en interessant national variation: Tyskerne går mindre op i, at kødet er fra deres eget land. Dernæst kommer fødevaresikkerhed efterfulgt af dyrevelfærd. Hensynet til klima og miljø spiller stadig en begrænset rolle, når forbrugerne køber svinekød. På grund af den nationale præference er der meget lille vilje hos de svenske forbrugere til at købe dansk velfærdssvinekød, noget større hos de tyske og størst hos de danske forbrugere. På tværs af landene udgør prisen en væsentlig barriere.
Har du den rigtige pris på din gris?
Povl Petersen Handel smågrise povl@dtl-as.dk
Theis Kroot Handel smågrise theis@dtl-as.dk Søren Pedersen Handel smågrise sp@dtl-as.dk
Kontakt os på: Tlf: 74 67 55 26
Et avlsprogram skræddersyet efter dine behov
SLAGTEKVALITET
MODERE G E NSKABER
REPRODUKTION EFFEKTIVITET
VÆ K S T
ROBUSTHED Vores vigtigste opgave er at tilbyde et avlsprogram, der imødekommer dine behov. Derfor tager avlsprogrammet udgangspunkt i en større markedsundersøgelse, som vi har foretaget i samarbejde med vores genetiske samarbejdspartner, Roslin Technologies. Resultaterne af undersøgelsen gør os i stand til at tilrettelægge et avlsprogram, der imødekommer aktuelle udfordringer, krav og ønsker og derved sikrer dig solide resultater.
I avlsprogrammet indgår nøje udvalgte egenskaber, som tilsammen skaber de bedste resultater for dig. Gennem et kombineret fokus på effektivitet, vækst, robusthed, reproduktion, moderegenskaber og slagtekvalitet sikrer vi dyr, der leverer mere for færre ressourcer og på den måde medvirker til en mere effektiv svineproduktion.
Af Anne Wolfenberg
JYDS KE VE ST KY ST EN SØNDERBTIRSD AG 10. NO VEMBE R 2020 ORG
I Landsforeningen fik vi formiddagskaffen galt i halsen en forårsdag under corona-nedluklingen, hvor vi tilfældigt faldt over folkeskolens undervisning i biologi. I dette tilfælde svineproduktion og antibiotika. Og der var noget, der skurede i ørene!
Kolmos som eneste kilde
Det viste sig, at den konkrete undervisningssession var baseret på materiale fra Clio.me – som er en ofte benyttet og på mange måder udmærket læringsplatform, der anvendes bredt i folkeskolerne landet over.
4
NYHEDER Landmænd og ekspert revser omstridt læreportal for at vildlede elever Læringsportalen Clio har før været i stormvejr for angiveligt at vildlede folkeskoleelver om, hvordan dansk landbrug hænger sammen. Nu beskylder brancheforeningen Danske Svineprodu-center også Clios lærematerialer for at være fuld af fejl. Ekspert bakker op og kalder tekster "aldeles misvisende".
KLAGER
Vi retter faktuelle fejl i avisen enten på side 3 eller på den lokale forside. Kontakt chefredaktionen på fejlogfakta@jv.dk. Du kan kontakte Pressenævsekr.@pressenaevnet.dk eller Adelgade 11-13, 4., 1304 Kbh K. På www.jv.dk/pkan du se Pressenævnets kendelser vedrørende JydskeVestkysten.
