Svineproducenten - januar 2021

Page 22

Afrikansk svinepest kan smitte hen over Østersøen - De største problemer i forbindelse med bekæmpelsen af afrikansk svinepest (ASF) er, at man generelt ikke accepterer, at smitten er luftbåren. Det skriver dyrlæge Viggo Bitch i Dansk Veterinærtidsskrift (DVT nr. 43-2020) og oplyser følgende: - Man må forstå, at under særlige meteorologiske forhold med relativt svag vind kan luften føres afsted over vand eller fladt landskab.

ASF er luftbåren - Virus kan altså spredes luftbåren meget, meget langt. En afstand over Østersøen eller fra Frederikshavn til Læsø er ikke nogen afstand for en luftbåren virus, advarer dyrlægen i DVT. Viggo Bitsch henviser blandt andet til, da en stor dansk svinebesætning i Litauen blev ramt af ASF på trods af, at besætningen havde en tip-top biosikkerhed. Man anså det for ubegribeligt, hvordan det kunne ske, men ifølge Viggo Bitsch er det ikke så ubegribeligt endda.

Indsugningsluften skal renses - For det første glemte man, at højeste grad af smittebeskyttelse forudsætter, at den luft, som tages ind i besæt-

22

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2021

ASF

ningen til ventilation, bliver behandlet for enten fjernelse eller inaktivering af smitstoffer. For det andet glemte man ifølge Viggo Bitsch, at risikoen for luftbåren indførsel af smitte ud over meteorologiske forhold, som bl.a. vindretning, afhænger af flere faktorer: 1) besætningsstørrelsen og dermed også mængden af luft, der tages ind i besætningen, til ventilation, 2) mængden af smitstof produceret i omgivelserne og 3) længden af den tid, som et smittepres udøves. På den baggrund konkluderer dyrlægen, at jo større en besætning er, jo større er smitterisikoen.

Savner samarbejde om bekæmpelse Dyrlæge Viggo Bitsch skrev for næsten to år siden et åbent brev til ansvarlige i EU, hvor han opfordrede til en særlig indsats for at bekæmpe infektionen i Polen. Han opfordrede til, at alle vildsvin i både ASF-angrebne og -truede områder fjernes, men det er ikke sket. I stedet har ASF spredt sig til Tyskland. Dyrlægen understreger, at smitten ikke kan bekæmpes nationalt, men at det kræver samarbejde i EU og internationalt. Desuden bør alle vildsvin fjernes i både Polen, Tyskland og Danmark. ●


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Svineproducenten - januar 2021 by Danske Svineproducenter - Issuu