3 skarpe og 10 hurtige til DM RYTTERE
FREJA Løvgren Gandrup & FJÖLVI fra Hedegaard er VERDENSMESTRE
En særlig silhuet - JÓN & EILÍFOR Dyrlægens Vinkel - Er din hest HALT ?
• Where experience meets innovation in the saddle
• Tailored for harmony between horse and rider
• Built from experience, to elevate every stride
Chase the feeling
Dyrlægens Vinkel - Lær selv at se om din hest er halt
Lokalklubben Tvistur glæder sig at at være værter for DM
Freja Løvgren Gandrup og Fjôlvi er verdensmestre
Spænding til det sidste - Udtagelse af årets landshold
10 hurtige til Rasmus Møller Jensen
3 skarpe til tre DM juniorryttere
Sådan rides de forskellige sportsklasser
3 skarpe til tre DM ungryttere
10 hurtige til Iben Katrine Møller Andersen
Eilífur og Jón - En særlig silhuet
Mentaltræner og landsholdsleder Cecilie Østergaard
Sådan rides de forskellige pasklasser
3 skarpe til tre DM seniorryttere
3 skarpe til pasrytter Jens iversen
Den svære beslutning når hesten skal aflives
En værdig afsked
Tinggårdsvej 4, Valore
info@islandskhest.com www.islandskhest.com
Forsidefoto: Gígja Einarsdóttir
Layout: Mette Reichstein Ejlersen
Annoncer: +45 2789 5471
info@islandskhest.com
Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Der tages forbehold for
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
Det er blevet den tid på året, mange længe har trænet frem til: Danmarks Mesterskaber for islandske heste.
I år afholdes DM Sport 10.-13. juli af lokalklubben Tvistur på deres baneanlæg i Svenstrup ved Aalborg.
Her skal flere ryttere - unge, voksne og ældre - dyste om det danske mesterskab, samt –ikke mindst – om en plads på landsholdet og dermed en billet til VM i Schweiz 3.-10. august.
Niveauet hos de danske ekvipager er højt, så konkurrencen er hård.
Du kan møde flere af de dystende ekvipager i dette nummer af eMagasinet Islandsk Hest. En trykt særudgave, som vi er glade for at kunne give vores læsere.
Vi har stillet et række DM-relaterede spørgsmål til flere af de ekvipager, du kommer til at se på banen i Svenstrup. Du møder nogle af landets unge talenter, dygtige ungdomsryttere og erfarne seniorer, der fortæller om forberedelser, mål, samarbejde og særlige bånd til hesten. Kort, kontant og interessant.
Du kan også møde 21-årige Freja Løvgren i et stort interview, hvor hun fortæller om rejsen med sin klaphingst, Fjölvi fra Hedegaard, der blev købt for 8.000 kroner i Den Blå Avis. Nu skal Freja og Fjölvi, som regerende verdensmestre dyste i Schweiz, inden Fjölvi går på pension.
Du finder også en artikel om udtagelsen til landsholdet, som er det største spændingsmoment efter årets danske mestre er fundet. Læs hvilke kriterier ekvipagerne vælges efter – og hvem, der tager beslutningen om, hvilke syv seniorer og fem ungryttere, der skal med til Schweiz.
Du kan også læse artiklen ”En særlig silhuet”, hvor den tidligere verdensmester Jón Stenild fortæller om sit helt unikke og særlige forløb med VM-hingsten Eilífur, der nu er penioneret, og om Eilífurs afkom, der er på vej op.
Du får, som vanligt, også ”Dyrlægens Vinkel”, der denne gang fokuserer på halthed.
Dyrlæge Anne Marie Veistrup fortæller i en artikel, hvordan det kan gøres, når det er blevet tid til at sige farvel til sin bedste hesteven.
Du kan også læse en videnskabeligt baseret artikel om effekten af rutinemæssige vaccinationer hos heste.
Hvis du er til stede til DM i Svenstrup, kan du møde eMagasinet Islandsk Hest. Vi er selvfølgelig på pladsen – og forsyner jer blandt andet med vores populære videoer. Du er altid velkommen til at få en snak med os ved ”Den rullende redaktion.”
Rigtig god læselyst – nyd sommeren og pas
ER DEN
LÆR
Som hestedyrlæge med særlig interesse for bevægeapparatet og lang erfaring med handelsundersøgelser møder jeg ofte hesteejere, der ønsker at blive bedre til selv at opdage halthed hos deres heste. Det er en vigtig færdighed, for jo tidligere du opdager problemer, jo bedre er chancerne for hurtig og effektiv behandling.
Mange haltheder - særligt de lavgradige (milde, red) - kan være svære at se, og det kræver træning af øjet, som man ikke blot får fra den ene dag til den anden. Først og fremmest er det vigtigt at genkende et normalt bevægemønster for at kunne opdage det unormale. Med dyrlægens tips og moderne AIværktøjer kan du forhåbentlig blive bedre til at vurdere din hests bevægelser og opdage asymmetrier, før de udvikler sig til alvorlige problemer.
For ejere af islandske heste er der dog særlige udfordringer i forhold til halthedsvurdering, som man skal være opmærksom på.
HVORFOR ER
ISLANDSKE HESTE
SÆRLIGT UDFORDRENDE?
Islandske heste har et anderledes bevægelsesmønster end de store heste, idet de ikke har det samme svævemoment i trav, fordi de er 4- og 5-gængere. Det kan gøre det ekstra svært for et utrænet øje at vurdere halthed. Særligt 5-gængere har en tendens til at se halte ud på det udvendige forben i longe - men det er ofte bare deres naturlige bevægelsesmønster.
Desværre viser flere undersøgelser, at det er næsten umuligt at vurdere halthed i tölt. Dette skyldes, at bevægelsen er så meget i benene, og hestene er enormt gode til at stabilisere overlinjen, hvorfor vi ikke kan bruge hovednikken som indikator.
Konklusionen er derfor klar: Alle heste - også islandske - skal vurderes for halthed i trav.
SÅDAN SKAL DU IKKE GØRE DET
Uanset om du bare vil kigge på din hest for at vurdere, om den er halt, eller du vil filme den til dyrlægen, er der nogle grundlæggende principper, som er gode at følge.
Før vi kommer til de rigtige teknikker, så lad os se på de mest almindelige fejl, som begås, når man skal vurdere en hest for halthed:
Særligt 5-gængere har en tendens til at se halte ud på det udvendige forben i longe - men det er ofte bare deres naturlige bevægelsesmønster.
Undgå udstyr
Film aldrig din hest med dækken, sadel eller andet udstyr på. Vi skal kunne se hele kroppen tydeligt for at kunne vurdere bevægelsen.
Ikke fra siden
Mønstring fra siden gør det næsten umuligt at vurdere symmetri i hestens bevægelse, da man her skal kunne se højre og venstre side samtidig. Du kan godt se nogle haltheder, men det gør det meget mere besværligt.
Undgå for lavt tempo
Desuden tror mange hesteejere fejlagtigt, at islandske heste kan vurderes for halthed i tölt.
Heste der lunter i trav eller næsten falder i skridt kan se halte ud, selvom de bare er ved at skifte gangart. Hesten skal have et ordentligt tempo i trav.
Aldrig i galop
Hesten lander tungere på det ben, der ikke gør ondt, hvorimod på det halte ben vil den løfte hovedet for at aflaste.
I galop er det en tre-takts bevægelse, hvor du slet ikke kan vurdere halthed, hvorfor galop-videoer er ubrugelige til halthedsvurdering.
Ikke filme og longere samtidig
Når du selv longerer og skal holde både longe, kamera og hest fremme, bliver det hele rystet og uoverskueligt. Særligt ved lavgradige (milde, red.) haltheder er dette ikke ideelt.
SÅDAN GØR DU DET RIGTIGT
Den perfekte opsætning:
• Stå altid uden for longen når du vurderer halthed
• Film på begge volter - halthed kan ofte variere i intensitet på volterne
• Sørg for godt tempo - hesten skal have god fremdrift i trav
• Hele hesten i billedet - både hoved og bagpart skal være synlige
• Ingen udstyr - max en grime eller trense.
Mønstring er guld værd
Mønstringsvideoer er klart de mest ideelle til at vurdere halthed. Her løber hesten på lige spor frem og tilbage foran en observatør, så man kan vurdere den både forfra og bagfra.
Mønstring kræver to personer: En der løber med hesten, og en der observerer. Underlaget skal være plant, tørt og gerne hårdt.
HVAD KIGGER DU EFTER?
Forbenshaltheder: Følg hovedet Ved forbenshaltheder kigger vi på hovedets bevægelse i relation til forbenene. Hesten holder hovedet højt på det halte ben - ikke det ben, hvor hovedet falder ned. Dette er en meget almindelig misforståelse.
Tænk på det sådan: Hesten lander tungere på det ben, der ikke gør ondt, hvorimod på det halte ben vil den løfte hovedet for at aflaste.
Ved højgradige (svære, red.) forbenshaltheder vil hesten typisk også kompensere på det diagonale bagben. Så hvis den halter på det højre forben, vil den også se halt ud på det venstre bagben.
Bagbenhaltheder: Kig på krydset
Bagbenhaltheder er typisk sværere at erkende, særligt hvis de er meget lavgradige. Her kigger vi på hestens kryds og specifikt hoftehjørnerne, hvor vi vurderer symmetrien i deres bevægelse op og ned. Her vil en større bevægelighed op og ned være tegn på halthed.
Ved primære bagbenhaltheder vil hesten kompensere på det samsidige forben – og altså ikke diagonalt som ved forbenshalthederne.
Bagbenhaltheder kan oftest være nemmere at vurdere ved mønstring end i longe, fordi heste har et naturligt aflastningsmønster i longe. Derfor kigger man også meget på symmetrien i bevægelsen på de to volter, når man vurderer en halthed i longe.
Mønstring kræver to personer: En der løber med hesten, og en der observerer. Underlaget skal være plant, tørt og gerne hårdt.
SÆRLIGT FOR ISLANDSKE HESTE
Husk at se din islandske hest på begge volter. Hvis den ser halt ud på det udvendige forben på begge volter (skifter altså side), så er det sandsynligvis et naturligt aflastningsmønster i longe. Hvis den derimod kun ser halt ud på det udvendige forben på én af volterne, er der sandsynligvis tale om en ægte halthed. Der findes dog også tilfælde, hvor hesten faktisk er halt på begge forben eller begge bagben, og disse heste kan se helt symmetriske ud i longe –fordi de har lige ondt i begge ben. Er du i tvivl om, hvorvidt et bevægemønster er naturligt eller ej, så er det oplagt at få en dyrlæge med speciale i bevægeapparatet til at vurdere hesten.
AKUTTE HALTHEDER
Her skal du ikke eksperimentere
Nogle haltheder er så tydelige, at du selvfølgelig ikke skal ud og løbe med hesten for at ”teste”, om den er halt. Heste med store smerter, som er synligt halte i skridt - for eksempel ved mulig hovbyld eller fraktur - skal selvfølgelig tilses af en dyrlæge akut.
HVORNÅR SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM?
Der er flere tegn på, at din hest kan have en lavgradig (milde, red.) halthed:
• Problemer i ridningen – uvillighed eller svært ved bestemte øvelser. Taber måske et bagben eller snubler
• Hyppige behandlinger - hvis hesten har brug for en manuel behandling hyppigt for at fungere, eller hvis behandler genfinder de samme problematikker fra gang til gang.
• Dårlig på den ene volte sammenlignet med den anden
• Adfærdsændringer – Der er beskrevet 24 adfærdsmarkører, som kan indikere, at hesten har smerter/ubehag, for eksempel halepisken, række tunge, lægge ører, går bag lod osv.
Det man særligt skal lægge mærke til, er ændringer i adfærd. Hvis din hest pludselig begynder at gøre ting, den ikke tidligere har gjort, er der sandsynligvis noget, der driller den.
NY TEKNOLOGI KAN HJÆLPE
I dag findes der avancerede værktøjer som Sleipappen, der bruger kunstig intelligens til at analysere videoer af heste i bevægelse. Systemet kan opdage asymmetrier, som det menneskelige øje ikke kan se. Appen guider dig gennem filmprocessen og kræver tre videoer: mønstring frem og tilbage, samt longering på højre og venstre volte. Systemet analyserer derefter bevægelsen og sender en detaljeret rapport.
Vigtigt for islandske hesteejere: Sleip er designet af svenskere, som kender islandske heste - i modsætning til mange amerikanske programmer. Systemet virker på islandske heste, så længe de kan trave.
FOREBYGGELSE ER BEDST
Studier viser, at rigtig mange heste går derude med lavgradige (milde, red.) haltheder. Ved at fange disse tidligt kan vi forhindre, at små problemer udvikler sig til alvorlige, langvarige skader.
Som ejer af islandske heste skal man være særligt opmærksom, fordi islandske heste er så gode til at skjule og kompensere for problemer. Men med de rigtige teknikker og et trænet øje kan du blive din hests bedste advokat og sikre, at problemer opdages, før de bliver alvorlige.
Når det kommer til halthed hos islandske heste, er trav dit bedste værktøj – uanset, hvor flot din hest tölter.
Stå altid uden for longen når du vurderer halthed. Hvis du filmer til dyrlægen, så gør det på begge volter i godt tempo. Sørg for at få hele hesten med i billedet.
Dyrlæge, Horsedoc Hestehospital Vetgruppen
Uddannet hestedyrlæge fra KU, 2021. Særlig interesse for haltheder, kirurgi og akutarbejde. Certificeret kiropraktor (IAVC, 2023) Påbegyndt ISELP (specialiseret videreuddannelse indenfor haltheder).
Aktiv springrytter og avler af Dansk Varmblod på hobbyplan.
SÆRLIGT TILBUD TIL LÆSERE
I en begrænset periode tilbyder Horsedoc Heste-hospital gratis adgang til Sleip-analyser. Hvis du selv vil lave en halthedsanalyse af din hest, så kan du bestille en på www.equication.dk/sleip - men skynd dig, da vi ikke ved, om tilbuddet forbliver gratis.
Tekniske krav: Kun iPhone 8 eller nyere. Hvis du har Android, find en ven med iPhone til at filme, det bliver stadig dig selv, der modtager analysen på mail.
Scan koden og bestil appen
LOKALKLUBBEN TVISTUR GLÆDER SIG TIL AT VÆRE VÆRTER FOR DM 2025. DE BESTRÆBER SIG PÅ, AT DET SKAL VÆRE ET DM, HVOR MAN TAGER HJEM MED FØLELSEN AF AT ALT HAR VÆRET MULIGT.
AF BRITT SØBY
Hvad betyder det for jer at være værter for DM?
-Som klub løfter man et stort ansvar ved at være værter for DM, men det er også en stor fornøjelse. Vi sætter en stor ære i at arrangere veltilrettelagte stævner, og vi har øvet os på dette i mange år. Blandt andet har vi været med til at arrangere DM'er siden 2017, Icehorse Festival, VM og NM.
Når heste, ryttere, tilskuere, hjælpere og udstillere ankommer til pladsen, skal det hele gå op i en højere enhed.
Alt er gennemtænkt til mindste detalje. Det betyder noget for os at kunne byde alle velkomne, og skulle der være noget, vi ikke har tænkt på, så bestræber vi os altid på at løse det på den bedst mulige måde.
-Samtidig er et veltilrettelagt DM en god eksponering for klubben og forhåbentligt med til, at deltagerne har lyst til at komme igen, når vi holder andre stævner. Sidst der var DM hos os, var vi jo lidt amputeret af COVID-19 restriktioner, så denne gang glæder vi os til at give den fuld gas, og vise hvad vi kan.
Hvor stor en rolle spiller de frivillige i afviklingen af DM?
-Frivilligheden er altafgørende for at DM, og i det hele taget Tvistur, kan fungere. Alle i organisationen arbejder 100% frivilligt. Både de 12 team-ledere, der siden oktober 2024 har stået for al planlægning, og de mere end 70 hjælpere, der ruller ind på pladsen den 9. juli, når stævnet går i gang.
-Vi har heldigvis en stor skare af medlemmer, der gerne giver en hånd med, og langt de fleste er fuldtidshjælpere, der er med alle fire dage.
-Men der er også plads til dem, der giver et nap med et par timer. Derudover forsøger vi at få fat i de helt unge medlemmer, og i år vil der under DM være en ”Ungecamp” med 15 børn/unge under 16, som hjælper til med alt fra oprydning til ledvogter og dommerforplejning.
Hvad gør Tvistur til et godt sted at holde DM?
-Vores unikke omgivelser på Nordjysk Ridecenter har en charme og hygge, som ikke findes andre steder, og som virkelig kan bringe en helt særlig stemning frem. Samtidig er vores faciliteter helt i top, og vi arbejder hele tiden på at gøre dem bedre. -I år har vi bl.a. fået 135.000 kr. fra DIF- og DGI-fonden til at renovere toplaget på vores opvarmningsovalbane, samt få udvidet collecting-ring, ligesom ANTV-fonden har givet 128.000 til renovering af vores cafeteria.
Vi arbejdet meget med flowet af biler, mennesker og heste på vores stævneplads, så alle kan få den bedst mulige oplevelse.
Hvad kan publikum glæde sig mest til?
-Publikum kan, udover selvfølgelig at se Danmarks bedste heste og ryttere, glæde sig til at gå på shopping på vores markedsplads, hvor der både vil være rideudstyr, maskiner, lækre snacks og foodtrucks. Det er i øvrigt også her du kan møde eMagasinet Islandsk Hests ”Rullende redaktion”. Og så selvfølgelig et brag af en cowboy-fest lørdag aften, hvor vi bl.a. skal have fundet den nye mester på rodeotyren. (billetter købes på Sporti)
-Der vil være masser af muligheder for at sidde omkring banen og hygge sig, møde nye og gamle venner og bare få nogle rigtig gode dage i hestens tegn.
Hvad håber I, ryttere og gæster tager med sig fra stævnet?
-Når støvet har lagt sig efter sidste finale, håber vi, at alle tager fra pladsen med en fornemmelse af at have været til et DM hvor alt er muligt, hvor man bliver mødt med et smil, og hvor vi selvfølgelig har haft en masse fantastiske præstationer på oval- og pasbanen.
-Og så vil vi se frem imod VM i Schweiz og glæde os til at heppe på landsholdet til august.
Derhjemme er han sød og rar, og man kan sætte et lille barn op på ham.
På passporet er han derimod en drage – hidsig og tændt.
FREJA OG FJÔLVI ER VERDENSMESTRE
ET LIDT TILFÆLDIGT BILLEDE. ET OPSLAG PÅ DEN BLÅ AVIS. EN KLAPHINGST TIL 8.000 KR. SÅDAN BEGYNDTE DET, DER I DAG ER BLEVET TIL EN IMPONERENDE REJSE I PAS-SPORTEN.
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
21-årige Freja Løvgren Gandrup og hendes vallak, 18-årige Fjölvi fra Hedegaard, har trodset både forventninger og fornuft – og er endt som verdensmestre. Og lige om lidt skal de konkurrere i Schweiz.
Freja Løvgreen Gandrup fortæller her om det unikke partnerskab, hun har opbygget med sin superpashest, Fjölvi fra Hedegaard. Snart står de klar til at konkurrere ved verdensmesterskaberne – et stævne, der samtidig markerer afslutningen på en epoke. For dette bliver Fjölvis sidste sæson, inden han går på velfortjent pension efter et årti på stævnebanerne.
Freja er allerede selvskrevet til VM, fordi hun vandt VM i 2023. Det betyder, at hun i år undgår det nervepirrende udtagelsesforløb, som hun tidligere har skullet igennem, og som mange andre talentfulde unge ryttere i Danmark stadig står midt i.
- Fjölvi blev egentlig bare købt ud fra et billede, og så var han ovenikøbet klaphingst. Men min mor syntes, han så godt ud og bevægede sig godt.
Som 2-årig flyttede Fjölvi ind, og da stenen aldrig faldt ned, blev han kastreret. Det blev en mental vending, som lagde grundlaget for det samarbejde, der skulle forme både hest og rytter.
Fjölvi blev egentlig bare købt ud fra et billede, og så var han ovenikøbet klaphingst. Men min mor syntes, han så godt ud og bevægede sig godt.
-Jeg føler ikke det samme store pres, som jeg har gjort nogle af de andre år, fortæller hun og tilføjer. -Det er en lettelse at vide, at kvalifikationen allerede er i hus.
Men hvordan begyndte det hele egentlig? Hvordan udviklede et opslag i Den Blå Avis sig til VM-guld? -Min mor havde varmblodsheste først og havde mest erfaring fra dressurverdenen på det tidspunkt. Hun blev så interesseret i også at få en islandsk hest, husker Freja tilbage.
-Han blev bare megasød efter kastrationen – og var megasød i tilridning også, fortæller Freja.
I barndommen red hun meget, men da hun mistede interessen for at ride i ridehal på store heste, begyndte hun at få undervisning på islændere - og kom i kontakt med stævneverdenen.
-Vi havde været ude at se nogle stævner, og så begyndte jeg så småt at tage ham med til noget undervisning.
De red deres første stævne i 2015. En T8 junior, hvor hun, som hun selv beskriver det, var hele vejen rundt i grisepas. Men det var en stor oplevelse.
-Det var bare totalt optur, husker Freja og fortæller, at hendes mor gennem alle årene har været en super læremester, da hun kunne lære hende al grunddressuren. Det har været en kæmpe hjælp. -Min mor kan jeg i det hele taget takke for den enorme støtte gennem alle årene.”
Parret blev verdensmestre i 2024 i P1 og PP1.
Fjölvi er I dag 18 år og VM i Schweitz bliver hans sidste inden pension.
Året efter var de kvalificeret til DM i børneflok (GDC), og i 2017 red de deres første DM. Men omkring 2018 tog tingene en drejning. Freja fik en anden hest at konkurrere på, og Fjölvi blev mere bare hyggehest – udlånt til skovture og til veninder.
-Jeg trængte nok til noget udfordring.
Freja havde arbejdet meget med at få noget mere fremdrift ind i ham med en crosser ved siden af - for at få ham gejlet op. Så begyndte der lige så stille at komme mere energi.
ET UVENTET COMEBACK
Vinteren 2020 var et vendepunkt. Frejas konkurrencehoppe skulle ifoles, og hun havde pludselig ikke noget at konkurrere på. Derfor støvede hun Fjölvi af og tog ham med til undervisning hos Christina og Hans-Christian Løwe, kaldet HC.
-Han havde bare gået lidt hygge og lidt tur med mig. HC sagde: ”Han er klart et stort talent, men han skal tabe sig 150 kg.”
Det blev begyndelsen på et fokuseret træningsforløb. I 2021 indledte de deres første rigtige sæson på passporet, hvor målet blot var at få nogle godkendte gennemløb og holde hele strækningen. Men tingene udviklede sig hurtigt. Ved DM det år red de sig til sølv i P1, selvom hverken rytter eller hest tidligere havde været i startboks nogensinde.
-Det var lidt for sjov, at jeg meldte til boks-pas, og så gik han ind og fik sølv.
2022: ET GENNEMBRUD I TRE AKTER
Allerede året efter satte de sporten på den anden ende. De blev tredobbelt dansk mester i P1, P2 og PP1, og deres resultater sikrede dem en billet til NM, hvor de fik to femtepladser.
-Vi kunne godt se, at bokspassen nok var det smarteste at lægge ud med, selvom vi egentlig ikke trænede målrettet efter det.
Efter hjemkomsten fra NM formulerede Freja et nyt mål: VM i 2023. Og med en rekordtid i P1 ved DM
Ting tager tid, og man skal passe på ikke at springe 10 steps for langt frem, fordi man vil noget hurtigt.
I
år har makkerparret 10-års jubilæum.
blev det mål til virkelighed. Hun blev udtaget til verdensmesterskabet i Holland.
-Det var kun min tredje sæson på passporet, og vi tog jo til VM uden høje forventninger.
Men alt ændrede sig, da hun trådte ind på VM-banen.
-Så går Fjölvi bare ned og sætter sådan ekstremt hurtig rekord – 22,71. Det er der ikke ret mange ungryttere, der har gjort – og stadigvæk ikke mange, der gør.
Resultatet? Guldmedalje til Danmark. Og en ekstatisk Freja, der stadig ikke forstår, hvordan det lykkedes.
-Han har aldrig løbet så stærkt, som han løb til VM, og det har han faktisk heller ikke siden.
2024: PERFEKTION – OG PAS I ALLE VARIANTER Sæsonen efter blev næsten uvirkelig. Freja og Fjölvi vandt alt, hvad de stillede op i.
-Jeg er den bedste unge til alle stævner, jeg starter, og det eneste tidspunkt hele sæsonen, hvor han ikke hiver guld hjem, var til NM sidste år i disciplinen 100 meter speedpas. Resten blev til guld: DM i P1 (22.78), PP1 (7.00) og P2 (7.78) samt nordisk mesterskab i P1 og PP1.
Og så var der stilpas. Det var aldrig meningen, men et forslag fra HC blev startskuddet.
-En dag sagde HC: ”Ej, det kunne bare være sjovt, hvis du bare kunne sætte den i galop også – så kunne du få stilpassen med.”
De prøvede – og overraskede alle: 7.0 i snit ved DM og samme score til NM.
I 2025 fortsatte udviklingen: ny personlig rekord i Sverige til et nyligt afholdt stævne (I skrivende stund. red.) med 7.33 i stilpas.
-Det er teknisk svært. Virkelig teknisk svært. Men jeg har siddet på ryggen af den hest mange år nu. Han kender mine knapper, og jeg kender alle hans. Det er fedt at have den sikkerhed samtidig med, at jeg har en hest, der er mega-velfungerende i øjeblikket.
-Derhjemme er han sød og rar, og man kan sætte et lille barn op på ham. På passporet er han derimod en drage, griner hun – hidsig og tændt, men med fremaddrift og ørerne fremad.
-Man skal bare slippe tøjlerne – så styrer han resten. Freja kan ride pas i topfart med løse tøjler – fordi han har balancen, selvbevidstheden og rutinen.
I 2023 opnåede parret en guldmedalje i P1med tiden 22,71.
ET FARVEL PÅ TOPPEN
Efter sæsonen 2025 går Fjölvi på pension. Det er 10års jubilæum for makkerparret, og timingen føles helt rigtig.
-Han har bare givet mig mere, end hvad jeg nogensinde har drømt om. Jeg synes, han fortjener at stoppe, mens legen er god.
Selv om han fysisk sagtens kunne gå med i seniorflokken, mener Freja, det er tid til at give slip – og ”ikke presse citronen længere.”
Heldigvis har hun næste generation i stalden allerede: Koncert fra Vivildgård, som hun har haft, siden han var halvandet år. Han er kåret og klar til fremtidens opgaver: firgang, T2 og forhåbentlig også med tiden femgang.
UDVALGTE RESULTATER:
7 x dansk mester
Nordisk mester i PP1 og P1 2024
Verdensmester P1 2023
FREJAS BEDSTE TIPS:
Ting tager tid, og man skal passe på ikke at springe ti steps for langt frem, fordi man vil noget hurtigt. Man skal have bygget samarbejdet godt nok op. Og så lade være med at falde, når der er noget, der gør ondt, for det er virkeligheden i denne branche. Man skal også nogle gange være lidt realistisk i sin målsætning.
-Det kan jo godt være, at det er gået virkelig stærkt for mig til at komme til succes, men det er det jo egentlig ikke. Det er bare fordi, man først har lagt mærke til mig, efter jeg har fået succes. Jeg har jo redet i seks år på den samme hest uden at opnå noget som helst.
Der er meget på spil i løbet af sådan en forlænget weekend med afvikling af et danmarksmesterskab! Massevis af ryttere viser deres flotte heste frem, alle gør deres ypperste for at præstere så godt som muligt, finalerne rides, og mesterskabstitlerne kommer i hus til dem, der står øverst på skamlerne til sidst.
Men selvom søndagen under DM er fyldt med spænding, så slutter det ikke ved sidste finale. De ryttere, der skal repræsentere de rød hvide farver ved årets Verdensmesterskab i Schweiz, udtages nemlig som det allersidste søndag eftermiddag.
Op til 7 senior ekvipager og 5 ungrytter ekvipager får muligheden for at præstere på den helt store scene til august. Hvert andet år er der VM og hvert andet år er der NM. Til Nordisk Mesterskab er der mulighed for at stille med et større dansk hold, hvor også juniorerne har mulighed for at deltage. Til et VM som i år er der ingen tvivl om, at der er kamp om pladserne. Niveauet i Danmark er tårnhøjt, og der er virkelig mange dygtige ekvipager, der gør sig godt i toppen af sporten - også internationalt.
Som ungrytter er Signe Barre Kaavé hele to gange blevet udtaget til at ride under det danske flag på sin hingst Reynir frá Margrétarhofi. Signe fortæller netop, hvordan nerverne virkelig sidder uden på tøjet under et DM søndag eftermiddag:
-Når man står til DM om søndagen, inden landsholdet sættes, når der at gå mange tanker igennem ens hoved. Man ved, at man har haft en god sæson, og at man har klaret sig godt til de stævner, man har redet, men man ved også, at der er mange som har gjort det godt.
-De to gange, jeg er blevet udtaget til landsholdet, har det for mig været en følelse af forløsning og en anerkendelse af flere måneders træning. Man er spændt og stolt, men der er også noget nervøsitet, fordi man godt ved, at om fire uger, så gælder det som man egentlig har trænet frem til.
STORT HELD OG LYKKE med årets udtagelse til alle, der ønsker at repræsentere Danmark, når det går løs til VM 2025 i Birmenstorf, Schweiz den 4. - 10. august!
Med det formål at sende de bedste og stærkeste repræsentanter for vores nationale sport afsted til WC2025, er der udarbejdet en række regler og kriterier.
HVEM UDTAGER LANDSHOLDET?
Det er Udtagelsesudvalget (UU), der udtager landsholdet, og Sportskomiteen (SK) som endeligt godkender valget inden offentliggørelse til DM 2025.
Udtagelsesudvalget består af Kristiane Brun Hansen, Pia Hansen og Henning Jensen. Udtagelsesudvalget er et udvalg under SK.
UU vil følge stævnesæsonen fra første DRL/WRLstævne afvikles nationalt og internationalt til og med DM 2025 – både online og fra stævnepladserne for at observere de ryttere, der har tilkendegivet at stå til rådighed for landsholdet. Det er derfor vigtigt for arbejdet med udtagelse af landsholdet, at man tilmelder sig så hurtigt som muligt, hvorfor prisen også stiger, hvis man tilmelder sig meget sent i sæsonen.
Sportskomiteen (SK) gør opmærksom på, at UU optræder på vegne af SK, og derfor skal alle generelle spørgsmål om sportsrelaterede emner ske til SK. Specifikke spørgsmål om udtagelse kan gå direkte til UU optil udtagelsen af landsholdet. Efter udtagelse af landsholdet skal alle henvendelser gå direkte til SK. Overtrædelse af dette kan medføre udelukkelse fra kommende landshold.
Der skal udtages max. følgende antal sportsryttere:
• 7 senior ekvipager
• 5 ungrytter ekvipager
• Derudover kan UU udtage reserveryttere, der skal stå til rådighed indtil WC2025 starter
(Der stilles ikke nødvendigvis med fuldt hold)
Den endelige udtagelse af landsholdet beror altid på en faglig vurdering af, hvordan det optimale hold kan sammensættes med henblik på at opnå det bedst mulige resultat til WC2025.
For at understøtte gennemsigtighed og kvaliteten i den endelige udtagelse af landsholdet er der udarbejdet ufravigelige regler og kriterier, som vægter tungt i den endelige vurdering.
REGLER – UFRAVIGELIGE
For at komme i betragtning til landsholdet gælder følgende regler for senior- og ungryttere:
• Indgivelse af landsholdstilkendegivelse
• Deltagelse i mindst 1 dansk WRL-stævne gældende fra stævnesæsonens start.
• Undtagen for pasklasser med tid, hvor DRL stævne er tilstrækkeligt
• Deltagelse i DM 2025
• Hvis Klage- og Ordensudvalget har vurderet, at DI´s adfærdskodeks eller DI´s Etiske retningslinjer for hestevelfærd ikke er blevet overholdt af rytteren, kan rytteren ikke udtages til Landsholdet
• Hvis rytteren fra stævnesæsonens start til og med DM 2025 har modtaget 2 gule kort for hård eller grov ridning, i 2 individuelle klasser, kan rytteren ikke udtages til landsholdet.
Alle ovennævnte regler er ufravigelige regler i forhold til, hvorvidt man kan udtages til det danske landshold.
KRITERIER – VÆGTER TUNGT
Nedenfor nævnte kriterier vægter tungt i den endelige vurdering.
Ingen af kriterierne kan stå alene, men er udtryk for, hvilke kriterier der samlet set indgår i udtagelsesovervejelserne.
HESTEVELFÆRD:
• Eliminering ved forkert brug af følgende udstyr:
• Forkert placering af sadel
• Stramt næsebånd eller kæde
• Særdeles grov brug og/eller forkert brug af udstyr
• Opnå 4 point eller mere i Vetform2 til udstyrskontrol
• Hesten skal være sund og rask
• Advarsel for dårlig horsemanship
PRÆSTATIONER:
• Ekvipagens resultatmæssige stabilitet og form kurve gennem stævnesæsonen.
• Rytterens kvalifikationer og erfaring samt aktuelle form.
• Hestens kvalitet, potentiale og aktuelle form.
• Ekvipagens udviklingsmuligheder og potentiale.
• Evnen til at kunne ride både udtagelser og finaler.
• God harmonisk ridning.
• Øvrige landes niveau og styrker
• Rytteradfærd og bidrag til fællesskabet:
• Advarsel for dårlig sportmanship.
• God landsholdsånd, sports- og horsemanship.
• Rytterens evne til at bidrage positivt og konstruktivt til holdets trivsel og succes.
Kilde: Dansk Islandshesteforening, islandshest.dk
hurtige til
Hvad motiverer dig mest i din daglige træning?
Jeg elsker det daglige arbejde med at ride og træne mine heste, processen med træningen er det bedste jeg ved.
Har du en favorit-hest, du har redet – og hvorfor netop den?
Jeg havde i 2008 Svipur fra Uppsølum. Det var en fantastisk hest med perfekt vilje sind og 5 gode gangarter. Jeg blev i 2008 nordisk mester i femgang på ham. Røskur er også en hest, der gennem de sidste tre år er blevet en af mine favoritter.
Hvordan forbereder du dig mentalt før en vigtig konkurrence?
For mig handler det meget om at have hesten velforberedt inden stævnet. Til og under stævnet har jeg visualiseret programmet mange gange. Det gør, at jeg finder ro, når jeg rider ind.
Hvilket øjeblik i din karriere husker du som det mest særlige?
NM guld i 2008 med Svipur og VM bronze i 2015 med Farsæli fra Hrafnsholt i 5-gang på hjemmebane.
Hvordan påvirker elitesporten din hverdag – og hvordan skaber du plads til andet end ridning?
Da heste både er min hobby og arbejde fylder det en del, men jeg er blevet bedre til at tage en dag fri indimellem.
Hvad er det vigtigste råd, du vil give til unge ryttere?
Træn hårdt, få vejledning af en, der er i toppen af sporten og vær selvkritisk. Men husk også at rose dig selv, når det går godt.
Hvilken betydning har fællesskabet i sporten for dig?
At kunne dele sin passion for heste med andre er meget vigtigt.
Hvordan ser en ideel træningsuge ud for dig og dine heste?
Det er meget forskelligt, jeg mærker dagligt på hesten, hvilken træning der er behov for.
Har du et ritual eller en vane, du altid følger til stævner?
Der er ritualer, men dem holder jeg for mig selv.
Hvad drømmer du om at opnå i de næste par år?
Jeg vil gerne have flere heste, der kan være med i toppen af sporten. Jeg kan godt lide den nerve og spænding, der er ved stævner.
3 SKARPE TIL JUNIORRYTTER
1
Hvordan har du forberedt dig og din hest til DM?
- Over vinteren har jeg gjort ham løs, så han blev god i overlinjen og god i ryggen og her på det sidste er jeg begyndt at prøve nye ting og undersøgt, hvordan det fungerer på stævnebanen.
Jeg red et stort stævne i Tyskland, hvor jeg fik over 6,90 i T2. og over 6,40 i firegang, og nu er vi på vej hjem fra, DJIM (Deutsche Jugend Islandpferde Meisterschafenden med over 400 ekvipager), som jeg lige har vundet i dag, og hvor jeg synes, de nye ting jeg prøver på Sólfaxi frá Sámsstöðum fungerede super godt. Så det kommer til at være en af de ting, vi kommer til at prøve til DM.
Hvad betyder det for dig at ride DM?
-Det betyder at komme ud og vise min hest til dem, jeg kender og overfor alle de andre konkurrenter, man møder til DM. Det har selvfølgelig en større
betydning for mig, fordi jeg er opvokset i Danmark, og det er en speciel følelse at ride det, fordi man har ramt toppen af Danmark. Det er en fantastisk følelse.
Hvordan vil du beskrive båndet mellem dig og din hest?
- Jeg har jo et meget stærkt bånd mellem mig og min hest, fordi jeg har redet ham siden 2019. Han er virkelig bare en drøm. Han gør min hverdag bedre. Det er virkelig min drømmehest, det bare så fedt at have ham i stalden. Man tænker ikke så meget, når man rider i sin dagligdag, fordi båndet bare er så stærkt mellem mig og hesten. Så det er egentligt bare som at køre på cykel uden at tænke over det. Han er så speciel med det, at han elsker stævner. Når andre heste bliver vasket, tænker de “fuck nej” men så når man vasker Sólfaxi, så vokser han lige 10-20 cm og begynder at hingste sig lidt op. Og så løber han selv ind i traileren og siger kom nu videre.
3 SKARPE TIL JUNIORRYTTER DM 2025
Hvordan har du forberedt dig og din hest til DM?
Jeg skal have to heste med til DM. Vakur, som er min pashest, har jeg for det meste trænet ude på ture i skoven og op og ned ad bakker. Han har også været i Walker to-tre gange om ugen. En gang imellem træner jeg også på pas spor for at træne lægning og nedtagning. Djass, som er min T2 og V1 hest, har jeg fået undervisning af Sarah Rosenberg på en gang om ugen og en gang om måneden af Johan Häggberg, hvor vi har fokuseret på eftergivenhed, energi og samling.
Hvad betyder det for dig at ride DM?
For mig betyder det at ride DM, at jeg får lov til at konkurrere mod de bedste junior ryttere i Danmark,
at prøve at ride så godt som muligt og vise, hvad jeg har trænet op til hele sæsonen. Der kan jeg også bruge tiden, hvor jeg ikke skal ride, på at være sammen med de andre ryttere, som jeg ikke ser særligt tit.
Hvordan vil du beskrive båndet mellem dig og din hest?
Jeg synes, at båndet mellem mig og mine heste er virkelig stærkt. For jeg ved, at jeg kan stole 110% på både Vakur, som jeg kan ride i fuld pas ud af en startboks og ride i skoven på uden saddel og på Djass, hvor jeg kan slippe tøjlen. Ikke bare på banen, men alle steder.
3 SKARPE TIL JUNIORRYTTER
Hvordan har du forberedt dig og din hest til DM?
Tindra frá Teigi II og jeg har trænet stille og roligt, og jeg prøver at have det sjovt og også at blive lidt bedre for hver gang.
Hvad betyder det for dig at ride DM?
Jeg glæder mig rigtig meget, da det er det første år, jeg må ride sport til DM.
1 3 2
Hvordan vil du beskrive båndet mellem dig og din hest?
-Vi har god kemi, og hun er bare den fedeste hest at ride på.
forhandlere væk
Vær med den 6. - 7. sep. 2025 på Dyrskuepladsen i Roskilde
I SPORTEN FOR ISLANDSKE HESTE ER KLASSERNE DELT OP I A, B, C OG D-KLASSER.HER FÅR DU EN OVERSIGT OVER, HVILKE DISCIPLINER, DER RIDES I A OG B-KLASSER.
A-klasser er følgende:
T.1 T.2 4.1 5.1
I A-klasserne er ekvipagen alene på banen i udtagelsen, mens der er flere ekvipager på banen i finalerne.
T.1: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden og hurtigt tempo tølt.
T.2: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volte-skift) - tølt for løse tøjler
4.1: Rytteren vælger selv rækkefølgen, men skal vise: Langsomt tempo tølt - langsom til middel tempo trav - middel tempo skridt - langsomt til middel tempo galop og hurtigt tempo tølt.
5.1: Rytteren vælger selv rækkefølgen, men skal vise: Langsomt til middel tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – pas.
B-klasser er følgende: T.3 T.4 4.2 5.2
Her rides klasserne med op til tre ekvipager på banen i udtagelsen.
T.3: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden – hurtigt tempo tølt.
T.4: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volteskift) og tølt for løse tøjler
4.2: Langsomt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middeltempo skridt – langsom til middel tempo galop – hurtigt tempo tølt.
5.2: Langsomt til middeltempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – pas.
2025
3 SKARPE TIL UNGRYTTER
Hvilken egenskab sætter du mest pris på hos din hest?
Tinna er en enormt sjov hest at arbejde med, da hun har en helt ekstraordinær arbejdsvilje og forståelse for rytterens indvirkning og evne til at tage imod ny læring. Det betyder også, at hun kan helt særlige ting som for eksempel passage og panther walk, som gør træningen mere spændende, men også låser op for nogle helt andre værktøjer, der kan gavne på stævnebanerne.
Hvad gør du anderledes på stævnedagen sammenlignet med træning?
Jeg prøver så vidt muligt at have den samme tilgang og rytme til stævnerne som i træningen derhjemme. Det skaber en større ro for både Tinna og
mig, og jeg har samtidig et overblik og en plan, der er nem at følge og dermed også et større overskud, når alting jo bare er, som det plejer.
Hvordan forbereder du dig mentalt op til et vigtigt stævne?
Jeg sørger for at være bedst muligt forberedt hjemmefra ved at få en masse undervisning og lægge en klar plan for, hvad der skal trænes på. På den måde undgår jeg at bruge tid og energi på at gå rundt og tvivle og have bekymringer. I stedet kan jeg have mere fokus på "nuet" og de sidste detaljer, inden jeg rider ind på banen og undlade at gå rundt med ondt i maven og være usikker på alle de ting, der ikke fungerer, eller jeg ikke har trænet. Det har jeg efterhånden lært betyder enormt meget for ens overskud og evne til at præstere.
3 SKARPE TIL UNGRYTTER
Hvilken egenskab sætter du mest pris på hos din hest?
Sesar er en hest med meget personlighed - en rigtig charmetrold, og det gør bare, at jeg bliver glad i hans selskab, uanset hvad vi laver.
Det er med til at bibeholde motivationen, selv når der er ting i træningen, som kan drille.
Så elsker jeg, at han har en rigtig god og rummelig tölt helt naturligt, men også fire andre gode stærke gangarter, som bare gør ham allround rigtig sjov at ride på - både i den daglige træning og til stævner.
Hvad gør du anderledes på stævnedagen sammenlignet med træning?
Jeg prøver faktisk på at gøre så lidt anderledes som muligt. Heste er vanedyr, og derfor fungerer han bedst, når rutinen er den samme som herhjemme.
Hvordan forbereder du dig mentalt op til et vigtigt stævne?
For mig er det vigtigt, at det hele ikke bliver alt for alvorligt, så bliver jeg bare nervøs, og det gør det sværere for mig at præstere. I stedet minder jeg mig selv om, at jeg rider stævner, fordi jeg synes det er sjovt, og det skal det blive ved med at være. Jeg lægger en plan og visualiserer, hvor på banen jeg skal gøre hvad. Når jeg har en plan, bliver jeg ikke nervøs.
Hvilken egenskab sætter du mest pris på hos din hest?
Den egenskab hos Tindra, jeg sætter mest pris på, er hendes fantastisk rolige og enormt behagelige sind. Hun har evnen til at tænde og slukke, og hun er utrolig nem at have med alle steder – også når vi skal langt væk hjemmefra.
Hvad gør du anderledes på stævnedagen sammenlignet med træning?
Jeg gør præcis det samme, som jeg altid gør. Det eneste, der er anderledes er, at der altid skal være en plan B, hvis der opstår noget uventet på stævne-
banen. Der er ingen grund til at ændre en hel masse fordi vi er til stævne. Jeg skal ride på banen og vise dommerne, hvor langt Tindra og jeg er i vores træningsproces.
Hvordan forbereder du dig mentalt op til et vigtigt stævne?
Jeg øver mig. Jeg visualiserer, at jeg rider ind på banen og beslutter mig for, hvilken følelse jeg vil ride ind med – så rider jeg et perfekt program igen og igen. Når jeg er til stævnet og mit program går i gang, rider jeg efter samme følelse. Derudover giver det mig mentalt overskud at være struktureret og have en plan for hele stævnet.
Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder:
Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation. Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.
Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.
hurtige til
Hvad motiverer dig mest i din daglige træning?
- Faktisk er jeg blevet meget inspireret af klassisk klaver, hvor jeg efterhånden har været til en del koncerter med flere af de bedste pianister i verden og se deres variation i anslag og kombination af hurtighed, lethed og kraft i fingrene har virkelig inspireret mig meget, i forhold til kunsten af den halve parade og kommunikation med hestens mund, som jo er så unik og følsom.
Har du en favorit-hest, du har redet – og hvorfor netop den?
Min favorit-hest lige nu er Gideon fra Tømmerby Kær. Gideon er en så atletisk og let type med meget stærke grundgangarter, samt en fantastisk tølt der virkelig har motiveret mig til at forsøge at opnå et højere niveau af den klassiske ridekunst… så må vi se, om det lykkes for mig med tiden?
Hvordan forbereder du dig mentalt før en vigtig konkurrence?
Visualisering og så lægger jeg rigtig meget vægt på at planlægge min opvarmning, så jeg kan klare mig med mindst muligt.
Hvilket øjeblik i din karriere husker du som det mest særlige?
-Det må være det pasløb, jeg red på Kronshof tilbage i 2013 imod Beggi Eggertson, hvor jeg red en tid på 20.85 sek.
Hvordan påvirker elitesporten din hverdag– og hvordan skaber du plads til andet end ridning?
- Jeg lader ikke som sådan elitesporten påvirke min hverdag, da hverdagen simpelthen er min yndlings tid. Det er her størstedelen af min rideglæde kommer fra. Tiden til at træne alle vores dejlige heste, tilride og uddanne dem betyder utrolig meget. Derudover så skal der selvfølgelig være tid til familie og drivhus. Jeg tror på, at det er utroligt vigtigt at prioritere de ting, som gør os glade udenfor stalden, så vi kan lade op og glæde os til hver ridetur. Og det gør jeg virkelig.
Hvad er det vigtigste råd, du vil give til unge ryttere?
- Lige gyldigt hvad du gør, må du gøre det 100%. Det er den bedste måde til at finde ud af, om du er på rigtig kurs, eller om du må justere din vej.
Stol på processen og hav tålmodighed, der findes ikke shortcuts for at komme i nærheden af at mestre ridekunsten. Træn din hest med tålmodighed og empati.
Hvilken betydning har fællesskabet i sporten for dig?
- Det har betydet alt for mig, de bekendtskaber jeg har fået igennem heste har givet mig nøglen til alt min læring og inspiration.
Hvordan ser en ideel træningsuge ud for dig og dine heste?
- Jeg bruger skovture som en stor del af min træning, fordi jeg oplever, at hestene holder motivationen og glæden på en helt anden måde, end hvis det altid bliver træning i en ridehal eller på en bane.
- En uge ville typisk være en blanding af ridetur i skoven, træning på bane, fri dressur, en galoprunde på vores ynglings mark for løse tøjler og selvfølgelig mindst to fridage.
Har du et ritual eller en vane, du altid følger til stævner?
- Visualisering og planlægning af opvarmning.
Hvad drømmer du om at opnå i de næste par år?
-Som nævnt så kunne jeg godt tænke mig at prøve og lære Gideon mere fra den klassiske ridekunst med bæringen, galop, chancementer, piruetter, samlet og fri trav m.m… og så se, hvordan jeg kan kombinere det med tølten. Hvorefter jeg vil prøve at sammensætte et fir-gangs program. der indeholder flere af disse elementer.
& JÓN
Jón har altid trænet Eilífur med en særlig tålmodighed, respekt og stor ydmyghed.
INTERVIEW MED
EN SÆRLIG SILHUET
AF ANNE BOLS ZEUTHEN
Stemningen på pladsen løftes, en smuk brun hingst med masser af man og hale og en koncentreret rytter i sadlen er klar til at ride på banen. Publikum rejser sig, spændte på at se om de kan gøre det igen: Eilífur fra Teglborg og Jón Stenild har et væld af gange vist, hvordan et formidabelt femgangsprogram skal skrues sammen.
Eilífur er den eneste hest, der har fået det magiske 10 tal for pas på en ovalbane. Men hesten - med de fem fantastiske gangarter - har gået sit sidste program på banerne:
-Min gode ven og primær konkurrencehest Eilífur fra Teglborg er blevet pensioneret. Eilífur fik desværre en skade i 2024, og han kom sig aldrig rigtig over det. I stedet for at blive ved med genoptræning og behandlinger, synes jeg, at det rigtige var at lade ham pensionere. Han har intet yderligere at bevise, og han har gjort så meget for mig, betydet så meget for mig, fortæller Jón.
LIVET
Jón Stenild driver, sammen med sin familie, Langtved Isheste: Et stutteri beliggende i Vendsyssel, 30 km nord for Aalborg. På stutteriet har familien deres egne heste, og de får omkring 10-15 føl om året. Derudover er Langtved et stort opstaldningssted med ca. 40 opstaldere. Jón fortæller, at det at have hestene og gården som sin levevej er en kæmpe lykke. Han deler sin passion for de islandske heste med sin hustru Sidse, der er en lige så stor del af det hele - og også deres datter Petrea på 10 år er vild med hestene og livet på landet. Det daglige arbejde med hestene lykkedes i høj grad i kraft af teamet på gården, der også består af Pernille Mølgård Nielsen, som tager heste i træning og Almira Stæhr, der hjælper med den daglige drift og træningen af stutteriets heste.
Eilífur er den eneste hest, der har fået det magiske 10 tal for pas på en ovalbane.
- Han har intet yderligere at bevise, og han har gjort så meget for mig, betydet så meget for mig
Jón fortæller, at han de seneste år har trænet sine heste efter et særligt mindful træningsprincip - og inspirationskilden til opbygningen af principperne har netop fundet sted gennem samarbejdet med Eilífur:
-Jeg har gennem årene gjort mig mange tanker om træningen af ham, om udviklingen af mig selv, og om udviklingen af en selvbevidsthed, der er så vigtig i vores samarbejde med hestene. Hestene er så bevidste om os, men hvad hvis man også husker at være bevidst om sig selv? Tankerne og erfaringerne har jeg samlet i et system, jeg kalder “Mindful Riding" med fire grundprincipper. Det er en tilgang til ridning, og en måde vi kan træne harmoni sammen med hesten - via øget bevidsthed omkring vores eget fokus og nervesystem. Min undervisning tager udgangspunkt i mindful riding – som kan implementeres både til stævneryttere og til alle andre ryttere, der gerne vil styrke den gode kontakt med sin hest.
HESTEN UDEN BEGRÆNSNINGER
Det var ikke en tilfældighed, at det var netop Eilífur, der gav Jón inspirationen til at omtænke træningen af hestene.
-Det, der gør Eilifur så særlig, er en kombination af mange ting. Han havde fem lige og meget gode gangarter, en unik skridtlængde, et fantastisk samarbejdsvilligt sind. Og så er han flot og velrejst.
Jón fortæller derudover, at han altid trænede Eilífur med en særlig tålmodighed, respekt og stor ydmyghed. Meget tidligt i træningen af Eilífur var Jón ikke i tvivl:
-Den her hest har kun den begrænsning, jeg sætter for ham – og netop dét satte retningen i min træning af ham. Jeg skulle steppe op for at forløse hans talent.
Det vil jeg sige nu, at det lykkedes jeg med - at forvalte hans talent.
Det er gennem årene blevet til utallige træninger, mesterskaber og stævner for Jón og Eilífur. Sammen har de blandt andet ligget øverst på verdensranglisten i femgang i mere end 2 ½ år, modtaget verdens højeste snit i en 5.1 finale på 8.46 og også vundet guld til VM:
-Jeg har haft mange fantastiske oplevelser med Eilífur og mange fantastiske træninger. Jeg har fået gåsehud, når mine opvarmninger til de store mesterskaber er startet som en træning derhjemme – at vi har kunne være de samme, selvom jeg er under pres, og Eilífur har været på udebane. Når det lykkes, har det givet mig et enormt boost inden indridningen. Så må jeg sige, at det har givet et kæmpe sus at træne hans pas op. Han har en fantastisk pas. Derudover er det klart at vinde VM - dét gav et sus i æresrunden.
Nu er Eilífur pensioneret som stævnehest og skal udelukkende være avlshingst. Den smukke brune hingst trives og er i højt humør hjemme på Langtved. På gården har familien allerede en del afkom efter ham, og de tegner godt. De er tillidsfulde og blide og ser ud til at arve Eilífurs smidighed og lange skridt.
-Det er ganske særligt at have afkom efter ham, når jeg nu kender ham så godt. Drømmen er jo, at der lige pludselig står et afkom, der kan slægte sin far på.
NYE TALENTER TIL DM 2025
Til dette års DM deltager Jón med to heste. Ketill fra Langtved deltager i F.1, og Pytla fra Langtved starter stilpas. De er begge efter Eilífur, og det er deres første DM. Om de to heste fortæller Jón:
Den unge Ketill fra Langtved efter Eilífur skal gå sit allerførste DM på banen i Svenstrup.
-Ketill minder mig på mange måder om Eilífur og er en hest, jeg elsker at arbejde med. Han har sin fars blide sind og en kæmpe skridtlængde. Jeg tror meget på ham, men jeg ved også, at det kommer til at tage lang tid, før han bliver stærk og sådan virkelig god. Jeg glæder mig til at vise ham frem til dette års DM, som forhåbentlig bliver det første af mange med ham. Pytla deltager jeg med i Stilpas. Hun er meget uerfaren som stævnehest, så hun er med for at samle erfaring. Hun har et fantastisk ubesværet pasanlæg og et super sind, der gør, at jeg tror, hun kan blive meget god i stilpas.
-Da hestene jeg har med til DM i år er så uerfarne stævneheste, tager jeg afsted til DM 2025 uden pres og kun glad og stolt over at have to Eilífur børn med. Min ambition er at vise mine dejlige heste frem, lære dem bedre at kende og give dem en god oplevelse.
Så lad det suse ned ad langsiderne, hold fokus og hav den gode kontakt mellem hest og rytter for øje! Vi glæder os til at se en masse flotte afkom efter Eilífur på banerne - både til årets DM og i de kommende år.
TIL ET VELLYKKET FEMGANGSPROGRAM
God forberedelse er altafgørende.
Hav fokus på dit eget spændingsniveau.
Hold fokus på nuet og glem gamle fejl og dårlige erfaringer.
Stræb efter at vise den gode kontakt mellem hest og rytter - også når der skal vises kraftfuld pas.
Husk at vise hesten frem, som det er muligt netop dén dag - og ikke som man håber, hesten er.
FRA TEGLBORG
Født i 2010
Far: Hamur fra Blesastödum
Mor: Pen fra Langtved Kåret med 8.22 total
4x Danmarksmester i F.1 Nordisk Mester i F.1 Verdensmester i F.1 Højeste F.1 udtagelse: 8.00 Øverst på Verdensranglisten i F.1 i 2½ år
Eneste hest der har fået 10 for pas på ovalbane. Verdens højeste F.1 finale-karakter 8.46
HELT unik beliggenhed på halvø ude midt i Lillebælt med strandgrund både mod nord og syd i trekantområdet på Fyn.
11 ha grund i ét samlet stykke rundt om ejendommen: Folde, marker og vildtområder ved stranden. Stedet er som skabt til Islandske heste – masser af frisk luft, lavt mittetryk, sunde heste.
BOLIG
Bolig i 2 plan. 331 kvm plus 72 kvm kælder. Stuehus gennemgribende renoveret i 2011.
STALD
Hestestald m.v. - 312 m2 opført i 2005. Små løsdriftsstalde / læskure på marken - 4 stk.
DRIFTSLÆNGE
Kontor, klinik eller andet erhverv - 61 kvm
Garage, udhus m.v. - 182 kvm
Carport - 26 kvm
AFSTANDE
Fynske motorvej ved Nørre Aaby - 10 km
Middelfart Centrum - 15 km
Odense, Kolding, Vejle - 45 km
Kontantpris kr. 9.495.000 Ejerudgift pr. md. kr. 4.614
KONTAKT
Vil du vide mere om denne fantastiske ejendom, så kontakt os straks.
MENTALTRÆNER OG LANDSHOLDSLEDER
CECILIE ØSTERGAARD
MÅSKE HAR DU LAGT MÆRKE TIL HENDE PÅ STÆVNEBANERNE
RUNDT OMKRING I LANDET. KVINDEN MED DET SMUKKE, LANGE, MØRKE BØLGENDE HÅR OG ET SMITTENDE SMIL. IKKE PÅ HESTERYG, MEN OFTEST TÆT PÅ EN, ELLER FLERE, AF DE UNGE ELITERYTTERE.
AF HELLE SKRAM DE FRIES
29-årige Cecilie Østergaard har nemlig ansvaret for ungdomseliten. Sidste år, hvor der var Nordisk Mesteskab, var Cecilie en del af landsholdsledelsen. Det er hun også i år, hvor der er VM i Schweiz – denne gang sammen med Hrannar Gunnarsson, fortæller Cecilie Østergaard.
Ridning foregår som bekendt på ryggen af en hest, men rigtig meget ridning foregår også inde i rytterens hoved. Og det er præcis det, der foregår derinde, Cecilie Østergaard er specialist i – og kan bidrage med i landsholdsledelsen til de ryttere, der skal ride VM den 3-10 august i Schweiz.
Cecilie Østergaard må siges at have de ideelle forudsætninger for at udfylde den rolle. Hun er autoriseret psykolog og har blandt andet videreuddannet sig til performance coach og mentaltræner hos Rasmus Bagger.
Herudover har hun også selv redet, siden hun var fire år – men det vender vi tilbage til.
De sidste to år har Cecilie stået i spidsen for de unge eliteryttere og stået for at arrangere samlinger for dem. I år er der dannet et eliteudvalg specifikt for ungdommen, hvor Cecilie har fået god hjælp fra nogle af de unges forældre. De unge eliteryttere har haft tre weekendsamlinger denne sæson.
-Vi har haft nogle spændende samlinger med oplæg fra anerkendte undervisere som Eyjólfur Ísólfsson, Anton Páll Níelsson (Toni), Jón Stenild samt Alberte og Jonas Smith. Herudover har vi også haft oplæg om fysioterapi fra Lavrsen Fysio, et oplæg om skoning fra registreret beslagsmed Torben Jensen, samt et oplæg om guidelines fra dommer Trine Winther. Jeg har også selv holdt oplæg for de unge om mentaltræning og haft individuelle samtaler med dem sæsonen igennem.
Emotions, passion and great sport – experience the world̕s best Icelandic horses live in Switzerland!
Event Town
Concerts
Expert Talks
Food Trucks • Shopping
NOW DayAVAILABLE: tickets for the weekend!
Du er også nødt til at spørge dig selv: ”Hvorfor rider jeg?”
Stævner
er
trods
alt
kun
en
lille
en
del af at ”gå til ridning”, og det bliver meget snævert, hvis medaljerne skal være det bærende element.
-Der er i alt 33 unge, som har kvalificeret sig til at være en del af elitegruppen - i både sport og gædingakeppni.
-Jeg har et stort fokus på vigtigheden af fællesskabet i gruppen og på vores fælles passion for hestene. Det kan hurtigt komme til at handle om at være konkurrenter, når man rider om de samme medaljer, hvilket er meget forståeligt, men det gavner os ikke i vores præstationer – tværtimod.
-Kommer man med på landsholdet, er man jo også afsted som et hold. Og jeg satser da på, vi skal have holdpokalen med hjem i år, griner Cecilie og tilføjer:
-Jeg synes, det er lykkedes rigtig godt med at skabe et trygt fællesskab i ungdomseliten. De unge har fået et særligt fællesskab og et godt sammenhold. De er der for hinanden – både til at heppe og klappe, når det går godt – og støtte, når det ikke gør. Det er en fornøjelse at se. Det er nogle skønne, unge mennesker, og der er allerede blevet redet vanvittigt højt i år. Jeg er stolt af dem, og jeg håber, de også er stolte af sig selv.
- Jeg håber også, at Hrannar og jeg kan lykkes med at få skabt samme holdånd og fællesskab på landsholdet. Vi har et ønske om at skabe et præstationsfremmende miljø, som bygger på tryghed og tillid, så rytterne får de optimale betingelser at præstere under. Det skal være rart at være på landsholdet, men rytterne skal samtidig også kunne være der på hver sin måde. Landsholdet udtages hvert år af en udtagelseskomité, som følger rytterne gennem sæsonen.
-Udtagelsen har jeg ikke noget at gøre med. Heldigvis, griner Cecilie.
I den mentale træning bruger hun meget det, hun har lært hos Rasmus Bagger.
-Blandt andet at fokusere på det, man gerne vil hen imod i stedet for det, som man gerne vil væk fra. Alt for ofte kommer der fokus på det, som vi er bange for.
-Det kan være tanker som, ”hvad nu, hvis det går galt, hvad nu, hvis min hest springer forkert an” osv. Her vil jeg i stedet hellere rette fokus mod alt det, som potentielt kan gå godt og styrke den slags billeder i hjernen – og tænke ”hvad nu, hvis det går godt? Hvad nu, hvis jeg elsker det? Hvad nu, hvis jeg faktisk kan?” Osv.
Cecilie tænker lidt, inden hun fortsætter:
-Der skal være plads til drømme. Det du fortæller dig selv tilpas mange gange med tilpas stor overbevisning, bliver til dig. Du er nødt til at have en ubevidst tro på, at det går godt, og at du kan. På samme tid er du også nødt til at tage nogle chancer – hvis du kun giver 80% ved du med sikkerhed, at du aldrig opnår 100%!
Men hvad så, når man alligevel ikke lykkes?
-Så bliver man jo skuffet, men du ER nødt til at bevæge dig ud på tynd is. Stræbe efter noget mere. Det er det, du vokser af. Men der er selvfølgelig mange følelser involveret – ellers betød det ikke nok for os.
-Når isen så knækker, må du spørge dig selv: ”Hvad kan jeg lære af det, hvad kan jeg ændre på”. Du må tænke videre – proaktivt i stedet for reaktivt. Spørge dig selv, hvad du vil være god til? Vil du være god til at være sur, skuffet og ked af det? Eller vil du være god til at se konstruktivt på de svære oplevelser? Det du øver dig på, bliver du god til. Uanset, om du vælger den ene eller den anden side.
-Følelsen af at være skuffet og blive ked af det er helt okay, men du skal ikke blive i den. Brug den positivt til at komme videre – en erfaring rigere. Når du satser, kommer der også fejl, men det er dem, du lærer af. Typisk er de mennesker, som kommer længst dem, som har turde at fejle og satse mest.
Markedets største redskabssortiment - +300 stk
ALT i udstyr til hestestalden - med verdens sikreste minilæsser og største redskabssortiment!
Minilæssere fra 116.000,- / 1.050,- pr. måned
De seks mest populære redskaber:
Ridebaneplaner
Hækkeknuser
Hestepæresuger
Frontkultivator
Hestepæreopsamler
Kr. 15.000,-Kr. 39.500,- Kr. 5.000,Kr. 70.000,-Kr. 10.000,- Kr. 6.500,-
Skubbekost
Find din nærmeste Avant forhandler Jylland/Fyn:
Du er også nødt til at spørge dig selv: ”Hvorfor rider jeg?”. Stævner er trods alt kun en lille en del af at ”gå til ridning”, og det bliver meget snævert, hvis medaljerne skal være det bærende element. Er det måske venskabet og samarbejdet med din hest? Fællesskabet omkring hestene? Eller noget helt andet? Det skal være rart og sjovt at ”gå til ridning” – for alle involverede – to- og firbenede.
Tilbage til Cecilie og det der med hendes egen ridning, der startede, da hun var fire.
Har du så selv bevæget dig ud på tynd is og fulgt nogle drømme?
-Ja, jeg har altid haft store drømme og ambitioner og er meget målrettet af natur – og der er da også flere drømme i horisonten. Hestene har altid og vil altid være en stor del af mit liv, men mine ambitioner må aldrig blive på bekostning af dem og deres grænser. Det er utrolig vigtigt for mig at behandle dem med respekt.
Jeg startede på rideskole da jeg var fire år og fik min egen pony, da jeg var ni.
-Efter min konfirmation brugte jeg alle mine konfirmationspenge til at købe min første islandske hest. Hun havde et lidt specielt sind, så det med stævner blev aldrig rigtig til noget.
Senere fik Cecilie et tilbud om at ride en af de heste, der var opstaldet hos Mette Kofoed, hvor hun gik til ridning.
-Det var Bersi, og da Mette senere fik ham i kommission, købte jeg ham og har redet rigtig mange stævner på ham. Han har lært mig virkelig meget, og jeg er så taknemmelig for alle de oplevelser, vi har haft sammen. Han var femgænger og særligt god i stilpas.
I 2016 blev Cecilie danmarksmester på Bersi i stilpas med op til 8,5 for lægning, og ekvipagen blev samme år udtaget til landsholdet.
- Samme år blev jeg også danmarksmester i femgang på Kilja fra Debelmose, som var en ung hoppe, jeg havde fået lov til at låne af Søren Madsen, da jeg arbejdede for ham.
-Jeg var så heldig at blive udtaget på landsholdet på begge heste som personlig reserve for mig selv. Bersi fik desværre kort efter DM en hævelse på det ene ben. Det var en begyndende overbelastning, så jeg turde ikke tage nogle chancer. Så Kilja kom i stedet med til NM, hvor vi sammen fik sølv og bronze i femgang og femgangskombination.
Cecilie stoppede et par år efter med at ride stævner på Bersi. Han havde fået noget gigt og skulle bare hygge sig og nyde livet med skovture og æbler – indtil sidste år, hvor han døde.
-Han fik akut tarmbetændelse. Det gik meget hurtigt, og det var meget svært. Han var virkelig min ”partner in crime”.
I dag har Cecilie Østergaard hesten Aðall, som hun har købt af Søren Madsen.
- Han har desværre fået konstateret slidgigt i ryggen, så tiden på stævnebanerne blev kort for os. Han er en vanvittig fin hest, så det er ærgerligt, men nu er mit fokus på at give ham det bedst mulige liv, med de bedst mulige betingelser.
Gennem elitearbejdet har Cecilie fået et godt samarbejde med den tidligere landsholdstræner Toni, og sidste år tog hun tur til Island, hvor Toni hjalp hende med at finde drømmehesten Hugur frá Feti.
-En ung hingst, der nu er fem år. Jeg synes virkelig, han er fin, og så er han 1.50 i stang, hvilket er godt til mine lange ben.
Cecilie får undervisning af Toni.
-Han er superdygtig, og så kan jeg rigtig godt lide hans tilgang til hestene. Dem prioriterer han altid først, og det er altafgørende for mig.
Cecilie Østergaards stemmeleje afslører tydeligt, at hun er meget begejstret for sin nye drømmehest Hugur.
Det er nogle skønne, unge mennesker, og der er allerede blevet redet vanvittigt
højt i år. Jeg er stolt af dem, og jeg håber, de også er stolte af sig selv.
Cecilie om ungdomseliten
Hun forventer heller ikke, det varer så længe, før vi igen kan se hende på stævnebanerne. Ikke som så mange gange tidligere med to ben på jorden ved siden af en eliterytter, men på ryggen af Hugur.
-Jeg har ikke meldt mig til noget endnu, men det kommer snart, og jeg glæder mig helt vildt til igen selv at kunne være med på banerne!
Har i otte år dannet par med Jakob. Sammen har parret de seneste syv år renoveret den patriciervilla, de købte i Aalborg.
De blev gift for tre år siden ved stort kirkebryllup, hvor Cecilie havde skiftet hestetøjet ud med en prinsessekjole.
Jakob træner cykling og løb og holder sig væk fra hestene. Dem er han nemlig allergisk overfor.
-Men jeg har eksponeret ham gradvist, så det er ikke så slemt længere, forklarer Cecilie med et grin.
Til heste som har irriteret hud/pels eller mister man og hale om sommeren. Understøtter pels/hud, samt er rig på koncentrerede sensoriske stoffer fra urter, som giver huden en afvisende duft over sommerens plager. Helt naturlig, samt fri for sukker og stivelse. Opstart 4-6 uger før sommergræs for bedste virkning.
Se Skin her!
Fulddækkende vitamin/mineralblanding specielt udviklet til islænderen, samt heste med sensitiv metabolisme. Rig på organiske kilder, for maksimal optag. Tilsat Kiselgur, tang, pebermynte, oregano, samt sortkommen-, hamp- og hørfrøolie. Uden jern, og tilsat ekstra zink, mangan, selen og biotin, lysin og methionin. Fri for korn, lucerne og stivelse. Lav på sukker. Fås i 5 kg & 15 kg. Se MetaVital her!
Omega-3 Kraftur - til både hygge og sport!
Foder udviklet specielt til den islandske hest - til både hygge & sport!
Ekstrem lav på sukker & stivelse - helt fri for kornprodukter. Tilsat magnesium og tang, samt en kraftfuld urteblanding særligt udviklet til den islandske hest. Rig på Omega-3 fedtsyrer og fibre, samt organiske mineraler og naturlige vitaminer, som er let optagelige. Dosering kun 150g pr. 100kg hest. Se Omega-3 Kraftur her!
GO’ Happy Gastric - til sensitiv mave & fordøjelse
Til sportshesten med sensitiv mave/fordøjelse - tilsat ACID BUF som neutraliserer mavesyren. God energi fra fedt og fibre. Lav på sukker og stivelse, samt har en fantastisk smag! Fokus på huld, muskler, restitution og væskebalance. Tilsat ekstra Vit. B, Vit. E, Magnesium og Ølgær for velfungerende fordøjelse og god præstation. - GO’ Tasty Smagsgaranti!
Se GO’ Happy Gastric her!
PP1
PP1 blev udviklet på Island i slutningen af 70´erne for at få en sportsdisciplin som svarede til visningen af pas i Gædingakeppni.
Disciplinen består af 4 zoner på hver 50 m – i alt 200 m.
Første zone er opdelt i to zoner på hver 25 m, og i den første zone (tragten) skal vises anspring til galop fra tølt eller trav.
I anden og tredje zone på hver 50 m skal hesten være i pas.
I fjerde zone skal heste tages ned fra pas til tølt/ trav eller skridt.
De fire zoner på hver 50 m bedømmes af en dommer og der er derudover en dommer ved indgangen til zone 2 og udgangen af zone 3 – for at kontrollere, at hesten er i pas.
På zone to og tre – 100 m tages tid – og tiden omregnes til point efter en skala.
Udføres opgaven ikke i zone 1 gives 0, springer hesten i galop i zone to eller tre gives 0 og ingen tidskarakter, springer hesten i galop zone fire gives 0. Dommerne bedømmer lægningen, passens takt, kvalitet, hurtighed og form m.m. samt nedtagningen – og fokus er på at hele præstationen foregår i harmoni og balance men samtidig med kraft og fart.
PP3 er en let stilpas over tre zoner på hver 50 m – i alt 150 m.
I første zone skal heste fra tølt eller trav anspringes i galop og lægges i pas når hesten er klar til det.
I anden zone vises bedst mulig pas.
I tredje zone tages hesten ned i tølt eller trav – og slutter i samme tempo som starten i zone.
Hver zone bedømmes af en dommer og der tages IKKE tid.
Formålet med PP3 er, at gangartsskiftende og passen foretages uden pres/tidspres og når hesten er klar – og er derved en langt bedre introduktion til PP1 – end blot at starte i PP1 uden at hesten reelt er klar til det.
PP3 er nem at arrangere – 150 m, tre dommere og ikke tidtagning – og burde være fast disciplin ved alle mindre stævner.
250m pasløb på tid med elektronisk tidtagning. Der startes fra startboks, og de første 50 m er valgfri gangart – for de bedste typisk 6 – 12 galopspring og derefter lægning i pas. Springer hesten i galop efter de første 50 m og inden mållinjen diskvalificeres ekvipagen i dette heat. Der er 6 dommere, og der bedømmes ikke stil – og det er alene tiden der er afgørende. Der gennemføres maksimalt 4 heat –og bedste tid tæller.
100 m speedpas – med flyvende start og elektronisk tidtagning i to gennemløb. Bedømmes af 4 dommere – ved start, for hver 50 m og ved mållinjen. Springer hesten i galop diskvalificeres hesten i dette gennemløb. Ekvipagerne placeres efter bedste tid.
3 SKARPE TIL SENIORRYTTER
Hvilke klasser stiller du op i til DM, og hvilken er din stærkeste disciplin – der hvor du selv vurderer, at du har størst medaljechance?
Jeg skal have tre ”nye" heste med til DM i år - min primære konkurrencehest er Skinfaxi fra Lysholm, men jeg medbringer også to mere uerfarne heste Skalli frá Skagaströnd (tilmeldt 4.1 og T.1) og Stormur fra Lysholm (5.1). Umiddelbart vil jeg tro at min bedste medaljechance ligger i femgangskombinationen med Skinfaxi, som skal deltage i 5.1, T.2 og PP.1 - selvom det kræver, at mange elementer går op i en højere enhed, da vi kun har dannet par i ca. seks måneder.
skal være på plads, men samtidig træne så lidt som muligt. På det her tidspunkt af sæsonen kender alle hestene godt programmerne, så det er justering af grundsignaler og overgange, der er i hovedfokus - og meget af dette arbejde fungerer lige så godt, hvis ikke bedre, i naturen.
Hvad kendetegner den hest, du rider til DM, og hvordan matcher den din rytterstil i de valgte klasser?
Hvordan har du struktureret din træning de sidste uger op til DM – og hvad har været mest afgørende i forhold til at finpudse formen?