Lektor Helle Stege, Københavns Universitet, kalder undervisningsmaterialet for udokumenteret og misvisende. Alligevel vil Clio ikke rette materialet. (Kilde: Jyske Vestkysten 10. november 2020) Men da vi kikkede nærmere på undervisningsmaterialet, forstod vi, hvorfor det skurede i ørene. Undervisningsmaterialet var nemlig forfattet af en vis Hans Jørn Kolmos, og som sædvanligt førte han hetz mod dansk svineproduktion. Ikke så sært, at vi fik kaffen galt i halsen. Lige pludselig forstod vi også, hvorfor vi år efter år, får henvendelser fra danske skoleelever, som i deres projektarbejde i biologiundervisningen stiller næsten identiske spørgsmål som ”hvorfor bruger I så meget antibiotika?”, ” Hvorfor bliver forbruget af antibiotika ikke formindsket?”, ”Hvorfor bruger man så meget antibiotika i landbruget – især til grise?”, ” Hvorfor give antibiotika til alle dyrene i stedet for de enkelte dyr, der er syge?”, ”Hvorfor giver I antibiotika til grise, når det kan give resistens, der kan gøre mennesker syge?”, etc. De spørgsmål kan vi nu højst sandsynligt adressere til Kolmos og til Clio. Hvor er kildekritikken? Vi satte os derfor for at gøre folkene bag Clio.me, der har det redaktionelle ansvar, opmærksom på artiklens sidetunAmalie Tarp Borupamtbo@jv.dk LANDBRUG: Et medlem af Dan-ske Svineproducenter fik nærkaffen galt i halsen en dag un-der forårets coronanedluk-ning. Her kom hun tilfældigt tilat kigge med over skulderen,mens datteren blev undervisthjemmefra i biologi. Emnetvar brug af antibiotika i svineproduktion, og undervis-ningsmaterialet kom fra denonline læringsportal Clio.Det materiale har nu fåetbrancheforeningen til at rette skyts mod den populæreportal og beskylde den for atvildlede og fejlinformere 7.-9. klasses elever om dansklandbrug. - De får svineproducentertil at fremstå som nogle cow-boys, der bare helt lemfældigtbruger antibiotika til både syge og raske dyr, og det er fak-tuelt forkert, siger Anne Wol-fenberg, der er kommunika-tionskonsulent hos DanskeSvineproducenter. Dermed er Clio, der er en afDanmarks største digitale un-dervisningsforlag, på ny un-der beskydning fra oprørtelandmænd. I februar ankla-gede Landsforeningen Bære-dygtigt Landbrug nemlig ogsåClio for at have en politiskdagsorden og bevidst at frem-stille konventionelt landbrugi et negativt lys. JydskeVestky-sten afdækkede sagen, derendte med, at Clio i mindreomfang reviderede de pågæl-dende tekster. Men ifølge Danske Svineproducenter, der repræsente-rer 700 danske svineprodu-center, har Clio altså ikke lærtlektien. Værdiladet stof Foreningen peger i sin kritikpå en række konkrete ek-sempler på faktuelle fejl i afsnittet. Foreningen hæfter sigblandt andet ved, at der i teksten står, at "moderne svineproduktion foregår ved brugaf store mængder antibioti-ka", uden at understrege, atDanmark har et af de lavesteforbrug i verden. Det skyldesblandt andet, at anvendelseaf såkaldte antibiotiskevækstfremmere har væretforbudt i alle EU lande siden2006. I Danmark valgte svine-branchen frivilligt at ophøremed brugen fra april 1998.Det falder også svinepro-ducenterne for brystet, at teksten angiveligt giver eleverneen opfattelse af, at landmændblander antibiotika i både syge og raske grises foder ogdrikkevand, uden at det ernødvendigt. Dels blandes derkun medicin i vand, ikke i fo-der, og det sker kun efter dyr-lægens anvisninger i den gruppe af dyr, hvor der er fun-det sygdom, fastslår foreningen. - Det er landmændenespligt at behandle syge dyr,som dyrlægen siger, og det erstrafbart at lade være. Det erikke noget, de gør for sjov, siger Anne Wolfenberg.Lærematerialet medførerogså hævede øjenbryn i Ting-lev hos Claus Bruun Jørgensen, der selv driver en svineproduktion med 2000 søer. Ekspert bakker op - Jeg ville være meget bekymret, hvis det var det, mine eg-ne børn lærte i skolen. Un-dervisning skal være neutral,men det her er et farvet part-sindlæg fra en forfatter, dergør alt for at nedgøre os, sigerlandmanden, der også er be-styrelsesmedlem i DanskeSvineproducenter. - Mine børn ville have enchance for at være kritiske,for de kender til branchen,men det gør hr. og fru Hansens børn jo ikke, og så risike-rer de at blive farvet i en beDen sønderjyske landmand Claus Bruun Jørgensen sidder i bestyrelsen i Danske Svineproducenter. Brancheforeningen har rejst en skarp kritik af læreportalen Clios undervisningsmateriale i faget biologi. Foto: Dan-ske Svineproducenter stemt retning på et forkertgrundlag, siger sønderjyden.Forargelsen har fået Dan-ske Svineproducenters direktør Per Bardrum til at sendeet brev til Clio, hvor kritikkenuddybes. JydskeVestkystenhar set brevet og fået en ekspert til at se samtlige kritikpunkter igennem. Helle Stege, der er lektorved Institut for Veterinær- ogHusdyrvidenskab ved Kø-benhavns Universitet, og somi mange år har arbejdet medveterinært antibiotikafor-brug, vurderer, at kritikkenfra branchen langt hen advejen er berettiget. - Alt i alt synes jeg, at teksten flere steder er utilstræk-kelig oplyst, udokumenteret og i visse tilfælde direkte mis-visende, lyder det fra lektoreni et skriftligt svar til avisen.Helle Stege mener blandtandet, at det er "aldeles mis-visende", at Clio skriver, atforbruget af antibiotika til svin er dobbelt så stort somforbruget til syge mennesker.Påstanden er ifølge ekspertensand, hvis man kun kigger påde totale mængder per år.Men da der i Danmark pro-duceres over 30 millionersvin om året, er det klart, atforbruget her vil være størreend hos mennesker. Tager man hensyn til populatio-nens størrelse, er billedet etandet. - For eksempel blev der i2015 brugt cirka 2,5 gram an-tibiotika per produceret grisper år eller 5,9 gram antibio-tika per levende gris per år,(kun medregnet de 12-13millioner grise, der til enhvertid er levende i Danmark)mens der blev brugt 9,3 gramantibiotika per menneskeper år (population 5,7 millio-ner). Udelukkende at opgiveden totale mængde forbrugtantibiotika er derfor en me-get vildledende måde at præsentere det på, lyder kritik-ken. CC Jeg ville være megbekymret, hvis det var det, mine egne børn lærte i skolen CLAUS BRUUN JØRGENSEN, BERELSESMEDLEM DANSKE SVINEPRO-DUCENTER Helle Stege påpeger også,at der heller ikke er belæg forClios påstand om, at stordrmedvirker til, at antibiotikforbruget stiger. Dette ifølge hende ikke dokumeteres alene baseret på udtrfra Vetstat, som er det nat En af folkeskolens opgaver er naturligvis at træne danske folkeskoleelever i kildekritik og stillingtagen på baggrund af fakta og holdninger fra forskellige kilder. Set i det lys er det naturligvis fair at præsentere dem for Kolmos’ holdninger, men naturligvis ikke uden fagligt korrekte informationer som modvægt.
Når kæden hopper af i Landsforeningen, er det, når Kolmos’ sædvanlige unuancerede udfald mod dansk svineproduktion får lov at stå alene og uimodsagte på en læringsplatform, som ellers giver indtryk af at være seriøs. Og som om, det ikke er nok, skal børnene ovenikøbet tage en test som afslutning på Kolmos’ ”undervisning”, der skal vise, om de har forstået Kolmos’ uimodsagte budskab. ge fremstilling af dansk svineproduktion.
Når man læser artiklen grundigt, bliver udfordringen dog hurtigt, at Kolmos’ påstande er snedigt formuleret. Artiklen indeholder både deciderede urigtige påstande men især påstande, som ”kun” er på kanten. Men af den sammenhæng, det sættes ind i, opnår forfatteren det, som øjensynligt har været hensigten, nemlig at sætte dansk svineproduktion i et dårligt lys.
Kritikken afvises
Det kan Landsforeningen naturligvis ikke se stiltiende til. Derfor henstillede vi venligt Clio.me til at korrigere nogle af artiklens formuleringer. Clio.me sendte vores brev videre
til forfatteren, hvorefter de svarede, at de ikke mente, der var belæg for ændringer i artiklen samtidig med, at de fremhævede Kolmos’ store viden og ekspertise.
Vi ville anstændigvis gerne have bragt Clio.me’s svar helt eller delvist her, men det er desværre ikke muligt, idet Clio.me i sit brev gjorde opmærksom på, at deres svar ikke måtte bruges til citat.
Vi finder det ikke i orden, at en tilfældig, privat udbyder på den måde har frie hænder til en så ensidig indoktrinering af danske skoleelever. Derfor var vores næste skridt at rette henvendelse til undervisningsministeren med opfordring til at kvalitetssikre de it-platforme, som danske skoleelever undervises efter.
Ministeriet vasker hænder
En måned senere svarer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet, at myndighederne ikke fører tilsyn med kvaliteten af de undervis- Klip fra artiklen ”Svin og antibiningsmaterialer, der udvikles otika” af Hans Jørn Kolmos på på det frie forlagsmarked, og at biologiundervisningsmodulet på det er en lokal beslutning, hvilke it-læringsplatformen Clio.me. undervisningsmaterialer man ønsker at benytte på skolerne. Styrelsen opfordrer os til at genoptage dialogen med forlaget. Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, vurdere Kolmos’ artikel, og hun er heller ikke imponeret: Forsker bakker LaDS’ kritik op - Alt i alt synes jeg, at teksten flere steder er utilstrækkeJyske Vestkysten har belyst sagen i en artikel, hvor de lig oplyst, udokumenteret og i visse tilfælde direkte misvihar bedt Helle Stege, lektor ved Institut for Veterinær- og sende, citeres hun for i Jyske Vestkysten den 10. november. Helle Stege, som har arbejdet i mange år med opgørelser over det veterinære antibiotikaforbrug, kalder det blandt andet for ”aldeles misvisende”, når Clio og Kolmos skriver, at forbruget af antibiotika til svin er dobbelt så stort som forbruget til syge mennesker. - For eksempel blev der i 2015 brugt cirka 2,5 gram anti-
Via Læringsplatformen Clio.me har Hans Jørn Kolmos frie hænder til at propagandere børn i den danske folkeskole.
biotika pr. produceret gris pr. år eller 5,9 gram antibiotika pr. levende gris pr. år, mens der blev brugt 9,3 gram antibiotika pr. menneske pr. år, forklarer hun til avisen.
