2 minute read
Coronalyrik
Fire elever fra 2d, Emilia Ghasemi, Frida Rasmussen, Jacob Andersen og Mille Carlson, fik i 2020 deres digte udgivet i den nationale digtsamling “Coronalyrik: Sansninger og tankespind fra en lockdown”. Bogen er udgivet på forlaget 21:34.
Digtene blev skrevet af unge mennesker på Danmarks folkeskoler og gymnasier i marts og april måned 2020 under den første nedlukning.
I bogens forord skriver forfatterne Sanne Munk Jensen og Jacob Skyggebjerg, at ud af hele coronasituationen, ud af frygten og den fysiske afstand og isolation, opstod der et behov for at sætte ord på os selv, for at sætte os i hinandens sted og for “at være sammen hver for sig”.
Om det at omsætte tanker til ord fortæller Jacob Andersen: ”For mig var det meget specielt, at det ikke var mit eget valg at skulle være alene. Jeg kunne godt mærke, at jeg savnede at kigge folk i øjnene. Det hjalp at skrive om det, fordi det føltes som at fortælle om, hvordan jeg havde det – når nu jeg ikke kunne se folk”. Frida Rasmussen tilføjer: “Jeg skrev mit digt på et tidspunkt, hvor jeg virkelig var påvirket af situationen. Fra den ene dag til den anden var verden helt forandret, det syntes jeg var hårdt”. Mille Carlson nikker genkendende: ”Jeg synes, det var meget befriende at få ens tanker ned på papir og kunne lege med ord og sætninger. Det behøver ikke give mening for alle, men det gør det for én selv. Og det er vel også det vigtigste. Og så kan andre tolke på det og måske bruge det på en måde, så det giver mening for dem”. Også Emilia Ghasemi er enig i den positive oplevelse: “Pludselig blev ens hverdag taget væk fra en. At skrive mine tanker ned om det, synes jeg var virkelig fedt.” ”Det gav en følelse af at kunne tage kontrollen tilbage i en situation, hvor man ingen kontrol havde”, konkluderer Frida Rasmussen.
Om det at være udgivet forfatter siger eleverne: ”Jeg synes, det er lidt sjovt. Det havde jeg slet ikke regnet med. Og nu er vi med i en bog – det er lidt vildt”, siger Frida Rasmussen. Jacob Andersen tilføjer: ”Det er ret sjovt at tænke på, at jeg har skrevet nogle ting, som måske ikke giver så meget mening for andre, og nu kan de så læse og fortolke mine ord. Og det er meget interessant at tænke på, hvordan vi kommer til at se tilbage på perioden om mange år – og lære om det i skolen. Og så har vi den her bog, hvor man kan få et direkte indblik, så vi kan huske det. Og det er sjovt at læse andres tanker – for ikke alle har haft det på samme måde”.
Alle fire er enige om, at projektet helt sikkert har givet dem blod på tanden og en stolthed over at have bidraget til et stykke lyrisk Danmarkshistorie – skrevet mens verden var sat på pause.