Mit hovedfokus, når jeg træner op til større mesterskaber, er at holde mine heste glade, sunde og afslappede. Det betyder også, at de helst skal have en så varieret og præcis træning som muligthvilket indebærer at få finpudset de elementer, der
Det, der karakteriserer Skinfaxi, er, at han er et naturtalent med fem ekstraordinære gangarter og hans enorme samarbejdsvillighed. Han er en rigtig makker at præstere sammen med på banen, men en lige så stor fornøjelse at træne og udvikle sig med i hverdagen. Selvom Skinfaxi er bedst i nogle discipliner, som jeg ikke har meget erfaring med, har han nogle af de kvaliteter, som jeg værdsætter højest - smidighed og lange skidt, en flot front og altid opmærksom på sin rytter.
Det er tydeligt, at fokus, dedikation og en stærk forståelse for hestens potentiale er afgørende elementer hos Danmarks elite. Vi ønsker alle rytterne held og lykke til DM.
3 SKARPE TIL SENIORRYTTER
Hvilke klasser stiller du op i til DM, og hvilken er din stærkeste disciplin – der hvor du selv vurderer, at du har størst medaljechance?
-Jeg stiller op i V.1 og T.1 på Nökkvi fra Brendstrup. Han har en helt fantastisk tølt med meget power, så T.1 er vores stærkeste disciplin.
Hvordan har du struktureret din træning de sidste uger op til DM – og hvad har været mest afgørende i forhold til at finpudse formen?
-Op til DM har jeg taget mig tid til at evaluere hele stævnesæsonen og tænke over, hvad der har fungeret godt, og hvor vi kan optimere. På den baggrund har jeg tilrettelagt en målrettet, men varieret træning, med fokus på de detaljer vi gerne vil forbedre endnu mere. Jeg forsøger altid at finde en
god balance mellem fokus og variation – og sørger for, at Nökkvi får pauser og restitution, så han kan være både frisk og motiveret. Det har været afgørende for, at vi kan præstere bedst muligt på dagen.
Hvad kendetegner den hest, du rider til DM, og hvordan matcher den din rytterstil i de valgte klasser?
-Nökkvi er en stor, stærk og udtryksfuld hest med særligt fjedrende og rummelige bevægelser. Han har en helt særlig tölt, som også blev belønnet med 9,5 i kåring, og det mærker man tydeligt, når man rider ham. T.1 er min yndlingsdisciplin, fordi jeg elsker kombinationen af præcision og kraft – og det er netop de kvaliteter, Nökkvi bringer frem. Vi matcher hinanden rigtig godt, og jeg nyder virkelig samarbejdet med ham i både træning og konkurrence.
Hvilke klasser stiller du op i til DM, og hvilken er din stærkeste disciplin – der hvor du selv vurderer, at du har størst medaljechance?
Jeg skal ride min hingst Leó i F.1, T.1 og stilpas. Og min hoppe Rangá i T.1.
Jeg tror, F.1 må være vores stærkeste disciplin, det er i hvert fald den, jeg glæder mig mest til at ride.
Hvordan har du struktureret din træning de sidste uger op til DM – og hvad har været mest afgørende i forhold til at finpudse formen?
Min træning op til DM har været, som den plejer. Jeg har redet få stævner i år og har prøvet at holde dem glade - med så meget overskud på kontoen som muligt. Så jeg nu kan se frem til et dejligt DM og nok også et stævne slut sensommeren, måske i Tyskland.
Hvad kendetegner den hest, du rider til DM, og hvordan matcher den din rytterstil i de valgte klasser?
Det var et lidt sværere spørgsmål, men begge heste betyder meget for mig, da de begge har lært og stadig lærer mig rigtig mange ting - både rideteknisk, samt helt generelt. Det er to meget fintfølende heste - på hver deres måde. Det stiller store krav til mig selv - både mentalt for at være i balance og kunne yde mit og vores bedste på dagen - og helt generelt håndteringen i hverdagen for at få dem til at føle sig godt tilpas og tilfredse hver dag.
Leó har jeg selv startet op som ung med tilridning, gangsætning, og hvad der dertil hører.
Rangá har jeg overtaget fra en anden rytter. Det har været en fantastisk rejse og en ny opgave for mig at skulle overtage tøjlerne fra en anden, hvilket har lært mig at tænke kreativt på nye måder, samt altid at være forberedt og et skridt foran, så hun kan slappe af i opgaven.
Fælles for begge heste er en høj arbejdsglæde, god samarbejdsvilje og en positiv indstilling til de opgaver, de bliver stillet.
NY AVANT-AFDELING I RINGSTED
Avant Danmark har netop åbnet et nyt showroom og servicecenter i Ringsted. Det betyder, at det nu er endnu nemmere for hestefolk på Sjælland at få adgang til de populære finskproducerede Avant minilæssere – en maskintype, der i stigende grad vinder indpas hos ejere af islandske heste.
Med sin kompakte størrelse, store manøvredygtighed og alsidige redskaber er Avant-maskinen særligt velegnet til den daglige drift i stalde og på hesteejendomme – uanset om du skal muge ud, flytte høballer, vedligeholde ridebanen eller rydde sne om vinteren. Mange islænderejere driver deres egen stald og har behov for en maskine, der kan klare flere typer opgaver på begrænset plads – her er Avant et oplagt valg.
Den nye afdeling i Ringsted gør det nu muligt for sjællandske kunder at se og prøve maskinerne lokalt, ligesom de kan få adgang til både service, reservedele og rådgivning direkte fra importøren.
– Vi oplever stor interesse for vores maskiner blandt hestefolk i hele landet, og det var naturligt for os at sikre en stærkere tilstedeværelse på Sjælland. Mange islænderfolk har fået øjnene op for, hvor meget nemmere en Avant gør det daglige arbejde, siger Jørgen Jensen, indehaver af Avant Danmark.
Avant Danmark er nu eneforhandler af mærket i hele landet, og alle henvendelser går gennem hovednummeret, som sikrer hurtig og effektiv kontakt til rette specialist.
Læs mere her www.avant.dk
3 SKARPE TIL PAS-RYTTER
Hvordan forbereder du dig og din hest mentalt og fysisk til en krævende disciplin som PP1 til DM – og hvordan er det at skulle ride på en hjemmeavlet hest?
-Jeg har redet Glitnir (7 år) i to år – med fokus på at udvikle ham som en god stilpashest. Han har en god galop og rimelig skridt og trav. Hans naturlige tølt er er knap så god. Han er meget villig og vågen / opmærksom på omgivelserne. Hans pasanlæg er stærke, og han har en god balance. Om han bliver rigtig hurtig i passen, må tiden vise – for det er meget vigtigt ikke at falde for fristelsen til at presse på for at opnå så meget fart som muligt.
DM vil være hans tredje PP1 (hidtil 6,17 og 6,75) –og mit fokus har hidtil været på at øve overgange tølt/trav – galop – tølt – så zone 1 og 4 derved for-
beredes. Jeg har redet meget galop med fokus på anspring og for at få fart, og for at han kan strække sig - kombineret med meget skridt og schenkelvigninger/versader m.m.
Det har været meget vigtig at have kontrol over højre / venstre galop og tælling af antal galopspring – så jeg har hver gang søgt at lave overgangen efter et planlagt antal galopspring – f.eks. 4 – 8 – 19 galopspring før lægningen, ligesom nedtagningen også skal være kontrolleret og så afslappet som muligt.
Jeg har ind til nu kun presset ham i tempo i pas en enkelt gang – i det jeg ikke ønsker at presse ham, da han selv byder sig meget til i fart. De seneste måneder har jeg øvet lægningen til pas fra højt tempo i galop med mindst mulig tøjlekontakt.
DM 2025
Hvad mener du er den største udfordring i PP1, og hvordan arbejder du med netop det i din træning – og med en hest, du selv har opdrættet?
PP1 er en svær disciplin, og der er efter min opfattelse alt for mange, der starter for tidligt med PP1 –i stedet for at vælge PP3 (den lette stilpas), som jeg i samarbejde med Eyjolfur Isofsson har udviklet og fået godkendt af FEIF). Og som klubberne i langt højere grad burde tilbyde ved stævner – ligesom det også vil være en fordel for 5.2 heste at træne PP3.
Udfordringen i PP1 er jo at kombinere gangartsskift, stil og fart på en lige strækning – og to gange i træk.
Det hele afvikles på 20 – 30 sekunder, og er derfor en meget intens oplevelse. Mega sjov og udfordrende og med en pæn stor risiko for at fejle.
Kan du fortælle lidt om hesten, du rider til DM – hvad hedder den, og hvad gør den særlig for dig som både rytter og avler?
Glitnir fra Tjenergården, 7 år - efter Edall fra Torfunes og Dis fra Tjenergården efter Gumi fra Strandarhøfda. Dis red jeg i to år og vandt DM i PP1, og Dis var helsøster til Draupnir fra Fjordgården, som fik DM-bronze i PP1.
Valget af Edall fra Torfunes ,som far til Glitnir, var meget bevidst, idet Edall jo har 10 for pas og generelt er en hest med stor kapacitet og tempo i sine gangarter.
Vi har også en helsøster til Glitnir – Disa på 6 år –som også tegner til at blive en god stilpashest. Så hun kommer også i PP1 til næste år!
SIDEN 2004 HAR DANSK HESTEFORSIKRING VÆRET EN VIGTIG AKTØR INDENFOR HESTEFORSIKRINGER. MED FOKUS PÅ FAGLIGHED OG
PERSONLIG SERVICE HAR SELSKABET POSITIONERET SIG SOM EN TROVÆRDIG SAMARBEJDSPARTNER FOR BÅDE FRITIDSRYTTERE OG KONKURRENCERYTTERE.
AF BRITT SØBY
Dansk Hesteforsikring blev etableret i 2004, da Concordia Forsikring – i forbindelse med overtagelsen af Dyrekassen Danmark – ønskede at udvide med hesteforsikringer. Til det formål ansatte de Lise og Merete Leth, mor og datter med henholdsvis organisatorisk og forsikringsteknisk baggrund og organisatorisk i hesteverdenen, til at udvikle og drive området.
Idéen opstod i forbindelse med, at Concordia Forsikring overtog Dyrekassen Danmark, som allerede tilbød forsikringer til hunde og katte.
Med Meretes mangeårige erfaring fra Dansk Ride Forbund og Lises dybe kendskab til hesteforsikring, blev fundamentet lagt for en ny type selskab: ét der tog hestefaglighed og kundetilgang alvorligt.
Afdelingschef for Dansk Hesteforsikring Merete Leth Keller fortæller "Ambitionen fra starten var at tilbyde hesteejere en specialiseret forsikringsløsning, hvor man bliver mødt af nogen, der ved, hvad det vil sige at have hest – i både medvind og modgang."
RÅDGIVNING MED HESTEFORSTÅELSE
Dansk Hesteforsikring er et brand under Concordia Forsikring – et datterselskab til Himmerland Forsikring. Selskabet arbejder ud fra en filosofi om, at god forsikring ikke kun handler om dækninger og vilkår, men i lige så høj grad om tillid og kendskab til hesteverdenen.
Hos Dansk Hesteforsikring møder kunderne medarbejdere med praktisk erfaring – mange har selv hest, herunder islandske. Det gør en forskel, især når der opstår sygdom eller skade, og beslutninger skal tages hurtigt og med omtanke.
Merete fortæller "Når man ringer ind, taler man med folk, der kender til ridning, avl og det ansvar, der følger med at eje hest. Det giver tryghed – og ofte også bedre løsninger. Når skaden er sket, har man brug for faglig støtte – ikke bureaukrati."
KUNDEKONTAKT MED INDSIGT
Kernen i Dansk Hesteforsikring har fra starten været den personlige kundekontakt. Når man kontakter selskabet, bliver man mødt af medarbejdere, der selv har erfaring med heste og forståelse for det ansvar, hesteejere står med – særligt i sårbare situationer, hvor sygdom eller skade rammer.
I salgsafdelingen sidder blandt andre Dorthe, som har været med siden opstarten, og Maria, der selv har islandske heste. I skadesafdelingen er det Lena, Marlene og Anne, som alle har flere års erfaring og dyb hestefaglig viden. Lena er selv islandshesteejer.
SAMARBEJDE MED DANSK ISLANDSHESTEFORENING
Dansk Hesteforsikring har været hovedsponsor for Dansk Islandshesteforening siden 2008. Det er et partnerskab, der bygger på fælles værdier og forståelse for den særlige plads, den islandske hest har i Danmark.
Den islandske hest er i dag en af de mest udbredte hestetyper herhjemme og anvendes både som familiehest, turhest og til sport. I takt med øget konkurrencebrug og større avlsværdi er behovet for målrettet forsikring vokset.
Merete udtaler "Vi ser i stigende grad islandske heste med skader, der minder om ridehestenes. Det stiller krav til dækningen, men også til rådgivningen – især i forhold til forsikringstype, sygdomsforløb og genoptræning."
