BG ÅRSSKRIFT 2020
2021
BG: Et Røde Kors-gymnasium Birkerød Gymnasium blev i 2020 udnævnt som landets første Røde Kors-gymnasium. Udnævnelsen træder i kraft på baggrund af ønsket om et større og bredere samarbejde mellem BG og Dansk Røde Kors.
B
G har et lokalt afsæt – og et internationalt udsyn. Kombinationen af det lokale med det internationale giver anledning til at reflektere over, hvordan vi som skole udforsker det at være en del af et globalt fællesskab med et globalt ansvar – i en lokal sammenhæng. Vi ønsker, at vores elever løbende skal orientere sig mod en verden i forandring. I mange år har skolens CAS-program motiveret og opfordret elever på IB til at gøre en forskel for deres lokalsamfund. Ligeledes har vi på skolen elevrådet samt forskellige elevudvalg, der arbejder med og engagerer sig i omverdenen. Helt centralt i denne fortælling er dannelsesbegrebet og skolens tre kerneværdier: ansvar, fællesskab og engagement. Vi mener, at et samarbejde med en så stærkt lokalt forankret og traditionsrig organisation som Røde Kors er med til at skabe en kultur, hvor socialt ansvar, demokratisk fællesskab og frivilligt engagement vægtes lige så højt som faglig dygtiggørelse.
20
Med inspiration fra CAS-programmet og den individuelle timepulje og med udgangspunkt i Dansk Røde Kors’ gymnasieindsamling skaber BG med dette samarbejde en mere tydelig retning, der synliggør vores forpligtigelse til socialt ansvar og internationalt udsyn. I vores arbejde med unge mennesker er Røde Kors som organisation og deres værdier en tydelig rollemodel for, hvordan man som individ kan gøre en forskel for sin ven, sin nabo og en fremmed. BG’s første event som et nyetableret Røde Kors-gymnasium var at starte en ny tradition med den årlige “Røde Kors-dag”, der blev afholdt onsdag d. 18. november. Det var en begivenhedsrig dag, der stod i medmenneskelighedens, frivillighedens og Røde Kors’ tegn. Røde Kors-dagen er en ny årlig begivenhed på Birkerød Gymnasium, hvor BG inviterer Røde Kors indenfor til en dag med oplæg og workshops. Dagen er en temadag for alle 2.g-klasser i en samfundsfaglig studieretning, og giver elever indsigt i Røde Kors’ indsats på verdensplan