5 minute read

det sVære Valg aF hingst

konkurrenceridning eller mere avl.

Atavlehesteerettålmodighedskrævendearbejde.Dettagermangeår, indenmanrigtigserresultatetafsine anstrengelser.Tiltidererdetogsåret nørdetpådenfedemåde.

For når man skal planlægge sin avl og vælge hingst til sin hoppe, er der en masse informationer og tal, som man kan tage højde for og forsøge at putte ind i den ligning, som skal blive til det lille mirakel, man håber på: et levende føl på marken og måske en kommende stjerne.

Der er efterhånden et stort udvalg af gode hingste i Danmark at vælge imellem. En god kilde til information om hingstene er World Fengur. Alle hovedmedlemmer af DI har adgang til denne database, som er et fantastisk redskab, når man vil gå på opdagelse i afstamning, kåringer, sportsresultater, afkomsresultater, genetik og meget mere.

Det efterfølgende er idéer til, hvordan man kan bruge WorldFengur i forbindelse med valg af hingst. Der tages udgangspunkt i, at det generelle mål er, at man gerne vil avle heste af god kvalitet, uanset om det er til skovture,

Hvis man ikke kender WorldFengur så godt, kan man på menuen i venstre side finde en dansk introduktion til, hvordan man bruger databasen.

Hvad er målet?

Der er rigtig mange parametre, som man kan kigge på, når man skal vælge hingst. Udgangspunktet for éns avl er selvfølgelig altid den/de hopper, man har at avle på. Når man ser hingsteshows, kåringsfremvisninger eller billeder af flotte hingste, kan man nemt blive grebet af tanken: Sådan én vil jeg også gerne have! Så skal man bare lige huske på, at afkommet ikke bliver en kopi af hingsten, hoppens gener spiller lige så meget ind i udfaldet. Derfor kan det være en god idé at kigge på sin hoppe og stille sig selv spørgsmålet:

Vil jeg have en kopi af hende?

Og ikke mindst: Hvilke egenskaber vil jeg gerne forbedre i hoppen?

Afstamning

I WorldFengur får man et godt overblik over stamtavlen. (Illustration 1) Kilde: WorldFengur

Man kan gå lige så langt tilbage i forfædrene, som man vil. Det er nemt at finde hingste med berømte og højt kårede fædre. Undersøg derfor også hoppelinjen. Gode hopper i stamtræet er lige så vigtige som gode hingste.

Hvordan er mor, mormor og farmor kåret? Hvor mange afkom har de, som er blevet kåret? Er de blevet afkomstkåret? Har de fået ærespræmie for afkom?

BlUp

Man kan også bruge BLUP-tallet til at gennemskue en stærk afstamning. Det giver nemlig en indikation af en høj avlsmæssig værdi. BLUP-tal er en meget omdiskuteret størrelse. Det kan være en god idé at sætte sig ind i, hvordan BLUP er beregnet, for der er styrker og svagheder ved systemet.

Men den korte version lyder, at en hests BLUP-evaluering estimeres ud fra al tilgængelig information om individet selv, forældre, søskende, afkom og slægtninge.

Informationen stammer fra kåringsresultater. Da det er en ret lav procentdel af heste, som bliver kåringsfremstillet i det hele taget, og pga. det faktum, at der foregår en stor udvælgelsesproces i forhold til, hvilke individer der bliver fremstillet, vil nogen mene, at dette billede ikke er retvisende nok.

Indavlskvotient

Under “Simuleret avl” kan man undersøge indavlskvotienten. I den medfølgende forklaring på WorldFengur anbefaler man at undgå en indavlskvotient på over 5%. Ligger den på mellem 5-7% bliver tallet farvet lilla, ligger den over 7%, bliver tallet farvet rødt. Her er et eksempel på simuleret avl på to halvsøskende:

(Illustration 2) Kilde: WorldFengur Indavlskvotienten (F) ligger her på 16,2%, som er langt over den anbefalet værdi. Det er dog før set, at man har krydset halvsøskende og kaldt det linjeavl.

De andre tal, som kommer frem i simuleret avl, er den beregnede BLUPværdi for afkommets delkarakterer for bygning og rideegenskaber. Desuden kan man på samme side se sandsynligheden for, at afkommet bliver en 4- eller 5-gænger, samt de forskellige mulige udfald af pelsfarve.

4-gænger eller 5-gænger?

(Illustration 3) Kilde: WorldFengur

Under “Grundoplysninger”kan man se om hestens genotype er CA = 4-gænger eller AA = 5-gænger. Nogle hingste er vist til kåring som 4-gængere og har altså fået 5 for pas, men det udelukker ikke, at de er 5-gængere af genotype.

Hvis mærket for genotypen er blåt, betyder det, at man har udført en gentest på hesten.

Er det gråt/gennemsigtigt, betyder det, at det er beregnet ud fra stamtræet og kåringsresultater.

Man skal være opmærksom på, at det kan blive et problem, hvis man får avlet Aet helt ud af sine heste, da en hest med genotype CC er beskrevet som en 3-gænger, dvs. en meget travstærk hest, som ikke har naturlige anlæg for den laterale bevægelse, som tølten kræver.

K Ringsresultat

Når man kigger på en hingsts kåringsresultater i WorldFengur, kan man se, hvornår den blev kåret og hvor mange gange. Kigger man på yngre hingste, som endnu ikke har kårede afkom, kigger man typisk på hingstens egne kåringsresultater. Men læg også mærke til, hvornår den er kåret. En kåring i en ung alder (4-5 år) er som regel et tegn på naturtalent og ikke kun en professionel rytters arbejde gennem længere tid.

De kommentarer, som dommerne har knyttet til de forskellige delkarakterer, er også værd at læse. Der kan være stor forskel på, hvordan f.eks. karakteren 8,5 for tølt ser ud i virkeligheden, og her kan kommentarerne være nyttige.

Er det en ældre hingst, man overvejer at bruge, kan man via afkoms resultater få en god indikation af, hvad hingsten giver videre i avlen. WorldFengur giver et godt overblik over antallet af afkom, hvor mange der er fremstillet til en kåring og resultaterne af disse.

I 2020 kom der nye guidelines for kåringer, hvor mange ting blev ændret og vægtet anderledes. Rid tæller nu 65% og byg 35% af totalkarakteren.

Før var fordelingen 60/40. Da der er et øget fokus på at avle sportsheste, hævede man bl.a. vægtningen af form under rytter, forpart og overlinje, og som noget nyt tæller langsom galop med i den samlede karakter for rideegenskaber.

Vilje og sind, som nu hedder ridbarhed, er én af de ting, som bliver vægtet lavere end tidligere. En hests kåringsresultat bliver ikke lavet om, når der sker ændringer i kriterier og guidelines, men vil altid være resultatet af de gældende guidelines på det tidspunkt, hesten er blevet kåret.

(Illustration 4) Den nuværende vægtning af delkarakterer for bygning og rideegenskaber. Kilde: FEIF BreedingRules and Regulations 2022.

Få input flere steder fra

Ud over alle de informationer, man kan få i WorldFengur, er der selvfølgelig også mange andre ting, man skal overveje. F.eks. sind, bedækningsmetode, hvor hingsten bedækker og pris. Hvis man ikke har adgang til WorldFengur, findes der et gratis alternativ i form af en app, som hedder AnitarStudbook.

Den er udarbejdet af et islandsk firma og henter sine oplysninger fra WorldFengur. Man kan slå alle registrerede heste op og finde de mest simple informationer om forældre, kåringsresultater og afkom, men den giver langt fra de samme muligheder og overblik, som WorldFengur gør.

Hvis man vil inspireres yderligere og lære mere om avlsarbejdet, kan man holde øje med arrangementer via Sporti.dk eller Facebooksider. Flere af lokalklubberne og private inviterer

(Illustration 1)

Kilde: WorldFengur

(Illustration 2)

Kilde: WorldFengur

(Illustration 3)

Kilde: WorldFengur

(Illustration 4)

Den nuværende vægtning af delkarakterer for bygning og rideegenskaber.

Kilde: FEIF Breeding Rules and Regulations 2022 løbende til spændende kurser, som vedrører avl.

Hvis man virkelig vil have fingeren på pulsen, kan det stærkt anbefales at møde op til kåringerne som tilskuer.

Det er en rigtig god måde, hvorpå man kan få en forståelse, som kan fjerne nogle af de ubekendte faktorer fra ligningen.

"Før var fordelingen 60/40. Da der er et øget fokus på at avle sportsheste, hævede man bl.a. vægtningen af form under rytter, forpart og overlinje, og som noget nyt tæller langsom galop med i den samlede karakter for rideegenskaber"

This article is from: