BG ÅRSSKRIFT 2020
2021
BG’s resultater 2020-21 Eksamen 2020-21 var ligesom sidste skoleår påvirket af Coronaen.
G
ennemførelsen af eksaminerne i stx og hf var i nogen grad coronaramt, men der blev gennemført flere eksaminer end i skoleåret 2019-20. I stx blev der gennemført en eksamen i henholdsvis 1.g og 2.g, mens 3.g’erne havde tre mundtlige, hvoraf den ene var det mundtlige forsvar af studieretningsprojektet (SRP), og en eksamen i skriftlig dansk. I de afsluttende fag, der var trukket ud, men hvor eleverne ikke skulle gå til en eksamen, blev årskarakteren ophøjet til eksamenskarakter. 2.hf’erne havde også fire eksaminer på programmet. De skulle op i skriftlig dansk samt tre mundtlige eksamener, mens 1.hf-klasserne havde en eksamen i et fag fra den naturvidenskabelige faggruppe koblet med en intern flerfaglig eksamen i den naturvidenskabelige faggruppes fag. I de fag, hvor de ikke kom til eksamen, blev der givet en årskarakter, som blev ophøjet til eksamenskarakter. Det samlede snit for stx blev på 8,2 for de 216 stx-elever og var dermed en forbedring ift. de 7,9, der var gennem-
snittet året før. Det samlede snit for for de 41 hf’ere blev på 6,7 sammenlignet med de 6,6, som var resultatet i skoleåret 2019-20. IB exam results Efter de store problemer, som de aflyste eksaminer i May 2020 medførte med hensyn til karaktergivningen, var alle meget spændte på, hvordan det ville gå med vores May 2021 resultater. IBO havde dog tidligt meldt ud, at de ville arbejde på at skabe en fair vurdering og sammenligning af eleverne på de to routes, exam route og non-exam route. Dette levede de til fulde op til, så kombineret med en arbejdsom og dygtig årgang og lærernes hårde arbejde i den svære Covid-19-situation, så endte vores elever med at opnå nogle af de bedste IB resultater, som vi har haft på BG. Vi havde 123 3u-elever, der gik op til eksamen, og heraf fik 119 deres diplom. Dermed havde vi en beståelsesprocent på 97%, hvor world average normalt er på omkring 85%. Vi ønsker alle vores elever et stort tillykke med de flotte resultater efter et par meget krævende år!
57