Forsker taler også for døve øren
Stik imod, hvad Clio har gjort, anbefaler Helle Stege, at der inddrages ekspertise fra flere fagområder, når den slags materiale udarbejdes.
Jyske Vestkysten har igen forholdt kritikken overfor Clios reaktionsansvarlige, som heller ikke overfor avisen finder den ensidige dækning af emnet problematisk. Igen lader Clio det være op til Kolmos selv at forsvare kritikken af hans ensidige fremstilling.
Det er sørgeligt, at danske skolebørn udsættes for så ensidig propaganda fra en mand, der i årevis har misbrugt sin professortitel til at kritisere landbruget og især svineproduktion. Det er sørgeligt, at myndighederne øjensynligt ikke vil stoppe den ensidige propaganda.
Ingen bør dog være i tvivl om, at vi i Landsforeningen fortsætter med at påpege propagandaen, hver gang vi møder den. For kun ved at italesætte uretfærdighederne og de fagligt forkerte påstande har man en chance for at ændre på tingenes tilstand. ● Vidste du at… I forhold til tidligere er det stort set umuligt for forældre at kontrollere kvaliteten af det, som deres børn undervises i. Det er et etisk dilemma. Tidligere kunne forældre nemt se, !! hvad deres børn undervises i via de skolebøger, som børnene havde med hjem, men den tid er stort set ovre.
Det skyldes, at de fleste skolebøger i dag er skiftet ud med it-læringsplatforme, der er betalingsplatforme, hvor kun børn og lærere har login. Derfor har forældrene ikke adgang, medmindre børnene logger forældrene ind.
Af samme årsag var det et rent tilfælde, at vi i Landsforeningen faldt over det nævnte eksempel på den skævvredne fremstilling af brug af antibiotika i dansk svineproduktion.
Men findes der flere tilfælde? Det gør der formentlig, men vi har desværre ikke mulighed for at kontrollere det. ●
Ny medicineringsside
Seges Svineproduktion har opdateret deres vidensside om medicinering.
På siden kan du nu finde bedre beskrivelser og illustrationer af, hvilke medicintyper der findes, video og viden om injektion og flokbehandling samt opbevaring og bortskaffelse af medicin. - Mange griseproducenter og deres medarbejdere håndterer selv medicinering i hverdagen på bedriften. Det må de nemlig, når de har taget et medicinhåndteringskursus,
Zinkfri i 2022
Medicinsk zink skal udfases medio 2022. Derfor har
Seges Svineproduktion valgt at indgå samarbejde med flere firmaer og udvikle materiale, der gør dig klar til at nedtrappe brugen af den medicinske zink i stalden. Det sker blandt andet gennem et samarbejde med
Vilomix, hvor det sammen med udvalgte smågriseproducenter og deres besætningsdyrlæger skal undersøges, hvordan man ved hjælp af konkrete tiltag kan gøre udfasningen lettere. Derudover har Seges Svineproduktion også udvikhar en sundhedsrådgivningsaftale og med anvisninger fra en dyrlæge. Derfor har vi nu opdateret siden, så man kan bruge siden som et opslagsværk, efter man har været på medicinhåndteringskursus, lyder det fra Lotte Skade, dyrlæge og konsulent i Seges Svineproduktion. ●
Se den opdaterede side her: let zinkguide.dk, hvor du som griseproducent kan få forskellige værktøjer til, hvordan du udfaser medicinsk zink. På siden kan du samtidig tage en test, som viser, hvor klar du er til at udfase medicinsk zink. ●
Revideret prisprognose kan høres som podcast
På grund af effekterne af coronapandemien og afrikansk svinepest har Seges revideret prisprognosen for 2021. Den erstatter prognosen, der blev udgivet i september 2020. - Begrundelsen for, at vi har ændret prognoserne, er, at der er et sammenfald af flere forhold, der har ændret markedsbalancen og sat priserne yderligere under pres i forhold til, hvad de var i forvejen. Det skyldes flere faktorer. Der er mange lande, der er lukket ned igen på grund af restriktioner i forbindelse med coronapandemien, og det ændrer efterspørgslen fra foodservicesektoren og over til detailsektoren. Det medfører en generel lavere efterspørgsel efter svinekød, lyder vurderingen fra Sisse Villumsen Schlægelberger, økonom i Seges.
Det forventes, at udbuddet af grisekød vil stige i de kommende måneder, for der er en slagtepukkel pga. restriktionerne, både i Tyskland og i Danmark, som skal bringes ned. Det betyder, at der er mange ekstragrise, der skal slagtes. Samtidig er grisene tungere end normalt, hvilket betyder, at der kommer yderligere kød på markedet. - Hvis man ser på det danske marked, kan der være eksportrestriktioner, hvor nogle slagterier er afskåret fra at eksportere til Kina. Det kød kommer derfor også ud på det europæiske marked. Så det forventes, at der kommer meget kød ud på markedet, samtidigt med at efterspørgslen er faldet, fortæller hun. Mange ser det som en stor udfordring at skulle forsøge sig med produktion af grise med hele haler. I år sættes der projekter i søen, som bidrager med viden om, hvordan man bedst muligt driver en produktion af grise med hele haler.
Seges Svineproduktion har udgivet Haleguide.dk, der med tjeklister, videoer og vejledning har til formål at vise, hvordan du undgår halebid hos dine grise.
Blandt andet sættes en ny afprøvning i søen, som skal undersøge, hvorvidt henholdsvis flere ædepladser og strategisk brug af halm i stierne giver færre halebid. Det gøres ved at fordoble antallet af ædepladser
Der er en nedjustering i første halvår, men i andet halvår forventes der lidt højere priser. Samlet set er noteringen nedjusteret med 7 øre pr. kilo for hele året i forhold til prognosen fra september 2020. For den beregnede smågrisenotering er det en nedjustering på to kroner i forhold til den senest offentliggjorte prognose. - Vi forventer stadig, at noteringen i 2021 vil ligge lidt over prisen i et ”normalt år”. Der, hvor vi har foretaget ændringerne, er på puljeprisen. Vi har nedjusteret puljeprisen i 2021 med 60 kroner i gennemsnit i forhold til den seneste prognose. I september forventede vi en gennemsnitlig puljepris på omkring prisen i et ”normalt år”. Den har vi sænket i denne prognose, siger Sisse Villumsen Schlægelberger. ●
Hør hele podcasten her:
Eller læs den reviderede
Grise med hele haler
prisprognose her: i nogle stier og give halm på gulvet to gange dagligt i andre stier, men fastholde antallet af ædepladser. Afprøvningen er en fortsættelse af et projekt, der har været i gang i 2020, men i en ny besætning. Den første del af projektet fra 2020 viste, at fordoblingen af ædepladser gav grisene en øget tilvækst, men ingen effekt havde på antallet af halebid. En anden afprøvning, som begynder i år, skal undersøge effekten af rode- og beskæftigelsesmaterialer på antallet af halebid. Her er formålet at sammenligne forskellige beskæftigelsesmaterialer, som grisene kan undersøge og manipulere. ●
SET&SKET
Uambitiøs Axelborg-top førte til Landsforeningens dannelse 1974
Tilbage i 1960’erne og 1970’erne kæmpede progressive svineproducenter en hård kamp for at få lov til at krydse den danske landrace – noget som Axelborgtoppen absolut ikke ville høre tale om.
Denne kamp var en blandt flere, som de progressive svineproducenter kæmpede i forhold til Axelborgtoppen, som de fandt for konservative og for uambitiøse på erhvervets vegne. Den manglende lydhørhed i det etablerede system fik svineproducenterne til at stifte Landsforeningen af Danske Svineproducenter den 25. juli 1974.
Kun de færreste tænker formentlig over, at vores indgroede vane med krydsning mellem især landrace, yorkshire og duroc, faktisk er et resultat af en hård kamp hos de progressive svineproducenter, som dannede Landsforeningen af Danske svineproducenter.
Tilbage i 1960’erne og 1970’erne var dansk svineproduktion baseret på landracen alene. Den danske bacongris, var en ekportsucces til England, og det ønskede Axelborg ikke rokket ved.
Men Landsforeningens stiftere ønskede at krydse landracen for at effektivisere og få en bedre og tun- Med Landsforeningens stiftelse blev der udarbejdet et gere gris med bedre kødkvalitet i deres produktion. 18-punkts arbejdsprogram, og når alle punkter var udført, Axelborgs manglende lydhørhed førte til, at den første skulle foreningen nedlægge sig selv. yorkshire-orne, ”Arthur”, blev bragt til Danmark i 1965 i bagagerummet i en bil – personligt hjembragt af Aage Jakobsen, en af stifterne af Landsforeningen af Danske Svineproducenter.
Men det var ikke kun avlen, som de progressive svineproducenter baksede med i forhold til Axelborgtoppen. De ønskede også mere moderne staldsystemer og bedre foder.
Først da Landsforeningen blev stiftet, blev svineproducenterne endelig inviteret til møde på Axelborg, hvor man endelig begyndte at lytte.
Landsforeningen startede som en græsrodsbevægelse og har fra begyndelsen været den vagthund, der sørgede for at holde Axelborg-toppen til ilden. Sådan er 200 Svineproducenter deltog i Landsforeningens stiftende genedet stadig i 2021. ● ralforsamling den 25. juli 1974.
Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.
Pressemeddelelsen, som annoncerede Landsforeningens stiftende generalforsamling den 25. juli 1974.
SET& SKET
Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge. Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.
1976
1976: Først efter Landsforeningens stiftelse blev der arbejdet officielt med nye racer i Danavl-regi.
En anden slagtegris, baseret på en anden genetik, var vigtig for de svineproducenter, der stiftede Landsforeningen af Danske Svineproducenter
TEAM LANDBRUG - VI KÆMPER LANDBRUGETS SAG
Team Landbrug hos INTERLEX Advokater består af fi re specialiserede landbrugsadvokater. Vi er som et af landets førende landbrugsjuridiske teams dedikeret � l at kæmpe landbrugets sag, uanset hvilken udfordring du som landmand eller lodsejer må� e stå overfor.
MILJØ & PLANLOVGIVNING
Hos INTERLEX Advokater rådgiver vi om alle aspekter inden for miljø- og planlovgivningen, herunder i sager om naturbesky� else, miljøbesky� else, kommunal- og lokalplanlægning, fredningssager, forureningssager mv.
SKELSAGER & NABORET
Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring med sager om skelfastlæggelse, naboretlige problems� llinger, servitu� er og lignende sagsområder.
EKSPROPRIATION
Hos INTERLEX Advokater har vi på baggrund af mange års erfaring opnået en særlig eksper� se inden for ekspropria� onssager.
ERSTATNINGSSAGER VEDRØRENDE KONTRAKTFORHOLD
Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring i at føre retssager vedrørende erstatning i kontrak� orhold inden for landbruget.
KRYDSOVERENSSTEMMELSE & STRAFFESAGER I RELATION TIL SÆRLOVSOVERTRÆDELSER
Hos INTERLEX Advokater har vi en særlig eksper� se inden for behandling af sager vedrørende afgørelser om overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd mv.
GENERATIONSSKIFTE & LANDBRUGSHANDLER
Hos INTERLEX Advokater har vi stor specialviden og erfaring i landbrugsretlige forhold og selskabskonstruk� oner og kan derfor rådgive dig igennem samtlige processer fra de først tanker ved køkkenbordet, � l landbrugsbedri� en er endelig overdraget.
Gert Lund Partner, Advokat gl@interlex.dk +45 87 34 34 12
INTERLEX Advokater Mariane Thomsens Gade 1C, 8., 8000 Aarhus C
Tlf: +45 87 34 34 34 www.interlex.dk Uff e Baller Associeret partner, Advokat ub@interlex.dk +45 87 34 34 10 Birgi� e Nygaard Christensen Advokat bnc@interlex.dk +45 20 54 21 25 Caroline Louise Ganzhorn Advokat clg@interlex.dk +45 29 11 04 01
Eksportører af smågrise kikker i krystalkuglen for 2021
Markedet for smågrise er af lave. Prisen for smågrise og mulighederne for afsætning har været ude på en historisk rutchetur i 2020. I skrivende stund (ultimo 2020) er der en naturlig stor spænding og nysgerrighed omkring, hvordan markedet vil arte sig i 2021. Vi har bedt fire store eksportører kikke ind i hver deres krystalkugle.
Hvor vil markedet og prisen for smågrise bevæge sig hen i 2021?
H&S Westergaard:
Lys for enden af tunnelen
Af Søren Westergaard, H&S Westergaard
De sidste måneder af 2020 har været hårde, men vi håber, der er lys for enden af tunnelen.
Der er dog en del ubekendte faktorer, som kan have stor betydning for prisen på eksportgrise i 2021, der blandt andet handler om, hvorvidt 2021 byder på en betydelig eksport af svinekød ud af Europa, eller om kødet primært skal afsættes i Europa. Hvis kødet kan afsættes ud af Europa til gode priser, så vil det også afsmitte positivt på prisen for smågrise.
Noget, der tegner i en positiv retning, er, at det ser ud til, at udbuddet af smågrise i Europa er stagnerende, men en joker er, hvordan det vil gå med afsætningen af svinekød i Europa, og i hvor høj grad no-meat-bevægelsen har fået tag i europæerne. Vi ser, at udbuddet af smågrise i Holland og Tyskland falder, og umiddelbart ser det ud til at være
Det klassiske billede for prisdannelsen, som vi typisk ser, når prisen er lav, som den er nu (december 2020), er, at prisen også vil stige relativt hurtigt til et højt niveau. Men som nævnt stagnerende i Danmark.
er der p.t. mange ubekendte. Coronaen er også en ubekendt faktor. Nu får Europa snart mulighed for at vaccinere, men i hvor høj grad vil det normalisere borgernes adfærd? Vil vi holde EM og VM i fodbold med den type føde, der typisk tages indenbords, eller vil vi ikke? Og selvom vi vaccineres, i hvor høj grad vil forbrugerne så genoptage deres gamle vaner med at gå på restaurant o.lign.? På trods af de mange ubekendte, tror jeg på, at prisen på smågrise vil blive ”hæderlig” i 2021, men ikke sky-rocking. Når jeg siger, at prisen vil blive hæderlig, så er det ud fra en betragtning om, at den nuværende pris, som er under kostpris, ikke er holdbar ret længe, og derfor vil der ske en regulering. ”Hæderligt” må betragtes som det dobbelte af en nuværende pris, og hvis det kommer derover, vil jeg betragte prisen som god. ●
DTL:
Et godt år at sanere i
Af Thorsten Simonsen, direktør i DTL
Efter en periode med en træg eksport af smågrise, er der i skrivende stund (medio december) kommet bedre gang i flowet af smågrise. Efter jul vil vi dog nok opleve lidt træghed i markedet igen, men i februar er der mulighed for, at vi for alvor kommer til se de første positive tendenser.
Min vurdering er også, at når først der kommer bedre gang i eksporten, så vil prisen rykke sig hurtigt opad. Naturligvis fra et lavt leje, men jeg vurderer, at puljeprisen i gennemsnit kommer til at ligge på omkring 300 kroner i første kvartal, og omkring 400 kroner i andet kvartal.
I tredje kvartal ser vi traditionelt et dyk i prisen, men det afhænger af, i hvor høj grad samfundslivet er normaliseret
SPF: Nu går det fremad
Af Jens Kongensholm, direktør i SPF
Jeg tror på, at vi nu (ultimo 2020) har set det værste. Belgien er igen godkendt til eksport af svinekød til Kina, og det samme er slagterierne i Sæby og Horsens. Kinas efterspørgsel efter svinekød er stigende og til en god pris.
Noget andet, der påvirker markedet for smågrise i positiv retning, er, at de tyske slagterier forventes at fastholde slagterinoteringen t.o.m. uge to. Her (ultimo 2020) oplever vi, hvordan det, efter en periode med træghed i efterspørgslen efter smågrise, har fået tyske slagtesvineproducenter til at sætte grise ind i staldene igen, og det har forbedret købelysten efter smågrise.
Hvis vi kikker på antallet af soslagtninger i Tyskland de seneste ti uger, så ligger det 3.000 slagtninger højere pr. uge end normalt. Det er udtryk for en kombination af besætningsophør og saneringer. Det svarer til, at der hver uge fjernes cirka 90.000 smågrise på årsbasis. En del besætninger, der er under ophør, leverer slagtesøer som normalt, og dermed er antallet af søer markant faldende i Tyskland. Det vurefter corona, og hvor mange søer, der er blevet slagtet i Europa, men umiddelbart er der gode udsigter for begge dele.
Kombinationen af sommerens hæmmende effekt på virus og vaccinernes indtog, øger chancerne for øgede samfundsaktiviteter og købelyst.
Dertil kommer, at vi ved, at der i Holland vil være slagtet 7-8 procent af søerne. Det vil i hvert fald betyde et fald i produktionen af smågrise på 3-4 procent. I Tyskland ved vi ikke endnu, hvor mange søer, der vil blive slagtet. Det kan være både 10, 15 og 20 procent, så det vil i hvert fald betyde et fald i produktionen af smågrise på omkring 10 procent. Men der vil formentlig også være nogle tyske slagtesvineproducenter, der vælger at lukke. Men hvis vi oplever et fald på 3-4 procent netto i både Tyskland og Holland, så tegner det godt for eksporten.
