3 minute read

still ”going strong”

100 år tilsammen!

Af ShailaAnn Sigsgaard Foto:HenkPeterse

Fulde navn: Herbert Óskar Ólafsson født den 4. november i 1943. Mit kaldenavn er Kóki, som jeg er blevet kaldt siden jeg var baby.

Fortæl os om den hest, du planlægger at ride til world toelt?

Den hest jeg planlægger at ride, er min gode gamle ven Frami von Hrafnsholt. Han er 19 år og ”still going strong”. Han har været en af de bedste 5-gængere i Tyskland gennem længere tid. Hans bedste karakter er omkring 7.50. Vi er tilsammen 100 år, så det må næsten være en rekord i sig selv.

Fortæl os om dit daglige hesteliv?

Jeg står tidligt op og behøver ikke den store nattesøvn. Nogle gange er det nok, hvis jeg bare sover, når jeg holder for rødt. Der er rigtig meget arbejde på et stutteri som Hrafnsholt og samtidig skulle drive en forretning som TOP REITER. Man har 7 dage om ugen, og der er nok en tendens til at man tager alle ideerne med i seng for at brainstorme dem. Der er så mange ting man skal have overblik over, men man er altid nødt til at lytte til hjerterytmen i firmaet og uden gode folk omkring en, så er man intet. Den største værdi for mig i mit liv og i mit firma, er folkene omkring mig.

kan du nævne et par af de største højdepunkter i dit liv?

Der har været så mange fantastiske øjeblikke i mit lange liv. En begivenhed, som står stærkt i min erindring, er nok de tyske mesterskaber i Hagen i 1992. Jeg red en hoppe fra Midsitja. Blekking var hendes navn. Hun var en meget speciel hoppe med masser af power og særligt hendes tølt og pas var helt utrolig gode. Jeg husker især, at det var meget varmt om søndagen, som var den sidste dag i mesterskaberne. Jeg startede tidligt om morgenen i T2. Det gik okay og jeg endte på en 10’ende plads. Jeg var allerede i B-finalen i femgang, hvor jeg også endte på en 10’ende plads. Så dagen gik bare lidt sådan at jeg skulle ende på 10’ende pladser.

Så red jeg B-finalen i femgang og vandt finalen, og dernæst red jeg B-finale i T2 og vandt også den. Så var der en pause og efter den red jeg A-finale i T2 og endte på en andenplads. Femgangs-finalen vandt jeg med blandt andet 8 for tølt og 9.83 for pas. Det var nok en af de mest vilde, men også mest udfordrende sejre for mig som rytter.

Hvilken stor Islandsk hesteevent har betydet meget for dig?

Jeg tror næsten det må være de nordiske mesterskaber i Norge i 1992. Det var et rigtig godt islandsk hold, mange af os fra Tyskland, nogle fra Island såsom Einar Øder Magnússon, Trausti Þór Guðmundsson og Alli Aðalsteinsson som holdleder. Det var et meget specielt hold. Vi vandt alle første, anden og tredjepladser uanset disciplin til nordisk. Men en meget vigtig ting var, og hvad man måske ikke oplever i samme grad i dag, at vi havde det sjovt hele tiden, hjalp hinanden og holdt sammen. Det var et rigtigt team.

Hvad er det bedste ved islænderverdenen?

Der er rigtig mange ting, jeg sætter pris på. Særligt, hvordan det hele startede og de mange gode mennesker, jeg har mødt igennem et langt liv. Folk som har brændt for den islandske hest, og så det at få opbygget et marked, som stort set var dødt.

Men også at komme til et helt nyt land, for at udbrede kendskabet til denne lille nye hesterace og vinde nye markeder. Vi skal bare huske på alt det sjove vi får ud af det, da vi bruger så meget af vores tid på islænderverdenen.

"Jeg er meget taknemmelig over at have fået chancen, for at møde så mange af de allerbedste ryttere og avlere -også af den gamle skole. I dag er vi vidner til en enorm forandring i hesteholdet i Island"

Har du en særlig rollemodel som rytter?

Jeg er meget taknemmelig over at have fået chancen, for at møde så mange af de allerbedste ryttere og avlere -også af den gamle skole. I dag er vi vidner til en enorm forandring i hesteholdet i Island. Der er flotte og velbyggede stalde overalt med god hestevelfærd. Og indeni staldene er der fyldt med heste af den bedste kvalitet. Hele vinteren igennem er der stævner hver eneste uge. Det kunne vi virkelig godt bruge i Tyskland, hvor der stort set ingenting sker mellem september og april.

Hvilken person i islænderverdenen har gjort størst indtryk på dig?

En meget kendt avler, Andrés fra Kviabekk, besøgte engang min stald i Akureyri. Jeg tror det var i 1976. Han sagde: ”Kóki, det er altid en stor fornøjelse at besøge din stald. Dine heste ser altid super godt ud. De får godt foder og ser veltilpasse ud. Det var virkelig et stort kompliment fra en som ham, som betød meget for mig.

This article is from: