Svineproducenten - januar 2021

Svineproducenten JANUAR 2021

NR. 1

47. ÅRGANG

LaDS lancerer podcast:

a r f t s a Podk

Skal gøre danskerne klogere på den danske gris - læs side 6-7

Danske ucenter d o r p e n i Sv

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Kim Heiselberg Nørhedevej 54, Lyne 6880 Tarm Mobil 4078 7274 formand@danskesvineproducenter.dk

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Næstformand Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

46. årgang 2020 Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Annoncesalg

Bestyrelsesmedlemmer Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Tlf. 9738 4354 · Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk

Svineproducenten

Per Bardrum Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Joan Markmann, salg@danskesvineproducenter.dk tlf. 29 65 10 35 Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent

Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Aktive svineproducenter: kr. 5.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,-

Kristoffer Hald Transportordfører Damhusvej 59 7660 Bækmarksbro Mobil: 2362 2775 kristoffer@hedevang.nu

Jette Harnbjerg

Reklamationer

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Knud Kjær Knudsen Økonomiordfører Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 knud@kjaerknudsen.eu

Markus Fiebelkorn

Joachim Clausen Nyrupvej 40 4296 Nyrup Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com

Anne Wolfenberg

Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Layout MarkTing - 65 38 12 37 Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

Når enden er god er alting godt...

2

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

Landmænds retssikkerhed er truet 2020 var et usædvanligt år for alle i hele verden. For præcis et år siden blev verden ramt af en ny pandemi, som ikke er set i et tilsvarende omfang, siden den spanske syge dræbte millioner af mennesker. Vi fik hurtigt lært at sige covid-19.

Af Kim Heiselberg Det danske folketing reagerede prompte og med stor beslutningskraft og fik os godt igennem foråret. Desværre viste det sig, at mink var meget modtagelige for virussen, - og så tabte regeringen hovedet.

Regeringen forsømte at benytte den velkendte danske model, hvor alle med indsigt i emnet (fx Dyrlægeforeningen, Landbrug & Fødevarer og Minkavlerforeningen) hjælper hinanden til en gennemtænkt beslutning. I stedet blev uhørte beslutninger truffet centralt i regeringen. ”I folkesundhedens navn” traf regeringen en grundlovsstridig beslutning om at aflive alle mink i Danmark. Dansk minkavl blev lukket på et øjeblik.

Ovenikøbet resulterede den grundlovsstridige beslutning om forhastede aflivninger og nedgravning i massiv dyremishandling og massive miljøproblemer.

Vi er bekymrede over at konstatere, at magthavernes

4 Blækhuset: DC forspilder serveretten 6 Landsforeningen lancerer podcasten ”Klog på gris 8 Indkaldelse til generalforsamling – NY DATO 9 Vores nye fødevareminister er en konsekvens af regeringens minkgate 10 Vi ruster os til klog kamp 12 Pia mødte Knud 14 Du ringer – vi sender: Rumænien-ekspressen leverer svinekød lige til døren 22 Afrikansk svinepest kan smitte hen over Østersøen 23 ASF smitter i mindre doser end først antaget 24 Transport af grise: Har fornuften sejret?

håndtering af zoonoser er uden retssikkerhed for os landmænd. Når en regering kan nedlægge et eksporterhverv i verdensklasse i løbet af få dage med grundlovsstridige handlinger, med brug af politi og militær, og uden mulighed for at få det standset, skal vi ikke føle os sikre.

Stærke kræfter arbejder på en reduktion af husdyrholdet i Danmark, og klimadagsordenen har båret brænde til bålet. Derfor må vi forholde os realistisk til risikoen for, at en zoonose i svineproduktionen kan bruges som undskyldning for at lukke vores erhverv, hvis den nuværende, magtfuldkomne regeringschef trækker folkesundhedskortet igen. Derfor forbereder Landsforeningen en aktivitetsplan, såfremt det uhyggelige skulle ske.

Covid-19 har ikke direkte ramt vores erhverv, men de indirekte konsekvenser har været grimme nok. Efter en usædvanlig høj notering først på året har slagterierne formået at sikre afsætningen, så bunden ikke er gået helt ud af noteringen. Derimod har det været en voldsom rutchetur for smågriseeksportørerne fra århundredets højeste smågrispris først på året til sidst på året, hvor bunden gik helt ud af markedet. Markedsprisen er stadig lav, men vi forventer, at den retter sig i løbet af et par måneder.

Landsforeningen af Danske Svineproducenter ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere godt nytår 2021.●

27 Test for virus kunne have reduceret risiko for smitte via sæd 28 Hold dig væk fra grisene, hvis du har influenza 30 Forventninger og prognoser for 2021: God efterspørgsel til gennemsnitlige priser 32 Forbrugerne ønsker forbedringer i svineproduktionen 41 Børn i den danske folkeskole udsættes for propaganda 46 Nyt fra Seges Svineproduktion 48 1974: Landsforeningen opstod 52 Eksportører af smågrise kikker i krystalkuglen for 2021

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

3

DC forspilder serveretten!

Af Jeppe Bloch Nielsen

Formanden for Danish Crown (DC), Erik Bredholt, med følge har travlt med at ”håne” smågriseproducenter, som i en periode har vanskeligt ved at eksportere smågrise.

Hånen består i at opfinde gebyr for ekstra ”nye” grise, der leveres til DC. Det, synes jeg, er useriøst.

Når der nu endelig kommer flere grise til DC, forstår jeg ikke, hvorfor det ikke udnyttes mere intelligent af DC. Mulighederne er mange. For eksempel kunne nye leverandører forpligtige sig til at levere i mindst to år, hvilket ville hjælpe med at sikre fulde slagtekæder hos DC. For DC har jo ikke forsømt en anledning til at fortælle, hvor stor betydning det har for slagteomkostningen, at kæderne er fulde.

Men nu er det åbenbart blevet vigtigere at straffe smågriseproducenterne! DC burde vide bedre.

Efterspørgslen efter smågrise forsvinder jo ikke. Og nu hvor antallet af søer begynder at falde ude i Europa, bliver kampen om smågrisene større, når først markedet normaliserer sig. Hvis DC har en forventning om, at straf skaber loyalitet, så er jeg ikke overbevist om, at de helt forstår konsekvensen.

Og hvor er andelstanken i øvrigt blevet af? Det er vel stadig grundlaget for DC, eller hvad?

Det er ubegribeligt, hvorfor DC ikke spiller bolden i den gode position, de er havnet i.

Hvad er LaDS’ rolle? Ja, jeg har en klar holdning til, hvad LaDS’ rolle er, men har du?

Efter jeg nu har siddet to år i bestyrelsen, er jeg lidt forundret over, hvor få medlemmer, der ønsker at påvirke os. Vi sidder med

vores holdning i bestyrelsen, men er den nødvendigvis retvisende?

Jeg ønsker løbende input fra jer medlemmer – både positiv og negativ - til linjen, vi lægger. Ja, jeg kunne godt ønske mig mere engagerede medlemmer.

Vi kæmper jo en fælles sag, hvor målet burde være ens. Derfor vil mit opråb være, at I derude påvirker os mere med jeres holdninger. Og det uanset om I er store, små, har søer, smågrise eller slagtesvin.

Selvom demokratiet i disse tider er under angreb, har hver mand/kvinde heldigvis kun én stemme, og det lige meget, hvem du er.

Så hvis du har ris eller ros eller andre input, så tøv endelig ikke med at bringe det til bestyrelsen eller kontoret. Vi har behov for aktive medlemmer til at hjælpe os på vej. ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

SPF - april 2020.indd 1

05-10-2020 08:11:46

Vi bygger nyt moderne slagteri Bliv leverandør og få et godt og tæt samarbejde!

Tørskindvej 19 · DK-7183 Randbøl · info@danepork.dk · +45 7588 3866

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

5

På staldbesøg m ed Landsforenin gen Det var en overra-

skelse for flere, så digitaliseret mode

rne svineproduktion er.

Her er det driftsleder

Tina Lyngbek, der fortæller om den digita le styring af ventilation , transponderfodri ng m.v. i Jørgen Kjøru ps stalde.

Landsforeningen lancerer podcast

Når skolebænken flytter ud på stal dgangen

udbrede viden om den danske staldgris til lærerstuderende. Projektet afsluttes med pod-

Lærerstuderende på tur Den anderledes unde rvisningsdag begy ndte dog i vante rammer i klasselokale t i Vordingborg midt på formiddagen, hvor Jacob Drehn , professionsbach elor og projektansat i Danske Svine producenter, gav halvanden times

ne klogere på dansk svineproduktion.

Af Jacob Drehn

Det er formentlig de færreste svineproducenter, der sætter spørgsmålstegn ved, om grøften for forståelse mellem land og by er stor. Denne informationskløft er der ingen, som er tjent med, og derfor satte man sig i Landsforeningen for at gøre noget ved det.

Det blev i 2020 til et pilotprojekt, der skulle være en prøveballon for, hvordan vi bedst kan oplyse om den almindelige, danske gris til to udvalgte målgrupper: Lærerstuderende og journaliststuderende. Projektet er finansieret af Svineafgiftsfonden.

Meget misinformation I den indledende fase undersøgte vi, hvad der især er

Driftsleder Tina Lundb eck

indføring i almindelig dansk svineprodu ktion. Deref ter begav de ni lærer studerende, deres underviser, John Andersson, Jacob Drehn fra Danske Svineproducenter samt Svineprodu centens udsendte sig i bus, den lille halve times kørse l til Jørgens Kjørups svineproduktion ved Stubbekøbing, hvor Jørgen Kjøru p og driftsleder Tina Lyngbek viste rundt i én af Jørgen Kjøru ps to sobesætnin ger.

Cirka klokken tre var de studerende tilbage på seminariet i Vordingborg med bagagen fuld af indtryk og mere viden om svineprodu ktion, end de fleste af dem havde, da dagen begyndte.

Startskud til folke oplysning I Landsforeningen s sekretariat havde vi set frem til denn dag med stor spæn e ding og forventnin g. De ni lærerstuderende var neml ig det første hold studerende, som Landsforeningen havde fået lov at berige med en dag grisens tegn via pilotp i rojek tet ”Folkeoplys ning om staldgrisen”, der er finan sieret af Svineafgift sfonden. Ligesom mange andre initiat så iver har projektet være t forsinket som følge af coronarestr iktioner tidligere på året, og derfor var dagen i selskab med de ni lærerstuderende en dag, som vi i sekretariatet havde set særlig t meget frem til. ●

18

Pilotprojek tet ”Folke oplysning om staldg risen” har til formå tion – altså grise på l at øge danskernes stald. viden om almindelig dansk svineprodu Fokus er især to vigtig ke befolkningsgrup per: Lærerstuderende og journaliststuder ende. Eventuelt gymn asieelever.

SVINEPROD UCENT

Landmanden

- En af de studerende gav udt

undrede sig over, hvorfor han ha af, at landbruget generelt er i for – for det er der jo ingen grund til de han. Det var selvfølgelig meg

Men dagens allerbedste udby lærerstuderende gav udtryk for, lyst til at komme igen og vise sko hvordan virkeligheden ser ud i en Det var overordentligt positivt.

Alt i alt en rigtig god dag.

Svineproducent J

Landsforeningens

- Min oplevelse af dagen er, at de med oprig tigt intere sserede elev underviser, der greb det meget o De virkede åbne og stillede releva rende spørgsmål af både kritisk og kritisk karak ter. De vil gerne have m mation, så det er dejlig t.

- Jeg oplevede det som en god god dialog med perso ner uden for

EN NR 4 2020

n - Oktober 2020.ind

d 18-19

Ramt af covid-19 Da Danmark blev ramt af coronanedlukningen i april, blev projektet sat på pause. Herefter foregik der hen over sommeren et arbejde med at udarbejde informationsmateriale om konventionel dansk svineproduktion.

Generelt har de udadvendte aktiviteter desværre været hæmmet pga. covid-19. Vi har i alt kontaktet 10 uddannelsesinstitutioner inden for målgruppen. Vi er glade for, at det trods covid-19 er lykkedes os at arrangere to møder med lærerstuderende i efteråret, hvor formen var underJacob Drehn, Danske Svineproducenter, lægger stemme til podcasten ”Klog på gris”. Han flankeres her af journalist Jeannette Refstrup, StrupStrup, og Søren Laursen, Patos, der har produceret podcasten for Landsforeningen.

6

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

viser, hvordan m

- Vi havde en rigtig god dialog om onsformer, dyrevelfærd og afsta landbruget og samfundet.

kritikpunkterne Folkeoplysning om staldgrisen af den almindelige, konventionelle gris i pressen og på de sociale medier, samt hvad danske skoleelever undervises i. Ingen af delene var desværre særligt opløftende, og det blev tydeligt, hvorfor der nemt kan opstå misforståelser omkring, hvordan tingende foregår i dansk svineproduktion.

Ofte var formuleringerne med en direkte eller klare undertoner af, at konventionelt dansk landbrug, herunder svineproduktion, er noget skidt. Ergo var behovet for oplysning klokkeklart.

Svineproducente

castserien ”Klog på gris”, der skal gøre dansker-

bliver vist rundt i Jørgen Kjørups stalde fra 1996.

Af Anne Wolfenberg

”Foderet lugter faktis k mere end grisen e”, ”det er interessant, at det (svine produktionen, red.) er så teknologisk ”, ”grisene har ikke så meget plads”, ”det har været en øjenå ner, at der bliver kælet bog snakket med grisen e”, ”landmanden var god til at fortælle”, ”jeg er overr asket over, så mege forskelligt foder grisen t e får”, ”der er ikke så mange fluer, som jeg troede”, ”det sætter rammerne for at diskutere emnet”, ”jeg er spæn dt på, hvordan skole elever vil reagere på det her”.

Dette er blot et udplu k af udsagn fra lærer studerende som afslutning på en anderledes torsd ag i september. En dag, hvor Danske Svineproducenter havde fået lov til at flytte biologiundervisn ingen ved seminariet i Vordingborg, professionshøjskolen Absalon, en lille halv times kørsel ud i en af staldene hos svineproducent Jørgen Kjørup ved Stubbekøbing.

»Klog på gris« I 2020 har Landsforeningen arbejdet med at

Lærerstuderende

Jacob Drehn (tv

bachelor o

man scanner en drægt

m produktianden mellem

tryk for, at han

ar en oplevelse

svarsposition l, konkludereget positivt.

ytte var, at de

at de havde oleeleverne,

n grisestald.

Jørgen Kjørup, Stubbekøbing

s mand

en forløb godt ver og en objek tivt an.

ig so.

Tina Lundbeck fortal te om kastration.

Tina Lundbeck er uddannet sygeplejers først ke, inden hun blev uddannet jordbrugsteknolog. ”Jeg vil hellere være gris i denne stald end indlag t på et dansk sygehus, for her er der opsyn hele tiden”, fortal om sine erfaringer te hun fra begge verdener.

På stald besøg.. ..

Underviseren

- I Danmark er vi jo dannede og skal være i stand til at håndtere interessem odsætninger. Det er også vigtig t for alle – for lærer e og folkeskoleelever - at lære at træffe et valg på et oplyst grundlag, og der passer et initiativ som det her godt ind.

Der skal tages hensy n til dyrene, men i hvor høj grad, når der skal produceres mad?

Hvis man fx fandt ud af, at vi kun kunn e have 10 grise på hele Danmarks areal, for at de kunn e have det godt nok.

Det ville ikke give mening.

- Det er vigtig t at holde sig for øje, at præmissen er produktion, når vi taler svineprodu - Det væ ktion, og det rste var er tydeligt, at vi er dygti lug ten. ge i Danmark.

Mikkel Fa lkenløve John Andersson, lektor ved profession shøjskolen Absalon i Vordingborg

fortsat

Feedbac

ante og opklaog mindre mere infor-

k på dag

v), professionsog projektleder

SVINEPROD UCENT

EN NR 4 2020

e godt lid e, at landman den sagd e: ”Jeg sælge r liv”.

Sarah Mu nk

- Det va r en god rundvisnin g.

Hans Rø rdam

BILLET TE R SK AL KØ BES ONLINE

- Det ve d jeg ikk e, men de ikke dårlig t var t. Det er en god ide sætter ram . Det merne fo r en disku sion, og sdet blive r spænde få skole nde at klasser m ed ud så sted som dan et her og dis kutere eti k.

Magnus Mør

- Jeg kunn

19

17-12-2020 14:33:48

velser

bedste og dårligste oplevels Det sagd e i dag? e de stud enrende:

- Jeg er ba nge for dyr, så de svær t. Hv t var lidt is det ha vde været var jeg i køer, hver t fal d ikke gå Men de et derin t var spæn d. dende, fo manden r landvar god til at fortæ lle og svare på spørgsm ål.

Amanda Hvidberg

dag med en rdomme.

ens ople

Hvad va r din

BESØG N FØREND ORDEUROPAS E LANDB 19.- 22. JA RUGSME NUAR 20 SSE 21 • Ag

»Klog på gris«

- Jeg kunn e godt lid e, at vi ko Sådan hu m rundt sker jeg og så de det ikke svinepro t hele. sidste ga duktion ng, jeg be . Da var søgte en det liges om vi ku n var ét Jacqueli sted.

Frigg

roindustri ens natu • Levera rlige sa nd • Faglige ørerne til verden mlingspunkt s be events, vid ensdeling dste landmænd og innov ation

Overraskels

en podcast fra LaDS

er

Er der noge t, du er ble vet særlig ov errasket ov er at se - Der er ikk e så mange fluer, som jeg hav de regnet med.

John Ander sson, lektor

rrasket ove r, så meget forskellig t foder grisene får.

Jacqueli Frig g, studerend e

SVINEPR

OD UCEN

TEN NR 4 2020

fra seminariet i Vordingborg ducente

n - Oktobe

r 2020.in

dd 20-2 1

- Der var en

ny lug t hve rt sted (i hver stalds ektion, red .).

Sarah Munk, studerend e

- Det var en øjenåbner for mig, at der, men at grisene ikk der både ble e bare står v kælet og snakket me Amanda Hv d dem. idberg , stu derende

lærerstuderende 20

Ved årsskiftet så Podcastserien ”Klog på gris” dagens lys. En serie af i alt syv podcasts fortæller om at være gris i en moderne dansk svinestald, om miljø, klima, zoonoser og meget, meget mere. agromek Du finder vores podcasts, hvor du plejer at finde .dk dine podcasts – samt naturligvis på LaDS’ hjemmeside, danskesvineproducenter.dk.

Initiativet er finansieret af Svineafgiftsfonden. ●

- Jeg er ove

To grupper af Svinepro

eller høre i dag?

Det fik sm ilene fre m, at Jø so. En gli rgen Kjø mrende rup uden anlednin videre ku g til at for nne sætte tælle om sig på en soens bru nst og ins eminerin g.

har været på besøg hos Jørgen

Kjørup, Stubbekøbing. Det kan du læse mere om i

210x29

Svineproducenten, oktober 2020.

7 Svinepro

ducent

Agrome

k21 DEZ

.indd 1

SVINEPR

OD UCEN

TEN NR 4 2020

21

24.09.20

20 10.2 6

17-12-20

20 14:3 3:54

visning på skolen efterfulgt af besøg i en svinebesætning.

I begge tilfælde var det lærerstuderende ved Vordingborg Seminarium.

Opløftende staldbesøg Jørgen Kjørup, der er svineproducent og medlem af Landsforeningen, havde i begge tilfælde stillet sig til rådighed for de studerende, hvor han sammen med sin driftsleder viste rundt og fortalte, hvordan de passer deres grise.

Besøgene i stalden gav anledning til mange gode samtaler og spørgsmål fra de studerende om, hvorfor man gør, som man gør, og hvorfor tingene er, som de er. Det var en sand fornøjelse at opleve studerende, som både var åbne, objektive og spørgelystne.

Podcasts på vej Næsten ved vejs ende står vi med noget godt materiale, men hvor især covid-19 er skyld i, at vi desværre ikke har

formået at komme så langt ud, som vi bestræbte os på. Da covid-19 i skrivende stund (december 2020) desværre ikke er et overstået kapitel, har vi valgt ikke at søge om fortsættelse af projektet i 2021.

Men for at sikre, at godt arbejde udnyttes optimalt, har vi valgt at bringe det videre i form af podcasts. Podcasts kan aldrig erstatte den oplevelse, det er at komme ud og opleve grise i virkeligheden, men til gengæld har de en god rækkevidde.

Vi er blevet en nation af podcastlyttere, der enten bliver underholdt eller bliver klogere eller begge dele, - ofte når vi transporterer os fra sted til sted. Ikke mindst er det meget brugt af yngre mennesker, som jo netop er projektets målgruppe.

Når situationen i samfundet er normaliseret, håber vi at kunne skabe flere gode og informationsrige dage, som dem vi allerede har haft. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

7

GENERALFORSAMLING

i Landsforeningen af Danske Svineproducenter Tirsdag d. 2. marts 2021 kl. 14.30 i Messe C, Fredericia

NY DATO DAGSORDEN Kl. 14.30–15.00: Kaffe og kage Pkt. 1: Valg af stemmetællere Pkt. 2: Valg af dirigent Pkt. 3: Fremlæggelse af bestyrelsens beretning v. formanden samt efterfølgende debat Pkt. 4: Aflæggelse af årsregnskab Pkt. 5: Eventuelle forslag til vedtægtsændringer Pkt. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

På valg er: Ulrik Volsgaard (genopstiller ikke) Claus B. Jørgensen (genopstiller) Jeppe Bloch (genopstiller)

Tirsdag d. 2. marts kl. 14.30

i Messe C, Fredericia Dagen afsluttes med en let anretning!

Pkt. 7: Valg af revisorer Pkt. 8: Valg af revisorsuppleant Pkt. 9: Andre forslag Pkt. 10: Evt.

HUSK

Coronaen er over os, men vi planlægger generalforsamling, som vi plejer.

Danske Svineproducenters generalforsamling tirsdag den 2. marts 2021 i Messe C i Fredericia.

Forslag til dagsordenen skal være indsendt til foreningen inden udgangen af januar.

8

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

Vores nye fødevareminister er en konsekvens af regeringens minkgate Af Per Bardrum

2020 har på mange måder været et mærkeligt år for os alle.

Sygdommen covid-19 lukkede samfundet i marts måned og næsten frem til sommerferien. Den danske befolkning bakkede op om restriktionerne. I juni måned blev der fundet coronavirus i mink i Nordjylland. Det gav i første omgang anledning til grundige undersøgelser og indgreb, som vi kender det ved andre zoonoser, som er sygdomme, der kan overføres mellem dyr og mennesker. Efter regeringens - i første omgang - fornuftige håndtering dukkede en muteret form for virus op i mennesker, som havde været en tur gennem mink – og så gik der panik i regeringen.

Vi kender allerede den nuværende regering for at være magtfuldkommen og egenrådig. Det blev understreget, da statsminister Mette Frederiksen som led i en politisk beslutning beordrede alle mink i Danmark aflivet. Endda inden for en kort tidsfrist.

Det blev et hastværk, som medførte dokumenteret dyremishandling i aflivningskasserne og mink, der blev brændt og begravet levende. De levende billeder af massakren, der blev delt på sociale medier, er billeder, som man husker resten af ens dage.

Det viste sig, at statsministerens ordre var ulovlig og uanset dette grundlovsbrud, undlod statsministeren at tilbagekalde ordren. Statsministeren optræder arrogant og svarer ikke på mediernes kritiske spørgsmål, hun vil ikke tage ansvaret og – i bedste Donald Trump-stil - fører hun envejskommunikation via sociale medier.

Med andre ord sparkede statsministeren nedad og lod støttepartierne fælde fødevareminister Mogens Jensen uden at gøre det til et kabinetspørgsmål. Og det uagtet, at flere ministre var involveret, og det var regeringens koordinationsudvalg, der traf beslutningen. Et udvalg, som fødevareministeren ikke engang er en del af.

Hr. og Fru Danmark så statsminister Mette Frederiksen tone frem på TV og beordre alle mink slået ihjel. En ordre, som gudskelov er gemt for tid og evighed, men som senere – ifølge regeringens justitsminister - alligevel ikke kunne

betragtes som en ordre. Der blev med andre ord kø ved socialdemokratiets håndvask, og daværende fødevareminister Morgens Jensen stod åbenbart bagerst i køen.

Ja, for som en anden komiske Ali har Mette Frederiksen ladet justitsminister Nick Hækkerup forsvare denne tåbelige beslutning. Alt sammen under dække af folkesundheden. Løgne og fortielser er heldigvis dygtigt gravet frem af mediernes gravegrupper.

I skrivende stund har folketinget besluttet, at der skal gennemføres en nyopfundet granskningskommission, hvilket de facto er en hurtigt arbejdende kommissionsundersøgelse.

Vi mistede en fødevareminister og efter en ministerrokade har vi nu fået en ny landbrugsminister med eget ministerium, der er adskilt fra miljøområdet. Vores nye minister hedder Rasmus Prehn. Han kommer fra Nordjylland og har ikke baggrund i landbruget. Vores første indtryk er, at han kender værdien af dialog og samarbejde for at nå de fælles mål.

Vi byder Rasmus Prehn velkommen på posten og håber ikke, at hverken han eller andre bliver næste offer for statsministerens egenrådige tåbeligheder, men at Mette Frederiksen lærer at tage ansvar for egne handlinger. ●

Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

(Foto: Steen Brogaard) SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

9

Vi ruster os til klog kamp Af Per Bardrum

Det kan være vanskeligt at få budskaber igennem til den danske befolkning, de folkevalgte og centraladministrationen. Desuden er der så mange spørgsmål og svar vedrørende vores område i fødevareudvalget, at det kræver en kæmpe indsats at følge med og sætte ind, hvis svarene ikke er retvisende.

og Danish Crown ønskede ikke at deltage af kommercielle hensyn.

Siden da har Landsforeningen arbejdet på at skabe lydhørhed hos medlemmer af folketinget. Det har været en vanskelig proces, og med den nuværende statsministers magtfuldkommenhed og centralistiske regeringsførelse er det nødvendigt at ændre i strategien. Vi har derfor besluttet at bruge den resterende del af kampagnepengene på et samarbejde med et public affairs-bureau.

Fornuftig brug af kampagnepenge På baggrund af en useriøs kampagne fra Dyrenes Beskyttelse mod svineproducenterne indsamlede Landsforeningen i 2016/17 midler til kampagnen ”Nok er nok”. Men i stedet for at udrulle en aggressiv kampagne mod Dyrenes Beskyttelse valgte en stor gruppe af Landsforeningens medlemmer, at LaDS sammen med Landbrug & Fødevarer og slagterierne skulle gennemføre en mere langsigtet oplysningskampagne inklusive en mærkningsordning for dansk svinekød, med alle parametre – miljø, klima og dyrevelfærd under ét. Desværre kunne der ikke samles enighed om økonomien og kampagnen,

10

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

Vær beredt I skrivende stund er vi ved at udarbejde en kriseberedskabsplan i tilfælde af en zoonose i svinebesætninger, der potentielt kan være en trussel mod folkesundheden. Vi skal være forberedt, således at vi ikke oplever en ny minkgate. Derudover arbejder vi på planer, der skal sikre vores indflydelse på den politiske beslutningsproces, inden der udarbejdes lovforslag og udkast til bekendtgørelser. Det er altså en ny klog kamp, der er nødvendig for at sikre svineproducenternes indflydelse på ændrede vilkår for vores erhverv. ●

TN70

MAKE YOUR BUSINESS A #1 HIT

tn70.topigsnorsvin.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

11

Pia mødte Knud Af Per Bardrum

Der er behov for, at folketingsmedlemmer har kendskab til Landsforeningen af Danske Svineproducenter – ikke mindst de folketingspolitikere, der er medlemmer af fødevareudvalget og dem, der har ordførerskaber inden for dyrevelfærdsområdet.

Desværre må vi erkende, at det desværre er de færreste MF’ere, der har grundigt kendskab til landbruget og dets organisationer. Typisk er deres viden i bedste fald begrænset til Landbrug & Fødevarer, Arla og Danish Crown. For at rette op på den skævhed har vi inviteret nøglepersoner til en gensidig orientering og et besøg på en svinebesætning.

Pia hos Knud Dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard (DF) besøgte vores bestyrelsesmedlem Knud Kjær Knudsen den 26. oktober 2020, hvor Knud havde fornøjelsen at vise sin besætning frem til den garvede politiker, som ikke havde været på besøg på et landbrug i mange år.

Besøget indledtes med en god samtale over en kop kaffe. Herefter viste Knud rundt i staldene. Det var tydeligt, at vi havde en erfaren politiker med rundt. Pia Kjærsgaard har klare dyrevelfærdsmæssige holdninger, men der er plads til en dialog med udgangspunkt i, at svineproduktionen er et vigtigt erhverv for Danmark og nationaløkonomien.

Dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard (DF) besøgte vores bestyrelsesmedlem Knud Kjær Knudsen den 26. oktober 2020, hvor Knud havde fornøjelsen af at vise sin besætning frem.

I farestalden var vi så heldige, at vores gæst overværede tre faringer. Det skabte basis for en god debat med udgangspunkt i indretningen af en faresti. En af søerne fik en dødfødt gris, og i stedet for en overreaktion med udgangspunkt i den øgede pattegrisedødelighed trak vores gæst på skulderen og sagde, at sådan er det jo.

Vi vurderer, at Pia Kjærsgaard fik en fin opdatering af sin viden, og hun kender nu til Landsforeningens arbejde.

Vigtige emner Et planlagt møde den 5. november 2020 med fødevareordfører Lise Bech (DF) blev på grund af politisk travlhed med ”Minkgate” ændret til et kort onlinemøde, hvor vi fik lejlighed til at fortælle om vores udfordringer i svineproduktionen, specielt vedrørende kontrolbesøg og gebyrer.

Efter de to møder kan vi konstatere, at vi kan få en udfordring med Dansk Folkepartis holdning til længden af dyretransporter. Det er vigtig viden, således at vi kan arbejde strategisk med at give den nødvendige faglige viden til partiet. ●

12

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

Smågriseproduktion

Ndr. Donnerupvej 1, Give

NYHED

Sag: 11578

Areal: 145 ha

Gjerildgård har et samlet jordtilliggende på 145 ha, hvoraf 126,4 ha er tilskudsberettiget - 115,5 ha er agerjord. Jorden ligger fint samlet og ca. 90 ha af arealet kan vandes.

Der er tale om to ejendomme.

På hovedejendommen (Gjerildgård) er der et produktionsanlæg til smågrise 7-30 kg, hvortil der er en tilladelse til produktion af ca. 25-30.000 smågrise pr. år. Staldanlægget er p.t. udlejet.

Kontantpris: 22.000.000 kr.

På hovedejendommen er der en god stor og velholdt bolig med et boligareal på 276 m2.

Der er på Nr. Donnerupvej 2 en bolig der p.t. er udlejet samt driftsbygninger der for en dels vedkommende anvendes til halmoplag.

Ejendommen ligger få kilometer øst for Give.

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk

www.tican.dk Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1

12/03/2018 14.51

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

13

Du ringer – vi sender:

Rumænien-ekspressen leverer svinekød lige til døren Af Anne Wolfenberg

”Afgang Rumænien onsdag, ankomst Danmark fredag”. ”Afgang Rumænien torsdag, ankomst Danmark lørdag eller søndag”. ”Afgang Rumænien fredag, ankomst Danmark søndag”.

Facebookgruppen ”Romani In Danamarca (official)” (Rumænere i Danmark, red.) og andre facebooksider for rumænere i Danmark taler deres tydelige sprog: Hvis man ønsker kød eller andre fødevarer leveret direkte fra Rumænien til sit danske hjem, er det rigtigt nemt. Du skal bare ringe til et af rigtigt mange firmaer, der tilbyder direkte levering til døren.

Adskillige rumænere bosiddende i Danmark benytter den ordning, erfarer Svineproducenten.

Adskillige rumænske vognmænd annoncerer på Facebook med, at de kører faste ugentlige ruter. Typisk passerer de ukontrolleret den dansk-tyske grænse med pakker, hvoraf nogle af dem indeholder kød af ukendt oprindelse, fortæller to anonyme rumænere til Svineproducenten.

- Vores opfattelse er, at kødet ikke er fødevarekontrolleret, men at det alligevel køres direkte over den dansk-tyske grænse uden kontrol, fortæller de to rumænere.

Ugentlige afgange fra Rumænien En hurtig søgning på Facebook og annoncer fra mindst

Hello Tour annoncerer for personer, pakker og biler fra dør til dør.

SC Uka Trans Tour oplyser 7 kroner pr. kg uspecificeWiss Trans Tour reklamerer for dør-til-dør-levering.

14

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

ret pakke eller 900 kroner pr. person.

15 rumænske vognmænd dukker op og gør det nemt at rekvirere personer, biler, eller pakker med kød eller andre rumænske madvarer direkte til din danske bopæl.

Ingen kontrollerer, hvad der er i pakkerne, så du kan bestille hvad som helst – også svinekød af ukendt oprindelse – og få det leveret lige til døren.

Svaret på en forespørgsel i Facebookgruppen om, hvilken grænseovergang, du skal vælge, hvis du har varer med, du ikke ønsker kontrolleret i tolden, falder også prompte: ”Süderlügum”.

Du ringer – vi bringer De 15 vognmænd, der anbefales i den rumænske

Facebookgruppe, kan alle sammen levere rumænske specialiteter lige til døren. Firmaerne figurerer alle med telefonnummer og nogle af dem med hjemmeside.

Generelt opererer transportfirmaerne efter devisen ”du ringer – vi bringer”, og der er stor fleksibilitet. Der er typisk ikke faste destinationer i Danmark, for de kører lige derhen, hvor du ønsker det.

Vognmændene forlanger typisk ikke dokumentation for, hvad der er i de pakker, de fragter. De forlanger heller ikke, at pakker med kød eller andre madvarer skal være fødevarekontrolleret. Du kan få leveret lige, hvad du ønsker.

Kun én ud af de 15 vognmænd gør opmærksom på, at

Aby Trans tilbyder transport af personer, pakker og biler mellem Rumænien, Tyskland og Danmark.

Gaby Trans kører fast hver fredag fra Rumænien og retur fra Danmark søndag.

Viking Trans Line kører fast hver torsdag fra Rumænien med ankomst hver lørdag/ søndag i Danmark.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

15

Fortsat fra forrige side! de ikke accepterer transport af ikke-fødevarekontrollerede madvarer. Én euro pr. kg, dog minimum 20 euro pr. pakke, er standardprisen for pakkelevering dør-til-dør.

Bekymrede svinepassere To rumænere, der har boet i Danmark og passet grise i en årrække, har henvendt sig til Landsforeningen, fordi de er bekymrede over den flittige fragt af kød og andre madvarer af ukendt oprindelse, der hver dag fragtes uhindret ind i landet fra Rumænien og fra andre lande: - Vi kan ikke undgå at kende til den trafik af kød af tvivlsom oprindelse ind i Danmark fra Rumænien, og vi har hørt om, at det også foregår fra andre østeuropæiske lande.

- Vi er bekymrede over, om sådan en flittig fragt af svinekød med ét kan betyde smitte med afrikansk svinepest, siger to rumænere til Svineproducenten.

De to rumænere er anonyme af hensyn deres sikkerhed, men når de alligevel har henvendt sig, skyldes det frustration over den tikkende bombe, som de anser den flittige trafik over grænsen for at være. Kort fortalt skyldes henvendelsen bekymring for det erhverv – den danske svineproduktion - som hver dag giver dem brød på bordet.

Fedt, røget flæsk fra Rumænien - Vi benyttede selv den rumænske vognmandsservice i begyndelsen, da vi boede i Danmark, men ikke efter der kom svinepest i Rumænien, forklarer de to rumænere, og de savner det ikke. Vi kan jo få alt her, så hvorfor skulle vi bestille fra Rumænien, siger whistleblowerne.

De mener, at en plausibel forklaring på den illegale import kan være, at svinekødet er anderledes i Rumænien.

Den mest udbredte rumænske svinerace indeholder mere

Ghy reklamerer for transport af personer, pakker og biler Rumænien-Danmark t/r med faste ugentlige afgangs- og ankomstdage.

Transport International Ro-DK viser afgangsdatoer fra Rumænien og Danmark samt ruten fra Rumænien via Tyskland til Danmark.

16

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

BEP’s travel reklamerer for transport af personer, pakker og biler.

fedt end danske svin, og rumænsk svinekød laves typisk til røgvarer, fortæller de.

- Hvis man ikke har været i Danmark ret længe, har man måske lyst til de traditionelle rumænske røgvarer, siger rumænerne og forklarer, at de har eksempler på andre rumænere, der endda får samtlige fødevarer leveret til døren direkte fra Rumænien.

Kød gemt i busser Whistleblowerne forklarer, at en busfuld ”turister” typisk fungerer som skalkeskjul for transporten af pakker med en rig variation af varer. Passagererne i bussen er typisk personer, der køber en billig transport til Danmark, men buschaufføren samler passene ind, så det fremstår mere troværdigt som en chartertur, hvis bussen mod forventning stoppes i tolden.

For at beskytte Danmark mod smitte med afrikansk svinepest har danske toldere - på vegne af Fødevarestyrelsen – i de seneste år oprustet kontrollen med import af madvarer via flybagage. Også advarsler om at smide madrester på rastepladser og lignende er blevet intensiveret de seneste år.

Efter at coronaen næsten har elimineret flytrafikken, må risikoen for illegal import af madvarer ad luftvejen være reduceret tilsvarende. Men ifølge de rumænere, som Svineproducenten har talt med, fortsætter trafikken af svinekød ind i landet med uhindret hastighed ad landevejen over ubevogtede grænseovergange.

- Er det ikke paradoksalt, at myndighederne har bidraget aktivt med et hegn, der skal holde vildsvin med afrikansk svinepest ude af Danmark, men at vi så samtidigt har åbninger i hegnet, hvor ukontrolleret kød kan passere direkte ind i Danmark uden kontrol? ●

Et kik ind i til den ”blandede landhandel” i bagagerummet på en af de mange biler, der

tur Danmark / rne for transport tur/re Sym Trans viser datoe dio november) måned (downloaded me Rumænien i december

ugentligt fragter personer og pakker med ukendt indhold fra Rumænien til Danmark.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

17

Fortsat fra forrige side!

Fødevarestyrelsens rejsehold kommenterer På baggrund af de oplevelser, som rumænske medarbejdere har af, at der foregår en systematisk import af fødevarer inkl. svinekød af ukendt oprindelse fra bl.a. Rumænien til Danmark, har vi stillet Fødevarestyrelsens rejsehold en række spørgsmål.

Michael Gaudio Rosenmark, der er chef for Fødevarestyrelsens rejsehold, svarer: Har man lavet sådanne målrettede razziaer, som vores rumænske kontakter efterlyser?

- Vi er bekendt med udfordringen og har i samarbejde med Toldstyrelsen og politiet kontrolleret lignende køretøjer ved grænsen. Når der har været tale om rumænske virksomheder, så har de fået lov til at køre videre med

L&F:

Meld ulovligheder til FVST eller L&F Af Anne Wolfenberg

kød, er b til ulovlig t importeret - Hvis man har kendska varer r det til Landbrug & Føde det vig tig t, at man melde d sagen, eller direk te til (L&F), der vil gå videre me r, siger Jens ale kontor, hvor man bo Fødevarestyrelsens lok re- og rådedirektør for Fødeva Munk Ebbesen, der er om F. veterinære forhold i L& e v forsøger at stille ulovlig Han fraråder, at man sel gå hen og idet det potentielt kan importører til regnskab, blive farlig t. m vores have en organisation so - Det er mere sikkert at te til myndigret te sted eller gå direk til at melde tingene på så konkregælder det om at have hederne. I begge tilfælde forklarer han. te beviser som mulig t, bringe lyser, at det er ulovlig t at Jens Munk Ebbesen op man end sig selv, medmindre mad ind i landet til andre 18

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

henblik på at levere direkte til danske forbrugere. Det er de rumænske myndigheders ansvar at føre kontrol med virksomhederne, herunder hvorvidt det kød, de markedsfører, lever op til lovgivningen og dermed også, at de ikke markedsfører ulovligt kød fra områder med restriktioner for dyresygdomme. Vi har typisk kontrolleret, om der har været styr på temperaturen og sporbarheden, når vi har mødt dem. Hvis disse forhold har været i orden, har de fået lov til at køre videre. Hvis fødevarerne vurderes at være uegnede til konsum, kan vi destruere dem. Hvis vi har mistanke om, at virksomhederne ikke er registreret i hjemlandet, kan vi sende en forespørgsel/orientering til de rumænske myndigheder.

Jens Munk Ebbesen.

rtør i er registreret som impo od er det Fødevarestyrelsen. Derim d ind i ikke ulovlig t at bringe ma landet til eget forbrug. r er lov- Men én ting er, hvad de rfor er det der er fornuftig t, og de lig t, noget andet er, hvad dsrisiko jderne om den sundhe vig tig t at oplyse medarbe Jens Munk ndet med det, påpeger for grisene, der er forbu Ebbesen. tilbyt kan være en god ide at Han mener ydermere, de de ikke har dske medarbejdere, så de mad til sine udenlan at skaffe kødvarer. samme behov for selv razforegår der indimellem Ifølge Jens Munk Ebbesen is ulovlige nseovergange, så selv hv ziaer ved de mindre græ tror, de nseovergange, hvor de importører beny tter græ Angivelig t n de ikke vide sig sikre. slipper for kontrol, så ka ● ved nogle af razziaerne. har der været ”gevinst”

- Hvis der er tale om privatpersoner, som indfører kød fra Rumænien i rimelige mængder – dvs. hvad der kan betragtes som privat brug - får de lov til at fortsætte. Vi kan kun fratage kød fra privatpersoner, hvis det indføres fra lande uden for EU.

Han henviser til, at man kan læse mere om import af fødevarer til Danmark på Fødevarestyrelsens hjemmeside. ●

Vurderer I i givet fald, at razziaerne har haft en dæmpende effekt på aktiviteterne?

- Der er kun grænsekontrol af fødevarer ved EU’s ydre grænser. Fødevarer kan frit fragtes mellem EU-landene, hvorfor vi ikke har nogen tal for udviklingen eller omfanget af denne form for trafik.

Vil FVST lave razziaer fremadrettet? – i givet fald hvorfor/ hvorfor ikke?

- Vi har et samarbejde med Toldstyrelsen og politiet, som kontakter os, hvis de standser en bil, hvor de vurderer, at der er overtrædelser af fødevarelovgivningen. Vi deltager også en gang imellem i Toldstyrelsens kontroller ved grænsen.

I forhold til uroen for import af kød med afrikansk svinepest fra Rumænien gør Michael Gaudio Rosenmark opmærksom på, at kød generelt ikke bliver kontrolleret for afrikansk svinepest.

- Kød, der skal markedsføres, bliver kødkontrolleret på slagterierne, men der foretages ikke en særlig ASF-kontrol.

Sikringen mod ASF-smitte via kød kommer fra de restriktioner, der fastsættes for et område i forbindelse med konstatering af sygdom hos dyrene, siger han.

Fakta om import af fødevarer til Danmark Kød, mælk og produkter fra andre EU-lande kan indføres til privat brug uden tilladelse og uden mængdebegrænsning.

Det er en betingelse, at fødevarerne indføres i egen bagage i forbindelse med indrejsen eller i umiddelbar tilknytning til indrejsen. Fødevarerne kan også modtages som pakker.

For at du frit kan indføre kød og mælk samt produk-

Fødevarestyrelsen fraråder import af svinekød fra Rumænien På grund af forekomst eller udbrud af smitsomme dyresygdomme advarer Fødevarestyrelsen stærkt imod, at man indfører fødevarer eller andre produkter fra visse lande og dyrearter.

På den aktuelle liste figurerer Rumænien, hvor det pga. afrikansk svinepest, frarådes at importere ”fødevarer og andre produkter af svin, inkl. vildsvin” Læs evt. mere under ”Indførsel af animalske fødevarer fra andre EU-lande” her: ●

ter heraf uden tilladelse og mængdebegrænsning, skal fødevarerne udelukkende være til eget brug. Eget brug omfatter selvfølgelig også, at du fx serverer fødevarerne for egne gæster.

Der kan indføres restriktioner som følge af udbrud af smitsomme dyresygdomme.

Veterinærmyndighederne i det enkelte EU-land har den sidste nye information om udbrud af dyresygdomme.

Fødevarestyrelsen fraråder indførsel fra visse områder i EU med restriktioner. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

19

ET VÆRDIFULDT VALG

2 UGER I BABYSTALD

KONTAKT

OS

Skær toppen af prisen – brugte pavilloner & containers på lager

5

86 46 10 5

KLIMAPAVILLON – TIL GRISE FRA 4 KG

www.danbox-agro.com

salg@danbox-group.com

OPNÅ GRISENS FULDE POTENTIALE MED PRIMEFEED & PIGGYFOSS PrimeFeed smågrisefoder, er specielt udviklet til, at sikre de optimal fodringbetingelser, som skaber sundhed og vækst hos smågrisene.

A20102

KVALITET OG SMAGBARHED

A20102_SVIN_Primefeed_Svineproducenten_210x147_DEC.indd 1

20

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

PiggyFoss er en stabil mælkeerstatning, som hjælper til en øget fravænningsvægt og lettere overgange til klimastalden.

Hvis du vil vide mere, kontakt vores kundecenter på telefon 3368 6000

12/10/2020 1:38:36 PM

Your business. Our DNA.

Vi er klar til fremtiden DanBred er baseret på et fundament af veldokumenteret svinegenetik og omfattende serviceløsninger, der tilsammen hjælper svineproducenter over hele verden med at få mest muligt ud af deres produktion.

For fremtidens svineproduktion skal være effektiv, profitabel og bæredygtig. Vi er klar til denne fremtid og har i årtier avlet efter balancerede avlsmål, der fokuserer på høj produktivitet og bruger færrest mulige ressourcer.

Det skaber tætte og langtidsholdbare relationer, og det har gjort DanBred til det ideelle valg for ambitiøse producenter, der forventer optimale, forudsigelige forretningsresultater både i dag og i fremtiden.

Vi kalder det mere for mindre, og det bidrager positivt til både bundlinjen og bæredygtigheden.

Gå fremtiden i møde med den rigtige genetik på

www.danbred.com DK_A4_Klar til fremtiden.indd 1

11-12-2020 13:59:24

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

21

Afrikansk svinepest kan smitte hen over Østersøen - De største problemer i forbindelse med bekæmpelsen af afrikansk svinepest (ASF) er, at man generelt ikke accepterer, at smitten er luftbåren.

Det skriver dyrlæge Viggo Bitch i Dansk Veterinærtidsskrift (DVT nr. 43-2020) og oplyser følgende: - Man må forstå, at under særlige meteorologiske forhold med relativt svag vind kan luften føres afsted over vand eller fladt landskab.

ASF er luftbåren - Virus kan altså spredes luftbåren meget, meget langt. En afstand over Østersøen eller fra Frederikshavn til Læsø er ikke nogen afstand for en luftbåren virus, advarer dyrlægen i DVT. Viggo Bitsch henviser blandt andet til, da en stor dansk svinebesætning i Litauen blev ramt af ASF på trods af, at besætningen havde en tip-top biosikkerhed.

Man anså det for ubegribeligt, hvordan det kunne ske, men ifølge Viggo Bitsch er det ikke så ubegribeligt endda.

Indsugningsluften skal renses - For det første glemte man, at højeste grad af smittebeskyttelse forudsætter, at den luft, som tages ind i besæt-

22

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

ASF

ningen til ventilation, bliver behandlet for enten fjernelse eller inaktivering af smitstoffer.

For det andet glemte man ifølge Viggo Bitsch, at risikoen for luftbåren indførsel af smitte ud over meteorologiske forhold, som bl.a. vindretning, afhænger af flere faktorer: 1) besætningsstørrelsen og dermed også mængden af luft, der tages ind i besætningen, til ventilation, 2) mængden af smitstof produceret i omgivelserne og 3) længden af den tid, som et smittepres udøves.

På den baggrund konkluderer dyrlægen, at jo større en besætning er, jo større er smitterisikoen.

Savner samarbejde om bekæmpelse Dyrlæge Viggo Bitsch skrev for næsten to år siden et åbent brev til ansvarlige i EU, hvor han opfordrede til en særlig indsats for at bekæmpe infektionen i Polen. Han opfordrede til, at alle vildsvin i både ASF-angrebne og -truede områder fjernes, men det er ikke sket. I stedet har ASF spredt sig til Tyskland.

Dyrlægen understreger, at smitten ikke kan bekæmpes nationalt, men at det kræver samarbejde i EU og internationalt. Desuden bør alle vildsvin fjernes i både Polen, Tyskland og Danmark. ●

ASF smitter i mindre doser end først antaget Der skal en endnu mindre portion luftbåren virus end først antaget til at forårsage afrikansk svinepest (ASF). Det konkluderer polske forskere.

I en undersøgelse, hvor man sammenlignede tre koncentrationer af ASF-virus på hhv. 1.000, 500 og 5 enheder HAU (hæmagglutinationsenheder; - en måleenhed for virus), som grisene ® indåndede gennem trynen, viste det sig, at grise kunne smittes af en så uhørt lav koncentration som blot 5 HAU. Konklusionen er altså, at der blot skal en overraskende lav koncentration af virus i luften til at smitte grise med ASF. En langt lavere koncentration end hidtil antaget. Det får forskerne til at frygte, at det kan være uendeligt vanskeligt at mestre en smittebeskyttelse i områder med ASF. Man har hele tiden vidst, at der var en stor risiko for infektion forbundet med at have svineproduktion i områder med inficerede vildsvin. Men denne undersøgelse er blot med til at understrege den risiko, pointerer forskerne, som fremhæver betydningen af den ekstreme smittebeskyttelse, der er nødvendig for at undgå smitte af tambesætninger i sådanne områder.

I nogle tilfælde udvikler virussygdomme et mildere forløb, hvis infektionsdosis har været lav. Men ifølge de polske forskere, var det ikke tilfældet her.

- Vi observerede det samme kliniske forløb uafhængigt af viruskoncentrationen, lyder det fra professor Grzegorz Wozniakowsk, Nicolaus Copernicus Universitetet i Polen, der fortæller om endnu en interessant iagttagelse: De fleste svin i eksperimentet viste ”blot” de typiske symptomer på ASF, men et enkelt dyr overlevede og udviklede en kronisk form af afrikansk svinepest.

- Det viser, at svin eller vildsvin under visse forhold kan overleve infektionen, påpeger Grzegorz Wozniakowsk.

Inkubationstiden var meget varierende – fra 5 dage og helt op til 20 dage hos den gris, der overlevede med sygdommen.

22 grise, der alle blev inficeret med virus gennem næsen, indgik i eksperimentet. ●

AX3 Raffineret protein til smågrise

Man kan læse mere om undersøgelsen på pig333.com

og i det videnskabelige tidsskrift Pathogens 2020, 9(3), 237

AX3® Raffineret protein til smågrise AX3Digest® Raffineret protein

til smågrise

Det naturlige valgtil tilzinkfri zinkfrifravænningsfoder fravænningsfoder. naturlige valg | pH 4.1 | Lav Lav AX3® Fordøjelighed 93%93% syrebinding AX3Digest® Fordøjelighed pH 4.1 syrebinding

Øget Øget foderindtag foderindtag

Øget Øget foderudnyttelse

Reduceret dødelighed dødelighed Reduceret

Erstatter fiskemel Erstatter

Vil du have større grise, mere ensartede kuld, lavere foderforbrug og flere penge på bundlinjen?

AX3Digest® er nok verdens mest forædlede sojaprotein. Produktet har en lav syrebinding, lav PH, stor vandbindingskapacitet og 68% protein med en fordøjelighed på 93%.

Kontakt din svinekonsulent Lars Kristensen Tlf. +45 72 14 70 40 Hans Larsen Tlf. +45 72 14 70 90 Briam Jensen Tlf. +45 70 22 73 00 Grethe Schultz Tlf. +45 72 14 70 67 Djernes Tlf. +45 72 14 70 57 Det naturlige valg tilSøren zinkfri fravænningsfoder.

HORNSYLD KØBMANDSGAARD AX3®

Fordøjelighed 93% | pH 4.1 | Lav syrebinding

Øget foderindtag

NR 1 2021 Øget SVINEPRODUCENTEN foderudnyttelse

23

Transport af grise

Har fornuften sejret?

Af Per Bardrum

Der kom nye transportregler pr. 1. oktober 2020. Indtil videre ser det umiddelbart ud til at have hjulpet på de mange urimelige anmærkninger og anmeldelser.

Vi må erkende, at et samlet folketing ønsker bedre styr på og kvalitet af grisetransporter. Det fremgår af nedenstående historik.

Skærpet tilsyn med grisetransporter startede med en politisk aftale den 18. december 2018 mellem den daværende blå regering og Dansk Folkeparti. Det affødte skærpede tilsyn fra Fødevarestyrelsen i 2019 med metoder, som på mange måder gik langt over stregen for ordentlighed. Det foregik både før og efter regeringsskiftet i juni 2019.

Under den nuværende regerings magtfuldkomne regeringsførelse var det umuligt for branchen at trænge igennem med sund fornuft, og ultimo 2019 sprang daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) en lovet evaluering

24

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

over og forlængede i stedet dette tilsyn til 2020. Det skete uden lovhjemmel og endda med egenbetaling. Derfor stævnede Landsforeningen ministeren – en sag, der fortsat er anlagt.

Den 26. juni 2020 indgik et samlet folketing en ny transportaftale. Denne gang var der fokus på de virksomheder, som gentagne gange overtræder bestemmelserne.

Gebyrerne må ikke overstige de direkte omkostninger. Det er en bedre aftale, som vi håber, vil slå igennem på den lange bane.

Vi er dog bekymrede for gebyrerne, idet det er betænkeligt, at vi ikke kan få oplyst, hvordan det er regnet ud. Det er desværre ikke en ny problemstilling, idet det er noget, som vi også tidligere har anmeldt til myndighederne.

Selvom vi har vundet sagen i både Danmark og EU, vil kammeradvokaten fortsat ikke respektere dommene og udlevere data.

Vi vil holde et skarpt øje med myndighederne og kæmpe videre på vegne af Landsforeningens medlemmer. ●

STOP

SMITTEN TJEK • 24 timers karantæne i Danmark (efter hjemkost fra udlandet) • INGEN medbragt mad fra udlandet • Afstand til besætningsområde – transporter/chauffører • Vask og desinfektion af læsserampe – hver gang!

• At døre til stalde er låst • Vaskecertifikat

DU

(www.tjekvogn.dk · app tjekvogn · SMS 51 29 10 70)

GR E Æ RG N Å SE RD VA E GT NS !

• Skift af tøj mv. – efter besætningens regler

403071_BI_Stop_smitte_A4_ann.indd 1

Rekvirér ”STOP SMITTEN” på vetportal.dk/stop-smitten eller brug

16/11/2020 11.37

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

25

www.agrovision.com/dk

AgroVision Analytics

Få mere ud af dine produktionsdata Som aktiv griseproducent indsamler du en stadig stigende mængde data. Disse data kommer bl.a. fra dine daglige registreringer på din mobiltelefon, dit foderanlæg eller foderstationer, samt klimaanlæg og forskellige typer af vægte. Derudover kan det være at du også udveksler data med dit slagteri eller avlsselskab. Det store spørgsmål er, hvad kan du få ud af alle disse data?

MyAgroVision.com For at give dig den bedst mulige udnyttelse af disse data, vil vi gerne introducere dig til vores MyAgroVision kundeportal, hvor du finder vores nye AgroVision Analytics rapporter.

Med denne portal giver vi dig let adgang til letlæselige og inaktive rapporter, uanset hvor og hvornår du måtte have brug for dem.

ProduktionsMonitor

Flere informationer?

Den første rapport vi vil introducere dig til, hedder ‘ProduktionsMonitor’.

‘ProduktionsMonitor’ giver dig et komplet overblik over den daglige drift og giver dig som leder et bedre værktøj til at styre og justere dine arbejdsgange. Du kan nemt klikke dig gennem rapporten der indeholder løbninger, faringer, fravænninger, tjekliste og smågrisedødelighed.

Med AgroVision Analytics får du mere indsigt i din forretningsproces.

Få mere information om Analytics og vores øvrige produkter til griseproduktion på www.agrovision.com/dk.

AgroVision Denmark: Torvegade 82 - 7160 Tørring Phone +45 (76) 90 22 22 - support-dk@agrovision.com

26

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

Test for virus kunne have reduceret risiko for smitte via sæd Af Anne Wolfenberg

Kunne Hatting KS have gjort mere for at beskytte svineproducenterne mod smitte med PRRS i sensommeren 2019?

Det er et spørgsmål, som er meget relevant for danske svineproducenter at få svar på.

Det klare svar er: Ja! Det hænger sammen med, at overvågningssystemet (tilbage i sommeren 2019, red.) kunne have været bedre, end det var på det pågældende tidspunkt.

Havde man testet for virus, som man gør nu, så kunne man have reduceret risikoen for smitte med PRRS via sæd betydeligt.

Det fortalte Jens Erik Larsen, der er virusprofessor ved Københavns Universitet, i et webinar under Seges’ Viden på tværs, den 22. oktober 2020, da en af tilhørerne spurgte, om de to indlægsholdere Charlotte Sonne, Seges, og Jens Erik Larsen, ud fra deres faglige viden vil vurdere, at Hatting

Svineproducente n

OKTOBER 2019

NR. 4

45. ÅRGANG

Horsens gjorde tilstrækkeligt for at PRRS: Katastrofe n lå i posen beskytte - side 7-10 deres modtagere mod smitte med PRRS-virus eller kunne det have gjort noget anderledes for at mindske tabet. Medlemsblad for Danske Svin eproducenter Jens Erik Larsen forklarede, at det er klart, at jo oftere man tester, og at man tester for virus i stedet for antistoffer, jo mindre risiko er der for, at mange besætninger når at modtage sæd, inden man opdager smitten.

- Hvis vi nu havde testet, som vi gør nu, så havde vi opdaget virus noget tidligere, sagde han og tilføjede, at det har man jo lært af nu. ●

Sådan lød det helt nøjagtigt Under webinaret om PRRS den 22. oktober under Seges’ Viden på tværs lød det helt præcist: Oplæst spørgsmål fra deltager: ”Vil I vurdere med jeres faglige viden, at Hatting Horsens gjorde tilstrækkeligt for at beskytte deres modtagere mod smitte med PRRS-virus, eller kunne de have gjort noget anderledes for at mindske tabet?”

Chefforsker og dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, Seges: ”Jeg tænker, de gjorde, hvad de kunne i den situation og under de omstændigheder, der var på det tidspunkt og med den viden, vi havde der.”

Professor i virologi Lars Erik Larsen, Københavns Universitet: ”Jeg ved ikke, om der lige her tænkes specifikt på kommunikation og så videre. Men det er jo klart - hvis jeg lige

skal være lidt kritisk -, at det overvågningssystem, der var på plads selvfølgelig kunne have været bedre. Og på den måde…. hvis vi nu havde testet, som vi gør nu, så havde vi opdaget virus noget tidligere. Men det var jo en risikovurdering og cost-benefit, der blev lavet på det tidspunkt. Men det er jo klart, at jo oftere man tester og jo også tester for virus i stedet for antistoffer, jo mindre risiko er der for, at mange besætninger når at modtage sæd, inden man opdager smitten. Men det har man jo så også lært af nu.”

Sekvensen kan ses og høres fra 49.55 minutter henne i webinaret om PRRS på https://svineproduktion.dk/vptstream ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

27

Hold dig væk fra grisene, hvis du har influenza Det er vinter, og influenzasæsonen er over os.

Det er tvivlsomt, om vinterens influenzaepidemi bliver så udtalt i år, som den typisk er om vinteren.

Coronarestriktionerne lægger nemlig en dæmper på smitte med andre typer virus og infektionssygdomme - og altså også influenza.

Firmaer som er medlemmer af

Danske Svineproducenter:

UDDAN

NELSE

I MERVÆRD SKABER

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

Porcus - profilannonve.indd 1

salg@danbox-group.com – tlf. +45 86 46 10 55 DANBOX-AGRO.COM

STYRK DIN BEDRIFT – KLIMAPAVILLON

BoPil

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

02-01-2019 10:47:14

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk

A/S

animal performance Stald- & fodringsløsninger

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Majsmarken 1, 7190 Billund, tlf. 76 60 22 22

www.jyskit.dk

agrisys.dk

T: 7022 0711

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

18/05/15 12.42

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

Professional Cleaning Systems

2021

washpower.com

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

klima for vækst

Ikke desto mindre, er det en god idé at lade være med at gå i stalden, hvis man har influenza. Og det er desuden en god idé, at staldpersonalet er vaccineret mod influenza.

Det skyldes, at mennesker relativt let risikerer at smitte

grisene med den type influenza, der hedder influenza A – eller H1N1, der er en af de mest almindelige influenzaer hos svin. Desuden har en norsk undersøgelse vist, at det overvejende er mennesker, der smitter grisene. ●

KEEPING YOUR PIGS AND BUSINESS HEALTHY Tlf: 98512988

topigsnorsvin.dk

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.bigdutchman.dk

Dine grise er vores speciale

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Forventninger og prognoser for 2021:

God efterspørgsel til gennemsnitlige priser

Af Markus Fiebelkorn

Alt i alt forventer vi, at der igen er god efter efterspørgsel efter danske smågrise, når det tyske marked igen har normaliseret sig. Ifølge landbrugsorganisationen (LWK) i delstaten Niedersachsen er salget af ornesæd allerede faldet med 20 procent i Tyskland efter udbruddet af afrikansk svinepest (ASF) i Tyskland. Siden oktober 2020 slagtes der cirka 3-5.000 søer flere pr. uge end i samme periode i 2019. Derfor regner vi med, at underskuddet af smågrise

vil vokse markant i Tyskland i 2021. Imidlertid vil tyske slagtesvineproducenter ikke være i stand til at betale en meget høj smågrisepris på grund af landets eksportrestriktioner.

Efter en prisstigning i første kvartal 2021 regner vi derfor med en smågrisepris på cirka 350 kroner for de følgende kvartaler, hvilket er knap under gennemsnitsprisen i de seneste 15 år.

Som alle andre prognoser baseres også vores prisprog-

LaDS’ seneste prognose 2021 LaDS' prognose år 2021

1. kv. 2021

2. kv. 2021

3. kv. 2021

4. kv. 2021

GNS 2021

kr. 270,00

kr. 350,00

kr. 370,00

kr. 350,00

kr. 335,00

€ 30,00

€ 40,00

€ 44,00

€ 41,00

€ 38,75

kr. 261,00

kr. 335,00

kr. 365,00

kr. 343,00

kr. 325,94

€ 19,50

€ 26,10

€ 28,70

€ 26,80

€ 25,28

€ 1,25

€ 1,35

€ 1,45

€ 1,35

€ 1,35

1. kv. 2021

2. kv. 2021

3. kv. 2021

4. kv. 2021

GNS 2021

kr. 358,00

kr. 401,00

kr. 434,00

kr. 423,00

kr. 404,00

Slagtesvinenotering (ekskl. restbetaling)

kr. 9,00

kr. 10,00

kr. 10,75

kr. 10,50

kr. 10,06

Slagtesvinenotering (inkl. restbetaling)

kr. 9,95

kr. 10,95

kr. 11,70

kr. 11,45

kr. 11,01

Puljenotering (SPF region 2/3)* Nord-West (25 kg i euro) Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

Nord-West (8 kg i euro) Forudsætning, bl.a.: Tysk slagtesvinenotering

SEGES' prognose år 2021 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.:

* 1/2 PRRS postitiv + 1/2 PRRS negativ Status: 30. november 2020 Status SEGES: 25. november 2020 30

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

nose på en række forudsætninger, som vil have stor indflydelse på markedsudviklingen.

Hvis forudsætningerne ikke holder, kan det have en stor effekt på prognosen – både i positiv og negativ retning.

Nedenfor findes de vigtigste forudsætninger, som vi tror er mest realistiske, for vores prisprognose.

terer Tyskland cirka 40-50.000 smågrise færre pr. uge fra Holland og Danmark. Derudover har Tyskland allerede slagtet markant flere søer efter ASF-udbruddet i Østtyskland i september 2020. Det burde også have en effekt på det tyske slagtesvinemarked i de kommende måneder.

Covid-19 Prognosen baseres på, at der ikke skal lukkes større slagterier midlertidigt i Tyskland pga. coronasmittede medarbejdere i 2021. Vi forventer, at slagterimedarbejderne vil være nogle af de første personer, som vaccineres, når en vaccine mod corona er tilladt. Desuden regner vi med, at også det sociale liv blandt andet med hensyn til foodservice vil normalisere sig i et vist omfang, men ikke fuldstændigt i løbet af første halvår 2021.

Det kinesiske kødmarked

Faldende tysk slagtesvineproduktion

Kinas efterspørgsel efter svinekød vil fortsat være meget stor i de kommende år. Selvom Riget i Midten er i gang med at genopbygge landets svineproduktion, forventer eksperterne, at det vil tage flere år, før Kina når det samme produktionsniveau som før udbruddet af ASF. Eksemplerne fra Tjekkiet og Belgien har vist, hvor vanskeligt det er at udrydde ASF i et område. Derfor forventer vi, at de asiatiske markeder, specielt Kina, fortsat vil være meget lukrative i de kommende år, men med en aftagende tendens.

Nye afstands- og hygiejneregler og forbuddet mod kolonnearbejde vil føre til stigende omkostninger for tyske slagterier. Det betyder, at tyske slagterier skal øge deres avancer i de kommende år for at dække de nye omkostninger.

Da slagterierne imidlertid næppe kan påvirke prisniveauet på det internationale kødmarked, frygter vi, at de tyske slagterier vil opretholde et højt prispres på det tyske slagtesvinemarked i det kommende år. Sammen med eksportforbuddet til Kina, en ellers stabil svineproduktion i Europa og politisk modvind i Tyskland vil dette sandsynligvis resultere i en markant faldende tysk slagtesvineproduktion i de kommende år. Forholdsvis lave priser på det ledende tyske slagtesvinemarked begrænser samtidigt prispotentialet på smågrisemarkedet.

ASF i Tyskland Efter vores skøn er det usandsynligt, at Tyskland vil få styr på ASF i Østtyskland, så længe vildsvinebestanden øst for den tysk-polske grænse ikke reduceres markant. Der må ikke findes døde vildsvin med ASF-virussen i et år, inden EU erklærer et land frit for ASF. Derfor regner vi ikke med, at Tyskland igen kan eksportere til Asien i det kommende år.

Efter vores beregninger koster det cirka 20 cent (cirka 1,50 kroner) pr. kg i slagtesvinenoteringen. Det er årsagen til, at der er en stor prisforskel mellem den danske og den tyske slagtesvinenotering – og således også mellem den beregnede notering og puljenoteringen. Hvis Tyskland mod forventning kan opnå en regionaliseringsaftale med Kina, vil det have en stor positiv effekt på grisepriserne i Tyskland og for de danske markedsnoteringer for smågrise.

Udbudspukkel på det tyske slagtesvinemarked Ifølge den tyske interesseorganisation ISN udgjorde udbudspuklen på det tyske slagtesvinemarked cirka 650.000 grise i uge 49, 2020. Efter slagteriet Tönnies tog en ny forarbejdningsafdeling i Rheda-Wiedenbrück i brug, fortsætter udbudspuklen ikke længere med at vokse. Vi forventer, at udbudspuklen kan afvikles i løbet af første kvartal 2021 ved hjælp af weekend- og overarbejde. Desuden impor-

Kraftigere faldende tysk smågriseproduktion Udsigten for tyske smågriseproducenter i 2021 er endnu værre end for slagtesvineproducenterne: For det første forventes der en lavere slagtesvinenotering i Tyskland end i lande med ekportlicens til Kina i 2021. For det andet skal de fleste tyske smågrise kastreres under fuld bedøvelse pr. 1. januar 2021. Ifølge den tyske omsætterorganisation VEZG vil dette forårsage meromkostninger på 2 euro (15 kroner) pr. smågris i gennemsnit eller 4 euro pr. hangris. For det tredje skal næsten alle tyske smågriseproducenter ombygge deres stalde i de kommende år, fordi søerne skal være løsgående både i løbeafdelingen (om 8 år) og i farestalden (om 15 år). Den tyske interesseorganisation ISN vurderer, at staldombygningerne vil koste cirka 2.000 euro (15.000 kroner) pr. so. På grund af disse faktorer regner tyske markedseksperter med, at den tyske smågriseproduktion vil falde mellem 10 og 20 procent i det kommende år, og således endnu kraftigere end den tyske slagtesvineproduktion. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

31

Forbrugerne ønsker forbedringer i svineproduktionen Danske forbrugere har en positiv holdning til den danske svineproduktion, men de ønsker mere dyrevelfærd, mindre antibiotika, mere klimavenlighed etc., mens det halter med betalingsvilligheden.

Plads til forbedring

Af Anne Wolfenberg

Forbrugerne vil jer det godt, men I skal tage jer sammen.

Overordnet var det den oplevelse, som Per Bardrum, direktør i Danske Svineproducenter, fik med hjem fra Bornholm den 21. oktober sidste år, hvor professor i bioetik ved Københavns Universitet Peter Sandøe fortalte om undersøgelser vedrørende forbrugerne og deres syn på landbruget. Det foregik ved den regionale del af Seges’ ”Viden på tværs”, som sidste år var erstatning for den traditionelle svinekongres i Herning. ”Overordnet set er forbrugerne jer venligt stemt, men I skal tage jer sammen og forbedre dyrevelfærden, pattegrisedødeligheden skal sænkes, færre søer skal bukke under for produktionspresset, og I skal have flere løsgående, diegivende søer”. Det var de overordnede budskaber i Peter Sandøes indlæg, fortæller Per Bardrum.

”Det her er jo ikke godt nok”. Det var Peter Sandøes hurtige præsentation af, hvor langt man er kommet i forhold til at realisere målene i Dyrevelfærdshandlingsplanen for svin fra 2014, som desværre viste, hvor lidt svineproduktionen havde rykket sig på velfærdsparametrene siden 2014.

- Der er tale om mål, som branchen dengang lovede samfundet at rykke på, påpegede Peter Sandøe.

Han kom også ind på forbruget af antibiotika, og også her mente han, der var plads til forbedringer, inklusive yderligere stramninger i gult-kort-niveauerne. Endelig mente han, at svineproducenterne skal oppe sig, så der er færre der ”dumper”, når kontrollen kommer på besøg. Hans pointe er, at det ikke bliver ved med at gå, hvis statistikkerne for kontrollerne ikke forbedres markant.

Tillid hos forbrugerne - Peter Sandøe advarede branchen om, at hvis vi ikke selv

Danskerne vil have dansk kød

21-10-2020

15

Andel af respondenter (i %), der mener at faktoren er vigtig når de køber svinekød (danskere, svenskere og tyskere) Baseret på spørgsmålet: ’Hvad er vigtigt når du køber svinekød? Sæt op til fem krydser 80

60 50 40 30 20 10 0

Danskere

Svenskere

Tyskere

Kilde: Peter Sandøe, Københavns Universitet.

70

Forbrugerundersøgelse i Danmark, Sverige og Tyskland viser, at uanset nationalitet, spiller det generelt en væsentlig rolle, at kødet er produceret nationalt (dog især i Sverige). Derudover er det vigtigt, at kødet er produceret med god dyrevelfærd og lavt forbrug af antibiotika. Smag og fødevaresikkerhed spiller også en stor rolle, og endelig, at det er kød, der kan købes, hvor man plejer at handle.

32

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

Peter Sandøe

tager ansvar, så er der nogen, der gør det for os, og det er tankevækkende, siger Per Bardrum.

Generelt har forbrugere tillid til de fødevarer, der produceres i deres eget land, og det gælder også i Danmark, men man sætter forbrugernes tillid på prøve, hvis man ikke rykker sig.

Et af de punkter, hvor der sker meget i disse år, er i forhold til den markedsdrevne dyrevelfærd, som var et andet centralt emne, som blev behandlet i Peter Sandøes indlæg.

Nye takter Peter Sandøe ser også i horisonten nye takter, hvor det ikke er forbrugerne, men kæderne, som træffer de afgørende valg. Han henviste blandt andet til, at detailkæderne begynder at indføre egne krav og standarder for dyrevelfærd: Tag bare udfasning af buræg i samtlige dagligvarekæder, på trods af at buræg ikke er officielt forbudt i Danmark.

Peter Sandøe mente, at sådan kommer det også til at gå for

andre animalske produktioner inklusive svineproduktionen i tilfælde af, at branchen ikke selv hæver overliggeren.

Peter Sandøe viste en undersøgelse af det, han kaldte det ”fiktive dyrevelfærdsmærke”, hvor man har målt på forbrugernes holdning til forbedringer i dyrevelfærden.

Undersøgelsen viste, at forbrugerne overvejende var positivt stemte over for forbedringer i dyrevelfærden (mere halm og plads, løse søer og maks. otte timers transport), men at de generelt ikke vil betale væsentligt mere for det. ●

Forfatternes konklusion på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen: Fortolkning af vores resultater

✔ ✘ 21-10-2020

12

• Der er blandt danskerne en kritisk holdning til en del aspekter af dansk svineproduktion, hvoraf mangel på god dyrevelfærd er det vigtigste.

• Stort fokus på miljø og klima.

• Ligeså er antibiotikaforbrug højt oppe på dagsordenen.

• Dette skal dog forstås på baggrund af en overvejende positiv holdning til den danske svineproduktion.

• Budskabet er altså ikke, at konventionel dansk svineproduktion skal lukke, fordi der er problemer.

• Det er, at der fortsat skal være en stor konventionel dansk svineproduktion, men der skal gøres noget ved problemerne.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

33

Fortsat fra forrige side!

Danskernes holdning til dansk svineproduktion 2.112 danskere har tilkendegivet deres holdninger til konventionel, dansk svineproduktion via en spørgeskemaun-

dersøgelse. Nogle af resultaterne gengives her med forfatternes tilladelse. ● 6

Kilde: Peter Sandøe, Københavns Universitet.

21-10-2020

Danskernes holdning til problemer i forbindelse med konventionel, dansk svineproduktion (n=2.112).

7

Kilde: Peter Sandøe, Københavns Universitet.

21-10-2020

Enighed/uenighed i udsagn om konventionel, dansk svineproduktionen (n=2.112). Som det fremgår, har danskerne en overordnet positiv holdning til den danske produktion, selv om de også ser en række problemer.

34

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

10

Kilde: Peter Sandøe, Københavns Universitet.

21-10-2020

Danskeres holdninger til konventionel, dansk svineproduktion i forhold til udenlandsk svineproduktion (n=2.112).

21-10-2020

11

Kilde: Peter Sandøe, Københavns Universitet.

Forbrugerne blev bedt om at afveje vigtigheden af de følgende syv emner overfor hinanden:

Danskerne prioriterer især forbedringer af dyrevelfærd samt reduktion i klimabelastning og antibiotikaforbrug (n=2.112).

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

35

Fortsat fra forrige side!

Det fiktive dyrevelfærdsmærke Peter Sandøe har sammen med kollegaer spurgt forbrugere i Danmark, Sverige og Tyskland, om de vil købe kød med et fiktivt dyrevelfærdsmærke, hvor grisene har hele haler, meget plads og halm, hvor søerne går løse i hele cyklus, og hvor der maksimalt er otte timers transport.

Det fiktive dyrevelfærdsmærke er næsten identisk med 2-hjerte-grisen i det statslige dyrevelfærdsmærke samt i Coops 1-hjerte-gris under deres dyrevelfærdsmærke ”Det gode staldliv”. Det er stort set kun mere plads, der adskiller det fiktive dyrevelfærdsmærke fra de to øvrige mærker. ● 21/10/2020

17

Svar på spørgsmålet: ’Tror du, at du vil købe svinekød produceret i Danmark med dette velfærdsmærke?’

60

40 %

30 20 10 0

Nej, helt sikkert ikke Nej, det tror jeg ikke Danske respondenter

Ja, det tror jeg

Ja, helt sikkert

Svenske respondenter

Ved ikke

Tyske respondenter

Kilde: Peter Sandøe, Københavns Universitet.

50

Over halvdelen af de adspurgte danskere tror, at de vil købe dansk kød med dette dyrevelfærdsmærke.

21/10/2020

18

Andel (i %) af alle forbrugere i DK, S og D, som vil betale mere for dansk velfærdssvinekød i forhold til standardsvinekød fra et andet EU-land

Af alle

Sverige

Tyskland

Når vi kun Når vi kun Når vi kun tæller ‘Ja, helt Af alle tæller ‘Ja, helt Af alle tæller ‘Ja, helt sikkert’ med sikkert’ med sikkert’ med

Mere end 1% merpris

75

21

55

2

69

12

Mere end 5% merpris

59

19

35

1

50

10

Mere end 10 % merpris

32

12

17

1

29

7

Mere end 25 % merpris

12

6

6

0

12

3

Mere end 50 % merpris

4

3

2

0

5

1

Baseret på spørgsmålene: ‘Hvor meget mere vil du betale for svinekød med dette velfærdsmærke i forhold til, hvad du betaler for standardsvinekød produceret i et andet EU -land?’ og ‘Tror du, at du vil købe svinekød produceret i Danmark med dette velfærdsmærke ?’

Kilde: Peter Sandøe, Københavns Universitet.

Danmark

Når det kommer til at betale for dyrevelfærden, er der dog ikke ret mange af de adspurgte, der vil betale ret meget mere, end de plejer.

36

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

Konklusion Forfatternes konklusion om det fiktive dyrevelfærdsmærke, der er et udtryk for, hvad forbrugerne ønsker, og hvad de er villige til at betale for. ●

✔ ✘ 21-10-2020

Fortolkning af vores resultater

20

• Den vigtigste parameter for forbrugerne, ved siden af god smag, er, at svinekødet er produceret i deres hjemland.

• Dog en interessant national variation: Tyskerne går mindre op i, at kødet er fra deres eget land.

• Dernæst kommer fødevaresikkerhed efterfulgt af dyrevelfærd.

• Hensynet til klima og miljø spiller stadig en begrænset rolle, når forbrugerne køber svinekød.

• På grund af den nationale præference er der meget lille vilje hos de svenske forbrugere til at købe dansk velfærdssvinekød, noget større hos de tyske og størst hos de danske forbrugere.

• På tværs af landene udgør prisen en væsentlig barriere.

Har du den rigtige pris på din gris?

Povl Petersen Handel smågrise povl@dtl-as.dk

Søren Pedersen Handel smågrise sp@dtl-as.dk

Theis Kroot Handel smågrise theis@dtl-as.dk

Kontakt os på: Tlf: 74 67 55 26

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

37

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

Fremtidens intelligente staldsystemer til søer og slagtesvin

Domino er også: • • • • • •

Udmugningsanlæg Foderautomater Drikkekopper Trug og krybber Halmautomater Kalveautomater

Læs mere om Pig Sort på vores hjemmeside!

Baby Feeder

Til supplerende fodring af pattegrise i farestalden

Med Gestal foderteknik fra Jyga opnåes præcisionsfodring af drægtige og diegivende søer!  Optimal foderudnyttelse  Højere fravænningsvægt  Flere levende grise pr. årsso  Højere drægtighedsrate

Tlf. 7690 4120 - domino@domino.dk www.domino.dk 38

Domino 184 x 134.indd 1 NR 1 2021 SVINEPRODUCENTEN

05-10-2020 10:20:47

EFFE KT IVI T

VÆKST

GENSKA BER DERE MO

LITET KVA E GT

ET

SL A

Et avlsprogram skræddersyet efter dine behov

P

D

RE

RO

DU

K TIO

N

ROB

T US

HE

Vores vigtigste opgave er at tilbyde et avlsprogram, der imødekommer dine behov. Derfor tager avlsprogrammet udgangspunkt i en større markedsundersøgelse, som vi har foretaget i samarbejde med vores genetiske samarbejdspartner, Roslin Technologies. Resultaterne af undersøgelsen gør os i stand til at tilrettelægge et avlsprogram, der imødekommer aktuelle udfordringer, krav og ønsker og derved sikrer dig solide resultater.

I avlsprogrammet indgår nøje udvalgte egenskaber, som tilsammen skaber de bedste resultater for dig. Gennem et kombineret fokus på effektivitet, vækst, robusthed, reproduktion, moderegenskaber og slagtekvalitet sikrer vi dyr, der leverer mere for færre ressourcer og på den måde medvirker til en mere effektiv svineproduktion.

Danish Pig Genetics P/S · Ladegårdsvej 2 · 7100 Vejle · www.danishgenetics.dk SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

39

“Hedegaard tager mine udfordringer seriøst. Og de bruger den tid det tager, at fĂĽ dem løstâ€?

Schack driver Lertegürd lidt nord for Sommersted i Sydjylland. Han driver 200 ha. planteavl og feder knap 20.000 svin op. Schack har handlet med Hedegaard siden 2017. Vi takker for tilliden og lover at gøre vores bedste for, at det gode samarbejde fortsÌtter.

Schack Cornelius Kock Plante- svineaproducent, Sommersted

Avlsgrise og SPF transport • Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesÌtninger • Transport med godkendte SPF biler • Komplet og kvalitetsbevidst KS-løsning via Ornestation Mors • Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

40

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

Tillid forpligter

Børn i den danske folkeskole udsættes for propaganda Af Anne Wolfenberg

I Landsforeningen fik vi formiddagskaffen galt i halsen en forårsdag under corona-nedluklingen, hvor vi tilfældigt faldt over folkeskolens undervisning i biologi. I dette tilfælde svineproduktion og antibiotika. Og der var noget, der skurede i ørene!

Kolmos som eneste kilde

JYDSKEVESTKYSTE N SØNDERBORG TIRSDAG 10. NOVE MBER 2020

4

NY HE DE R

Landmænd og ekspert revser omstridt læreportal for at vildlede elever

K L A GE R

Vi retter faktuelle fejl i avisen enten på side 3 eller på den lokale forside.

Kontak t chefredaktionen på fejlogfakta@jv.dk. Du kan kontak te Pressenæv sekr.@pressenaevnet.dk eller Adelgade 11-13, 4., 1304 Kbh K. På www.jv.dk/p kan du se Pressenævnets kendelser vedrørende Jydske Vestkysten.

Det viste sig, at den konkrete undervisningssession Læringsportalen Clio har var baseret på materiale fra Clio.me – som er en ofte før været i stormvejr for angi veligt at vildlede folkeskoleelver om, hvordan dansk landbrug hænger sammen. Nu beskylder bran benyttet og på mange måder udmærket læringsplatcheforeningen Danske Svin center også Clios læremat eproduerialer for at være fuld af fejl. Ekspert bakker op og kalder tekster "aldeles misvisende". form, der anvendes bredt i folkeskolerne landet over. snittet.

Amalie Tarp Borup stemt retning på et forke Men da vi kikkede nærmere på undervisningsForeningen hæfter rt sig grundlag, siger sønde blandt andet ved, at der rjyden. i tekForargelsen har fået Dansten står, at "moderne svine- ske Svineprodu cente materialet, forstod vi, hvorfor det skurede i ørene. produktion foregår ved rs direkLANDBRUG: Et medlem af brug tør Per Bardrum Dan- af store mængder til at sende ske Svineproducenter fik antibioti- et brev til Clio, hvor kritikken nær ka", uden at unde kaffen galt i halsen en dag rstrege, at uddybes.

JydskeVestkysten un- Danmark har et Undervisningsmaterialet var nemlig forfattet af en af de laveste har set der forårets coronanedl brevet og fået en eksuk- forbrug i verden.

Det skyldes pert til ning. at se samtlige kritikblandt andet, at anven Her kom hun tilfældigt til af såkaldte antib delse punkter igennem. vis Hans Jørn Kolmos, og som sædvanligt førte han at kigge med over skuld iotisk e Helle Stege, der er lektor eren, vækstfremmere har været ved Instit mens datteren blev under ut for Veterinær- og vist forbudt i alle EU lande siden Husdyrvid hjemmefra i biologi.

Emnet 2006. I Danm enskab ved Køark valgte svine- benha var brug af antibiotika hetz mod dansk svineproduktion. Ikke så sært, at vi vns Universitet, og som i svine- branchen frivill igt at ophøre i mang produktion, og unde e år har arbejdet med rvis- med brugen fra april 1998. ningsmaterialet kom fra veteri nært den antibiotikaforDet falder også svine online læringsportal Clio. pro- brug, vurderer, fik kaffen galt i halsen. at kritikken ducenterne for brystet, Det materiale har nu fået sten angiveligt giver at tek- fra branchen langt hen ad brancheforeningen til eleverne vejen er berett at ret- en opfattelse af, iget. at landmænd te skyts mod den popu - Alt i alt synes jeg, at lære blander antibiotika Lige pludselig forstod vi også, hvorfor vi år efter år, får porta teki både sy- sten flere stede l og beskylde den for at r er utilstrækge og raske grises vildlede og fejlinforme re 7.- drikkevand, uden foder og kelig oplyst, udokumenteret 9. klasses elever om dansk nødvendigt. Dels at det er og i visse tilfælde direkte mishenvendelser fra danske skoleelever, som i deres projek- landb blandes der visende, rug. lyder det fra lektoren - De får svineproducenter kun medicin i vand, ikke i fo- i et skriftligt svar til avisen. der, og det sker kun efter til at fremstå som nogle dyrHelle Stege mener bland cow- lægens anvisninge t tarbejde i biologiundervisningen stiller næsten identiske boys, r i den andet, at det der bare helt lemfældigt er "aldeles misgruppe af dyr, hvor der bruger antibiotika til både er funvisen de", at Clio skriver, at sy- det sygdom, fastslå ge og raske dyr, og det r forenin- forbruget er fak- gen. af antibiotika til tuelt spørgsmål som ”hvorfor bruger I så meget antibiotika?”, ”fenbeforker t, siger Anne Wolsvin er dobbelt så stort - Det er landmænde som rg, der er kommunika nes forbruget til syge mennesker. tionskonsulent hos Dans - pligt at behandle syge dyr, Påstanden er ifølge eksperten ke som dyrlægen siger, og det producenter. er sand, hvis man kun Hvorfor bliver forbruget af antibiotika ikke formindsket?”,Svine Lektor Helle Stege, strafbart at lade være. kigger på Dermed er Clio, der er en Det er de totale mæn af ikke noget, de gør gder per år.

Danmarks største digita for sjov, si- Men da der i Danmark prole un- ger Anne Wolfe nberg. dervisningsforlag, på duceres over 30 millio ”Hvorfor bruger man så meget antibiotika i landbruget der Københavns Universitet, ny unLærem ner ateria let medfører svin om CC beskydning fra oprør året, er det klart, at te også hævede øjenb landmænd. I februar ryn i Ting- forbruget ankla- lev hos Claus her vil være større Jeg ville være me Bruun Jørgen- end gede Landsforeningen hos mennesker. Tager – især til grise?”, ” Hvorfor give antibiotika til alle dyrene dygtigt Landbrug nemligBærekalder undervisningsmaterialet for sen, der selv driver en svine- man beky mret, hvis d hensyn til populatioogså produktion med 2000 søer.

Clio for at have en politi nens størrelse, er billed sk var det, mine egn et et dagsorden og bevidst at andet. fremEkspe i stedet for de enkelte dyr, der er syge?”, ”Hvorfor giver I stille konventionelt landbrugudokumenteret og misvisende. Alligevel rt bakker op børn lærte i skole - For eksempel blev der - Jeg ville være meget bekym i i et negativt lys. JydskeVestk - 2015 brugt cirka 2,5 y- ret, hvis det var det, gram anCLAUS BRUUN JØRGENSEN, sten afdækkede sagen mine eg- tibiotika per B , der ne børn lærte produceret gris (Kilde: Jyske RELSESMEDLEM DANSKE SVIN i skolen. antibiotika til grise, når det kan give resistens, der kan gøre Clio ikke rette materialet. endte med, at Clio i mind vil Unper år eller 5,9 gram antib DUCENTER re dervisning skal være ioomfang reviderede de neutral, tika per leven pågæl- men det her de gris per år, er et farvet part- (kun dende tekster. medregnet de 12-13 sindlæg fra en forfatter, Men ifølge Danske Svine Vestkysten mennesker syge?”, etc.

10.

2020) der november millioner grise, - gør alt for at nedgø producenter, der repræ re os, siger tid er leven der til enhver sente de i Danmark) rer 700 danske svineprodu - landmanden, der også er be- mens der blev brugt 9,3 gram - styrelsesmedlem cente i Dans r, har Clio altså ikke lært ke antibiotika per De spørgsmål kan vi nu højst sandsynligt adressere til Svineproducenter. menneske lektien. per år (population 5,7 - Mine børn ville have millioen ner). Udelukkend Helle Stege påpeger o e at opgive chance for at være kritis Værd iladet ke, at der heller ikke er belæ den stof totale Kolmos og til Clio. mængde forbrugt Den sønder for de kender til branc Foreningen peger i sin hen, Clios påstand om, at stor antib iotika er derfor en me- i Danske jyske landmand Claus Bruun Jørgensen sidder kritik men det gør hr. i bestyrelsen Svineproducenter. Branch og fru Han- get vildle på en række konkrete medvirker til, at antib eforeningen dende måde at præ- af læreportalen Clios ek- sens børn jo ikke, iot undervisningsmateriale i har rejst en skarp kritik og så risike- sentere sempler på faktuelle fejl forbruget stiger. Dette faget biologi det på,at Svineproducenter bag Clio.me, i af- Vi . Foto: Danlydergøre rer de satte os derfor for folkene der harifølge kritik- ske at blive farvet i en be- ken. hende ikke dokum teres alene baseret på udt Hvor er kildekritikken? det redaktionelle ansvar, opmærksom på artiklens sidetun-fra Vetstat, som er det na En af folkeskolens opgaver er naturligvis at træne danske ge fremstilling af dansk svineproduktion. folkeskoleelever i kildekritik og stillingtagen på baggrund af Når man læser artiklen grundigt, bliver udfordringen fakta og holdninger fra forskellige kilder. Set i det lys er det dog hurtigt, at Kolmos’ påstande er snedigt formuleret. naturligvis fair at præsentere dem for Kolmos’ holdninger, Artiklen indeholder både deciderede urigtige påstande men naturligvis ikke uden fagligt korrekte informationer men især påstande, som ”kun” er på kanten. Men af den som modvægt. sammenhæng, det sættes ind i, opnår forfatteren det, som Når kæden hopper af i Landsforeningen, er det, når øjensynligt har været hensigten, nemlig at sætte dansk sviKolmos’ sædvanlige unuancerede udfald mod dansk svineproduktion i et dårligt lys. neproduktion får lov at stå alene og uimodsagte på en Kritikken afvises læringsplatform, som ellers giver indtryk af at være seriøs.

Og som om, det ikke er nok, skal børnene ovenikøbet tage Det kan Landsforeningen naturligvis ikke se stiltiende til. en test som afslutning på Kolmos’ ”undervisning”, der skal Derfor henstillede vi venligt Clio.me til at korrigere nogle af vise, om de har forstået Kolmos’ uimodsagte budskab. artiklens formuleringer. Clio.me sendte vores brev videre amtbo@jv.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

41

Fortsat fra forrige side! til forfatteren, hvorefter de svarede, at de ikke mente, der var belæg for ændringer i artiklen samtidig med, at de fremhævede Kolmos’ store viden og ekspertise.

Vi ville anstændigvis gerne have bragt Clio.me’s svar helt eller delvist her, men det er desværre ikke muligt, idet Clio.me i sit brev gjorde opmærksom på, at deres svar ikke måtte bruges til citat.

Vi finder det ikke i orden, at en tilfældig, privat udbyder på den måde har frie hænder til en så ensidig indoktrinering af danske skoleelever. Derfor var vores næste skridt at rette henvendelse til undervisningsministeren med opfordring til at kvalitetssikre de it-platforme, som danske skoleelever undervises efter.

Ministeriet vasker hænder En måned senere svarer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet, at myndighederne ikke fører tilsyn med kvaliteten af de undervisningsmaterialer, der udvikles på det frie forlagsmarked, og at det er en lokal beslutning, hvilke undervisningsmaterialer man ønsker at benytte på skolerne.

Styrelsen opfordrer os til at genoptage dialogen med forlaget.

Klip fra artiklen ”Svin og antibiotika” af Hans Jørn Kolmos på biologiundervisningsmodulet på it-læringsplatformen Clio.me.

Forsker bakker LaDS’ kritik op Jyske Vestkysten har belyst sagen i en artikel, hvor de har bedt Helle Stege, lektor ved Institut for Veterinær- og

Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, vurdere Kolmos’ artikel, og hun er heller ikke imponeret: - Alt i alt synes jeg, at teksten flere steder er utilstrækkelig oplyst, udokumenteret og i visse tilfælde direkte misvisende, citeres hun for i Jyske Vestkysten den 10. november.

Helle Stege, som har arbejdet i mange år med opgørelser over det veterinære antibiotikaforbrug, kalder det blandt andet for ”aldeles misvisende”, når Clio og Kolmos skriver, at forbruget af antibiotika til svin er dobbelt så stort som forbruget til syge mennesker.

- For eksempel blev der i 2015 brugt cirka 2,5 gram anti-

Via Læringsplatformen Clio.me har Hans Jørn Kolmos frie hænder til at propagandere børn i den danske folkeskole.

42

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

biotika pr. produceret gris pr. år eller 5,9 gram antibiotika pr. levende gris pr. år, mens der blev brugt 9,3 gram antibiotika pr. menneske pr. år, forklarer hun til avisen.

Forsker taler også for døve øren Stik imod, hvad Clio har gjort, anbefaler Helle Stege, at der inddrages ekspertise fra flere fagområder, når den slags materiale udarbejdes.

Jyske Vestkysten har igen forholdt kritikken overfor Clios reaktionsansvarlige, som heller ikke overfor avisen finder den ensidige dækning af emnet problematisk. Igen lader Clio det være op til Kolmos selv at forsvare kritikken af hans ensidige fremstilling.

Det er sørgeligt, at danske skolebørn udsættes for så ensidig propaganda fra en mand, der i årevis har misbrugt sin professortitel til at kritisere landbruget og især svineproduktion. Det er sørgeligt, at myndighederne øjensynligt ikke vil stoppe den ensidige propaganda.

Ingen bør dog være i tvivl om, at vi i Landsforeningen fortsætter med at påpege propagandaen, hver gang vi møder den. For kun ved at italesætte uretfærdighederne og de fagligt forkerte påstande har man en chance for at ændre på tingenes tilstand. ●

Vidste du at…

!

!

I forhold til tidligere er det stort set umuligt for forældre at kontrollere kvaliteten af det, som deres børn undervises i.

Det er et etisk dilemma.

Tidligere kunne forældre nemt se, hvad deres børn undervises i via de skolebøger, som børnene havde med hjem, men den tid er stort set ovre.

Det skyldes, at de fleste skolebøger i dag er skiftet ud med it-læringsplatforme, der er betalingsplatforme, hvor kun børn og lærere har login.

Derfor har forældrene ikke adgang, medmindre børnene logger forældrene ind.

Af samme årsag var det et rent tilfælde, at vi i Landsforeningen faldt over det nævnte eksempel på den skævvredne fremstilling af brug af antibiotika i dansk svineproduktion.

Men findes der flere tilfælde? Det gør der formentlig, men vi har desværre ikke mulighed for at kontrollere det. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

43

ProCleaner X100 - XB100 - XT100

“ Nu bruger

vi tiden på grisene

”

Laust Boel HK-GRISEN

For brødrene Laust og Kristian Boel har vaskerobotten fra Washpower ændret deres hverdag og deres fokus.

“Vi har fået en driftsikker og brugervenlig vaskerobot, der sparer os for størstedelen af den tid vi tidligere brugte på rengøring.

Nu kan vi i stedet bruge vores tid på at udvikle vores virksomhed og passe vores grise” Vil du, som Laust og Kristian, også lade en robot klare rengøringen af staldene, er vi altid klar til at komme ud, og give dig en uforpligtende demonstration af Washpower ProCleaner X100 i din egen stald.

Book allerede din vask og demonstration idag via

www.Washpower.com/Book eller via telefon 96 96 10 15 og info@washpower.com

Washpower A/S Elmevej 8 | 7870 Roslev +45 96 96 10 15 | info@washpower.com www.washpower.com

44

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

• Alt i IT løsninger • Hotline med fjernstyring • Professionelle Få et tilbud kameraløsninger du ikke kan sige nej til!

• Fjernstyring af Datamix 5000 og andre • Hos os får du personlig service hver gang • Vi kender alle vores kunder og vi ønsker at I kender os

Teknik Partner er altid en god investering!

Din uafhængige leverandør af it-løsninger

Tlf. 70 60 20 05 - www.teknik-partner.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

45

Ny medicineringsside Seges Svineproduktion har opdateret deres vidensside om medicinering.

På siden kan du nu finde bedre beskrivelser og illustrationer af, hvilke medicintyper der findes, video og viden om injektion og flokbehandling samt opbevaring og bortskaffelse af medicin.

- Mange griseproducenter og deres medarbejdere håndterer selv medicinering i hverdagen på bedriften. Det må de nemlig, når de har taget et medicinhåndteringskursus,

har en sundhedsrådgivningsaftale og med anvisninger fra en dyrlæge. Derfor har vi nu opdateret siden, så man kan bruge siden som et opslagsværk, efter man har været på medicinhåndteringskursus, lyder det fra Lotte Skade, dyrlæge og konsulent i Seges Svineproduktion. ● Se den opdaterede side her:

Zinkfri i 2022 Medicinsk zink skal udfases medio 2022. Derfor har Seges Svineproduktion valgt at indgå samarbejde med flere firmaer og udvikle materiale, der gør dig klar til at nedtrappe brugen af den medicinske zink i stalden.

Det sker blandt andet gennem et samarbejde med Vilomix, hvor det sammen med udvalgte smågriseproducenter og deres besætningsdyrlæger skal undersøges, hvordan man ved hjælp af konkrete tiltag kan gøre udfasningen lettere.

Derudover har Seges Svineproduktion også udvik-

46

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

let zinkguide.dk, hvor du som griseproducent kan få forskellige værktøjer til, hvordan du udfaser medicinsk zink. På siden kan du samtidig tage en test, som viser, hvor klar du er til at udfase medicinsk zink. ●

Revideret prisprognose kan høres som podcast På grund af effekterne af coronapandemien og afrikansk svinepest har Seges revideret prisprognosen for 2021. Den erstatter prognosen, der blev udgivet i september 2020.

- Begrundelsen for, at vi har ændret prognoserne, er, at der er et sammenfald af flere forhold, der har ændret markedsbalancen og sat priserne yderligere under pres i forhold til, hvad de var i forvejen. Det skyldes flere faktorer. Der er mange lande, der er lukket ned igen på grund af restriktioner i forbindelse med coronapandemien, og det ændrer efterspørgslen fra foodservicesektoren og over til detailsektoren. Det medfører en generel lavere efterspørgsel efter svinekød, lyder vurderingen fra Sisse Villumsen Schlægelberger, økonom i Seges.

Det forventes, at udbuddet af grisekød vil stige i de kommende måneder, for der er en slagtepukkel pga. restriktionerne, både i Tyskland og i Danmark, som skal bringes ned.

Det betyder, at der er mange ekstragrise, der skal slagtes.

Samtidig er grisene tungere end normalt, hvilket betyder, at der kommer yderligere kød på markedet.

- Hvis man ser på det danske marked, kan der være eksportrestriktioner, hvor nogle slagterier er afskåret fra at eksportere til Kina. Det kød kommer derfor også ud på det europæiske marked. Så det forventes, at der kommer meget kød ud på markedet, samtidigt med at efterspørgslen er faldet, fortæller hun.

Der er en nedjustering i første halvår, men i andet halvår forventes der lidt højere priser. Samlet set er noteringen nedjusteret med 7 øre pr. kilo for hele året i forhold til prognosen fra september 2020. For den beregnede smågrisenotering er det en nedjustering på to kroner i forhold til den senest offentliggjorte prognose.

- Vi forventer stadig, at noteringen i 2021 vil ligge lidt over prisen i et ”normalt år”. Der, hvor vi har foretaget ændringerne, er på puljeprisen. Vi har nedjusteret puljeprisen i 2021 med 60 kroner i gennemsnit i forhold til den seneste prognose. I september forventede vi en gennemsnitlig puljepris på omkring prisen i et ”normalt år”. Den har vi sænket i denne prognose, siger Sisse Villumsen Schlægelberger. ●

Hør hele podcasten her:

Eller læs den reviderede prisprognose her:

Grise med hele haler Mange ser det som en stor udfordring at skulle forsøge sig med produktion af grise med hele haler. I år sættes der projekter i søen, som bidrager med viden om, hvordan man bedst muligt driver en produktion af grise med hele haler.

Seges Svineproduktion har udgivet Haleguide.dk, der med tjeklister, videoer og vejledning har til formål at vise, hvordan du undgår halebid hos dine grise.

Blandt andet sættes en ny afprøvning i søen, som skal undersøge, hvorvidt henholdsvis flere ædepladser og strategisk brug af halm i stierne giver færre halebid. Det gøres ved at fordoble antallet af ædepladser

i nogle stier og give halm på gulvet to gange dagligt i andre stier, men fastholde antallet af ædepladser. Afprøvningen er en fortsættelse af et projekt, der har været i gang i 2020, men i en ny besætning.

Den første del af projektet fra 2020 viste, at fordoblingen af ædepladser gav grisene en øget tilvækst, men ingen effekt havde på antallet af halebid.

En anden afprøvning, som begynder i år, skal undersøge effekten af rode- og beskæftigelsesmaterialer på antallet af halebid. Her er formålet at sammenligne forskellige beskæftigelsesmaterialer, som grisene kan undersøge og manipulere. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

47

&SKET

SET

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

Uambitiøs Axelborg-top førte til Landsforeningens dannelse 1974

Tilbage i 1960’erne og 1970’erne kæmpede progressive svineproducenter en hård kamp for at få lov til at krydse den danske landrace – noget som Axelborgtoppen absolut ikke ville høre tale om.

Denne kamp var en blandt flere, som de progressive svineproducenter kæmpede i forhold til Axelborgtoppen, som de fandt for konservative og for uambitiøse på erhvervets vegne. Den manglende lydhørhed i det etablerede system fik svineproducenterne til at stifte Landsforeningen af Danske Svineproducenter den 25. juli 1974.

Kun de færreste tænker formentlig over, at vores indgroede vane med krydsning mellem især landrace, yorkshire og duroc, faktisk er et resultat af en hård kamp hos de progressive svineproducenter, som dannede Landsforeningen af Danske svineproducenter.

Tilbage i 1960’erne og 1970’erne var dansk svineproduktion baseret på landracen alene. Den danske bacongris, var en ekportsucces til England, og det ønskede Axelborg ikke rokket ved.

Men Landsforeningens stiftere ønskede at krydse landracen for at effektivisere og få en bedre og tungere gris med bedre kødkvalitet i deres produktion.

Axelborgs manglende lydhørhed førte til, at den første yorkshire-orne, ”Arthur”, blev bragt til Danmark i 1965 i bagagerummet i en bil – personligt hjembragt af Aage Jakobsen, en af stifterne af Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Men det var ikke kun avlen, som de progressive svineproducenter baksede med i forhold til Axelborgtoppen. De ønskede også mere moderne staldsystemer og bedre foder.

Først da Landsforeningen blev stiftet, blev svineproducenterne endelig inviteret til møde på Axelborg, hvor man endelig begyndte at lytte.

Landsforeningen startede som en græsrodsbevægelse og har fra begyndelsen været den vagthund, der sørgede for at holde Axelborg-toppen til ilden. Sådan er det stadig i 2021. ● 48

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

Med Landsforeningens stiftelse blev der udarbejdet et 18-punkts arbejdsprogram, og når alle punkter var udført, skulle foreningen nedlægge sig selv.

200 Svineproducenter deltog i Landsforeningens stiftende generalforsamling den 25. juli 1974.

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

Pressemeddelelsen, som annoncerede Landsforeningens stiftende generalforsamling den 25. juli 1974.

En vigtig formålsparagraf var – og er stadig – at arbejde

Dannelsen af Landsforeningen viste, at det var nødvendigt at

for rentabiliteten i dansk svineproduktion.

bryde ud af det gængse foreningsmønster for at blive hørt.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

49

&

SET SKET

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge. Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

1976 1976: Først efter Landsforeningens stiftelse blev der arbejdet officielt med nye racer i Danavl-regi.

En anden slagtegris, baseret på en anden genetik, var vigtig for de svineproducenter, der stiftede Landsforeningen af Danske Svineproducenter 50

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

TEAM LANDBRUG

- VI KÆMPER LANDBRUGETS SAG

Team Landbrug hos INTERLEX Advokater består af fire specialiserede landbrugsadvokater.

Vi er som et af landets førende landbrugsjuridiske teams dedikeret �l at kæmpe landbrugets sag, uanset hvilken udfordring du som landmand eller lodsejer må�e stå overfor.

MILJØ & PLANLOVGIVNING

SKELSAGER & NABORET

EKSPROPRIATION

Hos INTERLEX Advokater rådgiver vi om alle aspekter inden for miljø- og planlovgivningen, herunder i sager om naturbesky�else, miljøbesky�else, kommunal- og lokalplanlægning, fredningssager, forureningssager mv.

Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring med sager om skelfastlæggelse, naboretlige problems�llinger, servitu�er og lignende sagsområder.

Hos INTERLEX Advokater har vi på baggrund af mange års erfaring opnået en særlig eksper�se inden for ekspropria�onssager.

KRYDSOVERENSSTEMMELSE & STRAFFESAGER I RELATION TIL SÆRLOVSOVERTRÆDELSER

GENERATIONSSKIFTE & LANDBRUGSHANDLER

ERSTATNINGSSAGER VEDRØRENDE KONTRAKTFORHOLD Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring i at føre retssager vedrørende erstatning i kontrak�orhold inden for landbruget.

Gert Lund Partner, Advokat gl@interlex.dk +45 87 34 34 12

Hos INTERLEX Advokater har vi en særlig eksper�se inden for behandling af sager vedrørende afgørelser om overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd mv.

Uffe Baller Associeret partner, Advokat ub@interlex.dk +45 87 34 34 10

Hos INTERLEX Advokater har vi stor specialviden og erfaring i landbrugsretlige forhold og selskabskonstruk�oner og kan derfor rådgive dig igennem samtlige processer fra de først tanker ved køkkenbordet, �l landbrugsbedri�en er endelig overdraget.

Birgi�e Nygaard Christensen Advokat bnc@interlex.dk +45 20 54 21 25

Caroline Louise Ganzhorn Advokat clg@interlex.dk +45 29 11 04 01

INTERLEX Advokater Mariane Thomsens Gade 1C, 8., 8000 Aarhus C Tlf: +45 87 34 34 34 www.interlex.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

51

Eksportører af smågrise kikker i krystalkuglen for 2021 Markedet for smågrise er af lave. Prisen for smågrise og mulighederne for afsætning har været ude på en historisk rutchetur i 2020. I skrivende stund (ultimo 2020) er der en naturlig stor spænding og nysgerrighed omkring, hvordan markedet vil arte sig i 2021. Vi har bedt fire store eksportører kikke ind i hver deres krystalkugle.

Hvor vil markedet og prisen for ?

1 2 0 2 i n e h g si e g æ v e b se ri g små H&S Westergaard: Lys for enden af tunnelen Af Søren Westergaard, H&S Westergaard

De sidste måneder af 2020 har været hårde, men vi håber, der er lys for enden af tunnelen.

Der er dog en del ubekendte faktorer, som kan have stor betydning for prisen på eksportgrise i 2021, der blandt andet handler om, hvorvidt 2021 byder på en betydelig eksport af svinekød ud af Europa, eller om kødet primært skal afsættes i Europa. Hvis kødet kan afsættes ud af Europa til gode priser, så vil det også afsmitte positivt på prisen for smågrise.

Noget, der tegner i en positiv retning, er, at det ser ud til, at udbuddet af smågrise i Europa er stagnerende, men en joker er, hvordan det vil gå med afsætningen af svinekød i Europa, og i hvor høj grad no-meat-bevægelsen har fået tag i europæerne. Vi ser, at udbuddet af smågrise i Holland og Tyskland falder, og umiddelbart ser det ud til at være stagnerende i Danmark.

52

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

Det klassiske billede for prisdannelsen, som vi typisk ser, når prisen er lav, som den er nu (december 2020), er, at prisen også vil stige relativt hurtigt til et højt niveau. Men som nævnt er der p.t. mange ubekendte.

Coronaen er også en ubekendt faktor. Nu får Europa snart mulighed for at vaccinere, men i hvor høj grad vil det normalisere borgernes adfærd? Vil vi holde EM og VM i fodbold med den type føde, der typisk tages indenbords, eller vil vi ikke? Og selvom vi vaccineres, i hvor høj grad vil forbrugerne så genoptage deres gamle vaner med at gå på restaurant o.lign.?

På trods af de mange ubekendte, tror jeg på, at prisen på smågrise vil blive ”hæderlig” i 2021, men ikke sky-rocking. Når jeg siger, at prisen vil blive hæderlig, så er det ud fra en betragtning om, at den nuværende pris, som er under kostpris, ikke er holdbar ret længe, og derfor vil der ske en regulering. ”Hæderligt” må betragtes som det dobbelte af en nuværende pris, og hvis det kommer derover, vil jeg betragte prisen som god. ●

DTL: Et godt år at sanere i Af Thorsten Simonsen, direktør i DTL

Efter en periode med en træg eksport af smågrise, er der i skrivende stund (medio december) kommet bedre gang i flowet af smågrise. Efter jul vil vi dog nok opleve lidt træghed i markedet igen, men i februar er der mulighed for, at vi for alvor kommer til se de første positive tendenser.

Min vurdering er også, at når først der kommer bedre gang i eksporten, så vil prisen rykke sig hurtigt opad.

Naturligvis fra et lavt leje, men jeg vurderer, at puljeprisen i gennemsnit kommer til at ligge på omkring 300 kroner i første kvartal, og omkring 400 kroner i andet kvartal.

I tredje kvartal ser vi traditionelt et dyk i prisen, men det afhænger af, i hvor høj grad samfundslivet er normaliseret

SPF: Nu går det fremad Af Jens Kongensholm, direktør i SPF

Jeg tror på, at vi nu (ultimo 2020) har set det værste.

Belgien er igen godkendt til eksport af svinekød til Kina, og det samme er slagterierne i Sæby og Horsens. Kinas efterspørgsel efter svinekød er stigende og til en god pris.

Noget andet, der påvirker markedet for smågrise i positiv retning, er, at de tyske slagterier forventes at fastholde slagterinoteringen t.o.m. uge to. Her (ultimo 2020) oplever vi, hvordan det, efter en periode med træghed i efterspørgslen efter smågrise, har fået tyske slagtesvineproducenter til at sætte grise ind i staldene igen, og det har forbedret købelysten efter smågrise.

Hvis vi kikker på antallet af soslagtninger i Tyskland de seneste ti uger, så ligger det 3.000 slagtninger højere pr. uge end normalt. Det er udtryk for en kombination af besætningsophør og saneringer. Det svarer til, at der hver uge fjernes cirka 90.000 smågrise på årsbasis. En del besætninger, der er under ophør, leverer slagtesøer som normalt, og dermed er antallet af søer markant faldende i Tyskland. Det vur-

efter corona, og hvor mange søer, der er blevet slagtet i Europa, men umiddelbart er der gode udsigter for begge dele.

Kombinationen af sommerens hæmmende effekt på virus og vaccinernes indtog, øger chancerne for øgede samfundsaktiviteter og købelyst.

Dertil kommer, at vi ved, at der i Holland vil være slagtet 7-8 procent af søerne. Det vil i hvert fald betyde et fald i produktionen af smågrise på 3-4 procent. I Tyskland ved vi ikke endnu, hvor mange søer, der vil blive slagtet. Det kan være både 10, 15 og 20 procent, så det vil i hvert fald betyde et fald i produktionen af smågrise på omkring 10 procent. Men der vil formentlig også være nogle tyske slagtesvineproducenter, der vælger at lukke. Men hvis vi oplever et fald på 3-4 procent netto i både Tyskland og Holland, så tegner det godt for eksporten.

Ydermere er det traditionelt sådan i Østeuropa, at en høj kornpris i kombination med en lav svinepris betyder en øgning i antal slagtede søer.

I Danmark forventer vi en ret stabil bestand af søer.

Hvis jeg skal slutte med en anbefaling, så vil det være, at 2021 vil være et godt år at sanere sin besætning i. ●

deres, at soantallet vil blive reduceret med cirka 15 procent i det kommende år, og dermed kommer der til at mangle smågrise i Tyskland på sigt. Faldet i antal søer i Tyskland svarer til cirka otte millioner smågrise.

Hvor mange slagtesvineproducenter, der vælger at lukke i Tyskland, er en joker, som naturligvis vil være afgørende.

Det forventes, at slagtningerne vil falde med cirka 10 % svarende til knap 5 mio. slagtninger.

Ydermere forventes et fald i den hollandske bestand af søer med ti procent, hvilket også vil have indflydelse på efterspørgslen for danske smågrise.

Hvis prisen stiger som forventet, så vil det gå relativt hurtigt, når først den stiger. Det vil især slå igennem i andet halvår af 2021. Jeg vurderer, at den danske konkurrencedygtighed på smågrise vil være højere end den tyske - minimum indtil andet halvår af 2021. Det skyldes den relativt stærke danske notering, som ligger højere end den tyske og vil gøre det en rum tid endnu – forudsat, at vi undgår afrikansk svinepest i Danmark.

Derfor forventer jeg også, at en dansk smågrisepris baseret på ½ beregnet og ½ markedspris vil ligge bedre end en pris baseret på ren markedspris i 2021.

Det vil overraske mig, hvis markedsprisen (fx den tyske Nord-West-notering eller SPF’s notering) gennemsnitligt vil være bedre i 2021 sammenlignet med gennemsnittet for 2020. ● SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

53

Vinderslev: Mindst 400 kroner i 2021 Af Michael Vinderslev, ansvarlig for køb og salg i Vinderslev A/S

Det er vist lettere at vinde i lotto end at spå rigtigt omkring smågrisemarkedet. I de seneste år er der rigtigt mange, der har skudt meget både over og under målet.

Det jeg siger til dem, der ringer, er, at de især skal koncentrere sig om at producere billigt nok, så de kan få lov at være der.

Men ingen tvivl om, at jeg har ja-hatten på.

Vi har været igennem en slem periode , men jeg ser bestemt lys for enden af tunnelen.

Jeg mener ikke, de spotpriser, vi har set, holder, hvis der sker det, som vi hører om Holland og Tyskland, hvor der

54

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

slagtes søer. Men der vil helt sikkert også blive slagtet søer i Danmark med de priser, vi har set. Og selvom vi får bedre priser, så kan det store efterslæb gøre det svært at nå nulpunktet.

Mange taler om, at vi når bedre priser til påske, så der er meget, der tyder på, at det sker langt tidligere.

I Holland er der stort set ikke flere ledige grise efter statens aggressive opkøb af svinebesætninger, samtidigt med at smågrisepriserne har været endnu lavere end i Danmark.

Summa summarum, så tror jeg, at prisen lander på 400 kroner i gennemsnit for 2021 – måske endda og gerne højere.

Men der er jokere, og det handler især om udviklingen i corona og afrikansk svinepest. De første er blevet vaccineret mod covid-19, og når det tager fart, kommer der så mere gang i restaurantbesøg og ved pølsevognen? Vi ved ikke, hvad effekten af vaccinen bliver på efterspørgslen.

Hvis efterspørgslen stiger, så er der ikke et tilsvarende udbud af grise, og så vil prisen stige.

Så er der hele spørgsmålet om afrikansk svinepest, og om der eventuelt kommer afrikansk svinepest i en tysk besætning. Der er også hele spørgsmålet, om det lykkes Tyskland at blive regionsopdelt, som de arbejder hårdt på.

Det er jo noget, der giver god mening i et så stort land, hvor der kun er svinepest hos vildsvin i et begrænset område.

2020 var et vanvittigt år. Aldrig har vi haft så høje priser og så lave priser, og det er ikke godt for nogen. ●

www.ceva.dk

FAGLIGHED, STALDTIPS, DIALOG OG VEJLEDNING

CEVA HOTLINE Vi er her for dig Når DU er klar!

Ceva Animal Health A/S • Ladegårdsvej 2, 7100 Vejle • Tlf.: 7020 0283

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

55

T

IG GL

HED , UDV I

2021

G , UDBYT

E

FAGLIGHED | UDVIKLING | UDBYTTE

IN KL

for husdyrproducenter Brug en dag på NutriFair og gå hjem med opdateret viden, et styrket netvæk og en god handel. For tiende år i træk står branchens stærkeste virksomheder klar til hjælpe dig videre med din bedrift.

Læs mere på nutrifair.dk

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

FA

5.-6. MAJ 2021