Udgiver BJ Media / eMagasinet Islandsk Hest
Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland
tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com
Forside layout: Mette Reichstein Ejlersen Layout / Editing: Jes Lassen
Annoncer: +45 2789 5471
Redaktion: info@islandskhest.com
+45 2789 5471
Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
Her sidder du med online udgaven af det trykte magasin til World Toelt, der som sædvanligt er startskuddet på stævnesæsonen.
2023 er samtidig startskuddet på eMagasinet Islandsk Hests 10 års jubilæum.
Et jubilæum vi markerer med diverse festlige events, som du kan holde dig orienteret om på vores sociale medieplatforme.
Overordnet markerer vi vores jubilæum med at sætte fokus på HESTEVELFÆRD. Hele året vil du finde vores logo ”HesteVelfærd 2023” ved artikler, der kommer rundt om alle aspekter af det vigtige emne.
Vi belyser nemlig hestevelfærd hele vejen rundt - i ridning generelt, i sporten, i måden at have heste på, fodring, foldtid, græsning, socialisering, skoning, pauser, diverse behandlinger, jordarbejde, transport, kommunikation med hesten osv.
Hestevelfærd er jo nemlig så meget andet end den tid, hvor vi sidder på ryggen af vores højt elskede islandske heste.
I denne udgave af eMagasinet Islandsk Hest finder du interviews med blandt andre eliterytter Alberte Smith og med Mastertrainer på Hólar, Mette Mannseth om, hvad hestevelfærd betyder for dem, og hvordan de forvalter det i deres arbejde med hestene.
Du kan også læse Claus Toftgaard og beslagsmed Lene Kongstads bud på, hvad hestevelfærd er for dem.
Tak til alle der kom forbi reportagebilen til World Toelt.
Du er velkommen til at komme med en god historie.
Vi glæder os til at møde jer og til et jubilæumsår med fuld fokus på HesteVelfærd.
Bedste hestehilsner
Britt Søbyemagasinet islandsk hest har 10 års jubilæum.
Fokus På hesteVelFærd i 2023.
Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder:
Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation . Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.
Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig. www.kdh.dk tlf.
Dyrlægens vinkel - Når hoppen skal i fol
Mette Mannsett - Vi skal holde vores heste glade
Hesteavl - Det svære valg af hingst
100 år tilsammen - "Still Going Strong"
Hvorfor - Får islandske heste så nemt Colitis?
- Hestevelfærd på eliteniveau
Molly og Palma - Vi får det bedste frem i hinanden
Hestevelfærd - Ifølge Claus Toftgaard
En god dommer - Er ærlig og professionel stærk
En islænder - Der var både hun- og hankøn
Islandske heste - Hjælper sårbare unge
Hestevelfærd - Ifølge Lenes Beslagsmedie
Folings Guide
Dyrlæge Charlotte Cook
Du kan med fordel starte i marts/ april med at få din hoppe undersøgt. Her anbefaler jeg en skanning af hoppens livmoder og æggestokke. Der ser man, om der er normale forhold i livmoderen, at der eksempelvis ikke står væske eller mange cyster.
"På æggestokkene ser man efter follikler (æg) og gule legemer. Man kan også se, om hoppen er i cyklus, i overgang eller ikke er gået i gang med sine brunster for året endnu"
På æggestokkene ser man efter follikler (æg) og gule legemer. Man kan også se, om hoppen er i cyklus, i overgang eller ikke er gået i gang med sine brunster for året endnu.
Kan du selv se, hvornår din hoppe er i brunst, kan du med fordel få foretaget skanningen i brunsten og samtidig tage en prøve fra livmoderen. Dette kan enten være en svaberprøve, en skylleprøve eller biopsi.
Et svab undersøges for bakterier/ gær og immunforsvarsceller. Svabets svaghed er, at man kun får en prøve fra en lille del af livmoderen. En skylleprøve kommer i kontakt med en større del af livmoderen, til gengæld kan man ikke se celler.
En biopsi giver klart mest information, og har din hoppe været svær at få i fol, eller er den lidt oppe i årene, vil jeg anbefale en biopsi. En biopsi kan både give svar på, om der er infektion, men man kan også se opbygningen af celler i livmoderen og herudfra få en idé om, hvor stor chance der er for, at hoppen kan opretholde en drægtighed.
Det er også min erfaring, at udtager man en biopsi, reagerer livmoderens slimhinde ved at reparere sig selv. Denne aktivering af celler virker til at øge hoppens chance for at komme i fol. Jeg har på et kursus hørt, at man i nogle lande kan finde på at skylle golde hoppers livmoder med cola eller endda terpentin.
Det får hele livmoderens slimhinde til at reagere og reparere sig selv, hvorefter livmoderen bedre skulle kunne opretholde en drægtighed. Det er selvfølgelig ikke noget, jeg gør eller anbefaler, men stadig interessant at tænke over.
Er din hoppe uren skal den helst behandles før bedækning/ insemination. Ud fra de bakterier der findes i prøven, laves en resistens undersøgelse, så man ved hvilken
"Der findes stadig positive CEM prøver taget på islandske heste i Danmark. Derfor er det altid en god idé at få en CEM test på din hoppe. Skal din hoppe bedækkes er dette et krav"
type antibiotika, man skal vælge til behandling. Hoppen behandles ved skylning af livmoder op til 3 dage i træk evt. kombineret med indgivelse af antibiotika i kroppen.
Dette er dog oftest ikke nødvendigt, da lokal behandling af livmoderen har god effekt. Når hoppen har en negativ prøve, er den klar til ifoling.
Nu skal du vælge, hvordan din hoppe skal ifoles. Du kan vælge bedækning i stod, håndbedækning, insemination eller mere avanceret ICSI, hvor man udtager æg fra hoppens æggestokke og foretager befrugtning i et laboratorie.
Der skal helst være 10 æg ved skanning, før dette er muligt. Det er der størst chance for, når hoppen er i overgangsfasen til eller fra cyklus, dvs. tidligt forår eller sent efterår.
Har du en hoppe, som du ønsker at ride eller få to føl på et år på, kan du overveje embryotransfer. Har du en hoppe, som vil egne sig som rugehoppe dvs. let at ifole, kan du også købe et embryon fra en anden hoppe og lægge i din egen.
ContagiousEquineMetritis er en kønssygdom, som findes i vores population af islandske heste. Den smitter ved kontakt mellem heste især ved bedækning, men kan også smitte mellem heste, som går sammen eller ved overførsel under undersøgelser.
CEM nedsætter fertiliteten hos både hopper og hingste voldsomt. Samtidig er den svær at komme af med, når hesten først er smittet. Det kræver omhyggelig længerevarende, bekostelig behandling.
Der findes stadig positive CEM prøver taget på islandske heste i Danmark. Derfor er det altid en god idé at få en CEM test på din hoppe. Skal din hoppe bedækkes er dette et krav.
Skal den insemineres, er det også godt at få taget, da CEM nedsætter hoppens chance for at komme i fol betydeligt. Så er alle penge på klargøring, hingst og dyrlægearbejde spildte. Desuden er det som dyrlæge rart at vide, at en hoppe er
negativ, så man ikke kan risikere at føre smitten videre. Vi tager altid vores forbehold og gør udstyret rent under alle omstændigheder, det giver lidt mere ro. Når du har taget CEM test på din hoppe, skal den gå alene indtil ankomst til hingst. Dette gælder hopper til naturlig bedækning.
Fordele ved hopper i stod er lavere arbejdsindsats for ejer, hingsteholder og dyrlæge. Der er stor chance for at få en hoppe uden nedsat fertilitet i fol.
En af ulemperne er større risiko for skader. Det kræver også, at du sender din hoppe væk og overlader ansvaret for pasning til hingsteejer. Hingsten bedækker ofte hoppen mange gange i brunsten. Dette kræver en hoppe med normale forhold i livmoderen. Har hoppen svært ved at rense sin livmoder, er der større risiko for infektion/inflammation.
Mange islandske hopper har en helt lukket eller meget snæver livmoderhals, hvor sæden ikke kan
trænge igennem, selvom hoppen er i brunst. Dette finder dyrlægen ud af, når svabet tages inden ankomst til hingst. Har du en sådan hoppe, kan du med fordel få den insemineret i stedet. Har hoppen en snæver livmoderhals, kan den også have svært ved at komme af med overskydende sæd efter bedækning.
Håndbedækning
Ved håndbedækning er risiko for skader på hoppen væsentlig lavere end ved bedækning i stod. Ligesom ved stod er der en god chance for, at hoppen kommer i fol.
Der gælder samme problematik i forhold til livmoderhalsen som ved stod. Dog har du her muligheden for at afhjælpe problemet.
Har hoppen snæver/lukket livmoderhals, kan dyrlægen opblokke denne før bedækning. Har hoppen svært ved at udstøde overskydende sæd, kan dyrlægen skylle hoppen efter sidste bedækning. Her har vi altså flere muligheder for at hjælpe hoppen med at
komme i fol.
Kan foregå med frossen eller kølesæd. Ved frostsæd skal hoppen skannes hver 8. time og insemineres ved eller lige efter ægløsning. Chancen for at få hoppen i fol ligger mellem 30-60 % pr. cyklus (Kildehenvisning 1 og 2).
Dette afhænger af management, hoppens alder og hoppens fertilitet. Disse tal er dog fra varmblods heste, hvor insemination med frostsæd har været foretaget i mange flere år og i meget større omfang end ved islandske heste.
Der findes desværre ikke udgivne artikler omkring ifolingsraten på islandske heste.
Ved insemination med kølesæd eller frisk sæd skannes hoppen som regel en gang dagligt. Friskt ikke fortyndet sæd skal lægges i hoppen indenfor 30 min. efter tapning, ellers begynder sædcellerne at klumpe sammen, og chancen for ifoling nedsættes. Kølesæd holder normalt mellem
10% medlemsrabat
Få vores brede, livslange sygedækning til en skarp pris
Vores Safe Sygeforsikring inkluderer bl.a.:
- Ingen begrænsning på receptpligtig medicin.
- Ingen nedskrivning af forsikringssummen, selvom hesten bliver ældre.
- Dækker halthed, mavesår, kolik, forfangenhed, luftvejssygdomme og meget mere.
Vil du vide mere? Ring på 70101065 eller beregn din pris på agria.dk.
l Equipagefys er Sisse Dupont og Thomas Macon. Som begge er autoriserede fysioterapeuter og hestefysioterapeuter.
l Vi retter de skævheder i din hest, som medfører kompensationer andre steder i kroppen for at bevare balancen.
l Behandling og evt. træning af din hest tilrettelægges ud fra en kombination af viden om hestens anatomi, fysiologi, patologi og biomekanik.
Priser:
l 1.500 kr. pr. hest for bevægeanalyse under ridning, longering og mønstring, og til sidst fysioterapeutisk behandling / skræddersyet øvelsesprogram. l 1.000 kr. for opfølgende behandling.
l l l
En behandling består af:
l Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling
Korrespondance:
Træning og øvelsesprogram sendes via App, og der vil vi løbende holde kontakt for opfølgning mm. Dette er inkluderet i prisen.
l Snak om træning ift. niveau og mål.
l Skræddersyede øvelser til din hest ift. evt. problematik i kroppen.
Målrettet behandling til hest og rytter Test, træning og behandling på testudstyr Præcis måling af tøjletrykket
Du er altid velkommen til at kontakte os på 2889 7070 eller info@equipagefys.dk for booking eller mere info.
l
l Bedre balance Specielt tilrettelagte træningsprogrammer Mindske smerte hos og rytter Forbedre interaktionen hest og rytter imellem
Karlslunde Landevej 34 2690 Karlslunde / Tlf. Thomas, 4115 0155 og Sisse, 2889 7070 / info@equipagefys.dk / www.equipagefys.dk
24-48 timer hos islandske hingst, er min erfaring. Dette er meget forskelligt fra hingst til hingst. Hos nogle er de fleste celler døde efter 36 timer, mens der hos andre er liv i 3-4 dage.
Antal af sædceller per dosis er vigtig, og jeg oplever en klart højere ifolingsrate ved stort antal levende motile sædceller. Dyrlægen tager en dråbe af sæden med hjem efter inseminering, her kan man tælle antal motile sædceller og vurdere, om hoppen har fået nok sæd til at optimere chancen for ifoling.
For at nedsætte antal skanninger og antal nødvendige portioner sæd og dermed udgifter til ifoling, induceres ægløsning som regel. De fleste hopper har ægløsning
mellem 36-48 timer efter indgivelse af HCG (HCG som er det hormon, man bruger til at inducere ægløsning).
Jeg plejer at inducere ægløsning, når ægget er mellem 36-41 mm stort. Er ægget større virker hormonet ikke. Efter induktion af ægløsning bestilles sæden, og hoppen insemineres i dagen/dagene efter. Induktion af ægløsning nedsætter ikke hoppens chance for at komme i fol (Kildehenvisning 4 og 5). Man skal dog være opmærksom på, at der er større risiko for dobbelt ægløsning, hvis der er to æg, og dermed større risiko for tvillinger.
Chancen for at få hoppen i fol med fersk tappet sæd er høj, helt op til 84% (Kildehenvisning 3),
mens den er omkring 70% ved kølesæd (Kildehenvisning 3 og 5).
Fordelene ved at vælge insemination med køle- eller fersk sæd er lav risiko for skader, og du kan beholde din hoppe hjemme samtidig med en høj ifolingsrate.
Når hoppen skal skannes drægtig, kan dette gøres fra ca. 15 dage efter ægløsning. Er der risiko for tvillinger, skannes hoppen gerne på dag 14.
Her kan man klemme den ene tvilling, såfremt der er afstand mellem fostrene.
Jeg vil også anbefale en skanning efter 40 dage, da 5-10% af drægtigheder absorberes i denne periode.
Skanner du efter dag 40, kan man se fostrets hjerteslag, og skanner du senere i drægtigheden, kan man se det lille fosters organer, ribben, hoved mv.
Der findes næsten ikke noget smukkere syn for os reproduktions-dyrlæger.
De bedste reprohilsner fra Dyrlæge Charlotte Cook, Cooks Hestepraksis.
kIldEr : fAkTA oM
l 1. Effects of different artificial insemination techniques and sperm doses on fertility of normal mares and mares with abnormal reproductive history, H.Sieme et al. Theriogenology (2004)
l 2. Retrospective study of factors affecting fertility of fresh, cooled and frozen semen E. Squires et al, Equine Veterinary Education (2006)
l 3. A retrospective cohort study on fertility in the Norwegian Coldblooded trotter after artificial insemination with cooled, shipped versus fresh extended semen. Caroline SorknesHaadem et al, Acta Veterinaria Scandinavia (2015)
l 4. Human choriomic gonadotropin (hCG): the effect of dose on ovulation and pregnancy rate in Thoroughbred mares experiencing their first ovulation of the breeding season. JB Grimmet and NR Perkins. New Zealand Veterinary Journal (2001)
l 5. Ovulationsinduktion med humant choriongonadotropin (hCG) under danske forhold. M. Mannfalk, Fagdyrlægeuddannelsen vedr. sygdomme hos heste (2005-2007)
rEprodukTIoN :
Hoppens cyklus er 3 uger. Hopper er som regel i brunst 5-8 dage.
Et æg bliver oftest 45-50 mm stort før ægløsning.
En god portion sæd består af 500 mio sædceller.
fAkTA :
Charlotte Cook er selvstændig dyrlæge i Nordsjælland.
Ejer af Cooks Hestepraksis med speciale i reproduktion.
Charlotte er Eliterytter og tidligere verdensmester i pas.
Hvad er hestevelfærd for dig?
Norske Mette Moe Mannseth har redet islandsk hest siden, hun var 14. En af hendes første ridelærere var Rune Svendsen, dengang stutteri Teland lå i Norge.
I dag er hun overridelærer på Hólar University College i Island og Master trainer i FT. Master trainere er der kun fem af, og kun én af hunkøn, nemlig 46-årige Mette Mannseth.
Man skal ikke have været længe i den islandske hesteverden, før man støder på hendes navn. Hun er en af de absolut dygtigste og har vundet ufatteligt mange præmier, priser og prestige.
Alene titlen som Master Trainer vidner om Mette Mannseths kvaliteter. Et kæmpetalent kombineret med flittighed, udholdenhed, nysgerrighed og en stor kærlighed til og respekt for den islandske hest.
Mette Mannseth bor sammen med sin mand Gisli Gislason i Island, hvor de driver avlsgården Þúfur.
I alt sit arbejde med heste er Mette Mannseth optaget af hestevelfærd.
