Så skal vi til det igen. Heldigvis. Om ikke længe begynder det at dufte af forår og dermed også af aktiviteter på lystbådehavnene. Klargøringen til endnu en spændende og begivenhedsrig sæson er dermed i gang, og planerne for de korte og længere togter begynder at rumstere. Har I overvejet, hvor familiens sommersejlads skal gå hen? Hvis ikke, så kommer her et godt tip. Tag med på et af Danske Tursejleres Sommertogter. Her kan I sammen med ligesindede få en femstjernet oplevelse i vores skønne land. Sejl i jeres eget tempo, dyrk det sociale samvær, når I ønsker det, og sug så alle de mange indtryk til jer. I år sender vi flere sommertogter afsted. Bl.a. et børnetogt i Storebælt, og det er hel sikkert noget for børn eller børnebørn.
EN IDE AT TJEKKE DIN FORSIKRING. FOR DU RISIKERER NEMLIG SELV AT SKULLE TIL LOMMERNE, HVIS IKKE DIN FORSIKRING DÆKKER FOR VRAGFJERNELSE
I februar og marts er der atter bådmesse i Fredericia. Det traditionsrige Boatshow genopstår efter Coronaaflysning i 2021. Danske Tursejlere er selvfølgelig på plads med en stor stand, hvor du er meget velkommen til at kigge ind og få en snak om Turbøjer, Blå Oplevelser, forsikring, eller hvad du har på hjertet. I december 2022 rundede Danske Tursejlere de 30 år. Det markerer vi på Boatshow i Fredericia, hvor vi også indtager hovedscenen med et spændende program et par gange i løbet af messens åbningstid.
Inden du slipper båden løs på vandet, var det måske en ide at tjekke din forsikring. For du risikerer nemlig selv at skulle til lommerne, hvis ikke din forsikring dækker for vragfjernelse. Ingen regner med at komme ud for, at båden synker. Men uheldet kan være ude, og skal vraget fjernes, så kan det blive en bekostelig affære. Hvis altså ikke forsikringen er i orden.
Men snart stævner vi alle ud igen. Nogle har allerede sat kursen. Andre finder ruten undervejs. Leder du efter ægte Blå Oplevelser, så er der masser af inspiration på blaaoplevelser.dk. og vores app Blå oplevelser. Her finder du alle de danske Turbøjer og spændende information om området.
DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET
Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn
SEKRETARIATET
Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk
Mandag – torsdag 9:00-15:00
Fredag 10:00-13:00
TLF. 70 21 42 42
Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.
FORMAND
Henning Visholm Jensen
Nysøgård 113, 4230 Skælskør
Tlf: 20 16 27 30
henning@dansketursejlere.dk
FORRETNINGSFØRER
Leif Nielsen
Mariehønevænget 8
5260 Odense S
Tlf. 40 16 30 09
leif@dansketursejlere.dk
Stenrevet myldrer af liv
Rekordår i de danske havne
Vi ses på Boatshow 2023
Er din klub medlem af Danske Tursejlere?
Dækker din forsikring vragfjernelse?
Årets Havn 2022 er kåret:
Juelsminde er travl og attraktiv
Rundt om Årets Havn 2022
Tilmeld dig Danske Tursejleres nye nyhedsbrev
Årets skulderklap: Brejning Lystbådehavn
Fællesskab, hygge og eventyr: Tag med på sommertogt 2023
Sommertogterne går til Havmiljø – det vi sejler i
Sådan mindsker du dit aftryk på havmiljøet
Smag på Limfjorden
Kursus i Kanalskipperbevis og SRC/VHF-certifikat
Du Danske land: Smålandshavet
Solpaneler driver værket
”Søassistancen” hjælper, når uheldet er ude
Kom med på Natsejlads
med Danske Tursejlere og Marinehjemmeværnet
Danske Tursejlere runder de 30 år
Et par døgn i Fjellebroen Havn
Generalforsamling 2023
Medlemsundersøgelse:
Danske Tursejlere på rette kurs
Årets sejlerfoto 2022 er fundet
Kryddersnapsevinder: Som soldråber og sommerminder på flaske
Vindernes opskrifter
TURSEJLEREN
Udgives af Danske Tursejlere
ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk
Ansv. i henh. til Presseloven:
Leif Nielsen
REDAKTION
Redaktør: Frank Flemming Pedersen
Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk
ANNONCESALG
Danske Tursejlere
v/ Jens Greisen
Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg
Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk
TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT
FFP Kommunikation
www.ffpkom.dk
Tlf: 20 44 12 39
TRYK PE Offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 02/23 – 2. maj 2023
FORSIDEN Grafik: Frank Flemming Pedersen
Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42.
Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.
HAVETS STENREV ER HJEMSTED FOR ET UTAL AF DYR OG PLANTER, SOM ÅBNER SIG FOR DIG, NÅR DU TAGER DYKKERMASKEN PÅ OG GÅR PÅ OPDAGELSE I DENNE OASE.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Søren Larsen
Stenrev! Ordet kan få de små nakkehår til at rejse sig på sejlerne. Automatisk går den indre alarm i gang og kalder på øget opmærksomhed. For nogle sejlere rimer stenrev på grundstødning. Men faktisk rummer vores stenrev både liv og skønhed og masser af smukke naturoplevelser, når man kommer tæt på.
Det myldrer af liv på stenrevene i de danske farvande. Mange forskellige typer af tang, muslinger, søanemoner, havsvampe, rurer m.fl. fæstner sig til stenene og nyder godt af forbipasserende plankton og alger, som udgør deres fødegrundlag. Og når disse små organismer trives, så tiltrækker det andet dyreliv, som f.eks. fisk og krebsdyr, der får både ly og føde. Men stenrevene tiltrækker også
større fisk, der igen bliver jagtet af marsvin, sæler og dykkende havfugle. På den måde udgør stenrevet sit eget artsrige økosystem.
FRA ISTIDEN
Stenrevene i vores farvande er dannet under istiden for omkring 10.000 år siden, hvor store sten blev ført med gletsjerne og aflejret på bunden. Ad åre er stenene blevet formet af isens og havvandets bevægelser. Og de er specielle, for de findes ikke ret mange andre steder i verden. De huledannende rev er særlig flotte at besøge. Her ligger store kampesten oven på hinanden i tilfældig uorden. Her er masser af gemmesteder for små og store havdyr.
Stenrevene er en farvestrålende symfoni af levende væsner og planter, som gerne åbenbarer sig for de nysgerrige blikke bag dykkermaskerne.
STORE EGNSFORSKELLE
Hvert stenrev har sin signatur og udformning. Det kan være tætte stensamlinger, der rejser sig brat fra havbunden. Eller fint formede stenbanker. Men stenrevene kan også have en mere diffus struktur med spredte sten på en sandet eller gruset bund. Ligeledes kan der være stor forskel på de dyre- og plantearter, stenrevene tiltrækker, afhængig af hvor i Danmark, de ligger. Vandet er mere ferskt i den sydlige del af landet og mere salt nordpå. Og det – sammen med dybde, strømforhold og lysmængde – har stor indflydelse på hvem, der flytter ind og trives på revene.
Mange områder med stenrev, specielt i de lavvandede og kystnære områder, er tidligere fjernet ved stenfiskeri, hvor de opfiskede sten blev brugt til havnemoler og andre anlægsarbejder. Stenfiskeri blev endelig forbudt fra 2010.
I erkendelse af stenrevenes store værdi for livet i havet bliver der i dag etableret flere kunstige stenrev, som giver livsbetingelserne tilbage til dyr og planter. Men som også tiltrækker snorkel- og flaskedykkere og sportsfiskere.
Vi ser også såkaldte formidlingsrev blive etableret på lavt vand, hvor man som dykker eller snorkler kan opleve det mangfoldige liv udfolde sig foran dykkermasken, samtidig med at man får en masse viden. Stenrevet i Lillebælt er specielt, her blev der i 2014 lagt 130.000 kubikmeter sten på den dybe del af Lillebælt – til glæde for naturen.
Derudover blev der lavet to formidlingsstenrev og en undervandssti, som alle er supernemt tilgængelige. Undervandsstien er lige nord for Kongebro Havn. Undervandstien er for familier og nybegyndere – snorkeldykkere. Ved dykkerklubben Marsvinet Middelfart blev der lavet et stort formidlingsstenrev for nye flaskedykkere og øvede snorkeldykkere. Revet ligger lige syd for Gammelhavn i Middelfart. Alle steder er skiltet og oplevelserne forklaret på formidlingsskilt.
Også ved Sønderborg er der etableret et formidlingsstenrev, som er nemt tilgængeligt. Men disse formidlingsrev er udbredt flere steder i landet – og flere kommer til.
Genetableringen af stenrevene er en succes, idet der nu har indfundet sig tangskove og flere fisk i nærområdet, som vidner om et forbedret havmiljø. Derfor er det en oplevelse af de meget fine at gå på opdagelse på stenrevene. Man behøver ikke skulle langt ud på åbent vand for at iagttage det mylder af liv, der gemmer sig under overfladen.
Hvis du gerne vil have en smagsprøve på mangfoldigheden på et stenrev, kan du snorkle langs havnemoler – husk sikkerheden og vær opmærksom på bådtrafik. Du kan også bruge Blå Oplevelsers hjemmeside til at finde gode snorkel- og dykkersteder i dit nærområde eller google dig frem til eksisterende formidlingsrev. ■
Oplevelser og aktiviteter i udvalgte områder i Danmark beskrives på en interaktiv hjemmeside, der også vil fungere som et forum for deling af natur- og kulturoplevelser relateret til projektet.
Hvert af de mange områder beskrives med fokus på den unikke natur og kultur, dyre- og planteliv, aktiviteter og oplevelser. Blå Oplevelser er støttet økonomisk af Nordea-fonden, Friluftsrådet og Danske Tursejlere.
Se mere på hjemmesiden: blaaoplevelser.dk
Stenrevets forunderlige verden: Buskhoved
Stenrevets forunderlige verden: Sortvels
Stenrevets forunderlige verden: Havsvampe
Stenrevets forunderlige verden: Havkarusse
Stenrevets forunderlige verden: Sønillike
I 2022
022 blev et rekordår i de danske lystbådehavne. Rekordmange udenlandske sejlere satte kursen mod de danske farvande. Endda en del flere end vi har set de foregående 15 år. Sammenlignet med årene før Covid-19 er der også sket en fremgang i antallet af overnatninger om bord på danske både.
Trods en blandet start og lidt rigelig vind bød sommeren i 2022 på rigtig godt vejr. Især i sidste del af sæsonen. Det betød også mange gæstesejlere i havnene, og i maj og juni nåede antallet af gæsteovernatninger i de danske lystbådehavne op på samme høje tal som før pandemien. Samlet set har de danske lystbådehavne registreret i alt 1.175.602 overnatninger i 2022. Det er godt 50.000 flere end i 2008, der ellers er rekordår for de seneste 15 år.
Tal fra Danmarks Statistik for 2022 fortæller, at ud af de i alt 1.175.602 registrerede overnatninger i de danske lystbådehavne, var det lidt under halvdelen, 48 procent, som de danske sejlere stod for. Med 52 procent rykker de udenlandske gæstesejlere for første gang i de seneste 15 år op som topscorer af registrerede overnatninger i rekordåret 2022.
Særligt de tyske sejlere har vist savnet de danske farvande under Covid-19, da de
Der har været travlt i de danske lystbådehavne i 2022. Nu skal vi kigge på, hvordan vi fastholder de mange nye sejlerfamilier, lyder det fra direktør i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Jesper Højenvang
har slået deres egen rekord fra 2008 med over 58.000 overnatninger. Dermed står vores sejlglade naboer i syd på en klar førsteplads med hele 68 procent af de samlede udenlandske gæsteovernatninger. Ind på anden pladsen kommer svenskerne med knap 13 procent, og sejlere fra både med Nederlandsk stander tegner sig for lidt over 6 procent i 2022.
De danske overnatninger i 2022 faldt 12 procent i forhold til Corona-året 2021. De to Corona-år 2020 og 2021 fik rigtig mange nye sejlere på vandet med henholdsvis 636.688 i 2020 og 646.046 i 2021. Selv om de danske overnatninger er faldet til 566.197 i 2022, så glæder man sig i de danske lystbådehavne over, at sejlerlivet ser ud til at have fået fat i flere af de man-
ge nye bådejere, der kom til under pandemien.
Sammenligner vi med tallene for 2019 – altså inden Corona - er fremgangen af danske overnatninger nemlig på 17%:
– Vi har set et fald i besøg af de danske sejlere i forhold til de to exceptionelle gode år under pandemien, hvor vi oplevede et kæmpe skub til den maritime turisme blandt danskerne, fortæller direktør i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), Jesper Højenvang, og uddyber: I FLID tror vi, det er vigtigt, at vi kigger rigtig meget på, hvordan vi kan fastholde de mange nye sejlerfamilier og fortsat tiltrække nye i en tid med stigende renter, inflation og meget dyre brændstof priser. ■
Følg os på Facebook!
Besøg os på BOAT SHOW DENMARK 2023 24.-26. februar & 2.-5. marts i MESSE C Fredericia. I messeperioden tilbyder vi 20 % ekstra rabat* på alle varer i butikken i Kolding.
Vi har masser af sejlertøj og andre udgående varer til meget lave priser, besøg os på stand 3300 og 3302 i hal D. Kom og gør et rigtig godt køb, først til mølle!
495,-
8013-4X
7OC oppustelig redningsveste
Fås i rød, sort eller grå. Automatisk oppustelig redningsvest med en suveræn pasform. Størrelse: 30-110 kg.
Besøg vores butik
Hjertmans Dansk Marineudstyr
Industrivej 1, 6000 Kolding
tlf. 7552 7533
mail: kolding@hjertmans.dk
Gummibåd 230
Af kraftig PVC-dug, længde 230 cm, bredde 155 cm. Leveres med årer, pumpe, toft i aluminium, reparationssæt og bæretaske.
*20%gælderikkeforNettoprismærkede(N)varer/bestiltevarer/alleredenedsattevarer.Kanikkekombineresmedandretilbud/rabatter.Gælderkunpåmessedagene.
TAG MED PÅ DANMARKS STØRSTE INDENDØRS BÅDUDSTILLING
I FREDERICIA OG MØD DANSKE
TURSEJLERE. HER FEJRER VI
30-ÅRS FØDSELSDAG MED ET
PROGRAM UD OVER DET SÆDVANLIGE!
TEKST: Sune Abelgren Olsen
FOTO: Danske Tursejlere
Fra den 24. til den 26. februar og igen fra den 2. til 5. marts er dørene i Messe C i Fredericia slået op på vid gab. Her er man nemlig parat til at tage mod de mange gæster og sejlentusiaster, der vil besøge den traditionsrige udstilling Boatshow 2023. Du kan godt glæde dig til at opleve et særdeles fristende udvalg af bådudstyr, foredrag og selvfølgelig de nyeste både på markedet.
Du kan også møde en lang række brancheorganisationer, og selvfølgelig er Danske Tursejlere traditionen tro at finde blandt disse.
Som sædvanlig byder DT-familien med åbne arme på kaffe, hyggeligt samvær og en god snak om vores mange forskellige medlemstilbud. Danske Tursejlere er et interessefællesskab for eventyrlystne friluftsmennesker med hang til maritime oplevelser. Og netop derfor gør vi også på Boatshow en dyd ud af at være et socialt samlingspunkt for vores medlemmer og andre interesserede.
Udover at møde sekretariatet, bestyrelsen og ligesindede medlemmer, kan du på Danske Tursejleres stand også hilse
på flere af vores spændende samarbejdspartnere og høre om vores seneste projekter.
BLÅ OPLEVELSER – NU GÅR DET FOR ALVOR LØS! Med projekt ”Blå Oplevelser” ønsker vi
at inspirere danskerne til at kaste sig ud i små eventyr i områderne omkring de 300 turbøjer. Områderne her rummer nemlig et væld af fantastiske oplevelser med bl.a. snorkling, kajakroning, vandring, Stand Up Paddling og selvfølgelig sejlads.
På Boatshow 2023 fejrer vi, at hele omdrejningspunktet for projektet, nemlig hjemmesiden www.blaaoplevelser.dk, nu er færdig og bugner med spændende indhold.
Det gør vi ved at lave et helt område på vores stand, hvor du kan få inspiration til nye eventyr. I dette område kan du også møde Nordea fonden, som sammen med Friluftsrådet og Danske Tursejlere finansierer projektet.
Danske Tursejleres stand plejer også at være særdeles populær blandt de mindste, og i år bliver ingen undtagelse. Som en del af området med Blå Oplevelser vil der nemlig være sjove konkurrencer, tegnehjørne og ikke mindst det populære ”kuglerum” i form af en redningsflåde. Og
selvfølgelig er der også gratis ”brændstof” til de små i form af lækkert saftevand.
Igen i år kan du møde nogle af de frivillige togtledere fra vores populære sommertogter, som vi kalder ”førerhunde”. Kom forbi vores stand og få en snak om, hvad det vil sige at sejle sammen på eventyr med lige-
sindede. Måske bliver du inspireret til at sejle med i fællesskabets ånd.
Du kan også møde Danske Tursejlere på den store scene, da vi har igen i år ”kapret” flere tider i programmet. Her kan du høre om, hvordan du finder flere eventyr langs de danske kyster med projekt Blå Oplevelser, når vi indtager scenen begge søndage kl. 11:45.
26/2 og 05/03 kl. 11:45
Eventyr langs de danske kyster med Blå Oplevelser
Vi giver også de danske sejlere et kærligt klap bagi med Mads Christensen, når Danmarks største blærerøv underholder med udvalgte anekdoter fra sit foredrag ”Mads & De Gamle Sure Mænd”. Det sker begge lørdage kl. 14:00.
25/2 og 04/03 kl. 14:00
Mads & de Gamle Sure Mænd
Det koster i forvejen kun 115,- for en dag i sejlerhimlen på messen, men du kan få yderligere rabat gennem Danske Tursejlere ved at bruge rabatkoden BOAT2023. Bestil din billet med rabat og læs mere om Boatshow 2023 på www.boatshow.dk
Vi glæder os til at se dig! ■
Du kontakter os for en GRATIS salgsvurdering - ærlig professionel rådgivning i forbindelse med en besigtigelse:
- Hvad forventes af salgstid
- Hvilken salgspris er den rigtige
- Kan noget evt. “optimeres”
- Hvilket slutresultat kan du forvente
Du modtager en salgsopstilling inkl. en formidlingsaftale og din båd sælges.
Dansk Sejl & Motor:
- 10 år som bådformidler i Brøndby Havn
- Professionel markedsføring og hjemmeside
- Facebook, instagram
- Bemandet salgskontor i Brøndby Havn
- Salgspladser i vand, på land og indendørs
- En af markedets bedste “salgsvinduer”
- Egen klargøring og værksted
- Finansieringsmuligheder for køber
Ring for en uforpligtende snak omkring hvordan vi kan hjælpe dig bedst.
Tel.: 77 340 828 eller info@dansksejlogmotor.dk
TEKST: Sune Abelgren Olsen
FOTO: Danske Tursejlere
For den beskedne pris af 360,- årligt kommer jeres klub med ombord i Danske Tursejlere og får adgang til en hel palette af medlemsfordele, som kan gøre sejlerlivet mere interessant.
Ja, du læste rigtigt! Det koster kun 360,- årligt for din klub at være medlem af Danske Tursejlere. Og her snakker vi ikke pr. medlem men pr. klub! Netop dette får de fleste klubber til at sige ”hvorfor ikke?”, når snakken om et potentielt medlemskab af Danske Tursejlere bringes op i bestyrelsen. Og det forstår man godt, når man ser den række af fordele, som følger med et medlemskab.
Er din klub medlem af Danske Tursejlere, får samtlige af klubbens medlemmer 50 kr. rabat på deres personlige medlemskab af Danske Tursejlere. Det betyder for jeres medlemmer, at de fremfor at betale 445,- årligt betaler kun 395,- for at nyde godt af de mange medlemsfordele, som blandt andet er automatisk ansvarsforsikring, adgang til 300 turbøjer, medlemsbladet Tursejleren og meget mere.
KURSER
Hvert år afholder Danske Tursejlere en række kurser i primært VHF og kanalsejlads, der begge giver de beståede kursister et gyldigt bevis med i hånden. Kurserne afholdes i samarbejde med vores medlemsklubber, hvor DT står for finansiering og planlægning. Det betyder i praksis, at jeres klub kan tilbyde medlemmer og andre interesserede kurser i jeres klub uden at skulle have økonomiske risiko, og uden at skulle bruge nævneværdigt krudt på planlægning.
Særligt i vintersæsonen turnerer Danske Tursejlere landet rundt og holder foredrags-
aftener med spændende temaer indenfor tursejlads. Disse foredrag planlægger vi i samarbejde med vores medlemsklubber. På den måde kan I også tilbyde jeres medlemmer lidt ekstra socialt og fagligt krydderi til jeres vinterprogram – igen uden at skulle planlægge eller finansiere. F.eks. har vi lige i efteråret afsluttet en udsolgt foredragsrække med den hylende morsomme ”blærerøv” Mads Christensen.
Vi stiller os også gerne selv op på ”ølkassen” og holder foredrag om tursejlads med udgangspunkt i Danske Tursejleres medlemstilbud som f.eks. Turbøjerne i jeres lokalområde, forsikring m.m.
– JURIDISK, FUNDRAISING M.M. Skulle din klub have brug for juridisk vejledning, så står Danske Tursejleres sekretariat klar til at hjælpe. Er sagerne udenfor vores formåen, så har vi vores dygtige advokat i baghånden, så jeres klub er i trygge hænder.
Har I et spændende projekt, hvortil I mangler finansiering, så er vi også klar med en hjælpende hånd. Der er masser af penge at hente hos fondene, men man skal
bare lige vide hvordan. Det ved vi! Vi hjælper jer med at pege jer i den rigtige retning og giver et par tips til, hvilke fonde I kan søge hos.
Flere klubber har valgt at gå hele vejen og kollektivt melde alle klubbens medlemmer med båd i havnen ind i Danske Tursejlere. Dernæst opkræver klubben så udgiften til det enkelte medlems medlemskab af DT gennem kontingentet til klubben.
Klubben sikrer derved, at alle både i klubben er ansvarsforsikret i tilfælde af skader på andre både på land og i havn. For som bekendt følger der en ansvarsforsikring med et medlemskab af Danske Tursejlere. Det er i de fleste havne i forvejen et krav, at bådejerne har en ansvarsforsikring. Men det er ofte forbundet med meget arbejde at håndhæve dette krav. Dette undgår klubben med kollektiv indmeldelse i DT.
Kontakt sekretariatet på info@dansketursejlere.dk eller tlf. 70214242 og få en snak om mulighederne for at melde jeres medlemmer kollektivt ind i Danske Tursejlere. ■
TEKST: SejlSikkert, Sune Abelgren Olsen
FOTO: Colourbox
DU KAN SELV RISIKERE AT SKULLE TIL LOMMERNE, HVIS IKKE FORSIKRINGEN DÆKKER UDGIFTERNE
TIL VRAGFJERNELSE.
Forestil dig, at du har dit skib liggende ubemandet med to ankre, men det river sig løs i en mindre storm og synker. At miste skibet er i sig selv enhver sejlers mareridt. Men når det så ovenikøbet er sunket i et område med meget fritidssejlads og har masten stikkende over overfladen, bliver ærgrelsen kun større, for du kan risikere selv at skulle stå for at fjerne masten.
Netop det skete for en bådejer i Isefjorden, så der er god grund til at være påpasselig, når man planlægger sin tur til søs. Det er ikke kun ærgerligt og farligt, hvis man kommer så galt afsted at ens båd synker. Det kan også ende med at blive ret bekosteligt.
Søfartsstyrelsen kan nemlig kræve vraget nedbragt eller fjernet, hvis det vurderes, at vraget er til fare eller væsentlig ulempe for skibsfarten og/eller fiskeriet i området. På baggrund af vurderingen vil der normalt blive udstedt et påbud, som giver ejeren 30 dage til at fjerne eller nedbringe vraget, hvorefter Søfartsstyrelsen kan stå for det, men på ejers regning. Er det nødvendigt først at lokalisere vraget, eksempelvis den præcise position og vanddybden over vraget, kan der også udstedes et påbud, som Søfartsstyrelsen ligeledes kan stå for på ejers regning.
Har man ikke en bådforsikring, der inkluderer vragfjernelse, kan man altså hurtigt komme til at skulle grave dybt i lommen. Det
SPAR PENGE MED DEN RIGTIGE FORSIKRING
Leif Nielsen fra Danske Tursejlere fortæller, at der er mange, som
ikke læser deres forsikringspolice godt nok igennem, og som især glemmer at læse det, som står med småt. Men det kan altså godt betale sig at gå sine forsikringspapirer igennem, se på betingelserne og eventuelt spørge sit selskab til råds. Eller se på andre selskaber, hvis man ikke er sikker på, at man er tilstrækkeligt dækket med sin nuværende aftale.
Hos Danske Tursejlere kan man få en ansvarsforsikring, hvor vragfjernelse er inkluderet. Og her har man oplevet medlemmer, som har gjort brug af forsikringen. Sagerne omfatter alt lige fra en lille jolle, der sank på sin plads i havnen og måtte hejses op til en stor hajkutter, der sprang læk, så skipper måtte sejle den på grund. Her var det nødvendigt at få en flydekran ud for at hejse den op. Så det spænder lige fra 50.000 kroner til en kvart million, fortæller Leif.
HOLD EKSTRA ØJE MED DIN BÅD OM VINTEREN
Har man båden liggende i vandet året rundt, er det derfor ekstra vigtigt, at man fører regelmæssigt tilsyn. Og har man ikke lyst til at sætte sin lid til søventiler alene, så kan det være, man også skal se sin forsikring efter i sømmene en ekstra gang.
FØLG SEJLRÅDENE OG UNDGÅ ULYKKER
Det er også dit ansvar at holde dit grej i orden. I august sidste år, oplevede en motorbådsejer at tage vand ind nord for Fyn. De ombordværende blev reddet i en redningsaktion, men båden sank tæt på en fyrlinje og i nærheden af et område udlagt til regatta sejlads. Da det lå på kun 4 m. dybde og med 1,5 m. vand over vraget, vurderede Søfartsstyrelsen, at det var nødvendigt i første omgang at afmærke det. Derefter fik ejeren et påbud om at fjerne vraget inden for 30 dage. Ejeren efterlevede påbuddet ved selv at hyre en entreprenør, da han ikke havde forsikring.
Når du planlægger din tur, kan du bruge SejlSikkert appen til at holde dig opdateret på de vrag, som ikke er fjernet endnu. Appen indeholder Efterretninger for Søfarende med en oversigt over alle de vrag, som ligger til gene for skibstrafikken, så du sikkert kan navigere uden om vrag, der kan være svære at se. Appen er gratis og kan hentes til både iPhone og Android. ■
rescueME MOB1
Verdens mindste
AIS MOB
Kr. 3.095,-
rescueME PLB3
Verdens første PLB med AIS MOB og Return Link
Service (RLS)
Kr. 5.395,-
rescueME PLB1
Verdens mindste PLB
Kr. 3.295,- inkl. kodning og registering hos Søfartsstyrelsen!
BIVY STICK med SOS funktion
Gør din smartphone til en satellitkommunikator.
Kr. 3.295,-
OLAS Guardian
Trådløs dødmandskontakt
Kr. 2.495,-
Forhandles
En af de faste havne, man skal besøge hvert år, er Juelsminde Havn & Marina. Den ligger ganske tæt på sejlernes hovedvej, og er det perfekte stop, uanset om ruten går mod Kattegat i Nord og eller Lillebælt og øhavet i Syd. Selve havnen ligger midt i den travle turistby, Juelsminde. Her er der rig mulighed for at proviantere i de mange flotte butikker eller nyde de mange gode spisesteder.
Sådan præsenterer Juelsminde Havn & Marina sig på Havneguide.dk, og det er vist ikke for store ord at tage i munden. I hvert fald ikke hvis man spørger de danske og udenlandske sejlere, der har deltaget i Danske Tursejleres afstemningen om Årets Havn 2022. Den østjyske havn, som besøges af 10.000 gæstebåde fra mange forskellige nationer hver sommer, vandt den eftertragtede titel og præmien på 10.000 kr.
Juelsminde var blandt de fem havne, som
Havnefoged Kenneth Kaas og Formand for Juelsminde Havn Jonas Nonbo fik overrakt den fine præmie af Sune Abelgren Olsen, der er projekt- og udviklingschef i Danske Tursejlere.
fik flest publikumsstemmer, og dermed med i puljen af havne, som juryen skulle finde vinderen blandt. Ved afgørelsen lagde juryen, der udgøres af Foreningen for Lystbådehavne i Danmark (FLID), Dansk Sejlunion, Bådmagasinet og Minbaad.dk, bl.a. vægt på de høje ”karakterer”, som havnens gæster havde givet på en række bedømmelseskriterier, herunder niveauet af hyggestemning, toiletfaciliteter, muligheder for aktiviteter for børn og voksne m.m.
SÆTTER EN ÆRE I GOD SERVICE
Prisen blev uddelt på FLIDs årlige havnemesse i Vingsted Centeret i november, og på scenen var havnefoged Kenneth Kaas og formand for Juelsminde Havn Jonas Nonbo klar til at modtage hæderen.
- Vi vil gerne sige tak til havnens besøgende og ikke mindst til vores personale, som altid sætter en ære i at levere et højt servi-
ceniveau og være synlige på havnen. Pengene skal bruges på en kæmpe takke-fest for havnens brugere, de frivillige, personalet og alle øvrige interesserede, lød det fra Jonas Nonbo. ■
Prisen blev indstiftet i 2008. Siden 1. juni 2022 kunne danske og udenlandske sejlere stemme i konkurrencen. I 2022 har 2087 sejlere deltaget og stemt på 253 forskellige havne. I 2022 blev disse havne stemt ind blandt de fem bedste: Juelsminde Havn & Marina, Sæby Havn, Sønderborg Lystbådehavn, Marstal Havn og Bogense Havn & Marina. Juryen, som består af repræsentanter fra Danske Tursejlere, FLID, Dansk Sejlunion, Bådmagasinet og Minbaad.dk, udpeger Årets Havn blandt de 5 havne, som har opnået flest stemmer i afstemningen.
TEKST: Frank Flemming PedersenDE MANGE MULIGHEDER OG AKTIVITETER FOR ALLE ALDRE ER NOGET,
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Frank Flemming Pedersen, Kystlandet
Der er ikke noget at sige til, at godt 10.000 gæstesejlere fra ind- og udland lægger vejen inden om Juelsminde Marina. Dels er beliggenheden ideel, når man stryger af sted langs den østjyske kyst. Dels indbyder havnen og omgivelserne ved Juelsminde til et ophold, der er i høj kurs hos de fleste. For mulighederne for adspredelse og oplevelser står ligefrem i kø her ved Årets Havn 2022.
Alene størrelsen på havneanlæggene her ved Sandbjerg Vig antyder, at her er livligt. Juelsminde Havn & Marina er delt op i fire havneafsnit bestående af Østhavnen, den livlige Gammel Havn, den hyggelige Juelsminde Marina, samt den mere stilfærdige Sandbjerg Marina. Der er mange bådpladser – også til gæstesejlerne, som strømmer til i sæsonen. Men ikke kun sejlerne tiltrækkes af havnemiljøet. I det fine sommervejr befolkes campingpladsen, motorcyklisterne gør et stop sammen med motionscyklisterne og de mange turister, der alle skal have en is, en forfriskning eller en bid brød på en af de mange restauranter.
Juelsminde Havn er en livlig familiehavn, hvor der er gjort meget ud af at hele familien kan muntre sig med aktiviteter. Sandstranden trækker selvfølgelig i børnene og andre vandhunde. Grillpladser og en rygeovn står til rådighed, og man kan forsyne sig så rigeligt i de dejlige specialbutikker på havnen. Vil man have mere by- og handelsliv, så ligger Juelsminde by blot få hundrede meter fra havnen.
AKTIVITETER FOR HELE FAMILIEN
Et par dage – eller mere – går hurtigt, for området er som skabt til de aktive. Talrige cykel- og vandreruter udspringer fra den østjyske by. Spænd f.eks. vandrestøvlerne på og tag kystruten til Snaptun. Samtlige 22 km. er fulde af unikke naturoplevelser. Tag bussen tilbage, når fødderne er trætte. Eller lej en havkajak og se det hele fra søsiden.
Tæt på havnen ligger Juelsminde Naturlegepark. Et eldorado for alle, der elsker at røre sig. Der er gratis adgang til parken, hvor
leg, underholdning, spil og afslapning – for aktive børn og barnlige sjæle i alle aldre er i fokus. Her er klatretårne, trampoliner og svævebane. Boldbaner, legeskib, Tarzanbane og meget mere. Her går tiden hurtigt og fornøjeligt.
Man kan også forlænge familiehyggen med den gratis ’Skattejagten Juelsminde Rundt’, der starter fra lystbådehavnen, går op gennem byen og forbi naturlegeparken. Skattejagten er 4 km og er egnet for alle. Til slut fås en medalje. Man henter et skattekort hos Buchs Boghandel, og her får man også sin medalje.
For nogle år siden indviede Juelsminde Havnemuseum en skibssimulator, som ganske livagtigt tager besøgene ud på ”de syv verdenshave”. Her kan man fra styrehuset prøve sine evner som kaptajn under forskellige forhold. Fra sejlads i storm og blæst til havnemanøvre med lodsbåd. Alt sammen udført med næsten skræmmende livagtighed, der godt kan udfordre selv den søstærke, når kuling raser fra sydvest. Museet er et besøg værd. Også selv om man springer simulatoren over. For her får man hele historien om udviklingen af den maritime havneby Juelsminde fra et lille fiskerleje til færgeby til i dag at have en af Danmarks mest populære og stemningsfulde lystbådehavne.
Man kan næsten ikke undgå at møde Juelsmindes vartegn:
Fregatten Jyllands store anker. Efter at have ligget ved indkørslen til Juelsminde blev det i 2011 flyttet til Stormolen på Juelsminde Havn. Og her ligger det perfekt, for herfra kan man se det sted i Sandbjerg Vig, hvor Fregatten Jylland var opankret fra 1912 til 1925. Under sit ophold i Juelsminde fungerede Fregatten Jylland som radiotelegrafistation for telegrafistskolen i Svendborg. Man stod i daglig kontakt med senderen i Eiffeltårnet i Paris og når meldingen kom, om at klokken var 12, lod kaptajn Christensen en salutkanon affyre. Så kunne hele Bjerre Herred stille urene derefter.
Kombinationen af kyst, skov og by gør Juelsminde til et rigtig godt sted at få luftet traveskoene. Der findes flere vandreruter, som er absolut anbefalelsesværdige. Tag f.eks. den 5,5 km korte, historiske vandrerute, der starter ved Fregatten Jyllands anker på havnen i Juelsminde og følger kysten omkring Bjørnsknude.
Bjørnsknude Rev strækker sig 2½ kilometer ud i havet mod sydøst. Engang har der ligget en ø eller halvø med skov og høje skrænter - endda måske med bjørne - men havet sled skrænterne væk, og noget af sandet og leret derfra endte op i bugten mod nord som en del af de lave strandenge, Juelsminde er bygget på. Denne rute går forbi digerne, sommerhusene, Bjørnsknude og det forhenværende fiskerleje Strandhuse.
ker sig fra havnen og ca. en kilometer mod syd.
Desuden passeres stederne, hvor blandt andet Kysthospitalet, Juelsminde Teglværk og Jens Missers hus lå.
En rask travetur med vind i håret og historisk vingesus!
TID TIL EN DUKKERT
Man må ikke glemme afslapningen i Juelsminde, selv om de mange tilbud og muligheder for aktiviteter står i kø. Juelsminde er –selvfølgelig, kan man fristes til at sige – også et mekka for vandhunde. Storstranden er her det sker. Den dejlige, brede sandstrand strækker sig fra havnen og ca. en kilometer mod syd, og de mange stendiger giver en fin beskyttelse mod bølgerne, hvilket gør den særdeles børnevenlig. Storstranden er Blå Flag-strand, og det er garanti for god badevandskvalitet, gode faciliteter og høj sikkerhed. Her benytter rigtig mange badegæster muligheden for at hoppe i bølgerne fra den 62 meter lange badebro "Storstrandsbroen".
Børnene fisker efter krabber fra stendigerne eller spiller bold på græsarealerne. Derudover er Vinterbadernes Bro ved den nordligste marina også åben for havnens gæster.
Godt 10.000 gæstesejlere fra ind- og udland lægger vejen inden om Juelsminde Marina.
OG EN SLAPPERT
Og så er det tid til at sidde stille et øjeblik. Det kan være på et af de mange spisesteder, Juelsminde havn er så rig på. Eller ved ishusene, hvor der altid er noget at kigge på. Juelsminde Havn er en livlig familiehavn. Men husk at puste ud en gang i mellem. ■
ENSBETYDENDE MED TILBAGEGANG.” – SAGDE MÆRSK MC-KINNEY MØLLER I JANUAR 1988.
I Danske Tursejlere gør vi en dyd ud af at efterleve disse vise ord fra en vor tids største maritime skikkelser, og seneste skud på stammen af udviklingstiltag er vores spritnye nyhedsbrev.
Med nyhedsbrevet vil vi månedligt udsende en overskuelig mængde af spændende nyt til vores medlemmer og andre interesserede, så du har mulighed for at få mest muligt ud af dit medlemskab. Nyhedsbrevene vil bl.a. kunne indeholde:
• Inspiration til spændende sejlerdestinationer
• Info om kurser, foredrag og andre arrangementer
• Nye tilbud på tursejler-shoppen
• Praktiske tips og tricks til tursejleren …og meget mere
Tilmeld dig til Danske Tursejleres nyhedsbrev via en af følgende måder:
• Gå ind på vores hjemmeside på dansketursejlere.dk/nyhedsbrev.
• Skriv til sekretariatet på info@dansketursejlere.dk
• Ved at Scanne denne QR kode med kameraet i din mobiltelefon:
”KUN VED NYTÆNKNING OG STADIG TILGANG AF NYE AKTIVITETER UNDGÅS STILSTAND, SOM I VOR TID ER
Banner marine batterier garanterer en stabil strømforsyning uanset hvor du er på søen.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Colourbox, Leif Nielsen
Hvis du vil forkæle dig selv på turen langs den jyske østkyst så læg roret om og gå ind i åbningen i kysten mellem Trelde Næs og Juelsminde. Så har du blot et par timers sejlads til fjordbyen Vejle, hvor du kan nyde byens lyksaligheder. Men gør dig selv den tjeneste at tage et ophold i Brejning Lystbådehavn. Havnen er moderne, flot designet og har en fantastisk beliggenhed i et kuperet terræn.
Turen ind gennem Vejle Fjord er en oplevelse af de fine. Med godt vejr, god tid og godt udsyn er der masser at se på – hele vejen. På fjordens sydside på Kasser Odde står den 21 m høje gittermast, der udgør Trelde Næs Fyr. Næsset er et dejligt naturområde med skov, klinter og en særdeles skøn badestrand.
Længere inde i fjorden, på sydsiden, ligger Brejning Lystbådehavn naturskønt med over 200 bådpladser. Man bliver taget godt
imod i havnen. Som gæst kan du benytte klubhuset til ophold og madlavning. Kontakten til omverdenen er sikrere via gratis trådløst internet i havnen. Der er også etableret en naturlegeplads, hvor de yngste sejlere kan muntre sig. Har du behov for at proviantere, så er der gratis lånecykler, der hurtigt kan bringe dig de ca. 2 km til Brejning by, hvor du kan gøre sine indkøb.
LYS OG LUFT
Området omkring lystbådehavnen er præget af grønne områder, lys og luft, der indbyder til aktivitet. På under 10 minutters gang når man den børnevenlige Brejning Strand, og har du gofbaggen med på sejlturen, så ligger der en 18-hullers Pay & Play golfbane tæt på havnen.
Højt beliggende, placeret på et stort græsareal, finder vi Brejning kirke, der blev indviet i 1967. Kirkens moderne form leder tanken hen på en bispehue, som nok er unik, men passer så flot ind i omgivelserne.
En rask gåtur fra havnen bringer os til Sansestien. Den er 2,8 kilometer lang, og undervejs på strækningen bliver kroppens sanser udfordret med opgaver, hvor man kan prøve forskellige sanselege med syns-, føle-, høre-, smags-, balance-, lugte- og bevægelsessansen. Stien går gennem skov, hen over enge og marker og ned langs stranden.
Og når du alligevel har traveskoene på, så slå et smut forbi et minde fra vikingetiden. Det gamle voldsted, kaldet Trindhøj eller Trindvold, er resterne af et gammelt befæstningsanlæg, der i forbindelse med andre borge fra vikingetiden, kunne beskytte mod fjendtlige angreb fra søsiden.
Ved lystbådehavnen ligger også De Kellerske Anstalter, som er grundlagt af læge Christian Keller, der kom sejlende her på Vejle Fjord i sin søgen landet rundt for at finde en egnet placering til De Kellerske Institutioner. Han fandt det smukkeste sted her ved Brejning, og der blev, det man kaldte åndsvage – altså psykisk udviklingshæmmede, placeret. I forbindelse med institutionens
Årets Skulderklap er en ny særpris, som er en anerkendelse af den lille – måske afsidesliggende - havn, som ikke får tusindvis af besøgende hen over sæsonen, og som derfor ikke ville få så mange stemmer i konkurrencen om Årets Havn. En sådan kan nemlig sagtens også rumme unikke oplevelser, der fortjener at blive set og påskønnet. Årets Skulderklap honoreres med 5.000 kr.
I 2022 blev det Brejning Lystbådehavn i Vejle Fjord, der løb med hæderen og æren samt 5.000 kr.
- Havnen er virkelig en perle i det smukke Danmark, og der findes ikke mange havne, hvor der er så meget ro og idyl, krydret med lyden fra legende børn, stemning fra bålpladsen og hyggen i bådene, lød en af de mange begrundelser for valget.
gradvise nedlukning har man indsamlet effekter, der har været anvendt i åndssvageforsorgen i forbindelse med behandling og pleje. Det er blevet til den historiske samling, Kellers Minde, der har åbent for offentligheden. Kellers Minde museet indeholder desuden bøger, billeder og andet materiale fra den specielle historie. ■
Mød Assens Marina på boAt show i Fredericia
24.-26/2 og 2.- 5/3 på stand nr. D-3218
har din båd ligget i vandet hele vinteren?
Så tilbyder A ssens Marina løft af din båd . Alle nødvendige faciliteter, såsom højtryksrenser, bådstativ og slibemaskine stilles til rådighed, mens båden gøres sommerklar.
Vi kan også tilbyde vinteropbevaring af din båd på land.
Uddybende information om muligheder og priser kan fås på Assens Marina’s stand nr. D-3218 eller ved henvendelse til havneleder: Alex Hansen tlf. 21 69 15 67 mail: amba@assens-marina.dk
Se også vores hjemmeside: assens-marina.dk
udvalgte destinationer i Østersøen.
Et fælles sommertogt er en fantastisk måde at komme lidt længere væk i familiens flydende hjem og samtidig opleve trygheden i fællesskabet med andre sejlere. Drømmer I om at opleve nye havne og kulturer via vandvejen? Har I lyst til at gøre turen sammen med andre men måske også til bare at være jer selv af og til? Så er det nu, I skal slå til. På Danske Tursejleres sommertogt følges I nemlig med andre i det omfang, I har lyst.
Til sommer drager masser af danskere atter ud på eventyr i det blå. Mange er måske allerede taget afsted oppe på øverste etage, hvor drømmene for længst har sat kursen mod spændende nye destinationer. Danske Tursejlere giver dig igen i år muligheden for at få udlevet eventyret sammen med ligesindede sejlere. Og med hele fire sommertogter i 2023 er der uden tvivl noget for enhver smag. Er du ny sejler, er et sommertogt også en perfekt lejlighed til at komme lidt længere ud på eventyr i trygge rammer med andre sejlere.
21 dage i alt 7 dage på Bornholm.
Mange af os har stået i en tvivlsom situation, hvor vi godt har kunne bruge en hjælpende hånd for at undgå, at sommerturen ender brat. At sejle sammen med andre giver netop en følelse af tryghed. Uanset om du sejler under barske forhold eller bare har brug for en hjælpende hånd med en praktisk opgave om bord, kan støtten fra fællesskabet give den tryghed, der gør hele forskellen på turen.
Ret til ændringer forbeholdes.
Der er intet som spændingen ved at slippe fortøjningerne og sejle ud på nye eventyr i godt selskab. Uanset om du udforsker nye farvande, kulturelle seværdigheder eller bare nyder naturen, er det en helt unik følelse af frihed og spænding.
Vores sommertogt-førerhunde, Sonja Berg og Per Ravn og Dorthe og Erik Lemming, er i færd med at lægge sidste hånd på planlægningen af årets Sommertogt, som går til tyske Rügen via Polen til Bornholm. Flere informationer kommer i næste nummer af Tursejleren. Der er indlagt hviledage, så der er god tid til at se på attraktionerne de forskellige steder.
PRIS OG PRAKTISK
Hele kernen i Danske Tursejleres DNA er stærke sociale interessefællesskaber. Vi ønsker at samle det sejlende folk om store kultur- og naturoplevelser, og derfor er det med stor glæde, at vi i 2023 kan tilbyde vores medlemmer at vælge mellem hele fire forskelligartede sommertogter. Alle kan deltage i det omfang, de ønsker, hvormed det er muligt at sejle med på noget af turen og fortsætte på egen hånd.
De enkelte deltagere afholder selv deres egne udgifter til proviant, brændstof og havnepenge. Det er gratis at deltage på Sommertogtet. Danske Tursejlere vil være vært for et par fælles gratis grillaftener i løbet af turen, og vores guider vil være behjælpelige med praktisk information og vejledning.
En af de største glæder ved at tage på sejltur med andre sejlere er følelsen af det helt unikke sociale fællesskab, der følger med. At være på vandet, langt væk fra dagligdagens distraktioner, giver dig mulighed for at opbygge et ægte bånd med dine medsejlere og danne venskaber, der varer livet ud. Uanset om I hygger med fællesspisning, fortæller historier i cockpittet eller bare nyder hinandens selskab, er tiden, du tilbringer sammen på en sejltur, med til at skabe minder, der vil vare evigt.
PRAKTISK
Flere togter er under planlægning, og du kan følge med på vores hjemmeside eller facebookside, som opdateres løbende med info, efterhånden som detaljerne for de enkelte togter falder på plads. Men hoveddestinationerne og datoerne er fastlagt, og du kan derfor allerede nu sætte kryds i kalenderen og tilmelde dig togterne ved at skrive til: info@dansketursejlere.dk ■
TEKST: Sune Abelgren OlsenSAMSØ RUNDT - 10 DAGE
d. 01. juli – 11. juli.
En unik tur rundt om den smukke ø, som også udforskes til fods med fokus på naturoplevelser.
ROSKILDEFJORD OG ISEFJORDEN - 15 DAGE
d. 02. juli – 15. juli
Her sejles Sjælland rundt på indersiden, hvor fjordlandet udforskes til lands og til vands.
BØRNETOGT I STOREBÆLT - 10 DAGE
d. 29. juni – 8. juli
Et togt for hele familien med særligt fokus på oplevelser for børn.
Flere togter er under planlægningen, så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg med på vores hjemmeside for at holde dig opdateret."
Læs mere om sommertogterne og tilmeld dig på vores hjemmeside her: dansketursejlere.dk/sommertogter/
Du kan også scanne QR koden her med kameraet i din mobiltelefon eller tablet, hvorefter du kommer direkte ind på siden:
• Gratis at deltage
• For både sejl- og motorbåde
• Alle uanset erfaringsniveau kan deltage.
• Der er en praktisk koordinator med på hvert togt –en såkaldt ”førerhund”.
FAKTA OM TOGTERNEFOTO: Havmiljøvogterne, Freepik
VORES REKREATIVE FRITIDSINTERESSE.
For et stykke tid siden fangede en artikel i Danmarks Naturfredningsforenings magasin Natur & Miljø min interesse. I artiklen med overskriften ”Undervandsjæger har set "voldsomt kollaps" i havet: "Det går rigtig hurtigt", fortæller Morten Rosenvold Villadsen om, hvordan han har set havet hastigt ændre sig til det værre. Som der står i artiklen: ”For ti år siden svømmede han i fiskestimer. I dag skal han lede længe efter dem”.
Morten Rosenvold Villadsens passion er at tage på undervandsjagt og jage med harpun. Han er dygtig til det og har deltaget i Danmarksmesterskaber i UV-jagt siden 2007.
Til DM i 2022 var der 47 deltagere, der gennemdykkede området ved Sprogø i fem timer. Kun en håndfuld af dem fangede hver en torsk, mens det for bare et årti siden var almindeligt, at alle i løbet af de fem timer nåede maksimumkvoten på syv fisk, siger Morten Rosenvold Villadsen i artiklen. Han konkluderer: ”Der er tale om et voldsomt kollaps, og det er gået rigtigt stærkt.”
Selv er jeg også meget optaget af UV-jagt og mere traditionelt fiskeri, og på mine jagtmarker, der mestendels findes i Øresund, Isefjorden og i det Sydfynske øhav, har jeg selv konstateret et
jagtudbytte, der gennem årene er blevet stadig mindre. Visse fiskearter – som f.eks. multe - ser jeg slet ikke mere. Så på en og samme tid blev jeg bekræftet men også foruroliget af at læse om Morten Rosenvold Villadsens observationer.
Når artiklen berørte mig, så er det fordi, jeg forbinder den gode sejleroplevelse med glæden ved at være i og betragte naturen. Både på land, på havet og under overfladen. For mig handler sejlturen meget om at nyde det liv, som er i og omkring båden. F.eks. at sejle i naturskønne områder, ligge ved en Turbøje og tage en svømmetur eller prøve lykken med fiskestangen eller harpunen. Og jo bedre havmiljø jo større og varieret bliver oplevelserne. Havmiljøet er jo det, vi sejler i – og oplever i.
Men hvordan står det til med den del af havmiljøet, som vi alle kan observere med det blotte øje ved overfladen og langs de danske strande? Er der også dystre meldinger fra de tusindvis af sejlere, lystfiskere, surfere, dykkere, roere og andre, der melder deres observationer ind til Søværnet, som en del af Havmiljøvogter-indsatsen? Et opkald til projektleder Birgitte Søby Vagnholm fra Havmiljøvogterkampagnen giver disse informationer:
- Havmiljøvogterne har eksisteret siden 2006, og vi har fokus på
olieforurening og andre forureningskilder – havfald. Vi har gennemført kampagner - og gør det stadigvæk - med fokus på havfaldet på vores kyster og have, hvor vi sammen med mange, mange frivillige indsamler op mod 600 tons affald årligt. Gennem årene er denne havmiljøkampagne blevet meget effektiv og har en stor effekt på at mindske forureningen. Nu så vi gerne, at man fra kommunerne, som jo vedligeholder strandene, også følger op med let adgang til skraldespande og at disse bliver tømt, når de er fulde.
KLAR HOLDNINGSÆNDRING HOS FRITIDSFISKERNE
Birgitte Søby Vagnholm fortæller desuden, at affaldet på strandene typisk kommer fra havet, og at meget stammer fra udenlandske fartøjer – hovedsageligt erhvervs- og krydstogtskibe. Det viser sig i særlig grad på vestkysten af Jylland efter en storm. Så er der synligt affald på strandene.
- Vi ved at erhvervet bliver stadig bedre til at indføre politikker på området for affaldshåndtering, så der er en holdningsændring på vej. Og apropos holdningsændring så mærker vi tydeligt, at fritidsfiskerne er kommet med på den miljøbevidste bølge. De samler affald sammen og afleverer det i havnen og ikke i havet, som man måske gjorde før i tiden. Vi kan både se og høre på vores dialog med sejlerne, at vi alle har en fælles interesse i at holde justits og bevare et godt havmiljø. Så fritidsfiskerne er i høj grad kommet med i kampen, siger Birgitte Søby Vagnholm.
Der er dog noget malurt i bægeret, påpeger Birgitte Søby Vagnholm. Flasker, plastikrus, gummihandsker og alskens andet plastikmateriale flyder til havs fra byerne, og bliver infiltreret i de særligt følsomme naturområder, vi har langs vores kyster til skade for fugle og havdyr. Gammelt oliespild ligger indkapslet i lommer, der brister, og olien kommer til overfladen. Og så er der spøgelsesnettene, altså fiskenet, der efterlades eller tabes, som årligt koster mange havdyr livet.
Mens det havmiljø, vi kan se med det blotte øje, lader til at være i bedring, så er alt det, vi ikke kan se, måske det vi skal holde øje med. Problemerne med spøgelsesnettene, og det skrantende dyre- og planteliv i dele af vores farvande er måske ude af øje, men bør ikke være ude af sind. Og det er det heldigvis heller ikke. Mange initiativer og projekter landet over gør en positiv forskel på netop tilstandene under overfladen. Projekt Kysthjælper, der er støttet af Velux Fonden, har iværksat forsøg med udplantning af ålegræs. Og så er en række stenrev – f.eks. i Limfjorden, ved Hou, i Roskilde Fjord, i Øresund og i Køge Bugt – ved at blive gen oprettet eller nyanlagt. Alt sammen til glæde for dyre- og planteliv, og for alle som bruger havet til deres fritidsinteresse.
Som sejler kan du også være med til at gøre hav miljøet bedre f.eks. ved at melde dig som Havmiljø vogter og/eller Kysthjælper. Se mere på www.havmiljoevog ter.dk/ og www.sportsfiskeren.dk/kysthjaelper
Frivillige Havmiljøvogtere indsamler op mod 600 tons affald årligt.
Som sejler kan du både være opmærksom på at mindske dit eget aftryk, samt være med til at gøre en aktiv forskel for at hjælpe naturen på nedenstående måder. Dette er naturligvis ikke en udtømmende liste, men et lille indspark til, hvordan vi som sejlere kan være mere bevidste om den sårbare natur, vi elsker at boltre os i.
• Undgå at tage emballage med på vandet, pak proviant i stofnet, trækasser, glas o.lign. Brug en
• Genopfyldelig drikkeflaske.
• Køb bestik (ikke engangsplastik), der kan genbruges i båden.
• Pas på dit affald, så det ikke ryger over bord. Det skal selvfølgelig sorteres i havnen.
• Brug generelt miljøvenlige produkter på båden herunder bundmaling uden biocider.
• Hold bunden ren for at effektivisere dit brændstofforbrug.
• Skift din gamle to-takstmotor ud med en nyere model for at minimere uforbrændt olie og benzin i havet.
• Følg lokale og nationale regler for fiskeri ved at respektere fredningszoner, mindstemål m.m.
• Undgå at ankre på følsomme lokationer så som område med ålegræs, koraller osv.
• Det er god stil at samle det affald op, du
møder på din vej – også selvom det ikke er dit.
• Indfang og rapporter spøgelsesnet til Fiskeri Moniterings Centret (FMC).
• Indrapporter olieudslip til beredskabsstyrelsen.
Vores toiletaffald er meget skadeligt for økosystemer, dyreliv og mennesker. Sørg derfor for at tømme tanken på forsvarlig vis og efter forskrifterne i havnen. Der er ikke meget plads til at tømme den i de indre danske farvande, da du skal være mellem 2 og 12 sømil fra land, afhængig af din båd. Du kan finde reglerne for tømning af søtoiletter og holdingtanke på www.sejlsport.dk. ■
ER IKKE KUN EN NATUROPLEVELSE AF DE FINE. DEN GIVER
DIG OGSÅ MULIGHED FOR AT GÅ
OMBORD I DE LÆKRESTE RÅVARER OG KULINARISKE EVENTYR I SÆRKLASSE.
TEKST: Destination Limfjorden
FOTO: Destination Limfjorden, Destination Himmerland, Lars Tang
Mange sejlere tager turen til Limfjorden for at komme ned i gear, mærke roen og give sig god tid til at nyde det uforstyrrede fjordlandskab. Og de bliver ikke skuffet. Limfjordslandet er det perfekte sted for livsnyder og naturelsker. Her er højt til himlen på alle tænkelige måder. Stilheden, roen, vidderne og solnedgangene har fascineret de fleste, der sejler i dette skønne område af Danmark.
Men der er ikke altid stille i Limfjorden. Af og til brydes stilheden af en af de mange skaldyrsoplevelser med tusindvis af deltagere. Det er oplevelser, der alle trækker tråde til egnens DNA med skaldyr i verdensklasse, en stærk kulturhistorie og et aktivt kultur- og fritidsliv. Hvert år omdannes flere af Limfjordens havne til festpladser, hvor der afholdes både større og mindre events.
I Limfjorden finder du nogle af de lækreste råvarer, man kan få – nemlig østers og skaldyr. Du skal kun få meter ud i fjorden for at finde de første lækre østers, som er kendt for at være blandt verdens bedste. Skaldyr har altid været en stor
del af lokalbefolkningens hverdag, og tidligere har skaldyrene givet beskæftigelse og været økonomisk fundament for mange på egnen. Derfor er skaldyr også noget, Limfjorden er meget stolt af, og derfor noget der fejres flere gange i løbet af året.
Hele skaldyrsfejringen starter den 1. april i Muslingernes by, Løgstør. Her afholdes Muslingehøstfest, hvor årets første muslinger høstes og bliver bragt i land og godkendt af oldermændene, inden de bliver kørt videre med hestevogn til byens lokale kokke.
Ligger du først til kaj i Limfjorden senere
i april, så besøg Nykøbing Mors, Danmarks Skaldyrshovedstad, hvor Østersfinalen fejres den 22. april. Østersfinalen er et stort festligt punktum for årets østerssæson, inden Limfjorden bliver for varm til, at den delikate spise kan høstes. Det fejres med en brag af en fest med markedsdag, Limfjordsøsters-dysten og masser af andre maritime aktiviteter.
DET STORE SKALDYRSBORD
Nykøbing Mors er et mekka, når det kommer til skaldyrsfester. For den første weekend i juni kommer Skaldyrsfestivalen, som er et mærketegn for Mors, som tiltrækker både lokale og turister. Her finder du en masse forskellige boder med
Limfjorden Rundt er et af Nordens største træskibesejlads og et imponerende syn med op mod 65 skibe som deltagere.
skaldyr, drikkevarer og livemusik på havnen hele dagen. Om aftenen fortsætter festen i et kæmpe telt på havnen, hvor der serveres et legendariske skaldyrsbord.
Den 7.-9. juli forvandles Løgstør endnu engang til et maritimt inferno, når der traditionen tro er Muslingefestival. Der vil være fest, musik, kunst, stemning og ikke mindst muslinger. Fredag aften serverer kogelauget 1 ton muslinger til besøgende, mens der resten af weekenden også er rig mulighed for at smage på Limfjordens muslinger og mærke den maritime stemning.
Der findes mange andre skaldyr i Limfjorden end østers og muslinger. Der lever nemlig også nogle lækre sorte hummere og krabber. Krabberne har også deres egen festival i september, hvor hele Lemvig havn forvandles til en festplads med skaldyrsaktiviteter og udsøgt mad til Krabbefestivalen.
Sidst men ikke mindst kommer Østersog Muslingepremieren den 13.-15. oktober, hvor østerssæsonen igen for alvor starter. Her kommer kutteren ind med østershøsten. Borgmesteren fra Mors hjælper de lokale fiskere med at løfte østersene op til festteltet. Hele weekenden vil der være flere konkurrencer med alt fra DM i østersåbning til Champagnesabling og østersgastronomi.
Limfjordensområdet kan meget mere end skaldyr. Med hundredvis af kilometer kystlinjer, findes der mange
Skaldyrsfestivalen
skønne havnebyer. Muslingernes by, Løgstør, emmer af maritim stemningikke mindst ved Limfjordsmuseet. Hele sommeren kan du være med i deres
mange aktiviteter. Du kan være fisker for en dag, tage med på snorkelsafari, ro en tur i bådene på Frederik VIIs Kanal og være med til krabbefiskeri, fiskedis-
sektion og meget mere. Her vil der også være liv og glade dage krydret med Kanal Jazz i uge 30.
De maritime festligheder forsætter ind i september, hvor der afholdes Maritime Festival i Løgstør den 11. september, som er startskuddet på Limfjorden Rundt. Limfjorden Rundt er en af Nordens største træskibssejladser, hvor der samles op mod 65 erhvervsfartøjer, som kæmper om at komme først til målet. Her ligger træskibene til kaj i havnene i Løgstør, Thisted, Nykøbing Mors, Fur, Skive og Struer. Hver havneby har forberet specielle arrangementer og masser af maritim stemning for både almindelige landkrabber og matroser. ■
Har du endnu ikke booket plads på et af vinterens eller forårets kurser, kan du stadig nå det. Benyt den kolde tid til at erhverve dig et kanalskipperbevis eller et VHF/SRC certifikat, så du er klar til sommerens eventyr. Læs mere og tilmeld dig på www.dansketursejlere.dk
KURSUS I VHF SRC-CERTIFIKAT
At benytte en maritim VHF-radio med DSC kræver, at man har bestået Søfartsstyrelsens SRC-prøve. Dette kursus er forberedelsen til denne prøve. Kurset dækker hele pensum til SRC-prøven, og der afsluttes med en prøve.
Pris: Kr. 1.275, - inkl. materialer. Dertil kommer prøvegebyr på ca. kr. 500,- til Søfartsstyrelsen
KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS (CEVNI)
Formålet med dette kursus er at gøre deltagerne fortrolige med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje, og indlære disse regler med henblik på aflæggelse af teoretisk prøve, som også er inkluderet i kurset. For at deltage i dette kursus skal deltagerne som minimum have duelighedsbevis.
Pris: Kr. 750,- inkl. materialer, prøvegebyr og certifikat.
– et sejlerpa radis!
Se alle de unikke havne på www.bornholm.info/sejlerferie eller scan QR- koden her
Kursusdatoer VHF/SRC-certificat
28/29. januar Holbæk Tursejlereklub (udsolgt)
18/19. marts Nyborg Sejlforening
25/26. marts Hvide Sande Bådklub
18/19. marts Svendborg Sunds Sejlklub (udsolgt)
Kursusdatoer Kanalskipper-bevis
26. februar Egå Sejlklub
04. marts Helsingør Sejlklub
05. marts Svendborg Sund Sejlklub
23. april Sydkystens Sejlklub i Ishøj
Sejlads i Smålandshavet byder på så mange skønne muligheder for særlige oplevelser, at det kan være vanskelig at pege enkelte ud. Øer og holme ligger som perler på en snor i farvandet, som ligger mellem Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Området er kendt for at være et slaraffenland og yndet fouragerings- og yngleområde for vandfugle som edderfugl, spidsand, havterne, grågås og klyde.
Ikke så sjældent endda kan man se marsvin på sin sejltur, og da store dele af Smålandshavet er naturbeskyttelsesområde for sæler, optræder disse også på disse kanter.
Så der er masser at holde øje med på strejfturen i Smålandshavet. For eksempel på Fejø, som er den største af øerne. Og vi taler altså om en ø på omkring 16 km2 med godt 475 beboere. Men i sommersæsonen kommer der flere folk til øen. Mange flere endda, for klimaet og seværdighederne er absolut et besøg værd.
Når talen falder på Femø, får mange associationer til Jazz og kvindelejr. Jazzfestivalen blev blæst i gang i 1970, og årets efter slog kvindelejren de først teltpløkker i på Femø. Og man må sige, at de to festivaler har fundet en meget smuk kulisse for deres aktiviteter.
Øen byder på mange naturoplevelser med snoede veje, pilehegn og bakket landskab. Ikke uden en vis selvironi hedder det højeste punkt på øen Issemosebjerg, der rager hele 22 meter op i luften. Cykelture og vandreture skal man unde sig på Femø. Øen har to byer: Nørreby og Sønderby. De mange gamle huse og et virvar af små stier er et af øens særkender.
Tidligere var frugtavl sammen med landbrug en vigtig beskæftigelse for både Femø og Fejø. I dag er det landbruget og turismen, der udgør hovedaktiviteterne. ■
TEKST: Frank Flemming Pedersen FemøMens færgen fra Kragenæs på Lolland lægger til på Fejøs vestside, så ligger lystbådehavnen, Dybvig Havn, på sydsiden i læ for vinden. Oprindeligt er havnen anlagt i begyndelsen af 1800-tallet og benyttet af pramme og joller. Det er en lille og meget stemningsfuld havn med ældre havnebygninger, som understreger den autentiske atmosfære.
Vi er tidligt ude af fjerene og morgenskafningen er hurtigt overstået. Fra havnen er der ikke langt til øens hovedfærdselsåre, der går mellem de to byer: Østerby og Vesterby, og med et par gode vandresko på fødderne er det faktisk muligt at gå rundt til Fejøs spændende attraktioner. Mange – det gælder også os - vælger nu at tage cyklerne i tilfælde af, at de skulle gøre et fund eller to, der skal ”fragtes” tilbage til båden.
Fejø Mølle ligger ved Herredsvej. Møllen er en såkaldt hollandsk mølle og er opført i 1858. Den holdt i 1905 flyttedag. Man pillede den ned fra sin oprindelige plads, og flyttede den til dens nuværende plads. Her har den været i brug til 1950. Siden forfaldt møllen, indtil lokale folk i 1996 dannede et møllelaug, der skulle genskabe den smukke mølle. Der er lykkedes blandt andet med økonomisk støtte fra Realdania, der har støttet en bevilling til nye vinger.
Hver møllevinge vejer et ton. Vingerne skal drejes manuelt, og møllen skal krøjes - det vil sige, at den skal drejes op mod vinden, når det blæser. Møllehatten skal drejes rundt med jævne mellemrum, ellers bliver det hele skævt. Vingerne skal drejes lidt efter regnvejr, så de ikke rådner. Det er krøgerne, en samling frivillige, der på skift
står for den tjans. Siden 2007 har møllelauget drevet en butik i møllen, hvor der både sælges kunsthåndværk og øens mange kvalitetsprodukter. Butikken virker også som turistinformation for øens gæster.
Det er også på Herredsvej, vi passerer øens lokale museum, hvor en række genstande fra fortid til nutid udstilles. Desuden er der interessante historier at hente om gårdene, skibe og færger og de lokale traditioner.
Vi er ikke bange for at gå sukkerkolde på vores tur rundt på Feje. Vejboderne er fulde af lokale lækkerier, og et måltid kan vi også få på spisestederne. Ligeledes tilbyder mange lokale producenter fristende måltider og liflige drikke.
Og så er der selvfølgelig Fejøfrugten. Øen
huser én af landets største frugtavlere med 300.000 frugttræer, som sender 3.000 tons blommer, pærer og æbler til fastlandet om året. Vejboderne bugner med æbler, blommer, æblecider og årstidens grønt.
Færgelejet med mange daglige afgange til Kragenæs ligger længst ude vestpå, og turen tilbage til Dybvig Havn går fra Vesterby mod sydøst for at svinge mod nordøst og få tilslutning til Herredsvej igen.
Fejø Kirke ligger på hjemvejen og er et besøg værd. Kirken er bygget i perioden 1240-1265 og ligger idyllisk helt tæt på øens sydkyst. Denne lidt afsides placering i forhold til Vesterby og Østerby skyldes, ifølge et gammelt sagn, at byernes beboerne var nervøse for, at de begravede på kirkegården skulle “gå igen”. I virkeligheden skyldes placeringen at kirken til midten
af 1500-tallet benyttedes som sognekirke af de omliggende øer Askø og Femø, og at kirken i lighed med andre kystnære kirker tillige har været brugt som pejlemærke af de søfarende.
Kirken var i middelalderen viet til de søfarendes helgen Sankt Nicolaus, og den har tre kirkeskibe ophængt nemlig orlogsfregatten “Enigheden” fra 1811, “Ebenetzer” fra 1811 og koffardiskibet “Familien Iversen” fra omkring år 1900.
Tilbage i havnen kan man være heldig at få et blik af de to veterantræbåde - Kristiane og Mæfikken - som vedligeholdes af Fejø Drivkvaselaug. De er i sin tid bygget på Fejø og er nu med til at holde liv i traditionen med pæreskudernes sejlads til København med frisk frugt.
Vi lader roen falde på, indtrykkene synke
ind og går til ro. I morgen letter vi anker og tager til Femø.
Vi nærmer os så sagte indsejlingen til Femø Havn, hvor vi ikke behøver være nervøse for at gå på grund. Færgen fra Lolland lægger til her i havnen, så der er god plads og rigelig dybde. Vi finder vores bådplads og puster lidt ud, inden de praktiske gøremål skal overstås. På havnen ligger sejlerhuset ”Stenbidderen” med køkken, toilet og bad samt vaskemaskiner mm. Og det sætter vi kurs mod, for der er blevet samlet lidt tøj sammen over de sidste dage, som godt kunne trænge til en ”frisker”. Børnene har allerede indtaget Stenbidderen, for der er masser af spil og redskaber til vandaktiviteter.
Vi har god tid på Femø, og cyklerne skal i aktion. Femøs omkreds er ca. 14,5 km, så det er overkommeligt at gå øen rundt langs
stranden. Men en afstemning blandt besætningsmedlemmer viste klart flertal for cykelturene. Sin lidenhed til trods så er der ligegodt 35 km offentlig vej at køre på. Og der er nok at se på undervejs. Der er en særlig stemning på Femø. Dyrelivet er unikt, og det er det kuperede kulturlandskab, hvis højeste punkt er 22 m over havet, hvilket cyklerne dog sagtens kan betvinge, også.
DEN FØRSTE PRÆST
Tæt på havnen finder vi øens smukke gamle kirke med en meget velholdt kirkegård, et populært udflugtsmål. Femø Kirke er opført omkring år 1500. Til byggeriet er anvendt rå og kløvede kampesten samt munkesten ved vindues- og døråbningerne og i den øvre del af murværket. Munkestenene er sandsynligvis fremstillet tæt ved kirken, for der er fundet rester af en gammel ovn i klinten nedenfor kirken. I skibets nordvæg aner man endnu sporene efter den
oprindelige kvindeindgang og i korets sydvæg ligeledes sporene efter kirkens præsteindgang.
Det var først i 1537 at kirken fik sin egen præst. Her overtog Hr. Jørgen Christensen kirken som første protestantiske præst. Siden har der i ubrudt række været tilknyttet 44 præster til Femø kirke.
Ude mod øst ved sommerhusudstykningen står et ensomt bygningsværk og påkalder sig opmærksomhed. Det er en barkkedel, som har været almindelige ved alle fiskerlejer i Danmark. I dag er de stort set alle forsvundet.
I gamle dage blev sejl og fiskeredskaber fremstillet af naturmaterialer som uld, hør, hamp og bomuld. Materialer skulle alle imprægneres for at øge deres styrke og forlænge holdbarheden. Denne imprægnering kunne foregå i en barkkedel, som
er en ovn med en indmuret kedel, fyringsrum og skorsten på 2-3 meters højde.
Barklagen bestod af vand og et imprægneringsmiddel. Bedst var catechu, populært kaldet for “katteko”, udvundet af barken fra akacietræer. Under 2. Verdenskrig var det svært at få fat i catechu, men birkebark og egebark viste sig, at kunne anvendes som en brugbar og langt billigere erstatning. Barkekstrakterne indeholder bl.a. garvesyre og farvestof, som giver garnene en rød- brunlig farve.
KUNSTEN
Der er masser at se på på turen. Kunstinteresserede vil bemærke de fine skulpturer på øen. I Nørreby Anlæg møder man Hanne Varmings tre bronzeskulpturer af øens gamle bagerdame, Amalie. Ved Sønderby Gadekær ses Holger Wederkinch’s kalkstensskulptur Los, Ræv og Urhane, og på Ernas Eng ved præstegården er der opstillet et lille bronzetempel
til minde om Erna Wederkinch. Erik Varmings skulpturer, Metamorfose, Orion og Elektra ses ved Bastmosen, Præstevangen.
Der er andre små og store kunstværker spredt ud over øen. Også nogle, der er både praktiske og muntre. Femø-bænken – f.eks. - er designet af Kaj Larsen i 2007 efter ide af Annelise Svensson. I 2008 blev bænken sat i produktion af Arne Andersen. Den bliver fremstillet på øen og er dekoreret i mange udgaver af lokale og udenøs kunstnere. De 27 bænke er til hvil og smil for alle.
Vi trækker cyklerne ad Eventyrstrædet og spejder lystigt op i piletræerne, der gemmer på små finurligheder. I piletræerne sidder figurer – hekse, trolde, prinsesser og soldater - fra kendte eventyr. Straks går gættekonkurrencen i gang. Hvem kan se, hvilket eventyr figurerne
skal symbolisere? Kreativt og kunstnerisk - og sjovt for børn og voksne.
I Nørreby slår vi et smut forbi Smuthullet i Dronningestræde i Nørreby Anlæg, hvor der ved den gamle smedje, er et åbent værksted, hvor børn kan komme og være kreative, når de er i følge med en voksen. Her er værktøj, materialer og modeller til fri afbenyttelse.
MUSIK OG MANGFOLDIGHED
Nu er det ikke sådan, at Femø blot er stille idyl og fuglefløjt fra oven. Øen danner nemlig også rammen om to store begivenheder, der given ørenlyd også uden for landets grænser.
Verdens ældste kvindelejr afholdes over nogle sommeruger og har over 100 deltagere pr. uge. Som der står på kvindelejrens hjemmeside, så samles der alle slags kvinder: Gamle rødstrømper, mødre med børn, karrierekvinder, sportsentu-
siaster, lesbiske, bi- og heteroseksuelle til workshops, fællesskab og samvær. Lejren har eksisteret siden 1971.
Et år yngre er Femø Jazz Festival, som er en af landets ældste festivaler med rødder i New Orleans Jazz. Men man holder også øjne og ører åbne for nye talenter og tendenser, der kan få optræden i festivalpladsens store telt.
Hvis småt er godt, ja – så er Fejø og Femø ekstra godt. For umiddelbart syner småøerne ikke af meget, men der er store og små oplevelser at hente her i Smålandshavet. Vi taler om samfund, der har hundreder års erfaring med at leve med og af naturen. Som har udviklet deres egen kultur og traditioner. At få et lille indblik i dette er stort. Faktisk er der så meget gå på opdagelse i her på egnen, at vi bare kan sige, at vi har set noget. Måske ikke engang det vigtigste – men så vender vi meget gerne tilbage. ■
Solpaneler er med de senere års opmærksomhed på et bedre miljø efterhånden at finde på mange lystbåde. Med solpaneler får du mulighed for at spare penge på strøm og for at tilføre strøm til
båden, selvom du ikke er i havn eller har motoren kørende. Så hvis du holder af det frie sejlerliv, og for eksempel anvender de mere end 300 turbøjer, er solpanelerne en rigtig god måde at sikre, at du hele tiden har strøm ombord.
I praksis kan man kort fortalt sige, at solceller omdanner lys fra solen til elektrisk jævnstrøm. Den største effekt opnås, når solcellerne har den optimale placering i forhold til solen, og når denne skinner
TEKST: Småbådsnyt, Sune Abelgren Olsen
FOTO: Småbådsnyt, Sune Abelgren Olsen
På denne model er al elektronik er placeret indeni det foldbare solcellepanel. Med sættet følger et kraftigt kabel, der kan forbindes til batteriet med klemmer. Laver du en fast montage kan du med fordel erstatte klemmerne med kabelsko.
direkte ned på solpanelet i den rigtige vinkel.
Solcellerne anvendes til konstant at lade på bådens batterier. Det er der rigtig meget god økonomi i, da man ikke blot sparer strøm til opladningen via havn eller motor, men også sikrer sig at batterierne kontinuerligt holdes opladte, og derved sikres længere levetid.
Husk også, at tilstrækkelig strøm ombord er vigtig for i alle situationer at kunne anvende bådens elektriske sikkerhedsfunktioner som for eksempel lænsepumper, lanterner og lignende.
Solceller har generelt den bedste effekt, når de er placeret stik syd med en vinkel på 30-40 grader (fast placering). Når du skal vælge placeringen af solpanelerne, er der flere ting du skal overveje:
• Vælg et sted på båden, hvor der er frit udsyn til solen og gerne med mulighed
for at dreje solpanelet manuelt, når du er ombord, så den rigtige vinkel opnås.
• Sørg for, at der er mindst mulig chance for at solpanelet bliver snavset.
• Hvis muligt, så vælg et sted, hvor der er kort afstand til batterier, der skal oplades. Vælger du en længere afstand, så sørg for at kablerne er dimensioneret til dette.
Solpanelerne på billedet her er en komplet “plug and play” model. Det betyder, at du ikke skal tænke på laderegulatorer
eller andet, når det skal monteres, da dette allerede er monteret på panelet. Der findes andre modeller på markedet, hvor der skal indkøbes separate laderegulatorer, og hvis du går denne vej, anbefales det, at du sætter dig godt ind i sagerne og søger leverandørens råd til det enkelte system.
Har du en mindre båd/jolle, er de mindste udgaver af solpaneler tilstrækkeligt til at skabe en vedligeholdelses-spænding, der kan sørge for at dit batteri holder et passende niveau og sikrer, at det ikke aflades og derved taber effekt.
Har du en større båd og eventuelt med flere batterier ombord, bør du vælge et solpanel med en større effekt, da det har mere overskud og bedre evner at lade på batteriet/batterierne. Solpanelernes effekt opgives i Watt, og du kan regne ladestrømmen ud ved at dele den angivne effekt med bådens aktuelle spænding for eksempel 100 Watt divideret med 12V = 8,3 Ampere.
Husk også, at den opgivne effekt er under optimale forhold med masser af sol og den helt rigtige vinkel til solcellerne, hvormed du langt fra kan regne med, at dit batteri hele tiden lades med panelets maksimale effekt. ■
En mindre model, der er forsynet med huller, der kan anvendes til permanent montering på f.eks. ruffet eller hardtoppen.
SØREDNINGSSELSKAB SKAL SIKRE HURTIGERE HJÆLP TIL SØS, NÅR DET UVENTEDE SKER.
Søredningsselskab. Dette sikrer, at udrykningen kan ske hurtigere. App'en er dog også lavet, så den er uafhængig af datadækning. Ens position vil altid fremgå øverst i app'en, og denne skal dermed blot oplyses, når man kalder op via app'en.
App'en giver også svar og gode råd til, hvordan man skal forholde sig, hvis man kommer ud for nogle af de mest gængse problemstillinger til søs – f.eks. ved grundstødning, motorstop eller mastehavari.
Søsikkerhed er højt på dagsordenen i sejlermiljøet, hvilket også afspejler sig i det voksende udbud af app´er til mobiltelefonen. App´er som blandt andet kan give en stor, hjælpende hånd, hvis man som sejler kommer i nød på havet. Seneste skud på stammen er app´en fra Dansk Søredningstjeneste, som omkring 900 gange om året rykker ud for at hjælpe sejlere i de danske farvande. Nu lancerer foreningen en ny app kaldet "SØASSISTANCEN", der skal sikre hurtigere hjælp til fritidssejlere i akut nød.
Så synes du stadig, du mangler at få en julegave, så har du muligheden for at få den nu. Og ganske gratis. Den nye app "SØASSISTANCEN", som Dansk Søredningsselskab netop har lanceret, fås i både
App Store og hos Google Play. App'en kan også hentes ved blot at sende en sms med beskeden "APP" til 1614. Den er ganske gratis.
Med app'en på telefonen kan fritidssejlere fremover lynhurtigt tilkalde assistance fra Dansk Søredningsselskab, Søværnets Operationscenter eller Alarmcentral 112, hvis de befinder sig i en nødsituation på havet. Man anmoder hurtigt og nemt om assistance via app'en, og afhængig af situationen vil app'en ringe op til Dansk Søredningsselskab eller de relevante myndigheder, der kan hjælpe.
Har man datadækning på sin telefon, så sendes ens koordinater samt navn og telefonnummer automatisk til Dansk
- Det er vores store håb, at sejlerne fremover vil have vores app installeret, da den virkelig kan være med til at redde liv. Havet er drilsk, og der kan pludseligt ske noget uventet, hvor man har brug for assistance. Reaktionstiden er i den situation helt afgørende - især hvis det er en livstruende situation, hvor en person er faldet i vandet eller kommet til skade, fortæller Steen Wintlev-Jensen, der er formand for Dansk Søredningsselskab.
OM DANSK SØREDNINGSSELSKAB
Dansk Søredningsselskab er en almennyttig forening, der blev startet i 2004 efter en henvendelse fra det Svenske Søredningsselskab. I dag består organisationen af 13 stationer, 18 både og omkring 330 frivillige som 24 timer i døgnet og 365 dage om året står klar til at hjælpe sejlere i indre danske farvande som har brug for assistance til nærmeste havn. Ligesom man står til rådighed for det officielle redningsberedskab til søs.
Læs mere på www.dsrs.dk
En god bådhandel kommer ikke af sig selv!
Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og effektiv salgsproces. Vi beskæftiger os udelukkende med at formidle både, vi har i kommission. Dette betyder at vi fokuserer 100% på salget af din båd. Vi ligger længst fremme hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide køberes internetsøgning til de både, vi repræsenterer.
Bådagent dækker hele Norden samt de baltiske lande og Nordtyskland gennem et netværk af erfarne bådmæglere.
Ring til en af dine danske mæglere for en uforpligtende snak og en gratis besigtigelse og vurdering af din båd eller besøg os på vores stand 3112 i Hal D på Bådmessen i Fredericia.
”Jeg modtog en ualmindelig høj service fra Bådagent. Jeg giver mine højeste anbefalinger!”
Petur
”Dygtig og professionelle. Tak for godt samarbejde med salg af min båd.”
Kalle J
KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE.
Vi kommer i alle havne i hele Danmark og Nord Tyskland, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads.
Danmark Øst
Michael Staufeldt
michael@baadagent.dk
+45 21 48 88 80
Danmark - Fyn
Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk
+45 21 64 52 14
Danmark Vest
Lars Legarth
lars@baadagent.dk
+45 40 54 87 22
DATOERNE ER PÅ PLADS
En ny runde med oplevelser i naturen står for døren – i mørke vel at mærke! Danske Tursejlere byder nemlig på sejlads efter mørkets frembrud med fokus på navigation og naturoplevelser.
Det er anden gang Danske Tursejlere står for dette arrangement, som er kommet i stand via en donation på 48.000 kr. fra Friluftsrådet. Første runde af oplevelser i mørket blev afviklet i efteråret med spændende snorkelture på udvalgte kyststrækninger. Også disse ture foregik efter mørkets frembrud og bød på en række helt særlige oplevelser for deltagerne, som blev taget med under havoverfladen udstyret med maske, snorkel og lygte. Anden runde af oplevelser i mørket starter i marts, og du har mulighed for at komme med.
Natsejlads kan være en helt ekstraordinær oplevelse, men som mange særligt nybegyndere tøver med at begive sig ud i på grund af usikkerheden om, hvad der ven-
ter i mørket. Derfor er denne sejladsform omgivet af megen mystik for mange. Kan man overhovedet se noget som helst? Sejler man ikke nemt ind i noget?
Danske Tursejlere giver nu de tøvende en chance for at afmystificere denne form for sejlads i trygge rammer ombord på en hjemmeværnskutter. Her vil en erfaren friluftsguide formidle den fantastiske naturoplevelse ved sejlads om natten, hvor deltagerne bliver bevæbnet med en god lommelygte, en natkikkert og viden om, hvad de skal være opmærksomme på for at opleve dyrelivet på havet og langs kysten. Derudover vil besætningen ombord på kutteren give en introduktion til sikker navigation i mørket:
- Formålet er at give deltagere en grundlæggende tryghed ved at være på vandet efter mørkets frembrud. For tryghed er selvsagt en afgørende forudsætning for, at man bekymringsløst kan hengive sig til at indtage de mange unikke indtryk, som en nat på vandet kan byde på, siger Sune Abelgren Olsen, der er projekt- og udviklingschef i Danske Tursejlere. ■
Der afholdes tre sejladser på to datoer i marts forskellige steder i landet, og alle er velkommen.
Aalborg - 10. marts kl. 17.00
Afgang fra Aalborg Havn. Turen går ud igennem Limfjorden, ud til Hals og retur igen.
Forventet sejladstid: ca. 4-5 timer.
Kalundborg - 10. marts kl. 18.30
Afgang fra Kalundborg Havn. Turen går ud igennem Kalundborg Fjorden. Forventet sejladstid: ca. 3 timer.
Thisted - 13. marts kl. 18.30
Afgang fra Thisted Havn. Turen går rundt i Limfjorden.
Forventet sejladstid: ca. 3-4 timer.
Tilmeldingsgebyr
Medlem af Danske Tursejlere: 100 kr.
Ikke medlem: 150 kr.
Prisen dækker let forplejning samt alt nødvendigt udstyr.
Læs mere om arrangementerne og køb billet på www.dansketursejlere.dk
Limfjorden er stor og imponerende, den er smuk og skøn - og helt perfekt til skønne ferieoplevelser fra vandsiden!
Elsker I naturen og kan I lide at være aktive i ferien, så er Limfjordslandet et helt perfekt udgangspunkt for en mindeværdig ferie.
Find oplevelser til dit næste sejler-eventyr med QR-koden
Planlæg, hvor du skal lægge til her:
www.destinationlimfjorden.dk/maritime-oplevelser
I30 år har Danske Tursejlere nu arbejdet målrettet for at forbedre rammebetingelserne for den maritime fritidsinteresse. Med årene er den politiske styring af det blå Danmark taget til og sætter stadig større begrænsninger for fritidssejlernes frie udfoldelse på havet. Men udviklingen har også skabt nye positive muligheder for fritidslivet på vandet – muligheder som Danske Tursejlere har været dygtige til at inddrage i sin medlemsservice og i paletten af medlemstilbud.
Men lad os starte historien om Danske Tursejlere ved begyndelsen.
23. december 1992 samledes en gruppe passionerede sejlere med det mål at stifte en forening, der skulle samle danske motor- og sejlbådssejlere i ét fællesskab. Allan Christensen, Judith Ditlevsen, Hartvig Rasmussen, Rydiger Brandt, Ib Rasch Petersen, Børge Nygaard, Jørgen Nielsen, John Ormstrup og Claus Christiansen blev dermed de første pionerer i Dan-
marks Tursejler Forening (DTF), som nu i 2022 kan fejre 30-års jubilæum under navnet Dansker Tursejlere.
Danske Tursejlere lagde fra land i 1992 som en forsikringsforening med sejlerfællesskabet i centrum og har siden udviklet sig til at være en professionel organisation, der varetager tur- og fritidssejleres interesser i kulturelle-, sociale- og politiske sammenhæng.
Da vi sidst skrev om den fantastiske rejse, som Danske Tursejlere har været på, var i forbindelse med 25-års jubilæet. Her konstaterede vi, at historien har vist, at ildsjæle med ambitioner og viden kan løfte en lille forening med sparsomme ressourcer op til en landsdækkende seriøs organisation med gennemslagskraft. En organisation, der er respekteret for dens ildhu, når det gælder om at tale tur- og fritidssejlernes sag.
Om fremtiden sagde daværende formand, Poul Erik Jakobsen den gang: ”Fremtiden vil byde på mere af det samme – bare bedre. Forstået på den måde at indsatsen for:
• at tale tursejlernes sag,
• at sikre gode og sikre sejladsforhold
• at værne om miljøet og naturen, at formidle gode og varige oplevelser til sejlerne stadig skal være i fokus.
Men den skal gøres en ekstra indsats for at få stillet endnu flere medlemmer tilfred, og for at DT kan hjælpe til med at få
et bedre sejlermiljø i klubberne, der skal der gøres en ekstra indsats”.
Hvordan er det siden gået med fortidens forudsigelser? Det kan du læse her.
VAGTSKIFTET I 2018
I 2018 var der vagtskifte på formandsposten. Poul Erik Jakobsen, der gennem mere end 15 år havde været med i Danske Tursejleres bestyrelse, herunder 8 år som formand, valgte at gå fra borde. Han forlod en organisation, der var godt trimmet til fremtidens opgaver. Og som tur- og fritidssejlernes organisation ikke kun var kendt, men også anerkendt for markante holdninger og flittigt arbejde.
I en del år var der arbejdet benhårdt på at etablere et forpligtende samarbejder med andre organisationer i den maritime verden. Både i internationalt regi af Nordbåt og European Boating Association men også på de hjemlige breddegrader med myndigheder og organisationer.
Det var også dette spor, som den nye formand, Henning Jensen, og bestyrelsen gerne ville forfølge yderligere i det fremtidige arbejde. Man havde nemlig erfaret, at sammenhold i sejlerkredse var mere nødvendigt nu end nogen sinde. Fritidslivet til søs var stadig mere politiseret, og kommercielle interesser pressede fritidssejlernes sejladsområder. Blandt
andet derfor var der brug for et tættere koordineret samarbejde mellem bådklubber og sejlerorganisationerne for at tackle udfordringerne på landspolitisk såvel som på lokalt/regionalt plan.
I 2018 havde Danske Tursejleres medlemstal været støt stigende i en årrække, og var nået ca. 11.000 medlemmer, hvis tarv skulle varetages. Og her var nogle opgaver, som pressede sig på:
- De største udfordringer, vi står overfor, er nok af politisk karakter. Den frie og uhindrede adgang til havet er truet. Der kommer flere restriktioner og lovmæssige indgreb, der berører sejlernes interesser. Hvis vi som organisation skal være med til at sikre et attraktivt fritidsliv på havet, så skal vi bruge flere kræfter på denne front”, lød det fra foreningens forretningsfører, Leif Nielsen.
At der var behov for en åben dialog med lovgivere og myndigheder, var ikke grebet ud af den blå luft. I 2017 oplevede Danske Tursejlere flere eksempler på politiske initiativer, hvor de maritime aktører ikke var blevet hørt eller konsulteret. En bebudet og lovet revision af forsikringsbeskatningen blev aflyst på trods af, at de største sejlerorganisationer i landet havde protesteret og argumenteret mod afgiften. Ligeledes ville man indføre flere regler for at stoppe vanvidssejlads i vores havne
og farvande. Men disse regler eksisterede allerede. Man fjernede imidlertid fokus fra den rigtige løsning: at ansætte flere politifolk til at varetage kontrol og overvågning på havet og i havnene.
Der var i høj grad brug for at få sparket gang i dialogen med landets politikere.
Efter års argumentation for, samt koordinering af, underskriftsindsamling for at få reduceret forsikringsafgiften på kaskoforsikringer til fritidsbåde, lykkedes det i forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2019 på Christiansborg at få folketingspolitiker fra Socialdemokratiet, Jesper Petersen, i dialog om fremtiden for den statsafgift på lystbådeforsikring, som mange sejlere finder både urimelig og uforståelig.
Mødet gav anledning til at få ryddet misforståelser og fordomme af bordet og i stedet tage udgangspunkt i fakta. Resultatet blev da også at Folketinget kunne vedtage en finanslov, hvor den særlige statsafgift på forsikringer på lystbåde blev reduceret fra 1,34 procent til 1,0. Dermed var et delmål for Danske Tursejlere nået.
– Vi føler, at vi er blevet hørt, og at vores argumenter er blevet taget alvorligt. Vi har hele tiden argumenteret for, at der er positive effekter ved en afgiftslettelse for de maritime erhverv, turismen
og ikke mindst for det store flertal af tur- og fritidssejlere. Vi har dokumenteret disse effekter og også efterfølgende oplevet en overvejende seriøs og faktaorienteret debat om afgiften på Christiansborg, sagde Leif Nielsen, forretningsfører i Danske Tursejlere ved offentliggørelsen af finansloven for 2019.
Men skatteområdet er ikke det eneste politikområde, der øver stadig mere indflydelse på fritidssejladsen. Tilbage i 2016 vedtog Folketinget lovforslaget om maritim fysisk planlægning, der skal bidrage til at fremme økonomisk vækst gennem bæredygtig udnyttelse og koordineret udvikling af havarealer. Første udkast til denne Havets ”lokalplan”, var i 2019 under udarbejdelse, og Danske Tursejlere deltog i en workshop, der skulle bidrage til at kvalificere Havplanen.
Men for Danske Tursejlere var det et trist udspil, Søfartsstyrelsen havde barslet med. Leif Nielsen fra Danske Tursejlere var bekymret for, at den markante fokus på havområdet som økonomisk vækstmotor, skulle klemme fritidssejlerne, og andre med maritime fritidsinteresser såsom, kano- og kajakroere, surfere, dykkere mm.- ud af planen og ud af deres foretrukne havområder.
- Vi er oppe mod økonomiske interesser, som vi gerne ser en sameksistens med. Men økonomiske argumenter vejer tungt i denne tid. Man skal bare huske på, at det danske vand, de danske farvande tiltrækker masser af turister med tilhørende omsætning til lan-
det. Vores kyster og kystnære områder har en rekreativ værdi, som også skal værdisættes, hvis hele regnestykket skal lægges frem, lød det dengang fra Danske Tursejlere.
HAVFORUM SER DAGENS LYS
I kølvandet af offentliggørelsen af Danmarks Havplan og dens betydning for det rekreative fritidsliv var der rejst bekymring hos nogle væsentlige maritime aktører, der ønskede indflydelse på konklusionerne. Navnlig den begrænsede adgang til sejladsområder og sikkerhedsaspektet fik Danske Tursejlere, Dansk Sejlunion (DS) og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) til at etablere et fælles Havforum Udvalg. Havforum Udvalg havde som kommissorium at fokusere på de udfordringer, som bl.a. havvindmøller, havbrug og offentlige anlæg, skaber for et aktivt og rekreativt fritidsliv på havet.
Gennem Havforum Udvalget skal dialogen med politikere og myndigheder føres til tops med større gennemslagskraft. Tilsammen repræsenterede de 3 organisationer i 2019 mere end 70.000 sejlerfamilier og ca. 300 lystbådehavne i Danmark.
Behovet for mere involvering i samfundsanliggender er vokset betydeligt gennem Danske Tursejleres 30 års eksistens. Stadig mere statslig regulering har sat sig igennem blandt andet i forbindelse med de store infrastrukturprojekter som f.eks. broforbindelser, havvindmøller og havbrug landet har været og stadig er invol-
veret i. Ikke mindst megaprojektet Lynetteholm i København fik de maritime spillere på banen.
Det gigantiske projekt vil på det nuværende projektgrundlag betyde, at Lynetten Lystbådehavn bliver nedlagt, og der ikke er projekteret nye havne ind i planen. Derudover bliver Lynetteløbet nedlagt, hvorefter al trafik skal igennem havneløbet ved krydstogtsskibsterminalen med store og risikable udfordringer for alle mindre fartøjer, herunder havkajakker, robåde, fritidssejlere etc. By og Havn har måske glemt, at det hedder ”Københavns Havn”, og en havn skal jo have liv – ellers er det ikke en havn.
Danske Tursejlere går aktivt ind i debatten og skriver i sit høringssvar til det udkast til den nye bydel, som By & Havn har sendt i offentlig høring, at Lynetteholm med et slag vil gøre sejlads ud af Københavns Havn meget vanskelig og farlig for lyst- og sportssejlere. Faren består i, at ind- og udsejling af Københavns Havn begrænses til kun et smalt løb, hvor godsskibe, krydstogtskibe, sejlbåde, kajakker og motorbåde skal dele den sparsomme plads.
I stedet bakker Danske Tursejlere op om et forslag fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) og arkitekt Dan Hasløv om en alternativ placering ved Middelgrunden. Det er en gammel losseplads. Her kan der deponeres meget store mængder fyld og bebygges med store arkitektoniske og funk-
tionelle visioner. Og der kan bygges et varieret og spændende bymiljø, som modsat Lynetteholmen får tæt kontakt til havet.
Danske Tursejleres høringssvar og FLIDs forslag om alternativ placering har ikke fundet vej ind i de planer, der nu er ved at blive realiseret i projekt Lynetteholm. Men det får ikke Danske Tursejlere til at slække på opmærksomheden eller på arbejdet for at øve indflydelse på samfundsanliggender, som har konsekvenser for det rekreative blå miljø.
SIKKERHED FØRST
Sikkerhed til søs har alle dage været højt prioriteret i Danske Tursejlere. Sejlads er ikke farligt - blot man har styr på sikkerheden. Danske Tursejlere er i tæt samarbejde med andre organisationer, både i ind- og udlandet, som arbejder for en forebyggelse af uheld, ulykker og dødsfald i forbindelse med fritidssejlads.
Med tiden er der i disse fora udviklet og distribueret mange gode råd om sikkerhed til søs. Og der er arbejdet med projekter, der formidler sikker adfærd på vandet og i havnen. Moderne elektroniske tider er selvfølgelig også rykket ind på dette område, hvilket har afstedkommet udvikling af såvel gps-trackingudstyr og apps til smartphones/tablets, som sejlerne kan betjene sig af for en mere sikker sejlads.
Danske Tursejlere har været med i denne udvikling - i eget regi og i samarbejde med andre aktører og samarbejdspartnere særligt gen-
nem Søsportens Sikkerhedsråd, hvor Danske Tursejlere fortsat sidder med i forretningsudvalget. Blandt andet har SejlSikkert Alarm-appen været et stort aktiv både i forhold til at skabe tryghed for familie og venner i land. Men også ved, at sejlerne i nødsituationer kan alarmere søredningsmyndighederne, hvis noget skulle gå galt under sejlturen. Danske Tursejlere har promoveret denne app flittigt.
Men også i eget regi er Danske Tursejlere med fremme, når det gælder formidling. ”Danske Tursejlere – for alle fritidssejlere. Velkommen ombord”. Med denne replik afslutter forretningsfører Leif Nielsen en række videofilm, der er produceret fra 2019 og frem. Med både alvor og glimt i øjet sætter filmene fokus på aktuelle tilbud og gode råd om blandt andet søsikkerhed til tur- og fritidssejlerne. Danske Tursejlere vil med initiativet slå et slag for nogle af organisationens mærkesager som f.eks. sikkerhed til søs og oplevelser på sejlturen.
Alle videoerne findes på Danske Tursejleres hjemmeside og er blevet formidlet via sociale medier gennem årene. De har været medvirkende til at øge interessen for Danske Tursejleres aktiviteter og bidraget til synliggørelsen af organisationen.
Også på hjemmesiden er der oprustet i Danske Tursejlere. Medlemssystemet har fået et brush-up og er nu et stærkt værktøj for sekretariatet til at kunne yde en mere personlig medlemsservice – blandt andet i form af målrettede nyhedsbreve.
Der er også sket en stor udvikling på de sociale medier, som er blevet en vigtig platform for ikke mindst hurtig og aktuel information til medlemmer, der følger Instagram og Facebook.
Et af de største og mest succesfulde initiativer i forhold til medlemstilbuddene er udlægning af de omkring 150 Turbøjer, som kan benyttes af Danske Tursejleres og af Dansk Sejlunions medlemmer, der til gengæld stiller deres egne 150 bøjer til rådighed for Danske Tursejleres medlemmer. Alle bøjerne er samlet i Blå Oplevelser-app´en Turbøje-app, som Danske Tursejlere udviklede i 2022 i forbindelse med projektet Blå Oplevelser.
Siden 2017 har de årlige Sommertogter været et tilløbsstykke for medlemmer af Danske Tursejlere. Denne fællessejlads, hvor der også er plads til egne aktiviteter, er særdeles attraktiv for dem, der gerne vil opleve nye eller genopdage gamle destinationer. Og som gerne vil dele oplevelserne med andre sejlere. Siden lanceringen af Sommertogterne har der været sendt flere hundrede medlemmer afsted til nære og fjerne områder i ind- og udland.
Men også når det gælder promoveringen af oplevelser i de hjemlige farvande har Danske Tursejlere været aktiv. Projektet Blå Oplevelser er et eksempel på, hvordan organisationen arbejder målrettet på at udbrede kendskabet til de rekreative og værdifulde naturoplevelser, der følger med, når man færdes på og ved vandet langs vores kyster. Projekt Blå Oplevelser samler oplevelsesmuligheder ved vores kyster og fjorde på hjemmesiden blaaoplevelser.dk. og på
Blå Oplevelser-app´en. På Blaaoplevelser.dk finder man brugbar og lettilgængelig information, der omfatter oplevelser under og over havets overflade, og som skal inspirere til et nyt perspektiv på den omkringliggende natur. Projektet er støttet af Nordea-fonden, Friluftsrådet og Danske Tursejlere.
PANDEMI – TILBAGESLAG OG FREMGANG
I 2020 blev Danmark – ja hele verden – ramt af Coronapandemien, der i flere opgange lukkede totalt ned for samvær og samkvem. Den skæbne overgik selvfølgelig også det maritime Danmark, der måtte aflyse mange aktiviteter herunder bådmesser.
Særligt ramt var fritids- og feriebranchen, der måtte se alle udlandsrejser aflyst. Det gav imidlertid plads for ferier i Danmark, hvilket smittede voldsomt af på efterspørgslen på fritidsbåde. Nu skulle der sejles og opleves i Danmark. Bådsalget steg, havnepladserne blev udsolgt, og medlemstallet i Danske Tursejlere skød i vejret. Antallet af nye sejlere på vandet steg, og med i kølvandet kom også tilgangen af målgrupper, der ellers ikke havde været voldsomt repræsenteret i medlemslisten. Børnefamilier og unge sejlere søgte i større antal ind i Danske Tursejleres fællesskab.
Med de nye mellemgrupper ombord accelereredes også behovet for nyudvikling. Den opgave tog Danske Tursejlere på sig på flere fronter. Med en medlemstilvækst på et par tusind over de senere år, hvor også flere unge sejlerfamilier er kommet til, var der behov for at udvide viften af tilbud til medlemmerne. Danske Tursejlere
ønsker at være en endnu mere attraktiv organisation for sejlere i alle generationer, hvorfor der i de kommende år ville blive søsat flere projekter med nye tilbud. Desuden skulle arbejdet med at forebygge sikkerheden for sejlerne, så de kan færdes trygt på vandet, både udbygges og finde nye veje.
Man ansatte derfor en udviklings- og projektchef i en nyoprettet stilling, og valget faldt på Sune Abelgren Olsen, der som hovedområde skulle arbejde med en yderligere professionalisering af Danske Tursejleres kommunikation, samt udvikling af medlemstilbud og –service.
Danske Tursejlere har gennem alle 30 år oplevet medlemsfremgang med en acceleration de sidste 5 år. Det forpligter organisationen til fortsat at leve op til medlemmernes forventninger. Tilsvarende er gennemslagskraften og indflydelsen i diverse maritime fora også øget markant. Det er to positioner, som Danske Tursejlere vil bevare og styrke.
Flere yngre sejlere og sejlerfamilier har fået interesse for tur- og fritidssejlads og de fantastiske oplevelsesmuligheder de indre danske farvande indbyder til. Holder denne tendens, kan vi også forudsige, at der vil blive stillet nye og andre krav til vores service, til vores medlemstilbud og til vores evne til at tiltrække og fastholde målgrupper, der har en ny tilgang til tur- og fritidssejlads.
Vi har fortsat vores mærkesager som pejlemærker for det videre
arbejde. Det betyder i kort form, at vi skal have fokus på at tale sejlernes sag således, at vi får de bedste muligheder for at dyrke vores store passion på havet og i havnene.
Vi skal have øje for de givtige oplevelser og fællesskaber, som et aktivt fritidsliv til søs giver. Og så skal vi blive ved med at udvikle vores forsikringssamarbejde.
Vi skal følge udviklingen på den politiske scene og have ressourcerne og kompetencerne til at agere aktivt og med gennemslagskraft i forhold til de politiske beslutninger. Det stiller krav til vores evne til at formidle samarbejde mellem maritime aktører med samme interesser. Og til vores evne til at udbygge og opretholde et formelt - og måske i særdeleshed - et uformelt netværk på den politiske scene.
Den rejse, Danske Tursejlere har gjort på 30 år, er værd at huske på. For selvom sejlerlivet leves i nuet, og Danske Tursejlere har fokus rettet på nutiden og fremtidens behov og muligheder, skal vi ikke negligere vores historie. Den har været med til at forme vores aktiviteter og værdier. Og på den måde er den også med til at præge fremtiden.
FREMTIDEN
Samfundskonjunkturerne arbejder i øjeblikket ikke til gunst for fritidssejladsen. Økonomien sætter grænser for den positive udvikling, vi har set de senere år. Derudover ser vi også
stadig mere politisk topstyring af det maritime område, der på nogle områder begrænser vores muligheder for udfoldelse på vandet. Men når det er sagt, så tror vi i Danske Tursejlere fortsat på en udvikling til glæde og gavn for nuværende og kommende medlemmer og sejlere.
Et gammelt kinesisk ordsprog siger: ”Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn og andre bygger vindmøller”. Hos Danske Tursejlere bygger vi vindmøller og også gerne ledefyr, således at vi kan navigere sikkert igennem udfordrende farvand.
Vi har startet en moderniseringsproces, som indebærer en mere tidssvarende kommunikation og en endnu bredere vifte af medlemstilbud, end vi har set tidligere. Vi er en serviceorganisation overfor medlemmerne, og samtidig vil vi også styrke indsatsen på ”den politiske scene” til gavn for alle sejlere i Danmark.
Moderniseringsprocessen, som omfatter vores sekretariat, er allerede nået langt, og vi tror, at alle kan se resultaterne af denne indsats allerede i 2023. Derfor udvider vi nu indsatsen og fokusområdet til også at omfatte arbejdet i Danske Tursejleres bestyrelse, hvor vi også vil sætte øget fokus på bl.a. den politiske indsats til gavn for alle tur- og fritidssejlere i Danmark. Som sagt og skrevet tidligere: Vi skal se fremad – men ikke glemme! ■
Når vejrguderne ikke ser med milde øjne på os sejlere, og lader en ugunstig vind og kolde regnbyger følge os. Så kan man sagtens få fornemmelsen af, at det er tid at søge i havn og få den indre sol til at skinne igen. Kommer man fra nord ned gennem Lillebælt eller fra syd mod nord, så kan valget falde på Fjellebroen Havn i Nakkebølle Fjord på det smukke Sydfyn. Det vil givet vise sig at være den helt rigtige valg, for efter et par dage i den sydfynske idyl, så vil modet være vendt tilbage. Og – ikke mindst – glæden ved sejlerlivet også.
Her i det blandede miljø med lystsejlere og nogle få erhvervsfiskere skal man ikke sætte næsen op efter lørdagshavnejazz, cafe latte og stjerneskud på restauranten. Kiosken er havnens eneste butik, og den forsyner gæsterne med diverse fornødenheder og sejlerbørnene med dagens ration af is. Havnens faciliteter er gode og fuldt ud tilstrækkelige. Der er
gode grillpladser, hvor det er muligt at grille sin aftensmad, hvilket mange sejlere benytter sig af. Havnens beliggenhed inde i Nakkebølle Fjord gør, at her er roligt for alle vinde. Og med en så fredfyldt og smuk natur lige uden for kahytten er det bare at læne sig tilbage og nyde tilværelsen.
Som altid, når modvinden har lagt sig, og solen er kommet frem på himlen, så vender eventyrlysten tilbage. Selv om der ikke er mange aktiviteter på havnen til at distrahere, så er der til gengæld en spændende omegn, som en cykeltur kan åbne op for. Tag f.eks. med her.
HISTORISK EGN
Fjellebroen Havn er anlagt som udskibningssted i 1764 af godset Rødkildes ejer. Godserne havde, udover købstæderne, ret til at handle. Den givtige færdsel med varer som f.eks. kvæg, korn og træ foregik lettere over vand end over land. Omkring udskibningsbroen voksede en by, der i midten af 1800-tallet levede af
fiskeri, søfart, skibsbyggeri og rederivirksomhed. Der blev udskibet tømmer fra de nærliggende skove og stedet havde egen sejlskibsflåde, toldsted, motorfabrik, bådebyggeri, kro og bageri.
Afstand fra Fjellebroen – 2,5 km.
På vestsiden af Nakkebølle Fjord ligger de flotte bygninger af Nakkebølle Sanatorium, der blev opført i 1907 af Nationalforeningen for Tuberkulosens bekæmpelse. På sanatoriet var der plads til ca. 140 voksne kvindelige patienter. Frem til 1969 fungerede det som rekreationshjem for tuberkulosepatienter, men har derefter levet en omskiftelig tilværelse bl.a. som plejehjem for Odense Kommune frem til 1985, opholdssted, skole og søfartsskole samt flygtningecenter. Ved vandet er der borde og bænke, hvor formiddagskaffen fint kan indtages.
Afstand fra Fjellebroen – 4,5 km. Kør yderligere et par km. sydvest og stå af cyklerne ved Svelmø landingsplads. Her lige ude for kysten ligger en lille ø-perle i det sydfynske øhav. Svelmø har et rigt dyreliv, flot natur og en særlig ro. Svelmø har ingen færgeforbindelse, men er forbundet af ebbevejen fra Østergyden mellem Nab og Nakkebølle. For at komme ud på øen, skal man vade ca. 500 meter ad en ebbevej til Lille Svelmø, hvor vandet kan komme til at gå dig til lårene. Spændende.
Det er mest behageligt sidst på sommeren og mest mageligt fra lad-vognen bag på en traktor. For der arrangeres nemlig også guidede ture af 3-4 timers varighed med traktor ud til øen. Det er tilladt at færdes langs stranden og på de uopdyrkede arealer. Der er en stor havterne- og stormmågekoloni, en stor hættemågekoloni og digesvaler.
Lille Svelmø er en 2,5 km lang smal tange, der er i konstant forandring afhængig af vind og vejr. De sidste mange år er den vokset hver vinter med nye sandaflejringer. Nu er der på midten af øen dannet en stor havsø, der kaldes lagunen. Her samles tusindvis af fugle om vinteren. Store Svelmø er 27 ha stor og består af en 15 m høj moræneknold med delvis tilgroede klinter.
BRAHETROLLEBORG SLOT - RHODODENDRONPARKEN
Afstand fra Fjellebroen – 12 km.
Er der lidt mere krudt i benene, så er turen til Brahetrolleborg Slot meget smuk. Undervejs kommer I forbi Brændegård Sø, der
har masser af fugleliv at kigge på. Søen er Fyns næststørste og særlig i foråret er der aktivitet. Især kolonien af skarver tiltrækker sig opmærksomhed, men man kan også være heldig at få øje på en havørn eller to.
Rhododendronparken ved Brahetrolleborg Slot er selvsagt flottest, når den blomstrer medio maj til begyndelsen af juni. Parken er en privat have, men det er tilladt at gå i parken ad den markerede rute.
Man ved ikke med sikkerhed, hvornår de første rhododendron blev plantet ved Brahetrolleborg. Det kan have været i forbindelse med omlægninger af parken i 1800-tallet. Omkring midten af 1800-tallet var rhododendron højeste mode i engelske parker, så mon ikke man også har været med på moden på Brahetrolleborg. Hovedparten af tilplantning med rhododendron er sket i begyndelsen af 1900-tallet, hvorfor parkens rhododendron-træer i dag er mere end 100 år.
Fjellebroen havn er en fiskeri- og lystbådehavn med plads til ca. 200 både. Største skibe, der kan besejle havnen, er ca. 25 m med en bredde på 5 m og dybgang på 2,3 m. Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er 0,3 m. I storm op til 1,2 m. Havnen kan bedst besejles om dagen gennem et smalt og kroget løb. Løbet ind til havnen er afmærket med bøjer, som alle bærer refleks. Det er muligt at låne cykel, hvis du skal handle i den nærmeste brugs, som ligger i Ulbølle ca. 3 kilometer fra havnen. Cyklerne er placeret ved spilskuret, som ligger centralt på havnen. Øhavs-stien går lige forbi Fjellebroen Havn med mulighed for en smuk travetur. ■
Brahetrolleborg Slot med de flotte rhododendron.
Nakkebølle ligger blot 2,5 km fra havnen.
Fjellebro Havn ligger naturskønt og har de fornødne faciliteter.
År 2000 utsågs Göta kanal till årtusendets svenska byggnadsverk.
Sluser, maleriske små byer og et spændende historisk sted. Göta-kanalen er Sveriges længste oplevelsesområde, 190 km langt. Som medlem af Danske Tursejlere får du 25 procent rabat i højsæsonen!
Göta-kanalen har mere end tre millioner besøgende årligt. Halvdelen af strækningen, 87 kilometer, består af en håndgravet kanal, og resten af strækningen går gennem smukke søer. Det er et af Sveriges største byggeprojekter nogensinde - 190 kilometer langt og med 58 sluser. Kanalen starter i Mem ved Østersøen og går til Sjötorp ved Vänern-søen eller omvendt. Sammen med Trollhätte-kanalen forbinder Göta-kanalen Stockholm og Göteborg ad vandvejen. Nu kan du, der er medlem af Danske Tursejlere, opleve Göta-kanalen til sommer med 25 % rabat.
Medlemmer, der booker en højsæsonbillet på Göta-kanalen, får 25 procent rabat på den almindelige fulde pris. Dette gælder både dem, der booker en delstrækning, og dem, der booker hele Göta-kanalrundrejsen.
Normalt tager turen Mem til Sjötorp 6-8 dage. Billetten inkluderer 5 overnatninger, og du kan vælge mellem 21 gæstehavne. Med en højsæsonbillet kan du tjekke ind på Götakanalen, når du ønsker det i hele perioden 17. juni til 16. august.
Book her!
https://www.gotakanal.se/tursejleren
Rabattkod: Tursejlere23
Book senest 3/3
Hav disse oplysninger parat:
• Bådens længde
• Bådens bredde
• Forsikringsselskab
Gratis afbestilling!
Du får pengene tilbage ved aflysning lige indtil check-in. Administrationsgebyr på SEK 500 fratrækkes.
Danske Tursejlere indkalder til generalforsamling lørdag den 1. april 2023 kl. 11.00. Generalforsamlingen afholdes i lokalerne:
Korsør Sejlklub, Restaurant Lystbådehavnen, Sylowsvej 10, 4220 Korsør.
Efter generalforsamlingen får vi besøg af SejlSikkert, hvor vi skal høre om de tanker og metoder, der ligger bag nutidens kommunikationskampagner for SejlSikkert-indsatsen. Her får deltagerne også inspiration til, hvordan man i egen klub kan gøre den lokale kommunikation skarpere med henblik på at rekruttere nye medlemmer. Herefter er Danske Tursejlere vært ved en let frokost.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Valg af to stemmetællere
3. Opgørelse af det antal stemmer der er til stede ved generalforsamlingen
4. Bestyrelsens beretning
5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
6. Fremlæggelse af det kommende års budget
7. Fastlæggelse af kontingent
8. Behandling af indkomne forslag
9. Valg af bestyrelsesmedlemmer
10. Valg af 1. og 2. Suppleant
11. Valg af 2 kritiske revisorer samt 1 suppleant
12. Godkendelse af ekstern revision
13. Eventuelt
Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 4, hvorefter forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen afholdes – i dette tilfælde fredag den 17. februar 2023.
Desuden henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 11, hvoraf det fremgår, at indstilling til valg af bestyrelsesmedlemmer skal være motiveret og indsendt til DT’s sekretariat senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse – i dette tilfælde senest fredag den 17. februar 2023.
Sluttelig henleder bestyrelsen på vedtægternes § 10 stk. 7, hvoraf det fremgår at tilmelding til generalforsamlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse –dvs. senest onsdag den 22. marts 2023.
Forslag til generalforsamlingen eller tilmelding til generalforsamlingen sker til Danske Tursejlere på telefon 7021 4242 eller via mail til info@dansketursejlere.dk
Vel mødt til generalforsamling Danske Tursejlere
INVITER DR. NIELSEN’S BITTER MED TIL BORDS
Dansk kvalitet og en unik blanding af 8 forskellige urter har i årtier gjort Dr. Nielsen’s Bitter til en kærkommen gæst på alverdens borde - både ude og hjemme.
Læs historien om den populære bitter på www.drnielsensbitter.dk.
TILFREDSHED MED MEDLEMSTILBUDDENE. VIGTIGE INPUT TIL VORES UD-
VIKLING, SIGER PROJEKT OG UDVIKLINGSCHEF, SUNE ABELGREN OLSEN.
TEKST: Frank Flemming PedersenGodt 3000 medlemmer har i løbet af efteråret deltaget i Danske Tursejleres medlemsundersøgelse.
Resultatet ligger nu klar og med så stor deltagelse blandt de 14.000 medlemmer, giver undersøgelsen et repræsentativt billede af medlemmernes generelle holdninger.
Selvom den store stigning i interessen for oplevelser på vandet under særligt Corona-årene synes at have aftaget en anelse, så er Danske Tursejlere på ingen måde gået i stå.
- Tvært imod er vores organisation i rivende udvikling. Med et stort medlemstal medfølger et stort ansvar. Og behovet for yderligere professionalisering i kommunikationen og kvaliteten i medlemstilbuddene er endnu vigtigere end nogen sinde før, siger projekt og udviklingschef, Sune Abelgren Olsen.
Og hvem er bedre til at lægge kimen til udviklingen end medlemmerne selv? Derfor har Danske Tursejlere for første gang iværksat en omfattende medlemsundersøgelse, hvor alle medlemmer inviteres til at give deres mening til kende om en række forhold. Her løfter vi sløret for Danske Tursejleres medlemmers holdninger til tre af de mest spændende emner.
83% af medlemmerne har givet Tursejleren topkarakter på enten 4 eller 5 stjerner ud af 5 mulige, mens kun 3% har givet bladet bundkarakter med enten 1 eller 2 stjerner. I midten ligger 14% af medlemmerne, som er nogenlunde tilfredse med indholdet og har givet 3 stjerner.
- Det er et særdeles glædeligt resultat, der giver redaktionen vished om, at der for langt størstedelen af vores medlemmer hersker en stor tilfredshed med indholdet i bladet, siger Sune Abelgren Olsen.
Der er naturligvis også plads til forbedring, og med de mange gode ideer til indhold, som deltagerne i undersøgelsen er kommet med, har redaktionen rig mulighed for at ramme endnu bedre plet i de fremtidige udgivelser.
På top-3 over populære emner er:
1. Praktiske artikler om bådvedligehold, udstyr o.l.
2. Turforslag og destinationer i Danmark
3. Turforslag og destinationer i det øvrige Norden
Der har gennem årene været rift om pladserne på de populære sommertogter, og det er ikke så mærkeligt. For hele 40% af Danske Tursejleres medlemmer har overvejet at deltage i togterne. Men hvad der er mere interessant, er ønskerne til varigheden af togterne. For næsten 3 ud af 4 (72%) har svaret, at den ideelle varighed af togterne er relativt kort på 1-2 uger.
Kun 10% ønsker længerevarende togter på 4-5 uger, mens 19% lægger sig i midten på 3 ugers togter.
Traditionelt har Danske Tursejleres togter været i den lange ende af skalaen, og derfor har sekretariatet i høj grad fået brugbar viden med denne, lidt overraskende, fordelingen af ønskerne til togternes varighed.
Faktisk er der allerede i år justeret en anelse på togterne således, at varigheden i gennemsnit ligger på 10-14 dage.
- Samtidig vil vi gøre mere ud af at synliggøre muligheden for, at man kan deltage på vores togter i det omfang, man ønsker. Deltagerne behøver ikke at sejle med fra start eller at sejle hele togtets længde. Man kan hoppe på og af et togt efter temperament, fortæller Sune Abelgren Olsen
Et af Danske Tursejleres største aktiver er uden tvivl Turbøjerne, hvor vi hvert år lægger 150 ud af de i alt 300 Turbøjer ud i samarbejde med Dansk Sejlunion. Derfor er det også særdeles glædeligt, at 2 ud af 3 af vores medlemmer faktisk benytter bøjerne i løbet af året.
Der er dog stadig en tredjedel (33%), som slet ikke benytte bøjerne. Dermed er der også her plads til forbedring i forhold til at synliggøre de fantastiske muligheder, som Turbøjerne giver for et trygt ophold langs de smukke danske kyster.
Heldigvis er det fantastisk projekt ”Blå Oplevelser” med til at gøre netop dette, og særligt i 2023 får udbredelsen af indholdet på www. blaaoplevelser.dk stort fokus.
Medlemsundersøgelsen er baseret på godt 20 spørgsmål, og sekretariatet vil bruge den værdifulde viden til at skabe endnu bedre kommunikation til medlemmerne, samt endnu bedre medlemstilbud. Danske Tursejlere vil gerne takke alle, som har givet sig tid til at besvare spørgeskemaet. ■
MANGE KOMPETENTE AMATØRFOTOGRAFER FANDT DERES ”SEJLERØJEBLIK”, HVILKET GAV TÆT OPLØB I KONKURRENCEN OM AT VINDE ÅRETS SEJLERFOTO.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Bjørn Friis Neerfeldt, Hans Fossing Nielsen og Per Thomsen
Det har været noget at en opgave, som de kompetente amatørfotografer har sat dommerpanelet på, da Årets sejlerfoto skulle udvælges. Blandt de mange bidrag var der flere, som sagtens kunne være sejlet afsted med prisen. Sejlerlivet er på fineste vis blev dokumenteret hen over året. Dejlige stemningsbilleder og pudsige situationer er blevet foreviget og sendt ind til konkurrencen. Alle fortjener både ros og tak for at ville dele deres sejlerøjeblik med alle os andre.
Dommerne har haft følgende kriterier at gå ud fra ved bedømmelsen: billedet skal være sejlerrelevant, afspejle livet ombord eller i havnen og udstråle en glæde ved at sejle.
Bjørn Friis Neerfeldt fra Nyborg, som fortæller følgende om sit foto: ”På sin faste yndlingsplads i stævnen med sikkerhedsline og redningsvest - naturligvis. Med vejrfronter som 2022 blev kendt for: sol til styrbord og uvejr til bagbord.”
BEGRUNDELSEN
I deres vurdering lagde dommerpanelet vægt på, at billedet på en fin måde indrammer sejlerlivets vilkår og muligheder. I Danmark går det solrige og regnfulde vejr hånd i hånd, og det må sejlerne indrette sejladsen og oplevelserne efter. Og så er der selvfølgelig søsikkerheden, som altid skal være med ombord. Uanset om man vælger at sejle til styrbord og det gode vejr. Eller om turen går til bagbord og den regntunge horisont.
På de næste pladser finder vi billederne fra Hans Fossing Nielsen og Per Thomsen,
som også har fanget stemningen på vandet. Danske Tursejlere siger mange tak for alle de fine billeder, vi har modtaget i løbet af sæsonen og håber, at I har mod på at knipse løs i denne sæson også. ■
> FOTOKONKURRENCE 2023
Vi er selvfølgelig også klar med fotokonkurrencen i år. Og der er igen en fin præmie på højkant. Konkurrencen løber året ud og vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2024.
Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder.
Følg med i Tursejleren, på vores Facebook-side og på www.dansketursejlere. dk, hvor konkurrenceregler og -vilkår vil blive bragt senere.
Vi ønsker jer et godt (og sikkert) nytår.
Og her i den mørke vintertid, kan I forberede den kommende sæson ved at høre mere om sikkerhed til søs. For jeres klub eller forening kan booke et SejlSikkert-foredrag om sikkerhed til søs. Helt gratis.
Læs mere om de forskellige foredrag på sejlsikkert.dk eller skriv til os på info@soesport.dk hvis du vil booke et foredrag. Men vent ikke for længe - der er rift om dem.
Sådan skriver Sten om sin kryddersnaps, der af et enigt dommerpanel er kåret som vinder af kryddersnapsekonkurrencen, som Danske Tursejlere søsatte for et år siden. Blandt kriterierne for at deltage var, at der skulle indsendes en opskrift med en tilhørende god historie, som handlede om, hvordan krydderurtesnapsen var blevet til. Og det har Sten opfyldt til fulde. På grund af logistiske udfordringer med at få prøvesmagt de mange bidrag, der er indsendt, har dommerkomiteen med Elise Søby i spidsen vurderet alle de indkomne forslag ud fra opskriftens karakter og den medfølgende gode historie, tilgængelig-
heden af ingredienser samt opskriftens sværhedsgrad. Dommerne har specielt haft blikket rettet mod to af de indsendte opskrifter.
DERFOR VANDT DE
Elise Søby begrunder valget med følgende kommentarer:
- Begge de indsendte opskrifter bygger på en oprigtig historie, giver minder om gode sejlture og kan efterprøves af alle tursejlere.
Den vindende opskrift, som er indsendt af Sten, baseres på indsamlede bær fra årets sidste sejltur til den hyggelige ø Hven i Øresund. De indsamlede røde
bær kan give forskellige smagsvarianter alt afhængig af sammensætningen af bær. Men igen er det en opskrift med en behersket sværhedsgrad, som bør kunne afprøves af de fleste.
Den anden opskrift, som påkaldte sig opmærksomhed, er indsendt af Henny. Den baseres på sejlture til Kignæs Havn i Roskilde Fjord, hvor man efter en kort cykeltur kan samle agern ved Jægerspris Slot. Recepten er dejlig enkel og kan afprøves af alle.
De to vindere har fået besked og deres præmier, som i begge tilfælde var en skøn flaske italiensk grappa. ■
Kunne man fange de sidste soldråber og minder om dejlige sommerture og komme dem på flaske, så man en mørk vinterdag kunne genfinde sommerstemningen, ja så vil målet med bitteren være nået.
Vi elsker at gå sensommerture på danske øer og på den svenske ø Hven. Her er en overdådighed af modne røde bær, som er udgangspunkt for vores sommerbitter.
Vi plukker alle de røde bær og frugter, vi kan finde på den sidste gåtur:
• Brombær
• Hyben
• Rønnebær
• Slåen (giv dem lige en tur i fryseren)
• Havtorn
• Tjørnebær
• M.fl
Bærrene ribbes og hybenerne renses for kærner og fyldes i et stort syltetøjsglas. Herefter fyldes glasset op med mild spiritus (Brøndum eller hvid rom) og sættes bag i køleskabet. Efter ca. 2 måneder sier vi indeholder og kasserer frugterne. Bitteren har nu fået en smuk rød/orange farve fra bærrene. Den kan smage lidt bittert i begyndelsen, men ved tålmodighed falder bitterheden væk, og en langt mildere og fyldigere smag kommer.
Øverst på modsatte side ses vores 2016 bitter på flaske og vores nye 2019 bitter, da den lige var tillavet. Jeg har stadig noget af 2016. Det er gudedråber, og vi spæder den lidt op med hvid rom, når vi har taget af den. 2019 er også ved at komme efter det. Og det er lige nu tid for at lave en 2022 bitter.
Bitteren vil være perfekt ved siden af et ostebræt.
Gode hilsner
Sten
SS Merlot
Brøndum. Hvorefter nødderne tages op. Snapsen tyndes ca. 1 til 7, og hvis agernsnapsen står længe, kan den også få brug for en lille sjat klar Brøndum efterfølgende. Kan drikkes med det samme, men bliver rigtig god, hvis den gemmes lidt. Er god til al frokostmad.
Jeg har lavet denne snaps af agern fra et lille træ, som står i parken ved Jægerspris slot. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har plantet dette barn af Kongeegen, som står i Nordskoven. Der er et lille hegn for dette egetræ. Men min mand kunne lige samle et par agern, og der blev en fin lille snaps af de kongelige agern.
Der er en lille havn - Kignæs - med gratis cykler ca. 2 km fra Jægerspris slot, hvor der er museum og skove både ovenfor havnen og også en stor skov nord for slottet.