Forsikringsdækninger udvikles løbende i takt med branchens behov. Samtidig lægger Dansk Hesteforsikring vægt på at bidrage positivt til et hestemiljø, hvor etik og dyrevelfærd står centralt.
Merete uddyber "Branchen har heldigvis rykket sig. Der er mere fokus på hestens signaler og behov – og det er vi nødt til også at afspejle i vores tilgang til dækning og rådgivning."
EN VIGTIG BESLUTNING – OGSÅ FOR FRITIDSRYTTERE
Dansk Hesteforsikring opfordrer alle hesteejere – uanset ambitionsniveau – til at tage stilling til forsikring.
"Alle heste kan blive syge eller komme til skade. Det kan blive en meget svær situation, hvis man står og må vælge behandling fra, fordi det ikke er økonomisk muligt. Derfor er det vigtigt at have overvejet forsikringsdækningen på forhånd – også selv om man ikke rider stævner."
Hos Dansk Hesteforsikring vægtes individuel rådgivning højt. Selskabet tilbyder skræddersyede løsninger, der matcher den enkelte hest og ejers behov.
• Etableret i 2004 som en del af Concordia Forsikring
• Specialiseret i forsikring af heste – både fritid og konkurrence
• Hovedsponsor for Dansk Islandshesteforening siden 2008
• Alle medarbejdere har erfaring med heste
• Tilbyder rådgivning med fokus på både faglighed og forståelse
Vil du vide mere, kan du kontakte Dansk Hesteforsikring via www.dansk-hesteforsikring.dk eller ringe direkte og tale med en medarbejder på 63 57 11 22, der kender til livet med hest.
Hos Dansk Hesteforsikring møder kunderne medarbejdere med praktisk erfaring – mange har selv hest, herunder islandske. Det gør en forskel, især når der opstår sygdom eller skade, og beslutninger skal tages hurtigt og med omtanke.
DEN SVÆRE BESLUTNING
HVORNÅR ER DET TID? HVORDAN SKAL DET FOREGÅ?
NOGLE BESLUTNINGER KAN MAN SELV TAGE. ANDRE GANGE BESTEMMER
OMSTÆNDIGHEDERNE, AT DET ER AKUT OG UOPSÆTTELIGT.
JEG VIL HER BESKRIVE, HVORDAN DET KAN FOREGÅ, NÅR DET IKKE HASTER!
AF DYRLÆGE ANNE MARIE VEISTRUP
Vi er forskellige - som mennesker og som hesteejere. Tanker om aflivning af den gamle, måske kronisk syge hest, kan spøge i hovedet på én længe, men lad det være en trøst, at hesten heldigvis ikke har disse tanker, men lever i nuet.
Og lad det være endnu en trøst, at når først beslutningen er taget og eventuelt også eksekveret, så kommer der helt klart et savn, men også meget hurtigt en lettelse.
Det er i hvert fald det, jeg har hørt gennem snart mange år som hestedyrlæge.
For mange giver det mening, at deres hest ikke blot destrueres efter aflivning, men indgår i det store kredsløb og også efter sin død kommer til gavn.
Her er aflivning med donation til Københavns Zoologiske Have i samarbejde med dyrlægeuddannelsen på KU en mulighed.
OG HVORNÅR ER DET SÅ TID?
Min erfaring siger, at mange fortryder at trække den for langt af hensyn til hesten. Mange er også rigtig kede af for lang ventetid, når først beslutningen er taget. Af hensyn til sig selv.
Ønsker man, at hesten skal doneres til Zoo - skal man være ude i god tid. Der kan være lang ventetid.
Tænker man: Min sommereksemhest skal ikke gå i gennem endnu en mittesæson, eller: Min hostehest skal ikke udsættes for endnu en staldperiode, eller: Min kronisk forfangne hest skal ikke i endnu et forår fornægtes græs, så reager i god tid.
Rent praktisk foregår det om morgenen. Hesten aflives umiddelbart inden Zoo’s chauffør ankommer. Det sker med boltpistol – hvilket er utroligt hurtigt og humant.
Når den er skudt, skal den afblødes ved, at dyrlægen overskærer halspulsåren. Det er faktisk først her, døden indtræder. Skuddet er at regne som bedøvelse. Er hesten meget urolig inden, kan den gives en smule plegicil.
Efter at have konstateret at hesten er død, læsser Zoos chauffør den op i den lille lastbil ved hjælp af et spil. Turen går nu mod ”Landbohøjskolen”/KU, hvor dyrlægestuderende får lov at undersøge hestens organer. Dette er et særdeles værdifuldt og absolut nødvendigt supplement til studiet!
I Zoo kommer hesten til foderkøkkenet og bliver udskåret og enten udfodret eller lagt på køl eller frost. Alle dele af hesten anvendes.
Det er altid svært at sige farvel, men på denne måde kommer afskeden til at gøre en forskel!
Når først beslutningen er taget og eksekveret, så kommer der helt klart et savn, men også meget hurtigt en lettelse.
Júpiter tog herfra
som et stolt og værdigt dyr, som stadig havde en plads i flokken.
EN VÆRDIG AFSKED
Hvornår er det tid til at tage en værdig afsked med sin bedste firbenede ven – hvad enten det er en hest eller et kæledyr?
Jeg synes, at jeg gennem de sidste år har set en tendens, at folk trækker den for langt ud, fordi det er for svært at træffe beslutningen om, at afslutte livet for en ven, man har haft mange gode oplevelser med.
Det er en også svær beslutning, og heldigvis er det ikke ofte, man står og må træffe den.
Grunden til, at jeg vælger at skrive om det nu, er at jeg selv står og har taget beslutningen. Min skønne Júpiter frá Heidarbrún er netop taget over regnbuen.
Júpiter blev kun 22 år. Han har været min ridehest, siden jeg fik ham i 2020. Og sikke en hest! 4-gænger med den lækreste tölt, man kan forestille sig. Dejlig vilje og altid klar på en god tur. Han har haft mange unge heste med som håndhest, og han har givet mange trækketure til niecerne.
Júpiter har også været den hest, jeg har redet kvadrille på til Roskilde Dyrskue. Jeg lånte ham første gang i 2015 til at ride Roskilde Kvadrille på, hvilket jeg har gjort i sammenlagt fem år.
Sidste år begyndte vi at træne kvadrilleridning sammen med Lokalklubben Faxi og red det flotte show på Roskilde Dyrskue. Efterfølgende red vi showet på St. Hestedag.
Júpiters ridekarriere sluttede med en fest ved dette års islændershow på Roskilde Dyrskue – og sikke en fest. Det var sjovt, men også meget, meget vemodigt, da jeg jo vidste det var Júpiters sidste ridt.
Júpiter blev importeret til Danmark i 2012. Kort tid efter ankomsten til Danmark udviklede han svær sommereksem. Til trods for at han har været pakket ind efter alle kunstens regler i de bedste dækkenerog smurt og sprayet dagligt - så har sommertiden i Danmark bare været et helvede for ham.
Det er svært at træffe beslutningen om, at afslutte livet for en ven, man har haft mange gode oplevelser med.
Júpiters sidste ridt. En forrygende fest ved dette års islændershow på Roskilde Dyrskue, men også en meget, meget vemodig oplevelse for Mogens.
Dét - sammenholdt med, at jeg kunne mærke, han ikke var glad, når jeg red ham, samt at han ikke længere var dominant i flokken, og at han var svær at holde huld på - gjorde, at jeg tog snakken om det med min dyrlæge Anne Marie Veistrup.
Anne Marie kender Júpiter rigtigt godt, og hun bakkede mig op i mine tanker. På min foranledning kontaktede hun Zoologisk Have, som hurtigt kom med en dato for afhentningen.
For mig føles det rigtigt, at Júpiters jordiske rester doneres til Zoo – og Zoo tog glad imod.
Den venlige chauffør, som afhentede Júpiter, efter at Anne Marie havde aflivet ham, fortalte, at det ville være en rigtig stor udgift for Zoo at købe kød til deres rovdyr. Zoo forbruger 200 kilo kød ugentligt, så de er glade for at aftage vores heste.
Selve aflivningen foregik hjemme af Anne Marie. Júpiter fik et bundt friske gulerødder og gik så bare og græssede. Da Anne Marie var klar med boltpistolen, blev han lagt ned. Derefter fik han et lille snit i halsen, så han kunne afbløde.
Det kan umiddelbart godt virke voldsomt, men det går lynhurtigt for hesten, som ikke når at mærke, hvad der foregår.
Nogle dyreparker modtager hestene i live og sørger så for aflivningen. Men Zoologisk Have må kun modtage dem, når de er afblødt.
For mig var det det helt rigtige tidspunkt nu. Og jeg synes, at Júpiter tog herfra som et stolt og værdigt dyr, som stadig havde en plads i flokken. Og nu skal han ikke længere plages af de insekter, som påførte ham så meget kløe og smerte.
En ny amerikansk undersøgelse har vist, at rutinemæssig vaccination kan føre til en midlertidig stigning i koncentrationen af det inflammatoriske protein
Serum Amyloid A (SAA) hos raske heste. SAA fungerer som en akut-fase markør og stiger hurtigt i blodet som respons på infektion, vævsskade eller stress. Netop derfor anvendes det ofte som biomarkør til at vurdere inflammation eller infektion hos heste.
Forskerne fra Department of Clinical Sciences ved Kansas State University i USA gennemførte et todelt studie for at analysere, hvordan vaccination påvirker SAA-niveauer hos heste. Førsteforfatter var Cassandra M. Baumgarten, og resultaterne blev offentliggjort i Journal of the American Veterinary Medical Association.
STUDIETS RESULTATER
Studiet, udført på Kansas State University, omfattede 36 raske rideheste. De fleste fik en kombinationsvaccination mod sygdomme som influenza, herpesvirus, stivkrampe og rabies – vaccinationstyper der også anvendes i Danmark. Hos over 85 % steg SAA markant og forblev forhøjet i op til 10 dage. Feber blev også registreret hos næsten 80 % af de vaccinerede heste, men uden sammenhæng med SAA-niveauet.
SAA-NIVEAUERNE STEG MARKANT
Forskerne foretog daglige kliniske undersøgelser i ti dage efter vaccination, herunder måling af tempe-
ratur og blodprøver til SAA-analyse. Resultaterne viste, at de vaccinerede heste havde forhøjede niveauer af SAA i op til ti dage efter vaccinationen sammenlignet med kontrolgruppen. Hos 85,7 % af hestene vendte SAA-niveauerne tilbage til normalen inden for de ti dage.
Feber (temperatur over 38,4 °C) blev registreret hos 78,6 % af de vaccinerede heste, men der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem feber og SAAkoncentration.
KLINISKE KONSEKVENSER OG ANBEFALINGER
Forfatterne advarer mod at bruge forhøjet SAA eller kortvarig feber som entydige indikatorer for sygdom efter vaccination. I stedet bør dyrlæger vurdere patientens samlede kliniske billede. SAA alene giver ikke et pålideligt indblik i sygdomstilstand umiddelbart efter vaccination. Hvis en hest kort tid efter vaccination således udviser tegn på feber eller forhøjet SAA, er det ikke nødvendigvis tegn på infektion – men en naturlig reaktion på vaccinen.
Derudover anbefales det, at heste får en passende restitutionsperiode efter vaccination – især i forbindelse med planlagte rejser eller stævner.
Studiet peger på behovet for yderligere forskning i, hvordan transport og fysisk aktivitet påvirker det immunologiske respons efter vaccination.
Læs mere her:
Baumgarten, C. M., Delph Miller, K. M., Davis, E. G., Beard, L. A., Blevins, C. A., Wottowa, M., Hill, M., & Larson, R. L. (2024).
Serum amyloid A increases following routine vaccination of healthy adult horses.
Journal of the American Veterinary Medical Association, 262(9), 1181-1187.
https://doi.org/10.2460/javma.24.04.0244
Det ergonomisk designede nakkestykket på Steinequest trenserne er specielt konstrueret til at reducere trykpunkter, særligt med fokus på den første nakkehvirvel og fordele trykket mere jævnt over nakken og de følsomme områder omkring ørerne.
Nakkestykket former sig efter den naturlige form af hestens nakke og har ekstra plads til pandelokken.
Trensen er håndlavet i det lækreste italienske organisk garvede skind med fokus på hesten og miljøet.
Se alle vores smukke trenser på steinequest.dk
Tag din hest med til Store Hestedag. Få den bedømt eller deltag i andre sjove aktiviteter.
6.-7. SEPTEMBER
Dyrskuepladsen i Roskilde
Tilmeldingen er åben!
Det miljørigtige valg, til at optimere din hverdag KØB FRA 89.900,LEASING FRA 990,-
Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være!
Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.