-Det tænker jeg rigtig meget over. Kort sagt er det jo glæde – altså, at vores heste skal være glade. Hestevelfærd handler derfor om alt - fra hvad vi giver dem at spise, hvor meget vi giver dem, om de trives i deres omgivelser i stalden, på folden – og om de trives med træningen, det vi bruger dem til – og med at omgås os osv.
Mette Mannseth stopper talestrømmen og trækker vejret, inden hun uddyber:
-De skal selvfølgelig have mad for at leve, og stråfoder giver også hestene noget at lave. Så skal de have en god stald. Er de i træning og går ude, skal de have mulighed for at gå ind i dårligt vejr. Det er ret enkelt.
-Man skal ikke altid tro, det er synd for heste at komme ind på stald. I Island er hestene tit glade for at stå inde, da vejret ofte er slemt. Det er trygt, de har deres private område og skal ikke kæmpe med andre om mad og plads.
-Unge hingste vokser op ude i en flok - og er også i flokken, når de har pause fra træningen - gerne til de er seks- syv år.
De ældre får ofte mulighed for social omgang om sommeren eller i foråret, hvis de har hopper, hvor de kommer ud med andre. Hingste bliver ofte frataget socialt samvær. Det kan man prøve at kompensere for.
-Hestevelfærd handler om at give hesten et værdigt liv. Så hvis de i perioder ikke har så meget social omgang med andre heste, er det vigtigt at give dem nogle perioder, hvor de bare er heste. Hingste kan tit gå med en vallak. Og får en hingst ikke nok hopper som avlshingst og er en stresset hingst, kan kastreringen være løsningen. Måske vil du opleve en mere glad hest, der sagtens stadig kan være en topkonkurrencehest.
Hun mener heller ikke, det er sværere at bevare hestevelfærd hos heste, der skal præstere som topatleter, end hos eksempelvis turheste og skovtursheste.
-Jeg er ikke i tvivl om, at man kan kombinere konkurrenceridning med god hestevelfærd.
-Man skal bare have hensigtsmæssige mål hele vejen rundt. Målet må være at vise veltrænede, løsgjorte heste. God fjedring og bæring. Og vi er på rette vej, så det vil ofte blive belønnet, mener Mette Mannseth.
Heste med vildt højt løft og meget rejste – tenderende American Saddlebreed er kommet langt fra den oprindelige islandske hest og kultur.
-Oprindeligt skulle de jo være bløde, rummelige heste, der kan bære rytteren over længere tid.
-Ikke misforstå, jeg kan godt lide heste med høje løft, hvis de har god bæring og, ikke mindst, god fjedring.
Men vi må også holde på kulturen og de racetypiske islandske heste og ikke hige for meget efter andre idealer.
-Vi skal passe på vores hestes velfærd og have mere forskning og mere uddannelse. Både i træningen, hos ridelærerne, hos dommere osv.
-Det gælder om at have et godt øje og god fornuft. Gøre forskel på det vi ved, og det vi tror. Baseret på viden og erfaring.
Mette Mannseth pointerer, at tolkning af forskningen også kan have udfordringer.
-Her kan der også opstå misforståelser og overforenkling. For eksempel forskning, der viser, at det er tegn på ubehag, hvis hesten går med åben mund, eller pisker med halen, når vi rider på den. Det kan være tegn på, at den ikke har det godt.
-Problemet er så, at mange heste, der ikke viser disse tegn, når de ikke har det godt. Derfor skal man passe på, hvordan man tolker forskning. Det er selvfølgelig vigtigt.
-Det så vigtigt, at lære at mærke, hvordan ens hest udtrykker sig, når man træner. Nogle viser alle følelser, men ikke alle viser synlige tegn på, hvordan de har det.
-Jeg har selv en hoppe, der vifter med halen, så snart den ser en anden hest. Jeg tror, det er for at få opmærksomhed. Kommer hesten tættere på, pisker den mere med halen.
Hun pisker rigtigt nok ikke med halen, når hun bliver redet. Og så har jeg andre heste, der aldrig pisker med halen. Så man må lære at mærke efter.
Sammen med sin mand Gisli Gislason blev Mette Mannseth sidste år udnævnt til ”Årets avlere”.
Hvordan skal en islandsk hest se ud i forhold til hestevelfærd?
-Den gammeldags type var ikke ideel, men vældig robust. De havde for korte ben og ikke god nok forpart. Avler man dem med meget lange ben og korte
Happadís frá Stangarholti - Mettes avl, Islandsmester i firgang, hæderspræmiehoppe og legekammerat. Mette og Happadís har optrådt kun med halsring ved flere anledninger
töltogtrav
Vívaldi frá Torfunesi er Mettes pashest, med over 8.50 i stilpass og 7.50 i 100 m. pas. Islands bedste stilpas hest i 2021
Kalsi var kåret til 8.68 samlet, da Mette og Gísli besluttet at kastrere ham så han skulle få et bedre liv. Året efter vinder Kalsi A-flok på Fjórðungsmót. Kalsi er blevet en mindre bekymret hest med et bedre liv efter kastrationen
rygge, giver det også problemer. Der er mange problemstillinger. For kort og høj ryg giver mindre fleksibilitet. For lang ryg gør dem svære at ride. Vi skal også tænke på, hvor store de bliver. Selv har jeg ikke større glæde af at ride store heste. Jeg kan lide store heste, og jeg kan lide mindre heste.
-Vi satser på at avle heste, der har let ved at bevæge sig, har god fjedring og bounce. Er lette for hjælperne og glade. Stærke, letbevægelige heste.
Hvordan sikrer man sig en glad og langtidsholdbar hest?
-Ved at sørge for, den har positive forventninger til sin træning. At den forventer sig noget hyggeligt. Hvis den forventning forsvinder, må du prøve at ændre nogle ting. Hesten skal vise glæde. Ellers skal den måske have en pause,eller man må ændre træningen, så den ikke bliver over-belastet eller deprimeret.
-Mine heste har hvert år en pause, hvor de får lov til bare at være heste og gå i en flok. Bagefter trænes de langsomt op igen.
-De helt unge træner vi, fra de er tre og et halvt til fire år - seks-syv måne-der, hvis de er modne nok, ellers venter vi. I alderen fire-syv er de vældigt trænbare. Man skal ikke vente for længe med at komme i gang. Så bliver det sværere for hesten at lære at bære rigtigt og lære nye bevægelser.
-Frem til de er fem år, træner vi kun 20 minutter hver gang og fire-fem dage om ugen. Senere kan man begynde at øge træningsmængden. Man skal
passe på at bygge dem langsomt op. 4, 5 og 6-åringer får cirka seks-syv måneders træning pr. år. Ellers går de i flokken.
er det god hestevelfærd at kåre heste som fireårs?
-Det kommer an på hesten. Vi træner de fleste af vores fireårs med henblik på at vise dem, men vi viser kun cirka ti procent af dem til kåring som fire års. En talentfuld fireårs, der ikke har problemer med træningen, kan sagtens vises til kåring som fireårs. Men de skal helst ikke mærke, de bliver vist. Nogle skal vente, til de er fem, seks eller senere.
Hvad driver dig i dit arbejde med hestene?
-Nysgerrighed og udfordringer. Og så kan jeg godt lide heste og føler, jeg forstår dem. Og jeg kan lide at få dem til at forstå. Det er ikke konkurrencerne, der driver mig. De hjælper mig til at sætte mål.
-Men det er den daglige træning med hestene og at se, hvad de bliver til. Det trives jeg absolut godt med.
Hvad skal man se efter, hvis man vil finde en top konkurrencehest?
-Dens uddannelse, og om den matcher ens egne styrker, og så skal man kunne lide hesten. Når man har bestemt sig, skal man stole på sig selv og tro på det - og vide, at det tager tid.
-Jeg har også set heste, der på kort tid fikses til at se bedre ud. Den type træning er ikke holdbar og giver et forkert
indtryk af, hvordan hesten er. Man skal også se hesten uden lange hove og vægt og se den i normal træning. Ikke kun se den med vist med høj energi. Sørg for at overtage noget, der er trænet på en måde, du kender til og kan overkomme – og sørg for en god grundtræning med forskellige typer træning.
Sådan lyder rådet fra en, der selv har redet de allerbedste topheste, opnået de flotteste resultater, har undervist på Hólar i over 20 år, samt – måske allervigtigst – har bevaret en ydmyg og nysgerrig tilgang til den islandske hest.
Mette Manseth afholder også clinics. 7. januar kunne man opleve hende på Flyinge Kungsgård i Sverige, hvor hun underviste topryttere og selv viste hingsten Kveikur fra Stangarlæk, verdens højest kårede firgænger og ViðarfráSkör- verdens højest kårede femgænger, samt seks svenske landsholdsryttere.
eMagasinets Islandsk Hests var med til denne clinic – se eller gense videoerne på magasinets Facebookside.
"Vi satser på at avle heste, der har let ved at bevæge sig, har god fjedring og bounce. Er lette for hjælperne og glade. Stærke, letbevægelige heste"Foto: Privat
Her finder du nogle af de bedste hingste i Europa
konkurrenceridning eller mere avl.
Atavlehesteerettålmodighedskrævendearbejde.Dettagermangeår, indenmanrigtigserresultatetafsine anstrengelser.Tiltidererdetogsåret nørdetpådenfedemåde.
For når man skal planlægge sin avl og vælge hingst til sin hoppe, er der en masse informationer og tal, som man kan tage højde for og forsøge at putte ind i den ligning, som skal blive til det lille mirakel, man håber på: et levende føl på marken og måske en kommende stjerne.
Der er efterhånden et stort udvalg af gode hingste i Danmark at vælge imellem. En god kilde til information om hingstene er World Fengur. Alle hovedmedlemmer af DI har adgang til denne database, som er et fantastisk redskab, når man vil gå på opdagelse i afstamning, kåringer, sportsresultater, afkomsresultater, genetik og meget mere.
Det efterfølgende er idéer til, hvordan man kan bruge WorldFengur i forbindelse med valg af hingst. Der tages udgangspunkt i, at det generelle mål er, at man gerne vil avle heste af god kvalitet, uanset om det er til skovture,
Hvis man ikke kender WorldFengur så godt, kan man på menuen i venstre side finde en dansk introduktion til, hvordan man bruger databasen.
Hvad er målet?
Der er rigtig mange parametre, som man kan kigge på, når man skal vælge hingst. Udgangspunktet for éns avl er selvfølgelig altid den/de hopper, man har at avle på. Når man ser hingsteshows, kåringsfremvisninger eller billeder af flotte hingste, kan man nemt blive grebet af tanken: Sådan én vil jeg også gerne have! Så skal man bare lige huske på, at afkommet ikke bliver en kopi af hingsten, hoppens gener spiller lige så meget ind i udfaldet. Derfor kan det være en god idé at kigge på sin hoppe og stille sig selv spørgsmålet:
Vil jeg have en kopi af hende?
Og ikke mindst: Hvilke egenskaber vil jeg gerne forbedre i hoppen?
I WorldFengur får man et godt overblik over stamtavlen. (Illustration 1) Kilde: WorldFengur
Man kan gå lige så langt tilbage i forfædrene, som man vil. Det er nemt
at finde hingste med berømte og højt kårede fædre. Undersøg derfor også hoppelinjen. Gode hopper i stamtræet er lige så vigtige som gode hingste.
Hvordan er mor, mormor og farmor kåret? Hvor mange afkom har de, som er blevet kåret? Er de blevet afkomstkåret? Har de fået ærespræmie for afkom?
BlUp
Man kan også bruge BLUP-tallet til at gennemskue en stærk afstamning. Det giver nemlig en indikation af en høj avlsmæssig værdi. BLUP-tal er en meget omdiskuteret størrelse. Det kan være en god idé at sætte sig ind i, hvordan BLUP er beregnet, for der er styrker og svagheder ved systemet.
Men den korte version lyder, at en hests BLUP-evaluering estimeres ud fra al tilgængelig information om individet selv, forældre, søskende, afkom og slægtninge.
Informationen stammer fra kåringsresultater. Da det er en ret lav procentdel af heste, som bliver kåringsfremstillet i det hele taget, og pga. det faktum, at der foregår en stor udvælgelsesproces i forhold til, hvilke individer der bliver fremstillet, vil nogen mene, at dette billede ikke er retvisende nok.
Under “Simuleret avl” kan man undersøge indavlskvotienten. I den medfølgende forklaring på WorldFengur anbefaler man at undgå en indavlskvotient på over 5%. Ligger den på mellem 5-7% bliver tallet farvet lilla, ligger den over 7%, bliver tallet farvet rødt. Her er et eksempel på simuleret avl på to halvsøskende:
(Illustration 2) Kilde: WorldFengur Indavlskvotienten (F) ligger her på 16,2%, som er langt over den anbefalet værdi. Det er dog før set, at man har krydset halvsøskende og kaldt det linjeavl.
De andre tal, som kommer frem i simuleret avl, er den beregnede BLUPværdi for afkommets delkarakterer for bygning og rideegenskaber. Desuden kan man på samme side se sandsynligheden for, at afkommet bliver en 4- eller 5-gænger, samt de forskellige mulige udfald af pelsfarve.
4-gænger eller 5-gænger?
(Illustration 3) Kilde: WorldFengur
Under “Grundoplysninger”kan man se om hestens genotype er CA = 4-gænger eller AA = 5-gænger. Nogle hingste er vist til kåring som 4-gængere og har altså fået 5 for pas, men det udelukker ikke, at de er 5-gængere af genotype.
Hvis mærket for genotypen er blåt, betyder det, at man har udført en gentest på hesten.
Er det gråt/gennemsigtigt, betyder det, at det er beregnet ud fra stamtræet og kåringsresultater.
Man skal være opmærksom på, at det kan blive et problem, hvis man får avlet Aet helt ud af sine heste, da en hest med genotype CC er beskrevet som en 3-gænger, dvs. en meget travstærk hest, som ikke har naturlige anlæg for den laterale bevægelse, som tølten kræver.
Når man kigger på en hingsts kåringsresultater i WorldFengur, kan man se, hvornår den blev kåret og hvor mange gange. Kigger man på yngre hingste, som endnu ikke har kårede afkom, kigger man typisk på hingstens egne kåringsresultater. Men læg også mærke til, hvornår den er kåret. En kåring i en ung alder (4-5 år) er som regel et tegn på naturtalent og ikke kun en professionel rytters arbejde gennem længere tid.
De kommentarer, som dommerne har knyttet til de forskellige delkarakterer, er også værd at læse. Der kan være stor forskel på, hvordan f.eks. karakteren 8,5 for tølt ser ud i virkeligheden, og her kan kommentarerne være nyttige.
Er det en ældre hingst, man overvejer at bruge, kan man via afkoms resultater få en god indikation af, hvad hingsten giver videre i avlen. WorldFengur giver
et godt overblik over antallet af afkom, hvor mange der er fremstillet til en kåring og resultaterne af disse.
I 2020 kom der nye guidelines for kåringer, hvor mange ting blev ændret og vægtet anderledes. Rid tæller nu 65% og byg 35% af totalkarakteren.
Før var fordelingen 60/40. Da der er et øget fokus på at avle sportsheste, hævede man bl.a. vægtningen af form under rytter, forpart og overlinje, og som noget nyt tæller langsom galop med i den samlede karakter for rideegenskaber.
Vilje og sind, som nu hedder ridbarhed, er én af de ting, som bliver vægtet lavere end tidligere. En hests kåringsresultat bliver ikke lavet om, når der sker ændringer i kriterier og guidelines, men vil altid være resultatet af de gældende guidelines på det tidspunkt, hesten er blevet kåret.
(Illustration 4) Den nuværende vægtning af delkarakterer for bygning og
rideegenskaber. Kilde: FEIF BreedingRules and Regulations 2022.
Få input flere steder fra
Ud over alle de informationer, man kan få i WorldFengur, er der selvfølgelig også mange andre ting, man skal overveje. F.eks. sind, bedækningsmetode, hvor hingsten bedækker og pris. Hvis man ikke har adgang til WorldFengur, findes der et gratis alternativ i form af en app, som hedder AnitarStudbook.
Den er udarbejdet af et islandsk firma og henter sine oplysninger fra WorldFengur. Man kan slå alle registrerede heste op og finde de mest simple informationer om forældre, kåringsresultater og afkom, men den giver langt fra de samme muligheder og overblik, som WorldFengur gør.
Hvis man vil inspireres yderligere og lære mere om avlsarbejdet, kan man holde øje med arrangementer via Sporti.dk eller Facebooksider. Flere af lokalklubberne og private inviterer
(Illustration 1)
Kilde: WorldFengur
(Illustration 2)
Kilde: WorldFengur
(Illustration 3)
Kilde: WorldFengur
(Illustration 4)
Den nuværende vægtning af delkarakterer for bygning og rideegenskaber.
Kilde: FEIF Breeding Rules and Regulations 2022
løbende til spændende kurser, som vedrører avl.
Hvis man virkelig vil have fingeren på pulsen, kan det stærkt anbefales at møde op til kåringerne som tilskuer.
Det er en rigtig god måde, hvorpå man kan få en forståelse, som kan fjerne nogle af de ubekendte faktorer fra ligningen.
"Før var fordelingen 60/40. Da der er et øget fokus på at avle sportsheste, hævede man bl.a. vægtningen af form under rytter, forpart og overlinje, og som noget nyt tæller langsom galop med i den samlede karakter for rideegenskaber"
IS2011166018
TOTAL: 8.54
Verdens højest kårede vindótt hingst!
Total: 8.54 – Rid. 8.61 med 9.5 for pas og 9 for Vilje/Sind B: 8.43
Fantastisk sportshest med ungrytter på Island –uendelig række af høje resultater i T.2, 5-gang og pas.
Mere info på stutteridanakilde.dk – Facebook: /stutteridanakilde
AFKOM
AFKOM
Fulde navn: Herbert Óskar Ólafsson født den 4. november i 1943. Mit kaldenavn er Kóki, som jeg er blevet kaldt siden jeg var baby.
Fortæl os om den hest, du planlægger at ride til world toelt?
Den hest jeg planlægger at ride, er min gode gamle ven Frami von Hrafnsholt. Han er 19 år og ”still going strong”. Han har været en af de bedste 5-gængere i Tyskland gennem længere tid. Hans bedste karakter er omkring 7.50. Vi er tilsammen 100 år, så det må næsten være en rekord i sig selv.
Fortæl os om dit daglige hesteliv?
Jeg står tidligt op og behøver ikke den store nattesøvn. Nogle gange er det nok, hvis jeg bare sover, når jeg holder for rødt. Der er rigtig meget arbejde på et stutteri som Hrafnsholt og samtidig skulle drive en forretning som TOP REITER. Man har 7 dage om ugen, og der er nok en tendens til at man tager alle ideerne med i seng for at brainstorme dem. Der er så mange ting man skal have overblik over, men man er altid nødt til at lytte til hjerterytmen i firmaet og uden gode folk omkring en, så er man intet. Den største værdi for mig i mit liv og i mit firma, er folkene omkring mig.
kan du nævne et par af de største højdepunkter i dit liv?
Der har været så mange fantastiske øjeblikke i mit lange liv. En begivenhed, som står stærkt i min erindring, er nok de tyske mesterskaber i Hagen i 1992. Jeg red en hoppe fra Midsitja. Blekking var hendes navn. Hun var en meget speciel hoppe med masser af power og særligt hendes tølt og pas var helt utrolig gode. Jeg husker især, at det var meget varmt om søndagen, som var den sidste dag i mesterskaberne. Jeg startede tidligt om morgenen i T2. Det gik okay og jeg endte på en 10’ende plads. Jeg var allerede i B-finalen i femgang, hvor jeg også endte på en 10’ende plads. Så dagen gik bare lidt sådan at jeg skulle ende på 10’ende pladser.
Så red jeg B-finalen i femgang og vandt finalen, og dernæst red jeg B-finale i T2 og vandt også den. Så var der en pause og efter den red jeg A-finale i T2 og endte på en andenplads. Femgangs-finalen vandt jeg med blandt andet 8 for tølt og 9.83 for pas. Det var nok en af de mest vilde, men også mest udfordrende sejre for mig som rytter.
Hvilken stor Islandsk hesteevent har betydet meget for dig?
Jeg tror næsten det må være de nordiske mesterskaber i Norge i 1992. Det var et rigtig godt islandsk hold, mange af os fra Tyskland, nogle fra Island såsom Einar Øder Magnússon, Trausti Þór Guðmundsson og Alli Aðalsteinsson som holdleder. Det var et meget specielt hold. Vi vandt alle første, anden og tredjepladser uanset disciplin til nordisk. Men en
meget vigtig ting var, og hvad man måske ikke oplever i samme grad i dag, at vi havde det sjovt hele tiden, hjalp hinanden og holdt sammen. Det var et rigtigt team.
Hvad er det bedste ved islænderverdenen?
Der er rigtig mange ting, jeg sætter pris på. Særligt, hvordan det hele startede og de mange gode mennesker, jeg har mødt igennem et langt liv. Folk som har brændt for den islandske hest, og så det at få opbygget et marked, som stort set var dødt.
Men også at komme til et helt nyt land, for at udbrede kendskabet til denne lille nye hesterace og vinde nye markeder. Vi skal bare huske på alt det sjove vi får ud af det, da vi bruger så meget af vores tid på islænderverdenen.
"Jeg er meget taknemmelig over at have fået chancen, for at møde så mange af de allerbedste ryttere og avlere -også af den gamle skole. I dag er vi vidner til en enorm forandring i hesteholdet i Island"
Har du en særlig rollemodel som rytter?
Jeg er meget taknemmelig over at have fået chancen, for at møde så mange af de allerbedste ryttere og avlere -også af den gamle skole. I dag er vi vidner til en enorm forandring i hesteholdet i Island. Der er flotte og velbyggede stalde overalt med god hestevelfærd. Og indeni staldene er der fyldt med heste af den bedste kvalitet. Hele vinteren igennem er der stævner hver eneste uge. Det kunne vi virkelig godt bruge i Tyskland, hvor der stort set ingenting sker mellem september og april.
Hvilken person i islænderverdenen har gjort størst indtryk på dig?
En meget kendt avler, Andrés fra Kviabekk, besøgte engang min stald i Akureyri. Jeg tror det var i 1976. Han sagde: ”Kóki, det er altid en stor fornøjelse at besøge din stald. Dine heste ser altid super godt ud. De får godt foder og ser veltilpasse ud. Det var virkelig et stort kompliment fra en som ham, som betød meget for mig.
Islandskehesteernotoriskkendteforatvære mereendsejlivedeheste,somikkeudvisersmerte isammegradsomandreheste.Deteretproblem, atviikkealtideristandtilatse,nårhestenudviser symptomerpåsygdom,førdetkanværealtforsent iforløbet.
I artiklen her gennemgår vi sammen med dyrlæge Tina Pihl, hvad du som hesteejer skal være opmærksom på:
Colitis hos islandske heste har vist sig jf. dansk forskning fra universitetshospitalet for store Husdyr i Taastrup, at være overrepræsenteret sammenlignet med andre racer. Det kan der være flere forskellige årsager til, såsom management mv., og en hypotese er, at det er sandophobning i tarmen, der er synderen eller evt. medvirkende faktor. Man ved nemlig at sand i tarmen irriterer tarmslimhinden.
-Islandske heste i DK har ofte har store mængder sand i tarmene. Især islandske heste og ponyer er i øget risiko for at indtage sand, fordi de er nøjsomme heste, der typisk holdes under andre forhold end varmblodshestene. Vi ved at sand er en risikofaktor for at udvikle tarmbetændelse (colitis), fordi sandet irriterer slimhinden i tarmen og dermed kan give anledning til inflammation og måske en indgangs port for bakterier, pointerer Tina.
Akut colitis defineres som betændelse i tarmen som oftest viser sig som diarre og kolik. Diarré opstår på grund af at tarmvæggen ødelægges og det er dette som lede til dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Colitis er således en livstruende sygdom med høj dødelighed.
Som nævnt ovenfor, kan det være en ubehagelig overraskelse at opleve ens hest alvorlig syg. Netop derfor er det essentielt, at vi forsøger at fange de små symptomer, hesten måtte udvise tidligt i forløbet.
Nogle forskere spekulerer i, om det måske endda kunne være givtigt, hvis der fremtidigt kunne blive udarbejdet et særskilt smertescoringssystem for den islandske hest.
Hvad skal man især holde øje med hos sin islandske hest? Hvad er de indledende symptomer?
Ifølge Tina Pihl, er der desværre sjældent indledende symptomer ved akut colitis. Men det vigtigste er at holde øje med, om hesten har diarré samt nedsat ædelyst eller feber, forklarer hun:
-Hvis hesten ”kun” har diarré, kan man overveje, om det kan skyldes sand, parasitter eller fodringen og tale med dyrlægen om det. Hvis hesten både har diarré, feber og nedsat ædelyst, så er det vigtigt at tilkalde dyrlægen akut, da der kan være brug for intensiv væskebehandling på et hospital. Udover væskemangel, kan overvægtige ponyer hurtigt udvikle hyperlipæmi, som med andre ord betyder fedt i blodet,der i sig selv kan være skadeligt og kræve behandling.
Hvordan undersøger man hesten?
-Colitis diagnosticeres ved at hesten har diarré og tegn på inflammation i blodprøver. Derudover kan man ved ultralydsskanning bekræfte at stortarmen er inflammeret ved at måle tykkelsen af tarmvæggen. Ved en obduktion vil stortarmen være kraftigt fortykket og inflammeret samt væskefyldt.
Tina forklarer, at i de meget akutte tilfælde inden diarré er opstået, kan hesten have koliksmerter, som kan være svære at skelne fra andre typer af kolik. Men typisk vil hesten have feber, påvirket kredsløb, herunder ændret slimhindefarve normale fund ved rektalundersøgelsen og tegn på inflammation i blodprøverne. Ved kronisk colitis ser man ofte diarré sammen med vægttab og ofte mild recidiverende kolik.
Hvad kan du selv gøre?
Forebyggelse af sand i tarmen
Forskning i forebyggelse af sandophobning er sparsom, og der er ingen kontrollerede undersøgelser, der har undersøgt metoder til forebyggelse. De
undersøgelser, der foreligger råder til, at man sørger for tilstrækkelig foder og vitamin og mineral tilskud og at heste ikke spiser direkte fra sandjord.
Andre forskere anbefaler, at man sikrer, at heste på græs altid har tilstrækkeligt foder enten ved at rotere marker eller fodre med hø indendørs, før hesten lukkes ud på græs. Det er for at reducere forslugenhed og dermed utilsigtet sandindtagelse. Ekstra tilskud af grovfoder til heste på sandjord er også en god ide, ligesom nogle heste kan udvikle en smag for saltet jord, hvorfor et tilskud af salt evt. kan være godt som forebyggelse her.
Du kan også lægge gummimåtter under fodertrug eller wrap/hø. I ekstreme tilfælde, hvor hesten har udviklet en rutinemæssig tendens til at æde jord/ sand, kan man være nødt til at lukke den på stald eller i boks – eller lade den gå med mundkurv.
På trods af at det ikke er dokumenteret, er der forskere, som mener at et tilskud af jern og kobber kan reducere trangen til at æde sand. Et nyligt studie har undersøgt, hvordan de heste, der er lavest rangerende i
hierarkiet, kan få fordel af at blive fodret særskilt med hensyn til indtagelse af sand.
Den gammelkendte pose med hestepæreropslemmet i vand, for at vurdere om der er sandudskilning, ved man ikke er 100% pålidelig længere. Heste kan nemlig sagtens have pakket sand i tarmen, som ikke kommer med ud i afføringen:
-Man kan lave en sandtest på fæces. Hvis den er positiv, er der sand i tarmene. Men er den negativ kan testen ikke udelukke, om der er sand i tarmene eller ej. Røntgen af bughulen er den bedste metode til at påvise og kvantificere mængden af sand. Ultralydsskanning af bugen kan i nogle tilfælde indikere om der er sand i tarmene. Men det er ikke muligt at se, hvor meget sand der er, forklarer Tina.
Loppefrøskaller (psyllium) er noget af det man gennem mange år har anvendt til heste med sandophobning. Helt ny forskning viser dog, at det klart er mere effektivt at anvende loppefrøskaller i kombination med MgSO4 (magnesiumsulfat) hos heste uden kliniske tegn på kolik. Dette studie omfattede to grupper af 20 ubehandlede kontrolheste og 20 heste behandlet med 1 g/kg kropsvægt loppefrøskaller og 1 g/kg magnesiumsulfat indgivet ved næse/ svælgsonde én gang dagligt i 4 dage. Ingen af de to grupper havde adgang til jord i undersøgelsesperioden. Det akkumulerede sand blev vurderet via røntgen før og efter behandling, og det viste sig at langt flere behandlede heste kom af med deres sandophobning i tyktarmen end hestene i kontrolgruppen. Ifølge forskerne, anbefales det ikke, at hesteejere selv eksperimenterer med behandling af salt, da det kan være fatalt for heste med særlige lidelser.
Foldens beskaffenhed hænger tæt sammen med forøget risiko for sandindtagelse. Det er vist i flere studier, at det er såvel kort som langt græs i kombination med sand, der udgør den største risikofaktor, mens lerjord har den laveste. Der er ikke fundet nogen åbenlys forklaring på den signifikant øgede risiko for langt græs på fin sandjord, men rødderne på langt græs kan være mindre forankret i sandet end lerjord, og heste kan ved et uheld indtage mere sand, når de ufrivilligt trækker disse rødder op.
I samme undersøgelse blev fodring direkte på jorden vist at være en risikofaktor, når det kombineres med kort (1-5 cm) eller intet græs. Islandske heste går typisk på fold hele året, og de bliver let for fede, hvis de har adgang til for meget græs eller hø/wrap. Derfor går de måske oftere på nedbidte græsfolde, hvor de indtager sandjord, når de nipper til de små græsstrå og trækker rødderne med op.
colITIS:
Colitis er inflammation i stortarmen. Symptomet på colitis er diarré. Colitis kan både være akut og kronisk.
Akut colitis hos heste er meget alvorligt og har en høj dødelighed pga. shock- udvikling.
Akut colitis kan udvikles så hurtigt og voldsomt hos heste, at de ikke når at udvikle diarré, før de dør af det. Diarré, feber, nedsat ædelyst eller pludseligt vægttab er meget udbredt ved sand i tarmene, og er nogle af de indledende symptomer, man især skal holde øje med.
AkuT colITIS:
Akut colitis hos islandske heste er en alvorlig tilstand, man har fulgt igennem et helt årti fra 2009-2019 på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup. Dette er der blandt andet kommet flere specialeprojekter ud af og en række videnskabelige publikationer. Specialeprojektet bygger på 176 heste indlagt på hospitalet, som blev inddelt i grupper baseret på diverse kriterier. Her fandt man, at der var en overrepræsentation af islandske heste - og at de også havde en højere respirationsrate, samt højere koncentration af laktat i blodet.
Den hyppige vejrtrækning kan skyldes at islandske heste ofte har tykkere pels, mens forhøjet laktat ifølge forskerne, sandsynligvis kan forklares ved, at hestene generelt var federe. Laktatmålinger bruges ofte til at se, hvor godt en hest responderer på behandling. Det er dyrt at have en hest indlagt til behandling. Hovedparten af de islandske heste blev udskrevet efter 7 dage på hospital, men størsteparten af de heste, der blev aflivet eller døde, skete på dag 1. Forskerne slutter derfor, at de første dage er kritiske for hestens overlevelse.
fAkTA:
Hvad lægger du primært vægt på i din træning?
Manharimangeårkunnenyde AlberteSmithspræstationerpå stævnebanerne,ognukanviopleve hendepåhingstenVakitilWorldToelt.
Til World Toelt kommer Alberte Smith på sin nye, brogede hingst Vaki, som hun har haft siden oktober 2021.
-Det var faktisk slet ikke Vaki, jeg skulle kigge på dengang, men så fik jeg mulighed for at købe ham af Rasmus Møller.
-Vaki har en god uddannelse med sig, og vi passer godt sammen. Med sine 12 år har han en god alder, og hans sind tiltalte mig lige fra starten. -World Toelt er et godt træningsstævne, hvor han og jeg kan lære hinanden bedre at kende, fortæller Alberte Smith.
Forud for stævnesæsonen ligger der naturligvis en masse træning – blandt andet hjemme på Bækkegården, hvor Alberte bor med sin mand Jonas, parrets søn Vincent, hunden Mysla - og så alle hestene!
-I lang tid har træningen med Vaki handlet om ro, kommunikation og tillid, samt opbygning af balance og styrke. Træningerne har været meget stabile og forudsigelige, og det har fungeret rigtig godt for opbygningen af os som ekvipage.
I de seneste tre måneder har Vaki været åben for træning med højere energi, mere variation i træningen og mere teknisk input fra mig. Blandt andet i form af flere øvelser, introduktion til mere samling m.v.
