4 minute read

Vi har et ansVar

udfordring inden for mit fag, noget vi har vidst i mange, mange år.

Viharvalgtathavehestesomvores husdyr/kæledyr/brugsdyr,ogdet synesjegforpligter.Viharetansvarfor atpassevoreshesteefterbedsteevne meddenviden,vihartilgængelig.

Beslagsmede faget er et gammelt håndværk, og der er inden for de senere år kommet mere viden omkring hoven, dens funktion, og hvordan beslagsmedens arbejde påvirker hele hesten, så ser jeg, som den største p. grunth beslaglære, der udkom i 1913, skriver:

Længden i vores beslagperiode og evnen til at se hver enkelt hest som et individ og ikke standardisere arbejdet.

”Hovplejens mål er at modarbejde de for hovens skadelige følgere af hestens unaturlige levevis som husdyr. For at kunne udføre beslagsmedearbejdet rigtigt, må beslagsmeden ikke alene besidde mekanisk færdighed i at smede hestesko og i at “slå dem under”, han må også have et grundigt kendskab til hovens bygning og virkemåde, såvel i sund som i syg tilstand, og han må være i besiddelse af megen tænksomhed for i hvert enkelt tilfælde at kunne benytte denne sin viden på rette måde under de overordentlige vekslende forhold, som hoven på en levende hest forbyder. Beskæring og skoning bør ske ved hver 31-32 dage. Føl og plage bør ordnes hver 14 dag, da udviklingen af hoven er så hurtig.”

Men den viden, som vi allerede var i besiddelse af fra starten af 1900 og med den viden, vi siden hen har tillært os, bør en beskærings-beslagperiode holdes kort.

Nyere fagbøger og forskning viser, at heste bør ordnes hver 4-6 uge for at opretholde en sund hov og hest.

Vi ved fra forskning at ved beslagperioder på 7-8 uger, er der beviseligt belastningsforandringer i hesten led. Er der forandringer i led, betyder det også en overbelastning af sener og ligamenter i hestens ben, hovmekanismen forværres, stødabsorberingen i hoven svækkes, det vaskulære system påvirkes, og der kommer ikke den nødvendige eller ordentlig blodtilførsel til hoven, hvilket påvirker hornets vækst og kvalitet.

Så er det hestevelfærd at vælge en beslagperiode på 8 uger, og er det hestevelfærd at lade selskabshesten – avlshoppen - plagen blive beskåret hver 3-6 måned? Og er det hestevelfærd, at fordi en hest står skadet eller har pause fra ridning, så behøver den ikke blive ordnet (skoene er jo ikke slidt), og er det hestevelfærd at lade en hest beskæres eller sko på en bestemt måde for at fremskønne sportslige resultater?

Det mener jeg ikke er hestevelfærd.

Ved alle overstående eksempler ved vi fra gentagende forskning, at det overbelaster vores heste, og det er for mig ikke hestevelfærd bevidst at gøre noget, vi ved, vi kan gøre bedre for vores heste.

Jeg vil gerne uddybe hvert enkelt eksempel.

Beslagperioder over 6 uger bliver ofte begrundet med 3 ting: nogle mener selskabshesten, avlshoppen og plagen kan godt gå 3-6 md mellem beskæring. nogle mener, at en hest, der står skadet, eller har pause fra ridningen, ikke behøver blive ordnet.

1. Min hests hove vokser ikke.

Hvis hestens horn ikke vokser, er det min oplevelse, at det ofte skyldes, at blodtilførslen er påvirket på en eller anden måde, og hornet derved ikke får den næring, der skal til for at opretholde en normal vækst. Korter man beslagperioden, vil hornet ofte blive stærkere og få en mere normaliseret vækst.

2. Skoene er ikke slidt.

Uagtet hvor meget skoen er slidt, så vokser hornet under skoen, og hesten vil stadig have et behov for at blive beskåret og få skoen omlagt. Hvis hesten bliver brugt på en måde, hvor skoen slet ikke bliver slidt, kan man overveje om der er behov for sko.

3. det er for dyrt, så jeg trækker beslagperioden lidt.

Ved længere beslag perioder oplever jeg flere tabte sko. Tabte sko koster, og i den periode, man venter på, at smeden kommer og lægger en ny sko på, kan hesten ikke bruges i samme omfang. Der er større risici ved skader, tråd, hovbylder ved flere tabte sko og derved også større risici for dyrlægebesøg. Så i sidste ende tror jeg ikke, man sparer noget ved lade hesten gå længere perioder.

Det er mig en gåde hvorfor en hest, der går som selskabshest, avlshoppe eller plag skal behandles dårligere, end de heste der bliver brugt.

Uagtet hestens funktion som husdyr for os, skal de behandles med samme tanke for samme hestevelfærd.

Deres hove vokser fuldstændig på samme måde, som ridehestens hove gør, jeg vil endda argumenter for, at de vokser mere, eller rettere slides mindre, da de ofte ikke bevæger sig på et underlag, der slider hovene i samme omfang som en ridehest.

Skadede heste har efter min mening et endnu større behov for at få holdt beslagperioden nede. Oftere endda kortere end normalt for at hjælpe hesten bedst muligt igennem skadesperioden.

Det er ikke hesten, der vælger at have pause, og så er vi tilbage til, at selvom hesten ikke har en arbejdsmæssig funktion, så er det efter min mening stadig vores pligt at passe dem på samme vis. nogle lader hesten sko på en bestemt måde for at fremme sportslige resultater. oM lENE:

Jeg synes, vi skal beskære og sko vores heste, så vi skaber det bedste fundament for hesten ud fra dens ben-stilling og det arbejde, den skal udføre.

Men mekanisk at dope hesten ved at beskære eller sko på en bestemt måde for at fremme en ønsket gangart, eller sportsligt resultat, er for mig alt andet end hestevelfærd.

Det belaster og slider vores heste helt unødigt. Det kan aldrig anses at gøres for hestens bedste.

Som afrunding og opsummering, Hestevelfærd for mig er, når vi passer vores heste efter bedste evne med den viden, vi har tilgængelig og ikke lader os styre af, hvad lægmand mener og synes.

For mig er hestevelfærd også, at jeg i min forretning siger fra over for arbejde, jeg får tilbudt, hvis jeg ikke føler, jeg kan stå inde for det arbejde, jeg skal udføre, og derved ikke kan gøre, hvad jeg mener er bedst for hesten.

Årgang ’81, gift, tvillinger på 10 år

Uddannet faglært landmand i 2002

Uddannet dansk reg. beslagsmed, 2008

Fulgt kursusforløb på engelsk overbygning til deres beslagsmede uddannelse fra 2018-2022

Fik sin første hest som 11-årig og har redet dressur, spring, military, jagt og distance.

Fik sin første islænder i 2019 og har redet Alrid og Sport.

This article is from: