Vi skal holde Vores heste glade

Hvad er hestevelfærd for dig?

Norske Mette Moe Mannseth har redet islandsk hest siden, hun var 14. En af hendes første ridelærere var Rune Svendsen, dengang stutteri Teland lå i Norge.

I dag er hun overridelærer på Hólar University College i Island og Master trainer i FT. Master trainere er der kun fem af, og kun én af hunkøn, nemlig 46-årige Mette Mannseth.

Man skal ikke have været længe i den islandske hesteverden, før man støder på hendes navn. Hun er en af de absolut dygtigste og har vundet ufatteligt mange præmier, priser og prestige.

Alene titlen som Master Trainer vidner om Mette Mannseths kvaliteter. Et kæmpetalent kombineret med flittighed, udholdenhed, nysgerrighed og en stor kærlighed til og respekt for den islandske hest.

Mette Mannseth bor sammen med sin mand Gisli Gislason i Island, hvor de driver avlsgården Þúfur.

I alt sit arbejde med heste er Mette Mannseth optaget af hestevelfærd.

-Det tænker jeg rigtig meget over. Kort sagt er det jo glæde – altså, at vores heste skal være glade. Hestevelfærd handler derfor om alt - fra hvad vi giver dem at spise, hvor meget vi giver dem, om de trives i deres omgivelser i stalden, på folden – og om de trives med træningen, det vi bruger dem til – og med at omgås os osv.

Mette Mannseth stopper talestrømmen og trækker vejret, inden hun uddyber:

-De skal selvfølgelig have mad for at leve, og stråfoder giver også hestene noget at lave. Så skal de have en god stald. Er de i træning og går ude, skal de have mulighed for at gå ind i dårligt vejr. Det er ret enkelt.

-Man skal ikke altid tro, det er synd for heste at komme ind på stald. I Island er hestene tit glade for at stå inde, da vejret ofte er slemt. Det er trygt, de har deres private område og skal ikke kæmpe med andre om mad og plads.

-Unge hingste vokser op ude i en flok - og er også i flokken, når de har pause fra træningen - gerne til de er seks- syv år.

De ældre får ofte mulighed for social omgang om sommeren eller i foråret, hvis de har hopper, hvor de kommer ud med andre. Hingste bliver ofte frataget socialt samvær. Det kan man prøve at kompensere for.

-Hestevelfærd handler om at give hesten et værdigt liv. Så hvis de i perioder ikke har så meget social omgang med andre heste, er det vigtigt at give dem nogle perioder, hvor de bare er heste. Hingste kan tit gå med en vallak. Og får en hingst ikke nok hopper som avlshingst og er en stresset hingst, kan kastreringen være løsningen. Måske vil du opleve en mere glad hest, der sagtens stadig kan være en topkonkurrencehest.

Hun mener heller ikke, det er sværere at bevare hestevelfærd hos heste, der skal præstere som topatleter, end hos eksempelvis turheste og skovtursheste.

-Jeg er ikke i tvivl om, at man kan kombinere konkurrenceridning med god hestevelfærd.

-Man skal bare have hensigtsmæssige mål hele vejen rundt. Målet må være at vise veltrænede, løsgjorte heste. God fjedring og bæring. Og vi er på rette vej, så det vil ofte blive belønnet, mener Mette Mannseth.

Heste med vildt højt løft og meget rejste – tenderende American Saddlebreed er kommet langt fra den oprindelige islandske hest og kultur.

-Oprindeligt skulle de jo være bløde, rummelige heste, der kan bære rytteren over længere tid.

-Ikke misforstå, jeg kan godt lide heste med høje løft, hvis de har god bæring og, ikke mindst, god fjedring.

Men vi må også holde på kulturen og de racetypiske islandske heste og ikke hige for meget efter andre idealer.

-Vi skal passe på vores hestes velfærd og have mere forskning og mere uddannelse. Både i træningen, hos ridelærerne, hos dommere osv.

-Det gælder om at have et godt øje og god fornuft. Gøre forskel på det vi ved, og det vi tror. Baseret på viden og erfaring.

Mette Mannseth pointerer, at tolkning af forskningen også kan have udfordringer.

-Her kan der også opstå misforståelser og overforenkling. For eksempel forskning, der viser, at det er tegn på ubehag, hvis hesten går med åben mund, eller pisker med halen, når vi rider på den. Det kan være tegn på, at den ikke har det godt.

-Problemet er så, at mange heste, der ikke viser disse tegn, når de ikke har det godt. Derfor skal man passe på, hvordan man tolker forskning. Det er selvfølgelig vigtigt.

-Det så vigtigt, at lære at mærke, hvordan ens hest udtrykker sig, når man træner. Nogle viser alle følelser, men ikke alle viser synlige tegn på, hvordan de har det.

-Jeg har selv en hoppe, der vifter med halen, så snart den ser en anden hest. Jeg tror, det er for at få opmærksomhed. Kommer hesten tættere på, pisker den mere med halen.