-Mit primære fokus har været at holde ham glad, begynde at lege med lidt sværere træning og blive ved med at tjekke, om vi stadig har samme tillidsfulde forbindelse til hinanden.
Hvad betyder hestevelfærd for dig, og hvordan influerer det på din træningog hele din måde at have heste på?
-I forbindelse med topsport handler det for mig om at holde fokus på at opbygge vores topheste til glade, sunde atleter. At vi gennem træning, skoninger, pasning, foldtid og fodring prioriterer, at det er med til at
gøre hestene til sunde, stærke, holdbare, glade samarbejdspartnere og venner, som kan lide den hverdag og det indhold, vi tilføjer til deres liv.
-Det kræver planlægning og en struktureret gennemtænkt træningsplan til hver enkelt hest. Det handler om at tage ansvar for hestens liv. At forstå den enkelte hests personlighed og sørge for at holde træningen positiv og interessant for hver hest.
-Jeg elsker at arbejde med heste, og jeg tror på, at det for de fleste er kærligheden til hestene, som får en til at vælge ridesporten.
-Det er vigtigt for mig at holde fast i det udgangspunkt i mit arbejde med mine egne heste, men også når jeg møder elever til undervisning eller får deres heste ind i træning.
-Jeg tror ikke rigtig på en opskrift. Jeg tror selvfølgelig på fysiologi, biologi og alt det, man ved omkring træning, restitution, ernæring m.v.
Men den opgave, jeg står med som træner og rytter, er for mig langt mere kompleks end at lave en træningsplan, som kan få hesten til at præstere bedst fysisk.
-Det, der fylder for mig er, bevidstheden om, at jeg står med et liv i hænderne og et dyr, der som oftest er enormt pligtopfyldende og nysgerrig. Det er vigtigt for mig at tage ansvar for netop det.
-Derfor tilstræber jeg i træning og undervisning at have glæden, livskvaliteten og personligheden som de vigtigste parametre, når vi skal arbejde med vores heste.
Trods forskelligheder har Vaki og Albertes anden topstævnehest, hingsten Arnar, én ting til fælles.
-De er lidt reserverede. Man kan ikke bare vade ind til dem. Det er ikke alle, de lukker ind i deres space.
-De piger, der hjælper til i stalden, får derfor også at vide, de skal bruge tid med dem. Strigle dem og snakke med dem, så de vinder deres fortrolighed.
Alberte stopper talestrømmen og tilføjer med et smil:
-Jeg har altid godt kunne lide heste med den form for personlighed. Det handler jo ikke udelukkende om, hvad vi kan forlange af vores heste, men også om hvad vi har at tilbyde dem.
Jeg ser på træning som en helhed. Det skal være sjovt at gå til ridning –også for hesten, men hele hverdagen og livet uden om træningerne spiller også en væsentlig rolle for hestens livskvalitet.
-Hestesport er meget andet end at sidde på ryggen af hesten.
Alberte er meget bevidst om at tænke hestevelfærd hele vejen rundt om hestens liv.
Og selvom 12-årige Vaki er hingst, går han sammen med en vallak, hvilket også giver god mening i forhold til hestevelfærd. Hvis det er muligt. Det er ikke alle hingste, der kan.
-Vaki er sportsligt en erfaren hest. Han har opnået gode resultater med sin tidligere ejer Rasmus Møller, som virkelig har erfaring med 5-gang på topniveau. Rasmus formår at få det bedste i tölt og pas frem i hestene.
Så jeg er meget taknemmelig for, at Rasmus gav mig muligheden for at overtage tøjlerne og den videre uddannelse af Vaki.
Hvad er dine mål og drømme for 2023?
-Jeg ønsker hele tiden at udvikle mig og mine heste. Så må vi se, hvad det kan række til i den kommende sæson. -Jeg drømmer naturligvis også om at præstere på banerne, men jeg vil have mine heste med i det. Jeg ønsker at vise glade og sunde heste. Ridning skal være sjovt både for hest og rytter, også når det er på topniveau. Jeg tænker langsigtet i arbejdet med mine heste og har ikke lyst til at stå med en hest, der er slidt op, når den er 15 år. Jeg vil aldrig gå på kompromis med mine principper for at komme til tops.
-Men jeg mener også sagtens man kan forene de ting.
Alberte Smith er overbevist om, at en fortsat udvikling med fokus på hestevelfærd er nødvendig - også på topniveau i sporten.
-Der skal løbende ske nogle ændringer, så vi kan bevare en sund sport med sunde heste – og jeg mener, det er vigtigt at tænke på hele pakken, når det handler om hestevelfærd.
Alberte smiler igen og tilføjer: -Det er jo altid positivt med udvikling –også i hesteverdenen.
Udover drømmene for sine egen præstationer, arbejder Alberte Smith på hele tiden at udvikle sine elever. -Og jeg glæder mig til at følge mine elever og deres heste, når de skal på banerne denne sæson.
Hvad er den primære drivkraft for dig i forhold til at leve af hestene?
-I bund og grund elsker jeg at arbejde med heste helt ind i hjertet. Og jeg elsker den forbindelse, der kan opstå i samarbejdet mellem hest og rytter.
Gennem mit arbejde indenfor islændersporten er det også et seriøst mål og en drivkraft for mig at være med til at gøre en forskel på måden, man tænker på træning af heste og med ridesporten generelt.
-Fra at have en mere traditionel salgsog træningsstald, har jeg fundet en anden måde at drive min forretning på, som er mere foreneligt for mig i forhold til den måde, jeg gerne vil arbejde med hestene på. En måde,
hvor der er mere tid til den enkelte hests individuelle behov.
-Jeg beskæftiger mig med undervisning af elever på alle niveauer. I den forbindelse tager jeg heste ind i træning i kortere forløb. Hvis en ekvipage er gået i stå i træningen, eller hesten har brug for at få løst nogle bevægelsesproblematikker eller teknisk forstå nogle nye veje i træningen. I sådanne forløb afslutter vi altid med en del undervisning, så rytteren selv kan fortsætte udviklingen.
-Når man oplever, at træningen er kompliceret, kan det skyldes, at man træner noget, hesten – eller man selv – ikke er klar til. I de tilfælde må man kigge på, hvordan man kan træne for, at man som ekvipage har mulighed for at lykkes. Det kan tage tid, men det hjælper ikke at forcere noget, hvis man ikke er klar til det.
-Det skal altid føles positivt, harmonisk og godt at træne med sin hest - ellers vil jeg finde nye veje. Det er min ambition og drøm i mit arbejde med hestene at være med til at finde de veje, som kan forene hestevelfærd og stævneridning.
oM
Har beskæftiget sig med ridning og træning af islandske heste hele sit liv.
Driver undervisnings- og træningscenter for islandske heste, Nordic Riders Academy, i Helsinge i Nordsjælland.
Ligger på nuværende tidspunkt som nr. 2 på den danske rangliste og nr. 8 på verdensranglisten i T.2 med Arnar fra Store Skovgaard.
Dansk Senior Elite rytter. Udtaget på det danske senior landshold 2018.
"Hestesport er meget andet end at sidde på ryggen af hesten"
1. Hvordan træner du for at bevare en glad hest?
Hver gang hesten lærer noget nyt, er det en succesoplevelse for den.
Jo bedre hesten bliver til tingene, jo nemmere bliver det for den. Når hesten får kontrol over sin krop, bedre balance og motorik, giver det selvtillid og en stolt, velvillig hest.
Derudover bliver samspillet mellem hest og rytter mere fint og harmonisk.
Jeg holder tingene meget sort og hvidt, så hesten er ikke i tvivl om, hvad der er rigtig og forkert. Og den stoler på, at jeg altid slipper presset, når den finder
den rigtige løsning. Gråzoner gør heste negative og forvirrede.
2. Hvor tit holder dine stævneheste pause?
1-2 måneders pause efter stævnesæsonen, og måske en uge nogle gange over vinteren.
3. Hvad er dit mål for 2023?
I år er det første rigtige sæson på min unge hoppe, så det handler mest om at se, hvad hun kan, og at hun får noget erfaring.
Men jeg håber at få redet en rimelig fornuftig T1.
"Jeg holder tingene meget sort og hvidt, så hesten er ikke i tvivl om, hvad der er rigtig og forkert. Og den stoler på, at jeg altid slipper presset, når den finder den rigtige løsning. Gråzoner gør heste negative og forvirrede"
De to eliteryttere Palma Sandlau Jacobsen på 15 og
Molly Ejlersen på 16 skal begge repræsentere Danmark ved Youth Match til World Toelt 2023.
De er bedste veninder, har deres heste opstaldet på Skovgaard i Hørsholm og er eliteryttere.
-Det er vores mødres skyld, vi er blevet veninder. De sagde, at det skulle vi, fortæller Palma og griner.
-Det var bare praktisk, da de kom til at stå i samme stald, og deres mødre havde det sjovt sammen, indskyder de to mødre Mette Reichstein Ejlersen og Julie Sandlau.
ride Meyvants favoritdisciplin T.2. Ved DM 2022 vandt Molly og Meyvant sølv i T.2.
-Det er første gang, jeg skal ride World Toelt. Jeg har set det sammen med min mor, fra jeg var helt lille og altid drømt om at ride det selv. Word Toelt er noget særligt. Det er startskuddet til stævnesæsonen – og så er det jo ekstra spændende at skulle repræsentere sit land, fortæller Molly Ejlersen.
Det er første gang, jeg skal ride World Toelt. Jeg har set det sammen med min mor, fra jeg var helt lille og altid drømt om at ride
"Det er første gang, jeg skal ride World Toelt. Jeg har set det sammen med min mor, fra jeg var helt lille og altid drømt om at ride
Vi sidder i den hyggelige og dejligt opvarmede rytterstue på Skovgaard, hvor pigerne har lavet sig en kop the. Sandheden er, at Molly og Palma – udover den fælles interesse for islandske heste – har en god kemi, et stort talent for at ride og et veludviklet konkurrence-gen. Og nu også et stærkt venskab.
Til World Toelt 2023 skal de ride i landsholdets rød/hvide farver og repræsentere Danmark i Youth Match.
Hun er ikke nervøs for at skulle ride ind i hallen til World Toelt, hvor der er et helt anderledes pres på end ved et udendørs stævne.
-Meyvant er en erfaren stævnehest, og jeg har nogle med, der støtter mig og ønsker mig det bedste. Både min familie og Christina Johansen, der underviser mig. Og så Palma - vi hjælper også hinanden.
det selv. World Toelt er noget særligt"
det selv. World Toelt er noget særligt.
Molly deltager på sin 17-årige hingst Meyvant frá Feti i T.2 og Palma rider sin 13-årige vallak Sjóli von Teland i 4.1. Molly fik Meyvant i april sidste år. Hendes første stævne var Aros, hvor hun vandt T.4 og fik sin kvalifikation til at
Palma fik sin World Toelt debut sidste år på hingsten Hlekkur frá Ytra-Vallholti. -Det var supersjovt, og jeg glæder mig til at ride det igen, forsikrer Palma, der har haft sin nye hest Sjóli siden juli sidste år. Ved DM tog Palma og Sjóli guld i både T.1 og i 4.1., og de blev også Nordiske Mestre i 4.1
"Min far tager også med til stævner, og jeg ville ikke have haft hest, hvis min mor ikke red. Hun har selv haft hest som barn og ville gerne give mig muligheden for at få den glæde, hun selv har haft"
Min far tager også med til stævner, og jeg ville ikke have haft hest, hvis min mor ikke red. Hun har selv haft hest som barn og ville gerne give mig muligheden for at få den glæde, hun selv har haft.
Yderligere to ryttere er, ligesom Palma Sandlau og Molly Ejlersen, på baggrund af deres resultater i 2022 - udvalgt af DI’s eliteudvalg til at ride Youth Match:
19-årige Ella Gundtoft Damgaard (øverst tv.) skal ride T.1 på sin vallak Cesar frá Husafelli, som hun har haft i over et år. Deres første
Molly og Palmas fædre, Søren og Dennis, er tit med til stævner, hvor de gerne agerer hjælpere for deres dygtige døtre. Mollys far, Søren, har helt styr på trillebøren, mens Palmas far, Dennis, har styr på striglearbejdet.
-Det bliver spændende til World Toelt. Vi er jo midt i optræningen til stævnesæsonen, og jeg vil gerne vise Sjóli, så god som han er lige nu - uden at forcere noget. Det skal være en god oplevelse også for ham, pointerer Palma – og tilføjer med et stort smil: -Men vi er klar. Det er kun mit tredje stævne på Sjóli, men han er altid klar!
De to veninder rider ikke de samme klasser, så på den måde er de ikke direkte konkurrenter. Det kan de blive i fremtiden, men det ser de ikke som et problem. -Vi vil altid ønske hinanden det bedste. Hvis vi skulle ride mod hinanden, vil jeg selvfølgelig helst vinde, men hvis det ikke er mig, der vinder, bliver jeg glad, hvis det er Palma, forsikrer Molly.
-Da min mor talte om, at vi kunne blive veninder, tænkte jeg ”Wow, vi er meget forskellige”, afslører Palma. Molly nikker og tilføjer: -Men vi får det bedste frem i hinanden.
De er enige om, at det helt klart er et stort plus, at de har en fælles interesse i hestene – og i at ride på topplan. -Vi kan nørde sammen omkring ridningen – og Palma hjælper også nogle gange mig i træningen, fortæller Molly. -Og hvis man ikke lige kan nå op på gården, kan vi også hjælpe hinanden med at longere hesten for hinanden og den slags, indskyder Palma.
Udover hesteinteressen har de også helt almindelige venindeinteresser og fester sammen – og sover hos hinanden. Ambitioner har de også og i samarbejde med deres trænere, bliver der lagt planer.
Molly går hos CHC Master Class, hvor hun træner med Christina Johansen. Hun får desuden hjælp af Sacha Sommer, der havde Meyvant før og kender ham rigtig godt.
Palma træner med Nils-Christian Larsen og Steffi Svendsen, der er avler og tidligere ejer af Sjóli.
Det er naturligvis også planlagt, hvilke stævner, der skal rides. Mollys stævnekalender byder blandt andet på T.2 og 4.1 til Icehorse. -Jeg skal også ride Kjarni-stævne på Skovhjørnet og Sundabakki og DM, hvis jeg får plads. Palma skal blandt andet ride T.1 og 4.1 til Icehorse. -Og så de samme stævner som Molly – måske plus Bøgelund.
Skolen skal også passes. Palma går i 9. klasse og Molly i 1.g. -Der er meget skolearbejde, og det kan godt være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Men det er altid fedt at komme op til hesten, synes Molly.
Både hun og Palma er meget bevidste om, hvor stor en betydning, det har, at deres forældre bakker op om deres sport. Og at de har nogle mødre, der selv er ”hestepiger”.
-Mine forældre prioriterer tit mig over de ting, de selv skal. I tre år har de kørt mig fra Nordsjælland til CHC Master Class weekender i Hadsten, fortæller Molly og fortsætter: -Min far flytter også nogle gange sine egne aftaler for at se mig til stævner.
Palma: -Min far tager også med til stævner, og jeg ville ikke have haft hest, hvis min mor ikke red. Hun har selv haft hest som barn og ville gerne give mig muligheden for at få den glæde, hun selv har haft. Molly: Sådan er det også med min mor. Da min rideglæde startede, var hun så glad for at have givet noget, der har betydet så meget for hende selv, videre til mig.
-Vi var slet ikke nået hertil i vores sport uden deres opbakning, er de to eliteryttere enige om.
De er også enige om, at det er en gave med nogle mødre, der forstår deres sport, fordi de selv rider. -Og så er det en kæmpe fordel, at vi har hinanden til at hestenørde med. Det holder vi lidt for os selv, når vi er sammen med andre venner. -Det er fedt at have et venskab og en sportsinteresse sammen.
Vinderinstinktet har de også til fælles. -Vi er begge enormt dårlige tabere. Også når vi spiller brætspil, forklarer Molly. -Ja, men jeg vinder altid, lyder det fra Palma. -Aj, ikke altid protesterer Molly og griner.
Med talent og ungdommens mod i bagagen tør de to dygtige ryttere godt sige højt, at de drømmer om en plads på landsholdet til årets VM i Holland. -Det gad vi da godt, forsikrer de og smiler stort. Drømmen er at komme til VM sammen.
-Det ville bare være så vildt!
