Birkerød Gymnasium skoleårsskrift 2020-2021

Page 54

BG ÅRSSKRIFT 2020

2021

Året på kostskolen Kostskoleåret begyndte med en spirende optimisme og oplevelsen af en ny start, efter at Coronaen havde vist sit ansigt i januar måned, som tvang landet og derved kostskolen ud i en trist og udfordrende nedlukning.

Å

bningsceremonien og indflytningen på kostskolen mindede om nogenlunde normale tilstande, glade og spændte kostelever og bekymrede kostforældre. Ugerne efter forløb godt. Vi havde en oplevelsesrig og inspirerende introweekend med teambuilding, gangmøder, en hyggetur til Tivoli og dejlig mad på kostskolen. Vi afholdt workshops med konsulenter fra Rudersdal, vores klubaktiviteter kørte fint med mange forskellige aktiviteter både inden for det kreative, sport og det mentale. De ældre kostelever var gode til at invitere de nye ind i de sociale fællesskaber, selvom der stadig var nogle sociale restriktioner i forhold til Coronaen. Da vinteren nærmede sig og smitten steg i landet, blev vi nødt til at stramme restriktionerne i takt med myndighedernes anbefalinger. Stemningen begyndte at vende på kostskolen. Fra at være et nogenlunde frit sted at være for de unge, blev alle nu bange for flere restriktioner, evt. smitte på kostskolen og kommende nedlukninger. Sidst i november skete der det, som vi frygtede allermest. Vi mistede en kostelev, som afgik ved døden. Hele kostskolen var i sorg, og det var en svær og hård tid for os alle. Vi fik heldigvis god hjælp af professionelle, og vores bånd til hinanden, som i forvejen er stærkt, blev endnu stærkere. Men lige som vi var kommet i gang med sorgbehandlingen, lukkede alle skoler ned gældende fra den 4. januar.

54


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.