Udgiver BJ Media
Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com
Forsidefoto: iStock
Layout: Mette Reichstein Ejlersen
Annoncer: +45 2789 5471
Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471
Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
Kalenderen siger endelig forår. Det betyder for mange af os skønne ture i skoven med forårsfriske islandske heste, lysere dage og begyndelsen på stævnesæsonen.
På eMagasinet Islandsk Hest glæder vi os til at følge sæsonens event og stævner og være til stede, hvor vi kan – klar til at fange stemningen med artikler og vores populære videointerviews.
I dette nummer af magasinet kan du blandt andet læse om balancen mellem belastning og restitution hos unge heste. Fagdyrlæge Susanne Albæk Kolding delte på Hestekongressen 2025 sin viden om, hvordan tidspunktet for en hests ibrugtagning kan have stor betydning for dens holdbarhed i sporten.
Vi bringer også første artikel i en ny serie om flokadfærd hos heste, hvor Helle Vestergaard Knudsen stiller skarpt på, hvilken indflydelse kønsopdelte flokke har på hestenes trivsel.
Du kan også læse om jordarbejde – en træningsform, der styrker hestens balance, koordination og samarbejde med rytteren uden den belastning, ridning medfører.
Dyrlægens Vinkel handler denne gang om sko eller ikke sko. Dyrlæge Peter Hjuler giver indsigt i forskningen bag begge metoder, så du kan træffe det bedste valg for din hest.
For nogle ryttere kan en ridepause give et helt nyt perspektiv. Vi har mødt den talentfulde ungrytter Molly Ejlersen, der fortæller,
hvordan beslutningen om at tage en pause hjalp hende med at genfinde glæden ved ridningen.
Der er Icehorse Festival for 6. gang, og vi har talt med arrangørerne, der fortæller, hvordan det er at arrangere et event, der nu er blevet en tradition.
Vi har også et interview med Pernille Blak, der købte sin nye hest uden at prøve den først. Midt i en ferie i Italien traf hun en hurtig beslutning om at købe Hagur frá Vorsabæ II, som hun længe havde haft et godt øje til.
Læs også om Anne Stine Haugen, der på den imponerende, sorte hingst Hæmir frá Hyldsbæk var udtaget til at repræsentere Norge ved VM 2023, men kort før afrejse måtte efterlade sin makker derhjemme. Vi har besøgt Anne Stine, der fortæller om de mentale udfordringer og planen for fremtiden med Hæmir.
Vi har stadig fokus på hestevelfærd, og Charmaine Berdino giver sin definition på det vigtige emne. Udover at sikre hestens basale behov handler hestevelfærd for hende også om at lytte til hestene. Forstå deres individuelle behov og sikre, at de trives både fysisk og mentalt.
Rigtig god læselyst – nyd foråret og pas på hinanden. Vi ses derude i hesteverdenen.
Britt Søby
Dyrlægens Vinkel – Med eller uden sko
Årets Icehorse Festival 2025
5 Hurtige til Rasmus Møller Jensen
5 Hurtige til Rikke Schölhammer Wolff
3 skarpe til Ditte Runge Sommer
3 skarpe til Kristian Tofte Ambo
Det svære valg af hingst
Eliterytter Molly Ejlersen - fornyet glæde i ridningen
Pernille Blak købte Hagur uden at prøve ham
Vibrationsterapi til heste er blevet populært
Anne Stine Haugen og Hæmir
Sådan rides de forskellige klasser
Ny serie om flokadfærd hos heste
Jordarbejdets mange fordele
Hestevelfærd ifølge Charmaine Berdino
Balancen mellem belastning og
Nøjsomme hesteracer og græs
SPØRGSMÅLET
GÅ
MED ELLER UDEN
AF DYRLÆGE PETER HJULER
Som hestedyrlæge med speciale i halthed er jeg ofte blevet spurgt til råds om dette emne. Den rigtige løsning afhænger af mange faktorer. I denne artikel vil jeg gennemgå forskningsbaseret viden om barfodet versus skoet hest, og jeg vil forklare fordele og ulemper ved begge metoder.
HESTENS NATURLIGE HOV
Hesten har gennem evolutionen udviklet sin hov til at fungere optimalt på prærieagtige underlag - relativt hårdt, men med et godt greb og en vis stødabsorbering. På dette naturlige underlag fungerer hestens biomekanik bedst, hvor den naturlige hov både giver stabilitet og absorberer stød, når hesten bevæger sig.
De fleste moderne heste lever dog under forhold, der er meget forskellige fra deres naturlige miljø. De rides på asfalt, på grusveje og trænes på forskellige typer underlag. Dette stiller særlige krav til hestens hove og rejser spørgsmålet om, hvorvidt hesten bør skos.
glider på underlaget ved første kontakt. Ved sammenligning af forskellige typer sko og underlag har forskningen vist at:
• På hårdt underlag som beton eller asfalt har stålsko en markant længere glidefase (32 ms) end både barfodet hov (20 ms) og gummisko(22 ms).
Hesten har gennem evolutionen udviklet sin hov til at fungere optimalt på prærieagtige underlag - relativt hårdt, men med et godt greb og en vis stødabsorbering.
VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER
Flere interessante studier belyser fordele og ulemper ved de to metoder. Blandt andet kan vi se på undersøgelser foretaget af Drevemo og Johnston ved Sveriges Landbrugsuniversitet og senere studier ved Halmstads Gummifabrik (HGF) og SLU.
GLIDEFASEN
En af de mest interessante faktorer er forskellen i den såkaldte ”glidefase” - den tid, hvor hestens hov
• På blødere underlag som jordbane var der ingen signifikant forskel i glidetiden.
• Den lange glidefase for stålsko på hårdt underlag ændrer belastningssekvensen i hestens ben
Denne forskel i glideperioden har betydning for, hvordan belastningen fordeles i hestens ben. Undersøgelserne viste, at barfodet hov og gummisko havde lignende belastningssekvenser, mens stålsko udviste et anderledes mønster på grund af den længere glidefase.
STØDABSORBERING
Et andet vigtigt aspekt er stødabsorbering. Måling af vertikal acceleration ved første hovkontakt med hårdt underlag viste at:
• Gummisko gav komplet stødabsorbering af det initiale stød
• Barfodet hov viste små oscillationer i den vertikale acceleration, hvilket indikerer en vis, men ikke komplet stødabsorbering
8.69 total
IS2011180518
Én af verdens højest kåret 4-gænger hingste 8.69 total med 8.64 i rideegenskaber!
1. periode hos Stald Ulbæk 2. periode hos Hillerød Hestedyrlæger
• Stålsko resulterede i store oscillationer i den vertikale acceleration, hvilket betyder, at der ikke skete nogen stødabsorbering, og at højfrekvente vibrationer blev overført til hestens ben
Disse højfrekvente vibrationer kan potentielt bidrage til skader over tid, især på hårde underlag.
HOVMEKANISME
Hovmekanismen - hovens naturlige udvidelse ved belastning - er vigtig for både blodcirkulationen i hoven og som en del af hestens naturlige stødabsorberingssystem. Undersøgelser af hovudvidelsen i hælene viste at:
• Heste med gummisko havde en hovudvidelse på 1,28 mm i skridtgang og 2,75 mm i trav
• Heste med stålsko havde en hovudvidelse på 0,89 mm i skridtgang og 2,32 mm i trav
Dette repræsenterer en 44% forøgelse af hovudvidelsen i skridtgang og 19% forøgelse i trav for heste med gummisko sammenlignet med stålsko. En bedre hovmekanisme menes at give bedre blodcirkulation i hoven og dermed bedre kvalitet af hovhornet.
FORDELE VED DEN BARFODEDE HEST
Baseret på både videnskabelige undersøgelser og klinisk erfaring kan følgende fordele ved barfodet hest identificeres:
1. Naturlig hovfunktion: Bedre hovmekanisme og blodcirkulation i hoven, hvilket kan føre til stærkere hovhorn over tid.
2. Bedre stødabsorbering: Den naturlige hov har en vis evne til at absorbere stød, hvilket kan reducere belastningen på led og sener.
3. Bedre proprioception: Barfodet giver hesten bedre føling med underlaget, hvilket kan føre til mere sikker bevægelse.
4. Færre risici forbundet med skoning: Ingen risiko for løse sko, sømtryk eller beskadigede sømmål.
5. Økonomisk besparelse: Selvom regelmæssig beskæring stadig er nødvendig, er det typisk billigere end regelmæssig skoning.
ULEMPER VED DEN BARFODEDE HEST
Der er dog også udfordringer forbundet med at holde hesten barfodet:
1. Følsomhed på hårde og ujævne underlag: Barfodede heste kan være mere følsomme på hårde veje, grus eller stenede stier.
2. Overgangsperiode: Heste, der har været skoet i lang tid, kan have brug for en længere overgangsperiode, før deres hove bliver stærke nok til at fungere optimalt uden sko.
3. Ikke alle hove er egnede: Heste med svage eller dårligt formede hove kan have svært ved at klare sig uden sko, især hvis de skal præstere på højt niveau.
4. Kræver mere hovmanagement: For at holde hesten barfodet kræves ofte mere opmærksomhed på hovpleje, regelmæssig beskæring og eventuelt brug af hovboots ved ridning på krævende underlag.
Hos Ollov værner vi om dyrevelfærd. Derfor har vi skabt fremtidens stødabsorberende hestesko, som er godkendt til konkurrence af FEI samt FEIF.
FORDELE VED DEN SKOEDE HEST
Skoning har også sine fordele:
1. Beskyttelse mod slid: Især vigtigt for heste, der arbejder meget på slidende underlag som asfalt eller grus.
2. Bedre greb på glatte underlag: Stålsko, især med brodder, kan give bedre greb på is og hårde, glatte underlag.
3. Mulighed for korrektion: Skoning giver mulighed for at korrigere visse hovproblemer og gaffeskævheder.
4. Støtte ved visse hovsygdomme: Ved nogle hovsygdomme kan særlige beslag give støtte og lindring.
ULEMPER VED DEN SKOEDE HEST
Skoning har også ulemper:
1. Begrænset hovmekanisme: Sko, især stålsko, begrænser hovens naturlige bevægelse og kan reducere blodcirkulationen i hoven.
2. Øget stødbelastning: Især på hårde underlag kan stålsko øge stødbelastningen på leddene.
3. Risiko for skader: Løse sko kan føre til beskadigelse af hoven, og søm kan give adgang for infektioner.
4. Jævnlig omskoning nødvendig: Omkostningerne og behovet for regelmæssig omskoning kan være en ulempe.
ALTERNATIVER: GUMMISKO OG HOVBOOTS
Moderne alternativer som gummisko (f.eks. Öllöv Original) og forskellige typer hovboots kan være et godt kompromis for mange heste:
1. Gummisko kombinerer fordele: Forskningsresultater viser at gummisko kan give beskyttelse samtidig med at de tillader mere naturlig hovmekanisme og giver bedre stødabsorbering end stålsko.
2. Hovboots giver fleksibilitet: Hesten kan gå barfodet i fold og kun få beskyttelse under ridning med hovboots.
HVAD ER BEDST FOR DIN HEST?
Valget mellem barfodet eller skoet bør baseres på flere faktorer:
1. Hestens individuelle behov: Hovkvalitet, bygning og eventuelle eksisterende hovproblemer.
2. Anvendelse: Konkurrenceniveau, disciplin og intensitet af arbejde.
3. Underlag: Hvilke typer underlag hesten primært bevæger sig på.
4. Management: Tid og ressourcer til hovpleje og eventuel overgangsperiode.
For mange heste kan en kombination være optimalfor eksempel at gå barfodet i vinterperioden og blive skoet i konkurrencesæsonen, eller at bruge hovboots under ridning på udfordrende underlag.
KONKLUSION
Forskningen viser, at både barfodet og skoet hest har fordele og ulemper. Den barfodede hov fungerer mere naturligt med bedre hovmekanisme og proprioception, mens skoning kan give nødvendig beskyttelse og støtte ved intensivt arbejde på hårde underlag.
Moderne alternativer som gummisko kan give en mellemvej, der kombinerer nogle af fordelene fra begge tilgange. For islandske heste, der ofte rides i varieret terræn, kan dette være en særlig attraktiv løsning.
Det vigtigste er at vurdere hver enkelt hests behov individuelt og være opmærksom på, at overgangen fra skoet til barfodet kræver tid og tålmodighed. Konsultér altid din beslagsmed eller dyrlæge, hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst for din hest.
I sidste ende handler det om at finde den løsning, der giver din hest de bedste forudsætninger for sund bevægelse og holdbarhed på lang sigt.
Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Heste-tandklinik ved Århus.
Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.
FOR SJETTE GANG BLÆNDES DER OP FOR ICEHORSE FESTIVAL.
250 EKVIPAGER FRA HELE EUROPA DELTAGER I DET STORE WORLD
RANKING STÆVNE, HVOR DE DYSTER I SPORT A OG B-KLASSER
Arrangørerne Stine Sandahl, Rasmus Møller Jensen og Lone Bertelsen glæder sig som børn til juleaften til at skyde festen i gang.
Icehorse Festival er blevet en tradition, som mange glæder sig til hele året. Det gælder både de deltagende ekvipager, dommere, tilskuere, frivillige, arrangører, udstillere m.v. En tradition, som markerer starten på stævnesæsonen.
Vi har talt med den ene af de tre arrangører, markedsføringsansvarlig Stine Sandahl.
-Det er dejligt, og vi er både glade for og stolte af, at festivalen er blevet en så populær tradition, som folk glæder sig til hvert år. Vi har - også i år - gjort os umage for at leve op til forventningerne om et brag af en hestefest.
I år ligger festivalen lidt tidligere end den plejer.
-Men der har heldigvis været run på tilmeldingerne alligevel. Der er ikke så mange ekvipager fra Tyskland – måske på grund af det tidligere tidspunkt. Og så er det jo også VM-år i år, så nogle sparer måske deres heste til det.
Årets Icehorse Festival byder både på traditioner og nyskabelser.
-Udover sportskonkurrencerne har vi, som vanligt, hingsteshow, hvor man kan nyde de fantastiske X Factor hingste med fart og power. Ligesom der er udklædningsshows, Futurity klasser med de unge kommende stjerner, clinics og foredrag.
-Ideen bag vores event er at nå bredt ud. Det skal være en fest for alle, og et stævne, der ikke kun er forbeholdt eliten. Dem er vi naturligvis meget glade for at have med, men der er også – med B-klasserne - sørget for, at ekvipager udenfor eliten kan prøve at ride et stort, fedt indendørs stævne. Stine Sandahl afslører, at der bliver underholdning med andre slags heste end islændere, der deltager i et flot show. Samtidig understreger hun, at alt naturligvis foregår med skarpt fokus på hestevelfærd.
Der er spændende clinics og foredrag og DI-Talks, hvor vi stadig arbejder på at få en meget spændende ting på plads. -Vi har også fokus på at sikre gode forhold for alle. Ryttere, heste, tilskuere, publikum, udstillere, frivillige osv.
-Og lørdag aften er der rytterfest. Vores mål er, at Icehorse festival skal være årets store begivenhed, hvor hesteelskere, lige fra rideskolepigerne til eliterytterne mødes og hygger sig sammen omkring deres fælles kærlighed til og alt det, vi elsker ved den islandske hest.
Anja Mogensen
Rasmus Møller Jensen, Lone Bertelsen og Stine Sandahl glæder sig til at skyde festen i gang.
Er det blevet nemmere at arrangere den store begivenhed, når I nu har prøvet det fem gange før?
-Det er blevet nemmere, fordi alle ved, hvad de skal. Blandt vores 100 helt uundværlige frivillige – er der heldigvis mange gengangere, så opbygningen går lidt hurtigere end de første gange.
Hvad glæder du dig mest til ved årets Icehorse Festival?
-Det hele, men jeg glæder mig altid især til at se hingsteshowet- Jeg avler selv og har to hopper af egen avl – Braga og Rán fra Haarbygaard, som rides af Gulna Gudnadottir. Dem er jeg naturligvis også spændt på at se.
Men vi får ikke dig at se på hesteryg til Icehorse?
-Aaah, det lader jeg Rasmus Møller Jensen om, forsikrer Stine Sandahl med et grin.
hurtige til
RYTTER OG MEDARRANGØR AF ICEHORSE FESTIVAL
Hvordan balancerer du i rollen som både rytter og medarrangør af Icehorse Festival?
Vi har lavet det, så mine opgaver omkring Icehorse primært ligger i opbygningen af stævnet (baner bokse placering af tribuner og stævneplads indretning). Så når stævnet starter, har jeg god tid til at være rytter.
Hvad kendetegner en god stævnehest for dig?
Det skal selvfølgelig være en hest med ordentlig gode gangarter, som naturligt har nemt ved at bære sig uphill. Når vi taler 5-gang, som er min yndlingsdisciplin, er det meget vigtigt at have en hest, hvor alle gangarter er af høj kvalitet. For mig er især grund-gangarterne vigtige, da jeg selv har nemmere ved at forbedre tølt og pas.
Sidst, men ikke mindst, er hestens sind helt altafgørende for et godt resultat. I gamle dage mente man, at hesten skulle være samarbejdsvillig, i dag skal den være en god samarbejdspartner.
Hvordan forbereder du dine heste til at præstere til et stort indendørs stævne som Icehorse Festival?
Jeg træner ikke anderledes til Icehorse festival, end jeg ellers gør, men at forbedre og forberede stævneheste kræver, at man træner disciplineret og med et system, så hesten er forberedt på den opgave, man stiller den.
Hvad er dit mål som rytter for 2025?
Først og fremmest at være bedre end året før, men selvfølgelig er der et VM senere på året.
Hvad glæder du dig personligt mest til ved årets Icehorse festival – som rytter og som arrangør?
At ride en udtagelse til Icehorse festival er altid megaspændende. Der er en masse på spil, så man er garanteret et adrenalinboost.
Som medarrangør er jeg stolt af, at vi inden for islandsheste miljøet kan lave så stort et arrangement, der giver bredden og eliten mulighed for at mødes og konkurrere og føle sig som en del af noget større.
Det kræver, at vi hjælper hinanden og hele branchen støtter op.
OM RASMUS
Bor på og driver flødalgård træningsstald Ejer af Eques. Har været selvstændig siden 1998.
Har været udtaget til det danske landshold mere end 20 gange og vist over 500 heste til kåring.
5hurtige til
Hvordan træner du op til et stævne?
Jeg har fokus på rutiner i den daglige træning, da jeg oplever, at hestene finder tryghed i, at den ved, hvad den kan forvente. Så regulerer jeg intensiteten, tilføjer og afpasser nyt og varierer fra dag til dag mellem at ride på bane, i skoven, arbejde fra jorden eller på vandbåndet - selvfølgelig med restitutionsdage ind i mellem. Jeg har træningsplaner til hver hest for at bevare overblikket. Min træning er meget den samme, også når jeg træner op til et stævne
Hvad kendetegner en god stævnehest for dig?
For mig er en god stævnehest min ven. En samarbejdsglad ridehest, som forstår og er tryg ved, hvad jeg præsenterer den for. Det er ingen hemmelighed, at min egen nervøsitet nogle gange kan spænde ben for mig, når jeg skal præstere. Derfor har jeg brug for tryghed og rutiner for at arbejde rundt om det, men jeg har også brug for at mærke, at hesten er tryg ved det, jeg ønsker af den og mærke, at den er med mig og har en god tur også.
Hvem får du undervisning af - eller sparrer med?
Jeg har i en længere periode fået undervisning af Agnar Snorri Stefansson og er rigtig glad for det. Derudover snakker min mand, Mads Borg, der selv er stævnerytter, og jeg jo meget sammen i det daglige, og selvom jeg ikke altid er så god til at indrømme det overfor ham, så har han ganske mange gode pointer og iagttagelser.
Hvad er dit mål for 2025?
Mit mål er altid at blive dygtigere, lære mere og blive ved med at udvikle mig med mine heste og forbedre vores præstationer. Jeg glæder mig til endnu flere oplevelser med Arko, og jeg har fået en ny hest, som jeg glæder mig til at lære at kende.
Har du et godt råd eller flere, du vil give videre til andre?
Jeg oplever ofte, når jeg underviser, at mange, især unge ryttere, har en forventning eller et krav om perfektion, og at det kommer til at overskygge glæden ved samarbejdet og tilfredsheden med udviklingen. Selvom resultater kan være motiverende så husk, at der ligger en stor tilfredsstillelse i at gøre sig umage i processen, og at ridning er livslang læring.
OM RIKKE
Ejer og driver, sammen med sin mand, Mads Borg, Bispelyst Islandsheste i Beder syd for Aarhus. Underviser hjemme og flere steder rundt i landet, bl.a. på Kustos rideakademi på Vilhelmsborg.
Er Uddannet på Hólar University i Island. Har i flere år redet stævner på topniveau. Er kendt og elsket for sit fantastiske stævnetøj, som hun selv kreerer, hvilket har givet hende tilnavnet ”Glimmer Rikke.”
3 SKARPE TIL FØRSTE GANGS ICEHORSE FESTIVAL-DELTAGER DITTE RUNGE SOMMER
Hvordan har du forberedt dine to heste og dig selv til jeres første Icehorse Festival?
Begge heste er unge, og jeg aner slet ikke, hvordan de vil tage det at komme ind i sådanne omgivelser. Min træning varierer rigtig meget med en masse arbejde fra jorden – blandt andet leg og lange liner Jeg er supertilfreds med, hvor de er i træningen på nuværende tidspunkt, og så er det min fornemmeste opgave at guide dem igennem den store oplevelse det er at være til Icehorse Festival.
For mit eget vedkommende har jeg visualiseret mine ridt 1000 gange, så jeg håber, jeg er godt forberedt på opgaven.
Hvad glæder du dig mest til at opleve ved Icehorse Festival, både på og uden for banen?
Jeg elsker at være afsted til stævne med mine heste. Jeg synes, man er sammen med dem på en helt særlig måde, så glæder jeg mig til en masse timer sammen med dem.
Inde på banen glæder jeg mig til at vise det, vi har trænet på, og så håber jeg bare, vi får en super følelse. Det bedste vil være, at jeg føler, de er med mig. Så er min mission fuldført.
Jeg glæder mig til at være sammen med en masse gode venner og få grinet og hygget. Jeg har de sødeste venner omkring mig, som har været en kæmpe opbakning til, at jeg skulle ride. Så jeg glæder mig til at dele en masse oplevelser med dem.
Hvad er dit mål for 2025?
Mit mål er klart at udvikle begge heste endnu mere. Jeg ville gerne kvalificere mig med Alfadans til DM. Med Kongur har jeg et håb om, at vi kan levere en flot 4.2 og gerne få point til at ride A-klasser.
Men altså glade heste, der vil arbejde hver dag med mig, så kan jeg ikke bede om meget mere.
Hos Agria er vi der for dig og din hest gennem hele livet og tilbyder rådgivning baseret på over 130 års erfaring.
Hør mere på 70101065 eller besøg agria.dk
Agria. Et mere ubekymret liv med dyr.
agria.dk
Vær med den 6. - 7. sep. 2025 på Dyrskuepladsen i Roskilde
Hvad betyder det for dig at deltage med to hjemmeavlede heste til Icehorse Festival, og hvordan adskiller det sig fra at ride heste, du ikke selv har opdrættet?
Jeg er stolt af at kunne vise to heste, jeg selv har avlet. Det betyder for det første, at jeg kender hestene utrolig godt, da jeg har kendt dem, siden de blev født og har trænet dem helt fra start og kender deres styrker og svagheder godt. Det gør nok også, at der er lidt flere følelser involveret, hvilket jeg har oplevet ikke nødvendigvis gør det nemmere at præstere på stævnebanen, men omvendt betyder det også, at det føles ekstra godt, når tingene lykkes.
Kan du fortælle lidt om de to heste, du har med, og hvordan du har forberedt dem?
De to heste, jeg deltager med til Icehorsefestival, hedder Rósalín og Sigfús fra Almindingen.
Rósalín bliver 9 i år og Sigfús bliver 8. De er begge to kåret i første klasse i 2023 med 8.17 total. Jeg har redet på begge deres forældre og sågar en af bedsteforældrene, hvilket er utrolig sjovt.
Det er også lidt en fordel i træningen, da jeg på den måde føler, jeg er et skridt foran ved at vide, hvad der har fungeret i træningen hos forældrene, selvom de selvfølgelig ikke er kloner.
Sigfus er efter min gamle stævnehest Tónn frá Ólafsbergi, som jeg var på landsholdet med tre gange. Så jeg er virkelig glad for at have et afkom efter Tónn, der forhåbentligt kan træde lidt i sin fars fodspor.
Både Rósalín og Sigfús er 5-gængere og går 5.1 og T.2. Jeg prøver på at træne dem alsidigt både på bane, men også meget i naturen, hvor nogen af fokuspunkterne er at holde dem smidige, lette for hjælperne og i godt humør: 3.Hvad er dit mål for 2025?
Et af mine mål er at ride begge heste til over 7 i femgang og over 7,50 i T.2, men mest af alt at vise nogle flotte og harmoniske programmer i løbet af stævnesæsonen.
KEPP
Bedækningssæsonen nærmer sig, og det betyder, at mange avlere er i gang med at undersøge, hvilke hingste de vil udvælge til deres hopper i år. Der er mange ting at tage hensyn til, og der er forskel på, hvad man vægter højest i den proces. Også fordi selve målet med avlen kan variere meget. Men ens for alle er, at der er mange hingste at vælge mellem, samt en masse information og praktiske ting, som man skal tage højde for, når man planlægger et føl.
HVOR FINDER JEG HINGSTEN?
Alle hovedmedlemmer af DI har adgang til WorldFengur, og det er en rigtig god idé at sætte sig grundigt ind i, hvordan databasen virker. (Se guiden til vigtige funktioner sidst i artiklen.) Ud over alle de nyttige informationer man kan få her, er der også mange andre ting, man skal overveje, f.eks. sind, bedækningsmetode, hvor hingsten bedækker og pris. På DIs hjemmeside kan man finde en komplet liste over hingste, som har bedækningstilladelse i Danmark. Pt. står der 531 hingste på denne liste, så der er altså nok at vælge imellem. Den danske liste består af hingste, som har meritter svarende til det nuværende stambogsreglement. Klikker man ind på hver enkelt hingst, kan man bl.a. se kåringsresultater, stamtavle, ejerforhold, samt hvor og hvordan hingsten bedækker.
TANKER FRA AVLERE
Anette Vestergaard
Gingsholm Islandsheste, Dronninglund Storskov
Antal føl om året: Cirka tre.
-Jeg kan godt lide at se hingstene i sporten, det siger noget om at være hjemmefra og dermed sindet.
Der er mange forskellige ting, der spiller ind, når jeg vælger hingst. Først og fremmest en god tølt, gerne god arbejdstølt, - rummelige bevægelser, godt løftog så må de gerne kunne “sætte” sig i tølten, hvilket der ikke er så mange, der virkelig kan. Desuden vil jeg gerne have, at hingsten er velrejst med en flot form under rytter. Man skal være ærlig omkring “mangler” ved hoppen - find hingsten, der supplerer hende godt. Og så er det altid vigtigt med en god mavefornemmelse.
Hanne Dueholm Nielsen
Avlmosegård, Kirke Såby
Antal føl om året: To-fire.
-Jeg tilrider selv mine heste, så sindet betyder meget for mig. Når jeg har udset mig en hingst, kan jeg godt finde på at ringe til ejeren eller en træner og spørge ind til, hvordan den var i tilridning. I år har jeg også spurgt en hingsteejer, om hun ville sende hverdagsbilleder, som jeg synes siger mere, end lige det moment, hvor den går allerbedst på stævnebanen.
Amanda Lundberg Lørup
Stald Adriansminde, Roskilde
Antal føl om året: Et-to.
-Jeg finder ofte hingste via Facebookgrupper, hvor folk reklamerer eller spotter nye hingste ved kåringer. Jeg har altid nogle bestemte linjer, som jeg har lidt i kikkerten. Jeg ser gerne kåringer, fordi det er vigtigt at se, hvordan hingsten tager sig ud i virkeligheden. 8,5 for en gangart kan se meget forskelligt ud i virkeligheden, da der er mange parametre, der spiller ind.
Rikke Munk Madsen
Lærkely, Frederikshavn
Antal føl om året: Tre
-Jeg er så heldig, at jeg blev taget under en dygtig avlers vinger. Hun startede med at vise mig film fra Landsmót, hvor hun forklarede om avlslinjer. Hun tog mig også med ud til kåringer, avlsarrangementer og følbedømmelser, hvilket var virkelig lærerigt, spændende og meget inspirerende.
I dag bruger jeg stadig at tage ud til disse ting - både for at se hingstene og deres afkom. En hingst skal, udover en spændende afstamning og god
kåring, gøre indtryk på mig, når jeg ser den – jeg skal kunne huske den. Herudover har jeg et lille ”tæt” netværk, som jeg deler avlsinteressen med. Vi taler åbent om vores erfaringer ift. de hingste, der er blevet brugt, og de føl vi får – både på plus og minus siden - vel vidende, at hoppen jo også bidrager til føllet.
WorldFengur er et fantastisk redskab, når man vil gå på opdagelse i afstamning, kåringer, sportsresultater, afkomsresultater, genetik og meget mere. Hvis man ikke kender WorldFengur så godt, kan man på menuen i venstre side finde en dansk introduktion til, hvordan man bruger databasen.
• GUIDE TIL WORLDFENGUR •
Afstamning
I WorldFengur får man et godt overblik over stamtavlen.
Man kan gå lige så langt tilbage i forfædrene, som man vil. Det er nemt at finde hingste med berømte og højt kårede fædre. Undersøg derfor også hoppelinjen. Gode hopper i stamtræet er mindst lige så vigtige som gode hingste. Hvordan er mor, mormor og farmor kåret? Hvor mange afkom har de, som er blevet kåret? Er de blevet afkomskåret? Har de fået ærespræmie for afkom?
BLUP
Man kan også bruge BLUP-tallet til at gennemskue en stærk afstamning. Det giver nemlig en indikation af en høj avlsmæssig værdi. BLUP-tal er en meget omdiskuteret størrelse. Det kan være en god idé at sætte sig ind i, hvordan BLUP er beregnet, for der er styrker og svagheder ved systemet. Men den korte version lyder, at en hests BLUP-evaluering estimeres ud fra al tilgængelig information om individet selv, forældre, søskende, afkom og slægtninge. Informationen stammer fra kåringsresultater.
Da det er en ret lav procentdel af heste, som bliver kåringsfremstillet i det hele taget, og pga. det faktum, at der foregår en stor udvælgelsesproces i forhold til, hvilke individer der bliver fremstillet, vil nogen mene, at dette billede ikke er retvisende nok.
Simuleret avl
Under “Simuleret avl” kan man bl.a. undersøge indavlskvotienten. I den medfølgende forklaring på WorldFengur anbefaler man at undgå en indavlskvotient på over 5%. Ligger den på mellem 5-7% bliver tallet farvet lilla, ligger den over 7%, bliver tallet farvet rødt. Her er et eksempel på simuleret avl på to halvsøskende:
Indavlskvotienten (F) ligger her på 16,2%, som er langt over den anbefalet værdi. Det er dog før set, at man har krydset halvsøskende og kaldt det linjeavl. De andre tal, som kommer frem i simuleret avl, er den beregnede BLUP-værdi for afkommets delkarakterer for bygning og rideegenskaber. Desuden kan man på samme side se sandsynligheden for, at afkommet bliver en 4- eller 5-gænger, samt de forskellige mulige udfald af pelsfarve.
Højde 1.46
F: Hreyfill frá Vorsabæ II
M: Djásn frá Ytra-Skörðugili II
FF: Dugur frá Þúfu í Landeyjum
MF: Hrynjandi frá Hrepphólum
Breeder: Birna Káradóttir & Sigurður Óli Kristinsson
Owner: Pernille Hounisen & Stald Sjelborg Strand
Vi er stolte af at kunne tilbyde bedækning ved Landsmótvinder Börkur frá Fákshólum.
Börkur er kåret med en total på hele 8,87 w/o pace og hele 9,06 w/o pace for rideegenskaber.
Deriblandt 9 for både tølt, galop, arbejdsgalop, ridbarhed og hele 9,5 for trav og form under rytter.
Udover sine ekstrem gode og rumlige gangarter har Börkur et fantastisk roligt og samarbejdsvilligt sind – et sind han avler
videre, hvilke sikrer stabile og let håndterbare afkom.
Börkur er en stor smuk herre på hele 147 i stang. Han er kåret med 8,51 for bygning heriblandt 9 for proportioner. Börkurs avler langbenet og stærke føl med stærke, robuste ben ligesom ham selv.
Börkur er selv efter tophingsten Hreyfill fra Vorsabæ ll, som har givet mange højtkåret og top konkurrenceheste. Mor er Djásn fra Ytra-Skörðugili ll, som ligeledes har flere afkom i første klasse. Börkur er hesten der har hele pakken. Fantastiske gangarter, top bygning, en stærk blodlinje og hvis muligt et endnu bedre sind.
Börkur bedækker hele sæson 2025 hos Vittrup Ishestar v. Kathrine Vittrup i Nordjylland.
I WorldFengur får man et godt overblik over stamtavlen.
Under "Simuleret avl" kan man måle indavlskvotienten.
Under “Grundoplysninger” kan man se om hestens genotype er CA = 4-gænger eller AA = 5-gænger.
Kilder: WorldFengur
4-gænger eller 5-gænger?
Under “Grundoplysninger” kan man se om hestens genotype er CA = 4-gænger eller AA = 5-gænger.
Nogle hingste er vist til kåring som 4-gængere og har altså fået 5 for pas, men det udelukker ikke, at de er 5-gængere af genotype. Hvis mærket for genotypen er blåt, betyder det, at man har udført en gentest på hesten. Er det gråt/gennemsigtigt, betyder det, at det er beregnet ud fra stamtræet og kåringsresultater. Man skal være opmærksom på, at det kan blive et problem, hvis man får avlet Aet helt ud af sine heste, da en hest med genotype CC er beskrevet som en 3-gænger, dvs. en meget travstærk hest, som ikke har naturlige anlæg for den laterale bevægelse, som tølten kræver.
Kåringsresultat
Når man kigger på en hingsts kåringsresultater i WorldFengur, kan man se, hvornår den blev kåret og hvor mange gange. Kigger man på yngre hingste, som endnu ikke har kårede afkom, kigger man typisk på hingstens egne kåringsresultater.
Men læg også mærke til, hvornår den er kåret. En kåring i en ung alder (4-5 år) er som regel et tegn på naturtalent og ikke kun en professionel rytters arbejde gennem længere tid. De kommentarer, som dommerne har knyttet til de forskellige delkarakterer, er også værd at læse. Der kan være stor forskel på, hvordan f.eks. karakteren 8,5 for tølt ser ud i virkeligheden, og her kan kommentarerne være nyttige.
Er det en ældre hingst, man overvejer at bruge, kan man via afkoms resultater få en god indikation af, hvad hingsten giver videre i avlen. WorldFengur giver et godt overblik over antallet af afkom, hvor mange der er fremstillet til en kåring og resultaterne af disse.
I 2020 kom der nye guidelines for kåringer, hvor flere ting blev ændret og vægtet anderledes. Rid tæller nu 65% og byg 35% af totalkarakteren. Før var fordelingen 60/40. Da der er et øget fokus på at avle sportsheste, hævede man bl.a. vægtningen af form under rytter, forpart og overlinje, og langsom galop tæller med i den samlede karakter for rideegenskaber. Vilje og sind, som efter 2020 hedder ridbarhed, er én af de ting, som bliver vægtet lavere end tidligere.
En hests kåringsresultat bliver ikke lavet om, når der sker ændringer i kriterier og guidelines, men vil altid være resultatet af de gældende guidelines på det tidspunkt, hesten er blevet kåret.
RIDEPAUSE GAV MOLLY
ELITERYTTER MOLLY EJLERSEN FORTÆLLER ÅBENHJERTIGT
OM AT TRÆKKE SIG TILBAGE FRA SPORTEN I EN PERIODE.
HUN HAVDE HÅRDT BRUG FOR AT MÆRKE, AT HUN
SAVNEDE RIDNINGEN - OG HAR NU GENVUNDET SIN
PASSION SAMMEN MED SIN PARTNER, MEYVANT FRÁ FETI.
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
Det var noget af en beslutning at trække stikket og tage en ridepause i et lille års tid. For alt var jo gået så forrygende for hende og Meyvant. Det har været svært. Molly havde aldrig selv troet, at hun ville få brug for en pause fra ridningen.
-Jeg havde arbejdet så sindssygt målrettet hen imod VM23 - og da det så lykkedes at blive udtaget til landsholdet, følte jeg bagefter, at vi begge trængte til et langt velfortjent pusterum. Da jeg så kom i 2.g blev jeg virkelig presset med lektier og kunne også mærke, at den stress, jeg havde haft fra året før, kom tilbage. Molly følte pludselig, at hun ikke længere glædede sig til træningen, men at træningen bare var noget, som skulle overstås. At der hele tiden skulle være et formål med det, de gjorde i træningen. Hun var presset over, at træningssessioner hele tiden skulle være bedre end sidste gang, fortæller hun ærligt.
Molly savnede inderligt magien ved at flyve derud af på en stubmark og bare have det sjovt, fortæller hun. Glæden var falmet.
Det tog Molly fem måneder at træffe beslutningen. Men hun tænkte, at en pause også ville kunne vise hende, om hun ville savne ridningen.
-Jeg synes heller ikke, det var fair overfor Meyvant at blive ved med at kræve så meget, når jeg ikke vidste, om jeg virkelig stadig brændte for at ride konkurrencer, siger hun eftertænksomt.
Hun tror også, at andre ungryttere til tider kan have det svært, fordi det er en så utrolig tidskrævende sport.
-Jeg har virkelig mega-meget respekt for alle de unge ryttere, som IKKE mister pusten, men som kæmper sig igennem på trods af skole og lektier. For det er virkelig en sport du bruger mange, mange timer i, siger Molly oprigtigt.
Jeg synes heller ikke, det var fair overfor Meyvant at blive ved med at kræve så meget, når jeg ikke vidste, om jeg virkelig stadig brændte for at ride konkurrencer
-Jeg valgte at lytte til mig selv, fordi jeg virkelig gerne ville have, at ridningen skulle være det bedste, jeg vidste - og at hver gang, jeg skulle op til ham, så glædede jeg mig.
Pausen har i dag givet Molly glæden og modet tilbage.
-Jeg har meget mere ro og er ikke stresset over alt muligt, jeg skal nå hele tiden. Og hviler mere i det nu.
-Pausen har nu også gjort noget godt for Meyvant, da min mor lånte ham og red masser af friske skovture.
-Han er blevet så glad af det, og jeg fandt samtidig ud af, hvor meget jeg savnede det hele.
-Nu må vi se, hvordan det går til Icehorse Festival, men vi har kæmpet bravt for at blive klar og har gjort os mega umage, fortæller Molly.
Hvad skal du ride, og hvad er din strategi til Icehorse Festival?
-Uh, der er så mange dygtige T2 ungryttere, men jeg håber på, at kunne komme dansende ind med masser af ny energi og glæde. Jeg skal ride T2 og 4.1, men det er T2, der selvfølgelig er hans adelsmærke. 4.1 rider jeg mest for point til kombinationen.
Meyvant er jo en ældre herre på 19 år, men han er ”still going strong”. Molly gør klart, at hendes mål selvfølgelig er at vise ham fra hans allerbedste side.
-Jeg har virkelig brug for at mærke efter i denne her sæson, hvad jeg har lyst til. For jeg rider også for at have det sjovt – og ikke kun for konkurrencerne. Jeg ved dog også, at jeg er et stort konkurrencemenneske, så vi må se hvor lang tid det holder, griner Molly.
Hun gør klart, at hun vil tage det lidt måned for måned.
-Jeg vil ikke udelukke, at jeg går all in i år, for jeg elsker det jo også. Men jeg vil også gerne tage presset af og bare lige fokusere på at komme godt igennem de første stævner.
Hvordan startede din hestehistorie?
-Jeg startede med at ride som helt lille sammen med min mor på hendes hest Taktur. Min første egen hest var Bragi fra Helledige. Senere købte vi Kristall, der skulle have været min fremtidige konkurrencehest. En fantastisk hest, men kemien var der ikke helt. Han har nu fundet sit perfekte match i Sverige.
-Set i bakspejlet, og efter jeg fik Meyvant, tror jeg bare ikke, jeg var klar til Kristall på det tidspunkt. Jeg havde mere brug for en erfaren hest, der kunne lære mig at blive en bedre rytter.
Molly var slet ikke aktivt hestesøgende, da en enestående chance senere skulle byde sig. Nemlig muligheden for at kunne købe den erfarne stjernehest Meyvant frá Feti af Sasha Sommer. Meyvant var dengang 16 år - og det er nu cirka tre år siden.
Det hele startede med Taktur for mange år siden og kærligheden til hestene er stadig den samme.
Meyvant nød også pausen...
- men er stadig en showman og elsker at komme på banen og vise hvor dygtig han er.
FIBER MIX
ICELANDER
Lucernefri græs- og urteblanding uden melasse, med et lavt indhold af sukker og stivelse.
Et velsmagende og blødt alternativ til den velkendte lucerne tilsat tangmel af norsk tang.
VEJL. PRIS 199,- (12 kg)
ICELANDER DAILY MIX
Fiberrig musli sammensat ud fra behovet hos den nøjsomme islandske hest i vedligehold eller ganske let træning.
Højt indhold af vitaminer og organiske mineraler sikrer at hesten er 100% dækket ind ved en lav daglig dosering.
VEJL. PRIS 249,- (20 kg)
KVALITETSFODER
ICELANDER SPORT MIX
100% kornfrit, og dermed stivelsesfattigt, foder til den aktive islandske sportshest. Sikrer vedvarende og kontrolleret energi.
Strukturen og det meget høje fiberindhold sikrer et stabilt blodsukker, lang tyggetid og en dermed en velfungerende fordøjelse.
VEJL. PRIS 269,- (20 kg)
ICELANDER ENERGY MIX
Udviklet til den højtydende islandske hest, der går konkurrencer og skal yde præstationer med høj intensitet.
Den unikke fordeling af hurtige og langsomme energikilder sikrer udholdenhed og power i alle stadier af arbejdet.
VEJL. PRIS 279,- (20 kg)
At ride på Meyvant er altid en fest, fordi han elsker at indtage en stævnebane med elegance og stor energi. Min mor plejer at sige, at han kommer på banen med langt lys og hornet i bund.