Jeg har redet, siden jeg var 4 år gammel - dvs. 36 år
Jeg vil gerne være kendt for at være i stand til at ride på absolut verdensplan uden nogensinde at gå på kompromis med hestens velfærd hverken psykisk eller fysisk. At være i stand til at gå til grænsen, men aldrig krydse den.
Hvem er dit største forbillede?
Jeg har mange forbilleder. Jeg elsker at studere mennesker, deres måde at gøre tingene på og lade mig inspirere på godt og ondt. Uanset hvad folk opnår i livet, om det er at være en god mor/ far, verdensmester i den ene eller anden sportsgren eller have succes med deres virksomhed, synes jeg, det er spændende at høre om og lade sig inspirere.
Hvilken sejr betyder mest for dig?
Den sejr som nok stadig betyder mest for mig er, da jeg forsvarede mit verdensmesterskab i Østrig i speedpas 2011. Jeg havde vundet to år inden i Schweiz med tiden 7,44 sek. Da jeg var regerende verdensmester, skulle jeg ride første gennemløb til sidst. Solon blev så tændt og løb i galop den første strækning, så vi fik ingen tid. Derfor skulle jeg ride først i 2. gennemløb. Der løb han det bedste løb nogensinde!
Men de fik ikke målt tiden, så lang tid efter de andre havde redet, måtte de sige, at jeg skulle ride om. Jeg husker så tydeligt, at der kom en officiel og sagde, at det eneste, de kunne gøre for mig, var at lade mig ride om, men at jeg selvfølgelig fik alt den tid, jeg skulle bruge.
Jeg satte mig straks op på Solon og sagde.”4 minutter”, og så red vi vores
hurtigste tid nogensinde på 7,43 sek. 0.01 hurtigere end ham som allerede var nr. 1. Og så vandt vores 2. VM-guld.
Jeg tror, den sejr betyder så meget, fordi jeg beviste, at jeg på trods af psykiskpres kunne performe og at, når man har trænet sin hest så godt, man overhovedet kan, uden nogensinde at bede den om noget, den ikke kan, så kan man opnå så stor tillid, at sådanne ting er mulige.
Hvad er dit bedste tip – du vil give til andre ryttere?
“If you can dream it - you can do it” but remember that hard work beats talent, when talent doesn’t work hard.
Det kræver talent, flid, hårdt arbejde, føling, selvdisciplin og selvkontrol at nå sine mål. Men også en tro på at alt er muligt, hvis man er villig til at gøre det, der skal til.
lillehellebæk
tilpaSSet den kvindelige anatoMi
Stor SkulderfriHed
god til korte HeSte
god kaMMerpladS
kan SkrædderSyeS til Både HeSt og rytter
Mono eller
doBBelt klap
Hestevelfærddækkerovermange tingogerderforetstortemnefor migatbeskrive.Mitsynspunktom emnetharisærændretsigmeget gennemdesidsteårtier.Jegerhelt sikkertblevetklogeremedtiden. Isærmitfokuserskiftetfra,hvadder ergodtformigtil,hvadderergodt for mine heste.
Hvis vi udelukkende holder os til at diskutere, hvad der er hestevelfærd, med udgangspunkt i al den forskning, der allerede er foretaget på området, så kan debatten måske blive på sporet.
Fokus skal først og fremmest handle om hestens trivsel og dernæst rytternes. Hensynet til rytterne har alt for længe påvirket levevilkårene for vores heste. Vi har i årevis undskyldt vores handlinger med, at de er velmenende, og at vi gør vores bedste. Jeg har selv været optaget af kon-
kurrence- og hestesport i mange år. Mange af de ting, vi gør i sporten, har ikke et videnskabeligt fundament, men er mere erfaringsrelateret. Det skal vi have ændret.
Der ligger så megen forskning om hestevelfærd tilgængeligt. Forskning om hvordan hestene trives bedst, men det kan tage lang tid før ny viden bliver implementeret i praksis. Jeg kan derfor varmt anbefale bogen ”Equitation Science” skrevet af Paul McGreevy og Andrew McLean, hvis man vil blive klogere på emnet.
Jeg kommer ud til mange heste, der står i boksen ca. 20 timer i døgnet og slet ikke kommer på fold med andre heste. Det gør mig så trist at se. Det får mig til at tænke på burhøns. Jeg har svært ved at forstå, at vi stadig kan forsvare at gøre sådan, når vi ved, at heste i naturen bevæger sig mindst 16 timer i døgnet.
Der er allerede lavet masser af gode tiltag som f.eks. vandrefolde og forskellige former for løsdrift. Det er dog mit indtryk, at det især er islænderne, der har gavn af det. De går i flok og kan ofte selv vælge, om de vil være ude eller inde.
Heste er flokdyr og skal have lov at leve sammen med artsfæller mange timer om dagen. De har brug for socialkontakt af mange forskellige årsager. Jeg tror, mange heste får adfærdsproblemer på grund af manglende socialisering. De er ofte så påvirkede og frustrerede, at der opstår store udfordringer både i træningen og håndteringen af dem fra jorden. Jeg kunne godt tænke mig at få normaliseret ideen om, at socialisering med andre heste er et behov - ikke et privilegium.
korrekt træning er også velfærd
Jeg prøver at sætte barren højt for mit arbejde med hestene. Jeg vil se glade, sunde, motiverede og frem for alt smertefri heste, som nyder at være sammen med deres mennesker.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi sætter os ind i ”træningsteorier” og ikke udelukkende indretter træningen efter hestenes biomekaniske udfordringer, og hvordan vi behandler disse. Mange ryttere bruger rigtig mange penge på behandling af deres heste.
Desværre synes jeg lidt, at når den viden, vi får fra behandlerne, skal omsættes til træning, er der mange, der glemmer at få glæden og motivationen med. Når hestene skal i gang med at træne de ting, de har svært ved, opstår der ofte konfliktadfærd og stress. Det er vigtigt, at vi får mere indsigt i, hvordan vi bedst træner og kommunikerer med vores heste. Til hestenes bedste og ikke kun vores.
Der skulle store udfordringer til, både personligt og med hestene, før jeg ændrede kurs i min ridning, behandling og træning og turde søge nye veje.
Hestene er blevet mine vejledere. De har lært mig så meget mere om mig selv end noget menneske, jeg har mødt. De lever i nuet og har let ved at tilgive alle de fejl og den misinformation, jeg bevidst eller ubevidst kommer til at give dem.
Det er på grund af dem og min egen indre udvikling, at jeg har ændret vilkårene for mine heste Carlos og Stampe og for alle heste, når jeg træner dem.
Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at se, at der bliver stillet meget højere krav til heste- og dyrevelfærd. Så hvis hestesporten skal have en fremtid, bliver vi nødt til at komme behovet for mere hestevelfærd i forkøbet, så hestesporten ændres kontinuerligt og med fundamentet i aktuel forskning og viden. Ellers tror jeg, at ridesporten er under afvikling og ikke udvikling.
Der er mange måder at ære hesten på, og vi skal hver især omfavne de små ændringer, vi har muligheden for at foretage i hverdagen. Når vi ved bedre, er vi forpligtede til at gøre det bedre.
Uddannet Human- og hestefysioterapeut, samt autoriseret træner.
Har sprunget MA i springning, redet military og Intermediare I i dressur.
Har to heste, Carlos på 10 år som han har haft fra føl, og Stampe på 7 år som han har haft et år nu.
Underviser i ridning og intrinzeninspireret træning (positiv forstærkning) leg fra jorden, holder kurser og foredrag for ryttere på alle niveauer, og behandler både ryttere og heste som fysioterapeut.
HESTE FORTJENER DET BEDSTE
Heste fortjener livskvalitet og trivsel. Claus Toftgaard hjælper. Se mere her:
www.claustoftgaard.dk/
"Heste er flokdyr og skal have lov at leve sammen med artsfæller mange timer om dagen. De har brug for social kontakt af mange forskellige årsager"
Halldór Gunnar Victorssoner vokset op i Island og har altid haft en stor interesse i heste og træning. Halldór ville gerne forstå hele systemet bag og syntes det lød virkelig spændende.
Han besluttede sig for at dukke op til et dommerseminar i 1995 og det blev kickstarten på hans dommerkarriere som først national dommer og dernæst FEIF-dommer i 1996.
-Det er helt klar min fars skyld, da han gav mig mulighed for at ride på en rigtig god hest fra Bjarnastaðir. Jeg var virkelig heldig at kunne konkurrere og få erfaring på den hest. Det var da jeg for alvor begyndte at ride stævner, at jeg blev interesseret i at blive dommer.
-Jeg dømte også mange træningsstævner, som lærte mig rigtig meget omkring det at kommunikere et budskab til rytterne.
Det første store mesterskab som dommer var VM i 1997 i Seljord i Norge, fortæller han. Halldórvar ikke særlig erfaren endnu, men efter dette, kunne han bare ikke stoppe med at dømme. Det var en ny verden med masser af rejser og gode kollegaer.
Han elsker at være dommer og har ikke siden han startede dommerkar-
rieren taget en eneste pause. Selvfølgelig er det ikke altid let at være dommer. Man vil gerne at alle er tilfredse, men det kan ikke altid lade sig gøre, hvis man også skal være fair, professionel og ærlig.
Det vigtigste er, at rytteren altid får den rigtige besked med hensyn til sin præstation, lader Halldór forstå.
-Som en god ven engang sagde til mig: ”Hvis man gerne vil være en god dommer, så skal du først og fremmest turde være ærlig - og dernæst så professionel stærk som overhovedet muligt”. Det kræver selvfølgelig erfaring at blive professionelt udrustet, men for mig er det nok en livsstil, hvor jeg hele tiden forsøger at uddanne mig selv ved ridning og det at gense video fra events etc.
-Det er en kæmpe hjælp i dag at vi har video fra de store events, det hjælper dommere såvel som ryttere.
De nye guidelines og ”firewalls” har hjulpet både ryttere og dommere til at forstå baggrunden for en bedømmelse samt det har givet bedre klarhed for os dommere internt.
I starten var jeg lidt bange for det, men det har hjulpet mig rigtig også i kommunikationen til rytterne, fordi man nemmere kan forklare beslutningen.
eVentshjælPer dommeresåVel somryttere Video Fra store
F. eks. kan en rytter der viser god galop uden taktfejl, men hvis der tydeligvis mangler en forbindelse til hesten, kan der ikke gives højere end 6. Rytterfærdighederne spiller ind i de nye guidelines.
-Guidelines er ikke sort/hvidt. Vi dommere er kun mennesker og har samtidig vidt forskellige baggrunde. Nogle har mere ride-og trænings baggrund end andre, men der kan også være andre ting der spiller ind. Jeg tror det er væsentligt som dommer, at man også har noget rideerfaring, så man forstår, hvad rideteknik handler om.
Det vil altid være en smule forskelligt, hvordan vi forstår guidelines, forklarer Halldór, men det er blandt andet derfor man har 5 dommere på banen, så den laveste og højeste karakter udgår. Men firewalls i de nye guidelines gør det lettere for os dommere at give den korrekte karakter, men også for rytternes forståelse. Mens der før i tiden nok var større tendens til utilfredshed, er vi i dag langt mere i samme båd, siger han. Men det er vigtigt, at der stadig er lidt råderum for, at der kan begås fejl af og til.
-Det er de færreste ryttere,der klager over en høj karakter, griner Halldor, og pointerer at det naturligvis altid er en lav karakter som gør, at man kan blive konfronteret som dommer. Men en lav karakter kan faktisk godt være den rigtige karakter, påpeger han.
Hvis Halldór skal kigge tilbage i tiden, tror han en af de største forandringer igennem tiden er graden af uddannelse, stævneryttere i dag vælger at tage.
-Ryttere får meget mere undervisning, og det har højnet niveauet helt kolossalt. Det er en utrolig positiv udvikling. En ting er, at vi dommere genser video fra begivenheder for at uddanne os, så gør ryttere i dag jo det samme. På den måde kan ryttere forstå baggrunden for dommerkarakterer på langt bedre vis.
En anden ting, der forandret sigi de senere år, ifølge Halldòr, -måske især i løbet af Corona-pandemien, er online-bedømmelser. Det er naturligvis helt anderledes at dømme et realtime stævne end en videooptagelse. Og bare forskellen på en udendørs ovalbane til en indendørs arena er kæmpe.
-Jeg tror generelt at vi ser perspektivet anderledes alt efter, hvor vi står på ovalbanen eller i en hal. Fx vil 5 dommere i en femgangsfinale se forskellige momenter af pas afhængigt af, hvor de står.
En udendørs ovalbane er generelt omgivet af mere plads. En indendørs arena er mere tætpakket, og man kan som dommer se rigtig mange detaljer.
-Man er pludselig ultratæt på rytteren og ser også alle fejl. F. eks. er Meisterardeild på Island virkelig udfordrende at dømme, fordi det hele går så utrolig hurtigt. Man skal virkelig være på stikkerne og vide, hvad der skal kigges efter. Det tror jeg ikke alle lige tænker over, udover at det selvfølgelig er en intens oplevelse for hesten at have publikum og alting meget tæt på.
Har du et godt tip til unge ambitiøse ryttere?
-Jeg tror mit bedste råd er at konkurrere mod sig selv og forstå spillets regler på rejsen imod at blive professionel rytter. Jeg spurgte engang en meget velrenommeret toprytter fra Island, hvorfor han aldrig nogensinde havde brokket sig over de karakterer, han fik. Han fortalte mig, at han godt vidste, at dommerne gjorde deres bedste, men at det jo i bund og grund handler om hans egen præstation.
”Hvis jeg får vidt forskellige karakterer, så er jeg godt klar over, at det handler om min præstation”, sagde han til mig. Det syntes jeg egentlig var et godt og ydmygt svar, som netop giver rum for den udvikling som alle ryttere kan lære mest af. Jeg tror den indstilling vil hjælpe de fleste ryttere på vej mod målet.
Ifølge Halldór, så er det nemt at købe en rigtig talentfuld hest, men drønsvært at vedligeholde den, aflæse den og træne den i de helt korrekte mængder. Men det er ligeså vigtigt at være positiv i sit samvær med hesten og være med hesten hele tiden, slutter han.
"Jeg tror generelt at vi ser perspektivet anderledes alt efter, hvor vi står på ovalbanen eller i en hal. F. eks. vil 5 dommere i en femgangsfinale se forskellige momenter af pas afhængigt af, hvor de står"
Tiden nærmer sig og spændingen stiger – der er føl på vej. Med glæden og spændingen følger også bekymringen for, at alt nu går som det skal.
Med Folingsalarmen Easy Foal bliver du sikker på, at du kan være der for din hoppe uden at skulle ligge søvnløs nat efter nat.
Undersøgelser har vist, at 66 % af alle folinger kræver assistance.
EasyFoal er en fantastisk pålidelig folingsalarm – et rigtigt kvalitetsprodukt, baseret på nyeste teknolog
Læs mere om Easy Foal på www.jemotrading.dk 91%
Målet er en godt og sundt føl, der overlever, og hoppen ligeså.
erbåde hesten han-og hunkØn??
giver sig ud for at være, mens ”hermafrodisme” betyder tvekønnethed, og er altså et dyr, der repræsenterer begge køn.
Hestes kønsorganer kan i sjældne tilfælde udvikles forkert. Mange kender nok til ”kryptorkisme”, som er den hyppigste misdannelse af kønsorganerne hos heste.
Kryptorkisme er når der er ingen eller kun én testikel i pungen. Er der kun en enkelt testikel i pungen hedder det unilateral kryptorkisme, også kendt som ”klaphingst”, men er der ingen testikler i pungen kaldes det bilateral kryptorkisme, og hingsten er en ”urhingst”.
Ved kryptorkisme sker der en ufuldstændig nedvandring af testiklerne fra bughulen til pungen,og testiklen/ testiklerne kan derfor befinde sig i bughulen eller i lyskekanalen. Kryptorkisme er arveligt, og hingsten bør kastreres. En helt særlig og meget mere sjælden misdannelse af hestens kønsorganer er ”pseudo-hermafrodisme”.
”Pseudo” betyder noget, som er falsk – eller, at det er noget andet, end det
Pseudohermafrodisme kan opstå både hos hingste og hopper, og vil i praksis betyde, at hesten har ydre kønsorganer af det ene køn, mens de indre organer repræsenterer det modsatte køn.