Ydermere er det traditionelt sådan i Østeuropa, at en høj kornpris i kombination med en lav svinepris betyder en øgning i antal slagtede søer.
I Danmark forventer vi en ret stabil bestand af søer.
Hvis jeg skal slutte med en anbefaling, så vil det være, at 2021 vil være et godt år at sanere sin besætning i. ●
deres, at soantallet vil blive reduceret med cirka 15 procent i det kommende år, og dermed kommer der til at mangle smågrise i Tyskland på sigt. Faldet i antal søer i Tyskland svarer til cirka otte millioner smågrise.
Hvor mange slagtesvineproducenter, der vælger at lukke i Tyskland, er en joker, som naturligvis vil være afgørende. Det forventes, at slagtningerne vil falde med cirka 10 % svarende til knap 5 mio. slagtninger.
Ydermere forventes et fald i den hollandske bestand af søer med ti procent, hvilket også vil have indflydelse på efterspørgslen for danske smågrise.
Hvis prisen stiger som forventet, så vil det gå relativt hurtigt, når først den stiger. Det vil især slå igennem i andet halvår af 2021. Jeg vurderer, at den danske konkurrencedygtighed på smågrise vil være højere end den tyske - minimum indtil andet halvår af 2021. Det skyldes den relativt stærke danske notering, som ligger højere end den tyske og vil gøre det en rum tid endnu – forudsat, at vi undgår afrikansk svinepest i Danmark.
Derfor forventer jeg også, at en dansk smågrisepris baseret på ½ beregnet og ½ markedspris vil ligge bedre end en pris baseret på ren markedspris i 2021.
Det vil overraske mig, hvis markedsprisen (fx den tyske Nord-West-notering eller SPF’s notering) gennemsnitligt vil være bedre i 2021 sammenlignet med gennemsnittet for 2020. ●
Vinderslev:
Mindst 400 kroner i 2021
Af Michael Vinderslev, ansvarlig for køb og salg i Vinderslev A/S
Det er vist lettere at vinde i lotto end at spå rigtigt omkring smågrisemarkedet. I de seneste år er der rigtigt mange, der har skudt meget både over og under målet.
Det jeg siger til dem, der ringer, er, at de især skal koncentrere sig om at producere billigt nok, så de kan få lov at være der.
Men ingen tvivl om, at jeg har ja-hatten på.
Vi har været igennem en slem periode , men jeg ser bestemt lys for enden af tunnelen.
Jeg mener ikke, de spotpriser, vi har set, holder, hvis der sker det, som vi hører om Holland og Tyskland, hvor der slagtes søer. Men der vil helt sikkert også blive slagtet søer i Danmark med de priser, vi har set. Og selvom vi får bedre priser, så kan det store efterslæb gøre det svært at nå nulpunktet.
Mange taler om, at vi når bedre priser til påske, så der er meget, der tyder på, at det sker langt tidligere.
I Holland er der stort set ikke flere ledige grise efter statens aggressive opkøb af svinebesætninger, samtidigt med at smågrisepriserne har været endnu lavere end i Danmark.
Summa summarum, så tror jeg, at prisen lander på 400 kroner i gennemsnit for 2021 – måske endda og gerne højere.
Men der er jokere, og det handler især om udviklingen i corona og afrikansk svinepest. De første er blevet vaccineret mod covid-19, og når det tager fart, kommer der så mere gang i restaurantbesøg og ved pølsevognen? Vi ved ikke, hvad effekten af vaccinen bliver på efterspørgslen. Hvis efterspørgslen stiger, så er der ikke et tilsvarende udbud af grise, og så vil prisen stige.
Så er der hele spørgsmålet om afrikansk svinepest, og om der eventuelt kommer afrikansk svinepest i en tysk besætning. Der er også hele spørgsmålet, om det lykkes Tyskland at blive regionsopdelt, som de arbejder hårdt på. Det er jo noget, der giver god mening i et så stort land, hvor der kun er svinepest hos vildsvin i et begrænset område. 2020 var et vanvittigt år. Aldrig har vi haft så høje priser og så lave priser, og det er ikke godt for nogen. ●
2021
FAGLIGHED | UDVIKLING | UDBYTTE , UDVIKLING,UDBYTTE D FAGLIGH E
5.-6. MAJ 2021
for husdyrproducenter
Brug en dag på NutriFair og gå hjem med opdateret viden, et styrket netvæk og en god handel. For tiende år i træk står branchens stærkeste virksomheder klar til hjælpe dig videre med din bedrift.
Læs mere på nutrifair.dk
Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108
