JANUAR 2025
Mød PALMA OG SJÓLI • Årets avler TELAND • Enhjørningen EINHYRNINGUR
DRESSUR på islænder • MOUNTAIN TRAIL er perfekt for islænderen
Rikke Schultz om HESTEVELFÆRD • Dyrlægens vinkel om KVÆRKE
Årets unge kåringsrytter ANNE KATHRINE CARLSEN
– OG MEGET MERE...
Udgiver BJ Media
Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com
Forsidefoto: Sandra Nordin
Layout: Mette Reichstein Ejlersen
Annoncer: +45 2789 5471
Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471
Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
Kære læser,
Så har vi taget hul på et nyt og spændende år. 2025 byder på nye muligheder, inspirerende oplevelser og mange fantastiske timer sammen med vores elskede islandske heste. Vi glæder os til at møde jer ude til stævner, hesteevents og arrangementer landet over. Det er netop jeres passion og fællesskab, der gør vores arbejde så meningsfuldt.
I året, der er gået, har vi været vidne til mange fantastiske øjeblikke. Vi har fejret unge talenter, blandt mange andre Anne Kathrine Carlsen, der for andet år i træk blev hædret som Årets Unge Kåringsrytter. En rollemodel for de næste generationer, som du kan læse om i dette nummer.
Vi har også set, hvordan islandshestene skaber glæde i alle discipliner, lige fra dressur i klubber som Odsherreds Rideklub til den voksende interesse for mountain trail, hvor relationen mellem hest og rytter er i centrum. Det finder du også en artikel om i årets første udgave af magasinet.
2024 har også budt på spændende nyt inden for hestesundhed og forskning. I dette nummer kan du i ”Dyrlægens vinkel” læse om kværke, der påpeger vigtigheden af forebyggelse og de nye muligheder, der opstår med udviklingen af vacciner. Samtidig skaber teknologier som CRISPR store diskussioner i hesteverdenen – hvor vi nu kan se gen redigeringens potentiale og etiske dilemmaer på tæt hold.
Vores historier viser også, hvordan den islandske hest bringer magien ind i hverdagen. For eksempel har Kirsten og Torben Roldhaves hingsteføl Einhyrningur fra Skjaldsbjerg, med sin unikke gevækst, der får den til at minde om en enhjørning, skabt smil og fascination – ikke mindst blandt børn.
Hestevelfærd er et emne, der står vores hjerte nær, så det fortsætter vi med at sætte fokus på i 2025. Mød dyrlæge Rikke Schultz i dette nummer, hvor hun så fint understreger: Heste skal have mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – det gør en verden til forskel for deres trivsel og glæde.
I nummeret her kan du også møde Palma Sandlau Jacobsen, der fortæller om sin rejse med tophesten Sjóli, samt mange andre spændende artikler.
I det kommende år ser vi frem til at dække endnu flere spændende historier, bringe artikler om hestesportens udvikling og fortsat være din kilde til viden, inspiration og underholdning.
Lad os sammen gøre 2025 til et fantastisk år for vores islandske heste og os, der elsker dem.
Tak fordi I er en del af vores fællesskab – vi
Lillehellebæk Sadelmageri
Sundbylillevej 48
3600 Frederikssund Tlf 41 14 59 68
TILPASSET DEN
KVINDELIGE ANATOMI
STOR SKULDERFRIHED
GOD TIL KORTE HESTE
GOD KAMMERPLADS
KAN SKRÆDDERSYES TIL BÅDE HEST OG RYTTER
MONO ELLER
DOBBELT KLAP
OPFYLDER DIN SADEL DE 9
VIGTIGSTE KRITERIER?
1: Ligger i balance
2: Fri af lansemærket - over og på siden
3: Der er kammerbredde nok hele vejen igennem
4. Paneler har fuld kontakt hele vejen
5: Gjordstropper peger mod gjordleje
6: Sadel ligger lige over hest
7: Den har ikke længere bæreflade end sidste / 18. ribben
8: Kopjern er korrekt tilpasset hestens skulder
9: Der er bredde nok i toppen ved lansemærket så skulder frit kan rotere
e MAGASINET ISLANDSK HEST
Dyrlægens Vinkel - kværke
Mød Palma Sandlau Jacobsen
Ny forskning - brugen af Crispr
Den islandske hest perfekt til Mountain trail
Græssyge hos heste
Enhjørningen - Einhyrningur fra Skjaldsbjerg
Årets avler - Stutteri Teland
Vintertræning - 3 skarpe
En læserhistorie - Sjovt at ride dressur på sin islænder
Årets unge kåringsrytter - Anne Kathrine Carlsen
Hestevelfærd ifølge dyrlæge og alternativ behandler Rikke Schultz
Danmark vært for uddannelsesseminar
Fodring af den ældre hest
Ny undersøgelse af håndskaber forbindelse med heste
ALT, HVAD DU SKAL VIDE FOR AT BESKYTTE DINE HESTE MOD
AF
DYRLÆGE PETER HJULER
Kværke er en af de mest smitsomme sygdomme hos heste, og den spreder sig hurtigt. Især når heste samles til stævner, træninger og avl. Hvis du har islandske heste, ved du, hvor vigtigt det er at holde dem sunde og raske –både hjemme og på farten. I denne artikel får du alt, du skal vide om kværke: Hvordan det smitter, hvad symptomerne er, og hvordan du kan beskytte dine heste med gode rutiner og en ny vaccine.
HVAD ER KVÆRKE, OG HVORFOR
ER DET ET PROBLEM?
Kværke spreder sig utroligt nemt mellem heste. En syg hest kan smitte en rask hest direkte - for eksempel når de står tæt sammen.
overleve på ting som spande, seletøj, børster og menneskehænder. Hvis du rører ved en syg hest og derefter går hen til en rask hest, kan du altså bringe smitten med dig.
Derfor er god hygiejne og isolation af syge heste det vigtigste første skridt for at stoppe sygdommen.
SYMPTOMER: SÅDAN OPDAGER DU KVÆRKE
Når en hest har kværke, viser den flere tydelige tegn:
Feber:
Hesten bliver sløv og træt.
Kværke er en sygdom, der skyldes en bakterie ved navn Streptococcus equi. Den giver især problemer i hestens luftveje og lymfeknuder. Hævelserne kan blive så store, at hesten har svært ved at trække vejret, hvilket har givet sygdommen navnet "kværke".
Sygdommen er ikke kun ubehagelig for hesten – den spreder sig også hurtigt i stalden. Når én hest er smittet, kan det nemt betyde, at hele flokken bliver smittet, og det kan være dyrt og tidskrævende for hesteejeren. Tillige underlægges besætninger med kværke-smitte karantæne, hvilket giver ubehagelige afbræk i stævnedeltagelse og andre rejseaktiviteter.
SÅDAN SMITTER KVÆRKE
Kværke spreder sig utroligt nemt mellem heste. En syg hest kan smitte en rask hest direkte - for eksempel når de står tæt sammen. Men bakterien kan også
Næseflåd: Tykt, gulligt snot fra næseborene.
Hævede lymfeknuder: Særligt under kæben og i halsområdet.
Besværet vejrtrækning: Hævelserne kan trykke på luftrøret og gøre det svært for hesten at trække vejret.
Nogle gange danner hævelserne store bylder, der springer og tømmes for betændelse. Selvom det ser slemt ud, hjælper det ofte hesten med at få det bedre. Hvis du ser nogen af disse symptomer, skal du ringe til en dyrlæge med det samme og isolere den syge hest.
ADVARSEL
Stærke billeder på næste side
Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være!
Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.
FOREBYGGELSE: SÅDAN BESKYTTER DU DINE HESTE
Heldigvis kan du gøre meget for at forebygge kværke i din stald:
1. Hold nye heste i karantæne
Når en ny hest kommer til stalden, skal den holdes væk fra de andre heste i 2-3 uger. Det sikrer, at den ikke bærer sygdommen med sig.
2. Hav styr på hygiejnen
Vask dine hænder, skift tøj og sørg for, at spande, børster og udstyr ikke deles mellem heste. Hvis du er til stævne, så undgå, at din hest rører ved fremmede heste.
3. Overvej vaccination
En ny vaccine, Strangvac, gør det lettere at beskytte hestene. Strangvac kan ikke kun reducere risikoen for, at heste bliver syge, men også mindske spredningen af sygdommen.
DEN NYE VACCINE: STRANGVAC
HVORDAN VIRKER STRANGVAC?
Vaccinen indeholder otte specifikke proteiner, som er valgt ud fra deres evne til at stimulere hestens immunforsvar mod bakterien. Disse proteiner er rekombinante og sikre, da de ikke inkluderer hele bakterien eller dens DNA. Dette mindsker risikoen for bivirkninger.
• Efter den første dosis af Strangvac begynder hestens immunforsvar at producere antistoffer inden for 7 dage.
• Efter anden dosis, som gives 4 uger senere, øges antistofferne yderligere og giver en mere robust beskyttelse.
• En tredje dosis (booster) anbefales 3-6 måneder efter anden vaccination, hvilket yderligere styrker beskyttelsen.
Antistofferne kan holde sig i mindst 12 måneder, og booster-vaccinationer med 6-12 måneders mellemrum anbefales i højrisikosituationer.
EFFEKTIVITET I VIRKELIGHEDEN
Strangvac er testet både i laboratorier og i virkelige situationer:
4-DAGES PROGRAM
Strangvac er en subunit-vaccine, som er udviklet til at beskytte heste mod kværke, der er forårsaget af bakterien Streptococcus equi. Det, der gør Strangvac speciel, er dens DIVA-kapacitet (Differentiate Infected from Vaccinated Animals). Det betyder, at man på blodprøver kan skelne mellem heste, der er blevet naturligt smittet med kværke, og dem, der er vaccineret med Strangvac. Dette er en stor fordel i forhold til tidligere vacciner, hvor antistoffer fra vaccinen kunne forvirre laboratorie-diagnostikken.
Deltagerliste & oversigt over foredrag SHOWS & udstillere
• I Sverige blev 17 raske heste vaccineret midt i et udbrud. Halvdelen af dem havde allerede tegn på naturlig eksponering, men ingen af de vaccinerede heste udviklede sygdom.
Spændende artikler
Interviews & RIDETIPS med topryttere
HINGSTE LINE-UP
Når en ny hest kommer til stalden, skal den holdes væk fra de andre heste i 2-3 uger. Det sikrer, at den ikke bærer sygdommen med sig.
Vask dine hænder, skift tøj og sørg for, at spande, børster og udstyr ikke deles mellem heste. Hvis du er til stævne, så undgå, at din hest rører ved fremmede heste.
• I en anden stald med delvis vaccination fik kun 10 % af de vaccinerede heste symptomer, mens 73,8 % af de uvaccinerede heste blev syge.
BIVIRKNINGER OG SIKKERHED
Strangvac har en god sikkerhedsprofil. De fleste bivirkninger er milde og forbigående, som:
• Let hævelse, varme eller ømhed ved injektionsstedet.
• En kortvarig temperaturstigning eller lidt sløvhed i 1-2 dage.
Alvorlige bivirkninger er meget sjældne.
ANBEFALET BRUG
Strangvac anbefales især til heste, der ofte er i kontakt med nye heste, såsom:
• Konkurrenceheste.
• Avlshopper og føl.
• Heste, der står på stalde med mange bevægelser ind og ud.
• Særligt i besætninger med mange ungheste er vaccination med Strangvac anbefalelsesværdig.
Strangvac er et vigtigt fremskridt i kampen mod kværke. Med sin DIVA-kapacitet, effektive beskyttelse og forbedrede sikkerhedsprofil giver vaccinen hesteejere en stærk mulighed for at beskytte deres heste mod sygdommen. Kombineret med god biosecurity kan Strangvac være nøglen til at holde kværke væk fra stalden.
HOLD KVÆRKE VÆK FRA DIN STALD
Kværke er en alvorlig sygdom, men med de rigtige forholdsregler kan du beskytte dine islandske heste og andre i stalden. Husk:
• Opdag symptomerne tidligt.
• Hold styr på hygiejnen og karantæne.
• Tal med din dyrlæge om vaccination
Ved at være på forkant med sygdommen kan du sikre, at dine heste forbliver sunde og klar til stævner, træning og hygge. Og husk på, at eftersom Strangvac ikke skal attesteres i passet, vil du med et kursus i medicinhåndtering og efter aftale med din dyrlæge selv kunne revaccinere din hest mod kværke.
Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Heste-tandklinik ved Århus.
Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.
PALMA SANDLAU JACOBSENS
REJSE MOD SUCCES MED NY HEST
AF HELLE SKRAM DE FRIES
Umiddelbart vil de fleste tænke på eliterytteren Palma Sandlau Jacobsen som en dygtig rytter med selvtilliden i orden.
Sådan ser det bare ikke altid ud indeni Palma. Faktisk har hun måtte arbejde en hel del med at tage presset væk. Det pres den dygtige ungrytter fik lagt på sig selv, efter hun overtog tophesten Sjóli.
Det er cirka tre år siden, den i dag 17-årige Palma Sandlau Jacobsen – ved lidt af et tilfælde - overtog tophesten Sjóli fra Teland fra eliterytter Steffi Svendsen.
-Jeg kiggede slet ikke efter hest på det tidspunkt, men ved et stævne stod vi i stald sammen med Steffi. Så sagde jeg, sådan lidt for sjov, at jeg godt kunne tænke mig Sjóli – hvilket på fantastisk vis ledte til, at vi fik lov til at købe ham.
Siden har Palma og Sjóli været på en rejse, der har budt på op- og nedture, inden hest og rytter for alvor har fundet hinanden.
-Da jeg fik ham, red jeg jo på alt Steffis professionelle arbejde, og det gik også godt. I 2023 gik det også udmærket, men jeg tror, det hele gik lidt i hovedet på mig.
Palma bliver stille og tænker, inden hun forklarer:
-Jeg blev meget påvirket af andres kommentarer og begyndte at tvivle på mig selv. Det gik bedst til stævner på Sjælland – og på Sundabakki i Sverige.
-Sæson 23 var okay, men mentalt var jeg ved siden af mig selv. Jeg tænkte alt for meget på, hvad andre sagde. Ved DM lavede jeg en rigtig stor fejl med forkert galop-anspring i firgang og tænker, at det kostede mig den plads på landsholdet, jeg havde håbet på.
Foto: Ulrich Neddens
Sjóli og Palma i et ømt øjeblik ved NM 2024
-Inden finalen, satte jeg mig ned i min mors bil i en halv time og hørte musik og mindede mig selv om, at det ikke gjaldt liv eller død, og at det også handler om at have det sjovt.
Hen over vinteren arbejdede jeg mere med mine signaler, men jeg var også startet i gymnasiet og prioriterede at være en del af det og bruge tid på venner.
-Til Icehorsefestival tænkte jeg: ”Nu rider jeg ind for at have det sjovt. Igen red jeg forkert galop, men da jeg kom ud, grinede jeg. Jeg var ikke ked af det – eller sur på Sjóli. Det var min egen fejl, fordi jeg ikke havde forberedt overgangen rigtigt.
Palma bliver igen stille. Det er tydeligt, at hun har lært meget. Ikke kun rideteknisk, men i høj grad også mentalt.
-Man skal ikke ærgre sig for meget, og man skal ikke blive sur på hesten, konkluderer hun. Ved alle stævner i 2024 har Palma været mere afslappet.
-Altså jeg er jo konkurrencemenneske, og jeg vil rigtig gerne vinde. Derfor lyder det jo forkert at sige, jeg er blevet mere ligeglad, men jeg har fået en mere afslappet tilgang til det. En andenplads – eller tredjeplads – er for eksempel også flot, selvom jeg helst vil have førstepladsen.
Palma griner – og uddyber sit synspunkt. -Hvis man vil det alt for meget, bliver det stressende, og det mærker hesten jo også.
I 2024 har Palma Sandlau og Sjóli været meget stabile. -Variationen på vores karakterer har kun været 0,13. I hele sæsonen har jeg ligget på 6,87-7,00 i alle mine ridt.
-Da jeg var yngre, havde jeg tendens til at ”skrælle bananen” – som Niels Christian Larsen ville have sagt – altså ride til grænsen, tilføjer Palma og griner igen.
I dag har jeg lært ikke at tage for meget ud af banken, hvilket har vist sig at være en stor fordel i min træning - ikke mindst hen over vinteren.
Da Palma kom til DM i 2024 med Sjóli gik det fint. -I finalen laver jeg – igen – forkert galopanspring. Jeg var presset og tænkte mig ikke om, og det kostede. Men jeg havde jo redet stabilt hele sæsonen, så jeg blev alligevel udtaget til landsholdet.
-Det var det, jeg havde trænet imod, men jeg havde ikke overtrænet. Jeg havde også hygget mig med mine venner, været til festivaler og været på ferie.
-Ridning var ikke det eneste, jeg tænkte på. Jeg havde også haft det sjovt.
Da Palma Sandlau i august 2024 skulle ride Nordisk Mesterskab, var hun ikke nervøs.
-Jeg havde redet på det sikre hele året. Da jeg skulle tage ned fra galop, var jeg ved at falde af, men jeg fik rettet op og red faktisk højt. I T.1. kom jeg i en B-finale, som jeg ikke vandt, men jeg havde et godt ridt.
I firgang, som er Palma og Sjólis favorit-disciplin, var ekvipagen i finalen.
-Inden finalen, satte jeg mig ned i min mors bil i en halv time og hørte musik og mindede mig selv om, at det ikke gjaldt liv eller død, og at det også handler om at have det sjovt.
-Så gik jeg tur med Sjóli og sørgede for, at han var glad. -Da vi kom ind på banen, havde jeg den vildeste fornemmelse. Sjóli var med mig hele vejen, så jeg kunne ride til. Han er tit ret frisk i finalerne, og i trav blev
En glad vinder af V1 Youngrider til
Efter Nordisk fik
Sjóli to måneders pause. Så startede jeg ham op igen lige så stille – to gange om ugen med ridning, hygge, jordarbejde og skovture.
Jeg sørger for at holde ham glad.
-I starten med Sjóli fattede jeg slet ikke, hvor god en hest, han er. Samtidig følte jeg, at folk regnede med, at jeg skulle gøre det vildt godt. Men selvfølgelig kunne jeg ikke gøre det lige så godt, som Steffi, der er professionel.
jeg overhalet, men det tog han fint. Og han sprang an i rigtig galop. Yes! tænkte jeg og trykkede til ham. Og jeg har aldrig fået så høje karakterer, fortæller Palma begejstret og fortsætter:
-Bagefter så jeg på en video, hvor glad jeg blev, da jeg fik karakteren for galop. I den hurtige tølt lod jeg ham bare gå. Og da vi var færdige, gav jeg Sjóli en kæmpe krammer. Jeg var så overglad. Det var lykkedes at klare alle fem opgavedele rigtig godt.
-Ticker virkede ikke, så jeg anede ikke, om jeg havde vundet, men jeg var bare glad. Vi landede på 7,40 – og blev Nordiske Mestre. Jeg var overlykkelig.
Da Palma efter sit ridt tog telefonen frem, lå der besked med en video fra veninden Molly Ejlersens mor.
-Molly var syg og kunne ikke være der og heppe. På videoen stortudende Molly af glæde, da hun på skærmen hjemme fra sygesengen, ser Palma vinde. Det var en vild oplevelse.
Efter Nordisk fik Sjóli to måneders pause.
-Så startede jeg ham op igen lige så stille – to gange om ugen med ridning, hygge, jordarbejde og skovture. Jeg sørger for at holde ham glad.
Efter overtagelsen af Sjóli fik Palma hjælp af Steffi.
-Hun hjalp mig også til Nordisk. Jeg har også fået undervisning af Hans-Christian Løwe og rigtig meget af Johan Häggberg, som inviterede mig med til Sweden International Horseshow, hvor jeg red hans clinic med fokus på træning op mod VM. Der var også et stort gallashow, som Sjóli og jeg deltog i. Det var en fantastisk følelse at komme ind og vise sin hest frem i den store arena fyldt med publikum, lysshow og en kæmpe ledskærm, der viste nordlysets smukke farver.
Det går så fint med Sjóli, der i dag er 14 år.
-Vi har fundet hinanden. I starten følte jeg et kæmpe pres over forventningerne til, at jeg skulle gøre det vildt godt. Et pres jeg i virkeligheden lagde på mig selv. Indtil jeg indså, at jeg selvfølgelig ikke kan ride ham lige så godt som Steffi, der har været professionel i flere år.
-I starten gjorde det mig ked af det, og jeg havde på et tidspunkt slet ikke lyst til at ride stævner. Indtil jeg fik fjernet det pres og også erkendte, at det ikke kun handler om at få en plads på landsholdet. -Jeg tænkte over, hvorfor jeg overhovedet begyndte at ride. Det var jo fordi, det var sjovt, og fordi jeg elskede samværet med hestene. Det fokuserer jeg på nu. Det skal også være sjovt - både for mig og for hesten – også selvom man gerne vil på landsholdet og helst vil vinde.
Palma tænker igen og tilføjer så: -Jeg er klart et konkurrencemenneske, men jeg skal også have det sjovt med min hest – og ikke bliver sur, når jeg får en andenplads – eller slet ingen placering.
Udover Sjóli har Palma Sandlau femgænger-hingsten Búi fra Húsavik, der fylder 17 år 1. januar.
-Ham er jeg først ved at lære at kende og skal ride ham til Icehorse Festival. Så venter jeg med stævner på Sjóli til april. Men jeg skal også ride Icehorse Festival på min mors hest Hrafnfaxi.
Udover at være firgænger (Sjóli) og 5-gænger (Bui) er de to heste meget forskellige.
-I starten med Sjóli fattede jeg slet ikke, hvor god en hest, han er. Samtidig følte jeg, at folk regnede med, at jeg skulle gøre det vildt godt. Men selvfølgelig kunne jeg ikke gøre det lige så godt, som Steffi, der er professionel. Sjóli er en meget livsglad hest, der hele tiden har ja-hatten på. Han er også lidt fræk og frembusende, men alle kan sætte sig op på Sjóli og ride en tur.
Bui er lidt mere forsigtig og meget velopdragen og så sød. Men han er lidt mere fintfølende, og man skal gøre sig fortjent til hans tillid. Han har klart mindre vilje end Sjóli.
Faktisk har Palma endnu en hest – nemlig vallakken Hlekkur, der i øjeblikket er lånt ud til Thomas Rørvang og står i Jylland.
Selvom det ikke betyder alt i Palmas verden, så betyder en plads på landsholdet selvfølgelig rigtig, rigtig meget – ikke mindst i år, hvor der er VM i Schweiz.
Bui
Når man som Palma har flere heste, kan det være svært at nævne en yndlingshest. Alligevel er Palma ikke i tvivl. -I øjeblikket er det klart Sjóli, men jeg elsker også at ride på Búi.
er lidt mere forsigtig og meget velopdragen og så sød. Han er lidt mere fintfølende, og man skal gøre sig fortjent til hans tillid.
-Hvis det sker, vil jeg helst udtages på Sjóli.
Men selvom det virker som det mest oplagte, kan det jo godt være, de foretrækker Búi, der er femgænger.
Drømmen er at blive verdensmester i 2025, og Palma bruger meget tid på hele tiden at blive dygtigere.
-Men jeg har også et liv ved siden af. Jeg går i 2. g, som er det hårdeste gymnasieår, og jeg prioriterer også mine venner.
-Jeg har også et arbejde ved siden af skolen, hvor jeg er ansat i en sandwichbutik. Det er jeg nødt til for at tjene penge.
Palma Sandlau Jacobsen arbejder målrettet for en landsholdsplads. Om drømmen går i opfyldelse, det afsløres til sommer ved DM, der finder sted i Svenstrup i Nordjylland.
Du har sikkert hørt om CRISPR-teknologien, som har revolutioneret mange områder inden for biologi og medicin. Nu er den også ved at ændre hesteforskning. Men hvad er CRISPR, og hvorfor er det både en stor landvinding og en kilde til bekymring?
CRISPR står for "Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats". Det er en teknologi, der gør det muligt at redigere gener præcist og effektivt. Forestil dig at ligesom man kan redigere et tekstdokument på sin computer, hvor man retter stavefejl og finder bedre formuleringer, kan man ændre den genetiske kode - og for eksempel rette op på genfejl, tilføje nye gener, eller ændre deres funktion.
FØRSTE BRUG AF CRISPR I HESTEEMBRYONER
Argentinske forskere har for første gang succesfuldt redigeret gener i et hestefoster. Et af de mest bemærkelsesværdige eksempler er redigeringen af myostatin-genet, som regulerer muskelmasse. De brugte CRISPR til at "slå myostatin-genet ud", som regulerer muskeludvikling.
Ved at "slukke" for dette gen kan forskere potentielt skabe heste med større muskelmasse og bedre sportspræstationer. De redigerede celler blev brugt til at skabe klonede levedygtige fostre, som blev dyrket i laboratoriet til blastocyststadiet, som er et meget tidligt fosterstadie. Selvom disse redigerede fostre endnu ikke er blevet implanteret i hopper for at udvikle sig til føl, forventes disse heste at have
mere muskelmasse, ligesom visse kvægracer og hunde med naturlige mutationer i myostatin-genet.
Med andre ord så kan denne forskning åbne døren for at skabe heste med specifikke genetiske egenskaber, som kan forbedre deres præstationer i sport og andre aktiviteter.
Et andet eksempel er korrigering af genfejl, såkaldte mutationer. En sådan genfejl hos Quarter- og Paintheste medfører abort i andet eller tredje trimester, men forskere fra Texas i USA har brugt CRISPR til at redigere denne genfejl og dermed bringe genet tilbage til normal funktion.
UDFORDRINGER OG ETISKE DILEMMAER
CRISPR-teknologien har potentialet til at revolutionere hesteforskning og skabe nye muligheder for forbedret præstation og sundhed. Men selvom CRISPR har et enormt potentiale, rejser det også en række spørgsmål og bekymringer, for er det etisk forsvarligt at ændre på dyrenes gener for at forbedre deres præstationer? Dette spørgsmål er centralt i debatten om genetisk redigering. Det er også usikkert, om der er risiko for utilsigtede mutationer og andre genetiske problemer. Hvordan skal brugen af CRISPR i det hele taget reguleres i hesteforskning? Der er behov for klare retningslinjer og lovgivning for at sikre ansvarlig brug af teknologien.
Diskussionen om CRISPR i hesteforskning er kun lige begyndt, og det bliver spændende at følge udviklingen.
https://equusmagazine.com/horse-care/crispr-in-horses
https://geneticliteracyproject.org/2020/10/23/crispr-used-to-create-embryo-of-first-super-horse/https://www.nature.com/articles/s41598-020-72040-4. https://madbarn.com/research/generation-of-myostatin-edited-horse-embryos-using-crispr-cas9-technology-and-somatic-cell-nuclear-transfer/ https://www.nature.com/articles/s41598-020-62723-3#author-information
Danmarks første Mountain trail så dagens lys i 2019. Djurs Horse Park blev åbnet med besøg fra USA, og siden hen er Sjællands Horse Park, Nordjyllands Horse Park og Sønderjyllands Horse Park kommet til. Herudover findes der flere træningsbaner i Danmark. Med andre ord er mountain trail en disciplin, der vokser i Danmark.
Efter at have talt med Gwen Merle Jarchow-Mauritz, som er bestyrelsesmedlem i foreningen og nykronet Danmarksmester 2024 i Amatør Ride klassen, er den stigende interesse for disciplinen let at forstå.
-Mountain trail er for alle. Det handler meget om relationen mellem hest og menneske. Man er afhængig af hinanden, og skal stole på hinanden, fortæller Gwen, som dyrker sporten sammen med sin islandske hest og sin knabstrupper.
I mountain trail deler man øvelserne op som ”naturlig”, ”Man-made” og flytbare. Det betyder, at en bane kan bestå af broer i forskellige udformninger og materialer, vipper, låger, store træstammer i forskellige mønstre, ”bjerge”, trapper, ”stenmarker”, vand og søer, skamler og meget mere.
DEN ISLANDSKE
MOUNTAIN TRAIL ER FOR ALLE OG MELLEM HEST OG RYTTER. LÆS DER ER VOKSENDE INTERESSE
-Det er meget som ridning i bjergene. Disciplinen stammer fra Amerika, og var oprindeligt brugsridning, forklarer Gwen Merle Jarchow-Mauritz.
Ligesom dengang, hvor denne slags ridning var en naturlig del af hverdagen for mange westernryttere, handler det i høj grad om en fin kommunikation med hesten. Dengang var man afhængig af, at man kunne stole på, at hesten uden problemer kunne færdes i alt slags terræn, og at den stolede på sin rytter. I dag afhænger vores hverdag ikke af det, men der er stadig mange fordele ved at lære sin hest øvelserne i mountain trail.
-Man opbygger en stor mængde tillid mellem sig selv og sin hest, og så får man også en mere sikker og modig hest, fortæller Gwen.
AF BETTINA
HANDLER MEGET OM RELATIONEN
LÆS MERE HER OM DISCIPLINEN, INTERESSE FOR I DANMARK.
ISLÆNDEREN SÆRDELES EGNET
Gwen fortæller også, hvordan den islandske hest er en ideel partner til mountain trail.
-Den islandske hest er perfekt både fysisk og psykisk. Den har en god størrelse og er sikker på benene, og den har også en coolness og lyst til at blive udfordret, forklarer Gwen og uddyber:
-Min hest Nátthrafn frá Garði egner sig virkelig godt til mountain trail. Gwen forklarer, at det i høj grad handler om hestens sind. Nátthrafn er rolig, og kaster sig gerne ud i nye udfordringer, hvis han kan mærke på Gwen, at hun siger god for det.
DET GODE HORSEMANSHIP
Der er ingen tvivl om, at mountain trail er godt både fysisk og psykisk for heste. Rent fysisk er det krævende
for både balance og koordination, og det er samtidig rå styrketræning. Hestene går over træstammer, på smalle stier, over broer, gennem vand og stenbelagte områder. Rent mentalt kræver det koncentration og mod fra hestens side, og den får lov til at bruge hjernen.
-Mountain trail afspejler, som navnet også antyder, det at ride i bjergrigt terræn, hvor det handler om at kunne forcere enhver forhindring, du møder i naturen på en rolig og sikker måde, lyder det fra Gwen.
Horsemanship spiller en stor rolle i mountain trail, og det gælder også til stævnerne. Gwen fortæller, at man til stævnerne gerne vil se, at hesten snuser til forhindringen og arbejder i et afslappet tempo. Det vil sige, at ved indgangsfasen til forhindringen må hesten gerne lige standse i et øjeblik (op til tre sekunder,) for at snuse og for eksempel tænke over, hvordan den bedst sætter hovene.
-Hesten skal selv finde løsningen, men stole på sit menneske. Mountain trail er en sport, hvor gode horsemanship scores frem for alt og åbner døren til bedre tilknytning og forståelse for vores heste, og derfor bedre hestevelfærd og øget ryttersikkerhed, konkluderer Gwen.
LEGEPLADSER
Rundt omkring i Danmark findes der både træningspladser og større parker med mountain trail baner. Gwen bruger selv faciliteterne flittigt. Som hun siger, så er dagens styrketræning fikset på 20 minutter.
-Vi kalder pladserne for adventure legepladser. De minder meget om de legepladser, som er lavet til børn rundt omkring i skove, hvor børnene kan kravle, balancere og hoppe fra forhindring til forhindring.
Mountain trail er lidt samme princip. Man leger sig til bedre balance, koordination og styrke, og så bruger man hjernen til at finde de bedste løsninger.
Hun understreger dog samtidig, at man skal passe på med at overgøre det.
-Det er vigtigt, at man bygger både træningstid og sværhedsgrad langsom op for at undgå skader og overbelastning. Man skal passe på med at overgøre det, for det er er krævende for hesten.
ET
Ligesom i andre discipliner er der i mountain trail et godt fællesskab. Gwen fortæller, hvordan man ofte mødes til fælles træning og slutter af med hygge med snobrød eller andre hyggelige aktiviteter.
-Selvom man træner alene med sin hest, er der næsten altid hjælp at hente, hvis man har brug for det. Vi hjælper hinanden med råd og passer på hinanden.
Om sommeren afholdes der børnecamps i mountain trail, og de er populære.
-Børn elsker det med relationen til hesten – at lære at læse hesten, og at tingene kan ændre sig fra dag til dag. Det er spændende at se udviklingen for børnene under en camp, og at børn ned til 6-8 år sagtens kan være med.
Hvis du har lyst til at prøve kræfter med mountain trail, er du velkommen uanset, hvilken slags hest du har, og hvilket niveau I er på. Dog kræves der, at du starter med en intro og booker undervisning til dit første besøg.
-Det er vigtigt at øve sig, inden man kaster sig ud i det på egen hånd. Det handler meget om sikkerhed og tryghed – det er vigtigt. Mountain trail er perfekt både til at introducere unghesten til træningen i
Det er vores mission at være frontløber, og skabe en hestesport, som beviser at sport kan udøves empatisk og ansvarligt uden at sætte dyrenes velfærd over styr.
trygge rammer, få en bedre turhest, lave propriotræning (træning, der øger hestens koordinationsevne og balance, red.), variere træningen og i det hele taget arbejde på relationen mellem dig selv og din hest.
Normalt starter man med mountain trail fra jorden, og først senere rider man.
Under vores snak siger Gwen flere gange, at relationen til hesten er det absolut vigtigste - sammen med tålmodighed og venlighed.
-Du skal lære din hest at løse opgaven selv uden forstyrrelser. Den skal tænke selv. Det er min oplevelse, at det ofte først er, når mennesket forstyrrer, at tingene går galt. Vi skal stole på hesten og give den rum til at vælge den bedste løsning.
Perfektionen i Mountain Trail er indbegrebet af en hest, som er modig, selvsikker, udviser lyst, fokus og bevæger sig fremad i en naturlig gangart med ro og energi, som hvis man var ude på en lang ridetur.
Hest og rytter skal på villig og entusiastisk vis kunne vurdere og navigere nye forhindringer med finesse, samt på en sikker og forsvarlig måde. Mountain Trail er en sport, hvor bedømmelsen belønner godt horsemanship, selvtillid og atletiske evner for alle ekvipager på tværs af racer og størrelser. Sporten er et ideelt
supplement til en målrettet træning for sportsheste, som indgår i andre hestesportsdiscipliner.
Stævnekalender 2025: 26. april Sønderjyllands Horse Park
31. maj - 1.juni Djurs Horse Park
20.- 21. september: Djurs Horse Park med DM
mountaintrail.dk soenderjyllandshorsepark.dk
Forskere har fundet en sandsynlig årsag til græssyge (Equine Grass Sickness, EGS) hos heste. Det har hidtil været lidt mørkeland med hensyn til at forstå årsagssammenhængen her. De mener, at et giftstof, der ligner slangegift, men som produceres af mikroorganismer i græsset, kan være årsagen. Dette gennembrud kan føre til nye behandlinger og bedre diagnostik for denne meget alvorlige sygdom.
EGS er en dødelig sygdom, der rammer heste og ponyer, især i Storbritannien, Norden og flere andre lande. Over 80% af de ramte heste dør.
HVAD GØR SYGDOMMEN?
Sygdommen skader nerverne, der styrer kroppens ufrivillige funktioner, især i mave-tarmkanalen. Symptomerne inkluderer nedstemthed, problemer med at spise, vægttab, mavesmerter og død. Sygdommen forårsager hurtig nedbrydning af nerverne, hvilket fører til lammelse af mave-tarmkanalen og andre problemer som muskelsvaghed, hængende øjenlåg, overdreven spytsekretion, svedtendens og muskelsitren.
Der findes ingen effektiv behandling for de mest alvorlige former af sygdommen, og aflivning er ofte den eneste løsning inden for 24-48 timer efter de første symptomer. Op til 50% af hestene med den milde form for græssyge kan dog overleve med intensiv pleje.
Forskere fra flere universiteter har gjort store fremskridt med at identificere det giftstof, der er ansvarligt for EGS. Ved hjælp af elektronmikroskopi har de undersøgt de vævsprøver fra heste med EGS og sammenlignet dem med raske heste. Resultaterne viste, at 72,2% af nerveforbindelserne hos EGS-
ramte heste var unormale, sammenlignet med kun 6,9% hos raske heste.
Disse unormale nerveforbindelser menes at være forårsaget af et giftstof kaldet phospholipase A2. Dette enzym forstyrrer kommunikationen mellem nerver og muskler, hvilket er afgørende for normal muskelfunktion.
Forskere arbejder nu på at finde kilden til dette giftstof. De formoder, at det produceres af mikroorganismer, såsom bakterier eller svampe, der lever i græsset under kolde og tørre vejrforhold, som ofte går forud for udbrud af EGS.
Interessant nok findes phospholipase A2 også i giften fra mange slanger. Selvom slanger ikke er involveret i EGS, håber forskerne, at medicin udviklet til behandling af nerveskader fra slangebid kan hjælpe heste med græssyge.
-At finde en sandsynlig årsag til græssyge er et stort gennembrud. Vi håber, at denne opdagelse vil føre til nye behandlinger og bedre diagnostik for denne alvorlige sygdom. Vi arbejder videre på at finde kilden til giftstoffet, som sandsynligvis produceres af mikroorganismer i græsset under kolde og tørre vejrforhold, ifølge Professor Bruce McGorum som har været en del af forskergruppen.
Dette gennembrud er et vigtigt skridt fremad i forståelsen af græssyge. Ved at finde årsagen kan forskerne nu fokusere på at udvikle effektive behandlinger og forebyggende strategier. Fremskridt med at identificere giftstoffets kilde og udforske behandlinger for nerveskader giver håb om at reducere sygdommens påvirkning.
McGorum, B., Pirie, R.S., Bano, L., Davey, T., Harris, J. and Montecucco, C. (2025), Neurotoxic phospholipase A2: A proposed cause of equine grass sickness and other animal dysautonomias (multiple system neuropathies).
Equine Vet J, 57: 11-18. https://doi.org/10.1111/evj.14442
Hos Agria er vi der for dig og dit dyr gennem hele livet og tilbyder rådgivning baseret på over 130 års erfaring.
Hør mere på 70101065 eller besøg agria.dk
Et mere ubekymret liv med dyr.
AF SHAILA SIGSGAARD
Kirsten og Torben Roldhave fik et hingsteføl i juni måned i år. Det var ikke et helt almindeligt hingsteføl, bemærkede avlerne hurtigt. Føllet havde nemlig en speciel gevækst i panden, som hurtigt ledte tankerne hen på en enhjørning. Gevæksten sad højst usædvanligt lige midt i panden – præcis der, hvor hornet normalt ville sidde på en enhjørning, hvis vi ellers tror på disse skønne skabninger.
- Gevæksten minder meget om den kastanje, som hesten har på benet, bortset fra at denne er blød og flad," fortæller Kirsten Roldhave.
Kirsten forklarer, at gevæksten hæfter fast på kraniet i en tråd, men at føllet ikke umiddelbart er generet af den. Den gør heller ikke ondt, hvilket er årsagen til, at parret i samråd med dyrlægen har valgt at lade den sidde. Gevæksten vokser ikke og skal derfor heller ikke hverken slibes eller "afhornes.
-Vores hingsteplag er selvfølgelig kommet til at hedde Einhyrningur, som betyder enhjørning. Det er superhyggeligt at fortælle børn, at vi har en rigtig enhjørning med begyndende horn.
- Vores dyrlæge har kun set nogle få tilfælde, men kom dog med en teori om, at det kunne være noget som skete, når pandeskallen lukker, men det var blot et kvalificeret gæt. Der er dog ingen tvivl om, at det er et meget sjældent fænomen -og at der generelt set er meget få, der har erfaringer at dele ud af.
-Ikke engang Universitetshospitalet for store husdyr har set nogle tilfælde," pointerer Kirsten, da hun fortæller om, hvordan hun har forsøgt at komme i kontakt med folk, der har lignende erfaringer. Der var dog en gruppe på Facebook, ifølge Kirsten, hvor to islandshesteejere havde oplevet det samme engang.
-De havde dog begge fået gevæksten fjernet hos deres føl med det samme - i modsætning til os.
Derudover har Kirsten kendskab til en enkelt voksen hest på Sjælland, som også har en gevækst i panden.
-Planen er lige nu, at Einhyrningur skal kastreres til foråret -og så må jeg se, om jeg finde en, som kan knus-elske ham om et par år. Lige nu går han sammen med mor og far, og han er stor fan af sin far, Gustur
(frá Miðsitju) som snart er 26 år. Han får lov at gå med dem til hans mor (Jalda fra Fårup) selv siger stop med mælk. Hun skal fole i juli.
Kirsten er naturligvis meget interesseret i at tale med andre hesteejere i samme situation, både islandshesteejere såvel som andre racer.
Du er meget velkommen til at skrive til denne mail: skjaldsbjerg@mail.dk
KASTANJER OG SPORER
Har du nogensinde spekuleret på, hvad de hårde områder på din hests ben er?
De fleste heste har dem på alle fire ben. Gevæksten, der ses på indersiden af benet, kaldes en kastanje.
Størrelsen, formen og vækstmønstrene af kastanjer er så unikke for hver hest, at de er blevet kaldt hestens fingeraftryk. De er typisk på størrelse med en stor tommelfingernegl. Nogle har takkede overflader, mens andre forbliver glatte. Over tid kan de blive tykkere og kan pilles af.
Derudover har heste en lignende gevækst bag på kodeleddet, som hedder sporer. De er på størrelse med og formet som et blyantviskelæder. De kan variere i størrelse fra hest til hest.
Hvis der er langt hår på kodeleddet, kan de være svære at se, men man kan nemt mærke dem. De kan knække af let eller man kan klippe dem af, hvis de generer.
TELAND - ÅRETS AVLER
VI HAR STILLET FEM SPØRGSMÅL TIL
RUNE OG STEFFI SVENDSEN, DER SAMMEN
DRIVER STUTTERI TELAND, SOM I ÅR BLEV
Hvilke principper og mål ligger til grund for jeres avlsarbejde, og hvordan sikrer I, at de opnås?
Det er helt klart vores avlsmål at avle solide og stærktbyggede heste med gode gangarter. Gangarter som passer i sporten er meget vigtigt i forhold til at få en pris, som gør avlen rentabel. Fortrinsvis vil vi avle heste med alle 5 gangarter, men vi er også meget glade for gode 4-gængere. Hos 5-gængeren er det for os meget vigtig, at passen ligger nemt for hesten, og at den har en god naturlig balance i pas. For at opnå vores mål skal vi have et godt kendskab til avlshestene - både for hopper og hingste. Så vidt det er muligt, vil vi gerne også have set hingstene i forskellige omgivelser, som boks, fold, i stod osv. Vi træner og viser vores heste selv, og på den måde lærer vi de stærke og svage sider, individet har, at kende.
UDNÆVNT TIL ÅRETS AVLER AF DI. 2 1
Er der en bestemt hest fra jeres stutteri, som I er særligt stolte af? Hvad gør den unik?
Der er efterhånden kommet så mange heste fra Teland, som har markeret sig. Men et par stykker er vi ekstra stolt af. Sjóli fra Teland førte WR listen i 4-gang over flere år og har været en præmiehøster af dimensioner. Både med Steffi og nu med Palma Sandlau. Så er der selvfølgelig vores Saga fra Teland, som kom nærmest fra intet og blev sølvmedalje vinder til VM. Hun er unik. Både Sjóli og Saga har jo gangarter, som er helt specielle. Sjóli med sin galop, hvor han har scoret op til 10 i sporten, og Saga med sin pas som har givet hende utrolige karakterer. Flere gange 9,5 for pas på ovalbanen (og pasbanen), og hun er, selvfølgelig, også kåret i 1. klasse og har 9,5 for pas i sin kåring. Saga er nu i fol…. Så vi venter på flere ”Sagaer”.
Vi ved ikke, hvordan fremtiden bliver for hestesporten generelt og vores sport specielt.
Hestevelfærdsdiskussionen er vigtig, men vi skal ikke glemme, at hestevelfærd drejer sig om meget mere end nogle runder på ovalbanen.