De ydre kønsorganer er i mange tilfælde normale, men hos nogle pseudohermafroditter, ser man også en afvigelse i udseendet på de ydre kønsorganer. Pseudohermafrodisme er en sjælden tilstand, men ikke desto mindre, har Cecilie Nørlev Vraa netop stået med en hoppe, der kunne betegnes ”pseudohermafrodit”
I 2008 købte Cecilie Nørlev Vraa og hendes mor den 6-årige hoppe Píla fra Lille Nørregaard. Hoppen blev købt fra en privat, der havde hende fra avler, og hoppen skulle være fælles ridehest for mor og datter.
Píla udviklede kronisk astma i 2012 efter et udbrud af skimmelsvamp i stalden, hvor hun stod. Astmaen var hård ved Píla, og Cecilie og hendes mor tænkte over fremtiden for hesten.
-Astmaen gjorde, at vi i slutningen af 2014 begyndte at tale om at lave et føl på hende, som vi kunne have, når hun ikke længere skulle være her, da vi godt kunne mærke på hende, at astmaen begrænsede hende mere og mere. Hun fik "tilbagefald" hver sommer, når der var mest pollen i luften, fortæller Cecilie.
Beslutningen blev taget, og Píla blev sendt til hingst i 2015. Ifolingen gik ikke ligefrem efter planen og efter adskillige forsøg fra hingsteholder på håndbedækning, samt hormonbehandling for at inducere brunst, måtte de erkende, at det ikke ville lykkes. Píla blev endda aggressiv overfor hingsten og smadrede et træhegn på en runddel ved at springe igennem det, for at komme væk fra hingsten.
-Inden vi opgav, blev hun scannet af hingsteholder, der også selv er dyrlæge, som noterede sig, at hendes reproduktive organer så afvigende ud. Hingsteholder var selv i tvivl om, hvad det var hun så på ultralyden og foreslog, om det kunne være et såkaldt stenfoster - altså et foster, der var gået til i den tidlige drægtighed og var blevet mumificeret.
-Hun var aldrig forsøgt ifolet før, da vi spurgte både tidligere ejer og avler, så dette udelukkede vi på den baggrund, fortæller Cecilie, og siger, at de herefter hentede Píla hjem fra hingst. Derhjemme fik de en dyrlæge fra Højgård Hestehospital med særlig interesse i reproduktion til at ultralydsscanne hoppen:
-Hun var ikke i tvivl om, at det afvigende, der kunne ses på scanning, var en testikel. Som hun beskrev det dengang, havde hesten simpelthen en testikel i stedet for et ovarie i den ene side - jeg mener, at det var højre side. Hun sagde, at hun aldrig havde set det før i den tid, hun havde scannet heste, og jeg forestiller mig da, at hun nok har syntes, at det var en spændende case. Det havde jeg da i al fald nok, hvis jeg tager dyrlægebrillerne på i dag, fortæller Cecilie, som lige havde lært en masse anatomi og fysiologi, da Píla fik diagnosen pseudohermafrodit, eftersom Cecilie netop havde færdiggjort første år på veterinærmedicin.
I dag er Cecilie færdiguddannet dyrlæge, og arbejder hovedsageligt med smådyr i Haarby Dyreklinik.
Diagnosen betød, at planerne om ifoling blev droppet, men når Cecilie ser i bakspejlet, så var der meget, der pludselig gav mening rent adfærdsmæssigt, når de nu havde fundet en diagnose.
-Píla var en hest, der tit havde svært ved at finde sig til rette i den blandede flok og finde sin plads i hierarkiet. Desuden så vi aldrig brunst hos hende, men det tænkte vi ikke over de første år.
-Da vi begyndte at overveje at få et føl efter hende, tilskrev vi det, at hun måske var en hoppe med stille brunst, men ikke at der skulle være noget unormalt til grund for de manglende brunst-symptomer. Hun var desuden ekstremt temperamentsfuld og med egen vilje, men sådan kunne hun nu nok også godt have været, hvis hun havde været en "rigtig hoppe", mener Cecilie.
-Píla blev desværre aflivet på grund af sin astma i foråret 2016. Alt i alt var det faktisk heldigt, at vi ikke fik hende ifolet, da hun ikke havde kunne klare at gå til termin. Ingen af os, heller ikke vores faste dyrlæge, havde forudset,
at det ville gå så kraftigt ned af bakke, som det gjorde i løbet af februar og marts i 2016.
-I marts 2016 kørte vi så den sidste, tunge tur til Højgård og gav hende fred. Vi talte kortvarigt om obducering, hvis der var nogen der kunne få noget ud af det rent læringsmæssigt, men det blev aldrig en realitet, fortæller Cecilie om Pílas skæbne. Da det ikke kunne lade sig gøre at avle et føl selv, var Cecilie heldig at få tilbudt et skønt hingsteføl ved avler og hingsteholder, hvor de havde hentet Píla.
-Han er otte år gammel i dag, og min bedste kammerat, selvom der er kommet nogle flere heste til siden. Min mor, søster og jeg har sammenlagt seks heste gående på min lille landejendom her på Sydfyn, hvor jeg bor nu.
-To af dem er mine egne hjemmeavlede, så Pílas specielle diagnose slukkede heldigvis ikke drømmen om at avle nogle gode heste til mig selv, fortæller Cecilie Nørlev Vraa.
"Píla var en hest, der tit havde svært ved at finde sig til rette i den blandede flok og finde sin plads i hierarkiet.
Desuden så vi aldrig brunst hos hende, men det tænkte vi ikke over de første år"
1. Hvordan træner du for at bevare en glad hest?
Jeg varierer min træning ofte. Rider gymnastiske øvelser i ridehus - træner tempo og udholdenhed på både korte og længere skovture - træner konkurrenceridning på ovalbanen, og så bruger jeg også skridtbånd,relaxbånd og jordarbejde, så hesten ikke kører død i de samme øvelser eller omgivelser
2. Hvor tit holder dine stævneheste pause?
Mine heste holder typisk pause 14 dage i sensommeren og tre uger i december. Og ellers mærker jeg
efter og indlægger pauser, efter hvad hesten fortæller mig. Jeg planlægger hele årets træningskalender med hvilke måneder, jeg laver mere intensiv træning, og hvilke uger/ måneder jeg laver mindre intensiv træning og sørger igen for at variere min træning i forhold til planlægningen af mine stævner, så hesten belastes mest muligt korrekt gennem året.
3.
Mit mål er at vise pæn ridning / harmoni mellem mig og min hest og dernæst udvikle og uddanne os til at kunne hæve mine karakterer fra sæsonen sidste år.
"Mit mål er at vise pæn ridning / harmoni mellem mig og min hest og dernæst udvikle og uddanne os til at kunne hæve mine karakterer fra sæsonen sidste år"
Nyheder fra Pavo!
• Nyt produkt til drægtige og lakterende hopper
• Følfoder som understøtter dit føl på bedst muligvis.
• KickStart giver dit føl den bedste start på livet
Vil du prøve Pavo GrainFreeMash gratis?
Så har du mulighed for det til World Toelt!
De første som tilmelder sig Pavos nyhedsbrev, kan afhente en gratis foderspand med GrainFreeMash i på Pavos stand!
Tilmeld dig via. QR koden.
På Egemosegård i Nordsjælland bliver unge sårbare med autisme, angst, depression og andre psykiske udfordringer hjulpet til et bedre liv, og islandske heste er en stor del af arbejdet.
På Egemosegård kommer unge mennesker, primært piger, som har det til fælles, at de er glade for heste og dyr generelt og har autisme med tilknyttede diagnoser, angst, stress, traume eller lignende. Lige nu er der tilknyttet 22 børn og unge på Egemosegård.
Det er Vibeke Andersen, som står bag Egemosegård. Det lå ikke fra starten i kortene, at hun skulle drive et sted, som kunne hjælpe unge til et bedre sted i livet.
-Jeg skulle bare have en lille hestepension, en hest til mig og en til mine børn. Der gik et par år, så syntes jeg, det var svært at køre på arbejde, for
jeg ville hellere være her. Det betød, at jeg tog orlov et par år og tog så en uddannelse i coaching, hvor jeg endte med at specialisere mig i at bruge heste i arbejdet med mennesker, fortæller Vibeke Andersen.
Psykolog Kirsten Callesen, som er ekspert inden for autisme, mente på det tidspunkt, at der manglede noget til alle disse piger, og hun kontaktede Vibeke Andersen. Det blev starten på rejsen mod et sted, hvor psykisk sårbare unge med autisme lærer at mærke sig selv, sætte ord på tanker og følelser og tackle stress og præstationsangst.
-Disse piger har en atypisk autismeprofil også kaldet pigeprofilen, hvor man ikke umiddelbart kan mærke det, men de er meget følsomme. Det er højintelligente og meget introverte piger, som tit har det svært.
De har en masse følelser, men kan ikke rigtig adressere dem. De er skjulte i skolesystemet, fordi de er søde og pligtopfyldende. I skolen er der ingen problemer, men til sidst
ryger de ned med stress, angst, og eventuelt spiseforstyrrelser og bliver måske først udredt i slutningen af folkeskolen eller i starten af gymnasiet. Så har de fået et knæk, fordi de har taget sig sammen i så mange år, forklarer Vibeke Andersen.
Ifølge hende har pigerne befundet sig i en verden, der ikke forstår dem.
-De er gode til at afkode mønstre, og de har jo gjort det, der skulle til. Men egentlig har de slet ikke kunne magte det. I puberteten, hvor der er en masse sprog og signaler og ikke kun det talte, sker der en masse ting, og så kan de ikke følge med mere. Det er præstationspiger, der gerne vil gøre det godt. Mange af dem har autisme med en ADD oveni. Det er tankemylder, som kører rundt indeni og kan føre til spiseforstyrrelser, angst og OCD.
Mange af disse piger kan rigtig godt lide heste og dyr i det hele taget.
-Nogle af dem har prøvet at gå på rideskole, men det er ofte et miljø, de ikke kan være i, forklarer Vibeke Andersen.
Pigerne er et sted i livet, hvor de ikke magter at følge et almindeligt uddannelsestilbud, og de kan have været igennem en psykiatrisk indlæggelse.
-Samværet med hestene og de øvrige dyr på Egemosegård sænker pigernes stressniveau og motiverer dem til at arbejde med sig selv. Hestene spejler pigerne. De reagerer på pigernes handlinger og følelsesmæssige tilstande. Når vi hjælper pigerne med at oversætte det, hestene spejler, begynder de langsomt at få en selvforståelse og at kunne mærke sig selv igen. Langsomt hjælper vi pigerne til at genfinde styrken, så de igen bliver i stand til at møde den omgivende verden, fortæller Vibeke Andersen.
Hestene er ifølge Vibeke vidunderlige til at hjælpe børnene og de unge.
-Jeg havde i starten enpige fra psykiatrien, som havde det meget dårligt. Hun sagde, at det eneste tidspunkt, hvor hun kunne finde ro i hovedet, var, når hun sad på min hest. Hun endte med at sige, at det var min hests skyld, at hun ville leve. Nu er hun tilbage i livet. Opholdet her med hestene blev et vendepunkt for hende.
Den islandske hest har med sin rolige, afbalancerede natur en unik evne til at sænke stressniveauet hos mennesker. Hesten er rummelig, tålmodig og dømmer ikke. På Egemosegård bruger man disse karaktertræk til at give psykisk sårbare gode oplevelser, der øger livsglæde og selvværd.
-Hesten stiller ikke en masse krav. Den er der bare, og derfor er samspillet med dyret langt mindre krævende end kontakten med andre mennesker. Sammen med hesten får mennesker med autisme og anden psykisk sårbarhed positive sociale oplevelser, der forbedrer evnen og lysten til at være sammen med andre mennesker, forklarer Vibeke Andersen.
fAkTA:
Et af de vigtige hormoner, som samværet med heste og andre dyr er med til at stimulere, er oxytocin - også kaldet ”kærlighedshormonet”.
Det produceres ved for eksempel kram, massage, eller når en nybagt mor ammer sit barn. Mennesker med et højt indhold af oxytocin i blodet er mere rolige og tillidsfulde.
Det er videnskabeligt bevist, at nærkontakt med dyr, som for eksempel heste og hunde, øger oxytocinniveauet.
Oxytocin får blodtrykket til at falde og gør os mere imødekommende; en imødekommenhed, der giver plads til udvikling af sociale kompetencer.
Kilde: Egemosegård
Mange mennesker med autisme har på grund af sanseforstyrrelser svært ved berøring fra andre mennesker, men det er nemmere med hesten, som bare står dér med sin ro og sit nærvær.
Generelt er dyr og naturen med til at øge tilgangen af de gode signalstoffer til hjernen, hvilket betyder, at mennesker med autisme og anden psykisk sårbarhed magter mere. Alt sammen er med til at fremme den personlige udvikling og øge selvværd og selvtillid, som denne gruppe har så hårdt brug for.
Der er en helt særlig og personlig grund til, at Vibeke Andersens valg faldt på de islandske heste.
-Da jeg var ung, flytte familien Hoffmann ind på mine forældres ejendom.Der lærte jeg at ride islandske heste, og der besluttede jeg, at jeg skulle have en islandsk hest en dag. Efter et stykke tid var mine forældres jord fyldt med islandske heste, og deriblandt stod Vigdís, som var min første islandske hest. Så købte jeg en islænder til min datter, og så måtte vi jo have en gård. Det startede med en hestepension på max 10 heste, og
nu står her cirka 50. Jeg har selv to rideheste.
De unge, som kommer på Egemosegård, får bevilget opholdet hos kommunen, og så starter der en rejse uden forventninger og pres. Man er bare sammen med dyrene og ikke mindst hestene. Trækker dem ind, strigler dem og er bare i deres nærvær.
-Vores heste er udannet til det og har et meget roligt og dejligt liv. Der er en, som træner dem ved siden af 15 timer om ugen og sørger for, at de kan gå i en afspændt form og have det godt. De har masser af plads og et godt hesteliv. Hestene møder faktisk pigerne ude på folden. Der er den første kontakt. Det handler meget om omsorg og ikke så meget ridning, forklarer Vibeke Andersen.
-Vi går ofte i skoven med hestene. Det er en rigtig god måde at tale sammen på, uden at man kigger på hinanden, og så bliver det mere naturligt. Det der sker ved interaktionen med dyr er, at pludselig reagerer hesten. Vi arbejder meget ud fra dæmpende signaler
og taler om, hvorfor hesten gør, som den gør. De her piger kan ikke rigtig mærke sig selv, og det er det, vi skal have dem i gang med. Mange siger bare nej til alt i verden, fordi de kan ikke mærke noget og har fundet ud af, at det er for voldsomt. Vi lærer dem at begynde at mærke sig selv lidt. Så kan de begynde at navigere i verdenen igen. Hestene hjælper med, at vi får noget at snakke ud fra.
-Pigerne kan for eksempel sige: ”Hesten står så uroligt i dag, når jeg strigler den.” Så spørger jeg: ”Men hvordan har du det i dag?”, hvortil pigen for eksempel svarer: ”Jeg havde et angstanfald, inden jeg gik ud ad døren.” Hesten viser pigerne et spejl, fordi den er med til at vise, hvordan pigerne har det. De ser, at når hesten slapper af, så er der faktisk kontakt til dem selv. Så kan de begynde at se, at det er det, de skal lede efter hos sig selv.
Vibeke forklarer, at der var en pige med massiv spiseforstyrrelse, som lærte, at når hesten sænkede halsen og smaskede, så var hun faktisk også selv i balance. Så kunne hun begynde at lede efter den følelse selv.
-Hestene siger ikke dumme ting eller bruger ironi, de er bare ærlige, og det elsker de her piger. Så vi er også meget ærlige. Vi går heller ikke med en skjult intention. De skal ikke gå og gætte, for det gør dem urolige. De er enormt sensitive og kan mærke alt, de kan bare ikke oversætte det, fortæller Vibeke Andersen.
Nogle af de piger, som er her i længere tid, begynder også at få rideundervisning. Men det er ikke der, vi begynder. I starten handler det bare om samværet.
På Egemosegård passer man godt på hestene. Der er brug for, at de trives og er velafbalancerede, for at de kan udføre deres opgaver med pigerne. De har blandt andet skiftende ryttere, så der er mange gentagelser, så hestene kan være i balance, og så der er forudsigelighed. Hestene er kun ude en gang om dagen, og der er lagt ferier ind i løbet af året.
-Hvis en pige er meget dårlig og urolig, laver vi et skift, så det ikke er den samme hest hele tiden. Det gør vi, for at hesten aflastes. Vi passer meget på vores heste, forsikrer Vibeke Andersen og tilføjer:
-Herude er der meget højt til loftet. Det eneste, der ikke er højt til loftet med, er behandlingen af dyrene. Vores største udfordring er dem, som har lært tingene på en måske kedelig måde. Det prøver vi at omkode. Vi forklarer, at hestene kan mærke selv en flue, som sætter sig. Efter et stykke tid finder pigerne en enorm ro i at være sammen med hestene ved brug af helt fine signaler. Det er en stor oplevelse at slippe en hest fri i ridehuset og opleve, at den bare følger med dig. Det giver fantastisk meget kontakt.
Vibeke Andersens ambition med Egemosegård er, at alle disse unge, dygtige piger ikke havner på en førtidspension. At de ikke bliver skrottet af samfundet, men får et liv.
-Jeg elsker at se de unge vokse. Det er det, der driver mig og dette sted. Vores største glæde er, når vi kan slippe dem. Disse piger vil så gerne noget. De vil gerne have et liv, en uddannelse og et arbejde. De har bare opgivet at finde deres vej.
-Min tanke er, at jeg gerne vil lave en uddannelse, hvor heste og autisme er i fokus. Så andre hestesteder også kan håndtere autistiske børn og unge, som ligger i den lettere ende
af skalaen. Der mangler steder, hvor de kan ride, for de passer ikke ind på almindelige rideskoler. Der skal være ro, forudsigelighed og en plan, slutter Vibeke Andersen.
fAkTA:
Vibeke Andersen, stifter af Egemosegård
Vibeke er oprindeligt uddannet som agronom fra Landbohøjskolen. Efterfølgende har hun taget en MCc i Coaching & Development fra Portsmouth University, hvor hun specialiserede sig i at bruge heste i menneskelig udvikling.
Vibeke har de sidste 10 år arbejdet med børn og unge med autisme i et samarbejde med Kirsten Callesen og Psykologisk Ressource Center, og hun har gennemført VITA-uddannelsen på Psykologisk Ressource Center for at understøtte sit arbejde med børn med autisme.
Som supplement har Vibeke uddannet sig som mindfulnessinstruktør og Horse in Harmony-træner. Desuden har hun en uddannelse som relationel, biologisk traumeterapeut.
udfordring inden for mit fag, noget vi har vidst i mange, mange år.
Viharvalgtathavehestesomvores husdyr/kæledyr/brugsdyr,ogdet synesjegforpligter.Viharetansvarfor atpassevoreshesteefterbedsteevne meddenviden,vihartilgængelig.
Beslagsmede faget er et gammelt håndværk, og der er inden for de senere år kommet mere viden omkring hoven, dens funktion, og hvordan beslagsmedens arbejde påvirker hele hesten, så ser jeg, som den største
Længden i vores beslagperiode og evnen til at se hver enkelt hest som et individ og ikke standardisere arbejdet.
p. grunth beslaglære, der udkom i 1913, skriver:
”Hovplejens mål er at modarbejde de for hovens skadelige følgere af hestens unaturlige levevis som husdyr. For at kunne udføre beslagsmedearbejdet rigtigt, må beslagsmeden ikke alene besidde mekanisk færdighed
i at smede hestesko og i at “slå dem under”, han må også have et grundigt kendskab til hovens bygning og virkemåde, såvel i sund som i syg tilstand, og han må være i besiddelse af megen tænksomhed for i hvert enkelt tilfælde at kunne benytte denne sin viden på rette måde under de overordentlige vekslende forhold, som hoven på en levende hest forbyder. Beskæring og skoning bør ske ved hver 31-32 dage. Føl og plage bør ordnes hver 14 dag, da udviklingen af hoven er så hurtig.”
Men den viden, som vi allerede var i besiddelse af fra starten af 1900 og med den viden, vi siden hen har tillært os, bør en beskærings-beslagperiode holdes kort.
Nyere fagbøger og forskning viser, at heste bør ordnes hver 4-6 uge for at opretholde en sund hov og hest.
Vi ved fra forskning at ved beslagperioder på 7-8 uger, er der beviseligt belastningsforandringer i hesten led. Er der forandringer i led, betyder det også en overbelastning af sener og ligamenter i hestens ben, hovmekanismen forværres, stødabsorberingen i hoven svækkes, det vaskulære system påvirkes, og der kommer ikke den nødvendige eller ordentlig blodtilførsel til hoven, hvilket påvirker hornets vækst og kvalitet.
Så er det hestevelfærd at vælge en beslagperiode på 8 uger, og er det hestevelfærd at lade selskabshesten – avlshoppen - plagen blive beskåret hver 3-6 måned? Og er det hestevelfærd, at fordi en hest står skadet eller har pause fra ridning, så behøver den ikke blive ordnet (skoene er jo ikke slidt), og er det hestevelfærd at lade en hest beskæres eller sko på en bestemt måde for at fremskønne sportslige resultater?
Det mener jeg ikke er hestevelfærd.
Ved alle overstående eksempler ved vi fra gentagende forskning, at det overbelaster vores heste, og det er for mig ikke hestevelfærd bevidst at gøre noget, vi ved, vi kan gøre bedre for vores heste.
Jeg vil gerne uddybe hvert enkelt eksempel.
Beslagperioder over 6 uger bliver ofte begrundet med 3 ting:
1. Min hests hove vokser ikke.
Hvis hestens horn ikke vokser, er det min oplevelse, at det ofte skyldes, at blodtilførslen er påvirket på en eller anden måde, og hornet derved ikke får den næring, der skal til for at opretholde en normal vækst. Korter man beslagperioden, vil hornet ofte blive stærkere og få en mere normaliseret vækst.
2. Skoene er ikke slidt.
Uagtet hvor meget skoen er slidt, så vokser hornet under skoen, og hesten vil stadig have et behov for at blive beskåret og få skoen omlagt. Hvis hesten bliver brugt på en måde, hvor skoen slet ikke bliver slidt, kan man overveje om der er behov for sko.
3. det er for dyrt, så jeg trækker beslagperioden lidt.
Ved længere beslag perioder oplever jeg flere tabte sko. Tabte sko koster, og i den periode, man venter på, at smeden kommer og lægger en ny sko på, kan hesten ikke bruges i samme omfang. Der er større risici ved skader, tråd, hovbylder ved flere tabte sko og derved også større risici for dyrlægebesøg. Så i sidste ende tror jeg ikke, man sparer noget ved lade hesten gå længere perioder.
nogle mener selskabshesten, avlshoppen og plagen kan godt gå 3-6 md mellem beskæring.
Det er mig en gåde hvorfor en hest, der går som selskabshest, avlshoppe eller plag skal behandles dårligere, end de heste der bliver brugt.
Uagtet hestens funktion som husdyr for os, skal de behandles med samme tanke for samme hestevelfærd.
Deres hove vokser fuldstændig på samme måde, som ridehestens hove gør, jeg vil endda argumenter for, at de vokser mere, eller rettere slides mindre, da de ofte ikke bevæger sig på et underlag, der slider hovene i samme omfang som en ridehest.
nogle mener, at en hest, der står skadet, eller har pause fra ridningen, ikke behøver blive ordnet.
Skadede heste har efter min mening et endnu større behov for at få holdt beslagperioden nede. Oftere endda kortere end normalt for at hjælpe hesten bedst muligt igennem skadesperioden.
Det er ikke hesten, der vælger at have pause, og så er vi tilbage til, at selvom hesten ikke har en arbejdsmæssig funktion, så er det efter min mening
stadig vores pligt at passe dem på samme vis.
nogle lader hesten sko på en bestemt måde for at fremme sportslige resultater.
Jeg synes, vi skal beskære og sko vores heste, så vi skaber det bedste fundament for hesten ud fra dens ben-stilling og det arbejde, den skal udføre.
Men mekanisk at dope hesten ved at beskære eller sko på en bestemt måde for at fremme en ønsket gangart, eller sportsligt resultat, er for mig alt andet end hestevelfærd.
Det belaster og slider vores heste helt unødigt. Det kan aldrig anses at gøres for hestens bedste.
Som afrunding og opsummering, Hestevelfærd for mig er, når vi passer vores heste efter bedste evne med den viden, vi har tilgængelig og ikke lader os styre af, hvad lægmand mener og synes.
For mig er hestevelfærd også, at jeg i min forretning siger fra over for arbejde, jeg får tilbudt, hvis jeg ikke føler, jeg kan stå inde for det arbejde, jeg skal udføre, og derved ikke kan gøre, hvad jeg mener er bedst for hesten.
oM lENE:
Årgang ’81, gift, tvillinger på 10 år
Uddannet faglært landmand i 2002
Uddannet dansk reg. beslagsmed, 2008
Fulgt kursusforløb på engelsk overbygning til deres beslagsmede uddannelse fra 2018-2022
Fik sin første hest som 11-årig og har redet dressur, spring, military, jagt og distance.
Fik sin første islænder i 2019 og har redet Alrid og Sport.
1. Hvordan træner du for at bevare en glad hest?
-Jag er omhyggelig med at lære mine heste godt at kende, så jeg kan lægge en god plan for hvert enkelt individ. Det får dem til at føle sig trygge ved mig, og træningen bliver enkel. Når jeg rider ind på konkurrencebanen med min hest, skal han vide, hvad vi skal lave, og han skal være velforberedt på opgaven.
Det er, sammen med varieret træning i et varieret miljø og samvær i grupper på store folde, et vindende koncept, der holder hestene glade
2. Hvor tit holder dine stævneheste pause?
Ved jul og nytår står mine heste stille – ellers er de i en eller anden form for træning året rundt. Hjemme
hos mig kan jeg bruge skoven, så der tilbringer vi det meste af tiden. Nogle dage leder vi efter svampe, andre dage træner vi vores program – og så videre.
3. Hvad er dit mål for 2023?
Fortsat at holde Garri i god form for fortsat at konkurrere i T2 og gøre vores bedste for at forsvare titlen her til World Toelt.
I efteråret og vinteren har jeg arbejdet meget med mig selv og bestemt mig for, at i 2023 skal jeg flytte grænser for, hvad jeg selv tror er min max kapacitet.
Jeg har mange spændende heste i stalden, som skal ud på banerne i løbet af året. Vi kommer til at deltage i Vintermesterskabet, Icehorsefestival og Kronhof Special.
"Fortsat at holde Garri i god form for fortsat at konkurrere i T2 og gøre vores bedste for at forsvare titlen her til World Toelt"
Vores forsikringer giver dig tryghed – både før og efter skaden er sket. Vi behandler 90 % af alle skader inden for en uge.
Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.
Foratgøredetmereoverskueligtinddelervifolingeni3faser
Fase 1 – Er op blokningsfasen. Denne fase kan vare fra ½ til 4 timer.
Hoppen vil her have svage sammentrækninger af livmoderen, da føllet drives frem til fødselsstillingen, og får livmoderen til at slappe af.
Når dette sker, kan hoppen blive urolig og få det der svarer til milde kolik symptomer. I slutningen af denne fase brister fosterhinden og ”vandet går”. Hoppen vil derefter få presseveer.
Fase 2 – Er selve fødslen. Denne fase er kort men kraftig.
Fra vandet går, bør der ikke gå mere end ca. 5 minutter til at man kan se den inderste fosterhinde eller føllets forben. Hvis føllet ligger normalt, vil det have begge forben strakt lige frem.
Hoppen ligger oftest fladt på siden mens hun har presseveer. Når næsten hele føllet er født, ligger det fortsat med bagbenene inde i hoppen – dette skyldes at det sidste blod fra moderkagen, overføres til
føllet.
Når hoppen rejser sig, vil navlestrengen briste på et forudbestemt sted tættest på føllet.
Hele fødslen må ikke tage mere end 2030 minutter.
Fase 3 – Er afstødning af efterbyrden.
Nu er føllet født og hoppen skal afstøde efterbyrden (det som vi kender som moderkagen)
Dette kan ske kort efter folingen - men der kan også gå nogle timer. Når hoppen har afstødt efterbyrden, skal denne undersøges, så man er sikker på, at alt er kommet med ud. Hvis efterbyrden ikke har løsnet sig efter et par timer, skal dyrlægen tilkaldes! En hoppe kan nemlig blive alvorligt syg af en tilbageholdt efterbyrde.
Føllet
Når føllet er kommet til verdenen, skal man helst forvente at det inden for 5-10 minutter løfter sit hoved og ligger i brystleje.
Efter 20-30 minutter skal du kunne se at sutterefleksen er til stede, og at føllet vil begynde at prøve på at rejse sig.
Føllet skal helst være kommet op at stå, når det er 1 time gammelt – og indenfor 2 timer skal det kunne die hos hoppen.
Indenfor 10 timer skal det have tisset for første gang – og der må ikke gå mere end et døgn før det har haft afføring, som typisk vil være meget hårdt og sort.
Hvis du er i tvivl om at folingen forløber korrekt, og hvis dit føl ikke følger angivelserne – så kontakt altid dyrlægen!
Husk at det altid er godt at være forberedt og man derfor har fordel af at have et folings-kit bestående af:
l Saks
l Halebandage
l Kæder eller tov til at trække føllet ud med
l Jod eller klorhexidin, samt vat til navlestrengsstumpen
l Plastpose til at binde efterbyrden op med og eventuelt halmsnor
l Klyxx til føllet- så den kan komme af med sin meconium (afføring)
l Håndklæder til at tørre føllet tør med
Kilde: Hestens Værn
OBS.
HEST & RYTTER
2023 KAMPAGNE
MØD
CHEVAL GOLD 3
HESTETRAILER HVOR
EKSTRAUDSTYR ER STANDARD
• ALU. BUND
• MULTIRAMPE
• SPARKEPLADER
• INDSTILLELIGE BOMME
PANIKUDLØSER
• SIDEPOLSTRING
M.
CHEVAL GOLD 2
FRA KUN 54.995 KR. INKL. M.
*Traileren kan være vist med ekstra udstyr
*KAN FÅS MED SADELRUM
*KAN FÅS MED TRÆ/ALU-SIDER
MØD OS OG SE KAMPAGNETILBUDVORES PÅ
VI SES PÅ STAND L9260
CHEVAL GOLD 3
M/SADELRUM
KUN 79.495 KR. INKL. M.
*KAN FÅS UDEN SADELRUM
Se indhold af førstehjælpskassen
• 2x UNDERLAG
• 2x SPANDE MED KROG
• 1x SÆT KOST OG SKOVL
• 2x GRIMER
• 1x FØRSTEHJÆLPSKASSE
*Lavet i samarbejde med Horsedoc
GRATIS PAKKE MED I PRISEN
• 2x UNDERLAG
2x SPANDE MED KROG
1x SÆT KOST OG SKOVL
•
• 2x GRIMER
•
• 1x FØRSTEHJÆLPSKASSE TIL HESTEN*
VÆRDI I ALT 5.000 KR.
*Lavet i samarbejde med Horsedoc
In my opinion, keeping a horse happy can look very different depending on the individual. Everything from riding in the forest to collection training in the riding arena as well as lunging or conditioning training.
The main focus is to have a soft and relaxed horse under the saddle that uses his body correctly. One of my main goals in riding is to ride my horses with very gentle hands and subtle cues.
Long term strengthening and keeping the horses healthy is also always in the back of my mind.
Depending on the horse, the time variates but most of the time, I train them 3-5 times a week. After big tournaments, they usually get a week's rest and then I slowly start them the second week.
During late autumn and over Christmas, all my show horses get a few weeks off from the training under the saddle, where we focus on their conditioning and stamina. But also focusing on getting enough rest and recovery.
My goal has never changed no matter how many years have passed. It is always to improve and get better, in any possible area. As well as doing my best and giving my horses the best possible conditions.
"Long term strengthening and keeping the horses healthy is also always in the back of my mind"
EquiLink er hele hestebranchens netværk, og har fået ny ejer og facilitator. Det NYE Equilink er i rivende udvikling og meget nyt skal ske. Årsplanen 2023 er allerede disponeret og 2024 ligger i pipelinen. Følg med og bliv medlem allerede nu, så du ikke går glip af fantastiske muligheder, gratis events og gode netværksdage.
Målet med det NYE EquiLink er at videreudvikle og styrke hestebranchen på tværs af discipliner, virksomheder, foreninger og øvrige aktører, og at knytte tættere kontakter med mere networking, flere events og indlæg Både som fysiske møder og online Nogle tilbud er gratis og andre har et deltagergebyr
Men du kan også hente hjælp og managementydelser fra erfarne samarbejdspartnere, som kender til branchen og hestefolk som målgruppe Er du PRO medlem kan du få rabat på bl a visse ydelser og aktiviteter
GLÆD DIG TIL
Sæsonstart 2023: Mød chefen for G d husarregimentets Hesteskadron
LEDERFOKUS OG NETVÆRK
GARDEHUSARKASERNEN SLAGELSE
D. 30. MARTS 2023 kl. 11.30 -17
værksdag for EquiLink PRO medlemmer og begrænset antal gæstepladser til intropris
Få flere kontakter og fysiske netværksdage med inspiration og sparring /udvid dit branchenetværk og din forretning
Hvor er kunderne i branchen på vej hen lige nu og om 1-3-5 år? Og hvilken retning ser og vælger dine branchekollegaer? Dét kommer du meget tættere på som medlem af EquiLink PRO netværket
Foto: wiegaarden
ændende indblik i Christian Holms hverdag som chef for en stab på 100 mand og i spidsen for flere hundrede frivillige hvert år til DV´s hingstekåring
Webinar: Få grafiske tips til din business
EQUILINK BOOST - SALGSFOKUS OG BRANDING
D 12 APRIL 2023 kl 12 -13 15
Gratis og åben for alle virksomheder i hestebranchen
XL Netværksdag: Oplev én af Danmarks mest kendte erhvervskvinder i 2023 (se hvem på Equilink dk)
VILHELMSBORG ÅRHUS
D. 14. JUNI 2023 kl. 11.00 -17 Netværksdag for EquiLink PRO medlemmer og udvidet antal gæstepladser
Oplev et energifyldt indlæg, som bidrager med værdifuld inspiration, især i et år, som på mange måder bliver anderledes, og hvor mange virksomheder udfordres på overlevelsesevnen
Mere end 90% har fået forretning ud af deres medlemskab. Netværk ér godt for forretningen Mere end 90% har tidligere svaret de har fået forretning ud af deres medlemskab i EquiLink
Tænk hvis andre i branchen har den viden, kontakterne eller erfaring du lige står og mangler. Så er det da tosset ikke at vide hvem de er, række ud, og få hjælp fra dem Fradragsberettiget kontingent og rabatter / fordelspriser på bl a ekstra pladser til Equilinks events, kurser og services
SysPilegaardogSigurðurÓli Kristinssoneroftemed,nårderskal uddelesrosetterogpokalerogrides æresrunder,ogdeglædersigtilat dysteigeniår.Deharalleredeen godsamlingafbådeDM,NMog VM-titler,mendeerklarogtop motiveredetilatgøre,hvaddekan foratsuppleresamlingen.
Brogaardens konsulent og rådgiver Camilla Christensen og Maria BrunRasmussen har besøgt Stald Sepi for at høre lidt om forberedelserne op til World Toelt, samt for at give den sidste sparring omkring fodring inden stævnesæsonen rigtig sætter i gang.
Lige da vi træder ind i stalden ser vi smukke Bergur fra Askehave og går hen og hilser på ham. Sys griner og siger, at hun er lidt træt af ham, fordi hun lige præcis har fisket en gennemgnasket trense ud af munden på ham. -En god velfungerende trense nu helt smadret, sukker hun.
Bergur havde om natten fået fat i et splinternyt uldunderlag, som også havde fået en ordentlig omgang.
-Han finder på alle mulige og umulige ting, fortæller Sys og tilføjer: -Han er den største drillepind! Vi kigger på ham og ser bare den smukkeste fyr med glimt i øjet og fantastisk pandelok.
Vi får sat os ned. Først og fremmest er vi selvfølgelig nysgerrige på, hvilke heste, Sys Pilegaard og Sigurður Óli Kristinsson skal have med til World Toelt.
Sys glæder sig til at have Muni vom Hrafnsholt med til World Tölt i år, hvor de skal starte 5-gang for første gang siden VM i Holland i 2017. Udover at det er lang tid siden, de har startet 5-gang, så er han også blevet ældre, og Sys glæder sig også til at vise, at han stadig gør sig gældende.
Siggi Óli er lidt mere vævende omkring, hvem han kommer til at ride i år. Han argumenterer for at have en af de helt unge heste med, men vil ikke ud med, hvem det er. Det lyder til, at der måske er en ny favorit i stalden.
Sys og Siggi Óli driver en træningsstald, hvor de uddanner og klargør heste frem til kåring. De tilrider ikke, men gangsætter og træner rideheste og - ikke mindst - så træner og starter de hingste til stævner. Og hingste mangler ikke hos Sys og Siggi Óli. Hingste, der er nogle af de bedste i landet, samt unge hingste, som skal til at vise deres værd.
I år står intet mindre end ni hingste til rådighed for hopper, hos Stald Sepi nemlig: Eros frá Reykjavík, Krókur frá Háholti, Laxnes frá Ekru, Muni vom Hrafnsholt, Galsi frá Hrygg, Hrókur frá Sunnuhvoli, Árvakur frá Auðsholtshjáleigu, Naskur frá Vorsabæ II, Draumur frá Sumarhôli.
Eros er den højst bedømte 4-års i "rideability", og så er han broget. Laxnes har 10 for man og hale, og Muni har virkelig har bevist sit værd til stævner. Og lige præcis Muni er spændende, da han er én af dem som skal med til Wolrd Toelt i år.
Klargøringen af Muni frem mod World Toelt består både i fokuseret træning og fodring. Træningen er i år
fokuseret på finpudsning af formen og så galop, som Sys har sparet ham for i den lange skadespause.
Selve træningen er fordelt på fire gange om ugen og er en kombination af træning i ridehuset, i skoven og så dage kun med skridt. Denne variation er med til at forbedre muskelstyrke, kondition og giver en glad hest. Det er et program, som de også bruger på de andre heste, så alle rides varieret og med skoven lige ved siden af, er det oplagt at bruge den meget.
Både Sys og Siggi Óli går meget op i fodringen af hestene i stalden, da de mener, det har stor betydning for præstation, sundhed og velfærd. De laver selv hø og wrap og har derfor mulighed for at sætte mål for, hvordan de gerne vil have det. Da de har mange forskellige heste, har de behov for wrap med forskellige egenskaber for at dække hestenes behov bedst muligt. De kører derfor oftest med to varianter, hvor det ene er med mere struktur og det andet højt på næringsstoffer og energi til de heste, som behøver lidt mere for at trives.
Når Sys og Siggi Óli bliver spurgt om, hvad der er vigtigst for dem i fodrin-
gen, så svarer de begge ”at give godt og meget wrap – det må hestene ikke mangle”.
´Siggi Óli uddyber videre, at godt wrap, udover næringsindholdet også dækker over den hygiejniske kvalitet. De bruger kun det, der lever op til deres standarder. De har også holdt fast i strategien på trods af stigende priser og usikkerhed. De har ikke sparet på gødning og fortsætter med at omlægge markerne ofte for at opretholde kvaliteten.
Mange oplever ellers at f.eks. protein er lavere i år, fordi der er sparet på gødning. Det kan give udfordringer for heste, som har et stort behov for protein, såsom avlshopper, føl, ungheste og så heste, som skal præstere eller opbygge muskelmasse og -styrke. Muskler behøver protein, for at de kan opbygges og styrkes efter træning. Men muskelsystemet er mere komplekst end bare det og behøver flere næringsstoffer end protein for at fungere optimalt.
Wrap er faktisk så vigtig at Sys og Siggi Óli altid tager deres eget wrap med til stævner, da de ikke vil risikere at lave skift i det, som udgør størstedelen af hestens foder.
-Det er ret besværligt, men vi tager
altid vores eget med. På den måde har jeg helt styr på, hvad hestene får og skal ikke lave ændringer på stævnedage og kan følge vores planer fuldstændigt, lyder forklaringen.
Det er en god strategi, da hesten er bygget til at nedbryde og omdanne fibre til ”benzin” for kroppen. Det sker ved, at flere millioner af tarmbakterier fermenterer fibrene i blind- og tyktarm, og de kan kun overleve, hvis de får de fibre, de er vant til - ellers dør de og giver plads til andre bakterier, som kan nedbryde nye fibre, hvis fodret ændres.
Processen tager lidt tid, og hurtige skift kan give perioder, hvor fordøjelsen ikke fungerer optimalt. Det går ud over præstation og også hestens velfærd. Fordøjelsessystemet er tæt knyttet til immunforsvaret, da det skal holde øje med de jordbakterier, skimmel eller andet, hesten kan komme til at spise.
Ved foderskift er immunforsvaret på ekstra arbejde for at sikre sig at alt forløber, som det skal, men det giver mindre overskud til at tage sig af andre ting i kroppen. Og det kan være en dårlig kombination ved stævner, hvor hesten møder mange nye bakterier og vira fra de andre heste, som
imunsystemet normalvis sørger for at bekæmpe, men ikke har overskud til at tage sig af.
Ved siden af hø og wrap er der også stor fokus på at vælge det rigtige krybbefoder til hestene hos Stald Sepi. De fodres individuelt efter deres behov, så de har de bedste muligheder for at yde deres bedste.
Siggi Óli siger grinende, at han siger til Sys, hvis han ønsker mere af noget hos den hest han træner. Så ændrer eller tilføjer hun noget til hestens foderplan, så den får mere eller mindre energi, tager på eller taber sig, får mere udholdenhed, mere muskelmasse og så videre.
Begge får også hjælp og sparring af Camilla Christensen, som ud over et indgående kendskab til foder også selv konkurrerer. Både med sin egen hoppe, som dog lige har en barselspause og med Anton fra Guldbæk. Camilla har derfor fingeren på pulsen og ved præcis, hvilke knapper der skal skrues på via foderet for at opnå bedst resultat. Hun tager på staldbesøg og udarbejder foderforslag og er altid til at få fat i på telefonen, hvis der er behov for hurtige ændringer.
E r Optimal 1 – Growth Balancer eller Optimal 6 – Icelandic Power, og så giver de ekstra i perioder, hvor der skal mere til. Her er ReGener8 næsten altid i spil, da ”det bare giver muskler”, er begge enige om. ReGener8 er et top-up foder, som gives ved siden af hestens normale foder. Det har et højt indhold af næringsstoffer til musklerne, så de kan arbejde hårdt og medvirker til hurtigere restitution, hvilket betyder, at musklerne opbygges hurtigere igen efter træning. Det giver både mulighed for at træne hårdere og hurtigere igen efter et hårdt pas, hvilket sætter fut under muskelopbygningen og udholdenhed.
er Munis foderplan ændret op til world toelt?
-Vi ændrer ikke foderplanen, fordi vi skal til stævne, men ændrer den efter behov. Vi øger eksempelvis mængden af foder til hingstene, især de, som vi ved taber sig, når de sættes op i arbejde. De må hellere starte sæsonen ud lidt rundere end normalt, så der er noget at tære på, siger Siggi Óli.
Sys forklarer, at Muni får Optimal 6 – Icelandic Power, da det giver ham god udholdenhed og power. Han er
ikke lige så krævende i forhold til kalorier, som f.eks. hingsten Abel, hvor der skal mere til. Abels foder i stævnesæsonen tilpasses meget nøje, så han får kalorier nok og af en type, som giver ham en stabil energi, så han forbliver fokuseret.
-Ude til stævner og under transport giver vi SpeediBeet ved siden af det normale foder. Det er gode fibre for maven og væske til vores heste, når vi er afsted. Derudover giver jeg også Muni tilskud til led og sener frem mod World Toelt for at forebygge og passe godt på ham, siger Sys.
Hvis du også ønsker sparring i dit hestehold, så står islænderkyndige Camilla Christensen klar med råd og vejledning. Hun kan kontaktes på cc@brogaarden.eu eller 2895 7919
"Når Sys og Siggi Óli bliver spurgt om, hvad der er vigtigst for dem i fodringen, så svarer de begge ”at give godt og meget wrap – det må hestene ikke mangle”.SigurðurÓliKristinssonpåSólbjarturfráKjarriogSysPilegaardpåAbelFraTyrevoldsdal
Markedets største redskabssortiment - 270 stk!
ALT i udstyr til hestestalden - med verdens sikreste minilæsser og største redskabssortiment!
Minilæssere fra 116.000,- / 950,- pr. måned
De seks mest populære redskaber:
Siden jeg gik i børnehave - og det er meget længe siden.
Hvad vil du helst være kendt for?
At min træning og omgang med hestene (og de andre dyr) opfattes at være i tråd med hestens præmisser, og at tilgangen er dyrevenlig.
Hvem er dit største forbillede?
Det er så mange dygtige hestemennesker derude og har ikke lyst til at nævne nogen specielt, men et navn dukker op i mine tanker. En person som har hjulpet mig utrolig meget i min ridning og som har utrolig meget kundskab. Det er ingen ungdom længere, og måske behøver man næsten et helt liv for at lære alle de ting, den mand kan. Manden er Eyjolfur Isolfsson – en utrolig kilde til inspiration og lærdom.
Hvilken sejr betyder mest for dig?
Svært spørgsmål – fordi det ikke nødvendigvis den dag, du vinder et stort stævne, bliver dansk eller tysk mester, eller hvad det nu måtte være. En sejr er stor for mig, hvis alle mine konkurrenter også var gode, det er ikke så sjovt at vinde, hvis det er fordi, det går noget galt med dine konkurrenter.
Derfor tror jeg nok at svaret er dansk mester i 4-gang i 2021 med Sjoli fra Teland. Der var så mange gode heste og så mange flotte præstationer og gode ekvipager i den finale. Og så fik jeg guldet med meget lille margin foran Dennis. Det var utrolig spændende.
Hvad er dit bedste tip – du vil give til andre ryttere?
Det vil jo være meget individuelt i forhold til, hvilken rytter det er. Men
måske synes jeg ofte, at rytteren leder efter årsag til, at det ikke går som planlagt i udenforstående ting.
Ny sadel, kiropraktor-behandling, ny træner, og jeg ved ikke hvad. Årsagen til problemerne ligger jo meget ofte hos rytteren selv, og så hjælper det jo ikke at have en ny sadel hver sjette måned eller søge en eller anden guru-hjælp til hesten for at prøve at finde ud af, hvad der er galt.
Så mit råd er: ”gå først til dig selv og søg kompetent hjælp hos erfarne trænere, inden du bruger 40.000 på en ny sadel”. Beklager til alle derude, som laver sadler. Men her i stalden fungerer det rimelig godt med to-tre sadler på 50 heste i daglig træning.
Og ingen er special tilpassede. Kan ikke huske, hvornår vi sidst havde en halt hest på grund af træning, eller en øm ryg for den sags skyld.
EquiLink BOOST – Grafiske tips til din hestebusiness v/ grafiker Tine Feldtsing.
Nyt webinar til hestebranchen 12. april kl.12-13.15
Tilmelding: equilink.dk/equilink-boost
Måske står du lige og mangler noget du kan finde på denne side?
Brogaarden Mash har fået nyt design – men samme gode indhold. En mash til heste, som skal have mere energi til undervisning eller stævner.
Eller bare skal forkæles lidt ekstra. Kan gives både tørt oven i foderet eller opblødt, hvor det er nemt at skjule tilskud.
Køb det her: www.brogaarden.eu
l Immunpasta til føl
l Rig på antistoffer
l Positiv effekt på tarmens udvikling
Køb det her: www.pavo.dk
100% rene pelleterede loppefrøskaller, der hjælper med at trække ophobet sand ud af tarmen. Velegnet i det tidlige forår når græsset spirer. Køb det her: www.nag.dk
3 kg 399,-
CADDY 15W PEN har 5 bølgelængder og hele 320mW/CM2.
Du kan behandle din hest, hund eller dig selv de mest umulige steder hvor vores øvrige CADDY-serie ikke kan nå. Køb den her: www.lumenlighthorse.dk
Linex Plus er den sikre vej til bedre energi, flot huld og blank pels.
Det særdeles høje indhold af ekstruderet hørfrø bidrager med gavnlige omega 3 fedtsyrer, et højt olieindhold og dermed koncentreret energi der ikke gør hesten varm eller nervøs.
Køb det her: www.aveve.dk
Normalpris Kr 1,299,Messepris Kr 999,-
Måske står du lige og mangler noget du kan finde på denne side?
Tiden nærmer sig og spændingen stiger – der er føl på vej. Med glæden ç
og spændingen følger også bekymringen for, at alt nu går som det skal.
Med Folingsalarmen EasyFoal bliver du sikker på, at du kan være der for din hoppe uden at skulle ligge søvnløs nat efter nat.
EasyFoal er en fantastisk pålidelig folingsalarm – et rigtigt kvalitetsprodukt. Køb den her: www.jemotrading.dk
HirzlGrippp Elite ridehandsker i kombination af kænguru- og lammeskind. Ultimativt greb under tørre, fugtige og våde forhold.
Kan købes hos Hestagallery
