Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
DET SUMMER AF HESTELIV
Det danske sommervejr kan være en forvirret blanding af sol, regn, hagl, lyn og torden.
Men sommer er det, og sammen med blomsterne fyldes markerne dagligt med bedårende islandske føl, der hurtigt er på benene og tumler ubekymrede rundt uden at ane noget som helst om deres BLUP-værdi. Det er bare ren livsglæde og ikke til at står for.
Skoven er grøn og skøn at skue på dejlige rideture og på stævnebanerne bliver der redet til virkelig høje karakterer. De danske ekvipager gør sig godt – både herhjemme og på baner i udlandet.
Der er også gang i kåringerne – og det traditionsrige Roskilde Dyrskue er netop afviklet med stor succes. Her var de islandske heste atter et stort tilløbsstykke og begejstrede publikum med deres kvadrille.
I dette nummer kan du læse om Mogens Markers besøg hos Suzanne og Haakon Harslund på Hårkildegård i Slangerup. En familie, der nærmest er indbegrebet af Roskilde Dyrskue. I stuen, hvor pokaler, sløjfer og billeder vidner om generationers engagement, fortæller familien om deres store passion for avl og fremvisning – og om hvordan hele familien løfter opgaven i fællesskab.
I artiklen ”Det er jo bare 10 gange frem og tilbage” kan du læse om hestekåringer, der har åbnet en ny verden for Annika Skrubbel trang, som opfordrer flere ryttere til at tage springet og opleve glæden ved at fremvise deres avl.
I artiklen ”Nøglen til en sund hesteryg” får du gode faglige råd om, hvordan du bevarer en sund ryg på din hest. Og hvordan du opdager de små tegn, der indikerer, at der er noget, der skal rettes op på. Samt 10 faktorer, der gør en forskel, så din hest kan præstere optimalt.
Helle Vestergaard Knudsen fortæller, hvordan du kan tolke hestenes leg, og hvad leg betyder for hestens udvikling og velfærd.
Toprytter Johann Hägberg skriver om ”Den halve parade – ridningens røde tråd”. Den halve parade, der både er et af ridningens mest brugte udtryk og samtidig et af de mest misforståede.
Du kan også møde landsholdets mentaltræner Cecilie Østergaard i artiklen ”Du skal turde at lave fejl”. Hun har - i lighed med tidligere - ansvaret for ungdomseliten, men skal nu også coache seniorerne og indgår som en del af landsholdsledelsen op til VM i Schweiz i august. Hun fortæller om sit arbejde og om sin egen historie med islandske heste.
Du finder også en artikel om ny forskning, der afslører konfliktadfærd hos islandske heste i elitekonkurrencer.
Masser af dejlig sommerlæsning. Nyd solen, når den er der, og nyd især samværet med jeres islandske heste – på folden, i skoven, i stalden, på ridebanen – og hvor du ellers fær-
Det ergonomisk designede nakkestykket på Steinequest trenserne er specielt konstrueret til at reducere trykpunkter, særligt med fokus på den første nakkehvirvel og fordele trykket mere jævnt over nakken og de følsomme områder omkring ørerne.
Nakkestykket former sig efter den naturlige form af hestens nakke og har ekstra plads til pandelokken.
Trensen er håndlavet i det lækreste italienske organisk garvede skind med fokus på hesten og miljøet.
Se alle vores smukke trenser på steinequest.dk
INDHOLD
e MAGASINET ISLANDSK HEST
Dyrlægens Vinkel – Nøglen til sund hesteryg
Mentaltræner og landsholdsleder Cecilie Østergaard
2. del om flokadfærd hos heste
Portræt af Annika Skrubbeltrang
Ny forskning om konfliktadfærd hos islandske heste
Mindre stivelse – mere mod?
På besøg hos Hårkildegård i Slangerup
Den halve parade af toprytter og dommer Johann Häggberg
Sommerfodring af den islandske hest
5 spørgsmål til toprytter Nils-Christian Larsen
Vaccine til sarcoid hos hest
DYRLÆGENS VINKEL
Dyrlæge Peter Hjuler har denne gang givet stafetten videre til sin samarbejdspartner Rikke Riis.
NØGLEN TIL EN
SUND HESTERYG
ER DIN HESTS RYG EN HINDRING FOR OPTIMAL PRÆSTATION? OPDAGER DU SMÅ TEGN PÅ UBEHAG, NÅR DU SADLER OP? FØLER DU, AT DIN HEST IKKE BEVÆGER SIG SÅ FRIT OG KRAFTFULDT, SOM DEN BURDE? MÅSKE ER LØSNINGEN TÆTTERE PÅ, END DU TROR. HER ER 10 FAKTORER DER VIRKELIG GØR EN FORSKEL.
AF RIKKE RIIS
De fleste ryttere drømmer om en hest med en stærk, smidig og symmetrisk ryg. Men vejen dertil er ikke altid lige til. Hestefysioterapeut Rikke Riis fra Equifysio giver her i artiklen sit bud på 10 afgørende faktorer, der påvirker hestens ryg på godt og ondt – faktorer, mange ryttere overser i jagten på den optimale præstation.
-Det er de små 10 procents-forbedringer på forskellige områder, der tilsammen kan forbedre din hests ryg, forklarer Rikke Riis.
-Hvis du optimerer på hestens udstyr, på hestens huldtilstand og lidt på måden, du selv indvirker på som rytter i sadlen, så er det dét, der i sidste ende kan gøre, at hesten opnår en smidig, stærk og symmetrisk ryg.
Lad os dykke ned i disse ofte oversete faktorer, der gerne skal sørge for at optimere hestens naturlige talent i de forskellige discipliner.
KEND DIN HESTS STATUS QUO – vejen til målrettet forbedring
Start med at tage et øjebliksbillede af din hests nuværende tilstand. Dette fungerer som en journal eller anamnese, der giver dig et solidt udgangspunkt for at måle fremskridt.
-Det er nemt at glemme, hvor skidt det egentlig stod til, når først forbedringerne begynder at vise sig, påpeger Rikke.
-Men hvis man skal måle, hvad man har fået ud af træningen, er det rart at have denne form for status. Spørg dig selv: Mangler din hest muskulatur i ryggen? Er den sur, når du strigler den? Reagerer den negativt, når du sadler op? Er den spændt? Bruger den ikke ryggen under ridning? Har den svært ved at bøje sig eller udføre øvelser, især på den ene volte? For ejere af islandske heste, hvor den særlige gangart tølt stiller ekstra krav til rygmuskulaturen, er denne statusvurdering særligt vigtig for at kunne måle effekten af efterfølgende træning.
NÅR FORTIDEN PÅVIRKER NUTIDEN – tidligere skader og deres betydning
Din hests bevægeapparat kan bære præg af tidligere skader og udfordringer – også dem, der tilsyneladende er helet. Disse bør noteres og tages hensyn til i træningsplanlægningen.
-Har du en hest, der har tendens til at udvikle kodeleds-inflammationer, er der nogle øvelser, du simpelthen skal undgå, advarer Rikke. -Det er blandt andet de dybe gulerodsøvelser og longetræning med mange volter.
Islændere har ofte en tendens til at lagre fedt på eksempelvis spækkammen på halsen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at fedtet kan være ujævnt fordelt på kroppen.
Tidligere problemer som kissing spines eller tætsiddende torntappe kræver også særlige hensyn. Vær grundig med at dokumentere disse forhold – de vil være afgørende for den senere træningsplan.
HULDTILSTANDEN
- en meget relevant faktor
Hestens huldtilstand er en ofte overset faktor med stor betydning for mængden, belastningen og intensiteten af træningen.
-En tynd eller meget tynd hest skal ikke have særlig meget træning, og intensiteten skal ikke være særlig høj, understreger Rikke.
-Omvendt er det for en overvægtig hest vigtigt at få reguleret kosten, før vi begynder at smide nogle kilometer i benene på den, da det vil belaste bevægeapparatet unødigt.
Lær at vurdere din hests huld gennem den såkaldte ”huldscore”, hvor de indleder hesten i tre sektioner: hals/skulder, midt og bagpart – og vurderer hver sektion på en skala fra 0-5. Den ideelle score ligger mellem 2,5 og 3.
For islændere, der ofte har tendens til at lagre fedt på specifikke steder som spækkammen på halsen, er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at fedtet kan være ujævnt fordelt på kroppen.
DIN SADELS HEMMELIGHEDER – mere end bare et sæde til rytteren
Sadlen kan være en kæmpe ydre faktor for smerter i hestens ryg. Den skal placeres korrekt og tilpasses hestens anatomi for at undgå unødigt tryk og ubehag.
-Sadlen skal ligge 1-2 fingersbredder bag skulderbladet, så der er plads til, at skulderbladet kan bevæge sig, når hesten går, forklarer Rikke.
-Samtidig må den ikke ligge længere tilbage end det bagerste ribben, da der ellers ikke er ribben til at bære sadlen.
Kontrollér også, om sadlen ligger i balance. Den dybeste del af sadlen skal være vandret – hvis den tipper bagud, er den i bagvægt, og hvis den tipper fremad, er den i forvægt. Begge dele giver uhensigtsmæssig belastning.
Et andet vigtigt punkt er kammerets bredde. Moderne sadler har bredere kammer end ældre modeller, hvilket giver bedre plads til rygsøjlens bevægelse. Tjek også, at sadelpolstringen er tilpas – hverken for hård eller for blød.
NÅR SADLEN GLIDER – årsager og løsninger
En sadel, der glider under ridning, kan have enorme konsekvenser for hestens ryg. Det kan give smerter, spændte muskler og skævheder.
Tølten stiller store krav til balance og symmetri, så det afgørende, at sadlen ligger stabilt og understøtter rytterens position.
-Det er nok en af de største udfordringer, der afgør om ekvipagen lykkes eller ej, siger Rikke.
Den ligebenede trekant er dit visuelle kontrolpunkt: Forestil dig en trekant fra sadlens to forreste dupper op til lansemærket på hestens manke. Trekantens to sider skal være lige lange. Hvis sadlen ligger skævt, vil den ene side være kortere end den anden.
Der er tre hovedårsager til, at sadlen glider:
1. Rytteren sidder skævt
2. Sadlen er skæv eller passer ikke ordentligt til hesten 3. Hesten er asymmetrisk i muskulaturen eller aflaster et ben ved at sende rytteren til den modsatte side.
Især for islændere, hvor tølten stiller store krav til balance og symmetri, er det afgørende, at sadlen ligger stabilt og understøtter rytterens position.
Man kommer også til at gå lidt på kompromis i forhold til, hvor korte rygge islandske heste har i forhold til sadel. Derfor tænker jeg gerne kun 1 fingerbredde fra skulderens bagkant så sadlen stadig bliver på hestens brystkasse og ikke ryger ud over sidste ribben. Hvis sadlen sniger sig bagud og ligger på hestens lænd vil lændehvirvler og -muskulaturen belastes i ekstrem grad og endnu mere, hvis man selv sidder lidt bag lod i overkroppen som rytter – det er absolut no go.
HOVEDTØJ OG BID
– effekten på hestens holdning
Hovedtøjet og biddet påvirker hestens komfort og holdning, hvilket indirekte har stor betydning for ryggens funktion.
-Biddet skal sidde korrekt – hverken for højt eller for lavt i hestens mund, understreger Rikke.
-Et bid, der sidder for lavt, kan få hesten til at tage tungen over biddet, samt forstyrre hesten, mens et bid, der sidder for højt, kan give sår og unødigt pres. Næsebåndet bør være bredt for at fordele trykket og skal placeres korrekt – ca. halvanden finger fra kindbenet. Husk reglen om, at der skal være minimum 1,5 cm mellem næsebånd og næseryg.
Også nakkestykket fortjener opmærksomhed. Jo bredere det er, jo mere anatomisk korrekt er det, og jo mindre tryk vil det lægge på nakken.
VÆGT PÅ BENENE – gamacher og klokkers indflydelse
Tunge gamacher og klokker kan koste hesten unødige kræfter og påvirke ryggen negativt, fordi benarbejdet bliver hårdere. Anvender man vægtklokker til sin islandske hest for at forbedre takten og benløft, skal man være varsom med for meget vægt og med hyppige træninger med vægtklokker. Brug så lidt vægt som muligt der giver den effekt, du stiler efter. Har din hest tidligere overbelastningsskader så snak med din dyrlæge, inden du benytter vægtklokker igen.
-Der er kæmpe forskel på, hvad klokker og gamacher vejer," forklarer Rikke.
-En tung gamache kan veje op til 382 gram, mens en lettere model vejer 270 gram – over 100 grams forskel!
CHEVAL LIBERTÉ
FRA HESTEFOLK
bør være bredt for at fordele trykket og skal placeres korrekt – ca. halvanden finger fra kindbenet. Husk reglen om, at der skal være minimum 1,5 cm mellem næsebånd og næseryg.
Fordele ved gamacher og klokker inkluderer beskyttelse mod slag og skader samt forbedret takt, især i trav. Men ulemperne er den ekstra vægt og potentielt for stramt siddende udstyr, der kan give skarvsår.
Interessant nok kan klokker nogle gange bruges asymmetrisk som træningsredskab, hvis hesten har fremføringsbesvær i et ben. Ved at sætte en vægtklokke på det ”slappe” ben kan man animere mere fremføring og benløft.
GJORDENS SKJULTE ROLLE I RYGSUNDHEDEN
Valget af gjord er ikke ligegyldigt. Det påvirker både hestens komfort og sadlens stabilitet.
-Har du en sadel, der glider, kan det være en rigtig god idé at forsøge med en fast gjord uden alt for meget elastik, anbefaler Rikke.
Omvendt er nogle heste mest komfortable med elastikgjorde, selv om disse kan gøre det sværere at holde sadlen stabil.
Vær særligt opmærksom på området lige bag albuen. Nyere studier har vist, at det største tryk, når man spænder gjorden, ligger netop dér. Der findes specielle gjorde med ekstra albueplads til heste med stor skulderfrihed.
Et generelt tip er at vælge en så lang gjord som muligt. Trykket fordeles bedre på en længere gjord med større overflade end på smalle gjordstropper. Gjorde der har en pladelignende udformning på maven kan også afhjælpe tryk på brystbenet og har som regel også effekt på sadlens stabilitet.
HJÆLPETØJLER – hjælp eller hindring?
Hjælpetøjler kan være et værdifuldt redskab til at animere hesten til at gå korrekt – hvis de bruges rigtigt og rytteren er veluddannet.
-Det er supervigtigt at forstå, at det er en hjælpetøjle og ikke et tvangsmiddel, understreger Rikke.
-Målet er, at hesten med tiden skal kunne gå rigtigt uden hjælpetøjlen.
Hvis din hest går med sænket ryg, hovedet højt og underhalsen skudt frem, falder på forparten, slår med hovedet eller spænder i overlinjen, kan en hjælpetøjle være relevant.
Ved longering eller gåture med hesten anbefales gammeldags chambon, softlonge, equiband eller løse indspændingstøjler. Ved ridning kan equiband eller en gammeldags chambon være effektive valg.
Næsebåndet
Skræddersy din forsikring
– så den passer til dig og din hest
Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være!
Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.
Vær dog forsigtig med glidetøjler – de kræver erfaring og uddannelse at bruge korrekt.
RYTTERENS AFGØRENDE ROLLE
– balance, symmetri og indvirkning
Som rytter har du enorm indflydelse på hestens rygfunktion og symmetri. Din balance, vægt og måde at sidde på påvirker direkte hestens bevægelse og komfort.
-Du har kæmpe indflydelse på, hvordan din hest bevæger sig i overlinjen, bruger overlinjen, sætter muskler i overlinjen og også på dens symmetri, forklarer Rikke.
Det er vigtigt, at din vægt passer til hesten, og at sadlen passer til dig. Du skal være så balanceret som muligt – hvis du spænder i inderlår for at holde balancen eller hægter dig på tøjlen, påvirker det hestens ryg negativt.
Kend også din rideteori, så du ved, hvornår du skal have vægten ens på sædebenene, og hvornår du skal sidde med mere vægt på det ene sædeben fremfor det andet etc.
FRA VIDEN TIL HANDLING – DIN HESTS FORVANDLING STARTER NU
Disse ti faktorer er første skridt på vejen mod en stærkere og sundere hesteryg. Men viden alene flytter intet – det er først, når du begynder at justere og optimere disse faktorer, at forandringerne vil vise sig.
-Det er 10% her og 10% der, der i sidste ende kan gøre, at hesten kommer tilbage i den form, du gerne vil have,minder Rikke om.
Husk, at en stærk og sund ryg ikke kommer af træning alene. Det er kombinationen af en korrekt tilpasset sadel, optimal huldtilstand, velvalgt udstyr og en balanceret rytter, der skaber fundamentet for effektiv træning.
RIKKE RIIS
Uddannet dyrlægeeksamineret hestefysioterapeut i 2011 hos Danske Hestefysioterapeuter. Derudover har hun en professionsbachelor i fysioterapi fra Århus Fysioterapeutskole 2009.
Rikke har tidligere fungeret som privat praktiserende fysioterapeut hos henholdsvis Fysiocenter Århus N og hos Galten Fysioterapi og Træning. Derudover er hun uddannet Stott®-pilates instruktør. Baggrunden for fysioterapi tager udgangspunkt i evidensbaseret viden og forskning. Jeg sørger løbende for at holde mig opdateret indenfor nyeste viden ved at deltage i kurser og kongresser både i Danmark og England.
Rikke Riis er aktuel med blandt andet et online kursus i ”Træning af hestens overline”.
Lige nu kan du tage første skridt mod en stærkere, mere smidig og symmetrisk hest og få adgang til hele første modul ”Faktorer, der påvirker hestensryg”
I modulet får du:
• Detaljeret gennemgang af alle ti faktorer
• Praktiske demonstrationer på video
• Grundig gennemgang af sadlen og dens placering
• Konkrete metoder til at vurdere din egen hests ryg-status
MENTALTRÆNER OG LANDSHOLDSLEDER
CECILIE ØSTERGAARD
DU SKAL TURDE AT LAVE FEJL
MÅSKE HAR DU LAGT MÆRKE TIL HENDE PÅ STÆVNEBANERNE
RUNDT OMKRING I LANDET. KVINDEN MED DET SMUKKE, LANGE, MØRKE BØLGENDE HÅR OG ET SMITTENDE SMIL. IKKE PÅ HESTERYG, MEN OFTEST TÆT PÅ EN, ELLER FLERE, AF DE UNGE ELITERYTTERE.
AF HELLE SKRAM DE FRIES
29-årige Cecilie Østergaard har nemlig ansvaret for ungdomseliten.
Sidste år, hvor der var Nordisk Mesteskab, var Cecilie en del af landsholdsledelsen. Det er hun også i år, hvor der er VM i Schweiz – denne gang sammen med Hrannar Gunnarsson, fortæller Cecilie Østergaard.
Ridning foregår som bekendt på ryggen af en hest, men rigtig meget ridning foregår også inde i rytterens hoved. Og det er præcis det, der foregår derinde, Cecilie Østergaard er specialist i – og kan bidrage med i landsholdsledelsen til de ryttere, der skal ride VM den 3-10 august i Schweiz.
Cecilie Østergaard må siges at have de ideelle forudsætninger for at udfylde den rolle. Hun er autoriseret psykolog og har blandt andet videreuddannet sig til performance coach og mentaltræner hos Rasmus Bagger.
Herudover har hun også selv redet, siden hun var fire år – men det vender vi tilbage til.
De sidste to år har Cecilie stået i spidsen for de unge eliteryttere og stået for at arrangere samlinger for dem. I år er der dannet et eliteudvalg specifikt for ungdommen, hvor Cecilie har fået god hjælp fra nogle af de unges forældre. De unge eliteryttere har haft tre weekendsamlinger denne sæson.
-Vi har haft nogle spændende samlinger med oplæg fra anerkendte undervisere som Eyjólfur Ísólfsson, Anton Páll Níelsson (Toni), Jón Stenild samt Alberte og Jonas Smith. Herudover har vi også haft oplæg om fysioterapi fra Lavrsen Fysio, et oplæg om skoning fra registreret beslagsmed Torben Jensen, samt et oplæg om guidelines fra dommer Trine Winther. Jeg har også selv holdt oplæg for de unge om mentaltræning og haft individuelle samtaler med dem sæsonen igennem.
Foto: Ulrich Neddens
Foto: Christine Smit
Cecilie og hendes Hugur frá Feti
Du er også nødt til at spørge dig selv: ”Hvorfor rider jeg?”
Stævner
er
trods alt kun en lille en del af at ”gå til ridning”, og det bliver meget snævert, hvis medaljerne skal være det bærende element.
-Der er i alt 33 unge, som har kvalificeret sig til at være en del af elitegruppen - i både sport og gædingakeppni.
-Jeg har et stort fokus på vigtigheden af fællesskabet i gruppen og på vores fælles passion for hestene. Det kan hurtigt komme til at handle om at være konkurrenter, når man rider om de samme medaljer, hvilket er meget forståeligt, men det gavner os ikke i vores præstationer – tværtimod.
-Kommer man med på landsholdet, er man jo også afsted som et hold. Og jeg satser da på, vi skal have holdpokalen med hjem i år, griner Cecilie og tilføjer:
-Jeg synes, det er lykkedes rigtig godt med at skabe et trygt fællesskab i ungdomseliten. De unge har fået et særligt fællesskab og et godt sammenhold. De er der for hinanden – både til at heppe og klappe, når det går godt – og støtte, når det ikke gør. Det er en fornøjelse at se. Det er nogle skønne, unge mennesker, og der er allerede blevet redet vanvittigt højt i år. Jeg er stolt af dem, og jeg håber, de også er stolte af sig selv.
- Jeg håber også, at Hrannar og jeg kan lykkes med at få skabt samme holdånd og fællesskab på landsholdet. Vi har et ønske om at skabe et præstationsfremmende miljø, som bygger på tryghed og tillid, så rytterne får de optimale betingelser at præstere under. Det skal være rart at være på landsholdet, men rytterne skal samtidig også kunne være der på hver sin måde. Landsholdet udtages hvert år af en udtagelseskomité, som følger rytterne gennem sæsonen.
-Udtagelsen har jeg ikke noget at gøre med. Heldigvis, griner Cecilie.
I den mentale træning bruger hun meget det, hun har lært hos Rasmus Bagger.
-Blandt andet at fokusere på det, man gerne vil hen imod i stedet for det, som man gerne vil væk fra. Alt for ofte kommer der fokus på det, som vi er bange for.
-Det kan være tanker som, ”hvad nu, hvis det går galt, hvad nu, hvis min hest springer forkert an” osv. Her vil jeg i stedet hellere rette fokus mod alt det, som potentielt kan gå godt og styrke den slags billeder i hjernen – og tænke ”hvad nu, hvis det går godt? Hvad nu, hvis jeg elsker det? Hvad nu, hvis jeg faktisk kan?” Osv.
Cecilie tænker lidt, inden hun fortsætter:
-Der skal være plads til drømme. Det du fortæller dig selv tilpas mange gange med tilpas stor overbevisning, bliver til dig. Du er nødt til at have en ubevidst tro på, at det går godt, og at du kan. På samme tid er du også nødt til at tage nogle chancer – hvis du kun giver 80% ved du med sikkerhed, at du aldrig opnår 100%!
Men hvad så, når man alligevel ikke lykkes?
-Så bliver man jo skuffet, men du ER nødt til at bevæge dig ud på tynd is. Stræbe efter noget mere. Det er det, du vokser af. Men der er selvfølgelig mange følelser involveret – ellers betød det ikke nok for os.
-Når isen så knækker, må du spørge dig selv: ”Hvad kan jeg lære af det, hvad kan jeg ændre på”. Du må tænke videre – proaktivt i stedet for reaktivt. Spørge dig selv, hvad du vil være god til? Vil du være god til at være sur, skuffet og ked af det? Eller vil du være god til at se konstruktivt på de svære oplevelser? Det du øver dig på, bliver du god til. Uanset, om du vælger den ene eller den anden side.
-Følelsen af at være skuffet og blive ked af det er helt okay, men du skal ikke blive i den. Brug den positivt til at komme videre – en erfaring rigere. Når du satser, kommer der også fejl, men det er dem, du lærer af. Typisk er de mennesker, som kommer længst dem, som har turde at fejle og satse mest.
Side 43.
Du er også nødt til at spørge dig selv: ”Hvorfor rider jeg?”. Stævner er trods alt kun en lille en del af at ”gå til ridning”, og det bliver meget snævert, hvis medaljerne skal være det bærende element. Er det måske venskabet og samarbejdet med din hest? Fællesskabet omkring hestene? Eller noget helt andet? Det skal være rart og sjovt at ”gå til ridning” – for alle involverede – to- og firbenede.
Tilbage til Cecilie og det der med hendes egen ridning, der startede, da hun var fire.
Har du så selv bevæget dig ud på tynd is og fulgt nogle drømme?
-Ja, jeg har altid haft store drømme og ambitioner og er meget målrettet af natur – og der er da også flere drømme i horisonten. Hestene har altid og vil altid være en stor del af mit liv, men mine ambitioner må aldrig blive på bekostning af dem og deres grænser. Det er utrolig vigtigt for mig at behandle dem med respekt.
Jeg startede på rideskole da jeg var fire år og fik min egen pony, da jeg var ni.
-Efter min konfirmation brugte jeg alle mine konfirmationspenge til at købe min første islandske hest. Hun havde et lidt specielt sind, så det med stævner blev aldrig rigtig til noget.
Senere fik Cecilie et tilbud om at ride en af de heste, der var opstaldet hos Mette Kofoed, hvor hun gik til ridning.
-Det var Bersi, og da Mette senere fik ham i kommission, købte jeg ham og har redet rigtig mange stævner på ham. Han har lært mig virkelig meget, og jeg er så taknemmelig for alle de oplevelser, vi har haft sammen. Han var femgænger og særligt god i stilpas.
I 2016 blev Cecilie danmarksmester på Bersi i stilpas med op til 8,5 for lægning, og ekvipagen blev samme år udtaget til landsholdet.
- Samme år blev jeg også danmarksmester i femgang på Kilja fra Debelmose, som var en ung hoppe, jeg havde fået lov til at låne af Søren Madsen, da jeg arbejdede for ham.
-Jeg var så heldig at blive udtaget på landsholdet på begge heste som personlig reserve for mig selv. Bersi fik desværre kort efter DM en hævelse på det ene ben. Det var en begyndende overbelastning, så jeg turde ikke tage nogle chancer. Så Kilja kom i stedet med til NM, hvor vi sammen fik sølv og bronze i femgang og femgangskombination.
Cecilie stoppede et par år efter med at ride stævner på Bersi. Han havde fået noget gigt og skulle bare hygge sig og nyde livet med skovture og æbler – indtil sidste år, hvor han døde.
Bersi
Adall
Foto: Christine Smit
-Han fik akut tarmbetændelse. Det gik meget hurtigt, og det var meget svært. Han var virkelig min ”partner in crime”.
I dag har Cecilie Østergaard hesten Aðall, som hun har købt af Søren Madsen.
- Han har desværre fået konstateret slidgigt i ryggen, så tiden på stævnebanerne blev kort for os. Han er en vanvittig fin hest, så det er ærgerligt, men nu er mit fokus på at give ham det bedst mulige liv, med de bedst mulige betingelser.
Gennem elitearbejdet har Cecilie fået et godt samarbejde med den tidligere landsholdstræner Toni, og sidste år tog hun tur til Island, hvor Toni hjalp hende med at finde drømmehesten Hugur frá Feti.
-En ung hingst, der nu er fem år. Jeg synes virkelig, han er fin, og så er han 1.50 i stang, hvilket er godt til mine lange ben.
Cecilie får undervisning af Toni.
-Han er superdygtig, og så kan jeg rigtig godt lide hans tilgang til hestene. Dem prioriterer han altid først, og det er altafgørende for mig.
Cecilie Østergaards stemmeleje afslører tydeligt, at hun er meget begejstret for sin nye drømmehest Hugur.
Det er nogle skønne, unge mennesker, og der er allerede blevet redet vanvittigt
højt i år. Jeg er stolt af dem, og jeg håber, de også er stolte af sig selv.
Cecilie om ungdomseliten
Hun forventer heller ikke, det varer så længe, før vi igen kan se hende på stævnebanerne. Ikke som så mange gange tidligere med to ben på jorden ved siden af en eliterytter, men på ryggen af Hugur.
-Jeg har ikke meldt mig til noget endnu, men det kommer snart, og jeg glæder mig helt vildt til igen selv at kunne være med på banerne!
CECILIE PRIVAT
Har i otte år dannet par med Jakob. Sammen har parret de seneste syv år renoveret den patriciervilla, de købte i Aalborg.
De blev gift for tre år siden ved stort kirkebryllup, hvor Cecilie havde skiftet hestetøjet ud med en prinsessekjole.
Jakob træner cykling og løb og holder sig væk fra hestene. Dem er han nemlig allergisk overfor.
-Men jeg har eksponeret ham gradvist, så det er ikke så slemt længere, forklarer Cecilie med et grin.
TRIPLE ACTION LOW STARCH MIX
Til heste der ikke tåler høje mængder sukker og stivelse.
Højt indhold af energi og protein.
10% samlet indhold af sukker og stivelse.
Højt indhold af fiberrige ingredienser.
Tilsat specifikke aminosyrer til muskelopbygning og præstation.
Indeholder en kalkholdig havalge, som er tilsat for sine bufferegenskaber og evne til at stabilisere et surt miljø i hestens mave-tarmsystem.
Højt indhold af Actisaf gærkultur for at understøtte et stabilt tarmmiljø.
Støtter hestens mavesundhed
2. DEL I SERIEN OM FLOKADFÆRD HOS HESTE
SÅDAN KAN DU TOLKE HESTENES LEG
LANGT DE FLESTE HESTEEJERE ER GODT TILPASSE, NÅR DE SER DERES HESTE LEGE, FORDI VI ER OPDRAGET MED, AT LEG ER LIG MED VELFÆRD - ALTSÅ EN GLAD HEST.
AF HELLE VESTERGAARD KNUDSEN
Men er legen nu også det?
Faktisk har leg flere forskellige former og kan både være en velfærds indikator, men også det modsatte – nemlig et udtryk for utilpashed.
Vigtige fakta om leg:
• Leg er aldersbetonet
• Leg er kønsbetonet
• Ikke alle heste leger lige meget
• leg kan øges som resultat af utilpashed/stress
– især pladsmangel på fold og omkring høhække/foder.
Især den sidstnævnte skal vi være opmærksom på.
Det første, vi skal forstå, er at kønnene har deres rollefordeling. Hingsten skal vokse op og beskytte sin familie, dvs. at vores vallak er lavet til at beskytte, og det kræver, at man er god til at bevæge sig, har god proprioception, hurtige bevægelser, mod, balance osv. Alt dette ligger til grund for de unge hingstes og vallakkers næsten uendelige leg, mens de er unge.
Hopperne derimod er en anden boldgade, de skal kunne lave yngelpleje, som primært består i at indtage en stor mængde føde, så der er mælk til føllet, samt i at kunne forsvare deres føl fra andre de første par uger. Ligeledes skal de være gode til at skubbe føllet rundt, ikke pga. rovdyr, men fordi dens hjerne ikke helt følger med endnu, så synsområdet er underudviklet, og føllet kan derfor let tage fejl af en anden forbipasserende hest og dens mor.
Efter de første uger, begynder hoppen at tillade føllet mere frit rum til at socialisere og lege, og nu
er hendes primære fokus på at indtage føde. En hoppe vil altid forsvare sit føl mod direkte fare, men hun overlader i stor grad det generelle overblik og en stor del af føllets sikkerhed til hingsten, ret og slet fordi hun har behov for at spise for tre.
Hingstens fødebehov er et helt andet end hoppens, derfor kan han holde udkig og holde tjek på, om føllene er kommet med flokken, eller om de legesyge plage er kommet for langt væk, mens en anden haremshingst bevæger sig tættere på. Alt dette har en god hingst styr på, og derfor bruger han sine unge år, fra han bliver sendt ud af sin familie som cirka halvanden-to års, og frem til han er 6-7-8 år gammel, på at hænge ud delvist på egen hånd, delvist med andre hingste og samler erfaring og uddannelse til sine fremtidige opgaver som haremshingst.
Leg er derfor ikke noget alle gør i alle aldre, og derfor bliver det en mere kompliceret velfærds indikator. De unge vallakker må gerne tumle og lege – det er i deres natur, men kan forventes at aftage fra ca. 8-9 års-alderen. Faktisk i en sådan grad at de unge vallakker ofte bliver voldsomt understimuleret på deres lege-behov, hvis de kun går med hopper. Denne vallak kender du måske som ham som skal bide i alting, springer op i luften når man går med ham, svært ved at koncentrere sig, fjoller rundt og kan være bøvlet i håndtering generelt.
Unge hopper leger derimod ikke, de leger en smule som føl, men det aftager, når de begynder at gå i brunst. Ved cirka halvanden-to års-alderen, når hoppen bliver sendt ud af familien, indgår hun direkte i reproduktion. Enten med en heldig bachelor, som er blevet voksen og erfaren nok til en hoppe, eller
Nose
hos en anden haremshingst, og leg er nu ikke længere et fokus for hende.
Selvom vores heste er tamme, så har de samme DNA som de fritlevende heste rundt i verden, og det er indiskutabelt, at de har samme grundlæggende naturlige adfærd. Vores tamme heste har derimod en stribe ekstra adfærd, som de enten har tillært sig eller udviklet pga. de miljøer, vi har dem i. Når vi ser vores tamheste lege, skal vi indtænke, at de for det første ikke har frit valg til, hvem de er sammen med. Den ene vallak kan have et større lege behov end den anden, og derved kan oplevelsen blive ulige for dem.
Det næste, vi skal være opmærksomme på, er udstyr såsom grimer og dækkener. Vilde heste leger også ”grime-leg”, de har bare ikke nogen grime på. Denne leg er en slags synkron leg, hvor hestene leger ved at puffe og nippe i hinandens kinder, mens de på skift trækker sig væk. Når vores tamheste har grimer på, kan de trække i hinanden. Det er noget jeg ikke syntes, vi skal undervurdere i forhold til alle de ryk og jag, hestene kan få, når der rykkes i grimerne.
Det andet er dæknerne. For både dækkener og grimer er det ulige, hvis kun den ene hest har det på, fordi der så kan hives fat og virkelig lægges pres ind i legen.
Sund leg skal være balanceret og se lige sjovt ud for begge parter, og der er nogle vigtige parametre, du kan kigge efter:
1 Ødelagte grimer og dækkener. Det bør kun forekomme som et minimum – og især ikke kun på en af hestene.
2 Sår og skrammer skal være på et absolut minimum.
3 Sår og skrammer på den ene, men ikke på den anden.
4 Er der balance i måden og intensiteten i deres leg, eller er der en som fylder mere end en anden?
5 Hvis hestene løber efter hinanden, er det så altid den ene hest, som jages, eller kan det skifte rundt?
6 Når de ”jager” virker det som, at begge har det lige sjovt, eller fornemmer du en forskel?
7 Er legen noget, som er opstået pludseligt?
Leg skal være jævnbyrdigt, det kan se virkelig voldsomt ud for os mennesker, men hestene kan sagtens holde til det. Dog mener jeg ikke, at de skal have skrammer og sår, fordi vi ikke kan give dem det frie valg at ”forsvinde”, hvis de syntes deres foldkammerat er for voldsom.
Skal vi så gå i panik når vi ser vores heste lege?
Nej, absolut ikke, men vi skal være objektive og forholde os til, om det ser fornuftigt ud. Hvis ikke skal vi analysere os frem til årsagen og finde gode løsninger for, at hestene kan lege mere balanceret.
For at heste skal være velstimulerede kræver det, at de går med fuld social kontakt, så ene fold skal ikke være en mulighed.
OM HELLE
Indehaver flokadfærd.dk • Forsøgstekniker ved Aarhus Universitet • Foredragsholder og kursusudbyder • Uddannet Landmand med Grønt Diplom
Helle Vestergaard Knudsen har i mange år studeret dyr i flok og har blandt andet flere gange været på kursus i etologi hos ETOLOG LUCY REES i Spanien og Elena Bajona i Italien. Hun laver observationer af fritlevende heste i Danmark og holder kurser i naturlig adfærd hos fritlevende heste.
Hun har selv cirka 25 heste, der går i vandrefold. Med mange års erfaring i håndtering og træning af heste med store udfordringer, har hendes egen flok været den perfekte observationsgruppe og udviklet hendes forståelse for hestene miljø, kropssprog og kommunikation. Hun elsker at rådgive med fokus på individuelle løsninger, der får både heste og ejere til at trives bedre i deres dagligdag.
www.flokadfærd.dk
FB: flokadfærd Insta: applied_herd_behavior
SAMMEN OM TRYGHED
Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder:
Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation. Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.
Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.
Det kan godt være vi har nogle gode hanner, men er moderdyrene ikke gode, så kan det være lige meget.
Foto: Anja Mogensen Photography
ANNIKA SKRUBBELTRANG ER KÅRINGSRYTTER
DET ER JO BARE 10 GANGE FREM OG TILBAGE
HESTEKÅRINGER HAR ÅBNET EN NY VERDEN FOR ANNIKA SKRUBBELTRANG, DER OPFORDRER FLERE RYTTERE
TIL AT TAGE SPRINGET OG OPLEVE GLÆDEN VED AT FREMVISE DERES AVL.
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
Annikas historie adskiller sig ikke fra så mange andres. Hun startede med at ride, fordi hendes storesøster Katrine Skrubbeltrang begyndte at ride på naboens islændere - og vupti, så stod der lynhurtigt 3 islandske heste på familien Skrubbeltrangs folde. Lige siden er bestanden vokset støt, da Annikas far, Bent Skrubbeltrang, valgte at gå ”all in” på avlen og investere i en super 1.klasses avlshoppe fra Island, som grundlagde den vellykkede avl på Stutteri Rendborg som vi kender fra stævnebaner og i avlen, fx Skvísa fra Rendborg, Ísak fra Rendborg og Magnus fra Rendborg mv.
-Min far var jo gammel minkavler, så han ved, hvor vigtig moderdyret er for gode avlsresultater, griner Annika. Han sagde altid: ”Det kan godt være vi har nogle gode hanner, men er moderdyrene ikke gode, så kan det være lige meget.”
Stamhoppen Dalla frá Auðsholtshjáleigu har lagt rigtig mange guldæg, herunder den succesfulde Skvísa fra Rendborg, som er avlshoppe i dag. Dalla er eliteafkomskåret som en ekstra fjer i hatten, påpeger Annika.
-I dag får Stutteri Rendborg, som drives af forældrene, ca. 3-5 afkom om året.
Annika har, sammen med sin partner Christian Sørensen, som også er ud af en inkarneret hestefamilie, købt Lille Mosegaard med 7 ha land lidt nord for Aalborg - ca. 45 minutter fra Annikas forældre. Christian kommer fra Stutteri Legind på Mors. Det er efterhånden over 4 år siden at parret købte deres drømmegård tæt på masser af skov. Christian er næsten født med en hestesko i hånden og har masser af hestebaggrund, fortæller Annika.
Det er da også totalt team-work: -Han skor alle vores heste, men det er nok avlen, der har hans stærke interesse. Annika har taget en inseminøruddannelse, så hun klarer den del. Ellers træner og rider Annika selv alle hestene og underviser i sin fritid, når hun kommer hjem fra arbejdet. Parret har to avlshopper fra Island – så i alt 25-30 heste inklusiv opstaldere.
NEMT AT VÆRE MED DENGANG
Annika husker tydeligt, hvordan det var at ride stævner, da hun var yngre.
-Det var bestemt meget anderledes, og der kunne være meget langt mellem de rigtig gode tøltere.
-Jeg husker, at jeg red mit første stævne, da jeg var 10 år gammel, og det var mega-sjovt med øltølt, flagridt og behændighed etc. Det var lidt nemmere at være med dengang. Det er meget anderledes i dag.
Sporten kræver væsentligt mere af hestene, rytterne og deres forældre i form af støtte -og både økonomisk og praktisk. Udstyret var også meget anderledes.
-De unge i dag følger meget med i hvad hinanden har af udstyr. Hestematerialet har også udviklet sig
markant - det skal være eminent, hvis man skal være med i gamet.
ÅRETS RYTTER OG KÅRINGSDRØMME
Annika blev udnævnt til Årets Rytter 2024, hvilket var en kæmpe anerkendelse og skøn motivation for hende. I begrundelsen stod blandt andet: ”Annika er nomineret i DI i kategorien Årets Seniorrytter for sin vedvarende udvikling af hoppen Skvísa fra Rendborg i både sport og gæðingakeppni. Og for sin smukke harmoniske ridning for lette hjælpere.”
-Det er jeg jo sindssygt stolt over, især i det felt sammen med så dygtige ryttere som både tæller Rasmus Møller Jensen og Dennis Hedebo Johansen. Baggrunden for noget af det Annika er nomineret for, er naturligvis også hjørnestenen i meget af det, hun selv lægger stor vægt på hos hendes rollemodeller:
-Jeg har mange forbilleder. Jeg siger ofte til mig selv: ”Hvem ville jeg gerne sende min hest i træning hos?” Aðalheiður Anna Guðjónsdóttir synes jeg rider helt eminent smukt og elegant. Herhjemme, synes jeg blandt andre at Henriette Hindbo er et super dygtigt hestemenneske og en stor inspirationskilde, hvad angår træning og fremvisning. Hvis jeg skulle være hest, ville jeg gerne være i hendes stald.
Bygningsbedømmelse ved kåring i Herning 2024. Annika fik stor hjælp af Agnar Snorri Stefánsson til både bygnings- og ridebedømmelse.
Fillipa Montan rider også fint og følsomt.
-Der er selvfølgelig også min søster (Katrine Skrubbeltrang, red.) som altid har været en kæmpe støtte i alt, hvad der har med hestene at gøre.
Det er en kilde til glæde at ride på hjemmelavet opdræt, man selv har trænet frem
Det har altid værdi at have gode veluddannede heste, og så følger resultaterne jo ofte med. Annika gør klart, at hun stadig arbejder videre på at blive positivt anerkendt for sin ridning – og det på trods af, at hun godt ved, at hun ikke har en hest til landsholdet. Men det er en kilde til glæde at ride på hjemmelavet opdræt, man selv har trænet frem.
Den glæde mærkede Annika i særdeleshed, da hun besluttede at gå kåringsvejen med en unghest.
-Jeg fremviste egen avl sidste år. Jeg blev virkelig grebet af det efter den oplevelse med vores sorte hoppe Hjördís fra Rendborg.
-Selvfølgelig mest af alt, fordi hun var en hest med ja-hatten på - og så er det bare lige dele sjovt og meningsfuldt at fremvise sin egen avl.
Det var en virkelig god oplevelse, husker Annika og fortæller, at hun fik en fin kåring.
- Hjördís har klart sin bygning imod sig og fik kun 7,65 for den - og så er der jo langt op til de 8,00, som man ofte stræber efter. Hun fik overvejende 8-taller over hele linjen på nær pas og trav og endte med en ridebedømmelse w/o pace på 7,92, og det er jeg sindssygt glad og stolt over.
Annika havde endnu flere grunde til at smile. Hun husker nemlig tydeligt, hvor flinke hele dommerholdet var over for de nye i dette ”game” med masser af brugbar feedback.
-De var utrolig søde og sagde også bagefter, at det havde været en rigtig fin visning. Jeg vil helt sikkert gerne kåre nogle flere, smiler hun.
For Annika har det også afmystificeret, at kåringer udelukkende er for de professionelle, som selvfølgelig altid kan gøre det meget bedre end hende, som hun beskedent siger. Der er jo mange, der gerne vil have deres hest fremvist, men ikke har råd til at give 50.000 kroner eller mere. Det gavner, at flere tør tage springet, mener hun.
-Det er jo bare 10 gange frem og tilbage, smiler hun. Og det kan godt være, at det ikke går fantastisk, men så er det bare at prøve igen, anbefaler Annika.
-Desuden så tror jeg også, at selvom det ikke er en tårnhøj kåring, at man kan se en værdi i, hvad amatørryttere kan få fremvist i hesten i forhold til talent og temperament.
- Så længe man kommer med en hest, der er klar til opgaven, tror jeg de fleste godt kan gøre det. Derudover var kåringen en langt mere afslappet oplevelse for en ung hest end et sportsstævne, afslutter Annika.
GODE TIPS
Matchet med en hest, er virkelig vigtigt i form af, hvilken type hest passer godt til mig og hvilken type passer jeg til. Ligeledes er underviser-match afgørende - ellers bliver det aldrig godt.
I træningen er afveksling nok det vigtigste. Husk også at ride fremad. Steffi Svendsen lærte mig for 10 år siden: ”Everything is possible with enough energy”.
Hvis der er energi nok, skal det nok lykkes, så lad endelig hesten få lov til at tænke fremad. Ellers kan den let miste gejsten.
”Det er svært at være uenig i, at hestevelfærd skal højnes, og at vi skal tænke meget mere over, hvad det er for et væsen, vi sidder på. Det er et område i hastig udvikling, og det tager tid både for dommere og ryttere at navigere i dette på alle fronter. De nye guidelines udvikles og forbedres konstant. For rytterne er det også her et spørgsmål om, hvordan man nu viser sin hest bedst i forhold til nye revisioner og nedslag i guidelines.
Det kan selvfølgelig føles som en mavepuster at opleve, at man fx pludselig ligger et halvt point lavere end hvad man plejede. Det kan også være, at vi bare skal vænne os til at ligge et halvt point lavere?
Vi har førhen fundet en vej, og det gør vi også fremadrettet. Vi skal bestemt ikke skyde skylden på nogen, for det er alene vores eget ansvar som ryttere.”
ANNIKAS TANKER OM HESTEVELFÆRD I SPORTEN
Annika og Katrine på hhv. Magnús fra Rendborg og Isak fra Rendborg.
SOMMERENS MUST HAVE TOP-4
Skin - til sommerpelsen & insekter
Til heste som har irriteret hud/pels eller mister man og hale om sommeren. Understøtter pels/hud, samt er rig på koncentrerede sensoriske stoffer fra urter, som giver huden en afvisende duft over sommerens plager. Helt naturlig, samt fri for sukker og stivelse. Opstart 4-6 uger før sommergræs for bedste virkning.
Se Skin her!
MetaVital - Vitamin/mineral udviklet til islænderen
Fulddækkende vitamin/mineralblanding specielt udviklet til islænderen, samt heste med sensitiv metabolisme. Rig på organiske kilder, for maksimal optag. Tilsat Kiselgur, tang, pebermynte, oregano, samt sortkommen-, hamp- og hørfrøolie. Uden jern, og tilsat ekstra zink, mangan, selen og biotin, lysin og methionin. Fri for korn, lucerne og stivelse. Lav på sukker. Fås i 5 kg & 15 kg. Se
her!
Omega-3 Kraftur - til både hygge og sport!
Foder udviklet specielt til den islandske hest - til både hygge & sport! Ekstrem lav på sukker & stivelse - helt fri for kornprodukter. Tilsat magnesium og tang, samt en kraftfuld urteblanding særligt udviklet til den islandske hest. Rig på Omega-3 fedtsyrer og fibre, samt organiske mineraler og naturlige vitaminer, som er let optagelige. Dosering kun 150g pr. 100kg hest. Se Omega-3 Kraftur her!
GO’ Happy Gastric - til sensitiv mave & fordøjelse
Til sportshesten med sensitiv mave/fordøjelse - tilsat ACID BUF som neutraliserer mavesyren. God energi fra fedt og fibre. Lav på sukker og stivelse, samt har en fantastisk smag! Fokus på huld, muskler, restitution og væskebalance. Tilsat ekstra Vit. B, Vit. E, Magnesium og Ølgær for velfungerende fordøjelse og god præstation. - GO’ Tasty Smagsgaranti! Se GO’ Happy Gastric her!
KONFLIKTADFÆRD HOS
I ELITEKONKURRENCER
I EN TID, HVOR HESTEVELFÆRD ER ET HAR FORSKER JANNE WINTHER CHRISTENSEN FRA VIGTIGT ASPEKT AF HESTEVELFÆRD: KONFLIKTADFÆRD
Debatten om hestevelfærd har været intens, især efter en tv-dokumentar afslørede kritisable forhold for dressurheste i danske stalde. Diskussionerne har også omfattet heste, der deltog i de olympiske lege, og i marts 2023 afgav Det Dyreetiske Råd en erklæring med anbefalinger til forbedring af hestevelfærden. En af de centrale anbefalinger er, at præstationer ikke må kompromittere hestevelfærden i en grad, hvor konfliktadfærd, smerte og andet ubehag kan observeres.
HVAD ER KONFLIKTADFÆRD?
Konfliktadfærd er et bredt begreb, der i videnskabelig litteratur relateres til hestens oplevelse af ubehag, modsatrettede signaler fra rytteren eller træneren, højt tryk eller pres, smerte, frustration eller uklare signaler. Denne adfærd kan variere fra tydelige tegn som pisken med halen, stejlen mv. til signaler som åben mund, tunge hængende ud, eller ører rettet bagud.
UNDERSØGELSER AF ISLANDSKE HESTE
Janne Winther Christensen har gennemført to undersøgelser af konfliktadfærd hos islandske heste, der konkurrerer på eliteniveau. Den første undersøgelse, som blev publiceret i februar 2024, fokuserede på
DENNE FORSKNING KOMMER I KØLVANDET PÅ EN SAT FOKUS PÅ FORHOLDENE FOR DRESSURHESTE
forekomsten af konfliktadfærd hos sportsheste. Ved hjælp af online videooptagelser fra konkurrencer, analyserede forskerne adfærden i slowmotion for at identificere detaljerede adfærdsudtryk. Det andet studie er endnu ikke publiceret, men hun deler her nogle af de foreløbige resultater.
STUDIE 1: Konfliktadfærd hos islandske heste under elitekonkurrencer Forskerne brugte online videooptagelser fra konkurrencer i Island, specifikt fra to forskellige klasser: Femgang F1 (med 25 deltagende heste) og tölt T2 (med 24 deltagende heste). Optagelserne blev afspillet i langsomt tempo (0.25x) for at muliggøre detaljeret observation af hestenes adfærdsmæssige udtryk.
Dette studie havde til formål at undersøge forekomsten af konfliktadfærd hos islandske heste, der konkurrerer på eliteniveau i gangartskonkurrencer.
AF SHAILA ANN
HOS ISLANDSKE HESTE
ELITEKONKURRENCER
ET BRANDVARMT EMNE I DANMARK, FRA AARHUS UNIVERSITET KASTET LYS OVER ET KONFLIKTADFÆRD HOS ISLANDSKE HESTE I ELITEKONKURRENCER.
RÆKKE DEBATTER OG DOKUMENTARER, DER HAR DRESSURHESTE OG ANDRE KONKURRENCEHESTE I DANMARK.
RESULTATER:
Mundåbning: Dette var den hyppigste observerede adfærd, som forekom oftere i pas og tølt under femgangskonkurrencen. Den hyppigst observerede adfærd var åben mund, efterfulgt af pludselige ændringer i hovedposition. I T2-klassen forekom mundåbning hyppigere under kort tøjle tølt sammenlignet med opgavedelen med tølt for løse tøjler. Halvdelen af de undersøgte heste viste en markant forlænget og anspændt overlæbe, når de blev redet i langsomt tølt med korte tøjler, en adfærd der ikke tidligere er beskrevet, pointerer Janne. En forlænget overlæbe blev bemærket hos 12 af de 24 heste under kort tøjle tølt, hvilket kan indikere en sammenhæng med tøjlespænding eller niveauet af tøjletræk, foreslår hun. Adfærden blev kun observeret ved korte tøjler.
Andre adfærdsmønstre: Pludselige hovedbevægelser, halepisk og uønskede gangartsændringer blev også observeret, men mindre hyppigt.
STUDIE 2: Adfærdsmæssige tegn på ubehag hos islandske heste med mundlæsioner: Dette studie inkluderede 70 islandske heste, der deltog i enten T1 eller F1 klasser i et dansk stævne. Dette studie havde til formål at undersøge, om heste med mundsår viser adfærdsmæssige tegn på ubehag under konkurrencer. Forskerne brugte videooptagelser til at observere hestenes adfærd ved langsom hastighed.
RESULTATER:
Mundsår: 22,9% af hestene havde mundlæsioner, defineret som gennembrydning af hud eller slimhinde.
Konfliktadfærd: Heste med mundsår viste en signifikant højere frekvens af konfliktadfærd sammenlignet med dem uden sår.
Adfærdsmæssig korrelation: Der var en svag negativ korrelation mellem konfliktadfærd og konkurrencens karakterer i T1, hvilket indikerer, at højere konfliktadfærd var forbundet med lavere karakterer. Denne korrelation blev ikke observeret i F1.
-Det er værd at bemærke, at vi observerede mest mundadfærd her, hvor nogle øvelser fx overgang til pas i F1 og langsom tølt i T1 gav anledning til mest konflikt-adfærd.
FREMTIDIGE PERSPEKTIVER:
Janne peger på at disse fund understøtter behovet for yderligere forskning og implementering af bedre velfærdspraksis i hestesporten.
-Det er jo noget som FEIF kan overveje at ændre på - fx om kravet til eller bedømmelsen af disse øvelser skal ændres.
DISKUSSION: BETYDNINGEN FOR HESTEVELFÆRD
Undersøgelsen understreger vigtigheden af at være opmærksom på konfliktadfærd som en indikator for hestevelfærd. Ved at identificere og forstå disse adfærdsmæssige tegn kan vi tage de nødvendige skridt for at forbedre forholdene for konkurrenceheste.
-Dette er ikke kun afgørende for hestenes trivsel, men også for den fortsatte offentlige accept af sporten, pointerer Janne.
LEKTOR JANNE WINTHER CHRISTENSEN
Forsker i dyrs adfærd, stressbiologi og velfærd, primært hos heste ved Aarhus Universitet, Viborg.
Forskningsemner inkluderer indhusning og management, håndtering og træning samt konflikt- og stress-relateret adfærd hos heste under ridning.
Janne Winther Christensen er også involveret i forskningsprojekter om dyr-menneske interaktioner, og om hvordan interaktioner påvirker adfærd og velfærd hos både dyr og mennesker.
Fra det første klap til det sidste kram.
Hos Agria er vi der for dig og din hest gennem hele livet og tilbyder rådgivning baseret på over 130 års erfaring.
Hør mere på 70101065 eller besøg agria.dk
Agria. Et mere ubekymret liv med dyr.
agria.dk
MINDRE STIVELSE, MERE MOD?
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
Har du nogensinde tænkt over, hvordan hestes foder kan påvirke, hvordan hestene har det, opfører sig eller præsterer? En undersøgelse har set nærmere på dette ved at teste to forskellige typer kost til unge danske varmblodshingste. Forskerne ønskede at se, om ændringer i balancen mellem stivelse (som findes i korn) og fedt i deres foder kunne påvirke ting som deres præstation, blodkemi og reaktioner på nye eller skræmmende situationer.
STUDIET:
I ni uger tildelte forskerne 20 fireårige hingste foder med enten:
1) En kost med meget stivelse og lidt fedt (HS_LF).
2) En kost med lidt stivelse og meget fedt (LS_HF).
De målte derefter ændringer i hestenes blod før og efter træning og udførte tests for at se, hvordan de reagerede på ukendte objekter.
RESULTATER:
Her er de vigtigste fund, og hvad det betyder for hesteejere:
1) Træning og blodniveauer:
Træning påvirker hestes blodkemi uanset deres foder. Efter træning viste hingstenes blod lavere sukker (glukose) og insulin niveauer, men højere niveauer af visse fedtstoffer og energi markører.
Kosttypen gjorde ikke en stor forskel i de fleste blodmålinger. Med andre ord: Ingen signifikante forskelle blev fundet i frygtreaktioner mellem de to diætgrupper.
2) Adfærd omkring nye objekter:
Begge grupper af heste opførte sig nogenlunde ens, når de blev præsenteret for ukendte ting. Men heste, der spiste LS_HF-foderet, virkede lidt mere nysgerrige - de snusede længere til objekterne, hvilket måske betyder, at de var mindre nervøse eller mere undersøgende.
3) Udholdenhed:
Fodertypen påvirkede ikke, hvor godt hestene præsterede under aerob træning.
HVAD DET BETYDER FOR HESTEEJERE?
Inden for det kommercielle foderspektrum viste fedt-til-stivelse-forholdet ingen stor effekt på fysiologiske præstationer, men kunne påvirke nysgerrighed og adfærd i mindre grad.
Undersøgelsen tyder på, med andre ord, at indenfor det udvalg af foder, der sælges kommercielt, påvirker balancen mellem fedt og stivelse i foder muligvis ikke dramatisk, hvordan en hest træner eller reagerer på frygt. Dog kan LS_HF-foderet måske fremme lidt mere nysgerrighed, hvilket kan være nyttigt, når man træner heste eller introducerer dem til nye omgivelser.
• PÅ BESØG HOS •
HÅRKILDEGÅRD
I SLANGERUP
SOM OPTAKT TIL ROSKILDE DYRSKUE 2025 VAR EMAGASINET ISLANDSK HEST TAGET PÅ BESØG HOS FAMILIEN, SOM EFTERHÅNDEN ER INDBEGREBET AF ROSKILDE DYRSKUE.
AF MOGENS MARKER
Suzanne og Haakon Harslund var hjemme på Hårkildegård og tog godt imod i den hyggelige stue, der emmer af passion for islandske heste med et væld af pokaler, sløjfer og mange billeder af heste fremvist til dyrskuer og kåringer igennem tiden.
Familien har en lang og flot tradition med at udstille heste på Roskilde Dyrskue, og fordi hele familien støtter op, er det oftest muligt for dem at udstille en samling af fine hjemmeavlede afkom.
Det hele startede, da Suzanne som 15-årig fik lov til at købe Edda fra Sandholt Lyndelse, som de hentede på Tåsinge. Edda er stammoder til mange af Hårkildegårds heste. Hun er blandt andet oldemor til Óskasteinn fra Hårkildegård (8.30), som Suzanne og Haakon udstillede en flot samling efter på Roskilde Dyrskue i år.
Edda er født i 1977 og blev vist med afkom på Roskilde Dyrskue tilbage i 1990, og derved har familien 35 års dyrskuejubilæum i år. Hjemme på gården i Slangerup har de 6. generation efter Edda, nemlig unghingsten Adalsteinn fra Hårkildegård. Adalsteinn opnåede flotte 7.89 i byg som 4-års ved bygningsbedømmelsen i Roskilde i april. Hele familien venter spændt på 7. generation til sommer, da to hjemmeavlede hopper er drægtige med Adalsteinns første afkom.
Udover Suzanne og Haakon består denne passionerede hestefamilie af fem børn, Pernille er uddannet på Holar og har godt gang i sin træningsvirksomhed, Karoline er dyrlægestuderende og Morten er på landbrugsskole. De to ældste sønner er ikke så hesteinteresserede og har valgt karrierer, der ikke har med dyr og landbrug at gøre.
Alfa fra Hårkildegård fremvist af Karoline Harslund blev Skuets Bedste 3-års hoppe på Roskilde Dyrskue 2024. I år får vi lov til at se hvordan hun har udviklet sig da hun fremvises i gruppen af Goldhopper 4 - 6 år.
Samling efter Edda fra Sandholt-Lyndelse på Roskilde Dyrskue 1990.
Til venstre ses Suzanne Harslund med Hera fra Lykkesholm, derefter kommer Suzannes lillebror med Gæfa fra Lykkesholm. Nr. 3 i rækken er Blesa fra Kokhøj trukket af Suzannes svigerinde og så kommer Fina fra Lykkesholm trukket af Haakon Harslund. Suzannes mor, Conny Laustsen trækker Edda.
Suzannes forældre, Alex og Conny, er derimod også interesserede i heste. De har gennem mange år avlet heste fra Lykkesholm, der er nabogård til Hårkildegård. I 2010 overtog Suzanne og Haakon de sidste heste fra Lykkesholm og har siden stået for avlsarbejdet med god støtte og opbakning fra forældrene, som ivrigt følger med hvert år på Dyrskuet - Conny endda som dommersekretær.
Der avles 5 -10 Hårkildegård-føl årligt, og mens Suzanne fortæller om hingste og hopper gennem tiderne og deres meritter, tjekker Haakon i al stilhed Worldfengur, og han kan så bidrage med, at der er registreret 107 føl født på Hårkildegård. Frem til nu er det blevet til 12 kårede hopper og tre kårede hingste: Jóki fra Hårkildegård (7.92), Óskasteinn fra Hårkildegård (8.30) og Rúmur fra Hårkildegård (7.94) Udover disse 3 hjemmeavlede hingste har familien også den aldrende Kostur fra Katulabo (8.21), og de benytter også hingste udefra for hele tiden at få nyt blod ind i avlen.
-Vi vil gerne avle de der familie-heste, som er nemme at have med at gøre, fortæller Suzanne, og Haakon stemmer i med, at det skal være heste, som de også selv kan ride.
Familien er med sine cirka 15 hektar jord og 10 ha tilforpagtet selvforsynende med grovfoder til gårdens mange heste, som i øjeblikket tæller cirka 60 stk. Der ventes ni føl i år, de første to er kommet godt til verden. Desværre mistede de et fuldbårent føl samme morgen som eMagasinet var på besøg.
- Det er heldigvis sjældent, det er sket, fortæller Suzanne, som udover fuldtidsjob som privat børnepasser også er aktiv i Dansk Islandshesteforening som medlem af avlskomitéen og kåringsudvalget.
Suzanne arbejder blandt andet på at få mere kåringsaktivitet på Sjælland, hvilket har resulteret i 1 bygningsbedømmelse i Roskilde og 2 fuldkåringer på Hedeland hen over foråret og sommeren 2025.
Udover den flotte tradition med at udstille heste på Roskilde Dyrskue har familien også udstillet på Gørlev Føl-og Plagskue i mere end 10 år, og sidste år tog Suzanne og Haakon turen til Landsskuet i Herning med hele tre heste. De ønskede at opleve stemningen på Landsskuet, som de fortæller er ganske anderledes end det, de så godt kender på Roskilde Dyrskue.
-Der er mere fokus på dyrene og maskinerne i Herning og ikke så mange boder og tivoli som i Roskilde. Så de gentager succesen og kan derfor mødes i Herning igen i år, når der er Landsskue 3. - 5. juli 2025.
Sidste år fik Suzanne sammen med Marianne Prebensen stablet et Sjællands Føl- og Plag skue på benene, og den succes gentager de i år.
Men først var det Roskilde Dyrskue det gjaldt, hvor Suzanne og Haakon Harslund havde tilmeldt ikke færre end otte heste og altså en samling efter én af deres egne hingste.
ses her til ærespræmie-overrækkelsen.
De klarede sig, som vanligt, rigtigt flot på skuet, der havde Bjarne Poulsen og Caroline Sandbeck Hansen som dommere:
• Alfa fra Hårkildegård som stillede op i klassen for Goldhopper 4 - 6 år fik 23 point og ærespræmie
• Blædis fra Hårkildegård fik 24 point plus ærespræmie og blev fløj i klassen for 3-års hopper
• Drottning fra Hårkildegård tog fløjen i klassen for 2-års hopperne med 23 point
• Samlingen efter Óskasteinn fra Hårkildegård fik 23 point og ærespræmie - og vandt en 3. plads i konkurrencen om skuets bedste samling.
• Dögun frá Torfunesi stillede op i klassen for Føl-hopper med føl ved siden og fik flotte 24 point og ærespræmie. Dögun er ejet af Pernille Harslund og var én af de heste, Pernille havde med hjem efter sin uddannelse på Holar. Dögun blev vist med hingsteføl efter Skalli frá Skagaströnd.
Som om det ikke var nok, så nedkom Karoline Harslund med familiens første barnebarn under skuet, så det var et par nybagte morforældre, der trætte, glade og stolte kunne tage hjem efter et vellykket dyrskue.
eMagasinet Islandsk Hest ønsker stort TILLYKKE med jubilæet, de flotte resultater og ikke mindst familieforøgelsen.
Læs mere om stutteriet her www.haarkildegaard.dk
Suzanne og Haakon Harslund viste en flot samling af unge hopper efter Óskasteinn fra Hårkildegård. Samlingen
Foto: Anne Marie Veistrup
DEN HALVE PARADE
RIDNINGENS RØDE TRÅD
I ARTIKELSERIEN AF TOPRYTTER OG DOMMER JOHANN HÄGBERG, BRINGER VI DENNE ARTIKEL OM DEN HALVE PARADE, SOM ER DEN FORELØBIGT
SIDSTE ARTIKEL I SERIEN.
AF JOHAN HÄGGBERG
Halv parade – hvad pokker er det egentlig? Selvom det er et af ridningens mest brugte udtryk, er det ofte også et af de mest misforståede og undvigende begreber. At definere det er enkelt – f.eks.: En midlertidig samling under bevægelse fremad. Ret dig op, sæt dig til. Tag og giv efter, osv. I det uendelige. Men så enkelt er det desværre ikke. Personligt tænker jeg ikke i halvparader i min ridning eller undervisning. Jeg tænker snarere, at ridning er en cyklisk proces, hvor det vigtige er ikke at bryde kæden. Hvor vi hele tiden veksler mellem samsidige og diagonale hjælpere, alt efter hvilket fokus vi ønsker. Samsidige for løsgjorthed og kontakt med hesten, diagonale for samling og balance.
Vi har to former for rideteori, meget forsimplet. Og begge har deres tid og sted. Den ene er definitioner og "opskrift-ridning": Ret dig op – sæt dig til – tag – giv efter = halvparade. Den anden er mere pragmatisk, stiller spørgsmål, beskæftiger sig mere med ”hvordan” end med ”hvad.” Det område, jeg gerne vil bevæge mig ind i, er naturligvis det sidste. Især i disse tider, hvor ridesporten føles som om, den er under beskydning – både udefra og indefra –er det ekstra vigtigt med en ærlig tilgang, hvor man står med ridestøvlerne plantet i gruset og ved, hvad man taler om. For det er netop dét, der adskiller os fra dem, der angriber: viden. I de fleste tilfælde i hvert fald. Og det er dét, der vil holde os gående –viden, nysgerrighed, ærlighed og en stolthed over det, vi har. Men nok om det. Lad os vende tilbage til emnet: Den halve parade.
GENNEMSLAGSKRAFT
Der findes et ord, som er grundlaget for al ridning: gennemslagskraft. Smag lige på det ord. Hvad betyder det? At lade noget gå igennem. At ridningen går igennem. Vi har hesten eftergivende både for hånd og schenkel, vi kan placere den, hvor vi vil, og vi har fuld kontrol over tempo, energi og balance. Den er lige så følsom for schenkel som for hånd.
KAN DU GENKENDE DET?
Jeg har siddet uendelige timer i sadlen og kan love dig, at hvis vi har tilstrækkelig energi som mål, så er det noget, der opstår øjeblikkeligt. Vi må forberede det. En klog person sagde engang, efter jeg havde redet for ham og var helt høj, at hvis vi træner teknikken nok, så opstår der indimellem kunst. Og så skal man gribe øjeblikket og nyde det. Og bagefter vende tilbage til tekniktræningen.
Hvis man prøver at genskabe den følelse hver gang, man rider, vil man forblive i sin komfortzone og gradvist sælge ud af energien. Og møde uventet modstand, når man bevæger sig uden for zonen. Uheldigt, hvis det sker til en konkurrence. Eller måske er det forudsigeligt? Eller noget, man kan træne for at minimere risikoen for, at det sker.
Nu er det tid til at bevæge sig ind i mere konkret territorium. Jeg vil forsøge at give jer en tjekliste over den halve parades byggesten. Og jeg vil begynde forfra.
Det korrekt anvendte sæde er egentlig en konstant halv parade, hvor man vælger at bevare tempoet, mindske det eller øge det afhængigt af forholdet mellem forpart og bagpart
Når man lukker hånden, skal hesten give efter. Når man åbner fingrene, skal hesten roligt række sig fremad-nedad. Indtil man lukker hånden igen. På en uddannet hest skal man blot blødgøre hånden, når den giver efter. På en ung hest, eller en hest under korrektion, kan man give betydeligt mere efter. Eller for at kontrollere, at hesten bliver i samme form og tempo – på vores sæde. Hesten skal være foran schenklen. Det betyder, at når vi forstærker schenklen, skal hesten strække sig frem i hånden og – afhængigt af hvordan vi bruger sædet – øge tempoet, fastholde det eller endda sænke det. Sædet er indgangen til hesten. Vi skal altid efter behov kunne bøje hesten omkring schenklen eller flytte den til siden - med kontrol over hvilken kropsdel, der leder – eller vende den – med lethed. Men hvordan ved hesten, hvordan den skal reagere på schenklen? Trykket er jo det samme.
Endnu en gang er det vores sæde, der bærer ansvaret. Hvis vi sidder oprejst og bruger vores core korrekt, er det nøglen til at kontrollere hestens tempo og holde den i balance. Det korrekt anvendte sæde er egentlig en konstant halv parade, hvor man vælger at bevare tempoet, mindske det eller øge det afhængigt af forholdet mellem forpart og bagpart. Eller mellem ryg- og mavemuskulatur. Det er kroppens forside, og hvordan vi bruger vores kernestyrke, der styrer hestens tempo, hvilket er
grunden til, at det er svært at få hesten ægte let på hånden og lydig fra et stole-sæde.
En af halvparadens største fjender er en for stærk drivende indvirkning fra ryggen. Jo mere vi kan opsamle hesten med vores sæde, desto mere effektiv halv parade – men en stærkt drivende ryg sender i stedet hesten fremad. Vi gentager så ofte, at ridningen kommer bagfra, at det er let at få den misforståelse, at jo mere man driver, desto bedre rytter er man. Og vi vil jo alle gerne være dygtige ryttere. Men endnu bedre er den rytter, som kan bruge sine hjælpere i harmoni –på en teknisk forberedt hest. Som er en ligeudrettet hest. Blandt andet.
Men jeg har jo understreget vigtigheden af bøjning i siden og bevægelighed? Jo, men det betyder ikke en hest, der flygter fra vores hjælpere, eller er slasket. Vi skal altid kunne centrere hestens bagpart og placere dens skuldre. Med ”centrere” mener jeg, at man skal kunne have et bagben bag hver hofte. Og nu bliver det interessant. For nu kommer vi til det, der er ridning. At give den kvalitet.
Der er en tendens til at hænge fast i det, alle kan se i ridningen: skuldrene, hvor hovedet er, om munden er åben eller ej. Men om vi er igennem eller ej – det er sværere at se. De fleste heste vil placere venstre bagben uden for tyngdepunktet
Hesten skal bruge sin mavemuskulatur, løfte brystkassen og aktivere muskulaturen omkring manken. På den måde kan den bære halsen uden underhals, og bagbenene kan svinge frit.
og skubbe højre skulder ud. Og det er naturligvis svært at afgøre, hvad der er hønen, og hvad der er ægget. Det mange hænger fast i, er det, man mærker i hænderne – altså højre skulder. Men hvis venstre bagben er uden for tyngdepunktet, inden for sporet – hvad sker der så, hvis man stiller hesten udad? Jo, venstre bagben kommer endnu længere ind under hesten, og man har indledt en ”katten efter musen-leg” med samlingen, hvor samlingen altid er et andet sted.
Hvis man så ovenikøbet bliver irriteret på den pokkers hest, der ikke vil samle sig, så må man tage en dyb indånding og løse det teknisk i stedet. Det er ofte nyttigt at se bagbenene som "prime movers" –de der sætter bevægelsen i gang.
Af en eller anden grund placerer vi på islandske heste ofte bagparten på forparten, hvilket går imod almindelig rideteori – men det virker. Flyt bagparten ind, lav en venstre versade, eller endda en højre traversade. Så er vi på rette vej igen. Uden den samtidige kontrol af forpart og bagpart – hvor de skal være lige lette at flytte som at kontrollere –bliver det svært at nå til ægte ridning. En klog person i min omgangskreds kalder det at opnå diagonal gennemslagskraft. Vi kan vælge det indvendige bagben og har en blød eftergivenhed i udvendig tøjle. På den måde er vi inde i hesten og kan øge energien uden modstand.
Det er meget vigtigt, at de øvelser, man bruger, passer til hestens udfordringer. For eksempel er en indvendig traversade i venstre volte for de fleste heste som at hælde brændstof på problembålet.
Og selvom den omvendte traversade kan være forløsende, er det lige så vigtigt at træne venstre åbning – eller holde hesten lige. Ellers skifter vi hurtigt problemområdet fra venstre bagben til venstre skulder – eller endda til hele venstre side. I højre volte får vi ofte kontrol ved at veksle mellem traversade og åbning. Eller åbning og traversade.
I hvert fald på præstationshestene måler vi ridningens kvalitet ved at se, hvor meget energi, vi kan lægge ind i hesten, uden at der opstår falske toner – hvilket i bund og grund altid betyder, at den halve parade ikke går igennem.
Det er dér, vi skal være ærlige over for os selv og identificere energityvene korrekt, lukke for de rigtige lækager og åbne de rigtige ventiler. Så må vi stille de rigtige spørgsmål.
Og ofte er vi nødt til at begynde med os selv. Bruger vi sædet korrekt, og har vi den rette position for at kunne opnå det, vi ønsker? Jeg har jo allerede nævnt faren ved stolesæde og ved at overbruge ryggen i ridningen. Det er utroligt vigtigt, at vi har kontrol over vores core, fordi det straks afspejler sig i, hvordan hesten bruger sin core. Sidder vi lige?
Sidder vi skævt – hvilket ofte betyder, at hofterne havner for langt mod højre og venstre side kollapser.
Så mister vi kontakten med venstre bagben, og får hesten til at lægge endnu mere vægt på højre skulder. Eller omvendt.
Derudover må vi være ærlige omkring, hvordan hesten reagerer teknisk. Har vi tilstrækkeligt fokus på hvordan, i stedet for hvad?
Alt for ofte fokuseres der for meget på, hvor hovedet er placeret, og hvor højt halsen er. Det, der muliggør en lang hals, er, hvordan hesten bruger sin krops-kerne – og hvis kernen ikke er aktiveret, bliver hesten enten for lav, for høj eller ustabil. Hesten skal bruge sin mavemuskulatur, løfte brystkassen og aktivere muskulaturen omkring manken. På den måde kan den bære halsen uden underhals, og bagbenene kan svinge frit.
Kyra Kyrklund skrev engang noget, jeg altid har båret med mig: For at samle hestens bagben må man først samle dens forpart. For mig har det altid betydet, at hesten gør som beskrevet ovenfor – med bløde bagben – og så kan man øge fokus på bagbenene og tilføre mere energi. Ved at styre hestens skridtlængde.
Og ved at have en korrekt tempereret hest. Møder vi hestens energi på det rette niveau? Hver hest har sit eget energiniveau, og det kræver fingerspidsfornemmelse at kalibrere graden af hjælp. Men som med så meget andet kan vi også hjælpe hesten ved at give den korrekt teknisk input.
En mere følsom hest kræver naturligvis mere tilvænning, mens den roligere hest kræver en mere
livlig hjælp. Men vigtigst af alt kræver de begge målrettet teknisk træning. Vores målsætning skal være at trænge dybere og dybere ind i forståelsen. Hesten er etologisk set det, man kalder et trykdyr – hvilket betyder, at den reagerer på tryk med modtryk. Og ved misforståelser reagerer hesten ud fra sin disposition: Den flegmatiske hest læner sig blot ind i hjælpen, mens den følsomme først læner sig ind – og dernæst flygter.
Det er her, den elastiske side hjælper begge typer. Det er en fantastisk følelse at mærke, hvordan den forkerte spænding forsvinder i takt med, at hesten bliver mere elastisk for schenkelhjælp. Gennem fokus på dette bliver det også logisk at møde energi med energi.
Jeg vil slutte dér, hvor jeg begyndte. Selvom vi nogle gange fokuserer for meget på, hvor hesten har næsen, så er eftergivenheden for tøjlen helt nødvendig. Uden en ægte eftergivenhed i tøjlen er vores ridning meget begrænset. Men eftersom det let udvikler sig til en hel ridelære, når man diskuterer den halve parade, må vi nok sætte punktum her – og konstatere, at selvom man som jeg vælger at undgå ordet, fordi det er blevet belastet, så er det stadig et særdeles centralt begreb.
Græs er ikke bare græs, der findes mange forskellige sorter, der er forskellige fra hinanden, både i smag, udseende og indhold.
ADVERTORIAL
SOMMER FODRING AF DEN ISLANDSKE HEST
DER ER MANGE MENINGER
OG IDEER OM FODRING, OG MANGE VEJE FØRER TIL ROM.
Jo flere mennesker du spørger, jo flere svar får du. Vi har derfor lavet en lille sommerguide med forskellige faktorer, man bør være opmærksom på, samt forslag til hvordan man kan tilgå fodringen på en overskuelig måde.
Først og fremmest skal man overveje, hvad man vil bruge sin hest til. Skal den ”bare overleve”, eller vil man gerne fodre den optimalt? Forventer du noget af den? Det kan være, du avler, rider på konkurrence niveau eller måske rider hygge-/skovture med lidt baneridning ind i mellem? Uanset hvad, er der et individuelt behov, som artiklen også kommer til at omhandle.
Som oftest ser man ikke eventuelle mangler i fodringen fra den ene dag til den anden. Det kommer typisk til udtryk over tid f.eks. i form af dårlig muskelsætning, problemer med hud- og pels, dårlige hove eller nedsat præstation.
Denne artikel omhandler også nogle af de ting, man bør overveje, når hesten går på græs – især hvis den har tendens til overvægt. Men også hvilke faktorer, der er vigtige for den islandske hest i de forskellige livsstadier.
GENERELT OM DEN ISLANDSKE HEST PÅ GRÆS
Der er markant stor forskel på, hvor meget græs vores heste har adgang til – både set i forhold til foldens størrelse og til antal heste på et givent areal. Der er mange forskellige ideer og måder at tildele græs på. Den ene måde behøver ikke at være mere rigtig end den anden.
Det hele handler om, hvor meget den enkelte hest kan tåle uden bl.a. at blive for tyk. Græs er heller ikke bare græs, der findes mange forskellige sorter, der er forskellige fra hinanden, både i smag, udseende og indhold. Der er også andre forhold, der gør sig gældende. Er marken velplejet? Er der meget ukrudt og måske også giftige planter?
Når heste begrænses i tiden på græs, så øges ædehastigheden. Så det er en ting, man skal have i mente… Kortere tid på græs er ikke altid ensbetydende med mindre mængde græs.
Dette er et helt emne for sig, hvorfor vi ikke kommer nærmere ind på det i denne artikel - ud over at nævne, at hvis marken er meget nedbidt og hestene dermed er sultne, så er der en større tendens til, at de vil spise eventuelle giftige planter, selvom de som oftest er bitre.
Nogle af de forskellige måder vi har hestene gående på græs om sommeren:
• Fuld græs – 24/7
• Adgang til græs x-antal timer om dagen – resten af tiden på jordfold
• Stribegræs
• Vandrefolde – måske med græs i kanterne og adgang til græsarealer noget af tiden
I naturen fungerer det noget anderledes, end når vi har vores heste under ofte meget gunstige vilkår. I naturen tager hesten godt for sig om sommeren, for der skal den tage på for at kunne overleve den hårde vinterperiode. Den skal have depoter at tære fra, ellers overlever den ikke vinteren, men vandrer typisk også over store afstande for vand, græs og andre fiberkilder.
Vores heste går typisk på gode og velplejet græsmarker, hvor de ikke behøver at bevæge sig over særligt store afstande for at græsse og søge vand. Derfor tager vores heste ofte meget på over sommeren, men skal jo (heldigvis) ikke bruge fedtdepotet om vinteren, for der fodrer vi dem også. Hvilket vi også skal… Så vores fornemmeste opgave er, at vi forebygger overvægt.
Derfor får hesten meget nemt opfyldt sit behov for energi (kalorier), i hvert fald den første del af sommeren. Den øvrige del af sommeren/sensommeren kan variere meget afhængig af vejret – bl.a. både varme, antal solskinstimer og nedbør. I hvert fald ser hesten ud til, at den trives godt, for den mangler i hvert fald ikke noget på sidebenene… Men det er jo kun en lille del af historien…
Hvordan ser det ud med tildelingen af protein? Og hvad er protein egentlig vigtig for? Protein er lange kæder af aminosyrer – byggesten, som er vigtige for mange forskellige funktioner i hesten. Mange har sik-
kert hørt, at protein er vigtigt for muskler, men det er også vigtigt for bl.a. enzymer (som hjælper forskellige processer i hestens krop), hormoner og hud/pels samt hove.
Som oftest er proteinindholdet i græsset højest i den første del af sommeren, men der er aldrig en regel uden en undtagelse. For igen afhænger det af græssort, vejrforhold, gødskning, hvor langt er græsset (siger noget om fordøjeligheden) mv. Det er her, det kan være en god idé at rådføre sig med en foderkonsulent.
Hvad med vitaminer og mineraler? Græs har et fornuftigt indhold af vitaminer, men hvis hesten udelukkende får græs, kommer den især til at mangle mineraler. De enkelte mineraler er vigtige for mange forskellige processer i hestens krop. Derfor bør vi som min. supplere med mineraler. Det er typisk mineraler som kobber, zink og selen, der er mangel på.
Oftest er den islandske hest meget nøjsom, dvs. den tager meget nemt på. Derfor er det vigtigste, vi skal huske, når vores heste går på græs, at sørge for, at hesten ikke tager for meget på, så den bliver overvægtig. Overvægt hos heste disponerer for mange sygdomme, herunder forfangenhed mv.
Studier viser, når heste begrænses i tiden på græs, så øges ædehastigheden. Så det er en ting, man skal have i mente… Kortere tid på græs er ikke altid ensbetydende med mindre mængde græs. Det kan derfor være nødvendigt at reducere græsarealet, så mængden af græs reduceres. Det er meget individuelt fra hest til hest – derfor er det så vigtigt at se på hesten. Det kan være svært at se, om hesten tager på eller taber sig – derfor kan det være en rigtig god idé, at tage billeder en fast dag, hver eller hver anden uge, samt gerne måle den og mærke fedtdepoter og notere det. Ellers kan det nemt løbe fra en.
Motion er vigtig for alle, både den udvoksede hest, men også for heste i vækst, og man kan forsøge sig med at lave naturlige forhindringer, så man opfordrer hesten til at bevæge sig mere, end hvis det bare er en ”kedelig firkant”.
AVLSHOPPEN MED FØL
Avlshoppen skal producere et føl og give mælk samtidig med, at hun skal vedligeholde sig selv. Ud over at hun skal have nok energi (kalorier), skal hun også have tilstrækkelig med protein, samt vitaminer og mineraler (især mineraler).
Mælkeproduktion kræver især protein og calcium. For nogle hopper kan mælkeproduktion også være ensbetydende med et stort vægttab. Dette er til at se med det blotte øje, men vidste du, at hvis hoppen ikke får f.eks. tilstrækkeligt calcium via foderet, så tærer hun på sine egne depoter – f.eks. knoglerne, når det handler om calcium.
HorsePro Elite er meget velegnet til både den drægtige og diegivende hoppe. På en lav daglig dosering sikres hun både protein, vitaminer og mineraler. Derudover indeholder HorsePro Elite også det anerkendte foderadditiv Agrimos®, som både vedligeholder et sundt tarmmiljø ved at fjerne uønskede bakterier, samt øger mængden af antistoffer i råmælken hos hoppen, så man er med til at give føllet en god start på livet.
HorsePro Elite:
https://www.horsepro.dk/product/580542/elite
FØL, PLAGE OG UNGHESTE
Føl bliver født med et depot af kobber. Dette depot er opbrugt efter de to første levemåneder. Hoppens mælk indeholder ikke tilstrækkeligt kobber, til at dække føllets behov. Derfor anbefaler vi, at føllet får sit eget foder, når den max. er 2 mdr. gammel. Dette er for at sikre en god, stabil og korrekt vækst hos føllet og dermed sikre så god en holdbarhed som muligt. Holdbarheden er af stor betydning for dens fremtidige virke, især hvis den skal være ridehest.
vil de være i en øget risiko for at udvikle forskellige vækstproblemer som OCD (osteochondrose), bukkehov, hævede vækstlinjer (fysitis) mv. Når de går på græs, får de masser af energi (kalorier) sukker og dermed hurtig energi, så de risikerer at vokse for hurtigt. Hvis de samtidig mangler mineraler, er det en rigtig dårlig cocktail. En hest, der har haft vækstproblemer, vil potentielt have en reduceret holdbarhed i forhold til dem, der ikke har haft de samme udfordringer. Så det er klart bedre at forebygge end at helbrede!
HorsePro Elite er meget velegnet til netop føl, plage og ungheste.
RIDEHESTEN
Selvom der måske ikke forlanges det store af den islandske hest, som bruges til motionsridning/ skovture og let baneridning, så har den stadig behov for at få dækket sit behov. Især for at undgå selvforskyldte udfordringer senere på året.
Men det er ikke kun protein, vitaminer og mineraler, der er vigtige for hesten. Det er især denne gruppe af heste, der ofte ikke kan tåle for meget græs, da de ellers bliver overvægtige. Men deres tarmsystem skal stadig have noget at leve af – fibre.
Det er især mineralerne, hestene kommer til at mangle i foråret og først på sommeren. For føl, plage og ungheste kan det på den lange bane have stor betydning for deres holdbarhed.
Det er især mineralerne, hestene kommer til at mangle i foråret og først på sommeren. For føl, plage og ungheste kan det på den lange bane have stor betydning for deres holdbarhed. Heste i vækst har brug for mineraler (især calcium, fosfor, zink og kobber), samt protein til korrekt vækst. Hvis de ikke får tilstrækkelige mængder,
Eksempel: Vallak, 12 år, rides 3-4 gange om ugen –lidt skov og bane. Det er mest rytteren, der får sved på panden:) Dvs. det er det vi kalder for vedligehold. Hesten går på græs 2 x 2 timer om dagen og resten af tiden går den på jordfold med fri adgang til frøgræshalm uden analyse og er overvægtig (huld 7,5 på en skala fra 1-9), samt meget vommet. Den har egentlig nogenlunde energi, men virker mere tung, end den plejer og sveder meget, når den rides. Den får vitaminbolsjer, når den rides.
Overvejelse: Det er ikke muligt at lave om på tildelingen af græs ift. flokken, den går sammen med. Da der ikke er analyse på frøgræshalmen, undersøges det, om det kan ændres til god byghalm, som kan gives restriktivt. Frøgræshalm kan, afhængig af hvilken græssort der høstes, indeholde forholdsvis høje mængde sukker. Derudover kan
det ofte også være af en dårlig hygiejnisk kvalitet, og det er derfor ikke altid det bedste valg.
Vallakken er sulten og spiser derfor store mængder frøgræs, da den også er en af de heste, der er øverst i hierarkiet og får derfor en del sukker (kalorier) via frøgræshalmen. Det fylder sammen med græsset, som den spiser store mængder af, da den spiser hurtigere, end hvis den gik ude på græs i 24 timer.
Forslag til fodring: Da det rent praktisk passer bedst, at hestene går på græs 2 x 2 timer, ændres der ikke på dette. Men græsset styres nu med stribeafgræsning, så der er begrænsede mængder til rådighed. Frøgræshalmen er skiftet ud med god kvalitet byghalm, og der gives, hvad der svarer til 2-3 kg pr. hest om dagen, da det stadig er vigtigt, at hesten har tilstrækkelig tyggetid. Der er også lidt ”grønt” på folden, de kan gå og pille i.
Det er desværre ikke muligt at give wrap eller hø på stedet. Så i stedet suppleres der med HorsePro Fiber for at tilføre ekstra fibre, samt HorsePro Easy Daily Balance for at supplere med protein, vitaminer og mineraler. Easy Daily Balance er desuden lucerne- og sojafrit og er meget velegnet til nøjsomme heste og ponyer. Hesten får tilskud af salt de dage, hvor den rides. De dage, den har svedt ekstra meget, bruges der elektrolytter i stedet for salt – HorsePro Vital Lytes/ HorsePro Vital Liquid Lytes. Foderplanen kommer derfor til at se således ud:
Daglig foderplan
• 2 x 2 timers græs (2 timer tidlig morgen og 2 timer sen aften) – folde med voldsomt meget græs – der gives en ny stribe dagligt
• 2-3 kg byghalm – godt halvdelen gives 3,5-4 timer efter, de er kommet ind fra fold om morgen, og resten ligger klar ,når de kommer ind fra græs om aften.
• 150-300 g HorsePro Fiber
• 400 g HorsePro Easy Daily Balance
• 2/3 spsk. Salt (foder- eller køkkensalt) + adgang til saltsten
Man kan med fordel give lidt fibre ,inden hesten skal i arbejde. Dette er med til at lægge et låg på mavesuppen, så det ikke ligger og skvulper rundt, da det kan irritere maveslimhinden. Til dette er HorsePro Safe Before Work særdeles velegnet, da det er udviklet til formålet, men HorsePro Fiber kan også bruges.
Læs mere om Safe Before Work her: https://www.horsepro.dk/product/581329/safe-before-work
Effekt: Hesten begynder stille og roligt at tabe sig gradvist, virker knap så vommet og tung, har mere energi under ridning – også i takt med, at den taber sig. Der er kommet part, så den rides nu i stedet 5 gange om ugen og kan derfor sættes op i Horsepro Fiber og virker heller ikke så glubsk sulten som før.
Grunden til, at den ikke virker så sulten mere, er bl.a. at – og det gælder både for mennesker og heste – der bl.a. dannes hormonet leptin, som virker mæthedsregulerende. Derudover kan den tåle flere kalorier i takt med den får flere muskler, da muskler forbrænder mere energi end fedt, og motionen i sig selv gør, at der forbrændes kalorier.
Dette er blot et eksempel på, hvordan man kan justere på fodringen og med forholdsvis simple tiltag få en mere velfungerende og tilpas hest og dermed også en bedre oplevelse for både hest og rytter. Der er mange veje til Rom, og der vil derfor også være andre løsninger, der vil fungere. Vi forsøger også altid at lytte til ejeren/rytteren for at høre, hvad der er praktisk muligt. En foderplan hjælper jo ikke meget, hvis den ikke kan føres ud i livet.
KONKURRENCEHESTEN
For konkurrencehesten er det vigtigt, at den heller ikke bliver for tyk – overvægt påvirker hestens præstation negativt.
Tyggetid er vigtig, da det er en vigtig adfærd hos hesten, og derudover er spyttet en vigtig del af hestens fordøjelse. Spyt er desuden med til at neutralisere mavesyren. Gode fibre er vigtige (græs, wrap/hø, lucerne, roepiller, grønpiller, fiberpiller mv.) for hestens fordøjelse. Ud over at mikroorganismerne i tarmen er afhængige af gode fordøjelige fibre, fungerer fibrene også som en slags svamp. Fibrene holder nemlig på vandet, så det er en form for vanddepot i hestens krop. Dette er med til at sikre en god væskebalance hos hesten, hvilket også er vigtig for en god præstation. For at opretholde en god væskebalance, er det vigtigt at erstatte det tab af elektrolytter (salte), som hesten taber via huden i form af sved.
En god muskelsætning vigtig for, at hesten har en god styrke, balance og udholdenhed. Dvs. det er vores opgave at sikre, at den får de rigtige byggesten (protein/ aminosyrer) til dette.
Endelig er energien alfaomega for, at din hest både har tilstrækkelig udholdenhed og fremaddrift. Der er virkelig stor forskel på, hvor meget vilje de enkelte heste har. Hesten er født, som den nu en gang er, og man kan ikke ændre på dens temperament. Men her er det vores opgave at hjælpe den så godt som muligt, så man i hvert fald ikke fodrer på den negative del af dens temperament, men prøver at få mere frem af den energi, der også passer til den givne rytter – så man ser ekvipagen som en helhed.
Eksempel: Konkurrencehest, 8 års hingst der også bruges i avlen. Kan gå på fuldgræs, da han bruger meget energi både på at være hingst, bedække og starte konkurrencer, samt selvfølgelig træningen i det daglige. Han er lidt til den skarpe side og må god få noget støtte til muskulaturen. Han har middel vilje, og rytteren ønsker gerne lidt mere vilje. Da han er høj og kraftig bygget, vejer han 390 kg.
Forslag til fodring:
• 24 timers græs
• 750 g HorsePro Easy Sport
• 300-400 g HorsePro Rice Up
• Knap 1 spsk. salt eller 40 g elektrolytter, hvis han har svedt meget.
I perioden med både bedækning og konkurrencer får han tilskud af HorsePro Vital E, (E-vitamin + organisk selen), som er vigtig for både muskulaturen (beskytter muskelceller og fjerner affaldsstoffer fra muskulaturen) og understøtter fertilitet.
TEAM HorsePro står klar med professional foderrådgivning og laver gratis foderplaner, så du kan være tryg omkring fodring af din hest med vores produkter. Kontakt os endelig:
HorsePro@nag.dk
Ring til os på: 48 72 72 08
Læs mere på vores hjemmeside: www.HorsePro.dk
DANSKPRODUCERET
• Lavt indhold af sukker og stivelse
• Lille daglig dosering
• Støtte til fordøjelsen med Agrimos gærkultur
• Organiske mineraler og naturligt E-vitamin
TIL HEST OG RYTTER
NÅR HESTEN ER TIL STÆVNER
STÆVNESÆSONEN ER I FULD GANG, OG DET ER EN TRAVL TID FOR MANGE RYTTERE – OG DERES HESTE. HVORDAN SIKRER VI, AT HESTENE OGSÅ FÅR EN GOD OPLEVELSE, NÅR DE ER UDE TIL STÆVNER. VI HAR SPURGT TOPRYTTER NILS-CHRISTIAN LARSEN.
Hvad gør du under lange transporter (hø-net, eventuelle pauser til vand, køre sammen med andre heste etc.)
Ved længere transporter er køreruten planlagt og tilrettelagt inden afrejse for at optimere forholdene for hestene. Hestene har adgang til wrap, hvor der bliver givet Pavo Mash og Pavo Ahliflower sammen med lidt frugt for at støtte dem bedst muligt. Derudover har jeg kamera både i hestelastbilen og traileren, så jeg kan holde godt øje med hestene hele vejen.
Hvordan introducerer du hesten til stævnepladsen – og banerne?
Det vigtigste for mig sammen med min hest er, at den føler sig helt tryg ved mine signaler, og derfor opfører hestene sig sjældent anderledes på nye baner – medmindre der er 15.000 tilskuere, hvilket skaber et andet pres på banen. Det er svært at træne hjemmefra. Stævnepladsen lærer man hurtigt at kende efter en dag. Ofte er det de samme baner, man rejser til, så selvom man har nye heste med, falder de hurtigt ind i de rutiner, man har – som for eksempel at vaske hest, græsse, gå ture, varme op, skridte af osv.
Hvordan fodrer du (faste tidspunkter – afstemt efter dine starttider etc.)
Fodringen forsøger jeg at holde til de normale tidspunkter som hjemme på Kronholt. Jeg fodrer med wrap fire gange om dagen og Pavo kraftfoder to gange dagligt. Fodringen bliver selvfølgelig tilpasset i forhold til start i de forskellige klasser.
Hvordan administrerer du foldtid?
Jeg har aldrig mine heste på fold under konkurrencer. Jeg går gerne ture med hestene i løbet af dagen – jeg sætter pris på samværet med hesten og bruger tid sammen med den, så vi kan præstere endnu bedre. Jeg forsøger også at undgå at mine heste blander sig mere end nødvendigt med de andre på pladsen for at minimere smitterisiko. Ved lange mesterskaber som VM, hvor man er afsted i op til 14 dage, laver jeg selvfølgelig fold og foldtid under opsyn for sikkerheden.
Hvordan aktiverer du hesten mellem dine starter (gåture, skridtture, sidde hos den i boksen m.v.)
Jeg plejer at holde de samme rutiner som hjemme, så hesten har de samme rammer og vilkår til stævner som derhjemme. Jeg bruger tid på samvær som normalt – strigler, vasker, muger bokse, græsser og går ture – det er også lige så meget for min egen skyld, ikke kun hestens. Jeg sætter pris på gode rutiner for at holde fokus.
VACCINE
TIL SARCOID HOS HESTE
Sarcoider er de mest almindelige hudtumorer hos heste og kan være både smertefulde og vanskelige at behandle. Da de ofte vender tilbage efter behandling, kan de have store konsekvenser for både hestens trivsel og ejers muligheder. Forskere ved Maxwell H. Gluck Equine Research Center i Kentucky, USA, har nu taget et vigtigt skridt mod en potentiel vaccine mod equine sarcoider!
Et forskerhold ledet af Olivia Jacob har udviklet en eksperimentel vaccine baseret på bovint papillomavirus type 1 (BPV1). De første tests viser lovende resultater: vaccinerede heste udviklede stærke neutraliserende antistoffer, hvilket kan betyde en ny vej til beskyttelse mod sarcoider. Selvom vaccinen stadig er i den eksperimentelle fase, kan den på sigt revolutionere forebyggelse og behandling af sarcoider hos heste.
Hvorfor er de så svære at behandle?
Høj tilbagefaldsrate – Selvom en sarcoid fjernes kirurgisk, er der stor risiko for, at tumoren vender tilbage, ofte mere aggressivt end før.
Kompleks biologisk oprindelse – Sarcoider er forbundet med bovint papillomavirus type 1 (BPV1), men den præcise mekanisme bag sygdommens udvikling er ikke fuldt forstået. Dette gør det svært at målrette behandlingen præcist.
Tumorceller kan overleve behandling – Ved kirurgisk fjernelse kan små rester af tumorceller blive tilbage og føre til ny vækst. Desuden kan nogle behandlingsformer, såsom laser og kryoterapi, stimulere tumorvækst i stedet for at eliminere den helt.
Ingen universel behandlingsmetode – Der findes forskellige behandlingsmuligheder: kirurgi, laserterapi, kryoterapi, kemoterapi og immunterapi. Men ingen enkelt metode virker konsekvent på alle heste og alle typer sarcoider.
Manglende forebyggelse – Da der endnu ikke findes en godkendt vaccine mod sarcoider, kan heste ikke beskyttes mod sygdommen på forhånd.
Læs mere her: Equine Science Update: https://equinescienceupdate.blogspot.com/.../working... eller O. Jacob, B. Hause, K. Peters-Smith, E.N. Adam, A.E. Page, C. Floyd, C. Tucker, L.G. Eertink, D. Wang, F. Li, Safety and immunogenicity of a sarcoid vaccine in horses, Journal of Equine Veterinary Science, (2025) 146, 105381,
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
Lillehellebæk Sadelmageri
S ADLER TIL KVINDER
Lillehellebæk Sadelmageri
Sundbylillevej 48
3600 Frederikssund Tlf 41 14 59 68
TILPASSET DEN
KVINDELIGE ANATOMI
STOR SKULDERFRIHED
GOD TIL KORTE HESTE
GOD KAMMERPLADS
KAN SKRÆDDERSYES TIL BÅDE HEST OG RYTTER
MONO ELLER
DOBBELT KLAP
OPFYLDER DIN SADEL DE 9
VIGTIGSTE KRITERIER?
1: Ligger i balance
2: Fri af lansemærket - over og på siden
3: Der er kammerbredde nok hele vejen igennem
4. Paneler har fuld kontakt hele vejen
5: Gjordstropper peger mod gjordleje
6: Sadel ligger lige over hest
7: Den har ikke længere bæreflade end sidste / 18. ribben
8: Kopjern er korrekt tilpasset hestens skulder
9: Der er bredde nok i toppen ved lansemærket så skulder frit kan rotere
TIL HEST RYTTER
PRODUKTNYHEDER
RECOVER MASH TO GO
Velsmagende mash, som understøtter hurtig restitution efter træning eller stævne.
Kommer i praktisk 500g pose med genluk, så du kan klargøre portionen hjemmefra, og tage den med på farten. Vejl. 25 kr.
Aveve.dk
LAXFOSS GUMMISTØVLER
Støvlens ergonomiske design giver god støtte til foden, mens det slidstærke og vandtætte materiale holder dine fødder tørre i al slags vejr. Den perfekte støvle til rideturen og stalden.
Mange kombinationsmuligheder!
Med 4 nye nakkeremme at vælge imellem, pandebånd og næseremme i flere varianter kan trensen kombineres på mange måder.
Ønsker du ikke næserem er det muligt at vælge en kæberem i stedet.
Mix & Match din trense på www.nordic-horse.com
TIL HEST RYTTER
PRODUKTNYHEDER
STEINER ISLÆNDERTRENSEN
Det ergonomisk designede nakkestykke er konstrueret til at reducere trykpunkter, særligt med fokus på den første nakkehvirvel. Ekstra plads til pandelokken.
Trensen er håndlavet i det lækreste italiensk skind.
steinequest.dk
MINERAL ALLROUND
AVEVE Mineral Allround er en pilleteret vitamin- og mineralblanding. Den store andel organiske mineraler gør Mineral Allround let optageligt og sikre maksimalt udbytte. 8 kg – 249 kr.
Aveve.dk
HORSEPRO NYHED
Bruger du vores populære 20 liters spande i fødevaregodkendt plast? Så vil det måske glæde dig at høre at vi nu også har mindre 12 liters spande i sortimentet.