Hvad ser I som de største udfordringer ved at avle islandske heste i dag, og hvordan håndterer I dem?
Vi er virkelig træt af bureaukratiet, som følger med. Der kræves information alle vegne, og vi er ofte i tvivl om, hvorvidt det bruges til andet end at flytte rundt på papirer. Til tider er det så plagsomt, at vi er ved at give op. Og det meste af bureaukratiet er jo udenfor vores Dansk Islandhesteforening, men man savner da virkelig nogle forenklinger - også i DI. Der er jo muligheder for betydelige forenklinger, som er taget i brug i andre lande. En anden udfordring for os er et forældet og gammeldags stambogsreglement, som reducerer mulighederne for brug af de yngste hingste. Hvis man ser til Island, så er der en rivende udvikling.
Vores mulighed for at hænge med er, at vi får tilgang til de yngste hingste med god BLUP. Får testet dem tidligt. Det var meget skuffende for os at enkelte deltagere i generalforsamlingen formåede at få denne diskussion til at blive et spørgsmål om hestevelfærd. Vi tænker, der er adskillig større udfordringer med hestevelfærden end om nogle gode unge hingste fik bedække nogle top-hopper. En anden udfordring synes at være, at mange islandske hingste har lidt lav fertilitet, når de kommer lidt op i alderen. Der savnes lidt forskning her. For en professionel avler er ustabiliteten i markedet altid en udfordring.
Markedet går i bølger, og man skal være rimelig godt økonomisk forberedt for at stå gennem de svære tider.
Til sidst vil vi nævne den ”grønne bølge” som en udfordring. Hestesporten presses fra samfundet. Vi ved ikke, hvordan fremtiden bliver for hestesporten generelt og vores sport specielt. Hestevelfærdsdiskussionen er vigtig, men vi skal ikke glemme, at hestevelfærd drejer sig om meget mere end nogle runder på ovalbanen. Vi tror absolut, at vi har en sport i fremtiden, men måske anderledes end i dag. I den forbindelse mener vi, det er vigtigt, at man avler heste, som har nemt ved gangarterne og ikke skal presses for at opnå resultater. Heste som har et samarbejdsvilligt sind. Når det gælder kåringer, ser vi fortsat, at der er forholdsvis store variationer fra kåring til kåring. Det er synd, og det reducerer tilliden til kåringerne. Det er meget vigtigt, at vi får flest mulige heste til kåring, da det er et vigtigt kriterie ved valg af avlsheste.
Efter vores mening er kåring en materialeprøve, og det bør det altid være. Mange af de udfordringer, vi nævner, kan vi ikke styre, men vi kan avle heste med let til gangarterne og et godt og samarbejdsvilligt sind.
Hvilke tendenser ser I inden for avl af islandske heste, og hvordan planlægger I at tilpasse jer eller lede udviklingen?
Vi ser for os at den fremtidige islandske hest nok skal fortsætte med at blive større. I forhold til hestevelfærdsdiskussionen, tror vi, dette bliver et tema.
Saga har flere gange fået 9,5 for pas. Nu er hun i fol så Teland håber på flere "Sagaer" .
Må voksne mennesker ride på ponyer? Af andre tendenser så ser vi at mange af top-hingstene på Landsmot er 4-gængere. Det har sikkert været nødvendigt i en periode, men vi er bekymret for 5-gængeren. Måske er det på tide at kigge lidt på, hvordan man bedømmer langsom galop ved kåringerne. Og at pas er pas, hvor man også fokuserer endnu mere på formen, når hesten løber i pas. Vi tilpasser os dette ved at have fokus på, at de hopper, som kommer i avlen, er over gennemsnitlig store. Når det gælder valg af hingste, vil vi nok foretrække hingste, som vi tror kan bibeholde en god pas på den kombination, vi vælger. Hvem eller hvad inspirerer jer i jeres arbejde som avlere? Er der specifikke stutterier, traditioner eller personer, der har haft indflydelse på jer?
Der er så mange der inspirerer os. Så utrolig mange dygtige avlere ude i verden. Men for vores avl har Stora-Hof haft en stor betydning. Det er en gammel avlsgård, som havde sin storhedstid på 80-tallet. På den tid kom der utroligt mange gode heste fra gården. Vores Boel fra Stora-Hof (død for mange år siden) står bag vældigt mange af vores bedste hopper. Hun var indavlet på gamle Nattfari, da både mor og far var efter Nattfari.
Rune var også god ven med Jon i Vatnsleysa. Den største hesteoriginal, som har eksisteret. Han havde nogle ideer og tanker, som vi fortsat bruger. Dem som er lidt ældre huske sikkert Glampi fra Vatnsleysa – utrolig spektakulær hest på den tid.
Der er så mange der inspirerer os. Så utrolig mange dygtige avlere ude i verden. Men for vores avl har Stora-Hof haft en stor betydning.
Og vi har faktisk 2 gamle 1. klasses hopper, som er direkte efter Glampi. Og blodet har vi med os videre gennem Kandis fra Teland. Ellers er Teland hestenes resultater på kåringsbane og sportsbane utrolig inspirerende for os. De mest kendte; Sjóli, Saga og Opal. Sjóli med flere DM guld og nordisk guld, Saga med DM guld og VM sølv og Opal fra Teland – som løber pasbanerne i Tyskland varme – tog ikke mindre end 4 guldmedaljer til de tyske mesterskaber i 2024.
Vi nævner også DI avls-priser som en inspirationskilde. 3 gange er vi blevet årets avler. Det er vi så stolte af. Utroligt godt arbejde, der gøres af avlskomiteen.
Måske kan man for fremtiden gøre endnu mere ud af det. Som de gør i Norge, Sverige, Island og Tyskland. Men så skal avlens og sportens priser nok været eget arrangement og ikke sammen med generalforsamlingen.
Stutteri Teland ligger i den lille by Tuen i Nordjylland. Her avler de islandske heste og sælger heste af høj kvalitet, tilbyder undervisning, træner og fremstiller kåringsheste.
Runes far avlede det første Teland føl i Norge i 1974. De begyndte at avle i Danmark i 2012 og avler ca. 25 føl om året.
Hvordan træner I jeres heste om vinteren?
I vintermånederne arbejder vi med at forbedre rideoplevelsen for hest og rytter. Herunder lægger vi som ryttere vægt på at dygtiggøre os i at gøre os så forståelig og tydelig overfor hesten, så den har nemt ved at forstå og udføre de opgaver, vi stiller den. Gennem forståelse øges trivslen i ridningen for både hest og rytter.
Hvordan arbejder I med mental styrke – både jeres egen og hestens – før en konkurrence?
Man høster, som man sår: jo bedre forberedt man er, jo bedre går det, og jo mere afslappet er man i præstations sammenhæng. Så at være velforberedt er det altafgørende for at være i mental balance.
Har I et råd til andre, der drømmer om at nå eliteniveau?
Nyd læringsprocessen med dig selv og din hest, øv dig i at se dine succeser i træningen og brug dem til at opbygge dit selvværd og selvtillid. At ride på eliteplan kræver at du kan bevare dit selvværd og tåle at lave fejl og turde arbejde med udfordringerne, du har i din ridning.
Husk du lærer mest af fejlene. 1 2 3
SKAL
AF
MARIANNE HØGH
I Odsherreds Rideklub (Ohr), som er en rideklub under Dansk Rideforbund ved Vig, er der også en Islandhesteklub under DI. Sól, hedder den. Der er ingen tvivl om, at der er flest ikke-islandsheste i Ohr, men os, der rider islandske heste, føler os i den grad set som ligeværdige medlemmer af Odsherreds Rideklub.
Vi har vores egen ovalbane og et Islænderudvalg, som arrangere stævner, rideture mm. Til de sidste tre dressurstævner, Ohr har afholdt, har der været klasser specifikt for de Islandske heste (og klasser for koldblodsheste.
ridt, og viser det sig, at jeg og Gandálfur godt kan, og faktisk ikke ligger i bunden af klassen – eller at vi blev faktisk bliver nummer tre i klassen mod otte af de store ædle dressurheste, og som en af få, fik 8 for en af øvelserne og 7 for gangarter, lydighed, rytterens opstilling og rytterens indvirkning, så her har det givet mig et kæmpe selvtillidsboost.
Det da fantastisk at vise dressurverdenen, at vores små uldtotter rent faktisk kan ride op imod de store fine ædle heste.
Det er virkelig et fedt koncept, at man kan få lov til at ride mod ligesindede, det tager lidt af presset fra en. Man må selvfølgelig også gerne ride mod de store heste, men det kan virke ret overvældende for en islandshesterytter, som måske aldrig før har redet et dressurstævne i DRF-regi.
Denne måde at arrangere dressurstævner på viser, at Ohr er inkluderende. Her er der er plads til alle. Jeg har nu været afsted til dressurstævner med Gandálfur fra Vikina, fire-fem gange. Jeg har redet både klasser for islandske heste og klasser sammen med de store heste.
Det kræver lidt mentalt mod på den måde at “tro jeg er noget”, men når jeg så er færdig med mit
Derudover synes jeg, det er rigtig dejligt og lærerigt, at blive bedømt med en dressurdommers øjne. De lægger simpelthen mærke til nogle lidt andre ting. Man kan selvfølgelig ikke sammenligne dressurstævner med ovalbanestævner, det giver vist sig selv. Men det kan hjælpe en til at holde sig i gang hen over vinteren, og det kan hjælpe en til at få styr på de små fine hjælpere, så man bliver endnu mere klar til ovalbanestævnerne.
Og så er det da fantastisk at vise dressurverdenen, at vores små uldtotter rent faktisk kan ride op imod de store fine ædle heste.
Hvad skal der så til for at ride et dressurstævne?
Der er alt det formelle; hesten skal registreres i DRF, hvilket er gratis, man kontakter blot DRF, de er supersøde til at hjælpe.
Man skal have rytterlicens og sidst, men ikke mindst, skal man være medlem at en klub under DRF i det distrikt, som stævnearrangøren hører under.
Ohr hører under Distrikt 4 (D4). Der er stor forskel på priserne for medlemskab af en klub, så det kan godt betale sig at undersøge lidt om de forskellige klubbers priser. På rideforbund.dk kan man under fanen “Go!” se stævnekalenderen, samt tilmelde sig til stævnerne. Som ny i dressurverdenen vil jeg anbefale, at man rider D- eller E-stævner. Der er så mange ting, som man ikke ved, før man bliver det fortalt. Jeg prøver her at opsummere det, jeg ved.
For eksempel at man skal have mørk jakke med hvid bluse under, hvide/lyse ridebukser og sorte lange ridestøvler. Ofte rider man også med hvide handsker og hvidt underlag og selvfølgelig er godkendt hjelm obligatorisk.
Man ser gerne, at hestens man er flettet, men det er dog ikke en betingelse for at starte.
Alle ekvipager har et individuelt stævne-nummer, som man skal tage med hjemmefra. Dette nummer
Man ser gerne, at hestens man er flettet, men det er dog ikke en betingelse for at starte.
skal siddet et synligt sted på hestens venstre side –for eksempel på trensen, på stigbøjlen eller på underlaget.