-Jeg var til et stævne, hvor jeg ikke red, husker Molly tilbage. Jeg kom i tilfældig snak med et par af min mors veninder. De nævnte for mig, at Meyvant muligvis kunne købes. Så det var virkelig en ren tilfældighed, at han kom i mine hænder. Men hvilken drømmestart jeg fik.
Det gik mildest talt flyvende for Molly og Meyvant.
Alt gik op i en højere enhed, noget Molly ikke havde prøvet før. Alt lykkedes for os, fordi han præcis vidste, hvad han skulle. Det kan være mega-stressende at ride stævner. Men han var med mig hele tiden, og det gav mig bare så meget selvtillid, at jeg ikke skulle bekymre mig om, hvad der kunne ske, for han viste mig, hvordan det skulle gøres. -Jeg har aldrig rigtig været nervøs med ham, fordi der aldrig er noget pis med Meyvant, forsikrer Molly med et smil.
At ride på Meyvant er altid en fest, fordi han elsker at indtage en stævnebane med elegance og stor energi. Min mor plejer at sige, at han kommer på banen med langt lys og hornet i bund.
- I dag kan jeg sige, at det var den bedste beslutning med Meyvant - og jeg kan ikke anbefale andre unge nok at overveje en ældre erfaren stævnehest.
TRÆNINGSTANKER OG FREMTIDSPLANER
En god underviser er guld værd. Molly gør klart, at hendes træner Sasha Sommer er en uundværlig brik i hele puslespillet, for ingen kender Meyvant lige så godt som Sasha, der har haft en perlerække af succesfulde stævneresultater på ham.
-Hun forstår bare hele set-uppet allerbedst - og er en virkelig dygtig og indfølende underviser. Og så holder jeg utroligt meget af hende.
Jeg bruger også Toni (Anton Páll Níelsson). Molly er glad for Tonis meget hestevenlige syn på træning. Han har også undervist mig i indlæring af tydelige signaler til hesten, f.eks. lidt overdrevet, forklarer Molly. -Dermed er pointen så, at man gerne bare skulle kunne løfte en lillefinger som signal til hesten i en stævnesituation.
Når det handler om stævnetræning, arbejder Meyvant og Molly meget med mange halve parader. Dette er for at bruge hans kæmpe mængde energi konstruktivt, så han ikke bare bliver flad og løber hurtigt, men i stedet bærer sig selv og bevarer den store energi indeni, forklarer Molly.
”Pytte-tølt”, som Molly selv kalder det, er netop langsomt tølt med rundet ryg, og helt afslappet i kroppen, hvor man nemt kan flytte bagparten og skuldre etc. “Pytte-tølt” er noget Molly bruger meget tid på om vinteren - også i undervisningen. Netop for at bevare form og løsgjorthed, hvor man så kan sætte mere energi på - længere hen på sæsonen.
Da spørgsmålet falder på Mollys fremtidsplaner med heste, er hun helt klar i spyttet:
- Mine fremtidsplaner er, at jeg gerne vil have med heste at gøre. Ikke professionelt, men som frirum. -Nu skal jeg lige have et par sabbatår, og finde ud af, hvad fremtiden skal byde på, slutter Molly.
PERNILLE BLAK
NYE NORDISKE MESTER-HEST
Faktisk var Pernille Blak på ferie i Italien, da det pludselig skulle gå stærkt med at beslutte, om hun ville købe Hagur frá Vorsabæ II, som Rasmus Møller Jensen og Jessica Hou Geertsen ejede sammen.
-Jeg havde lagt mærke til Hagur allerede et par år før og efterfølgende talt med Rasmus ved Aros. Hesten var ekstrem på en stævnebane, og jeg havde specielt lagt mærke til hans glade attitude. Han lignede en, der syntes, det var det fedeste at være på banen.
-Jeg ringede til Rasmus for at høre nærmere om Hagur – efter vores snak ved Aros. Og så fik jeg pludselig travlt og skulle tage en hurtig beslutning, da vi pludselig var flere, der ville købe Hagur.
-Det var kort før Nordisk Mesterskab sidste år, og det var en betingelse, at Jessica Hou Geertsen stadig skulle ride ham til Nordisk.
-Jeg var godt klar over, at sådan en chance får man kun én gang, så jeg købte ham midt i min ferie. Uden at prøve ham. Jeg ringede til min faste træner, Dennis Hedebo Johansen, fra Italien, og så tog jeg beslutningen, fortæller 43-årige Pernille Blak og griner.
Det gik godt for Jessica og Hagur ved NM, hvor de fik guld i firgang. Så pludselig ejede Pernille Blak en Nordisk mester.
Hendes træner, Dennis Hedebo Johansen, der selv blev nordisk mester i T.1 på Muni, er stor fan af Hagur og siger for sjov, at han flere gange er ved at tage ham med hjem til Langeland. Men han synes heldigvis også, at Hagur og jeg er et rigtig godt match.
-Jeg var godt klar over, at sådan en chance får man kun én gang, så jeg købte ham midt i min ferie. Uden at prøve ham.
Dennis Hedebo Johansen er Pernilles faste træner og kommer en gang om måneder fra Langeland til Pernilles stutteri og salgssted Ørnemosegård i Hedeland ved Roskilde.
-Vi har jo lige skulle lære hinanden at kende, men det går fint. Vi har haft en god vintertræning.
Hagur har kæmpe bevægelser og kæmpe rygsving.
Det skal jeg lige vænne mig til.
Pernille skal ride V.1 og T.4 til Icehorse Festival 2025 på Hagur, og det går rigtig godt med træningen.
-Vi har jo lige skulle lære hinanden at kende, men det går fint. Vi har haft en god vintertræning. Hagur har kæmpe bevægelser og kæmpe rygsving. Det skal jeg lige vænne mig til. Han har en fed arbejdsglæde, og det er skønt. Han har klaret sig bedst i firgang, men jeg kan bedst lide at ride T.2, så derfor har jeg også meldt os til i T.4 – selvom det er et sats.
Pernille mistede sin T.2 hest Albert – og det var et hårdt slag for hende.
-Hver gang jeg prøvede en ny hest, sagde jeg til min træner, Dennis, ”Det er ikke en Albert”. Men da jeg kom op på Hagur, følte jeg, at her var det kvalitetsmæssigt det samme som Albert, forklarer Pernille.
Hun nåede at ride Icehorse Festival på Albert, og nu glæder hun sig til at komme ind i hallen og opleve den fantastiske stemning på Hagur.
-Jeg ved godt, der vil være en masse øjne på mig, fordi hesten blev nordisk mester sidste år. Der er en masse holdninger og forventninger, men det er man nødt til ikke at lade sig påvirke af.
-For mig er det en træning, og så skal Hagur og jeg have det sjovt. Jeg har endnu ikke opskriften på, hvordan Hagur skal takles i forhold til at deltage i et stort stævne. Den opskrift er jeg først i gang med at lave. Skal han have fri dagen før et stort stævne? Eller skal han rides helt op til stævnet? Hvordan skal opvarmningen times, fodring, foldtid, gåture osv. Der er en masse ting, der skal på plads. Det skal oplevelsen til Icehorse Festival hjælpe os med at få. Det er en proces.
-Jeg er allerede blevet superglad for Hagur. Han er en skøn hest, en gentleman – og en pilfinger, Han piller ved alting, siger Pernille og griner igen.
Pernille Blak bruger alt sin tid på heste. På Ørnemosegård har hun i øjeblikket 30 heste inkl. følhopper og føl.
-Og så har jeg også nogle heste sammen med Dennis Hedebo, som står hos ham på Langeland. Jeg har en fuldtidsmanager ansat og pt. 11 opstaldere.
-De er her med fuldpas og kommer kun for at ride. Jeg kan bedst lide, der er ro i stalden. Mit primære fokus er avl, og så træner jeg selv hestene – og sælger dem. Jeg er stoppet med at have kommissionsheste.
Pernille har Ørnemosegård sammen med sin mand Kristian Blak, der er entreprenør.
-Vi prøvede at købe en sød tur-vallak til ham. Det gik ikke så godt. Den satte afsted fra 0-100 med Kristian hængende i stigbøjlen, så nej, han rider ikke, forsikrer Pernille.
Ridningen overlader gemalen hellere end gerne til sin frue, der nu er jublende glad for sin vallak Hagur på 12 år.
-Og så har jeg også gang i en spændende hoppe, Perla, jeg har købt af Jens Erik Udsen. Hun er seks år og har ret meget tænding i hovedet, så der går lige et år, før hun skal med til stævner.
Nu gælder det Icehorse Festival på Hagur – og den oplevelse glæder Pernille Blak sig rigtig meget til.
-Vi skal nok få en fest!
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
Fagdyrlæge og diplomate Susanne Albæk Kolding har skrevet en fyldestgørende oversigtsartikel til Dansk Veterinærtidsskrift om emnet ”viberationsterapi til heste”. For hvad er op og ned - og hvad er der evidens for ved brugen af vibrationsterapi til heste? Her er et uddrag af artiklens væsentligste pointer:
Vibrationsterapi bruges, kort beskrevet, til at forbedre blodgennemstrømning, sårheling, knogledensitet, opvarmning før præstation, reduktion af mælkesyre efter arbejde, stimulering af heling ved akutte muskuloskeletale skader og smertelindring ved kroniske muskuloskeletale lidelser.
Hvad sker der, når hesten står på pladen? Når hesten står på vibrationsgulvet, forplantes vibrationerne gennem benene til resten af kroppen, hvilket stimulerer muskeltene (muskeltene er strækreceptorer i skeletmuskeler, der primært registrerer ændringer i muskellængden) og alpha-motorneuroner.
Dette fører til ufrivillige muskelkontraktioner med 3050 kontraktioner per sekund afhængig af frekvensen, forklarer Susanne Albæk Kolding.
Hun pointerer, at man anvender vibrationsterapi til mennesker - typisk i korte sessioner med pauser, samlet varende 5-20 minutter og med en frekvens fra to gange dagligt til en gang om ugen over uger til år. Terapien øger muskelstyrken markant, da vibrationerne øger antallet af muskelkontraktioner betydeligt.
For at ændre knogledensitet kræves der dog en ændring i belastningstypen af knoglen, hvilket vibrationsterapi kan bidrage til. Flere studier har, ifølge Susanne Albæk Koldings gennemgang, viste positiv effekt på knogledensitet hos mus, får og kvinder, samt en markant osteogen effekt kombineret med øget testosteronniveau.
Et amerikansk studie fra 2015 har peget på, at vibrationsterapi kunne bevare knoglemassen hos heste, der stod på boks - sammenlignet med en kontrolgruppe, der også fik let motion. Derudover har studier på galopheste vist, at løbstræning øger knoglemassen, mens lange distancer i langsomt tempo ikke har samme effekt.
Susanne Albæk Kolding anfører, at vibrationsterapi også har vist sig at kunne øge hovvæksten hos heste, men hun pointerer, at resultaterne er modstridende, da et studie fandt en statistisk signifikant øget hovvækst efter 30 og 60 dages behandling, mens et andet studie ikke fandt nogen effekt.
For mennesker ved man, at vibrationsterapi er sikkert og anvendeligt som opvarmning til sportsfolk, men et studie på heste fandt ingen forskel i opvarmningseffekt mellem heste, der fik vibrationsterapi og heste, der stod stille. Studiet foreslog, at den manglende effekt kunne skyldes en lavere frekvens end anbefalet.
Et studie fra 2017 fandt ingen overordnet effekt af vibrationsterapi på graden af halthed hos kronisk halte heste, men indikerede at et behandlingsforløb på 30 dage kunne være gunstigt for kroniske forbenshaltheder. Et amerikansk pilotstudie fandt ingen statistisk forskel i halthed mellem en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe, ifølge Susanne Albæk Kolding.
Vibrationsterapi har også vist sig at kunne øge tværsnitsarealet af m. multifidi hos heste med ryglidelser, hvilket indikerer at terapien potentielt kan være et supplement til gymnastiske øvelser for styrkelse af overlinjen. Endelig har vibrationsterapi vist sig at have en beroligende effekt på heste, hvilket kom til udtryk ved en reduktion i puls og kortisolniveau umiddelbart efter behandlingen. Studier har dog også vist, at ikke alle heste har fordel af og trives med vibrationsterapi.
Konklusionen er, at vibrationsterapi hos mennesker anvendes til forbedring af muskelstyrke, balance og knoglemasse, mens effekten på heste er mere sparsomt undersøgt. Akutte frakturer: Heste med akutte knoglebrud bør ikke udsættes for vibrationsterapi, da det kan forværre skaden. Der er behov for flere studier for at kunne lave en målrettet behandling med denne rehabiliteringsform, slutter Susanne Albæk Kolding.
M. multifidi (multifidus) er en gruppe af korte, trekantede muskler, der sammen med semispinalis og rotatores udgør den transversospinale gruppe af dybe rygmuskler. Disse muskler er placeret på hver side af rygsøjlen og strækker sig fra halshvirvlerne til lændehvirvlerne.
Multifidi-musklerne spiller en vigtig rolle i at stabilisere rygsøjlens led2. Når de trækker sig sammen bilateralt, forlænger de rygsøjlen, mens unilateral kontraktion hjælper med lateral fleksion til samme side og rotation til den modsatte side. Disse muskler er essentielle for at opretholde rygsøjlens stabilitet og reducere degeneration af ledstrukturer forårsaget af friktion fra normale fysiske aktiviteter
https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2024/nr-4/vibrationsterapi-til-hest-en-ny-modalitet-i-rehabilitering/
HÆMIR
Efter kort tid i stalden på Gavnholt, var det tydeligt, at den unge Hæmir var et helt unikt talent.
INTERVIEW MED
ANNE STINE HAUGEN OM PRÆSTATIONSRIDNING I MEDGANG OG MODGANG
MED SIT MAJESTÆTISKE UDTRYK, ELEGANTE BEVÆGELSER OG ELASTISKE GANGARTER HAR DEN SORTE DANSKAVLENDE HINGST HÆMIR FRA HYLDSBÆK ALLEREDE SAT ET GODT AFTRYK PÅ MANGES NETHINDER.
AF:
ANNE BOLS ZEUTHEN
Sammen med sin rytter Anne Stine Haugen var den talentfulde hest klar til at indtage den store scene ved VM i 2023. Ekvipagen skulle repræsentere Anne Stines hjemland: Norge. Men lige inden afgang mod Holland skete det værst tænkelige, og Anne Stine måtte køre sydpå uden Hæmir i traileren.
Forberedelserne op mod VM havde uden tvivl været mange. En tåget vinterdag i 2025, tager jeg en tur mod Silkeborg, nærmere bestemt Gavnholt, for at høre om tiden lige efter VM-drømmen blev knust og om, hvordan fremtidsplanerne for makkerparret ser ud i dag.
BARN AF DE NORSKE FJELDE
Anne Stine er vokset op på en gård, hvor familien havde turridning, og hestene var en stor del af hverdagen derhjemme. Gennem årene har hun trænet massevis af heste og redet adskillige konkurrencer.
-Jeg husker, hvordan jeg som barn red på grusvejen over mod naboen og forestillede mig, at det var en ovalbane. Det har måske nok altid ligget i baghovedet på mig - det med en dag at blive verdensmester. Drømmen har i hvert fald været der, men jeg tænkte egentlig ikke, at jeg i udgangspunktet havde forudsætninger for at blive sådan rigtig god på banerne.
Men en hest blev udskiftet til fordel for en bedre, de næste to til fordel for en endnu bedre, og på den måde har hun stille og roligt fået bedre og bedre heste mellem hænderne.
De mange timer i sadlen førte Anne Stine fra Norge mod Danmark, hvor hun i 2009 flytter til gården Gavnholt ved Silkeborg. Sammen med sin islandske mand, Agnar Snorri Stefansson, driver hun i dag en professionel træningsstald. På gården er der omkring 130 heste, der dagligt skal passes og 40-45 på stald, der skal holdes i gang.
Anne Stine og Hæmir fra Hyldsbæk til Icehorse Festvial 2023.
Anne Stine og Muni frá Kvistum, VM 2011, Verdensmestre i 4.1.
Det kræver et stort set-up at holde hjulene kørende. Selvom rigtig mange gode og nogle af de allerbedste heste har slået vejen forbi Stald Gavnholt gennem årene, så er der altid nogle heste, der står tydeligere frem end andre.
Anne Stine har allerede opnået det ypperste inden for konkurrenceridning på islandske heste, da hun i 2011 blev verdensmester på sin daværende hest, den fantastisk flotte Muni frá Kvistum. Den hest har uden tvivl en speciel plads hos Anne Stine, men i 2019 ankommer en anden ung talentfuld hest til gården, som også viser sig at blive noget ganske særligt.
Avler af Hæmir fra Hyldsbæk, Susanne Fibiger, havde valgt at sende en ung, nytilredet hingst i videre træning hos Agnar og Anne Stine. Hæmir er efter Gavnholts egen avlsmatador - hingsten Grímur frá Efsta-Seli - og efter kun ganske kort tid i stalden, var det da også tydeligt, at den unge Hæmir var et helt unikt talent.
FREM MOD MÅLET
En stor passion skinner tydeligt igennem, når Anne Stine fortæller om sit liv med og omkring de islandske heste. Hun fortæller, hvordan hun forsøger at holde sig selv og sine heste i god mental balance. Det er vigtigt for hende, at hestenes ve og vel kommer i første række. Det sikrer hun blandt andet ved at lægge realistiske - og selvfølgelig også ambitiøseplaner for hestene i stalden i samarbejde med Agnar. En overordnet plan for hestene i stalden giver retning og målrettede resultater. Det gik også slag i slag med planen for Hæmir, der gerne skulle have en god kåring, gå et par enkelte stævner og herefter trænes frem mod VM i 2023. Timingen var god, og hesten var klar. I 2023 vinder ekvipagen blandt andet guld til Icehorse Festival og bliver norske mestre i favoritdisciplinen 4.1.
-Det var en fantastisk følelse, da vi første gang rider over 8 i firgang. Og at vi senere på sæsonen rider 8.47 i finalen til de norske mesterskaber. Det var lidt
-Jeg husker, hvordan jeg som barn red på grusvejen over mod naboen og forestillede mig, at det var en ovalbane.
Det har måske nok altid ligget i baghovedet på mig
- det med en dag at blive verdensmester.
magisk - og så skal man altså til at stramme sig an for at blive ved med at være der på toppen, smiler Anne Stine.
Det hele går op i en højere enhed, da Anne Stine og Hæmir bliver udtaget til landsholdet og skal repræsentere Norge under VM i Holland i 2023.
BLOT ÉT SKRIDT FORKERT
Men forventningerne og forberedelserne braser, da Hæmir dagen inden afgang til Holland viser sig at være halt.
Der er ikke noget at se eller mærke på benet, og han bliver selvfølgelig undersøgt grundigt, men med kort tid til afgang, må Anne Stine overrække den svære besked til både medejer Susanne og den norske landsholdsledelse: Hæmir kommer ikke til start i Oirschot.
-Instinktivt går jeg jo bare helt praktisk til værks i situationen, og giver Hæmir de bedste forudsætninger for at komme sig igen. Da vi kører mod Holland, ved vi endnu ikke, hvad der har forårsaget haltheden, og jeg er egentlig bare taknemmelig for nu, at det viste sig derhjemme og ikke under den første træning på stævnepladsen.
Anne Stine ønskede åbenhed og ærlighed omkring situationen og valgte derfor også selv at skrive ud offentligt med den kedelige nyhed, så alle vidste, at Hæmir ikke var at finde i teltstalden på stævnepladsen.
Efter flere undersøgelser derhjemme viser det sig, at haltheden skyldes en forstuvning i koden. En diagnose, der kræver en lang og tidskrævende genoptræningsperiode, men heldigvis med rigtig gode prognoser.
Der kan være mange forventninger forbundet med at ride på eliteplan - både fra andre, men i særdeleshed også fra en selv:
-I en periode måtte jeg simpelthen kigge den anden vej, når jeg passerede hans boks i stalden. Det virker jo helt skørt, og jeg forsøgte hele tiden at fortælle mig selv: pyt med, at det ikke lige gik helt efter planen, men jeg følte mig virkelig ramt - omend jeg ikke helt selv ville indrømme det.
Anne Stine fortæller, at det først var næsten et halvt år efter, at Hæmir blev skadet, hun gav sig selv lov til at mærke efter og lade skuffelsen over den manglende præstation indtræffe. Hun husker helt specifikt
Jeg er meget taknemmelig for at få lov at træne og ride en så talentfuld hest som Hæmir. Det hele ligger lige for med ham.
det tidspunkt, der også blev et vendepunkt for hende: På en køretur, hvor hun sidder alene i bilen, går det op for hende, at det hun havde arbejdet så hårdt henimod, planlagt og forberedt sig på, faktisk ikke var blevet til noget. Anne Stine kunne godt have ønsket sig, at hun havde tilladt sig selv at mærke ordentlig efter tidligere i processen. Erkendelsen gav hende nemlig mulighed for igen at kigge fremad i træningen med Hæmir.
KLAR TIL COMEBACK
Alle forudsætninger for at gøre et godt comeback ser i dag ud til at være på plads. Hæmir er kommet sig oven på sin skade efter et længere genoptræningsforløb og er på vej tilbage i topform:
-Men det er som om, at denne gang er presset større. Det føles som om, at det faktisk bare har øget presset, at vi ikke kom på banen i Holland i 2023. Måske er det bare noget, jeg selv forestiller mig, men det gør i hvert fald, at jeg skal gøre mig virkelig umage for mentalt at blive klar igen.
Det er krævende at skulle præstere, og heldigvis står Anne Stine ikke alene. Familien er altid med på sidelinjen, og ved sin side har hun sin uundværlige sparringspartner Agnar, der står klar til at give hende og hendes heste et “virkelighedstjek”, som hun selv siger. Derudover mødes det norske landshold løbende gennem vinteren, hvilket også er til stor glæde for den passionerede landsholdsrytter:
-I samarbejde med det norske landshold arbejder vi også løbende med fokuspunkter for træningen. Det fungerer rigtig godt for mig.
Det store spørgsmål er så, om den smukke, sorte diamant og Anne Stine bliver klar til at tage publikum med storm i sæsonen 2025.
Til det lyder Anne Stine svar: -Vi skal nok blive klar. Hæmir er virkelig en hest, der har hele pakken: Han er vanvittig samarbejdsvillig,
har exceptionelle gangarter, og så gør hans gode bygning det nemt for ham at bruge sig korrekt gennem kroppen. Jeg er meget taknemmelig for at få lov at træne og ride en så talentfuld hest som Hæmir. Det hele ligger lige for med ham, lyder det fra Anne Stine.
En yderst passioneret kvinde, der altid har et dejligt smil på læben. Også denne dag, hvor hun gennem vinduet i rytterstuen under hele vores samtale, har kunne skimte den smukke Hæmir. De to er uden tvivl noget ganske særligt sammen.
2011
Verdensmester 4.1
(3x dansk mester 4.1, T.1, C4)
2012
Norsk Mester 5.1
2013
Dansk Mester 4.1
2015 Norsk Mester 4.1
2022
Vinder af 4.1
Danske Mesterskaber
2023
Vinder af 4.1
Icehorse Festival 2023
2023
Norsk Mester i 4.1
Kontakt
Henrik B. Lund
Tel. 23 99 94 19
hl@bundgaardbyg.dk
Carsten H. Rasmussen
Tel. 87 88 53 17
cr@bundgaardbyg.dk
I SPORTEN FOR ISLANDSKE HESTE ER KLASSERNE DELT OP I A, B, C OG D-KLASSER.HER FÅR DU EN OVERSIGT OVER, HVILKE DISCIPLINER, DER RIDES I A OG B-KLASSER.
A-klasser er følgende:
T.1 T.2 4.1 5.1
I A-klasserne er ekvipagen alene på banen i udtagelsen, mens der er flere ekvipager på banen i finalerne.
T.1: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden og hurtigt tempo tølt.
T.2: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volte-skift) - tølt for løse tøjler.
4.1: Rytteren vælger selv rækkefølgen, men skal vise: Langsomt tempo tølt - langsom til middel tempo trav - middel tempo skridt - langsomt til middel tempo galop og hurtigt tempo tølt.
5.1: Rytteren vælger selv rækkefølgen, men skal vise: Langsomt til middel tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – pas.
B-klasser er følgende: T.3 T.4 4.2 5.2
Her rides klasserne med op til tre ekvipager på banen i udtagelsen.
T.3: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden – hurtigt tempo tølt.
T.4: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volteskift) og tølt for løse tøjler.
4.2: Langsomt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middeltempo skridt – langsom til middel tempo galop – hurtigt tempo tølt.
5.2: Langsomt til middeltempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – pas.
• NY SERIE OM FLOKADFÆRD HOS HESTE •
NY SERIE OM FLOKADFÆRD HOS HESTE
HVAD BETYDER DET FOR VORES HESTES TRIVSEL, AT VI OFTE HAR DEM I KØNSOPDELTE FLOKKE?
Her får du den første i en artikelserie om flokadfærd hos heste. Skrevet af Helle Vestergaard Knudsen, der blandt andet er indehaver af flokadfaerd.dk og ”Den hele ekvipage i Allingåbro”. Hun har specialiseret sig i samspillet mellem mennesker og dyr. Måske kender du hende allerede, for Helle er nemlig en efterspurgt foredragsholder i hele landet.
Den første artikel i serien sætter fokus på fænomenet kønsopdelte flokke. Her beskrives de flokke, hestene selv vælger at danne ude i naturen – sammenlignet med de flokke, vi ofte vælger for dem.
HAREMSFLOKKE
En hingst med hopper og afkom kaldes et harem. Det vil sige, at han har flere hopper og afkom. Et harem består typisk af fem-syv individer, dvs. hingsten, nogle få hopper og et par føl/plage. Antallet kan variere alt efter sæsonen, og hvornår plagene flytter ud fra familieflokken.
I naturen vil føllene gradvist blive fravænnet mælken af deres mor. Hun begynder at flytte sig, når føllet vil die - altså et høfligt ”nej-tak”. Hoppen nedsætter antallet af diegivningerne i en større grad, når føllet er cirka otte måneder. Omkring to-tre måneder før det næste føl ankommer, er det ældre føl helt fravænnet.
Det store føl forbliver nu i sin familie og overværer de nye føl komme til verden. Hopperne bliver bedækket, og alt i alt tager føllet en stor del social læring til sig i trygge rammer, indtil det er kønsmodent. Omkring 1,5- 2-års-alderen fatter plagene interesse for de voksne, fordi de nu er kønsmodne og nysgerrige på denne nye del af tilværelsen.
TID TIL AT FLYTTE HJEMMEFRA
Hoppeplagen vil øge sin interesse for haremshingsten, hvilket han ikke bryder sig om, da han har kendt hende, fra hun blev født. Derfor genner han hende ud af familien. Det er nu ganske enkelt tid til at ”flytte hjemmefra”.
Hingsteplagen øger sin interesse for de voksne hopper, og det bryder de sig ikke om. En ung hingst er ikke attraktiv, når der er knyttet en stærk relation til den ældre haremshingst. Derfor bliver hingsteplagen mødt med hyl og halepisken, og den bliver med stor sandsynlighed også irettesat af haremshingsten.
Når den unge hingsteplag flytter, sker det ofte, fordi den møder et forbipasserende bachelorband, den kender fra ”vandhullet” og drager af med dem. Eller hvis de er to plage i samme familie, kan det være, de bliver ekstra opslugte og nysgerrige på noget, og en dag følger de ikke med familien, men vandrer afsted i en anden retning.
Uanset vil de unge plage som nu er Batchelorer, (ungkarle) finde andre ”ungkarle” i forskellige aldre og hægte sig på dem i forskellige perioder. Nu lever de det vilde teenagerliv, indtil de har samlet sig erfaring og er blevet voksne som 6-7 års. Først her begynder de at være i stand til at få sig en hoppe.
Hingsteplagene flytter altså ofte hjemmefra på en roligere vis, da de som sagt er motiveret af nysgerrighed og eventyr, hvorimod hoppeplagene skal indgå i repro og være gode til yngelpleje, så deres eventyrlyst er meget begrænset. Derfor kan det være en større opgave for hingsten at få disse gennet ud af familien.
SOCIALISERING AF DE UNGE HINGSTE OG HOPPER
Det er vigtigt at forstå, at hingsten hele tiden har sørget for føllenes socialisering med andre bands. Fra et etologisk (fagområde indenfor adfærdsbiologi, red.) perspektiv vil alt andet være fjollet, fordi en god socialisering og kendskab til andre naturligvis øger føllenes chance for at falde godt til i en ny familie. Således at når de flytter hjemmefra, så er de ikke helt på bar bund, men har kundskaber, så de ved, hvordan man begår sig overfor andre voksne end dem, man er født hos.
I naturen er det altoverskyggende fokus faktisk at få sine gener bragt videre. Derfor har hingsten stor interesse i at uddanne sine afkom igennem leg med ham og leg med andre hingste og plage fra andre bands. På den måde har den unge hingst, når den flytter ud hjemmefra, kendskab til, hvem der ellers er i området og har skabt en relation til de øvrige plage. Hingsteplagen flytter ud og knytter sig til en bachelor-gruppe, et såkaldt ungkarleband.
for at træne proprioception (muskel og ledsansen, red.) og adræthed, blive klog på hvad der kan spises, lære hvad der gør ondt, springe op og ned, løbe stærkt og opsøge andre bands for at se, om der skulle være en hoppe, der vil lege. Ofte med det resultat, at de også møder en haremshingst, som sætter dem på plads.
I bachelorbands bor ikke kun jævnaldrende, men hingste i alle aldre, og gruppen er ikke statisk. Nogle splitter op, mødes igen osv. Det er meget dynamisk, fordi det skal danne fundament for læring, som gør dem til gode hingste, der kan beskytte deres hopper og afkom mod rovdyr og andre hingste.
I naturen er det altoverskyggende fokus faktisk at få sine gener bragt videre. Derfor har hingsten stor interesse i at uddanne sine afkom igennem leg med ham
Her lever hingstene, indtil de er 6-7 år gamle. I den tid står den på eventyr og leg i urimelige mængder
Hoppens opgave i livet er reproduktion og yngelpleje. Hun forlader derfor sin familie for så enten at knytte sig til bachelorerne, hvor hun kender en af de ældste fra de gange, deres veje er krydset. Og så vil de to danne familieband og forlade bachelorbandet. Eller hun kan måske tilknytte sig en anden haremshingst, der ikke har så mange hopper, og her kan hun måske blive hoppe nummer to eller tre. Unge hopper vil typisk starte repro der og få deres første føl, når de er tre år.
MENNESKETS KØNSOPDELTE FLOKKE
Det betyder altså, at i naturen ses følgende flokke: haremshingst med hopper og plage og føl, samt bachelorflokke, som kun består af hingste i alle aldre.
I vores hverdag med tamheste ses ofte kønsopdelte flokke. Tendensen opstår, når vi har vallakker, som udviser hingste adfærd. Enten ved at bedækkeeller ved at blive lidt for aggressive overfor andre vallakker, når hopperne er i brunst.
Det giver god mening, at disse vallakker holdes samlet - det som i naturen vil være en bachelorgruppe.
ISOLATION AF HOPPER
Derimod er det meget imod hoppernes natur at gå uden en ”han” til at beskytte dem.
Ganske enkelt fordi der er roller, som hannen påtager sig, samt adfærd, vi kender fra naturlige bestande, som voksne hopper udelukkende har med haremshingsten - eller en plag eller føl. Når vi isolerer vores hopper i kønsopdelte flokke, laver vi således noget ganske unaturligt, som ikke findes i vilde bestande - og faktisk slet ikke er registreret nogle steder på verdens plan.
Vores hopper kan naturligvis ikke bare gå med hingste af hensyn til reproduktionen. Men vores vallakker er stadig hanner - blot uden kønsdriften, men de fremtræder stadig som hankønnet i arten. Derfor kan vi med fordel vænne os til tanken om, at den traditionelle hoppe/vallak kønsopdeling skal erstattes med vallak/blandet flok-koncept i stedet.
Gør dine heste en tjeneste og lad de rolige vallakker gå i blandet flok. Og lad så de hingstede vallakker danne bachelorband i deres eget hegn. På den måde øger du hestene trivsel med et let tiltag, som har indvirkning i al den tid, de går på fold.
VIGTIGT:
1. Det er vigtigt, at foldens areal og indretning passer til antallet af heste og deres livserfaring.
2. Det er også vigtigt, at vallakker i bachelor-alderen ikke går alene kun med hopper, da han let understimuleres i forhold til leg med andre bachelors.
3. Det er vigtigt at huske, at det i høj grad er unaturligt for unge hopper kun at være sammen med unge hopper, da de naturligt vil flytte ind i et eksisterende band, eller blive mødt af en noget ældre frisk hingst på 6-7 år.
Indehaver flokadfærd.dk • Forsøgstekniker ved Aarhus Universitet • Foredragsholder og kursusudbyder • Uddannet Landmand med Grønt Diplom
Helle Vestergaard Knudsen har i mange år studeret dyr i flok og har blandt andet flere gange været på kursus i etologi hos ETOLOG LUCY REES i Spanien og Elena Bajona i Italien. Hun laver observationer af fritlevende heste i Danmark og holder kurser i naturlig adfærd hos fritlevende heste.
Hun har selv cirka 25 heste, der går i vandrefold. Med mange års erfaring i håndtering og træning af heste med store udfordringer, har hendes egen flok været den perfekte observationsgruppe og udviklet hendes forståelse for hestene miljø, kropssprog og kommunikation. Hun elsker at rådgive med fokus på individuelle løsninger, der får både heste og ejere til at trives bedre i deres dagligdag.
www.flokadfærd.dk
FB: flokadfærd Insta: applied_herd_behavior
Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder:
Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation. Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.
Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.
SELVOM DE FLESTE HESTEMENNESKER RIDER DERES HESTE, FÅR FLERE
OG FLERE ØJNENE OP FOR FORDELENE VED AT TRÆNE HESTEN FRA JORDEN. DEM ER DER NEMLIG MANGE AF.
AF BETTINA STECHER
Øget styrke, balance og koordinationsevne er nogle af gevinsterne ved jordtræning, og det er alt sammen noget, som kan forbedre din ridning og reducere risikoen for skader hos din hest.
Herudover kan mange former for jordtræning gøre din hest mere modig og udvikle jeres indbyrdes samarbejde.
Der findes mange måder at træne hesten fra jorden – med forskellige formål. Det kan være noget så simpelt som at gå en tur med hesten, men også noget så avanceret som at lave høje dressurøvelser med hesten løs.
En af fordelene ved at træne hesten fra jorden er, at den ikke skal bære på vores vægt. Det betyder blandt andet, at den uden yderligere belastning kan lære at bære sig korrekt og dermed udvikle muskulaturen optimalt til at bære os. Noget, der ifølge Gillian Higgins, er vores pligt som hesteejere.
”Så snart vi sidder på hesten, påvirker vi dens holdning, balance, bevægelse og udtryk. Vi øger presset på dens led, sener, ligamenter, bindevæv og muskler. Det er derfor altafgørende, at vi forbereder hestens muskuloskeletale system på ridningen,” udtaler Gillian.
Gillian Higgins er en af de ledende eksperter i verden inden for hestens anatomi og biomekanik. Hun holder årligt flere kurser over hele verden i disse emne, skriver bøger og afholder konferencer.
FÆLLES OPLEVELSER VED HINANDENS SIDE
Gåture med din hest er en god måde at få fælles oplevelser - set fra næsten samme synsvinkel. I mærker samme underlag, ser de samme udsigter og oplever de samme ruter, mens I går sammen.
Man kan til en vis grad måske argumentere for, at man får de samme ting, når man rider på hesten, men så alligevel ikke.
Hvis hesten f.eks. er utryg ved at passere noget, kan man helt konkret vise, at det ikke er farligt ved selv at gå
forbi først. Hvis hesten stoler på dig, vil den ofte gå med.
Når man går ved siden af sin hest, kan man guide den på en anden måde, end når man sidder på ryggen af den. Hvis hesten f.eks. er utryg ved at passere noget, kan man helt konkret vise, at det ikke er farligt ved selv at gå forbi først. Hvis hesten stoler på dig, vil den ofte gå med. På den måde styrker du tilliden mellem jer og gør din hest mere modig.
Herudover er der bare noget særligt ved at gå side om side med sin hest. Man følges på en anden måde, end hvis hesten bærer dig. Det er to venner på tur sammen.
STYRKE OG SMIDIGHED MED PILATES
For at hesten kan få en sund krop, er balancen mellem styrke, stabilitet, fleksibilitet, smidighed og bevægelighed altafgørende. Den balance kan man blandt andet opnå ved hjælp af øvelser fra pilates.
Øvelserne fra pilates kan hjælpe med at forbedre hestens core, stabilitet og balance. Noget, der på
sigt kan forbedre hestens holdbarhed, sundhed og performance.
”Stærke coremuskler er vigtige, når det kommer til at beskytte ryggen og resten af kroppen mod skader, forbedre hestens kropsholdning og måden, den bevæger sig på. Ved udførsel af specifikke øvelser, kan man styrke coremuskulaturen, som både sørger for en god holdning, og ryggen, som bærer rytteren,” forklarer Gillian.
Gillian Higgins har udgivet en bog og afholder kurser i pilates for heste. Her beskriver og viser hun en række øvelser, hvis primære formål enten er at smidiggøre eller styrke hesten.
”Smidighed i kroppen handler ikke kun om elasticiteten i musklerne. Led, sener, ligamenter og bindevæv bliver nødt til at være sunde, mobile og velsmurte for, at kroppen kan opnå optimal bevægelse,” siger Gillian.
ØVELSE: SKRIDT SKRÅT OVER BOMME
Denne øvelse er god til at øge smidighed og bevægelsen i leddene og muskler, som bruges i sidebevægelser.
Sådan gør du
• Læg 3-5 bomme i forlængelse af hinanden.
• Gå skråt over bommene i zig zag mønster.
• Sørg for, at hesten træder først over med det forben, som er tættest på bommen.
• Sørg for, at hesten holder hovedet lavt.
• Øg gradvist højden på bommene, indtil de er på niveau med hestens forknæ.
Målet med denne øvelse er, at hesten skal løfte og bøje ryggen, hofteled, skulder og albue samt haser og knæ. Du arbejder blandt andet også med at styrke de muskler og strukturer, som er involveret i aktivering af knæ, hoftebøjning og stabilisering af bækkenet. Øvelsen er også med til at styrke de strukturer, som hesten bruger, når den laver sidebevægelser.
Denne øvelse er god til at løfte og bøje ryggen. Den styrker de muskler og strukturer, som er med til at aktivere bagbenene, og som hjælper med at bære rytterens vægt. Man kan kalde øvelsen for omvendt samling.
Sådan gør du
• Træk hesten fremad og stop op.
• Få hesten til at gå baglæns ved at lægge et let pres på dens bringe.
• Hold hestens hoved så lavt, som du kan. Det opfordrer hesten til at løfte ryggen. Hvis det er svært, kan du bruge en gulerod til at holde hovedet lavt.
• Lad hesten gå minimum 10 skridt tilbage i en god rytme.
• Vær opmærksom på, at hesten ikke forhaster sig i øvelsen og sætter farten op.
Udvikling af samarbejde med løslongering Kan du træne din hest løs uden, at den går eller løber væk? Nogen vil måske tænke ”hvorfor nu det?” Men faktisk kan det at arbejde med hesten løs give dig en helt unik indsigt i jeres samarbejde og din hests fokus på dig.
Når man træner med sin hest løs, er man nødt til at udvikle et fælles sprog med signaler, som begge parter forstår. Det fælles sprog gør, at hesten forstår dig og de signaler, du giver den.
Signalerne kan både være verbale og nonverbale. F.eks. kan du lære din hest at udføre specifikke gangarter eller øvelser ud fra bestemte lyde eller ved hjælp af din krop.
Det fælles sprog bevirker, at hesten opfatter dit selskab som et rart sted at være, fordi tingene bliver forudsigelige, og hesten forstår opgaven. At træne sin hest løs er noget, som alle kan lære. Det kræver dog et solidt forarbejde med indlæring af basissignaler, så du som minimum kan sende hesten frem, stoppe den og styre retningen.
Når du giver et signal, øger du gradvist presset for at få en reaktion. Hvordan din hest reagerer er afhængigt af dens karakter, dagens humør og tidligere oplevelser.
Optimalt skal din hest være nysgerrig, når du træner. Her er den opmærksom og kreativ, og den kan bevæge sig energisk uden at blive anspændt. Hvor højt et pres, du kan lægge, afhænger af, hvad din hest viser dig med sine reaktioner.
Hvis din hest stopper med at blinke, mulen sitrer og ørerne stivner, så er det et tegn på, at den befinder sig et sted, hvor den ikke er modtagelig for læring. Så skal du nedtone presset og øge det meget langsomt. Give din hest tid til at trække vejret, så den selv kan finde løsningen.
Hvis din hest derimod er meget afslappet, og den står og slapper af med sænket hals og små øjne, så skal du øge presset til et niveau, hvor du får en reaktion. Det er helt normalt, at den rolige hest også bliver anspændt, når presset øges, og den endelig reagerer.
Tænk på, at jeres samlede energi skal være i balance. Hvis din hest er overenergisk eller nervøs på dagen, skal du være roligere end normalt. Hvis din hest til gengæld mangler energi, skal du øge din egen energi.
For at du kan træne løslongering med din hest, skal den have fuld fokus på dig hele tiden. Det kræver, at den forstår signalerne, og det er en god idé at have styr på følgende ting:
• Din position/placering i forhold til hesten, så du kan styre den med din krop og bevægelser.
• Din hest skal kende de verbale signaler til de forskellige gangarter. Du kan selv bestemme, hvad de skal være, men de skal bruges konsekvent og på samme måde hver gang.
Tænk på, at jeres samlede energi skal være i balance. Hvis din hest er overenergisk eller nervøs, skal du være roligere end normalt. Hvis din hest til gengæld mangler energi, skal du øge din egen energi.
• Lær din hest at stoppe ude på volten.
• Lær at ”invitere” din hest ind til dig på midten (til vending eller fuldt stop).
• Lær at sende din hest ud på volten igen.
• Lær at få din hest til at vende volte.
• Det er en fordel, hvis din hest kan øvelsen ”flytte bagpart” og ”flytte forpart”, så du kan flytte på dens krop i træningen.
Du kan med fordel opdele banen eller ridehuset med en snor, så I træner på et mindre område til at starte med. Det er nemmere for både dig og hesten.
Styrketræning og kropsbevidsthed med bomme
Bomarbejde er nyttigt for heste fra alle discipliner, og det er genialt til at arbejde med balance, udvikle rytme og energi, tone muskler og træne hestens krop symmetrisk. Når hesten arbejder over bomme, stimuleres produktionen af ledvæske, hvilket forbedrer kroppens fleksibilitet og optimerer koordinationen mellem hjerne og krop.
Noget af det, som man arbejder med ved bomarbejde, er proprioception. Hesten lærer at koordinere sine bevægelser og forholde sig til sine omgivelser.
Bomarbejde kan udføres på mange forskellige måder, og hver bomkombination har sit eget formål. Du kan arbejde med både smidighed, styrke og koordination. Det kan godt anbefales at sætte sig ind i de mange muligheder, hvis du vil bruge bomarbejde som en fast del af træningen.
Når hesten skridter over bomme, arbejdes der især med løft af ryggen, sidebøjning, styrke og kontrol. Ved trav over bomme forbedres styrken i coremuskulaturen, rygstabilitet og afskub, mens der i galop over bomme blandt andet arbejdes med styrkelse af ryggen, løft af forparten og styrkelse af brystslyngen.
Hævede bomme
Hævede bomme er godt til at øge smidigheden og fleksibiliteten gennem skulder, albue, hofteled, knæ og haser. Det sker, når leddene bøjes og strækkes, og blodcirkulationen øges i det omkringliggende blødvæv.
Målet er at styrke de muskler og strukturer, som assisterer i bæring, hoftebøjning og stabilitet omkring bækkenet. De hævede bomme er også gode til at smidiggøre strukturerne omkring skulder, hofte, knæ og has.
Når du arbejder regelmæssigt med bomme, arbejder du med emner, som har store fordele for hesten:
Forbedrer bevægelse
• Bidrager til god holdning
• Forbedrer rytme
• Udvikler power
• Forbedrer ligeudretning og symmetri
• Forbedrer balance
Stimulerer nervesystemet
• Forbedrer koordination mellem hjerne og krop
• Optimerer proprioception
• Forbedrer reaktionshastighed
Stimulerer muskler
• Styrker og strækker bevægemuskler
• Toner coremuskulaturen
Mobiliserer led
• Forbedrer fleksibilitet og smidighed
• Forbedrer bevægelse i led og øger skridtlængde
• Reducerer stivhed
Tips til afstande mellem bomme:
Skridt over bomme: 70 cm. – 1 meter
Trav over bomme: 1,2 – 1,7 meter
Galop over bomme: 2,6 – 3,2 meter
Osteopat Pauline Preston har blandt andet skrevet en bog om bomarbejde, som indeholder en række bomøvelser inkl. tegninger med placering af bomme og beskrivelser af, hvad man arbejder med i de forskellige øvelser.
Herudover kan du finde mere information om fordelene ved bomarbejde samt tips på Gillian Higgins’ hjemmeside og Facebook side.
CHEVAL LIBERTÉ TOURING Med højt sadelrum. Kan også fås med frontudgang.
CHEVAL LIBERTÉ ISLANDIC 5-6 islændere.
CHEVAL LIBERTÉ MAXI 2 Diagonal skillerum.
Velfærd 2025
AF
CHARMAINE BERDINO
Når jeg tænker på ordet hestevelfærd, tænker jeg først på hestens trivsel. Altså at hestens basale behov er opfyldt. At de har, hvad de skal bruge i forhold til mad, vand, mulighed for motion og social kontakt med deres venner.
Men for mig er det også alt rundt om hestens helbred. At den får behandlere ud, når der er behov, dyrlæger, gode beslagsmede osv. Jeg tror, at et godt netværk af fagfolk, til at behandle og vejlede en i forhold til ens hest, er guld værd.
egne behov til side og tilpasse mig træningen efter den enkelte hest, jeg arbejder med. Det er vigtigt for mig, at mine heste gerne vil være sammen med mig og selv søger samværet og gerne vil løse de opgaver, vi laver sammen.
Det er vigtigt for mig, at mine heste gerne vil være sammen med mig
og selv søger samværet og gerne vil løse de opgaver, vi laver sammen.
I dag er der mange heste, der lever i løsdrift, hvilket de fleste heste virker rigtig glade for. Men jeg tror omvendt, at det også er meget individuelt fra hest til hest. Jeg mener for eksempel, at en hest, der står på boks om natten, kan være glad for den ro det giver. Især ældre heste, så de ikke skal tage stilling til noget hele tiden, men bare kan slappe af og spise deres mad i fred fra de andre heste. Så for mig gælder det om virkelig at kende sin hest og prøve at give den så gode forhold som overhovedet muligt med de midler, man har til rådighed.
TRÆNING SKAL VÆRE SJOVT
Hestevelfærd i min træning med hestene er rigtig vigtig for mig. Det betyder, at jeg skal sætte mine
Jeg træner meget Liberty/ frihedsdressur og tricks med mine heste. Her der leger vi øvelserne ind og tilpasser træningen til det hestene synes er sjovt. Så jeg understøtter deres talent, og de ting de måske ikke egner sig så godt til, laver vi sjældnere og fokuserer på det, der bringer glæde og nærvær.
Det der fascinerer mig ved Liberty træning er, at vi kan kommunikere med hesten med så fine og lette signaler, vores kropssprog, energi og intuition er supervigtig. Hvis fokus mangler, så mister man lynhurtigt sin connection med hesten, derfor kræver denne form for træning, at man hele tiden er nærværende og klar i sin kommunikation. Så får man en sjov, udfordrende og enormt givende træningsform med sin hest.
Tricktræningen bruger jeg meget til at opbygge hestenes selvtillid og mod. De lærer at løse opgaver selv, og alt efter hvilke øvelser, man laver, kan man
Tricktræningen bruger jeg meget til at opbygge hestenes selvtillid og mod.
De lærer at løse opgaver selv, og alt efter hvilke øvelser, man laver, kan man styrke hestens selvtillid og tilliden til ejeren.
styrke hestens selvtillid og tilliden til ejeren. Øvelser som spanske skridt, og at hesten går op på postament, er gode til, at hestene føler sig stolte. Et trick som at ligge ned kræver stor tillid mellem hest og ejer, da hesten her kun lægger sig ned, hvis den er helt tryg ved omgivelserne og personen ved sin side.
HESTEVELFÆRD KRÆVER VIDEN
Når jeg tænker på ordet hestevelfærd, tænker jeg på ordet viden. Viden er en ting, vi heldigvis har fået meget mere af de sidste mange år. Viden om hvad hestene kræver for at trives, hvordan de trænes bedst muligt, og hvordan de holdes sunde og raske og lever i mange år.
Alligevel undrer det mig, hvor mange hesteejere, der egentlig ikke har sat sig ordentlig ind i, hvad det kræver at have en hest, der trives, men blot har anskaffet sig en hest med fokus på at komme ud at ride. På trods af al den viden der er frit tilgængeligt, virker det desværre ikke altid som førsteprioritet hos alle hesteejere.
Jeg tager ofte til hesteevents både herhjemme, men også i udlandet for at samle inspiration og ny læring. Her ser jeg tit hestefolk komme slæbende med den ene store fyldte pose efter den anden af diverse udstyr, piske, ridebukser og støvler i lange baner. Det korrekte udstyr er naturligvis vigtigt, men jeg håber virkelig, at man samtidig husker at prioritere at bruge penge på undervisning i at blive en bedre rytter, så man er mere behagelig at bære rundt på for hesten.
Helt ærligt tror jeg også, hesten er ret ligeglad med om dens underlag er blåt eller pink. Men den er ikke ligeglad med, om den skal kæmpe for at holde balancen med rytter på, eller om den bliver flået i munden, fordi rytteren har dårlig balance og koordinering og kompenserer, så det går ud over hesten.
FOKUS TIL TILLID MELLEM HEST OG RYTTER
Til gengæld er der heldigvis flere og flere hesteejere, der virkelig gør alt for at kunne tilbyde deres heste de bedste forhold og hele tiden videreudvikler sig sammen med deres heste.
Når jeg er ude og undervise mine elever i Liberty og tricks, har jeg især lagt mærke til de sidste år, at fokus er kommet væk fra, at hesten bare skal udføre nogle seje eller sjove tricks. Fokus for hesteejerne er kommet på, at den connection og det tillidsforhold, man får til sin hest, er langt vigtigere end, hvad man præsterer på den enkelte dag. Det nyder jeg at se, og det gør mig glad at følge med i udviklingen og se, hvordan samarbejdet handler om så meget mere end, hvad der kan præsteres. For i sidste ende er det vores samarbejde og at have glade heste, der er det ultimativt vigtigste, når vi er så heldige at få lov til at have disse skønne dyr i vores liv.
Jeg optræder med mine heste rundt omkring i landet til forskellige events, firmafester, konfirmationer osv.
Jeg kører ud og underviser i Liberty, Tricks, Basis jordarbejde mm.
Jeg træner heste til tv og spillefilm.
Jeg er den heldige ejer af to P.R.E heste (Pura Raza Española spansk hesterace) og en shetlænder.
Brug Pavo Podo®Care til både den drægtige hoppe og føllet, når det kommer
BALANCEN MELLEM
HVORNÅR HESTEN TAGES I BRUG HAR BETYDNING FOR DENS HOLDBARHED I SPORTEN
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
Til hestekongressen 2025 holdt fagdyrlæge Susanne Albæk Kolding et indlæg om ibrugtagning af unge heste.
Tidspunktet for, hvornår en hest tages i brug, kan variere meget, indleder Susanne Albæk Kolding. Det kan afhænge af den tiltænkte disciplin, traditioner inden for denne disciplin, om hesten skal bruges i avlen, økonomi, tilfældigheder eller ejerens overbevisning.
"Forskning viser dog, at tidspunktet for ibrugtagning har stor indflydelse på hestens holdbarhed i sporten".
Når en hest skridter, belastes den ned gennem benet med cirka det halve af sin vægt, illustrerer hun og forklarer, at i traven er belastningen omkring det samme som hestens vægt, og i galoppen kan det være helt op til 2,5 gange hestens vægt. Når vi sætter en rytter op på hesten, øges belastningen yderligere. I skridt er det cirka rytterens vægt, i trav op til 2-3 gange rytterens vægt, og i galop helt op til 3-4 gange rytterens vægt, forklarer hun.
RYTTERENS VÆGT OG HESTENS VELVÆRE
Hestens sener og ligamenter er afhængige af motion for at udvikles, og den første måned er føllet dobbelt så aktivt som resten af sin opvækst.
Susanne Albæk Kolding anvender mange referencepunkter til henholdsvis forskning og analogier til hverdagen også i historisk kontekst. Hun fortæller om en undersøgelse fra 2020, der viser, at når ryttere med forskellige vægt red heste i 20 minutter, begyndte de tungeste ryttere at forårsage halthed og ubehag hos hestene. Dette understreger vigtigheden af rytterens vægt og balance - ikke mindst for hestens velvære, siger Susanne.
Hun bruger et eksempel fra væddeløbsverdenen til at understrege sin pointe: Omkring 1900-tallet ændrede jockeyerne ridestil i tråd med ryttervægt. "Man gik fra at have en opret rytteropstilling i væddeløb til at have en fremadlænet position, hvilket forbedrede løbstiderne betydeligt".
Det betyder meget for hesten, at rytteren sidder korrekt. Der er to faktorer, der har særlig betydning for belastningen ned i benet: hastigheden og vægten. Vægten er naturligvis hesten selv og rytteren, pointerer hun.
Heste har en indbygget stivhed og elasticitet i deres ben, som afhænger af deres bøjesener, gaffelbånd og bygning - og ortopædiske skader kan være karrieredefinerende. "Det er i langt overvejende grad ortopædiske skader, altså skader i bevægelsesapparatet, som afgør, om hesten kan holde i sporten og på hvilket niveau".
BETYDNINGEN AF TIDLIG MOTION
Motion under opvæksten er helt afgørende for hestens udvikling til et holdbart brugsdyr. En undersøgelse fra 2000 viste, at føl, der fik mest bevægelse, udviklede en signifikant større overfladisk bøjesene end dem med restriktive bevægelsesmuligheder, påpeger Susanne. Hestens sener og ligamenter er afhængige af motion for at udvikles, og den første måned er føllet dobbelt så aktivt som resten af sin opvækst.
Ved fødslen er der kun ganske lidt af det fine protein i senerne, som skal udvikles under opvæksten med en faktor 10. Bøjesenerne er først færdigudviklet i cirka 2,5-årsalderen. Når hesten er 2,5 år, er løbet kørt, og der er ikke længere mulighed for at påvirke senernes opbygning.
En undersøgelse fra 2000 viste, at føl, der fik mest bevægelse, udviklede en signifikant større overfladisk bøjesene end dem med restriktive bevægelsesmuligheder
Dette kaldes vores 'window of opportunity', forklarer Susanne, for når hesten er voksen, falder indholdet af dette protein igen, og styrken og elasticiteten i sener og ligamenter falder. Dette resulterer i dårligere heling, jo ældre hesten bliver. Ligeledes udvikles mineralindholdet i hestens knogler frem til 4-årsalderen, men strukturen, som er en stor andel af knoglerne og brusken, udvikles tidligere i opvækstenog er afhængig af motion.
SAMMENLIGNING
På flere punkter kan hestens vækstfaser sammenlignes med menneskets, forklarer Susanne. "Hesten gennemløber sin pubertet og vækstspurt frem til den er omkring 2-2,5 år gammel. Ved 2-2,5-årsalderen har hesten opnået langt størstedelen af sin vækst. Den er ikke komplet, og den er slet ikke komplet i overlinjen, som er det sidste der udvikles færdigt.
Børn kan også få skader, såsom inflammation ved halebenet i relation til akillessenen, skader ved knæskallens senetilhæftning og korsbåndsskader i deres opvækst. Men hvilke børn er mest udsatte for skader, spørger Susanne? Det er som regel dem som sidder og spiller computerspil dagen lang.
STØRST
En gennemgang af forskningen viser, at heste, der starter løb som 2-års, har længere holdbarhed, påpeger Susanne. De har flere starter, flere sejre, flere placeringer og en mindre risiko for seneskader, samt fatale løbeskader. Interessant nok, viser forskning, at der er størst risiko for skader det første år, hesten er i træning, uanset alder. Derfor er det naturligvis vigtigt at være opmærksom på de signaler, hesten udsender. Franske springheste med tidlig stævnedebut holder også længere i sporten, viser det sig.
Adaptation, altså tilvænning til at blive brugt til det, de skal bruges til, sker dog mere optimalt hos det unge individ. Der er derfor ingen fysiologisk eller anatomisk begrundelse for at udsætte ibrugtagning, pointerer Susanne. "Tværtimod viser forskning, at tidligere ibrugtagning beskytter mod skader fremadrettet".
Det er som førnævnt den indledende træning, der er mest risikobetonet, uanset om hesten er 3 eller 8 år, siger Susanne.
Konditionen og styrken stiger hurtigt i starten og flader derefter ud afhængig af hestens evner. Øget træningsintensitet øger risikoen for skader, og det er altid en balancegang mellem for lidt og for meget træning.
ANBEFALINGER FOR UNGE HESTE
For unge heste er det særlig vigtigt at fokusere på koordination og træning, samt pauser for restitution. "Jeg vil sige, at man skal passe på overdreven longering, da det både er mentalt slukkende og repetitivt bevægelsesmæssigt. "Det er bedre at ride på dem tidligt end at longere dem konstant, advarer hun. Susanne påpeger dog, at det selvfølgelig altid er sundt jævnligt at se sin hest i longen for at holde øje med, hvordan den bevæger sig.
Susanne advarer også imod at ride sin hest i fri- eller højt tempo trav på unge heste, da det slider unødigt på dem og øger risikoen for gaffelbåndsskader. Hun anbefaler to ting, man kan gøre for at styrke sin unge hest, og det er udstrækningsøvelser og tilbagetrædninger. Der sidder nogle små muskler ved rygraden, kaldet muskuløs multifidus, som er vigtige for hestens koordination og balance. Disse muskler kan styrkes ved at lave forskellige gymnastiske øvelser.
Tilbagetrædninger er også en fantastisk øvelse, der hjælper både med koordination og styrkelse af overlinjen, råder hun. Det er også generelt vigtigt at have i baghovedet, om man bruger hesten til det, den er avlet til - og tilpasse træningen derefter, anbefaler Susanne. Koldblodsheste kan godt bruges til dressur, men man skal bare afstemme sine forventninger, tilføjer hun.
OVERTRÆNING OG SOCIAL ADFÆRD
Adfærdsmæssigt har unge heste, der er overtrænede en tendens til at sove mindre og interessere sig mindre for social kontakt, forklarer Susanne. Normalt vil en unghest være nysgerrig, men en overtrænet ung hest bliver nemt slukket og vil hellere holde sig for sig selv.
Føllet og den unge hest har et "window of opportunity". Når hesten er 2,5 år, er det ikke længere muligt for at at påvirke senernes opbygning.
Dette er noget, man i rideverdenen ikke altid er opmærksom på, pointerer Susanne.
Hvordan opfører unghestene sig? Begynder de at trække sig? Er de mindre frække? Det kan være tegn på, at man måske har spændt buen for meget, påpeger Susanne og understreger, at det er vigtigt at observere hestens adfærd både i stalden og ude i flokken, da det er et spejl for, hvordan de mentalt har det.
Nogle heste kræver særlige hensyn, især de meget uhåndterlige og bange heste, da det indirekte giver en øget risiko for skader. Disse heste vil automatisk blive trænet meget (mere), før man tør sætte sig op på dem, så det er noget, man bør have i baghovedet, så de ikke bliver overtrænede.
FEDME NEDSÆTTER HOLDBARHED
Adskillige studier viser, at hestens eksteriør hænger sammen med dens holdbarhed. Jesper Skibby, tidligere professionel cykelrytter, er et godt eksempel på langtidseffekten af tidlig træning. Han er 57 år, men har en biologisk alder, der er lavere end hans faktiske alder, og hans iltoptag er langt over niveau. Dette viser, ifølge Susanne, hvor meget tidlig træning kan betyde for holdbarheden. Men hvis en hest vejer 100 kg ekstra, betyder det virkelig meget for dens holdbarhed.
Det er endnu mere ødelæggende for unghestes holdbarhed at være fede. "De kan simpelthen ikke holde til det", pointerer Susanne, og siger: "En treårig hest, der har været fed hele sin opvækst, vil få massive udfordringer".
For at opsummere er tidlig ibrugtagning vævsbeskyttende, det giver færre skader og en længere ridekarriere. Hvis hestene tages tidligt i brug, lærer de at bruge deres krop mere hensigtsmæssigt. Led, sener og ligamenter udvikles i opvæksten, og hesten skal bevæge sig for at udvikle sig korrekt. Varieret og tilpasset træning af den unge hest fremmer holdbarhed. "Husk, at man ikke kan lave sunde sener på en otteårig hest med et kosttilskud". Så det er generelt vigtigt at have fokus på rytterens vægt på den helt unge hest og undgå overvægt hos den unge hest. Dette fokus gælder ikke nødvendigvis for evigt, men det er særlig vigtigt i den tidlige fase af hestens liv, afslutter Susanne.
Susanne Albæk Kolding er fagdyrlæge, ISELP certificeret og har en amerikansk diplomat-grad indenfor hestens sportsmedicin og rehabilitering. Hun kommer oprindelig fra Varde, men har de sidste mange år arbejdet på Faxe Dyrehospital på Sjælland.
Udover sit arbejde som dyrlæge har hun været faglig skribent i 11 år hos Dansk Veterinærtidsskrift, dyrlægernes eget fagblad.
HESTERACER OG
Foråret og sommeren er på vej, hvilket betyder mere lys, mere varme og længere dage. Dette betyder også at græsset begynder at spire frem, og de fleste af os glæder os til at lukke vores heste på grønne græsenge til sommer. Men hvordan er det nu lige med nøjsomme ponyer og heste og græs?
OPTAGELSE OG FORDØJELSE
Nøjsomme ponyer og heste har et fordøjelsessystem, der er tilpasset et hårdført klima, med lav næring i den føde, der er at finde. Dette betyder blandt andet, at nøjsomme ponyer tygger langt mere på deres grovfoder, og mængden af græs på vores marker i Danmark er langt større end fra det klima ponyerne er tilpasset til. De nøjsomme racer har også et fordøjelsessystem, der er godt udviklet til at udnytte al foderets næring, og de optager derfor en større andel af næringsstofferne i foderet. Derudover har nøjsomme ponyer generelt set en lavere insulinsensitivitet, og blodsukkeret hos disse ponyer stabiliseres væsentligt langsommere end hos andre heste (Frape, 2007; Luthersson, 2013).
Vi ved altså at nøjsomme racer dårligere kan tåle højt sukkerindhold end andre racer. Dette betyder så, at når vi indgræsser, og lader vores heste gå på græs om sommeren, skal vi, især, have fokus på de nøjsomme racer.
GRÆSSETS VÆKST
Om foråret, netop nu, hvor lyset og varmen kommer tilbage, vokser græsset. Når græsset vokser, producerer det en masse sukker og kulhydrater. Denne mængde sukker og kulhydrater vil, hvis græsset står uberørt sørge for at græsset vokser, sætter frø og formerer sig. Men når vi lukker vores heste ud på forårs- og sommergræsset er sukker- og kulhydratindholdet meget højt, fordi græsset i denne periode har de optimale vækstbetingelser. Græs der bliver begrænset i dets vækst, fx på grund af lave temper-
aturer (<5 grader), høje temperaturer (>25 grader), for meget vand eller for lidt vand indeholder mere sukker, da planten ikke udnytter sukkeret til at vokse af, men ophober det i stedet (Lintrup, n.d.; Luthersson, 2013).
Sukkerindholdet (g/kg tørstof) er højest i april til juni, hvor de fleste begynder at indgræsse deres heste. Oveni at sukkerindholdet er højest i disse måneder er det også fra maj til juni at der er flest foderenheder i græsset per hektar (SEGES - Landbrugsinfo, 2021). Udover græssets vækst, så er indholdet af sukker også betinget af hvilke græsarter man har på sin mark. Det er derfor vigtigt at rådføre sig med græsfrøfirmaerne der laver græsblandinger til heste. De fleste græsfrøfirmaer har dog en græsblanding til nøjsomme heste.
NØJSOMME HESTE PÅ GRÆS
Studier med welsh og shetlandsponyer har vist, at hvis man kun lukker ponyer på græs i nogle timer, så æder de konstant, og kan faktisk nå op på samme mængde græsindtag, som hvis de gik på døgngræs. Studiet viser faktisk at ponyerne begyndte at indtage op mod 2,6 kg græs på få timer. Med en anbefalet daglig grovfodermængde på 1,5-2 kg grovfoder per 100 kg hest, ville welsh og shetlandsponyerne have indtaget omkring halvdelen af deres anbefalede indtag på disse få timer (Ince et al., 2011).
Forskellen er at hvis hestene kun er på græs i få timer, så bliver indtaget af græs og dermed også sukker koncentreret til disse få timer, og hestenes blodsukker vil være højt i denne periode, og kroppen vil have svært ved at regulere for det store indtag. Hvorimod hvis ponyerne går på dag- eller døgngræs på næringsfattigt græs, der ikke er stresset, så bliver indtaget af sukker fordelt ud over dagen eller døgnet, og kroppen vil derfor ikke lide lige så stor belastning, grundet det jævne optag. Dette gælder selvfølgelig
for nogle nøjsomme heste og ponyer, mens andre ikke vil grovæde uanset mængden af tid på græs. Nogle nøjsomme heste og ponyer vil dog også have den modsatte adfærd, og grovæde alle 24 timer, hvis de kommer på døgngræs. Dette scenarie er i så fald det værste, da hesten så vil have et konstant højt indtag af sukker, og derfor vil kroppen blive voldsomt belastet og man risikerer eventuel fedme og forfangenhed.
INDGRÆSNING
Når vi skal indgræsse vores heste er der mange løsninger på hvordan vi begrænser indtaget i en periode. Nogle lukker kun på græs et par timer, andre stribegræsser, nogle bruger mundkurv. En rigtig god strategi indeholder en tilvænningsperiode, hvor man langsomt indgræsser hestene, hvorefter de kan gå på græsset i så lang tid, som de er tilvænnet til. Vores heste har forskellig adfærd i forhold til græs og indgræsning, så vores græsningsstrategi skal tilpasses den enkelte hest.
GRÆS SOM PRIMÆRE FODER TIL NØJSOMME HESTE
Når vi har heste på græs, hvor størstedelen af hestenes fødeoptag er græs, skal vi balancere krybbefoderet udfra hvor meget græs hesten kan tåle, og hvor meget den skal præstere. Den mængde af græs og eventuelt andet grovfoder hesten indtager i løbet af dagen, er den del af foderplanen der bidrager med flest gram sukker, da det er her hesten indtager størstedelen af den mængde foder den får.
Foderet i krybben er sjældent årsagen til problemer med sukkerindtag, da denne mængde er betydeligt mindre end grovfodermængden. Dog skal krybbefoderet tilpasses, hvis hesten fx er i vækst eller skal præstere i sporten, da disse aktiviteter kræver mere end blot at hesten er dækket minimalt ind. Vi skal altså være opmærksomme på at vores heste stadig er dækket ind med vitaminer og mineraler og eventuelt ekstra energi, som er krævet af det hesten skal præstere.
Frape, D. (2007). Equine Nutrition and Feeding: Third Edition. In Equine Nutrition and Feeding: Third Edition. https://doi org/10.1002/9780470751053. Ince, J., Longland, A. C., Newbold, J. C., & Harris, P. A. (2011). Changes in proportions of dry matter intakes by ponies with access to pasture and haylage for 3 and 20 hours per day respectively, for six weeks. Journal of Equine Veterinary Science, 31(5–6), 283. https://doi.org/10.1016/j.jevs.2011.03.106. Lintrup, R. (n.d.). Den store forfangenheds guide (M. B. Thøfner, A. M. Danscher, N. Luthersson, C. Brøkner, H. H. Hansen, L. Andersen, J. Fielden, L. Schmidt, & M. Larsen (eds.); 2nd ed.). Magasinet hest. Luthersson, N. (2013). Den Store Foderbog (3.). Brogaardens Forlag. SEGES - Landbrugsinfo. (2021). Prognose for afgræsningsmarken. https://www.landbrugsinfo. dk/public/e/9/f/foder_fodring_afgrasningsprognose
Det miljørigtige valg, til at optimere din hverdag MØD OS TIL
PRODUKTNYHEDER
En nem måde at give din hest ekstra grovfoder og fibre på. Den kan også med fordel bruges til ældre heste eller heste med tandproblemer der kan have svært ved at tygge nok mængder grovfoder i løbet af en dag.
Foderet skal opblødes inden udfodring.
Læs mere her: www.brogaarden.dk
Hvert Steinerbid er unikt og håndsmedet i titanium af meget høj kvalitet. Titanium er betydeligt lettere end rustfrit stål, hvilket reducerer vægten i hestens mund og giver en mere behagelig oplevelse.
Titanium har en naturlig evne til at stimulere spytproduktionen. Dette kan forbedre accepten af bidet, og gøre det lettere for hesten at slappe af.
steinequest.dk
Lækkert underlag med air mesh rygrad for god ventilation.
Skummet i sadelområdet bidrager til jævn trykfordeling og mønsteret i silikone mod sadlen gør at underlaget bliver på plads.
Find alle varianterne på www.nordic-horse.com
PRODUKTNYHEDER
HORSEPRO SAFE BEFORE WORK
FØR-TRÆNINGS-FODER!
Et innovativt, strukturrigt, lucernefrit suppleringsfoder der udfodres tørt 30 min FØR træning! Dosering 100 g/100 kg hest.
Foderet er designet til at støtte mavesækken under træning, hvor mavesækken er særligt udsat for syrebelastninger! Foderet bidrager til god tyggetid og dannelse af flydelag, og er ydermere tilsat additivet Acid Buf, der lægger en dæmper på mavesyren og fungerer som buffer i flere timer.
www.nag.dk
Et vitamin-&mineraltilskud til drægtige hopper og føl
• Lav sukker & stivelse
• Velegnet til nøjsomme heste
• Kan også bruges til lakterende hopper
www.pavo.dk
OnlyGoodHorse – naturlige mælkesyrebakterier fra en sund hests tarm. 80 milliarder bakterier i hver portion, nemt at bruge, lugt- og smagsfri.
Læs mere her: www.godebakterier.dk
Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være!
Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.