Hun pisker rigtigt nok ikke med halen, når hun bliver redet. Og så har jeg andre heste, der aldrig pisker med halen. Så man må lære at mærke efter.

Sammen med sin mand Gisli Gislason blev Mette Mannseth sidste år udnævnt til ”Årets avlere”.

Hvordan skal en islandsk hest se ud i forhold til hestevelfærd?

-Den gammeldags type var ikke ideel, men vældig robust. De havde for korte ben og ikke god nok forpart. Avler man dem med meget lange ben og korte

Happadís frá Stangarholti - Mettes avl, Islandsmester i firgang, hæderspræmiehoppe og legekammerat. Mette og Happadís har optrådt kun med halsring ved flere anledninger töltogtrav

Vívaldi frá Torfunesi er Mettes pashest, med over 8.50 i stilpass og 7.50 i 100 m. pas. Islands bedste stilpas hest i 2021

Kalsi var kåret til 8.68 samlet, da Mette og Gísli besluttet at kastrere ham så han skulle få et bedre liv. Året efter vinder Kalsi A-flok på Fjórðungsmót. Kalsi er blevet en mindre bekymret hest med et bedre liv efter kastrationen rygge, giver det også problemer. Der er mange problemstillinger. For kort og høj ryg giver mindre fleksibilitet. For lang ryg gør dem svære at ride. Vi skal også tænke på, hvor store de bliver. Selv har jeg ikke større glæde af at ride store heste. Jeg kan lide store heste, og jeg kan lide mindre heste.

-Vi satser på at avle heste, der har let ved at bevæge sig, har god fjedring og bounce. Er lette for hjælperne og glade. Stærke, letbevægelige heste.

Hvordan sikrer man sig en glad og langtidsholdbar hest?

-Ved at sørge for, den har positive forventninger til sin træning. At den forventer sig noget hyggeligt. Hvis den forventning forsvinder, må du prøve at ændre nogle ting. Hesten skal vise glæde. Ellers skal den måske have en pause,eller man må ændre træningen, så den ikke bliver over-belastet eller deprimeret.

-Mine heste har hvert år en pause, hvor de får lov til bare at være heste og gå i en flok. Bagefter trænes de langsomt op igen.

-De helt unge træner vi, fra de er tre og et halvt til fire år - seks-syv måne-der, hvis de er modne nok, ellers venter vi. I alderen fire-syv er de vældigt trænbare. Man skal ikke vente for længe med at komme i gang. Så bliver det sværere for hesten at lære at bære rigtigt og lære nye bevægelser.

-Frem til de er fem år, træner vi kun 20 minutter hver gang og fire-fem dage om ugen. Senere kan man begynde at øge træningsmængden. Man skal passe på at bygge dem langsomt op. 4, 5 og 6-åringer får cirka seks-syv måneders træning pr. år. Ellers går de i flokken. er det god hestevelfærd at kåre heste som fireårs?

-Det kommer an på hesten. Vi træner de fleste af vores fireårs med henblik på at vise dem, men vi viser kun cirka ti procent af dem til kåring som fire års. En talentfuld fireårs, der ikke har problemer med træningen, kan sagtens vises til kåring som fireårs. Men de skal helst ikke mærke, de bliver vist. Nogle skal vente, til de er fem, seks eller senere.

Hvad driver dig i dit arbejde med hestene?

-Nysgerrighed og udfordringer. Og så kan jeg godt lide heste og føler, jeg forstår dem. Og jeg kan lide at få dem til at forstå. Det er ikke konkurrencerne, der driver mig. De hjælper mig til at sætte mål.

-Men det er den daglige træning med hestene og at se, hvad de bliver til. Det trives jeg absolut godt med.

Hvad skal man se efter, hvis man vil finde en top konkurrencehest?

-Dens uddannelse, og om den matcher ens egne styrker, og så skal man kunne lide hesten. Når man har bestemt sig, skal man stole på sig selv og tro på det - og vide, at det tager tid.

-Jeg har også set heste, der på kort tid fikses til at se bedre ud. Den type træning er ikke holdbar og giver et forkert indtryk af, hvordan hesten er. Man skal også se hesten uden lange hove og vægt og se den i normal træning. Ikke kun se den med vist med høj energi. Sørg for at overtage noget, der er trænet på en måde, du kender til og kan overkomme – og sørg for en god grundtræning med forskellige typer træning. eMagasinets Islandsk Hests var med til denne clinic – se eller gense videoerne på magasinets Facebookside.

Sådan lyder rådet fra en, der selv har redet de allerbedste topheste, opnået de flotteste resultater, har undervist på Hólar i over 20 år, samt – måske allervigtigst – har bevaret en ydmyg og nysgerrig tilgang til den islandske hest.

Mette Manseth afholder også clinics. 7. januar kunne man opleve hende på Flyinge Kungsgård i Sverige, hvor hun underviste topryttere og selv viste hingsten Kveikur fra Stangarlæk, verdens højest kårede firgænger og ViðarfráSkör- verdens højest kårede femgænger, samt seks svenske landsholdsryttere.