Man må ikke trække rundt med sin hest, uden den er iført trense, så man kan ikke gå en tur med sin hest kun iført grime. En anden vigtig detalje, hvis man rider i klasserne mod de gængse dressurheste/ponyer, så SKAL man ride i samme klasse som de store heste, hvis man er 17 år eller ældre. Det er vi jo mange der er.
Men hvilken klasse skal jeg ride? Hvad er den letteste klasse? Og hvad er det dog for et mærkeligt system? Alle de klasser, der starter med L, er de klasser, der defineres som lette klasser LD1 er den letteste, derefter kommer LD2, LD3, LC1, LC2, LC3, LB1, LB2, LB3, LA1, LA2, LA3, LA4 og LA5.
Ofte rider man det der hedder “procentklasser”, hvilket betyder, at for eksempel alle fra LD1-LC3 rider mod hinanden, og det er den med højest procent, der vinder.
Det vil sige, at man faktisk kan ride mod sig selv, hvis man f.eks. rider LD2 og LD3.
Grovfoder er vigtigst!
Grovfoder er den primære kilde til protein hos din hest.
Protein er byggesten for hud, pels, hove, ensymer mm.
Pavo ProteinPlus
Proteiner med meget lavt sukker og stivelse - tilført lysin, threonin og methionin.
Hvordan ser du proteinmangel?
• Vægttab
• Udfordringer med hovene
• Svært ved at opbygge muskelmasse
Jeg har ofte hørt og oplevet, at der er en stemning af glæde, og “vi vil hinanden” til de islandske stævner og, at sådan skulle det ikke være i dressurverdenen, men jeg vil bare sige:
Prøv det!
Vær positiv og imødekommende, som når du er til islænderstævner, så viser det sig, at “de andre” er også flinke og imødekommende.
Hvordan ved man så, hvad man skal ride? Her må man ind og nærlæse programmerne og se, hvilke programmer der passer til din hest.
MAN FINDER PROGRAMMERNE HER: rideforbund.dk/ridesport/discipliner/ dressur/dressurprogrammer.
Bemærk, at der er forskel på, om man rider på bane A eller bane B. Bane A er på 20x60 meter, og bane B er 20x40 meter.
Her er det vigtigt at kigge på baneskitserne, da man rider efter bogstaverne, og de er forskelligt placeret i forhold til, om man rider på bane A eller B. Baneskitserne finder du samme sted som programmerne. En god idé kan være at tegne f.eks. 20 baneskitser og så tegne sig igennem programmet - øvelse for øvelse. Det giver et større overblik over, hvad alle de bogstaver og øvelser i programmet betyder. En anden nyttig viden er at, hvor vi har IcetestNG, der har DRF “Equipe”. Her finder man programmet, ens starttid, startnummer, samt resultater. Dommerens karaktergivning kommer direkte ind på Equipe, mens man rider. Det er rigtig smart, da man så kan
følge med i alle rytternes program og samtidig se, hvad dommeren dømmer i hver øvelse. Og ja en dommerseddel hedder en protokol.
Hvordan træner man op mod et dressurstævne?
Personligt træner jeg ikke anderledes op til et dressurstævne, end jeg træner om vinteren. Jeg rider aldrig programmet igennem inden et stævne, fordi de øvelser, man skal lave i de lette klasser, dem træner jeg i det daglige, som en del af vores grundridning.
Men vi er alle forskellige, og vores islandske heste er mindst lige så forskellige. På min anden hest ville jeg nok bruge noget mere energi i min ridning på at skabe ro og afspændthed, da hun bare synes, det sjoveste er at give den fuld pedal.
Jeg har ofte hørt og oplevet, at der er en stemning af glæde, og “vi vil hinanden” til de islandske stævner og, at sådan skulle det ikke være i dressurverdenen, men jeg vil bare sige: Prøv det!
Vær positiv og imødekommende, som når du er til islænderstævner, så viser det sig, at “de andre” også er flinke og imødekommende.
HER KAN DU FÅ RYTTERLICENS: rideforbund.dk/nyheder-2021/maj/værd-at-vide-om-din-rytterlicens
FOR ANDET ÅR I TRÆK HAR DANSK ISLANDSHESTEFORENING TILDELT 23-ÅRIGE ANNE KATHRINE CARLSEN TITLEN ”ÅRETS UNGE KÅRINGSRYTTER”.
-Det er en kæmpe anerkendelse at modtage (titlen som årets unge kåringsrytter ?) af DI for det arbejde, der strækker sig over mange måneder, fortæller en glad Anne Kathrine Carlsen, der tilføjer:
-Det er en hård branche, hvor der et veletableret hold af dygtige kåringsryttere – og ikke ret mange kvinder. At blive årets unge kåringsrytter for anden gang i træk giver bestemt blod på tanden til at fortsætte med at træne og fremvise heste til kåring.
De heste, Anne Kathrine Carlsen viste til fuldkåring, er: Drottning frän Stall Vitavillan 7,56, og Diva fra Helledige, som begge blev kåret som 4-gængere og altså vist uden pas. Diva blev kåret to gange. Først med 7,49 og anden gang med 7,52.
-Jeg mente, hun kunne få højere i trav, hvilket hun også fik, men desværre var hendes galop ikke lige så god anden gang. Men sådan er det. En kåring er et øjebliksbillede - lidt ligesom på en stævnebane.
At ingen af de fuldkårede heste kom over 8,00 i total, generer ikke den unge kåringsrytter, selvom hun absolut har et stort konkurrencegen.
-Jeg vil hellere have ro, stabilitet og god hestevelfærd end at skulle presse hesten udover dens grænser. Jeg stræber altid efter at vise hestene frem bedst muligt og på at opnå de bedste karakterer til hesten, men det hele skal være på hestenes præmisser, så de kan følge med mentalt og fysisk. Derfor kårer jeg også kun 4-års heste i bygning. Det handler ikke kun om høje karakterer. Det handler om samarbejdet i teamet bag hesten, som skal få tingene til at lykkedes. Heste har et stærkt følelsesregister. De giver deres tillid ved at lade os ride på dem. En tillid, som vi ryttere er forpligtede til at leve op til.
Det handler ikke kun om høje karakterer.
Det handler om samarbejdet i teamet bag hesten, som skal få tingene til at lykkedes.
Som alle andre har Anne Kathrine Carlsen fulgt med i hestevelfærdsdebatten og synes, det er godt, der er kommet fokus på emnet.
-Vi skal blive ved med at fokusere på det, men uden at pege fingre og hænge hinanden ud, som man desværre ser på de sociale medier. Det gavner ingen – heller ikke hestene.
Det vigtigste for Anne Kathrine, når hun viser en hest til kåring – eller på en stævnebane – er at fremvise en hest uden konfliktadfærd.
-En hest der byder sig til – med ørerne fremme. Og når den kommer hjem om søndagen efter kåring, skal den kunne give den fedeste ridetur til sin ejer. At give et kåringscertifikat til en glad og tilfreds ejer, det er en kæmpe tilfredsstillelse.
Anne Kathrine synes, det er fedt med kåringer. -Du finder ikke en kåring i Herning, som jeg ikke har set. Men en kåring handler om så meget andet end de 10 minutters fremvisning.
Anne Kathrine Carlsen er den af dem, der er glad for de nye guidelines for kåringer, der kom i 2020. -Jeg kan se, at der er meget mere fokus på hestens niveau før en kåring. De skal ”kunne mere”, hvilket sikrer en mere fokuseret og passende mængde uddannelse til hesten, inden den kan fremvises. Så er hesten jo forberedt til opgaven bedst muligt, forklarer Anne Kathrine, der selv begyndte som kåringsrytter efter de nye guidelines.
I dag lever hun af at arbejde med heste, men nej
Anne Kathrine er ikke vokset op på en gård med heste.
-Jeg er vokset op med heste, men boede i parcelhus i Holstebro med min far, mor og søskende, og vi havde vores heste opstaldet, fortæller Anne Kathrine, der har redet stævner siden hun var 11 år. Ni gange DM med to gange guld og en plads på landsholdet i 2016 er blot nogle af de mange flotte resultater, det foreløbig er blevet til på stævnebanerne.
-Da jeg fyldte 18 og kunne få CVR-nummer, startede jeg min egen træningsstald med at leje nogle ekstra bokse der, hvor vi havde vores heste opstaldet.
-I 2021 købte vi så gården, som jeg har sammen med mine forældre, der begge har hest. Min mor er tidligere dressurrytter og rider stadig. Min far har en smuk bygningskåret vallak og rider, når solen skinner. Og så er han rigtig god til at køre traktor og slå søm i. Det er godt, for vi har gang i mange projekter, mens vi er ved at renovere gården, forklarer Anne Kathrine om Stald Fiflholt i Herning.
Den unge gårdejer trives fint med at drive stedet sammen med sine forældre.
-Vi er rigtig heldige, at der er to boliger på gården, så vi er tæt på hinanden og møder hinanden i hverdagen, men har også vores eget.
En kæreste er der også plads til i Anne Kathrines liv. -Ja, stakkels ham, griner hun og refererer til kæresten Nikolaj, som hun bor sammen med på gården.
-Han er tømrer og arbejder også rigtig meget, så vi forstår hinandens travle hverdag og proces i livet.
Det er nok også en forudsætning, for der går meget tid med hestene.
-Jeg har 10 heste registreret i mit eget navn – jeg kan godt lide runde tal, ha! Med disse tæller to avlshopper og to føl af egen avl.
Anne Kathrine har primært træningsheste og højst ti ad gangen.
-Jeg har prøvet at have op til 16 træningsheste, men det blev for mange. Jeg har otte opstaldere, men ingen ansatte.
Jeg vil meget gerne selv styre slagets gang, så jeg nøjes med et par søde staldhjælpere og gode opstaldere til at hjælpe med det praktiske. Alt med hestene gør jeg selv.
Arbejdsdagen prøver Anne Kathrine at holde på otte timer.
-Det lykkes sjældent, erkender hun med et grin.
-Jeg bruger en time pr. hest, jeg har i træning. Så rider jeg på mine egne, når jeg har fri.
Træningen af hestene er langt fra kun ridning.
-Jeg træner meget fra jorden, og mine egne heste cykler jeg med – hvis de er til det. Det er ikke alle heste, det passer til, men det er god konditionstræning at trave i det fri. Og det er et rart afbræk for dem. Jeg laver også en del bomtræning som alternativ.
På Stald Fiflholt er hestene ude på fold alle døgnets lyse timer
-Det er islændere bygget til, konstaterer Anne Kathrine, der også underviser. Hun har blandt andet et ungdomshold for 11-18-årige ryttere.
Altså en master class?
-Næ, det kalder jeg det ikke. Det er bare et ungdomshold. Vi arbejder blandt andet med, at de fem
Jeg stræber altid efter at vise hestene frem bedst muligt og på at opnå de bedste karakterer til hesten, men det hele skal være på hestenes præmisser, så de kan følge med mentalt og fysisk.
minutter på stævnebanen ikke betyder alt – selvom man klart skal konkurrere for at vinde. Men det skal være med respekt for samarbejdet med hestene og forståelse for, at heste er levende væsener med følelser. Plus respekt for hinanden – også som konkurrenter. Og så hygger vi og lærer hinanden at kende.
En ting, der i den grad har motiveret Anne Kathrine Carlsen og er en stærkt medvirkende faktor til, at hun fik mod på at blive kåringsrytter, er de sammenlagt cirka to år, hun arbejdede i Island på Auðsholtshjáleiga.
-Her blev jeg totalt tryllebundet – og meget motiveret af Þórdís Erla Gunnarsdóttir, hele hendes familie og deres avl. At træne heste sammen med - og for - så dygtige avlere og ryttere er et af de bedste kapitler i mit liv. Men specielt de sene timer i stalden med Þórdís, er minder jeg holder meget af. Jeg skylder hende al tak for de to priser, jeg har modtaget som ”Årets unge kåringsrytter”.
Anne Kathrine Carlsen har stadig masser af blod på tanden til at ride stævner – og kåringer.
-Jeg kommer helt sikkert igen! Jeg har nogle utroligt spændende hopper allerede nu, og så har jeg har lige et år mere i kategorien ”kåringsrytter under 25”, inden jeg bliver en af de gamle, men jeg fortsætter bestemt også efter det!
-De ”gamle drenge” skal da have noget baghjul, griner hun – og skynder sig at tilføje, at det nemt kan være hende selv der får baghjul.
-Men det lærer man jo også noget af. Alt i livet er en proces, og jeg prøver bare at følge med.
Velfærd 2025
HESTEVELFÆRD – FOR MIG…
AF RIKKE SCHULTZ, DYRLÆGE OG ALTERNATIV BEHANDLER
På spørgsmålet om, hvad jeg vil trække frem som vigtigt for islandsheste-velfærd, har jeg været nødt til at sorterer i de emner, jeg har en mening om.
Noget af det, jeg mener er mest vigtigt, er, at den naturlige adfærd sættes i højsædet, da det betyder noget for hestene de fleste timer i døgnet.
Heste er jo i den grad flokdyr, så det gør virkelig ondt i hjertet at se eller høre om, heste der går alene - altså ikke går på fold med andre. Det betyder, at de ikke kan udøve social adfærd - som f.eks. at lege, gnubbe hinanden og holde vagt, når der skal hviles.
Heste er jo i den grad flokdyr, så det gør virkelig ondt i hjertet at se eller høre om heste der går alene.
som hingste for deres udstrålings skyld på konkurrencebanerne og derfor altid går alene. I min optik bør de kastreres, så de kan komme på fold med artsfæller eller i det mindste i efterårs- og vintermånederne gå med unghingste eller vallakker. Det er ellers et meget ensomt liv og samvær med mennesker, mener jeg ikke, kan opveje det.
Helt galt bliver det, når følhopper bliver sat hver for sig på fold, så deres føl ikke har legekammerater. Det går selvfølgelig meget udover føllet, der ikke får trænet social adfærd, hestesprog, motorik, smidighed og styrke igennem leg med andre. Det går også udover hoppen, der må stå model til føllets legelyst og ikke selv har mulighed for social adfærd med andre voksne heste.
Heste der går alene er ofte konkurrenceheste eller hingste, hvor ejerne er bange for, at de kommer til skade.
Jeg kan da godt forstå, at man kan være nervøs for at en dygtig og/eller dyr hest kan blive sparket, men den risiko bør ikke fratage hesten fra et godt socialt liv.
Det betyder også, at jeg er meget modstander af alle de hingste, der ikke bedækker, men kun holdes
HOVE
Når jeg nu er ved følhopperne, så er der også en del der som fast rutine bliver sat på boks om natten med deres føl. Jeg kan forstå, at man indimellem sætter hoppe og føl på stald, hvis det er ekstremt dårligt vejr. Især hvis føllet er født meget tidligt på året, men at gøre det hver nat kan have konsekvenser. De få gange jeg har set islandske føl få erhvervet bukkehov, dvs. at bøjesenerne trækker i den bagerste del af hoven, så der lægges mest vægt på tåen af forhov(ene), og dragterne bliver for høje, er hos føl,
der stod på stald hver nat og dermed fik for lidt bevægelse (der var ingen tegn på, at de havde haft en smertetilstand i de pågældende hove). Altså jo mere naturlig motion jo bedre for hele bevægeapparatet. Hestene er fra naturens hånd klædt på til at være ude, og vi skal passe på ikke at trække vores menneskelige ideer om ”enkeltsoveværelser” ned over hovedet på dem.
Her er det passende at fortsætte til de høje hove, som mange konkurrenceryttere ynder, deres heste skal gå med. Det var tidligere (for 20 år siden) almindeligt at se konkurrenceheste, hvis forhove var lange i tåen og lave i dragterne - samtidig med, at de havde tunge forsko med såler og pakninger. Alt dette for at få højere og længere forbens skridt. Da så jeg som dyrlæge meget ofte smerter i hov- og kodeled.
Nu er det omvendte blevet en trend, nemlig at forhovene skal være meget høje i det hele taget, men især i dragterne (populært kaldet coladåser), hvilket ved kåringer kan gøre, at hesten får gode karakterer for hove, fordi de er dybe.
Det er der dog ikke meget arveligt i, når det er fordi, de er blevet beskåret forkert i flere måneder. Når dragterne ikke beskæres, men får lov at vokse høje, kan strålen ikke længere nå ned til jorden. Så ødelægges dens pumpe- og affjedringsmekanisme, der er meget vigtigt, og strålen trækker sig derfor sammen, dragterne bliver smallere, og problemet bliver endnu værre. Hestens bøjemuskler og -sener trækker sig sammen, den får sværere ved at strække benet frem og lander derfor mere abrupt lige ned og med mindre affjedring. Det ser mere spektakulært
ud, hvis man er til den slags unaturlige bevægelser, men det har ofte store konsekvenser især i form af gaffelbåndsbetændelse. Det er en skade, der kan tage måneder om at hele, og den kommer ofte igen - især hvis årsagen ikke rettes.
Der er regler for maximum hovlængde, men hvis det kun er tålængden, der måles og ikke også dragthøjden, samt hovens proportioner der vurderes, kan disse unaturlige fejlbeskårede hove slippe igennem. Jeg mener, at man sagtens kan lave reglerne strammere for maximum tålængden. Jeg tager i øvrigt hatten af for de beslagsmede, der nægter at lave disse ”konkurrence/kåringsbeskæringer”.
TRÆNING
Sidst, men ikke mindst, ser jeg flere og flere heste, der kommer med nedsat præstationsevne, hvor det viser sig, at de står i en konstant anspændt position med bagparten trukket meget ind under sig. Nogle gange i en sådan grad, at de er blevet helt overbyggede at se på.
Det er klart blevet værre bare de sidste få år. Jeg overvejer, om det kan hænge sammen med, at der undervises mere og mere i samlende arbejde. Ikke kun under rytter, men også for hånd og i longe, samtidig med at det bliver mere og mere populært med forskellige øvelser som ”chrunch”, hvor heste lærer, at trække bagparten ind under sig og lægge vægten tilbage, endda iblandt også på en vippe.
Ikke at det ikke er godt at forberede hesten på samlende øvelser for hånd, inden man forlanger det under rytter, men det store problem opstår, når man glemmer at lade hesten strække sig ud igen.
Heste for meget alene på fold, hove der ikke beskæres korrekt, så de vokser for meget på en forkert måde og for meget ensidig træning.
Alt sammen konsekvenser af vores egne behov og helt unaturligt og unødvendigt.
Hele den indvendige muskulatur på undersiden af rygsøjlen fra halen til kraniet strammes op, og hesten kan ikke strække bagbenene bagud, komme ud i fri gangarter eller strække hovedet frem. Det kan føre til skader imellem de bagerste lændehvirvler og korsbenet.
Alt det nævnte opstår, fordi man gør noget for meget. Heste for meget alene på fold, hove der ikke beskæres korrekt, så de vokser for meget på en forkert måde og for meget ensidig træning. Alt sammen konsekvenser af vores egne behov og helt unaturligt og unødvendigt.
”Coladåse” hove, der er alt for høje især i strålen, så hovens form er helt ude af proportioner, Det er tydeligt at dragten har trukket sig sammen og dragterne er blevet for smalle. Disse hove er over målene, men ingen hove bør være bare i nærheden af dette.
Rikke Schultz har haft islandske heste siden 1972.
Hun blev dyrlæge i 1992 og havde sin egen praksis i Skagafjord på Island til 1997. Herefter var hun ansat i Hørsholm Hestepraksis i 8 år og i 2006 startede hun sin egen holistiske hestepraksis. I 2003 udgav hun bogen "Forstå din Islandske Hest", der nu er redigeret og udkommer i løbet af 2025.
Siden 2011 har hun deltaget i fascia forskning ved anatomisk institut på KU-SUND's veterinær studie, der har ført til udgivelsen af artikler og en fagbog om emnet "Equine Myofascial Kinetic Lines" sammen med to kolleger.
Nu har hun sin egen klinik i Himmerland, hvor hun behandler heste og hunde med de holistiske metode akupunktur, osteopati, kraniosakral terapi og homøopati, desuden skriver hun på flere bøger og underviser både nationalt og internationalt.
DANMARK VÆRT FOR UDDANNELSESSEMINAR
AF
HELLE SKRAM DE FRIES
7.-9. marts 2025 er Dansk Islandshesteforening (DI) vært ved et internationalt FEIF Sportsdommer- og Uddannelsesseminar med fokus på bedre hestevelfærd i islandshestesproten
Det oplyser DI i en pressemeddelelse, hvor det desuden fremgår, man forventer, at seminaret, der finder sted på Vilhelmsborg, vil samle dommere og instruktører fra de 23 FEIF-lande.
Hovedtemaet er: ”En positiv forandring: Vidensbaseret standarder for hestevelfærd i sport og træning med et formål at fremme en faglig diskussion om, hvordan islandske heste i fremtiden skal dømmes på sportsbanerne, og hvordan de skal trænes til at deltage i sporten. På hestens præmisser.
-De Nordiske lande har i FEIF stillet forslag om at ændre sportsformater og bedømmelser i sporten, således at de i langt højere grad tilgodeser hestens velbefindende ved at deltage i sport og kåringer, udtaler (den nyligt afgåede) formand for Dansk Islandshesteforening, Sus Ulbæk, i pressemeddelelsen.
Det oplyses, at seminaret vil bestå af diverse oplæg om bl.a. det voksende fokus på hestevelfærd, samt nye forskningsresultater i konfliktadfærd i islandshestesporten.
Der vil desuden være paneldebat med internationale sportsdommere, forskere og instruktører. På seminaret vil deltagerne få mulighed for at få indblik i de nyeste forskningsresultater vedr. indvirkning på hesten ved brug af udstyr som tøjle, bid og sadel.
TRE KENDTE HOVEDTALERE
På seminaret kan man opleve tre kendte keynote speakers – hovedtalere – der fortæller om den nyeste viden og forskning om hestevelfærd, biomekanik og etik i hestesporten:
Russell MacKechnie-Guire, PhD, Associate Professor i Biomekanik ved Hartpury University, forklarer gennem teoretiske forelæsninger og praktiske analyser betydningen af korrekt pasform af sadel og bid, samt rytternes position i forhold til hestens bevægelser og velfærd.
Dyrlæge Mette Uldahl, ekspert i hestevelfærd, deler blandt andet sine internationale perspektiver på hestevelfærd i sport og træning. Mette Uldahl har tidligere har været FEI's nationale chefdyrlæge for Danmark og fokuserer på etik og samfundets krav til hestevelfærd.
Janne Winther Christensen, associeret professor ved Aarhus Universitet og senior vice president for
International Society for Equitation Science (ISES). Hun præsenterer data fra et nyopstartet studie, der undersøger sammenhængen mellem hestens adfærd, orale skader, bid- og hovedtøjs-typer, samt konkurrenceresultater.
Dette vil danne grundlaget for videre diskussioner om sportsformater og bedømmelser.
BÆREDYGTIG ISLANDSHESTESPORT
Seminaret giver mulighed for at få ny viden om de nyeste standarder for hestevelfærd.
Standarder, der er essentielle for at sikre, at denne gren af hestesporten forbliver et etisk og ansvarligt valg for både heste og ryttere.
Seminarets stærke program og ekspertpaneler fra hele verden gør det til en milepæl i udviklingen af moderne og videnskabsbaserede tilgange til hestevelfærd for islandske heste i sporten.
Seminaret er for alle, der er interesserede i at udvikle deres viden om hestevelfærd og træning, men FEIF Sportsdommere, samt trænere og instruktører registreret på FEIF’s matrix-liste, har førsteprioritet for deltagelse.
Det er Dansk Islandshesteforening (DI) der i samarbejde med det internationale islandshesteforbund FEIF inviterer til det internationale seminar.
SEMINARET FINDER STED FRA 7. TIL 9. MARTS 2025 I AARHUS OG PÅ VILHELMSBORG.
Emnerne er:
• Hestevelfærd og korrekt udstyr
• Konfliktadfærd hos islandske heste og hvordan fysiske tegn som hovedrysten og mundåbning kan være indikatorer på velfærdsproblemer.
• Korrekt brug af udstyr, hvor seminarernes eksperter vil forklare betydningen af sadelpasform og rytternes indflydelse på hestens bevægelser – alt sammen understøttet af praktiske og forskningsbaserede demonstrationer.
Eksperter og oplægsholdere:
• Dr. Russell MacKechnie-Guire: Korrekt brug af udstyr og tilpasning af udstyr.
• Mette Uldahl: Et internationalt perspektiv på hestevelfærd i ridesporten.
• Janne Winther: Konfliktadfærd hos islandske heste og dens betydning for hestevelfærd.
Kontakt for yderligere oplysninger: Dansk Islandshesteforening Anne Soelberg på anne@islandshest.dk.
AF JANA SØRENSEN, CAND. SCIENT ANIMAL SCIENCE
De islandske heste er kendte for god sundhed og opnår typisk en flot alder. Hestens behov ændrer sig gennem tiden, og den aldrende hest har ofte specielle behov, som man bør imødekomme.
Aldringen varierer fra hest til hest, og faktorer som genetik og brug spiller en stor rolle for, hvordan og hvornår aldring viser sig. Hvis din hest ikke trives, bør du altid rådføre dig med en dyrlæge, men der er en række tegn, du som ejer kan være opmærksom på, når det gælder specielle behov hos den aldrende hest.
Hesten begynder at tabe sig, eller den har generelt svært ved at holde huld Der kan være flere grunde til, at hesten taber sig. Den gamle hest har ofte udfordringer med tænderne. Dårlige tænder kan påvirke den mekaniske nedbrydning af foderet, så foderet ikke findeles tilstrækkeligt. Manglende findeling af foderet gør det svært for enzymerne i fordøjelsessystemet at nedbryde foderet til tilgængelige næringsstoffer.
Udover ændringer i tandsættet, så falder den mikrobielle forgæring i blindtarmen og tyktarmen hos den ældre hest. Antallet af mikroorganismer, som nedbryder plantefibre til kortkædede fedtsyrer, falder, og den ældre hest vil ikke kunne udnytte grovfoderet som tidligere.
For at imødekomme udfordringer med tandsættet kan man fodre den ældre hest med ad libitum grovfoder i blød kvalitet. Gerne fra første slæt og tidligt slået for at få et proteinrigt og lettere fordøjeligt grovfoder. Undgå grov lucerne eller stikkende hø.
Derudover kan man med fordel købe et Senior-foder og et fibersupplement som kan opblødes. HorsePro Senior tager højde for et øget energibehov, og har en høj andel af varmebehandlede råvarer, der er mere fordøjelige end traditionelle råvarer. HorsePro Fiber Plus bidrager med letfordøjelige fiberkilder og har et højt olieindhold, og er derfor et fantastisk supplement til heste, der har svært ved at holde huld og
svært ved at få fordøjelige fibre nok til at vedligeholde en sund tarmflora.
Hesten er længere tid om at restituere og har problemer med muskelsætning
I takt med den stigende alder bliver muskelopbygningen mindre. Muskelopbygning er lig med proteinaflejring i kroppen. Proteinaflejring sker ved, at proteinopbygningen er større end proteinnedbrydningen. Hos ældre heste er proteinnedbrydningen ofte lig eller større end proteinopbygningen.
Man kan understøtte muskelopbygningen ved at dække hesten ind med kvalitetsprotein, der har et højt indhold af de essentielle aminosyrer (herunder Lysin og Methionin), som hesten skal bruge som byggesten.
HorsePro Rice Up er et ideelt supplement til heste, der har behov for at øge deres muskelmasse, idet produktet indeholder gamma oryzanol – det stof der ofte omtales som naturens eget steroid. Muskelopbygningen kan sidst, men ikke mindst, understøttes af tilskuddet HorsePro Vital E, som også kan anvendes ved stive og anspændte muskler.
Hesten har svært ved at skifte pels eller har generel kedelig og mat pels
Dette kan være et generelt tegn på næringstof-/vitamin-/mineralmangel hos heste. Heste danner en lang række B vitaminer ved mikrobiel forgæring af fibre i blindtarmen og tyktarmen. En nedsat fiberforgæring (som ofte er tilfældet hos ældre heste) medfører en nedsat dannelse af B-vitaminer. B-vitamin er essentiel i mange fysiologiske processer - herunder pelsskifte.
Senior-foder er oftest sammensat efter behovet hos den ældre hest, så hesten er dækket optimalt ind med vitaminer/mineraler, energi og protein. I perioderne med pelsskift kan det dog være nødvendigt at give hesten et B vitamin tilskud såsom HorsePro Vital B.
Det er som nævnt meget forskelligt fra hest til hest, hvornår den kan betragtes som værende gammel. Flere heste er stadig aktive, når de er 20, og er ikke særligt påvirket af alderen. Det er op til dig som ejer at vurdere hestens helbredstilstand og tilpasse hestens hverdag efter det. Rådgiv dig gerne med din foderkonsulent, dyrlæge eller underviser.
Referencer:
Geor, Harris & Coenen (2013): Equine applied and clinical nutrition. Health, welfare and performance. Saunders Elsevier Ltd.Luthersson, N. (2013): Den Store Foderbog, 3. Udgave. Brogaardens Forlag, Gentofte, Danmark McDonald, P., Edwards, R. A., Greenhalgh, J. F. D., Morgan, C. A., Sinclair, L. A. & Wilkinson, R.G. (2011): Animal Nutrition. 7. udgave.
effect
et innovativt, strukturrigt suppleringsfoder designet til at understøtte og beskytte mavesækken under træning.
ER MERE ALMINDELIGE UNDER HÅNDTERING AF HESTE END VED RIDNING
En ny undersøgelse viser, at håndskader i forbindelse med heste oftere sker under håndtering af heste end ved ridning. De mest almindelige skader i ridesporten involverer hovedet, efterfulgt af skader på overkroppen og rygsøjlen. Blandt håndskader er ridning den tredje mest almindelige årsag efter boldsport og cykling.
Undersøgelsen blev udført i Nordtyskland af Benedikt Ritter mfl. ved Hannover Medical School. De undersøgte omstændighederne, mekanismerne og placeringen af hesterelaterede håndskader samt brugen af beskyttelsesudstyr. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Archives of Orthopaedic and Trauma Surgery.
Studiet analyserede journaler fra patienter, der blev indlagt på et center for håndtraumer. Der var komplette journaler for 39 patienter over en femårsperiode. Gruppen bestod af 35 kvinder og 4 mænd i alderen 9 til 65 år. Kun 7,7% af deltagerne var professionelle ryttere, mens 92,3% var amatørryttere, nogle med berideruddannelse.
Data fra kliniske journaler og telefoninterviews blev analyseret for at undersøge skademekanismer og mønstre.
NØGLEFUND:
• Over halvdelen af skaderne (21 tilfælde) skete under føring af hesten, primært på grund af trækkraft fra tøjler eller træktove på fingrene.
• Fald stod for 13 tilfælde, og 5 tilfælde skyldtes bid.
• Fingrene var det mest skadede område (33 tilfælde), efterfulgt af håndens knogler (4 tilfælde) og håndleddet (2 tilfælde).
• Der var brud i over halvdelen (20) af tilfældene.
• Avulsionsamputationer (løsrivning eller afrivning) forekom hos ni (23,1%) patienter.
• 31 tilfælde (79,5%) krævede kirurgisk indgreb.
Forskerne bemærker, at selvom hesterelaterede skader udgør en lille del af de samlede akutbesøg, er de uforholdsmæssigt alvorlige. De understreger behovet for målrettede forebyggende foranstaltninger og specialiseret behandling for at håndtere den høje rate af alvorlige udfald forbundet med disse skader. De anbefaler at bære passende beskyttelseshandsker for at forhindre håndskader samt at bruge "selvåbnende" panikhager med overbelastningsbeskyttelse for at forhindre overdreven trækkraft.
Forebyggelse af håndskader under håndtering af heste kan gøres ved at følge nogle enkle, men effektive sikkerhedsforanstaltninger:
1. Brug af beskyttelseshandsker:
Ifør dig passende beskyttelseshandsker, som kan beskytte dine hænder mod træk og bid.
2. Selvåbnende panikhager:
Brug selvåbnende panikhager med overbelastningsbeskyttelse for at forhindre overdreven trækkraft på dine hænder.
3. Korrekt træning:
Sørg for at have den nødvendige træning i sikker håndtering af heste. Dette inkluderer at lære, hvordan man korrekt fører og binder en hest.
4. Vær opmærksom på omgivelserne: Vær altid opmærksom på hestens adfærd og dine omgivelser for at undgå potentielle farer.
5. Brug af korrekt udstyr: Sørg for, at alt udstyr, såsom tøjler og træktove, er i god stand og korrekt monteret.
6. Undgå pludselige bevægelser: Undgå pludselige bevægelser, der kan skræmme hesten og forårsage uventede reaktioner.
Ritter, B., Dastagir, N., Tamulevicius, M Bucher F, Obed D, Vogt PD, Dastagir K. Equestrian-associated injuries of the hand: a retrospective analysis of injury mechanisms and patterns. Arch Orthop Trauma Surg (2024) 144, 4937–4945 https://doi.org/10.1007/s00402-024-05586-x
