4 minute read

en god dommer er ærlig og ProFessionel stærk

Af ShailaAnn Sigsgaard Foto:Privat

Halldór Gunnar Victorssoner vokset op i Island og har altid haft en stor interesse i heste og træning. Halldór ville gerne forstå hele systemet bag og syntes det lød virkelig spændende.

Han besluttede sig for at dukke op til et dommerseminar i 1995 og det blev kickstarten på hans dommerkarriere som først national dommer og dernæst FEIF-dommer i 1996.

-Det er helt klar min fars skyld, da han gav mig mulighed for at ride på en rigtig god hest fra Bjarnastaðir. Jeg var virkelig heldig at kunne konkurrere og få erfaring på den hest. Det var da jeg for alvor begyndte at ride stævner, at jeg blev interesseret i at blive dommer.

-Jeg dømte også mange træningsstævner, som lærte mig rigtig meget omkring det at kommunikere et budskab til rytterne.

Det første store mesterskab som dommer var VM i 1997 i Seljord i Norge, fortæller han. Halldórvar ikke særlig erfaren endnu, men efter dette, kunne han bare ikke stoppe med at dømme. Det var en ny verden med masser af rejser og gode kollegaer.

Han elsker at være dommer og har ikke siden han startede dommerkar- rieren taget en eneste pause. Selvfølgelig er det ikke altid let at være dommer. Man vil gerne at alle er tilfredse, men det kan ikke altid lade sig gøre, hvis man også skal være fair, professionel og ærlig.

Det vigtigste er, at rytteren altid får den rigtige besked med hensyn til sin præstation, lader Halldór forstå.

-Som en god ven engang sagde til mig: ”Hvis man gerne vil være en god dommer, så skal du først og fremmest turde være ærlig - og dernæst så professionel stærk som overhovedet muligt”. Det kræver selvfølgelig erfaring at blive professionelt udrustet, men for mig er det nok en livsstil, hvor jeg hele tiden forsøger at uddanne mig selv ved ridning og det at gense video fra events etc.

-Det er en kæmpe hjælp i dag at vi har video fra de store events, det hjælper dommere såvel som ryttere.

De nye guidelines og ”firewalls” har hjulpet både ryttere og dommere til at forstå baggrunden for en bedømmelse samt det har givet bedre klarhed for os dommere internt.

I starten var jeg lidt bange for det, men det har hjulpet mig rigtig også i kommunikationen til rytterne, fordi man nemmere kan forklare beslutningen.

F. eks. kan en rytter der viser god galop uden taktfejl, men hvis der tydeligvis mangler en forbindelse til hesten, kan der ikke gives højere end 6. Rytterfærdighederne spiller ind i de nye guidelines.

-Guidelines er ikke sort/hvidt. Vi dommere er kun mennesker og har samtidig vidt forskellige baggrunde. Nogle har mere ride-og trænings baggrund end andre, men der kan også være andre ting der spiller ind. Jeg tror det er væsentligt som dommer, at man også har noget rideerfaring, så man forstår, hvad rideteknik handler om.

Det vil altid være en smule forskelligt, hvordan vi forstår guidelines, forklarer Halldór, men det er blandt andet derfor man har 5 dommere på banen, så den laveste og højeste karakter udgår. Men firewalls i de nye guidelines gør det lettere for os dommere at give den korrekte karakter, men også for rytternes forståelse. Mens der før i tiden nok var større tendens til utilfredshed, er vi i dag langt mere i samme båd, siger han. Men det er vigtigt, at der stadig er lidt råderum for, at der kan begås fejl af og til.

-Det er de færreste ryttere,der klager over en høj karakter, griner Halldor, og pointerer at det naturligvis altid er en lav karakter som gør, at man kan blive konfronteret som dommer. Men en lav karakter kan faktisk godt være den rigtige karakter, påpeger han.

Hvis Halldór skal kigge tilbage i tiden, tror han en af de største forandringer igennem tiden er graden af uddannelse, stævneryttere i dag vælger at tage.

-Ryttere får meget mere undervisning, og det har højnet niveauet helt kolossalt. Det er en utrolig positiv udvikling. En ting er, at vi dommere genser video fra begivenheder for at uddanne os, så gør ryttere i dag jo det samme. På den måde kan ryttere forstå baggrunden for dommerkarakterer på langt bedre vis.

En anden ting, der forandret sigi de senere år, ifølge Halldòr, -måske især i løbet af Corona-pandemien, er online-bedømmelser. Det er naturligvis helt anderledes at dømme et realtime stævne end en videooptagelse. Og bare forskellen på en udendørs ovalbane til en indendørs arena er kæmpe.

-Jeg tror generelt at vi ser perspektivet anderledes alt efter, hvor vi står på ovalbanen eller i en hal. Fx vil 5 dommere i en femgangsfinale se forskellige momenter af pas afhængigt af, hvor de står.

En udendørs ovalbane er generelt omgivet af mere plads. En indendørs arena er mere tætpakket, og man kan som dommer se rigtig mange detaljer.

-Man er pludselig ultratæt på rytteren og ser også alle fejl. F. eks. er Meisterardeild på Island virkelig udfordrende at dømme, fordi det hele går så utrolig hurtigt. Man skal virkelig være på stikkerne og vide, hvad der skal kigges efter. Det tror jeg ikke alle lige tænker over, udover at det selvfølgelig er en intens oplevelse for hesten at have publikum og alting meget tæt på.

Har du et godt tip til unge ambitiøse ryttere?

-Jeg tror mit bedste råd er at konkurrere mod sig selv og forstå spillets regler på rejsen imod at blive professionel rytter. Jeg spurgte engang en meget velrenommeret toprytter fra Island, hvorfor han aldrig nogensinde havde brokket sig over de karakterer, han fik. Han fortalte mig, at han godt vidste, at dommerne gjorde deres bedste, men at det jo i bund og grund handler om hans egen præstation.

”Hvis jeg får vidt forskellige karakterer, så er jeg godt klar over, at det handler om min præstation”, sagde han til mig. Det syntes jeg egentlig var et godt og ydmygt svar, som netop giver rum for den udvikling som alle ryttere kan lære mest af. Jeg tror den indstilling vil hjælpe de fleste ryttere på vej mod målet.

Ifølge Halldór, så er det nemt at købe en rigtig talentfuld hest, men drønsvært at vedligeholde den, aflæse den og træne den i de helt korrekte mængder. Men det er ligeså vigtigt at være positiv i sit samvær med hesten og være med hesten hele tiden, slutter han.

This article is from: