DIT STANDERFLAG ER FORSINKET
2023 fik en stormende afslutning, og 2024 har allerede budt på kraftig vind og vandstigninger i udsatte områder. Det har været en svær tid for de bådejere, der måtte se deres båd forlise eller inkassere skader. Nogle af dem kommer desværre ikke på vandet igen, og vores tanker går i særlig grad til de sejlere, som måtte vinke farvel til deres elskede skuder. Fra vores forsikringssamarbejde med Søassurancen Danmark hører vi dog, at de nødlidte kunder generelt har været tilfredse med den hjælp og service, selskabet har ydet i den svære stund. Men de mange skader i kølvandet på stormene får konsekvenser, og det må også mane til eftertanke blandt sejlerne med hensyn til, om man har den rette forsikringsdækning. For disse naturhændelser kommer igen. Og hyppigere end vi troede.
Ved årsskiftet tikkede en god, positiv nyhed ind fra SejlSikkert, som kunne fortælle, at blot 6 personer omkom sidste år i forbindelse med fritidsaktiviteter til søs. Og det er rekordlavt. Det lange seje træk for at skabe en øget sikkerhedskultur blandt alle vandsportsudøvere bærer frugt. Budskabet om, at vi skal passe på os selv og hinanden, når vi er på vandet, er værd at huske på. Det gælder for såvel nye som rutinerede sejlere.
DET HAR VÆRET EN SVÆR TID FOR DE BÅDEJERE, DER MÅTTE SE DERES BÅD
FORLISE ELLER INKASSERE SKADER
Danske Tursejlere har mange spændende initiativer på bedding, som er med til at højne oplevelsen af fritidslivet på vandet. Vores Turbøjer er et hit blandt vores medlemmer. Efter nu i 7 år at have udlagt og vedligehold de populære ”havets shelters” er det på tide at opgradere dem til nutidig standard og gøre dem mere skånsomme overfor miljøet. De første prototyper af Turbøjerne 2.0 bliver afprøvet i år.
SEKRETARIATET
DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET
Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn
Hvert år sender vi et nyt standerflag ud til alle medlemmer med årets første Tursejleren. Men i år er flagene desværre forsinket pga. den trussel, der er mod handelsskibe i Adenbugten, hvorfor skibet har måtte tage turen rundt om Afrika. Flaget kommer dog med i årets anden udgave af Tursejleren.
Nu vi er ved oplevelser og ophold under den åbne himmel, så var foredragsholder Thomas Veber på turné med Danske Tursejlere rundt i landet, hvor han på 5 udsolgte aftener fortalte inspirerende om ankringens kunst og herligheder. Fik du ikke oplevelsen med, så er der flere foredrag med Thomas på tegnebrættet i 2024. Desuden har du også mulighed for at købe hans bog ”Ankerliv” i vores webshop. Her er virkelig både viden og inspiration at hente.
Og apropos Thomas Veber så ved han også meget om at sejle på de skandinaviske og øvrige europæiske kanaler. Den viden deler han med os i dette nummer, hvor du også kan få nogle gode tips og tricks til, hvordan du forbereder dig til en kanalsejlads. Den kunne f.eks. gå til Gøtakanalen i det svenske.
Er du mere til sejlerferie i de danske farvande så prøv et Sommertogt med Danske Tursejlere, hvor du sammen med ligesindede udforsker og er aktiv i smukke danske områder. Oplevelserne venter – hvor skal du hen?
Sune Abelgren Olsen Leif Nielsen Sekretariatschef Formand
Danske Tursejlere, info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk
Mandag – torsdag 9:00-15:00
Fredag 10:00-13:00
TLF. 70 21 42 42
Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.
FORMAND
Leif Nielsen
Mariehønevænget 8
5260 Odense S
Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk
SERKETARIATSCHEF
Sune Abelgren Olsen
Tlf. 51 43 86 36 sune@dansketursejlere.dk
> 13
TURSEJLEREN
Udgives af Danske Tursejlere
ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk
Ansv. i henh. til Presseloven:
Sune Abelgren Olsen
REDAKTION
Redaktør:
Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk
Knaldstationen på Knudshoved
Gør
Götakanalen – fra Sjötorp til Mem
Nye Turbøjer testes i 2024
Fem flotte sommertogter på vej
Vi
Forsikringen
Et par døgn i Skanør
Blå Oplevelser på Randers Fjord
Vi guider dig trin for trin: Polering af din båd
Adgang til de indre danske farvande
Nye
Natsejlads:
i lokalsamfundet Lynets
ANNONCESALG
Danske Tursejlere
v/ Jens Greisen
Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg
Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk
TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT
FFP Kommunikation
www.ffpkom.dk
Tlf: 20 44 12 39
PE Offset A/S - Marcel van Diemen
TRYK
PE Offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 02/24 – 22.-23. maj 2024
FORSIDEN
Foto: Bergs sluse / Götakanalen.se
Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42.
Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.
EN VENLIG STEMME OG ET VELKENDT ANSIGT I DANSKE TURSEJLERE HAR EFTER GODT 19 ÅRS ARBEJDE I SEKRETARIATET VALGT AT GÅ FRA BORDE. VI OG VORES MEDLEMMER KOMMER TIL AT SAVNE HENDE, SIGER SEKRETARIATSCHEF SUNE ABELGREN OLSEN.
TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen
- Det har da ikke været nogen let beslutning at skulle sige farvel til et spændende arbejde, gode kolleger og nogle rigtig gode snakke med medlemmerne. Men nu skulle det være.
Sådan lyder det fra Bente Hansen, der efter lige godt 19 års ansættelse i Danske Tursejlere skifter en travl arbejdsdag ud med en nok lige så travl tilværelse som efterlønner. De 19 år Bente har været ombord i Danske Tursejlere har været en fantastisk rejse fra hjemmekontoret i soveværelset i huset ved Faaborg til kontoret i en velsmurt organisation med eget moderne domicil i Nyborg. Jo, tiden er gået stærkt og forandringerne har været
til at tage og føle på. Men Bente har nydt arbejdslivet, som med tiden også blev en livsstil.
- Jeg blev ansat i 2005, hvor Danmarks Tursejlerforening – som Danske Tursejlere hed dengang – søgte en blæksprutte til kontorarbejdet. Med en baggrund som kontorassistent og ivrig sejler sammen med resten af familien, var det nærliggende at lægge billet ind på stillingen som sekretær, husker Bente.
Og sådan gik det til, at Bente blev foreningens første lønnede medarbejder –godt nok kun på halv tid. Men det skulle
Bente Hansen og kollega Krestine Frandsen er kendte ansigter på sejlermesserne.
hurtigt ændre sig. Jobbet med at sætte administrationen i system og servicere de omkring 4.000 medlemmer foregik fra familiens soveværelse, hvor Bente havde sit kontor. Ikke så sjældent blev hun og manden – Carl-Christian – vækket midt om natten, når telefaxen gik i gang.
- Al den hjælp vi i dag har i et moderne kontor, havde vi jo ikke til rådighed, så vi klarede os med det, vi havde. En af mine første opgaver var at indkalde til ekstraordinær generalforsamling. 4.000 breve skulle pakkes, frankeres og postes med håndkraft. Der måtte familien træde til. Og når de årlige kontingentopkrævninger skulle sendes ud, mødte bestyrelsen med familie op til pakkeweekend. Så på mange måder har min familie også været en del arbejdsfællesskabet, nikker Bente.
VOKSEVÆRK
Interessen for fritidssejlads var begyndt at vokse, og bestyrelsen i Danske Tursejlere havde en vision og ambition om at manifestere sig som landets bedste organisation for tursejlere i alle aldersgrupper. Mange nye medlemmer meldte sig under Danske Tursejleres stander, og Bentes halvtidsstilling i sekretariatet måtte opgraderes til en fuldtidsstilling.
- Allerede i 2007 passerede vi 7.000 med-
lemmer. Vores forsikringssamarbejde blev udvidet, og der fik vi rigtig meget kontakt med vores medlemmer. Ligeledes var vi meget synlige på sejlermesser og sejlertræf rundt om i landet, hvilket altid har været dejligt. Vi har fået mange gode snakke med medlemmerne, lyder det tilfredst fra Bente.
SOM EN LIVSSTIL
Også på messerne og til de mange forskellige arrangementer, som Danske Tursejlere gennem tiden har afholdt, har Carl-Christian været en del af det praktiske team. Og sådan har ånden i Danske Tursejlere faktisk altid været. Bente forklarer:
- Vi er jo alle passionerede sejlere, der gerne bruger tid og fritid på vores interesse. For mit eget vedkommende har arbejdet i Danske Tursejlere været lidt en livsstil, som også – og med fuld accept og engagement – har involveret familien. På en eller anden måde blev vi jo også ”offentlige personer”, og på vores sejlerferier er mange medlemmer kommet hen til os for at hilse på. Altid positive, hvilket vi alle
For Bente Hansen har jobbet i Danske Tursejlere været en livsstil, hvor husbond Carl-Christian har taget aktivt del.
har sat meget pris på. Både børn, mand og hund.
De helt store forandringer i Bentes arbejdsdag sker fra 2010 og frem til i dag. Leif Nielsen bliver ansat som forretningsfører og sammen med bestyrelsen gennemfører han transformationen af Danske Tursejlere fra at være en forening til at være en landsdækkende organisation med sejlerpolitisk gennemslagskraft. Og her er Bente det administrative ankerpunkt, der holder organisationen fast sikret og godt sejlende.
- Vi får et nyt medlemssystem og et samarbejde med Søassurancen Danmark om en skræddersyet forsikring til fritidssejlerne. Vi får egne top-moderne kontorfaciliteter i Nyborg og flere nye kolleger. Nu var det slut med at holde møder i vores private hjem, og jeg kunne rykke kontoret ud af soveværelset og til Nyborg. Det var forandringens og udfordringernes tid. Men hvor var det spændende. Der herskede en pionerånd og glæde over vores medlemsfremgang, erindrer Bente.
- Første gang jeg mødte Bente, var i juli 2004 til et tursejlertræf i Dageløkke. Allerede her fornemmede jeg, hvorledes Bente var en helt særlig person med et enormt engagement i alle opgaver og en meget stor passion for Danske Tursejlere. Da jeg
senere blev valgt til kasserer i 2008, fandt jeg også ud af, at Bente satte en stor ære i at yde en sublim medlemsservice samtidig med, at hun alene styrede sekretariatet til bestyrelsens fulde tilfredshed hjemme fra adressen ved Fåborg, siger Leif Nielsen, der er formand i Danske Tursejlere.
Nu er det slut. Medlemmerne kan ikke forvente at høre den imødekommende stemme i telefonen sige: "Danske Tursejlere. Det er Bente." Gode kolleger tager over og viderefører det fine arbejde, som Bente har været med til at lægge grundstenen for. Hun har lagt mange, mange timer i en god sags tjeneste, og nu bliver der tid til at dyrke fritiden, familien og vennerne.
- Vi har solgt vores båd og hus og er flyttet til Faaborg. Nu bliver der tid til at dyrke vores venner mere, få spillet noget badminton og rejst til spændende steder på en anden måde end med båden. Og så skal der læses nogle bøger. Jeg er en læsehest og har altid gang i en bog. Jeg favner bredt, hvad angår genrer og forfattere, så der er nok at tage fat på, siger Bente forventningsfuldt.
- Selvom jeg personligt desværre kun nåede at samarbejde med Bente i godt 1,5 års tid, så er jeg ikke i tvivl om den betydning, Bente har haft for foreningen gennem årene. Hun har været en særdeles trofast og kyndig gast, som har været meget vellidt blandt kollegaer og ikke mindst medlemmer. Vi kommer til at savne Bente, nikker Sune Abelgren Olsen, sekretariatschef i Danske Tursejlere. ■
REKLAMERNE ELLER I ET SÆRLIGT OMSLAG.
Med den nye postlov, som trådte i kraft 1. januar 2024, har Danske Tursejlere benyttet lejligheden til at give distributionen af Tursejleren et grundigt økonomisk gennemsyn. Dette har nu resulteret i, at der er indgået et samarbejde med en ny distributør. Læs med her og find ud af, hvad det betyder for dig. Med det nye samarbejde frigøres væsentlige ressourcer, som vil blive brugt til at skabe endnu flere foredrag, sommertogter og andre udadvendte aktiviteter til glæde for medlemmerne.
Fremover bliver dit medlemsmagasin omdelt af FK Distribution. Dette gælder fra årets første blad, som du nu sidder med i hånden. Det medfører et par ændringer, som du skal være opmærksom på: Da FK Distribution også uddeler reklametryksager, skal du fremover finde Tursejleren blandt disse.
JA TAK ELLER NEJ TAK TIL REKLAMER
Siger du i forvejen ’Ja tak til reklamer’ i din postkasse, så får du Tursejleren sammen med dine reklamer. Bladet ligger i det omslag, som sidder om reklamerne.
Siger du i forvejen ’Nej tak til reklamer’, kommer bladet med en lille folder rundt om sig.
Desuden vil du opleve, at bladet som udgangspunkt lander i postkassen mellem kl. 9:00 onsdag morgen og kl. 22:00 torsdag aften i udgivelsesugen.
Hvis du mod forventning ikke skulle modtage Tursejleren i din postkasse, kan du udfylde formula ren på vores hjemmeside under: dan sketursejlere.dk/tursejleren. Du kan
Hvis du siger: NEJ TAK” til reklamer, får du Tursejleren i et særligt omslag.
tilgå siden via QR koden. Dette skal gøres senest 14 dage efter udgivelsesdatoen. Derefter sender FK Distribution bladet med PostNord til dig.
Tursejleren udkommer på følgende dage i 2024:
1. Tursejleren nr. 1 - 13-14. marts
2. Tursejleren nr. 2 - 22.-23. maj
3. Tursejleren nr. 3 - 14.-15. august
4. Tursejleren nr. 4 - 13.-14. november
På billedet her på siden kan du se et eksempel på, hvordan det vil se ud, når du modtager Tursejleren fremover.
SIDEN 2008 ER DE DANSKE HAVNE BLEVET HÆDRET GENNEM DEN PRESTIGEFYLDTE KONKURRENCE ”ÅRETS HAVN”. DANSKE TURSEJLERE ER ATTER VÆRT FOR KONKURRENCEN I ÅR, I TÆT PARLØB MED FORENINGEN FOR LYSTBÅDEHAVNE I DANMARK (FLID), DANSK SEJLUNION, BÅDMAGASINET OG MINBAAD.DK.
TEKST: Frank Flemming Pedersen , Sune Abelgren Olsen
FOTO: Sune Abelgren Olsen
Det var et særdeles stærkt felt, der dystede om den prestigefulde pris som Årets Havn 2023 og de 10.000 kr., der fulgte med i præmien. 2.178 sejlere havde kastet deres stemme på en dansk havn, som de mente, skulle belønnes med prisen. Hele 209 havne havde sejlerne nomineret og i det endelige opløb mellem Top-5 havnene: Bogense Havn & Marina, Dyvig Bro, og sidste års vindere af hhv. ”Årets Havn” og ”Årets Skulderklap”, Juelsminde Havn & Marina og Brejning Lystbådehavn, var det altså Lynæs Havn, der vandt med en bådlængde.
Juryen lagde i deres valg af Lynæs Havn vægt på den rivende udvikling, som havnen har undergået fra et lidt sovende fiskerleje til en aktiv moderne havn med top moderne faciliteter og masser af aktiviteter. Desuden har området et af landets mest aktive surfermiljøer anført af Lynæs Surfcenter, som på imponerende vis tiltrækker nye målgrupper i alle aldre til hele området.
Overrækkelsen af den fine pris fandt sted på Foreningen af Lystbådehavne I Danmarks årlige havnemesse i Vingsted Centret i Vejle. Formand Gert Møller og de øvrige repræsentanter for Lynæs Havn, var på sce-
nen for at modtage hæderen og var synligt glade for anerkendelsen af det arbejde, der har pågået i en del år i den nordlige del af Isefjorden.
- For 10 år siden bød Lynæs Havn på forhold af noget tvivlsom karakter. Men siden da har vi arbejdet benhårdt på at udvikle havnen og kan i dag være stolte af at tilbyde topmoderne toilet- og badeforhold, 20 tons kran, 3 restauranter, sauna, badeområde og meget mere. Alt dette og meget mere betyder, at vi på 5 år er gået fra 800 gæstesejlere i 2019 til hele 3000 af slagsen i 2023. Samtidigt har vi oplevet en enorm stigning i besøgende fra landsiden, hvilket også vidner om, at vi har skabt et attraktivt miljø for mange forskellige målgrupper. Det er vi stolte af, lød det fra Gert Møller.
Det var 16. år Danske Tursejlere kunne kåre en dansk havn på denne måde, og derved være med til at sætte fokus på service, faciliteter og aktivitetsmuligheder i vores havne. Konkurrencen om ”Årets Havn” er en begivenhed, som både havnene og sejlerne har stor interesse for, og det glæder man sig meget over i Danske Tursejlere.
- Det er intet mindre end fantastisk, at så mange sejlere har stemt og delt deres ro-
sende ord om de skønne danske havne. Og deltagernes samlede vurderinger af forholdene på havnene vidner om en generel høj tilfredshed med faciliteter og service på landsplan. Det kan havnene være stolte af, siger Sune Abelgren Olsen, der er sekretariatschef i Danske Tursejlere. ■
2008 Reersø Havn
2009 Dyvig Bådelaug
2010 Bogense Marina
2011 Agersø Havn
2012 Juelsminde Lystbådehavn
2013 Hundested Lystbådehavn
2014 Ballen Lystbådehavn, Samsø
2015 Kerteminde Marina
2016 Nyborg Marina
2017 Omø Havn
2018 Egense Lystbådehavn
2019 Marstal Havn
2020 Dyvig Bro
2021 Marina Minde
2022 Juelsminde Havn og Marina
2023 Lynæs Havn
ÅRET SKULDERKLAP
2022 - Brejning Lystbådehavn
2023 - Dageløkke Havn
DEN LILLE HAVN PÅ LANGELANDS NORDVESTLIGE KYST HAR GENNEMGÅET EN IMPONERENDE TRANSFORMATION, HVILKET UDLØSTE EN VELFORTJENT ANERKENDELSE SAMT 5.000 KR. FRA DANSKE TURSEJLERE.
Forvandlingen af Dageløkke Havn fra et hensygnende havneleje til en aktiv sydlandsk inspireret kvalitetshavn, er ikke gået de danske sejleres næse forbi. I konkurrencen om ”Årets Skulderklap” havde havnen fået rigtig mange positive kommentarer med på vejen og er en fortjent vinder af prisen og hæderen.
Dageløkke Havn blev udvalgt af juryen på baggrund af de mange tusinde kommentarer, som publikum har givet med på vejen i afstemningen. Én af de mange positive kommentarer om Dageløkke Havn lød:
- Fantastisk projekt og mennesker! Virkelig en perle som skiller sig så dejligt meget ud fra, hvad man ellers ville forvente af en traditionel havn. Det er meget tydeligt, at der er brugt rigtigt mange kræfter for at få det op på det sindssygt
høje niveau, de har formået her. Absolut anbefalelsesværdigt herfra!
I år kunne Dageløkke Havn byde gæster fra land- og vandsiden velkommen til en total forandret havn. Efter længere tids renovering fremstår den langelandske havn nu som en sydlandsk inspireret kvalitetshavn med tapasbar, eventsted og ikke mindst en spritny strandfestival med det sigende navn Liv & Glade Dageløkke. Ejernes intension om at etablere et sprudlende aktivitetscentrum, som kan trække oplevelsesglade turister til, er nu realiseret. Og der er meget at opleve i og omkring Dageløkke Havn.
SKØNNE OMGIVELSER
Foruden den børnevenlige sandstrand, som er velbesøgt, så er der også gode muligheder for vandaktiviteter som SUP, kajak, kitesurf, vandski, og wakeboard. Her
TEKST: Frank Flemming Pedersen, Sune Abelgren Olsen
FOTO: Kim Loudrup
langs kysten er der meget gode forhold for lystfiskerne, som prøver lykken i det gode fiskevand. I det hele taget er kysten som skabt til rekreative formål, og på vandreture langs Øhavsstien kan man udforske de omkringliggende skove og marker og gå lange stræk med fantastisk udsigt til Fyn og Øhavet.
UD AF HAVNEN
Skulle man få lyst til at se mere af Langeland, så er det godt at hoppe på en cykel. For Dageløkke havn betjenes ikke af en direkte busforbindelse. Der er knapt 2 km til nærmeste busstoppested, hvor man kan blive transporteret til Rudkøbing, Lohals eller andre interessante steder. På mindre end ½ time kan man på cykel trampe sig til en af øens helt store attraktioner: Tranekær Slot, der er en af Danmarks ældste middelalderborge. Her finder man også det historiske område Medicinhaverne med mere end 450 forskellige planter, der enten har betydning for nutidig medicin eller har været brugt i den tidligere folkelige medicin.
Et par dag i Dageløkke Havn går hurtigt og kan meget vel være et praktisk udgangspunkt for sejlture til de omkringliggende øer i det sydfynske øhav, herunder den smukke Ærø, der ligger lige i nærheden. ■
Dageløkke Havn er totalt forvandlet og er i dag et sted, som både lokale og turister ynder at besøge fra både land- og vandsiden.
KNUDSHOVED FYR SKULLE MED LYS, BULDER OG BRAG FØRE FÆRGERNE VED STOREBÆLT SIKKERT I HAVN.
TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen
Dårlig sigtbarhed har altid været en alvorlig trussel for sikker sejlads. Ikke mindst i de indre danske farvande har tåge, sne og tæt regn været et vejrlig, der har skærpet opmærksomheden på skibene. Det har også været tilfældet på færgerne, som sejlede passagerer, gods og post over Storebælt. Så for at hjælpe færgerne sikkert over Bæltet etablerede postetaten i 1727 et vippefyr på Halsskov ved Korsør. Og i hvert fald før 1750 et modsvarende fyr på Knudshoved. Det var ligeledes et vippefyr, hvor man med et vippesystem hejste en kurv med et brænde- eller kulbål op, så det kunne ses på afstand. Denne visuelle varsling var en god hjælp til navigeringen i skumring og mørke. Vippefyret blev i 1809 erstattet af et 3 m højt tårn med lanterne, der var udstyret med syv parabolspejle.
Ved siden af Knudshoved Fyr står der i dag en installation, som man kunne tro var en kopi af vippefyret fra 1750. Det er det imidlertid ikke. Installationen, der ganske vist har en vippeanordning, er resterne af en knaldstation. Som man næsten kan høre, så er det et akustisk varslingssystem, som Fyrdirektoratet i 1901 etablerede til afløsning af den utidssvarende akustiske varsling, der skete ved affyring af to kanoner kaldet ”Löwes Batteri”. Løwes kanoner afgav en dump lyd, som havde svært ved at overdøve den støj, som de dampdrevne færger selv skabte.
KNALD FRA KLINTEN
Det gjorde derimod de skarpe knald fra de dynamitpatroner, som knaldstationen nu anvendte. Stationen på klinten bestod først og fremmest af en mast med en vippegalge. I den ene ende af galgen var en anordning til fastgørelse af op til to knaldpatroner. I den anden fastgjordes en wire til at trække galgen op og ned. Ved siden af masten var en træhytte, hvor man også opbevarede de patroner, der skulle bruges i løbet af døgnet. En iskold vinterdag i 1909 sprang det hele i luften, og fyrmesteren og hans 14-årige søn reddede kun livet, fordi de havde et tykt lag tøj på.
TILBAGE TIL OPRINDELSEN
Denne og andre ulykker gjorde, at knaldstationen blev lukket i 1934 og afløst af et elektrisk tågehorn. Kun masten med galge blev stående. I 1976 væltede knaldstationen ned på stranden på grund af klintens erosion. I 1983 blev knaldstationens mast og vippearm rekonstrueret, men fejlagtigt monteret med en brændekurv, som var det et ”vippefyr” til visuel varsling. DSB Ejendomme har i 2022 foretaget en nænsom restaurering af masten, vippekonstruktionen og de afstivede wirer. Mast og vippearm er i dag ført tilbage til sin oprindelige konstruktion med en galge til fastgørelse af sprængladningen. ■
I vippegalgen på knaldstationen kunne der fastgøres to knaldpatroner, hvis drøn kunne høres langt ud over Storebælt.
For mange sejlere står en sejlerferie på kanalerne og søerne i de nordiske lande højt på ønskelisten. Udsigten til at bevæge sig på det stille vand og opleve miljøet i de hyggelige lokalsamfund er en drøm. Og den er faktisk ikke svær at gøre til virkelighed med en god forberedelse. Det mener sejler, forfatter og foredragsholder Thomas Veber, der har stor erfaring med netop kanalsejlads i Skandinavi-
en – og i det øvrige Europa. Han forklarer her, hvordan du kommer et stort skridt nærmere en god, spændende og tryg rejse på de flotte vandveje.
Det, man skal fokusere på vedrørende motoren, er, hvor stærkt den kan få båden til at sejle over fladt vand. Antallet af hestekræfter er ikke så vigtig al den stund, motoren ikke skal arbejde sig gennem store bølger. Kan båden sejle en 5-6 knob i stille vejr på fladt vand, og måske 6-7 knob for fulde omdrejninger, så rækker det fint.
Begge bådtyper er særdeles velegnede til at tage turen på kanalerne. Mastehøjde og dybgang er udfordringerne, men man kan søge information herom på kanalernes hjemmeside. På Gøtakanalen f.eks. vil en sejlbåd med en mastehøjde på op til 22 meter ikke have problemer med broerne og andre forhindringer over kanalerne. Både med en dybgang på op til 2,8 m kommer heller ikke i problemer her. Generelt er kanalerne og sluserne også dimensioneret til at tage temmelig store motorbåde. Men – igen - man kan for en sikkerheds skyld tjekke de relevante kanalers oplysninger om bådens maksimumdimensioner på deres hjemmesider.
Kanalsejlads foregår for motor. Sejlbåde kan sagtens komme frem for sejl på de store søer, som f.eks. Vänern og Vättern. Men brændstof skal der til, og i de fleste
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Thomas Veber, m.fl.
gæstehavne er der mulighed for at fylde tanken op.
Vil du sejle på de indre europæiske vandveje, skal du have et duelighedsbevis eller bedre. Dette krav gælder ikke for Sverige. Du skal også have et kanalbevis (CEVNI-bevis), hvis du skal gennem Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Østrig. Der gælder særlige besejlingsregler for sejlads på de europæiske floder og kanaler, bl.a. regler om vigepligt, afmærkninger og signaler. Med et kanalbevis har du ret til at føre fartøjer op til 15 meter på de europæiske kanaler og floder. Der er ikke krav om kanalbevis på Kielerkanalen, da den anses for internationalt farvand.
Uden for Skandinavien ser myndighederne også mere alvorligt på bådens ejer-
Med god forberedelse og lidt øvelse så er selve slusningen på kanalerne ganske ukompliceret.
certifikat, som foruden oplysninger om bådens ejerforhold også indeholder oplysninger om bådens data. Et sådan bevis kan man få hos Foreningen Til Langturssejladsens Fremme.
Sejler du ud i Europa i en båd bygget efter 1. januar 1985, så kan du blive bedt om at dokumentere, at der er betalt EU-moms af båden. En sådan dokumentation kan være originalkvittering fra værftet eller forhandleren. Eller for materialer, hvis båden er selvbygget. Et ejerbevis kan også indeholde momsbevis. I hvor høj grad de udenlandske myndigheder tjekker dokumentationen, kan diskuteres. Men sådan er reglerne nu en gang.
Hav også forsikringspapirerne med. De skal kunne forevises på forlangende af slusepersonalet eller myndighedspersoner.
KOMMUNIKATION
Noget af charmen ved kanalsejladsen er slusningen. Her er der livlig aktivitet, og som sejler skal man udvise stor agtpågivenhed. Ved mange sluser – særligt mod Sydeuropa – er der meldepligt via VHF´en eller mobiltelefon. På Götakanalen anbefaler man fritidsfartøjer på over 15 m. at være udstyret med VHF, samt at alle fritidsfartøjer benytter mobiltelefonen til at få aktuelle trafikinformationer fra kanalens personale på SMS.
Bruger man VHF på de europæiske vandveje, så skal den have ATIS (Automatic Transmission Identification System). Dette system gør, at sluserne ved, hvem der kalder. Det er imidlertid ikke alle standard-VHF´er, der har ATIS, hvorfor den skal udskiftes, hvis turen går sydover. VHF´en skal programmeres med dit unikke ATIS-nummer, som har 10 cifre. Du kan bruge bådens MMSI-nummer med et 9-tal foran. Men dette krav gælder ikke i Sverige.
SIKKERHED OMBORD
Det er lovpligtigt at have redningsvest til alle ombord. Og det er også yderst fornuftigt at have sin redningsvest på ved kanalsejlads. Ikke mindst ved slusning, hvor der er strømfyldt vand og flere både i gang med manøvrer, så giver dét stor mening. I visse sluser er det faktisk et krav, at alle ombord har deres vest på. Slusevagten starter simpelthen ikke slusningen, før redningsvestene sidder, hvor de skal. ■
Køb ”Slusehåndbogen” af Thomas Veber Skulle du få lyst til at læse mere om kanalsejlads – praktiske tips og oplevelser, så har Thomas Veber udgivet ”Slusehåndbogen”, som tager dig med på kanalerne fra Østersøen til Middelhavet. Køb den her: shop.dansketursejlere.dk
>
• Kanalsystemet er 190 km langt og består af søer forbundet med 87 km gravet kanal.
• Kanalen forbinder Sjötorp ved Vänern og Mem ved Østersøen.
• Den byder på 58 sluser og 21 gæstehavne, hvor du kan ligge op til fem dage i hver havn inkluderet i din kanalbillet.
• Højeste punkt er søen, Viken, med 91,8 m over havet.
• Maks. fart 5 knob.
• Du køber din ”all-inclusive” billet on-line eller ved første kanalkontor. Du kan vælge etaper eller købe til rejsen hele vejen igennem Sverige.
• Alle overnatninger i kanalen er betalt med billetten. I søerne må du betale havnepenge.
FAKTA OM MAKSIMAL BÅDSTØRRELSE
• Længde 30 m alt inkl.
• Bredde 7 m.
• Højde 22 m i kanalens midte.
• Dybde 2,82 i kanalens midte.
FAKTA OM SÆSONEN 2024
• Götakanalen er åben fra den 7. maj til den 28. september
• Forsæsonen er fra den 7. maj til den 12. juni
• Højsæsonen er fra den 13. juni til den 15. august
• Eftersæsonen er fra den 16. august til 28. september
SEJLADSEN GENNEM SVERIGES IKONISKE KANAL ER EN REJSE GENNEM SMUKKE LANDSKABER, FRODIGE MARKER OG ENGE OG MALERISKE SMÅBYER.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Gotakanal.se
Götakanalen er Sveriges største kulturhistoriske bygningsværk og vel nok den mest ikoniske kanal i det lange land. Kanalen løber mellem Sjötorp ved Vänern og Mem ved Østersøen. Du kan tilbagelægge knapt 200 km på kanalsystemet på en syv dages tid. Du passerer 58 sluser og kan vælge mellem 21 hyggelige gæstehavne undervejs. Er din båd op til 32 m lange, 7 m bred og har under 2,8 meters dybgang, så kan du uden problemer besejle hele strækningen.
Prægtig natur og flotte slotte præger det historisk landskab langs Götakanalen. Men man behøver ikke bare passivt se på, for undervejs er der masser af aktiviteter, der kan adsprede og fornøje og gøre sejlerferien til en særdeles begivenhedsrig tur.
Prisen for at sejle på Götakanalen afhænger af sæsonen, størrelsen på din båd, samt hvor langt du vil sejle. Hele kanalturen går fra Sjötorp til Mem eller omvendt. Men du kan også vælge at tage turen på en eller flere af strækningerne Mem-Norsholm, Berg-Motala eller Karlsborg-Sjötorp.
De fleste vælger også at tage Trollhätte-kanalen med. Dette 82 kilometer lange kanalsystem forbinder Vänern og Kattegat.10 kilometer af kanalen er udgravet og sprængt kanal, mens resten er en naturlig del af Göta älv. Højdeforskellen fra havet til Vänern, 43,8 meter, forceres via seks sluser. Det er en fantastisk tur, for der er masser af oplevelser langs kanalen, og det kan være svært at udpege nogle frem for andre. Men et par af destinationerne bør man bruge lidt tid på.
SJÖTORP – VÄNERNS PERLE
Idylliske Sjötorp ligger, hvor Götakanalen møder søen Vänern. Byen har flere hundrede års historie med værftsdrift og fiskeri, hvilket gør Sjötorp til en attraktion, der trækker mange turister til hvert år. Her cykler eller vandrer man langs kanalen eller tager på udflugt på Vänern. Ved Sjötorp kan man opleve sluserne på helt tæt hold, for inden for gåafstand ligger hele 8 sluser.
Hvis man vil lære lidt mere om Götakanalens historie så er kanal- og søfartsmuseet her i Sjötorp lige stedet. Det har til huse i det gamle røde havnepakhus blot 50 m. fra sluserne.
Her fortælles om Götakanalens historie, og der er også meget om skibsfart på søen Vänern f.eks. gamle både, tegninger, skibbrudne både mm. Lige uden for museet står kunstneren Bengt Olsons mindesmærke for de 58.000 mennesker, der gravede Götakanalen fra Sjötorp til Mem mellem 1810 og 1832. Mindesmærket blev rejst i anledning af Götakanalens 175-års jubilæum i 2007.
GÆSTEHAVN SJÖTORP
Har man lyst til at blive i Sjötorp, så er der gæstehavnepladser i værftsbassinet over sluse 2/3 og mellem sluse 1 og 2/3.
BERGS SLUSE
Nordøst for Linköping, ved søen Roxens vestlige bred, ligger Bergs Sluser og Carl Johans Slusetrappe, som er en af Göta Kanals største attraktioner. Det er til at forstå, at netop dette sted tiltrækker tusindvis af turister, som betragter det enestående slusesystem, der består af 15 sluser. Bergs sluser kaldes også for ”det store løft”, da de passerende både enten løftes eller sænkes sammenlagt næsten 30 m.
Området byder også på flere aktiviteter. Oplev historiens vingesus ved et besøg i Vreta Kloster, som er et benediktinernonnekloster fra 1100-tallet. Det er en fin spadseretur at gå de ca. 3 km til klosterkirken. Ved siden af kirken ligger ruinerne af klosteret, som kom til at tilhøre cistercienserordenen.
En bustur på ca. 20 minutter bringer én til Linköping, hvor man i centrum finder Stora Torget med caféer og udeservering. Her i byens centrum er den gamle by velbevaret med brostensbelagte gader og flere smukke træhuse, selv om en brand i 1700-tallet ødelagde middelalderbyen.
I gæstehavnen Bergs sluser er der ca. 40 pladser. Havnen ligger i bassinet over Carl Johans sluser.
MEM – HER BEGYNDER ELLER SLUTTER DET
Den 26. september 1832 blev hele Götakanalen indviet i Mem. I den festlige anledning deltog ingen ringere end kong Karl XIV Johan, dronningen og kronprinsparret. Mem er porten til Götakanalen fra Østersøen. Og det er her midt i idyllen, at man slutter eller begynder sejlereventyret ad Götakanalen. I dag er Mem en stille, lille by men et livligt sted takket være kanalen og bådtrafikken. Mem er et udflugtsmål af samme grund, for der er altid noget at se på. Det er ikke de 5-stjernenede oplevelser, der venter én i Mem. Supermarked leder man forgæves efter, så dagligvarer må man forsyne sig med andre steder. Men fika og en frokost kan man få i Kanalmagasinets café og restaurant - det smukke havnepakhus er bevaret og restaureret og huser i dag café og pensionat.
Gæstehavnen Mem ligger inde i slusen, og har 25 pladser. Uden for slusen er der en ventebro, og der er således ikke adgang til gæstehavneservice, før der er tjekket ind på kanalkontoret. I højsæsonen er det muligt at købe en kanalbillet på stedet ved indtjekning. På kanalkontoret kan du også købe sejlerkort, reb, fendere, kanallitteratur og andre souvenirs. ■
En ny og mere tidssvarende generation af Turbøjer er på vej ud i de kystnære områder. På overfladen er alt næsten ved det gamle. Danske Tursejlerens gule Turbøjer ligner stort set sig selv, og de ligger de samme steder. Den store forandring ved Turbøjerne 2.0 skal man finde under vandlinjen. Men her er der virkelig også sket en tilpasning til de nye tider, hvor hensynet til miljøet og bæredygtigheden spiller en stor rolle. Prototyperne er netop nu ved at blive udviklet på næstformand Henning Jensens værksted, og allerede i denne sæson vil de blive afprøvet og dernæst evalueret.
GODT FOR MILJØET
- Vi har et ønske om at reducere slitage og vedligeholdelse af Turbøjerne markant. Det gør vi ved at anvende materialer, som ikke ruster eller slides som nu. Den store O-ring af jern, der nu fæstner bøjen til havbunden, erstattes af en tung betonklods, der bliver liggende. Denne løsning skåner også ålegræsset på havbunden,
som ikke lider samme overlast som ved brug af O-ringen. Desuden vil en polyester løftestrop forbinde betonklodsen med Turbøjens rustfri ståldel, forklarer Henning Jensen.
De første Turbøjer blev udlagt af Danske Tursejlere i 2015 i de kystnære områder, og antallet er efterhånden nået op på 160 af slagsen. Hvert forår tager Henning Jensen, med kone og hovmester Lone Stein og det gode skib af samme navn, turen rundt i Danmark for at klargøre Turbøjerne til sæsonen. Om efteråret er de på stikkerne igen for at bjærge bøjerne for vedligeholdelse og vinteropbevaring. Det bliver til mange sømil og adskillige liter brændstof.
- I vores nye koncept for Turbøjerne vil de skulle blive i vandet året rundt og blot tilses et par gange på 10 års basis med henblik på eventuel vedligeholdelse. Besparelserne i tid og udgifter er markante, pointerer Henning Jensen.
Frank
Flemming Pedersen Sabina FobianEn Turbøje koster i dag Danske Tursejlere i omegnen af 5.500 kr. Udgifterne til de nye bøjer er ca. 3 gange så store. Men når alle 160 bøjer er i vandet, og konceptet er fuldt udrullet, så regner Henning Jensen med, at de har tjent sig ind på under 5 år. Og derefter begynder de jo så at tjene penge ind til Danske Tursejlere i form af besparelser på driftsudgifterne. Og de penge kan så bruges på nye aktiviteter til glæde for medlemmerne.
Lige nu er Henning Jensen i gang med at udvikle på 2 forskellige prototyper, der skal afprøves i 2024. Teststederne vil blive udvalgt, så de nye Turbøjer bliver udsat for vind- og strømforhold, som ligger i den lidt kraftige ende for at afprøve holdbarheden og sikkerheden optimalt. Derefter vil Danske Tursejlere evaluere på erfaringerne og sætte gang i produktionen af Turbøjerne 2.0.
MUSLINGER I GRYDEN
- Vi er på forsøgsstadiet, men har store forhåbninger til og stor tillid til at realisere projektet, så sejlerne også i lang tid fremover har den meget fine mulighed for at tage et stop og en pause ved vores Turbøjer. Med de nye turbøjer vil det også være muligt at hente lidt supplement til aftensmaden. For i løbet af 1½ års tid i vandet, så vil løftestropperne være begroet med de fineste blåmuslinger. Så kan man på svømmeturen ved Turbøjen forsyne sig med lidt af havets lækkerier til en aftenret, lyder det optimistisk fra Henning Jensen. ■
År 2000 utsågs Göta kanal till årtusendets svenska byggnadsverk.
Sluser, maleriske små byer og et spændende historisk sted. Göta-kanalen er Sveriges længste oplevelsesområde, 190 km langt. Som medlem af Danske Tursejlere får du 25 procent rabat i højsæsonen!
Göta-kanalen har mere end tre millioner besøgende årligt. Halvdelen af strækningen, 87 kilometer, består af en håndgravet kanal, og resten af strækningen går gennem smukke søer. Det er et af Sveriges største byggeprojekter nogensinde - 190 kilometer langt og med 58 sluser. Kanalen starter i Mem ved Østersøen og går til Sjötorp ved Vänern-søen eller omvendt. Sammen med Trollhätte-kanalen forbinder Göta-kanalen Stockholm og Göteborg ad vandvejen. Nu kan du, der er medlem af Danske Tursejlere, opleve Göta-kanalen til sommer med 25 % rabat.
Medlemmer, der booker en højsæsonbillet på Göta-kanalen, får 25 procent rabat på den almindelige fulde pris. Dette gælder både dem, der booker en delstrækning, og dem, der booker hele Göta-kanalrundrejsen. Normalt tager turen Mem til Sjötorp 6-8 dage. Billetten inkluderer 5 overnatninger i hver af vores 21 gæstehavne du passerer. Med en højsæsonbillet kan du tjekke ind på Götakanalen, når du ønsker det i hele perioden 13. juni til 15. august.
Book her!
https://www.gotakanal.se/tursejleren
Rabattkod: Tursejlere24Rabatkode: Tursejlere24
Book senest 14/4
Hav disse oplysninger parat:
•Bådens længde
•Bådens bredde
•Forsikringsselskab
Gratis afbestilling!
Du får pengene tilbage ved aflysning lige indtil check-in. Administrationsgebyr på SEK 500 fratrækkes.
Velkommen til en rejse lige gennem Sverige
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Jesper Hviid-Christensen, Limfjordsmuseet, VisitDenmark m.fl.
Selvom programmerne for årets Sommertogter ikke er helt på plads endnu, så tegner det til at blive nogle spændende og varierede ture fyldt med dejlige fællesaktiviteter, som venter deltagerne.
I år er der igen lagt op til et Sommertogt for børn. Togtet går til Isefjorden og Roskilde Fjord, hvor de unge gaster kan se frem til masser af leg og aktiviteter. Turen rundt i fjordene tages på børnenes betingelser med korte sejlture, der giver plads og tid til at børnene kan udfolde sig og på en måde, så også forældre og bedsteforældre kan være med i de sociale aktiviteter.
Der er mere fjordsejlads på programmet på Sommertogtet, der går fra Haderslev via Flensborg Fjord, Slien i Tyskland og til Sønderborg. Her er der lagt op til lokal musik og underholdning, spændende foredrag, pandekagefest og ølsmagning i bryghus Flensborg.
På programmet er også en 11 dags tur i Aarhus Bugt, hvor også et besøg på smukke Samsø er med i planen. Naturen og seværdighederne på denne tur er i særklasse, og der er lagt op til mange spændende aktiviteter.
FOR SINGLER
I støbeskeen er også hele to Sommertogter for singler, hvor det er muligt for singler med sejlerlyst at finde en gast eller for en gast at finde en båd. Det ene har Øresund som destination, mens det andet tager turen rundt i en del af Limfjorden. Lige netop dette togts aktiviteter egner sig særlig godt til sejlere mellem 30 og 50 år. Togterne, der er målrettet singler, havde sin debut sidste år, og blev straks en succes.
SAMMEN OG HVER FOR SIG
Sommertogterne forsøger på bedste vis at finde en fin balance mellem de fælles aktiviteter og så den tid, de enkelte familier beskæftiger sig med egne gøremål. Og det lykkes faktisk meget fint.
GENERELT OM SOMMERTOGTERNE
Det er gratis at deltage for medlemmer af Danske Tursejlere. Togterne er for både sejl- og motorbåde. Alle uanset erfaringsniveau kan deltage. Alle deltagere afholder selv egne udgifter til proviant, brændstof og havnepenge. Der kan max. deltage 12 både pr. togt. Danske Tursejlere vil være vært for et par fælles gratis grillaftener i løbet af turen, og vores togtledere vil være behjælpelige med praktisk information og vejledning under hele turen.
TILMELDING TIL SOMEMRTOGTERNE
FRA 14. MARTS
I løbet af den næste tid vil Sommertogterne blive endeligt planlagt og offentliggjort. Hold derfor øje med vores nyhedsbreve, hjemmeside og Facebookside, hvor du kan læse mere. Der åbnes for tilmelding den 14. marts 2024.
SOMMERTOGT - FAMILIETUR TIL FLENSBORG FJORD OG SLIEN - 14 DAGE Mødested den 08. juli i Haderslev Sejlklub.
Er du til smukke fjorde og hyggeligt samvær, så er denne familietur nok noget for dig. Turen går fra Haderslev via Årøsund og Als Sund til Flensborg Fjord og en tur ind i Slien for at slutte af i Sønderborg. På de 14 dage turen varer, er der lagt op til en skøn buket af oplevelser og aktiviteter, hvor spændende foredrag, guidede ture, kulinariske og musiske oplevelser samt socialt samvær går hånd i hånd. Turen er under forberedelse, og det endelige program kommer senere.
Togtleder: Ivan Vestergaard og Kjeld Bruun
SOMMERTOGT - OPLEVELSER I AARHUS BUGT - 11 DAGE Mødested den 30. juni i Hou Havn.
Der er ingen tvivl om, at der venter mange varierede oplevelser på denne tur rundt i Aarhus Bugt. Området er et af vores mest naturskønne, hvor vige og halvøer bugter og kringler sig med masser af laguner. Af de mange mulige havne og steder, som turen kan komme forbi, kan nævnes: Hou, Nappedam, Århus Ø, Øer Maritime Ferieby, Ebeltoft, Langør og Ballen på Samsø. Der er lagt op til fællesspisninger, udflugter til lokale seværdigheder og attraktioner samt et godt socialt samvær. Fællesskabet er i fokus og deltag i aktiviteter efter behov.
Turen er under forberedelse, og det endelige program kommer senere.
Togtleder: Erik Sjerslev Rasmussen.
SOMMERTOGT – BØRNETOGT – ROSKILDE/ISEFJORD – 11 DAGE
Mødested den 15. juli i Nykøbing Sj.
Sjælland Rundt på indersiden med børnene i fokus. De mange lokaliteter i de to fjorde er oplagt et besøg værd, når turens tema er leg og hygge i børnehøjde. Nykøbing Sj., Holbæk, Nordhammer, Kikhavn, Lundby, Roskilde, Frederikssund og Frederiksværk. Alle steder er der noget for børn f.eks. besøg på træskibe, glasmuseum, Søbadet Venedig, Naturekspressen, Vikingemuseum og meget andet spændende. Selv om det er børnenes tur, så er der selvfølgelig masser af fællesaktiviteter for de voksne også. Det endelige program offentliggøres senere.
Togtleder: Per Kjær Christensen
SOMMERTOGT – SINGLETOGT – LIMFJORDEN – 10 DAGE Mødested den 12. august i Glyngøre
Er du mellem 30 og 50 år? Ønsker du socialt samvær og sejlereventyr ud i det blå med ligesindede singler? Mangler du en gast, eller mangler du en båd at sejle med? Så tag med på denne tur, der bringer dig rundt til nogle af Limfjordens smukke steder. Du får Glyngøre, Fur, Løgstør, Thisted, Dragstrup Vig (for svaj), Tambohus, Venø, og Harrevig at se. Her handler det om fællesskab og eventyrlige naturoplevelser. Der bliver rig mulighed for at få tid på vandet og knytte bånd med de andre deltagere. Det endelige program offentliggøres senere.
Togtleder: Gregers H. Hansen
SOMMERTOGT - SINGLETOGT I ØRESUND - 7 DAGE Mødested 22. juni i Vallensbæk.
Togtleder Søren Julegaard arrangerede sidst år det første Sommertogt for singler i regi af Danske Tursejlere. Det blev en stor succes. Søren er netop nu ved at lægge sidste hånd på en flot og spændende tur i Øresund for singler. Tag en gast med ombord eller tag med en singlesejler og få en feriesejlads, der er lidt anderledes. Der lægges op til socialt samvær og fælles aktiviteter, hvor man får tid og lejlighed til at lære hinanden at kende. Det endelige program offentliggøres senere.
Togtleder: Søren Julegaard.
TEKST: Frank Flemming Pedersen , Sønderborg Lystbådehavn
FOTO: Sønderborg Lystbådehavn
Ingen. Slet ingen overhovedet havde forestillet sig konsekvenserne af stormfloden, der ramte det sydlige Danmark den 21. og 22 oktober sidste år. Store både, små og mellemstore både fik mærke naturens kræfter, da vandet i havnebassinet steg og dønningerne stod ind over de ellers beskyttende moler i Sønderborg Lystbådehavn. Her var man ellers godt forberedt på, at en dramatisk hændelse var på vej. Men at den blev så voldsom og havde så store konsekvenser, var ikke til at forudse. Og slet ikke til at gardere sig fuldt og helt imod. Havnemester Klaus Brock husker tilbage til stormflodens optakt.
SIKRET BEDST MULIGT
- Vi havde i tiden op til den dramatiske weekend fulgt godt med i vejrtjenesternes prognoser og kunne se, hvad vej det bar. Vi havde flere både i havnen end vanligt efter årstiden, hvorfor vi kommunikerede ud til alle bådejerne i havnen, om at sikre deres båd eller allerbedst at få den på land – et råd som mange fulgte. Men desværre ikke alle, siger Klaus Brock.
Også havnens bygninger og andre faciliteter blev sikret efter bedste evne, men da stormfloden endelig ramte med fuld styrke, kunne man ikke dæmme op for hverken oversvømmelse eller stormskaderne.
ØDELÆGGELSER AF DIMENSIONER
Da stormen havde lagt, sig og vandmasserne var veget, kunne man gøre status. Omfattende skader på havnens bygninger og faciliteter. 10 sunkne både, 3 både kastet op på broerne, der var slemt molesteret og mudder og søle på hele havnens område.
Midt i al mismodet, så var der lyspunkter, som vi fokuserer på. Sammenholdet på havnen og de mange frivillige hænder, der tog fat, da det gjaldt, glæder vi os over. Ligeledes det forbilledlige samarbejde med politi, forsyningsselskaberne og øvrige myndigheder, fortæller havnemesteren.
FRIVILLIGE I AKTION
Netop de mange frivillige er også rygraden i det forestående arbejde med at få havnen på fode igen. Mange har meldt sig til de arbejdshold, der er i gang med at renovere lystbådehavnen i Sønderborg. Og det er en stor omgang, de står overfor.
- Når vi nu skal renovere bygninger og faciliteter, så vil vi samtidig sikre havnen mod de voldsomme hændelser, vi ved venter os i fremtiden. Vi arbejder på at få oprenset havnen og forhøjet stenmolerne mod syd samt gearet vores beredskab til disse nødsituationer. For vi har da også lært en masse af stormfloden, nikker Klaus Brock.
Han peger her på, at kommunikationen til alle bådejerne, men også til den enkelte bådejer, skal sættes i system. Mange både rev eller sled sig løs i uvejret og forårsagede efterfølgende skader på andre både. Derfor kommer man formodentlig til at se på minimumskrav til kvaliteten af tovværk samt at gennemføre kurser i fortøjning.
Men den nye sæson er i sigte og med et kig ud over havnen, siger Klaus Brock fortrøstningsfuld: - Hvis ellers vejrliget er med os, så er vi klar til at tage mod gæstesejlere fra maj-juni. Og i højsæsonen? Ja, der står havnen og stråler som ny. ■
Induktion i båden ?
Nu kan du få en induktionsplade helt ned til 1000W. Kan også fås med 2 zoner eller som transportabel så du nemt kan tage den frem når den skal bruges. Kræver ren sinus inverter fra 595,-
De nye modeller fra Wallas giver dig mulighed for at styre varmen via en app. Det betyder at du relativt nemt koble den til en router og dermed tænde når du kører hjemmefra. Rumtermostaten er trådløs for nem installation. Og så er det stadig de mest lydsvage luftvarmere på markedet
Spartan 4,5 kW kr 21.959,kr 17.995,-
Viking Air 3 kW kr 18.295,kr 14.495,-
GX-1850E m. GPS kr 2.848,kr 2.199,-
HX-890E
Den ultimative håndholdte VHF radio med GPS og DSC kr 2.195,kr 1.995,-
Fåes også i blå
NASA Clipper Wind Vindinstrument med transducer og display. 20 mtr kabel kr 3.279,kr 1.995,-
GX-1400E m. GPS kr 1.799,kr 1.499,-
Begge fastmonterede VHF radioer er med indbygget 66 kanals WAAS GPS antenne. Hvis du installerer i en stålbåd skal du nok tilkøbe en ekstern antenne til kr 349,-
Husk at en meget overset detalje ved VHF radioer er selve radio kvaliteten. Standard Horizon er kendt for deres sublime lydkvalitet. Desuden er de naturligvis vandtætte og de håndholdte flyder også
HX-210E
Håndholdt VHF med FM radio og 6 watt sendestyrke. Blinker SOS ved kontakt med vand kr 1.299,kr 948,-
Manuelle toiletter med softclose sæde. Findes i 3 størrelser med en speciel lav model der egner sig genialt til både hvor toilettet er placeret lidt højt og gør det lidt svært for nogle at nå ned med fødderne
Space saver kr 1.199,-
Compact kr 1.199,-
Comfort kr 1.299,-
Elektrisk toilet med softclose sæde til en konkurrencedygtig pris. Fåes i 3 størrelser og både i 12V og 24V
Space saver kr 2.499,- kr 1.899,-
Compact kr 2.499,- kr 1.899,-
Comfort kr 2.748,- kr 1.999,-
kr 899,kr 899,kr 999,-
Laguna el toilet til saltvand- eller ferskvands skyl. Fåes i standard eller silent model og i 12 eller 24V
Laguna Silent kr 3.199,- kr 2.699,-
Laguna Standard kr 3.199,- kr 2.699,-
Laguna Silent kræver enten en ekstra flushpumpe eller magnetventil afh. af installation.
Septik tanke fra Matromarine i sublim kvalitet med membran pumpe i stedet for de traditionelle macerator pumper som ikke må køre tør.
Septik tank+ 53L kr 2.999,-
Septik tank+ 73L kr 3.099,-
Se modeller med traditionelle macerator pumper mm på www.baadservice.dk
inkl. tilbehør
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Søassurancen Danmark
Mens tv-stationernes dramatiske billeder af oktober måneds stormflod løb over skærmen og afdækkede de enorme skader, der skete på landets havne, så glødede telefonerne hos Søassurancen Danmark på Ærø. I røret var dybt berørte kunder, som havde set deres båd synke, blive knust eller på anden måde taget skade i det voldsomme uvejr. Situationen var hektisk, og først her måneder efter begivenheden kan Søassurancen gøre status over skaderne.
- Det var meget voldsomt, hvad der ramte Danmark natten mellem den 20. og 21. oktober. Vi fik anmeldt et antal skader, der omkostningsmæssigt løb op i det samme beløb som et helt års erstatninger. Vores medarbejdere var på overarbejde for at betjene vores kunder, og vi sendte et ”rejsehold” ud til alle landets havne, hvor der var sket skader, for at vi på stedet kunne yde hjælp og støtte til kunderne. Jeg må sige, at vores interne beredskab har fungeret optimalt, hvilket vi også hører fra vores kunder, siger direktør Peter Lund fra Søassurancen Danmark.
Forholdsvis hurtigt fik selskabet kundernes sunkne både op, fik sat gang i repa-
rationerne og i samarbejde med kunderne bortskaffet eller solgt de totalskadede både. Men det kostede, for der var mange skader på bådene – rigtig mange.
- Vores tal bekræfter det billede, medierne tegnede over stormens hærgen. I Havne som Åbenrå, Sønderborg, Rødvig og Præstø er skaderne meget store med flere sunkne både og skrogskader. I andre havne er man sluppet mere nådigt med kalecheskader og skader på fenderlister og søgelænder. Men dyrt har det været, konstaterer Peter Lund.
At det kunne gå så galt for sejlerne i oktober, er der mange årsager til. Peter Lund mener f.eks. at det gode sejlervejr op til stormen, har bevirket, at mange både stadig var i vandet. Og da stormen indtraf, har man ikke haft tid og kapacitet til at få bådende sikkert på land. Og da først stormen havde hærget, kunne mange ikke komme til båden og sikre, hvad der kunne sikres, på grund af myndighedernes afspærring af havneområdet.
Skaderne på lystbåde og ejendele løber for forsikringsbranchen generelt op i mange, mange millioner kr. Og der er da også varslet præmieforhøjelse over
for kunderne. Således også hos Søassurancen Danmark.
- Det er nødvendigt for os, at opbygge vores økonomiske reserver, så vi også kan håndtere fremtidige lignende hændelser. For vi ved, at den sidste stormflod eller naturhændelse ikke er set endnu. Vi har valgt at forhøje den årlige præmie med 10 %. Heri er indregnet den årlige regulering eller indeksering, som vi kalder det. Det er helt på niveau med, hvad branchen generelt forhøjer præmien med, forklarer Peter Lund.
Netop set i lyset af den voldsomme begivenhed, der rullede hen over Danmark i oktober, så kigger Peter Lund også fremad for at sikre sine kunder bedst muligt, hvis eller når naturen igen spiller med musklerne.
- Søassurancen Danmark har valgt at indføre en særlig selvrisiko i bådforsikringen, der kun træder i kraft ved hændelser, som erklæres omfattet af Naturskaderådets afgørelser. Selvrisikoen vil fremover udgøre 5 % af skaden dog minimum 10.000 kr. og maksimum 25.000 kr. Da forsikringen også dækker personlige effekter, som er i båden, vil der være en selvrisiko for personlige effekter på 5.000 kr., lyder det fra Peter Lund. ■
Er du så uheldig, at der alligevel sker skader, selvom du har gjort, hvad du kunne for at undgå disse, skal forsikringspolicerne findes frem.
ANSVARSFORSIKRING – HVAD DÆKKER DEN?
Bådens ansvarsforsikring er frivillig og dækker derfor efter almindelige regler om, at der skal være en ejer, som kan gøres ansvarlig for hændelsen (culpaansvar). Lovgrundlaget er Sølovens § 161 og 162.
Som hovedregel er du ansvarlig for skader, der sker pga. dine fejl eller forsømmelser. Skyldes skaden derimod et hændeligt uheld, vil du normalt ikke kunne gøres ansvarlig efter culpa-bestemmelserne. Ansvarsforsikringen dækker i givet fald kun skader på andres både, anlæg eller lignende og altså ikke skader på din egen båd eller dine ting, som du har ombord.
Hvis din båd er omfattet af loven om lovpligtig ansvarsforsikring, skal du være opmærksom på, at ansvarsforsikring objektive del kun dækker personskader og ikke tingskader. Disse er fortsat omfattet af Sølovens § 161 og 162 om culpaansvar.
Vil du også gardere dig imod skader på din egen båd, skal du tegne en kaskoforsikring. Husk at sikre dig en retvisende forsikringssum (=bådens handelsværdi), så du ikke risikerer, at din båd er underforsikret.
Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte Danske Tursejleres sekretariat.
Meget tyder på, at de voldsomme hændelser, der ramte Danmark i oktober og december 2023, vil gentage sig. Her er en række gode råd til, hvordan du kan forholde dig, når det næste voldsomme uvejr er under optrækning.
• Lyt med på vejrudsigterne og følg myndighedernes og din havns anvisninger
• Tag båden på land i rette tid, og sørg for at båden står forsvarligt på et solidt, godkendt stativ
• Fjern alt, hvad vinden kan få fat i og rive løs
• Anvendes presenning, skal den være så tung som muligt. Brug evt. vandfyldte dunke eller andet tungt til at tynge presenningen nede
• Fjern eller spænd sprayhood, kalecher, sejl og løsdele fast
• Undgå kortslutning – sluk for strømmen
• Fjern alt, hvad vinden kan få fat i og rive løs
• Fjern eller spænd sprayhood, kalecher, sejl og løsdele fast
• Sørg for at fendre båden korrekt af og sikr den mod sammenstød med andre både eller flydende genstande
• Tjek fortøjningerne. Tovværket skal træk-aflastes enten med
• ”gummikødben” eller fjedre
• Slæg fortøjningerne, så de kan følge med vandstanden
• Følg med på fortøjningerne, når vandstanden falder igen. ■
Båd 1
Ansvarsforsikring
Båd 2
Ansvarsforsikring
Båd 1
Ansvarsforsikring
Båd 2
Ansvarsforsikring
Båd 1
Ansvarsforsikring
Båd 2
Ansvars- og kaskoforsikring
Båd 1
Ansvarsforsikring
Båd 2
Ansvars- og kaskoforsikring
Båd 1 rammer båd 2. Båd 1’s fortøjninger er knækket men fortøjningerne var i forskri smæssig stand.
Båd 1 rammer båd 2. Båd 1’s fortøjninger er knækket, men fortøjningerne var ikke i forskri smæssig stand.
Båd 1 rammer båd 2. Båd 1’s fortøjninger er knækket men fortøjningerne var i forskri smæssig stand.
Båd 1 rammer båd 2. Båd 1’s fortøjninger er knækket men fortøjningerne var ikke i forskri smæssig stand.
Skaderne på de implicerede både betragtes som et hændeligt uheld, hvor der ikke kan placeres et ansvar. Derfor er det ikke dækningsberettigede skader for nogen af bådene
Skaderne på de implicerede både betragtes ikke som et hændeligt uheld, for der kan derfor placeres et ansvar. Ansvarsforsikringen tegnet for båd 1 skal derfor dække skaderne på båd 2. Men det er ejeren selv af båd 2, der sammen med en bådreparatør skal få opgjort skadens økonomiske omfang og rejse erstatningskrav overfor båd 1’s forsikringsselskab Eventuelle følgeskader på båd 1 er ikke dækket af båd 1’s ansvarsforsikring.
Skaderne på de implicerede både betragtes som et hændeligt uheld, hvor der ikke kan placeres et ansvar Men da båd 2 har tegnet en kaskoforsikring, vil denne dække skader, som er påført på båd 2. Eventuelle følgeskader på båd 1 er ikke dækket i denne situation. Båd 2 vil derimod altid få dækket sine skader
Skaderne på de implicerede både betragtes ikke som et hændeligt uheld, for der kan derfor placeres et ansvar. Ansvarsforsikringen tegnet for båd 1 skal derfor dække skaderne på båd 2. Men det er ejeren selv af båd 2, der sammen med en bådreparatør skal få opgjort skadens økonomiske omfang og rejse erstatningskrav overfor båd 1’s forsikringsselskab Eventuelle følgeskader på båd 1 er ikke dækket af båd 1’s ansvarsforsikring. Båd 2 vil derimod altid få dækket sin skade.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Lars Andresen
Dsig løs fra fortøjningerne ved flydebroen.
- Jeg ser, at båden har slået sig fra side til side i fortøjningerne, og at badebroen agter er kommet i klemme ved flydebroen. Jeg observerer også at fortøjningerne har gnavet sig ned i metalklamperne, hvilket blot fortæller om den styrke, vind og vand har udsat båden for, siger Lars Andresen.
Mange lystbådehavne måtte tage imod de massive mængder vand, og den storm der
fejede ind over det Sydfynske øhav. Og Lars Andresen delte således også skæbne med hundredvis af andre bådejere, der måtte en tur omkring forsikringsselskabet. Selv om stormflodens skader kun er gået ud over det materielle, så er Lars Andresen da også berørt af situationen.
- Ærgrelsen er der selvfølgelig og en vis bekymring for skadernes omfang i værdi også. Men jeg må sige, at kontakten til såvel taksator som Søassurancen Danmark, hvor jeg er forsikret, er gået let og gnidningsfrit. Båden er kaskoforsikret, hvilket er betryggende. Og så har jeg været i fin dialog om hændelsesforløbet og skadernes omfang. Nu bliver badebroen afmonteret, repareret og påsat, og de ødelagte klamper skiftes. Jeg har oplevet en fin service, og det er da formildende omstændigheder oven på en hundredårshændelse, der kunne være gået meget galt, lyder det fra Lars Andresen. ■
• 3 højder, 13, 17 og 21 cm
• 4 hårdheder, Blød, Medium, Hård eller Ekstra hård.
Special fremstillet madrasser eller topmadras efter mål til Båden eller Autocamperen.
” Vi sælger ikke kun gode madrasser”
” Vi sælger også god nattesøvn”
• Variable liggezoner, man kan selv justere hårdheden i madrassens fjedre efter behov.
• Unikt ventilationssystem, en Flexima madras ventilerer sig selv gennem siderne.
• Alle madrasser specialtilpasses efter mål eller skabelon til din båd.
• Vi kan også levere speciallavet Topmadras eller formsyet lagener, også til din nuværende madras
• Flexima er håndlavet i Østrig og er gennemtestet uden metaldele.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
Stormfloden i 2023 har sat sig sine spor på fritidsbåde og materiel. Men også medlemstallet i flere bådklubber må formodes at blive reduceret. Det gælder for de områder, hvor skaderne på bådene har været så store, at ejerne ikke længere orker at starte et nyt bådprojekt op. Sådan ser formand for Præstø Bådejerklub, Ole V. Jørgensen, konsekvenserne af stormen, der tog alvorligt fat i både og installationer i Præstø Havn.
- Vi har seks totalskadede både tilhørende vores medlemmer. Om de bliver bådejere igen og forbliver medlemmer, er da usikkert. Jeg vil tro, at billedet er det samme over hele landet, lyder det fra formanden i den østsjællandske havneby.
HJEMLØSE MEDLEMMER
Med en vandstigning på 2,4 m over dagligt vande, var Præstø
Havn en af de hårdest ramte havne i stormflodsområdet. Selv måtte Ole V. Jørgensen se sin egen båd få vand under kølen igen, selv om den var kommet på land og på stativ. Mange både blev beskadiget, og havnens installationer led overlast. Rigtig slemt for Ole V. Jørgensen og hans 100 medlemmer er, at en af betonflydebroerne blev så ilde tilredt, at man fra kommunens side har opgivet at reparere den. Og det får konsekvenser for den kommende sæson, mener formanden:
En del af vores medlemmers både, var blandt de 45, der lå ved broen, og har derfor nu ikke mere en plads i havnen. Kommunen har taget skridt til, at de kan søge plads i en af de andre kommunale havne i 2024. Om der er plads til alle, om det er en midlertidig eller permanent ordning, ved vi ikke endnu. Det er en usikker situation, som vi jo tager meget alvorligt al den stund, at det kan betyde et farvel til endnu flere medlemmer.
FORTSÆTTER UFORTRØDENT
Imens man forsøger at skaffe plads i havnene, så fortsætter det daglige arbejde i Præstø Bådejerklub. Klubben ejer ingen lokaler eller faciliteter selv, men benytter kommunale lokaler til sine aktiviteter. Og her er der ingen skader sket. Derfor fortsætter man ufortrødent med planlægningen af sejlersæsonen 2024.
- Vi har traditionelt en del arrangementer over året såsom kurser, fællesture og øvelser. Dem gennemfører vi. Og mon ikke der også bliver tid og plads til lidt festligt, socialt samvær? spørger formand Ole V. Jørgensen optimistisk. ■
Øst: 4918 1490
Nord: 9812 0132
Syd: 2818 8827
Aftenidyllen skinner på Skanör havns vartegn: Lanternen fra et fyrskib
SYDSVENSKE HAVNEBY OPLAGT ET STOP VÆRD.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Frank Flemming Pedersen, Flickr/ Susanne Nilsson, Guillaume Baviere, Apeloga
Det er nok de små træhytter langs stranden, man først får i kikkerten, når man nærmer sig Skanør. Her i det svenske, syd for Malmø, er de mangefarvede hytter i de hvide sandklitter en signatur – et kendetegn på linje med de gule byhuse i vores hjemlige Skagen. Og sammenligningen med Skagen er da heller ikke helt ved siden af, som man vil erkende efter et par døgns ophold i hyggelige Skanør. Her midt i idyllen står det lille røde fyr fra fyrskibet Falsterbo Rev, som indtil begyndelsen af 1970´erne havde advaret sejlende om de undersøiske farer på revet, hvor mange ulykker har fundet sted. I 1831 blev Sveriges første fyrskib midlertidigt forankret her, og siden 1844 var der et permanent fyrskib på stedet, indtil 1972.
Havnen er omdrejningspunktet i byen. Det er her turisterne fra land- og vandsiden sætter kursen mod. Og det er her restauranterne, caféerne og røgeriet forsyner de mange gæster, der strømmer til i sæsonen. Der hygges igennem på de udendørs serveringssteder, hvor fiskeretter og skaldyrsmenuer langes over disken til fortæring på stedet eller som take away til strandturen. For stranden – eller strandene – ved kystbyen er fortræffelige, som de ligger der, kridhvide med skærmende klitter i baglandet. Skulle en dukkert friste efter en lang sejlads, så er der muligheder
syd og nord for havnen. Har du imidlertid glemt badetøjet, så er det ikke noget problem. Nord for havnen er et område reserveret for naturister, der vil nyde solskinnet i Adam- eller Evakostume. Jo – folk flokkes i Skanør.
Men det er sådan set ikke noget nyt. I middelalderen strømmede folk også til byen. De såkaldte Skånemarkeder var rammen om udbredt handel mellem handlende fra hele Europa, og her spillede ikke mindst silden en vigtig rolle. Europas folkeslag var i udbredt grad katolikker, og i fastetiden måtte man ikke spise kød. I stedet stod det på fisk, og da silden i Øresund ifølge skrønerne stod så tæt, at man kunne gå fra Sverige til Danmark på ryggen af dem, så voksede de små fiskerbyer ved Øresund sig store og betydningsfulde. Med protestantismens udbredelse var det slut med fastetiden, og sildefiskeriet mistede efter hånden betydning.
UDENDØRSLIV
Men udendørslivet trækker nu til dags mange mennesker til byerne Skanør og Falsterbo, der er vokset sammen på den lille halvø på den sydlige spids i Skåne omgivet af vand og lyngklædt hede på tre sider. Langt hen på året dyrker kite- og vindsufere deres hobby på vandet, mens hundeluftere, ryttere på hesteryg og
motionister udfolder sig i kystterrænet. Uden for havneområdet er det naturen, der er det store trækplaster.
Mod syd strækker et stort marskområde sig. Det er det 1.200 hektar store naturreservat Flommen. Her er flere strandenge med små vige og bevoksede revler. Det danner indsøer og laguner bag sandklitterne, som giver ideelle betingelser for både ynglende og trækkende fugle. Et netværk af stier går gennem områdets strandenge og forbi lagunerne.
Flommen er berømt for de mange fugletræk om efteråret. I den periode kan man opleve tusindvis af fugle, der passerer hen over sydspidsen af Falsterbonæsset, eller som hviler ud her, inden rejsen fortsætter sydover. Fuglene foretrækker at flyve over land og langs kysterne. Derved passerer mange fugle over Falsterbo, inden de fortsætter over Østersøen. Man skønner at der hvert efterår flyver omkring to millioner fugle fra Falsterbohalvøen, heriblandt bogfinker, kvækerfinker, stære, edderfugle, musvåger, hvepsevåger og spurvehøge.
Fuglene – og i særdeleshed gæs - fylder også en del i hele Skanør-Falsterbo. Mange af byens huse har små gåsefigurer i vinduer og på postkasser. Efter sigende kan man møde indfødte med tøfler på fødderne, hvorpå der er malet små gæs.
Skanør-Falsterbo-byerne kan på ingen måde kaldes storbyer, men der er alligevel noget at kigge på og følge med i. De store begivenheder handler mest om gæs og heste. Gåsloppet – eller gåseløbet - er et af de mest populære årlige indslag i Skanør-Falsterbo. Det foregår sankthansaften på Östergatan i Skanør. Gåsaloppet begynder ved Apoteket på Östergatan og har målområde ved Rådhuset. Strækningen er 757 meter. I gammel tid var det rigtige gæs, der sankthansaften konkurrerede i Gåsaloppet og nøjagtigt som i dag, kom deltagerne fra både Skanør og Falsterbo. Den moderne variant har seks personer på hvert hold, heraf mindst to kvinder, som går i "gåsegang" efter hinanden på specialski.
Falsterbo Horse Show er et gigantisk tilløbsstykke for hesteentusiaster. Hvert år kommer næsten 1000 heste og ryttere for at dyste i 50 klasser over en uges tid. Siden 1920 har Falsterbo været vært for ridestævner, og Falsterbo Horse Show er nu Europas største event af sin slags, og gæstes af mange, mange tusinde mennesker.
BYLIVET
En rundtur i Skanør er også en hyggelig aktivitet, som står lidt i kontrast til det sprudlende liv på havnen. Her kan man se det store i det små og nyde skønheden ved at være i netop Sverige. Her er ”gammeldags” smukt. Det ses f.eks. i den ældste del
Det tynder ud i de skånske vindmøller. Men her i Skanør står et velbevaret eksemplar fra 1769.
af Falsterbos bebyggelse med charmerende bindingsværkshuse og historiske
sommerhuse, der leder tankerne hen på Astrid Lindgren-univers.
Vejen fra havnen går forbi stubmøllen, som man mener er fra 1769. Indtil begyndelsen af 1800-tallet var stubmøllen den mest almindelige vindmølle i det skånske landskab. I dag er der omkring tyve tilbage. Og fra møllen er der ikke langt til ICA supermarkedet, som kan forsyne de sejlende med alle fornødenheder. Gaderne i kvarteret er fredelige og hyggelige med
I Skanør støder vi på den seværdige Sct. Olofs kirke fra 1300-tallet. Den hvide kirke er bygget på fundamentet af en endnu ældre kirke, som er et levn fra Skanørs historie. Lige nord for kirken ligger resterne af Skanør Borg, som var en dansk borg, hvor den danske konges foged i sin tid holdt til og opkrævede afgifter fra sildemarkedet. Fund af mønter antyder, at borgen er op-
Et par dage i Skanør er et par dag i selskab med bolsjefarvede træhytter, fine sandstrande, mågeskrig og duften af hav og et lille bysamfund, der tager sig smukt og venligt ud. Det er et stop værd. ■
På www.blaaoplevelser.dk finder du oplevelser og aktiviteter i udvalgte egne i Danmark. På hjemmesiden deler vi natur- og kulturoplevelser, som du kan få, når du færdes i de kystnære områder. Hvert af de mange områder beskrives med fokus på den unikke natur og kultur, dyre- og planteliv, aktiviteter og oplevelser. Blå Oplevelser er støttet økonomisk af Nordea-fonden, Friluftsrådet og Danske Tursejlere.
Mellerup Lystbådehavn
Dronningborg Baadelaug
Randers
Udbyhøj Lystbådehavn
TEKST: Frank Flemming Pedersen
Randers Fjord er Gudenåens udløb i Kattegat, og er ca. 30 km lang. Den begynder nøjagtig midt under Randersbro, hvor vi på den ene side af broen har Gudenåen og på den anden side Randers Fjord. Nogle vil dog hævde, at Gudenåen først bliver til en egentlig fjord efter Uggelhuse, hvor afstanden til Kattegat er 20 km. Men uanset hvad, så er fjorden på mange måder unik, idet den både har et øst-vest vendt forløb og et nord-syd vendt forløb. Fra Randers løber fjorden som de andre østjyske fjorde øst-vest, men ved Uggelhuse slår fjorden et knæk på 90 graden og løber nord-syd. Det er også her at Allingåen og Grund Fjord løber sammen med Randers Fjord.
Fjorden er sejlbar for fragtskibe ind til Randers. Det er for det meste fritidssejlere og småbåde, der benytter farvandet mellem Kattegat og Randers, hvor der i den ydre del af fjorden er fri hastighed, mens der fra Kanaløens nordspids og til Randers Havn er fartbegrænsning på 6 knob.
I 2018 blev området ved Randers Fjord udpeget til Naturpark. Det 293 kvadratkilometer store område har mange forskellige naturtyper. Rørskovene og strandengene langs fjorden rummer et rigt fugleliv, og i selve fjorden trives mange fiskearter. Alt sammen kan det nydes fra vandsiden og på land, hvor der flere steder er etableret borde og bænke, shelters
og fugletårne, som man frit kan benytte. Langs fjorden kan man være heldig at se den store fiskeørn, som med et vingefang på op til 1,7 meter svæver elegant i luften på udkig efter fisk. Nogle gange ses fiskeørnen også siddende på toppen af fjordens bundgarnspæle.
Naturpark Randers Fjord er en perle for alle, der ønsker en femstjernet blå oplevelse på sejlturen. Tag tiden til det. Gør et ophold eller to og prøv nogle af de mange forskellige aktiviteter i naturen, der tilbydes undervejs.
Har du fået mod på at dykke ned i de Blå Oplevelser i Naturpark Randers Fjord, så kig ind på www.blaaoplevelser.dk og find inspiration til din næste tur. ■
TEKST: Frank Flemming Pedersenn
FOTO: Frank Flemming Pedersen, Randers Kommune, Visit Randers, m.fl.
Allerede ved indsejlingen fra Kattegat til Randers Fjord får vi en forsmag på, hvad der venter os de kommende dage på turen til Randers. Nord for sejlrenden ligger de to større Mellempolde samt nogle mindre græsbevoksede holme og sandbanker på lavt vand. Disse småøer og strandengene er fine ynglesteder for terner, strandskade, stor præstekrave, rødben, engpiber og sanglærker. Langs kysten ses masser af andefugle og forskellige gæs herunder lysbuget knortegås, som ankommer til området i september måned. Vi er i et naturområde, hvor fuglelivet er både rigt og mangfoldigt. Men også under vandet er der masser af liv. Sild, hornfisk, skrubber og laks kommer her gerne. Og det gør sælerne så også. Fra oven betragter tårnfalk, musvåger, fiskeørn og høge livet under og over vandet. Man kan selv være vidne til
naturens mangfoldighed, hvis man tager et ophold ved en af de tre Turbøjer, der er udlagt ved Udbyhøj og ved Kanaløen.
Det er her ved fjordens udløb, vi finder Udbyhøj Lystbådehavn, som er et strategisk godt sted at gøre det første ophold. Fordi der er meget at se på. Er man på rejse med børn og/eller unge, så er der meget at være med i netop her.
Apropos strategisk beliggenhed så gælder det også for Udbyhøj i historisk perspektiv. Under Englandskrigene i 1801-14 anlagdes en stor mængde forsvarsskanser langs de danske kyster. I tiden efter Københavns bombardement i 1807 kom der virkelig fart i byggeriet. I alt 214 skanser blev anlagt ved strategiske punkter, og skansen ved Udbyhøj er en sådan. Herfra kunne man overvåge og forsvare
indsejlingen til Randers. Skanseanlægget omfatter det stadig synlige og nu fredede skanseanlæg på sydsiden af fjorden samt en nu forsvundet skanse på nordsiden ved Demstrup Vasehus.
En nyskabelse ved Udbyhøj er etableringen af ”Kanonbåden”, som er en mobil formidlingsplatform på vand, der informerer om Naturpark Randers Fjord, og som navnet antyder, trækker tråde helt tilbage til Englandskrigene. Dengang indgik fire kanonbåde nemlig som en del af skanseanlægget. I dag er formålet mere fredeligt. På Kanonbåden kan turister og andre besøgende nemlig finde inspiration til ophold i Naturpark Randers Fjord. Det øvre dæk er altid åbent for besøgende, der i kikkert kan tage fjorden i nærmere øjesyn. Kanonbåden er beklædt med tagrør, der er meget karakteristiske for Randers Fjord.
Udbyhøj Lystbådehavn er et mindre slaraffenland for børn, unge og andre med lyst til at udforske og udfolde sig i den omkringliggende natur. Selvfølgelig trækker den fine badestrand mange til, for badevandstemperaturen er som regel et par grader varmere end alle andre steder. På havnen finder man også Grejbasen i et skur fyldt med en masse forskelligt grej til leg og aktiviteter på havnen.
Grejbasen stiller fiskenet, krabbefangere, stereolupper, vandkikkerter, redningsveste, waders og meget andet udstyr gratis til rådighed. I vandet vrimler det med småfisk, rejer, børsteorme, muslinger og snegle, som man kan studere. Man kan også finde inspiration og vejledning til forskellige aktiviteter, som f.eks. doodling - altså male mønstre - på sten, bygge sin egen krabbestang eller til at fange krabber
og lave suppe. Der er adgang til alle herlighederne ved at låse sig ind ved at sende en sms på sin telefon.
LÆNGERE IND I FJORDEN
Men der er mange andre oplevelser og aktiviteter i vente længere inde i fjorden. Så det er tid til afgang. Lige ved lystbådehavnen finder vi Udbyhøj Kabelfærge, der trækkes over fjorden mellem Udbyhøj Nord og Syd ved hjælp af en wire på 305 meter. Ved Skalmstrup Vig slår fjorden et lille knæk, og her løber Tvede Å ud i fjorden. Det er et yndet sted for lystfiskere, for åen er et fint gydevand, og der er en god bestand af ørreder. Området er også en magnet for mange fugleentusiaster, der iført kikkert og gummistøvler gerne er på farten og på udkig efter fiskeørn, musvåge og rørhøg.
Lidt syd for Skalmstrup Vig passerer vi på
fjordens østside Kanaløen, som opstod af materiale fra opgravning af den afmærkede sejlrende gennem Randers Fjord. Lidt sydligere ligger færgeforbindelsen mellem Mellerup og Voer, der er Danmarks ældste Kgl. Privilegerede overfart fra 1740. Siden 1963 har Danmarks mindste motorfærge "Ragna" stået for overfarten over den kun 470 m bredde fjord på få minutter. Vi lægger til i Mellerup Lystbådehavn på fjordens vestbred, hvor mindre gæstebåde ofte er på visit. Man kan også søsætte sin medbragte båd fra slæbestedet her, hvis man ønsker det.
MELLERUP-VOER OG FJORDCENTRET
Ragna fragter os over fjorden til Voer, hvor vi skal besøge Kyst- og Fjordcentret, der er et oplevelsescenter for hele familien. Her er der lagt op til aktiviteter, som handler om at være aktiv i naturen. Og om at lære mens man leger. Her er
der rig mulighed for at udfordre sig selv og hinanden. På den store legeplads kan man bl.a. lege med vand, som jo altid er et hit. Og på motoriklegepladsen, der både er for børn og voksne, bliver balancen og andre motoriske evner sat på prøve på balancebommen og i svævebanen. Har man svært ved at beslutte sig for, om man vil spille kroket eller golf, så er fusionsspillet krolf måske sagen. Og så kan man deltage i mange sjove, gamle lege, som måske er gået lidt i glemmebogen.
Krabbebassinet er fyldt med krabber og småfisk – ja med alt det, som Kyst- og Fjordcentrets gæster fanger. Det er nemlig en meget populære aktiviteter at få et par waders på og med net og spand under armen at gå ned til fjorden og forsøge at fange noget levende. Det, man fanger, tager man med op til personalet på
Fjordcentret, som fortæller, hvad man har fanget. Kyst- og Fjordcentret har waders fra støvlestørrelse 28 til størrelse 50, så de fleste kan være med.
Indendørs i Kyst- og Fjordcentret er der mere leg og læring. Hejseværket, hvor en 4-5 årig sagtens kan hejse mor eller far højt op i luften, er altid en stor vinderaktivitet for de mindre. I det hele taget rummer udstillingen mange ting, man kan få lov at røre og gøre ved. På rebslageriet kan man få lov at lave sjippetov, eller slå knob og stik.
På Kyst- og Fjordcentret kan man også leje både og kanoer, og derved komme til at opleve fjorden på en ny og spændende måde. De 14 fods både er af typen Askeladden og er forsynet med en 4 hk motor.
De er meget stabile, og når motoren ikke er større, så kræver det ikke specielle licenser for at få lov til at sejle dem. Bådene er godkendt til 5 personer, og der medfølger redningsveste og andet sikkerhedsgrej bare for det tilfælde, at der skulle blive brug for det.
Det meste af Randers Fjord er ganske lavvandet og er derfor velegnet til en kanotur. Der er masser af plads at padle på, og sejlrenden er godt afmærket, så man ikke kommer derud uden at være klar over det. En kanotur kan starte fra Fjordcentret, hvor man er klar til at tørne ud på den smukke fjord. Redningsveste er en selvfølgelighed og skal bæres under hele turen.
En af de unikke ting ved Randers Fjord er de store rørskove, hvor der er damme forbundet med små kanaler. Det er
9) Tidsrejsen starter ved indgangen til Randers Regnskov, 10) Udbyhøj Havn, 11) Udsigt mod Randers, 12) Hyænen kan ses i Randers Regnskov, 13) Voer
ren jungle at sejle i. Der er flere ruter at vælge imellem, men for de fleste er kanoturen syd på den mest oplagte. Her kan man hele tiden sejle på så lavt vand, at man kan bunde, hvis kanoen skulle kæntre. Det er også turen sydpå, der giver mulighed for at opleve de store rørskove. Man kan låne et kort og en gps på Kystog Fjordcentret, så man finde rundt. Det kan være en intens oplevelse, og det anbefales at man afsætter op mod 3 timer til turen til rørskovene/dammene.
Mellerup Lystbådehavn ligger midtvejs på Randers Fjord. Så med de gældende hastighedsbegrænsninger, så tager det blot 1,5 time af sejle til Randers med 6 knob. Vi anduver lystbådehavnen ved Dronningborg, som er en stille og rolig havn, hvor vi har let adgang til at gøre vores indkøb. Der er desuden kort cy-
kelafstand til en meget stor blå oplevelse: Randers Regnskov.
De tre ikoniske kupler, der rummer dyr og planter fra Sydamerikas, Afrikas og Asiens regnskove er en populær attraktion. Fornyeligt har man her udvidet oplevelsesuniverset med et 22.000 m2 stort udendørs område kaldet ”Tidsrejsen”.
Her bliver vi taget med på en spændende rejse tilbage i tiden og møder nogle af de dyr, planter og folkeslag, der engang levede her på egnen. Her kan man også lege sig til viden og i autentiske rammer blive inspireret af forskellige tidsnedslag.
Tidsrejsen starter lige før sidste istid, hvor gigantiske træer på størrelse med et 30 etagers højhus tronede op i landskabet. På den tid prægedes landskabet af tætte skove og store åbne sletter, hvor neander-
talere og hulehyæner levede side om side. Hulehyænen er uddød.
Vi kommer også på besøg i bondestenalderen og dens mere fastboende befolkningen. Her var den europæiske los en hyppig gæst i de danske skove. Rejsen fortsætter til jernalderen, hvor det ikke var unormalt at ende sine dage i offermosen.
Nutidens Danmark er repræsenteret ved en helt ny gruppe dyr – tamdyrene. Vi møder geder, grise og køer og kan endda klappe nogle af dem. Tidsrejsen formidler fint, hvordan menneske og naturen har været i samspil gennem tiden.
En tur ad Randers Fjord i Naturparken er Blå Oplevelser på øverste hylde, men fik vi set det hele? Fik vi set det meste? Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke, så må vi tilbage. ■
I Det Østjyske Øhav finder du oplevelser, som får dig helt ned i gear – samtidig med, at du bliver fyldt op på indtryk. Med mange øer og havne spredt ud over et forholdsvist lille område er Det Østjyske Øhav et ægte paradis for lystsejlere.
Juelsminde Havn og Marina
Juelsminde blev i 2022 kåret som Årets Havn af Foreningen af Lystbådehavne i Danmark – og ikke uden grund! Marinaen er byens pulserende hjerte med en nærmest sydlandsk atmosfære. Her er spisesteder langs kajen og et stenkast herfra et aktivt butiksliv drevet af lokale ildsjæle. Juelsminde Naturlegepark gør byen ekstra attraktiv for dem med små sejlende ombord. Her er bl.a. et 8 meter højt klatretårn/rutsjebane, helårs kælkebakke og padelbane til de større legebørn.
Turen ind gennem Horsens Fjord er alle syv sømil værd. Efter en flot sejltur gennem fjorden rammer du Horsens Marina, hvor du kan nyde godt af den centrale placering med gåafstand til byens attraktioner og byliv. På den ene side af marinaen ligger bystranden Langelinie, mens et moderne boligområde er skudt op på den anden side. Horsens er en by præget af kontraster, hvor gamle bygninger og moderne street art lever side om side. Hvor industri- og fængselshistorie er blevet springbræt for et vibrerende kulturliv.
Hou Lystbådehavn
Hou by var tidligere et fiskerleje, og havnen er fortsat byens omdrejningspunkt med færgeforbindelser til Tunø og Samsø. Ud over den hyggelige lystbådehavn, finder du gode spisesteder, en skøn strand, og hvis vejret ikke er til havbad, er der også en svømmehal. Den 12.-13. juli er der endnu mere gang i den end sædvanlig, når der traditionen tro er havnefest med havneløjer, sport, musik, fest og underholdning.
Ved indsejlingen til Horsens Fjord ligger den lille, flade ø Hjarnø med sin intime lystbådehavn. På Hjarnø kan du mærke historiens sus i form af en række skibssætninger fra vikingetiden. Rødderne i vikingetiden ses også i den lokale kirke, hvor kirkeskibet ganske utraditionelt udgøres af et vikingeskib. Men faktisk går Hjarnøs historie helt tilbage til stenalderen, hvor der netop i det lave vand ved havnen er fundet rester af en boplads – og hvor du stadig kan være heldig at finde flinteredskaber.
Tunø Lystbådehavn
På Tunø er der ingen biler, og det er næsten umuligt ikke at komme ned i gear. Med en omkreds på ca. 8 km er afstandene til at overkomme, så begiv dig bare ud på jagt efter vejsideboder med friske grøntsager til aftensmaden. Faktisk kan du gå øen rundt på under tre timer, hvor du kommer forbi både flade badestrande og høje skrænter. Bestig også øens kombinerede kirke- og fyrtårn, hvorfra du i klart vejr kan se helt til Storebæltsbroen.
Når du lægger til ved Endelave, er det svært at fornemme, hvor ”vildt” der er. Store dele af øen er fredet og byder på et rigt plante- og dyreliv samt et vadehav i miniformat. Det kan bl.a. opleves på den populære vandrerute Kaninoen, som har sit navn efter de tusindvis af vilde kaniner, der bor på øen. Men den største ressource er uden tvivl øboerne, der ivrigt tager gæster med på bl.a. skrivevandring og tangsafari, og tilbyder gratis sommeraktiviteter, hvor du både kan få bevæget dig og lære nye færdigheder.
Samsø lystbådehavne
Med sin centrale beliggenhed midt i Danmark er Samsø et perfekt mål for din sejlerferie. Øen har fire dejlige lystbådehavne, som hver har sin egen stemning og stil. Ballen Havn er grøn og moderne med solenergi, masser af spisesteder, butikker og liv og glade dage. Langøre Havn på øens nordøstlige side ligger smukt ved den fredede Stauns Fjord, mens Mårup Havn er placeret ved foden af Nordby Bakker. I syd finder du Kolby Kås, der byder sig til med smukke solnedgange.
POLERING AF DIN BÅD FORLÆNGER DENS LEVETID OG VOKSEN LÆGGER EN BESKYTTENDE HINDE OVENPÅ GELCOATEN. LÆS MED HER OM HVORDAN DU GØR.
Der er ingen tvivl om, at det er lækkert med et rent og skinnende fribord. Men polering handler ikke kun om æstetik. Det spiller nemlig også en afgørende rolle i beskyttelsen af den gelcoat, der er yderste lag på dit fribord. Derfor er det en vigtig del af arbejdet med at forlænge din båds levetid. Her gennemgår vi trin for trin, hvordan du polerer din båd og dermed bevarer og beskytter den.
1. Rengøring
I dette punkt forbereder du bådens overflade ved at fjerne alt snavs og skidt. Du skal bruge bådshampoo og en blød børste. Hvis din båd er meget beskidt, kan du med fordel lade pro-
duktet sidde lidt, før du vasker det af med rent vand.
2. Rubbing
Du skal vurdere, om dette punkt er nødvendigt for din båd. Hvis der er områder med ridser eller misfarvninger, som kræver lidt mere, skal du gennemføre dette punkt. Rubbing er et let slibemiddel, som trænger ned og sliber ridser og misfarvninger væk.
3. Polering
Så skal der poleres båd. Her skal du bruge et polermiddel, som er lavet til formålet. Fordel lidt på et mindre område af fribordet og start maskinen på lav hastighed. Du kan skrue op for hastigheden efter behov. Prøv dig frem
TEKST: Cille Rosentoft
FOTO: Colourbox
så polermidlet ikke sprøjter ud over det hele, men derimod arbejder på båden. Bliv ved på et lille område ad gangen, indtil hele dit fribord er skinnende og plant.
4. Voks
Nu er din båd klar til at få tilført voks, som både virker vandafvisende og smudsafvisende og fungerer som en beskyttende hinde - også mod UV-stråler. Brug en blød klud eller en svamp til at påføre voksen. Sørg for at den bliver fordelt godt over hele overfladen ved at tage et lille område ad gangen. Du kan arbejde med et område på cirka 1x1 meter. Lad nu voksen sidde til den er tørret ind. Det kan du nemt se, da voksen bliver mat, når den tørrer. Når voksen
er tørret ind, fjernes den overskydende voks. Det kan du enten gøre ved håndkraft med mikrofiberklude eller med din polermaskine. Hvis du bruger polermaskine, er det vigtigt, at du kører på lave omdrejninger, ikke presser for hårdt, og at du bruger lammeskind eller lignende.
MASKIN- ELLER HÅNDPOLERING?
Om du skal bruge maskine eller håndkraft, når du skal polere dit fribord, afhænger af, hvor stort et område, du skal arbejde med. Der er ingen tvivl om, at det
• For det optimale resultat, undgå at polere din båd i direkte sollys.
• Ideelt bør du polere og voksbehandle dit fribord mindst en gang om året, men helst to gange.
• Brug en mild bådshampoo, hvis du skal rengøre dit fribord i løbet af sæsonen, for at skåne overfladen og bevare det beskyttende vokslag.
• Husk at bære beskyttelsesbriller, især når du bruger en maskine, da der er risiko for, at det sprøjter op i ansigtet.
er hårdt arbejde at polere et helt fribord i hånden. Desuden kan det være svært at give det et ensartet resultat over hele området. Det anbefales derfor at bruge en polermaskine. De fås i både dyre og billige udgaver. Skal du kun bruge den 1-2 gange om året, er der ingen grund til at vælge den dyreste. Det er dog ret afgørende, at hastigheden kan justeres. Hvis du kun skal polere og vokse et mindre områ-
de eller et område, der ikke er så nemt at komme til, kan det være nemmere at gøre det med håndkraft.
Uanset om du vælger at polere i hånden eller bruge en maskine, er det vigtigt at følge retningslinjerne om rotationshastighed og tryk. Husk altid at følge producentens vejledning for de produkter, du bruger. ■
DANSKE TURSEJLERE FORSVARER MULIGHEDERNE FOR DEN REKREATIVE UDNYTTELSE AF DE INDRE DANSKE FARVANDE I HØRINGSSVAR.
Danske Tursejlere har på det seneste indgivet 2 høringssvar, som vedrører vores adgang til den fri sejlads i de indre danske farvande. Den 14. december 2023 var overskriften Danmarks Havstrategi, hvor bl.a. de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund bliver beskrevet.
I oplægget fra Miljøstyrelsen omtales pludselig ”strengt beskyttede områder”, men denne betegnelse er endnu ikke veldefineret, og derfor kan vi ikke vurdere betydningen heraf.
Det er også fint, at aftaleparterne bag Finansloven 2022 ønsker at styrke naturen og biodiversiteten på havet, hvorfor det er besluttet at oprette disse marine naturnationalparker, som dog for Lillebælts vedkommende kommer i meget tæt berøring med den planlagte havvindmøllepark Lillebælt Syd.
HAVPLAN VERSION 2
Den 5. februar 2024 var det Danmarks Havplan, som i version 2 var til høring. Også her har Danske Tursejleres høringssvar fokus på adgangsmulighederne til de indre danske farvande, hvor der
TEKST: Leif Nielsen
udlægges en større del af havarealet til kommercielle produktionsrelaterede formål.
Specielt hæfter Danske Tursejlere sig ved omfanget og placeringerne af aqua-produktionsanlæg samt vindmølleparker. Mange havdambrug, muslingefarme og tangplantager placeres tæt ved kysterne, således at adgangen for mindre fartøjer, som sejler kystnært, kan blive begrænset. I visse tilfælde kan de påføres en øget sikkerhedsrisiko ved at skulle sejle til havs for at komme uden om diverse forhindringer.
Et andet diskussionsemne er vindmølleparkerne. Vi vil gerne sætte en tyk streg under, at Danske Tursejlere går 100 % ind for den grønne omstilling til vedvarende energi. Men vi skal samtidig vurdere på, om alle hidtil planlagte energizoner er fornuftigt placeret. Eller om disse med fordel kunne placeres på arealer, hvor de ikke forringer mulighederne for den rekreative udnyttelse af de indre danske farvande. Og vælger man placeringer i de indre danske farvande, ønsker Danske Tursejlere fortsat mulighed for fri gennemsejling, når anlæggene er færdigopført. ■
Få et uforpligtende prisoverslag på en kaskoforsikring, så du er tryg både på land og i vand.
MEGET MERE END EN FORSIKRING!
Når du tegner forsikring gennem Danske Tursejlere, bliver du også medlem af et maritimt fællesskab. Og du kan nyde godt af de mange medlemsfordele.
Du får blandt andet:
Sejlermagasinet Tursejleren
Adgang til 300 turbøjer
Invitationer til sommertogter
Rabat på kurser og foredrag
50% på turbøjer i Sverige
Og meget, meget mere
Vi er specialister i at forsikre familiens flydende frirum og er agent for Søassurancen Danmark.
Vesterhavnen 5
5800 Nyborg
Tlf. 7021 4242
info@dansketursejlere.dk
www.dansketursejlere.dk
Der var fulde huse over hele linjen, da Thomas Veber i efteråret gæstede hele fem byer med sit foredrag ”Ankerliv” i samarbejde med Danske Tursejlere. Formålet var at inspirere flere til at udforske ankerlivet, hvor den erfarne ankerligger bl.a. kom ind på emner om ankringsteknikker, grej og meget mere.
- Vi er så glade for det nye samarbejde med Thomas, da vi har oplevet, hvordan han med sit lyse sind og gode egenskaber som foredragsholder, inspirerer sejlere på tværs af alder, køn og erfaringsniveau til at opsøge eventyret på vandet. Det er præcis, hvad vi ønsker at bidrage til hos Danske Tursejlere, siger sekretariatschef i Danske Tursejlere, Sune Abelgren Olsen.
EFTER EN SÆRDELES SUCCESFULD OG UDSOLGT ”FOREDRAGSTURNÉ” I EFTERÅRET MED DEN POPULÆRE FORFATTER THOMAS VEBER,
HAR DANSKE TURSEJLERE BESLUTTET AT GENTAGE SUCCESEN I FORÅRET.
afhængig af hjælp fra de ofte meget travle marinemekanikere.
Thomas Vebers filosofi er, at man kan forhindre og løse langt de fleste motorproblemer med selv en meget begrænset viden på området.
Nu er Danske Tursejlere og Thomas Veber klar med endnu en foredragsrække, som denne gang går til:
• 3. april – Sejlklubben Neptun (Vejle)
• 9. april - KDY Skovshoved
• 11. april – Virksund Sejlklub
• 17. april – Svendborgsund Bryghus (Svendborg)
• 23. april – Skælskør (Pakhuset) Billetter kan købes på shoppen på www.dansketursejlere.dk.
TIL ALLE
Udover det populære ankerforedrag pønses der også på at lave en foredragsrække med et nyt emne, som i den grad har fået grå hår til at vokse frem hos mange sejlere, nemlig motorservice. Selv de mest erfarne sejlere sværger ofte til helt at overlade motorens forunderlige verden til professionelle. Det kan i sig selv være en rigtig god ide, hvis ikke man har de fornødne færdigheder til selv at håndtere ”dieselhakkeren”. Men ofte bliver den basale service udskudt længere, end hvad godt er. Og står man med et akut problem på sommerturen, så er man
> KØB ”ANKERLIV”
- En dieselmotor er i virkeligheden en meget simpel maskine. Og det er min påstand, at med en lille smule basal viden vil langt de fleste sejlere kunne servicere deres dieselmotor, og fejlfinde hvis uheldet skulle være ude. Der er faktisk ikke meget magi over en motor, men man kan føle sig som en ægte troldmand, når man løser et motorproblem på egen hånd, siger Thomas Veber med et smil på læben.
I foredraget ”Motormagi” tager Thomas sejlerne trygt i hånden, så alle kan være med uanset erfaringsniveau med oliefingre.
Skulle din klub have interesse i at lægge lokaler til foredraget ”Motormagi” med Thomas Veber, så kontakt Danske Tursejleres sekretariat på 70214242 eller info@dansketursejlere.dk
Der skal gerne være plads til minimum 70 siddende gæ ster i klublo kalet. ■
Din oppustelige redningsvest har godt af et servicetjek - mindst én gang om året. Og det kan du heldigvis nemt selv gøre. Søg på ”SejlSikkert Tjek Vest” på YouTube, så kan du se, hvordan du gør.
Du kan også få gratis besøg af en SejlSikkert-instruktør, der kan give alle klubbens medlemmer en introduktion til veste og sikkerhed. Så kan I komme trygt på vandet, når sæsonen starter.
Scan koden og find din nærmeste instruktør:
FLERE ATTRAKTIVE TILBUD ER PÅ VEJ TIL VORES MEDLEMMER, OG SÅ FINJUSTERER VI DET ADMINISTRATIVE MASKINRUM, BEBUDER SEKRETARIATSCHEF SUNE ABELGREN OLSEN.
For Danske Tursejlere står 2024 i udviklingens tegn. Mange nye medlemmer er kommet til, og det gælder også flere unge og sejlerfamilier. Derfor udvider vi paletten af medlemstilbud med flere og mere varierede aktiviteter, så alle får mulighed for at få en ekstra fordel ud af deres medlemskab.
Det siger sekretariatschef Sune Abelgren Olsen, som blandt de nye tiltag, der er på bedding, nævner flere fælles oplevelser, som f.eks. Sommertogterne, som Danske Tursejlere sender hele 5 stykker afsted af hen over sommeren. Men der kommer også til at ske andet.
- I et par sæsoner har der været stor interesse for vores foredragsturnéer rundt i landet med fulde huse til følge. Sådanne arrangementer kommer der flere af i år, hvor vi har allieret os med professionelle foredragsholdere inden for sejladsen, der både kan underholde og berige os alle med viden. Blandt andet har vi lavet en aftale med Thomas Veber, der var med os rundt sidste år, om en foredragsrække, som vi nu har offentliggjort indholdet af, lyder det fra Sune Abelgren Olsen.
Sekretariatschefen varsler også mere kontante tilbud til medlemmerne. En række nye samarbejdspartnere er på vej til at blive tilknyttet Danske Tursejlere, og det betyder attraktive tilbud og rabatter på produkter og oplevelser.
Fællessejladserne er et hit hos Danske Tursejlere, men vores medlemmer kan se frem til mange, varierede tilbud om oplevelser og rabatter i år, lover sekretariatschef Sune Abelgren Olsen.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
- Sidste år kunne vi præsentere et samarbejde med Svenska Kryssarklubben, som gav 50 % rabat på medlemskab og dermed fri adgang til at benytte Kryssarklubbens mange blå bøjer i Sverige. Vi satser på at kunne præsentere mange flere spændende samarbejder i år, siger Sune Abelgren Olsen.
Også overfor Danske Tursejleres mange medlemsklubber vil der være gode tilbud. Blandt andet om besøg i klubben med foredrag og oplysninger medlemstilbud og forsikringsordninger.
FINJUSTERING AF MASKINRUMMET
Men også på de interne linjer vil der blive arbejdet flittigt. De mange nye medlemmer samt de mange medlemstilbud og -aktiviteter har fremskyndet behovet for at få finjusteret de administrative rutiner og få digitaliseret og automatiseret papirgangene.
- Vi er i fuld gang med at kigge vores administrative systemer efter i sømmene for om muligt at frigøre nogle ressourcer, som vi kan bruge til udadvendte aktiviteter, der kommer medlemmerne til gode. Vi har allerede taget første skridt ved at skifte distributør af Tursejleren. Og vi har også lige lanceret en spritny hjemmeside for at gøre vores kommunikation mere synlig og tilgængelig, pointerer Sune Abelgren Olsen.
Så selvom sejlsæsonen knapt er begyndt, så er der allerede fuld tryk på kedlerne på det lille sekretariat i Nyborg. ■
om medlem af Danske Tursejlere møder du en medarbejderstab, der kender sejlernes verden. Alle er erfarne på og i vandet. Det vil du opdage, når du taler med os. Vi sætter pris på den personlige kontakt til alle vores medlemmer. Måske har du mødt os før? Ellers har du muligheden for at møde nye som ”gamle” ansigter her. Så tag og hils på Danske Tursejleres sekretariat og få et indblik i vores arbejdsdag. Og hvorfor vi brænder for at give medlemmer af DT-sejlerfamilien en god oplevelse med på vejen.
KRESTINE FRANDSEN
”Det er altid godt at møde vores medlemmer ansigt til ansigt”
Krestine er til vand og aktiv inden for sejladsen og på SUP-boardet. En del af fritiden tilbringes som frivillig i Nyborg Sejlforening. Hun er se kretariatets mest erfarne medarbejder, når det kommer til medlemsbetjening og har som primære arbejdsområder medlemsservicen, der bl.a. omfatter forsikring og indmeldelser. Krestine er også med i mange af vores udadvendte aktiviteter, hvor hun møder vores medlemmer på messer, ved foredrag og på kurser. Desuden er hun ankerperson på Danske Tursejleres Sommertogter.
MIA OLSEN
”Det er skønt at være i et fællesskab” Mia, mand og to børn er ivrige tursejlere gen nem mange år. Og hun er særdeles godt kendt med farvandet omkring Fyn. Mia er sidst ankomne gast ombord i sekretariatet. Hun kommer med en baggrund fra service- og hotelbranchen, og den viden og erfaring kommer nu vores medlemmer til gode. Ud over at varetage den generelle medlemsservice, så er Mias særlige fokus rettet på økonomi og bogholderi.
SABINA FOBIAN
”Naturen er en skatkiste fuld af oplevelser” Naturnørd, dyreven, vandhund med stor dyk kerfaring. Sabina er udlært dyrepasser, og na turformidling er et hjertebarn. Hun står for vores kommunikation på de sociale medier, hjemmeside og nyhedsbrev samt for pres sekontakten. Desuden er Sabina involveret i mange af de events – Sommertogter, messer, kurser og foredrag – som Danske Tursejlere afholder. Hun har været primus motor på vores naturformidlingsprojekt ”Blå Oplevelser”.
LEIF NIELSEN
”Det gælder vores medlemmer” Formand og inden da forretningsfører gennem 13 år i Danske Tursejlere. Passioneret fritidssejleren tusiast. Har gennemsejlet de danske farvande og nabofarvandene samt kanaler i Europa med sin hustru. Ud over sit almindelige formandsarbejde så udfører Leif konsulentarbejde i forbindelse med vores forsikringssamarbejde med Søassurancen Danmark, ligesom han har den vigtige klubkontakt – herunder klubforsikringerne - under sine vinger.
HENNING JENSEN
”Vi sejler gerne en ekstra mil for de gode oplevelser” Næstformand i Danske Tursejlere og sammen med sin hustru og bøjeskibet særdeles kendt blandt vo res medlemsklubber på grund af samarbejdet om vores Turbøjer. Henning er drivkraften bag ud lægning og bjergning af de populære Turbøjer. I øjeblikket er hans fokus og opgave at opgradere Turbøjerne til en mere miljøskånsom og vedligeholdelsesfri version, som skal gennemtestes i år.
”Vores medlemstilbud skal gøre en forskel” Sune er tursejler helt ind til benet og mildest talt vild med vand. Han har mindst 30 overnatninger om året ved turbøjer i de danske farvande og sej ler både sommer og vinter sammen med hustru en. Sune er sekretariatschef i Danske Tursejlere og daglig leder af kontoret i Nyborg. Udover de mange driftsopgaver, som omfatter økonomiansvar og bestyrelsesbetjening, så har Sune fokus på udvikling af nye, attraktive medlemstilbud og -aktiviteter. Sune er aktiv i mange centrale netværk i det maritime miljø. ■
STRANDEDE
TEKST: Frank Flemming Pedersen
ILLUSTRATIONER: Colourbox, Læsø Museum
Det var natten mellem den 27. og 28. november 1741. Ved Læsø kæmpede kaptajn Jørgen Michleÿ og besætningen hårdt for at holde det vestprøjsiske skib ”Alexander de Comte Dohna" på ret kurs. Trods store anstrengelser lykkedes det ikke, og skibet gik hårdt mod stranden nordøst for øen i Kattegat. Stormen rasede så stærkt, at de ellers garvede Læsøboere ikke turde gå på vandet for at hjælpe de strandede, som selv måtte sørge for at klare sig i land.
Så dramatisk har det taget sig ud for snart 300 år siden. Havet havde taget endnu et skib og ført det på afveje. Det gode skib kunne have været et af mange forlis og være gået i glemmebogen. Men sådan skulle det ikke være, som vi snart skal se.
Først 28. november 1741 kunne man begynde at bjerge lasten fra det nødstedte skib, der ikke selv kunne bjerges, da det var bygget på et jernskrog - atypisk for tiden, hvor de fleste skibe var bygget udelukkende af træ. Den 6. april 1742 blev der indkaldt til auktion over Kaptajn Jørgen Michleys strandede skib fra Danzig. Skibet havde lidt stor overlast, men på grund af jernskroget havde vind og vejr ikke kunnet få bugt med det. Dog var det så medtaget, at nogle gamle læsøskippere vurderede, at det aldrig mere ville komme ud at sejle.
Her slipper informationerne fra tingbo-
gen op, så vi ved ikke præcist, hvad der er sket med Alexander de Comte Dohna. Men skibsvraget må være blevet solgt på auktionen og trukket på land, hvor det måske er blevet brugt som byggematerialer til gårde eller huse. Eller måske er det indgået som en del af et nyt skib.
Ulig andre strandede skibe, der er gået tabt ved Læsø, så har det vestprøjsiske skib ligget på grunden ved Læsø i omkring et halvt år, inden det forsvandt. Det har været synligt og nok også et samtalepunkt for de lokale. Man må formode at den dramatiske hændelse her ved kysten og vraget som monument herfor, har levet videre i lokalsamfundet. Faktisk så meget, at det strandende skib aldrig blev glemt, men derimod har givet navn til en lokalitet på Læsø: Danzigmand Klit.
DE ANDRE MÆNNER
Men der er også andre mænner end Danzigmand, der har lagt navn til ma-
ritime lokaliteter ved Læsø. Efterleddet ”mand” er anvendt i betydningen ”skib eller fartøj”, og er en talemåde, der hører en gammel tid til. Vi kender det blandt andet fra ordet ”orlogsmand”, som betegner et større krigsskib fra sejlskibstiden. Og vi ser udtryk som ”engelskmanden” brugt om engelske krigsskibe.
Her ved Læsø er der en del lokationer, som har efterleddet ”mand” – mestendels knyttet til et stednavn, til et skibs nationalitet eller dets last. Ikke mange kilometer vest for Danzigmand findes Kridemands Dal, som vidner om strandingen af et skib, hvis last var kridt. Ud for kysten ved Danzigmand ligger Engelskmandsbanke og Rusmandsbanke. Og øst for Læsø finder vi Tællemandsbanke. Disse tre navne henviser til strandinger af henholdsvis et engelsk og et russisk skib, og det sidste efter sigende af et russisk skib, som med sig havde en stor last af talg (tælle). ■
Danzigmann Klit er i dag et yndet udflugtsmål for lokale og turister.
En god bådhandel kommer ikke af sig selv!
Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og effektiv salgsproces. Vi beskæftiger os udelukkende med at formidle både, vi har i kommission.
Dette betyder at vi fokuserer 100% på salget af din båd. Vi ligger længst fremme hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide køberes internetsøgning til de både, vi repræsenterer.
Bådagent dækker hele Norden samt de baltiske lande og Nordtyskland gennem et netværk af erfarne bådmæglere.
Ring til en af dine danske mæglere for en uforpligtende snak og en gratis besigtigelse og vurdering af din båd.
”Jeg modtog en ualmindelig høj service fra Bådagent. Jeg giver mine højeste anbefalinger!”
Petur
”Dygtig og professionelle. Tak for godt samarbejde med salg af min båd.”
Kalle J
Vi kommer i alle havne i hele Danmark og Nord Tyskland, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads.
Danmark Øst
Michael Staufeldt michael@baadagent.dk
+45 21 48 88 80
Danmark - Fyn
Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk
+45 21 64 52 14
www.baadagent.dk
Danmark Vest
Lars Legarth lars@baadagent.dk
+45 40 54 87 22
MHV816
Mange sejlere er usikre på at begive sig ud på vandet efter mørkets frembrud, men der er mange oplevelser at hente, når blot man er godt forberedt. Derfor inviterede Danske Tursejlere i 2023 vores medlemmer ombord på en hjemmeværnskutter for at afmystificere natsejlads.
Sejlere fra nær og fjern, godt pakket ind i flere lag lunt tøj, var troppet op på en råkold aften i Aalborg. Ude på Limfjorden ventede en omtrent fire timers lang sejlads, og MHV816 Patriotens besætning var i topform. Sådan en gang natsejlads er ikke noget de frygter.
TEKST OG FOTO: Sabina Fobian
Tværtimod er det en alletiders øvemulighed at lære en flok nysgerrige lystsejlere noget om navigation i mørke. Derfor blev det også til flere natsejladser i den bugtede fjord.
Limfjorden er et fantastisk sted at øve natsejlads, for her er forskellige typer fyr og afmærkninger, der guider sejleren sikkert gennem fjorden. På broen havde deltagerne mulighed for at følge med på diverse instrumenter, mens den kyndige besætning fortalte om de mange interessepunkter undervejs.
Da turene blev støttet af Friluftsrådet, som en del af deres ’Nat i Na-
Besætningen holder et vågent øje fra broen, mens der sejles igennem Limfjorden
turen’ projektkampagne, var den omkringliggende natur også i fokus på turene. Bl.a. kendte besætningen til en bestemt vig, hvor hundredvis af vandfugle samler sig, når mørket falder på. Det blev desuden til interessante samtaler om dyrelivet, der trives ved de mange sandbanker og strandenge ved udmundingen til Kattegat.
SPÆNDENDE BESØG FRA OVEN
Også i Kalundborg blev vi mødt af en dygtig og veloplagt besætning, der – ligesom besætningen i Aalborg – havde stort fokus på sikkerheden. Efter en grundig briefing stævnede MHV912 Holger Danske mod Storebælt, mens deltagerne ivrigt fulgte med på broen og sugede til sig. På dæk var der natkikkerter og kraftige lygter til rådighed for dem, der ville se nærmere på naturen.
Da skibet var kommet et pænt stykke ud i fjorden, fik vi et specielt interessant besøg fra oven. Flyvevåbnets redningshelikopter havde anmodet om at benytte fartøjet til en øvelse, og derfor kunne deltagerne fascineret følge med i, hvordan helikopteren langsomt, men sikkert, nærmede sig skibet. Herefter blev flere personer hoistet ombord
fra den larmende helikopter, der hang i meget lav højde. Øvelsen gav lystsejlerne et helt unikt perspektiv og indblik i oplevelsen af at blive reddet fra en båd.
Det var dog ikke det eneste spændende indslag på turen. Efter redningshelikopterens visit, blev gummibåden sat i vandet, og så kunne dem, der ville, ellers få en tur ud i fjorden iført overlevelsesdragt. Det gav en helt anden oplevelse at ligge i en lille båd under stjernerne med bølgeskvulp og edderfuglenes sagte kald som eneste lydindtryk.
På alle turene fortalte besætningerne med stor gejst om det kæmpe og vigtige arbejde, Marinehjemmeværnet udfører. Alle blev opfordret til at opsøge mere viden, og evt. deltage i et uforpligtende informationsmøde for at se, om det var noget for dem at melde sig. Se eventuelt mere på www.vistillerop.dk/ansoeg
En kæmpe tak til besætningerne på MHV912 Holger Danske og MHV816 Patrioten for en fantastisk modtagelse hver gang, for stort engagement og inspirerende
Sælg dit brugte udstyr på usedboatgear.net
Redningshelikopteren fra eskadrille 722 kom forbi i Kalundborg Fjord og lavede hoist øvelser
læring. Vi planlægger flere natsejladser i efteråret 2024! Følg med her i Tursejleren, på hjemmesiden, i nyhedsbrevet og på de sociale medier, hvor vi offentliggør detaljerne om natsejladserne senere på året. ■
Usedboatgear.net er sejlernes markedsplads. Her kan du gøre en god og miljørigtig handel.
QR-koden og gå direkte til Usedboatgear.net
Jeg synes det er meget nemt at sælge på den måde. Det var fint og nemt at lave en annonce. Der var en der henvendte sig og så sendte jeg varen og fik pengene. Kør ikke noget på fyldet hvis andre kan bruge det. Genbrug er tidens trend. Brug færre ressourcer.
SØREN FRA VEJLE, SEJLER SIDEN 1983
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Sidsel Neergaard Sørensen, Ditte Walsted Sweeney og Per Lauritzen
Danske Tursejleres årlige fotokonkurrence har rigtig meget vind i sejlene. Et rekordstort antal amatørfotografer har igen i år bidraget til at gøre konkurrencen spændende og interessant. Kreativiteten og entusiasmen har været stor og givet dommerpanelet flere grå hår i hovedet. Men i det store felt af indsendte fotos skilte de tre, der er vist på denne side, sig ud.
De lever alle op til kriterierne, som dommerne er gået ud fra i deres bedømmelse. De er sejlerrelevant, afspejler livet ombord eller i havnen og udstråler en glæde ved at sejle.
Sidsel Neergaard Sørensen har taget vinderbilledet af sin yngste datter Alba sammen med sin onkel-morfar, som lærer dem at sejle. John er tidligere verdensmester i h-båd fra 1987 og har en del sejlererfaring bag sig. Han er 72 år gammel, men det forhindrer ham sandelig ikke i at sejle ræs, forklarer Sidsel. Dommerpanelet siger i deres begrundelse for, at netop dette foto løber med 1. pladsen:
- Et fantastisk foto af et kærligt øjeblik ombord. Onkel-morfar, der med en beskyttende hånd på skulderen har sørget for både sikkerhed og varme til Alba. Man kan næsten høre de eventyrlige historier, han videregiver fra sine mange år på vandet, mens han lærer fra sig og inspirerer en ny generation til at omfavne sejlerlivet.
Vinderbilledet, som viser Alba sammen med sin onkel-morfar, som lærer hende at sejle, er taget af Sidsel Neergaard Sørensen.
På 2.-pladsen kom Ditte Walsted Sweeneys foto af en tur fra Anholt til Læsø den 18. juni 2023. Om billedet skriver Ditte: Når man elsker modvind og at få ’bølgesprøjt’ i hovedet.
På 3.-pladsen kom Per Lauritzen med et foto fra Palby Fyn Cup 2023.
Danske Tursejlere siger et stort tillykke med de fine placeringer og en stort tak til alle, der har indsendt deres skønne sejlerfotos.
På 2.-pladser kom Ditte Walsted Sweeney. Billedet på en frisk tur fra Anholt til Læsø. Der er masser af modvind og ’bølgesprøjt’ i hovedet.
Dommerpanelet siger i deres begrundelse for, at netop dette foto løber med 2. pladsen:
- Et dejligt, lyst billede med masser af liv og aktivitet. Der er fart over feltet for denne unge eventyrlystne sejler, der spejder mod horisonten.
På 3. pladsen kom et fint stemningsfoto af Per Lauritzen fra Palby Fyn Cup 2023. Her siger dommerne:
- Helt fantastiske farver og komposition med levende refleksion i det stille vand. Et smukt billede af sejlerfællesskabet og naturen, der med disse øjeblikke minder os om, hvorfor sejlerlivet er så tillokkende.
Vandt du ikke denne gang, eller føler du dig inspireret til at bidrage med dine sejlerøjeblikke, så er der en ny chance i år, hvor fotokonkurrencen selvfølgelig fortsætter. Er du dygtig og heldig, så kan der være en præmie til dig i farvandet. Følg med i Tursejleren, på vores Facebook-side og på www.dansketursejlere.dk, hvor konkurrenceregler og -vilkår vil blive bragt senere. ■
Følg os på
Klar til de sidste ”land” installationer inden sæsonstart?
Søkort indgår værdi 1.625,-
Raymarine Element S 12”
Pålidelig plotter, der er velegnet til sejl-, motor- og fiskerbåde. LightHouse søkort over Nordeuropa indgår (Værdi 1.625,-)
Quick bovpropel kit
Premium 125-40
Bovpropellen er 3 hk og passer til både på 6-9 m. Propellen har 5 blade og driver effektivt bådens til sidelæns.
Pris fra
Rustfri kassettestige 3-trin som monteres under badeplatform. Længde stige: 890 mm.
Sejlbådsstævnplatform
Rustfri i hardwoodtræ. Stige 3-trin teleskopisk. Længde overalt inklusive indfæstning: 780 mm.
Eberspæcher Airtronic Luftvarmerpakke, en kombination af høj komfort og lavt lydniveau. Modeller: 2 D2, 2 D4, 2 D4+ og 3 D6. Se flere modeller på www.hjertmans.dk
Quick bovpropel kit
Premium 140-40
Bovpropellen er 3 hk og passer til både på 7-10 m. Propellen har 5 blade og driver effektivt bådens til sidelæns.
Stævnplatform med ankerrulle
Rustfrie rør og hardwoodtræ, 115x52 cm. Ankervægt max 15 kg.
Quick ankerspil
A DP2/8mm 1000w Dækmonteret ankerspil til kæde 8mm. Anbefalet bådlængde: 8-13 m.
Quick varmvandsvarmer 20 liter Det ydre hus er lavet af komposit, mens tanken indeni er lavet af rustfrit stål.
Wallas luftvarmer 1300
Altid fragtfrit afhentning i vores butik i Kolding eller vores pakkeshop i København.
Garmin GNX sejlpakke
Installationskit: Wallas 1300, brændstoftank 5 liter, afgasgennemføring, rustfrit afgasslange og luftindtagsslang.
Giver dig de vinddata, der er nødvendige for at træffe velfunderede beslutninger. Fås som trådløs eller med kabler. Se flere modeller på www.hjertmans.dk
Hjertmans Dansk Marineudstyr
Industrivej 1, 6000 Kolding
tlf. 7552 7533
mail: kolding@hjertmans.dk
Bygevejr og solstrejf. Det kunne lyde som den danske sommer, men vi er allersidst i december måned. Af og til bryder solen gennem skydækket, og så åbenbares den smukke natur her i den sydlige del af Roskilde Fjord. Her er stille i den lille lystbådehavn, men alligevel er der aktivitet. Et par medlemmer pusler med deres både og tilser, at bådene nu også står forsvarligt på stativerne. Efterårets storme har givet mange sejlere en huskekage, men her i havnen er man gået fri. Men rettidig omhu bør man altid udvise.
I Herslev Strand Sejlklubs store lokale med panoramaudsigten ud over Kransekrog og småøerne Langholm og Hyldeholm tager kulturudvalget, Carsten Levin og Jeppe Uldall Thomsen, imod TURSEJLEREN til en snak om sejlerlivet som fritidsaktivitet og de oplevelser, man som medlem af netop deres klub får med sig på land og på vand.
- Vi har den smukkest beliggenhed en sejlklub kan have i Danmark, hvilket er en kvalitet i sig selv. Hvem vil ikke gerne sejle
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Frank Flemming Pedersen, Herslev Strand Sejlklub
arbejde, hvor alle medlemmer bidrager efter bedste evne. Det tager vi som en selvfølge, pointerer Jeppe Uldall Thomsen.
i dette farvand? Spørger Carsten Levin og slår smilende en hånd ud mod fjorden.
Korrekt! Her er smukt. Og det var vel også, hvad nogle frivillige ildsjæle i 1960´erne tænke, da de fik lov at anlægge 2 stenmoler og 4 broer her ved Herslev Strand. Det blev starten på klubben, hvor der i havnen er plads til godt 100 både.
ALLE ER MED
- Det frivillige arbejde er på en måde vores DNA. Havnen, klubhuset og klubbens aktiviteter drives alle af frivilligt, ulønnet
Og der er faktisk meget at tage sig af hen over sæsonen. For ikke alene kerer klubben sig om sine medlemmer, den tager også hånd om det lokale samfundsliv og aktiviteter. Således fungerer klubbens lokaler som en slags forsamlingshus for bylauget. Og hvert år er der fælles fester for landsbyer fra hele halvøen.
- Det er vigtig for os, at vi er en del af det liv og den kultur, vi befinder os i. Havnen er et rekreativt område, som kan rumme masser af forskellige aktiviteter for mange mennesker. Også dem, der ikke sejler.
Mange af vores trofaste medlemmer er jo her fra egnen, men en del kommer også fra fjernere dele af Sjælland. Også ungdomssejere kommer langvejs fra. Miljøet og omgangstonen betyder noget, understreger Carsten Levin.
Klubben har en pæn skare af unge og yngre sejlere, og det sætter man stor pris på og ære i. Det er klubbens fremtid, og det er man godt klar over. Fra 9 års alderen mødes juniorsejlerne et par gange om ugen, og får teoretisk og praktisk viden ombord. Og efterfølgende saftevand og hjemmebag i klubhuset. Alle træningssejladserne sker under kyndige forældres vejledning og supervision. Fra juni til august kulminerer sæsonen med stævner i eget og i de lokale farvande. Her mødes man med andre unge og har en intensiv tid med teltlejr, sejlads, spil, sport og masser af sjov.
- Både ved stævner og ved vores sommerlejr påtager de 16-17 årige sig også opgaver i forhold til de yngste sejlere – både på land og i vandet. De er gode rollemodeller for de yngste, siger Carsten Levin.
Initiativlysten er stor i klubben, og der gøres en stor indsats for at få alle, der har lyst, på vandet. Mange nye sejlere stifter
bekendtskab med fritidslivet på vandet gennem sejlerskolen, som har en historie, der er typisk for Herslev Strand Sejlklub. Carsten Levin fortæller:
- Vores sejlerskole er startet af kvinder, der gerne selv ville lære at sejle og blive gode til det. I dag er ca. halvdelen af begynderne på sejlerskolen kvinder. Har
man ikke selv båd, så lægger instruktører fra klubben, gerne båd til. Ud over at de alle får en grundlæggende sejladsmæssig uddannelse, så er det en rigtig god måde for nye medlemmer at lære klublivets glæder at kende.
Et par vinterbadere dukker op af vandet i havnebassinet for derefter at forsvinde ind i den mobile sauna, der står med en fantastisk udsigt ud over fjorden. Den er et tilløbsstykke for de lokale ”vikinger” med hang til koldt vand.
- Vinterbaderne bruger vores faciliteter for et støttemedlemsskab – nogle bliver interesseret i sejlerriet og kommer også på vandet. Det giver nye medlemmer, nikker Jeppe Uldall Thomsen og nikker i retning af badeentusiasterne.
TURSEJLER HOT-SPOT
Carsten Levin har allerede slået et slag for den fantastiske beliggenhed her i Roskilde Fjord syd midt i Nationalpark Skjoldungelandet. Nordøst for lystbådehavnen skyder den skovklædte og fligede halvø Bognæs ud, hvor havørne gennem mange år har været en fast bestanddel af det rige dyreliv.
- Vi befinder os i et skønt og roligt sejladsfarvand, der appellerer til familiesejladsen. Tursejlerånden er i den grad levende i klubben. Der ligger mange turbøjer lige
uden for vores eget havneudløb og rundt om i fjorden. Miljøet her – og istidslandskabet og de historiske steder - gør alle turene interessante og varierede. Vi har vel en 30-40 destinationer, som er særdeles velegnede til en kortere eller længere udflugt, siger Carsten Levin.
STORE KAPSEJLADSER
I Herslev Strand Sejlklub går tur- og kapsejlads hånd i hånd. Mange tursejlere tager gerne en dyst på vandet, når lejlighed byder sig. Og dem, der har kapsejlerblod i årene, tager da også et ophold ved en turbøje og nyder fritidslivet under åben himmel.
Derfor er kapsejladsen også en fast del af klublivet, og de ugentlige konkurrencer har et pænt deltagerantal. Og lige her kan man konkurrere og forfine sine sejlfærdigheder efter evne og behov.
Klubben er også med i mere ambitiøse arrangementer som Sjælland Rundt På Indersiden, som er en kapsejlads for tursejlere. Her er det ikke pokaler og medaljer, der er hovedpræmien. Det er selve oplevelsen. Sjælland Rundt På Indersiden har noget utraditionelt hele ni startsteder, som så også er målstedet. Derved minimerer man de dyrebare fridage, der skal bruges på transport til og fra sejladsen. Lørdag aften, hvor bådene lægger til i havnene, kommer der blus på grillene, og den gode mad krydres med festlig stemning, musik og masser af historier.
Hvad de færreste nok ved, så er Herslev Strand Sejlklub hjemhavn for ikke mindre end verdens største flåde af OK joller. 30 stykker kan havnen selv mønstre, og når de hyppige gæster anløber, så vokser antallet til omkring 40 af den populære bådtype. Og så bliver der dystet af Fjordens Helte i det, de selv lidt ubeskedent kalder VM på Fjorden.
Og mens vi er ved de små bådtyper, så er der mange i klubben, der har stor morskab ved at sejle med modelbåde. Mere end 20 Dragon Force 65, som er en lille radiostyret sejlbåd, deltager i de sejladser, der finder sted fra november til april. Man starter
med skippermøde og en kop kaffe og slutter ved grillen. Man skal jo ikke glemme hyggen.
Sådan skriver Herslev Strand Sejlklub på sin hjemmeside. Rammerne herfor er i hvert fald til stede kan TURSEJLEREN konstatere efter et alt for kort besøg i klubben. Ikke blot forstår man at få flere unge til at sejle med, man fastholder også seniorerne. Nogen sejler, andre har lagt op, men alle er de med til at videre føre de gode traditioner i klubben. I gruppen ”De glade 60’ere” mødes seniormedlemmerne til en kop kaffe, ostemadder og deler sandfærdige historier. Og man tager på fælles sejlerudflugter. Der er flere hvert år rundt omkring på Sjælland – de fleste med maritimt islæt.
MERE VIDEN TIL SEJLERFOLKET
I den stille periode fra november til april arrangerer kulturudvalget foredrag om vidtfavnende sejladsemner som sejlereventyr i Østersøen, ‘førstehjælp‘ til indenbordsmotoren, is-sejlads i Nordnorge ved Svalbard. Som optakt til den nye sæson kommer i samarbejde med Danske Tursejlere den erfarne skærgårdssejler, Nicolas Munk-Rechnitzer og gennemgår de klassiske emner, som knytter sig til skærgårdssejlads.
- Men vi har nu også arrangementer, hvor vores medlemmer selv må kaste sig ud i de praktiske opgaver, lyder det kryptisk fra Jeppe Uldall Thomsen. Han henviser her til rødvins- og portvinssmagningerne, som vist er et tilløbsstykke.
Årsskiftet nærmer sig, og det gør en ny sæson i Herslev Strand Sejlklub også. Der lagt op til endnu et godt og aktivt år på fjorden. ■
Voksensejlerskolen tiltrækker mange nye sejlere hvert år – og halvdelen er kvinder.
De fleste bundmalinger indeholder giftstoffer (biocider), der kan give kraftige allergiske reaktioner ved direkte kontakt.
Tips til at beskytte dig selv:
1. Undgå hudkontakt med maling og malingsrester
2. Brug handsker, som malingen ikke kan trænge gennem
3. Genbrug ikke handsker og dragter med malingspletter
Giftstofferne er også et alvorligt problem for vandmiljøet i danske farvande. De negative konsekvenser ses bl.a. hos snegle og marsvin.
Tips til at beskytte miljøet:
1. Følg malingens instruktioner for påføring og vedligeholdelse
2. Brug en slibemaskine med sug, når du sliber
3. Dæk af under båden, så slibestøv og flager ikke spredes
Se flere tips og fakta om bundmaling her: mst.dk/bundmaling
Husk! Flager af bundmaling, brugte handsker, slibestøv og afvasket begroning er kemikalieaffald.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Frank Flemming Pedersen, Jeppe og Johan Ingversen
MODERNE FACILITETER OG MASSER AF AKTIVITETER, MEN OGSÅ DE STILLE OG IDYLLISKE STUNDER FINDER MAN VED INDSEJLINGEN TIL ISEFJORDEN.
Har du ikke været i Lynæs Havn inden for de sidste 5-10 år, så vil du næppe kunne genkende stedet. Måske går du med billedet af et lidt søvnigt fiskerleje og nogle trætte havnefaciliteter. Men det er i dag totalt forandret. Lynæs Havn har gennemgået en rivende udvikling i de forgange år, og den fremstår nu med tip-top faciliteter, gode spisesteder og med mangfoldige og varierede aktiviteter.
FRA HISTORIEBOGEN
Den lille by ligger i ly af de 33 m høje skrænter mod øst og er et af de ældste fiskerlejer i Nordsjælland. Nu er fiskeriet fra havnen næsten ophørt. Kun et par kuttere tager ud herfra i dag. Til gengæld er lystbådehavnen nu udvidet til at kunne rumme omkring 500 både, og der er masser af aktivitet i havnen. Som der også var i tidligere tider, hvor der var både færgefart og dampskibssejlads fra Lynæs til havne i det nordsjællandske. Og tidligere endnu benyttede vikingerne Lynæs stedet som en vigtig omlasteplads for varer til og fra Roskilde fjord. Øst for Lynæs, i det der kaldes Sandvigen, er der fundet to skibsvrag: Skuldevigskibet fra cirka 1050 og Lynæsskibet, et 25 meter langs storskib, fra cirka 1150. I området ligger
også Lynæs Fort, der blev anlagt under 1. Verdenskrig, og som blev afhændet af forsvaret i 1995.
Hvert år stævner tusindvis af lystsejlere ind i Lynæs Havn. Sammen med et tilsvarende antal besøgende fra landsiden kommer de alle for at nyde naturen, den livlige atmosfære, stranden og alt, hvad der rører sig på vandet. Og det er ikke så lidt.
En del af aktiviteterne samler sig om Lynæs Surfcenter, der underviser i vandsport, udlejer udstyr, driver butik og café. Her kommer folk, mødes med hinanden og får en bid brød og en hyggelig stund i den afslappede atmosfære.
Den fristende strand indtages af børn, der har en pragtfuld til på det lave vand eller med leg i det fine sand. Lige ud fra stranden kan man se, hvordan windsurferne arbejder med at få fart i brædderne, mens windkiterne udfolder sig akrobatisk på bølgerne.
På oplevelsesbroen i Lynæs Havn er der
flere badetrapper ned i Isefjordens klare vand. Det er også et fint sted en dukkert – også for børn.
Selvfølgelig bliver der sat en mængde is til livs hen over sæsonen. Og is er også, hvad det handler om i et af de to huse, der ligger ved indgangen til havnen. I 1800-tallet var det vigtigt at kunne holde fiskernes fangst holdbar så længe som muligt. Derfor opførte man ishuset, hvor isflager fra fjorden holdt huset nedkølet i lang tid –ofte helt frem til efterårsmånederne.
Det andet hus er Barkehuset, hvor man fremstillede imprægnering til fiskegarnene af bl.a. kogt bark. En proces, der både styrkede og forlængede garnenes holdbarhed. Ishuset og Barkehuset blev renoveret i 2005 og bruges i dag til opbevaring.
Ikke langt fra havnen ligger Lynæs Kirke, som er opført i kampesten og derfor har et næsten middelalderligt udtryk. Kirken, der blev indviet den 8. september 1901, er tegnet af arkitekt Andreas Clemmensen, og i 1944 tilføjede man sakristiet, tegnet af arkitekt Adam Møller. I 1958-59 udvidede man koret til dobbelt størrelse og tilføjede sideskib og kapel. På kirkegården findes mindesmærket For omkomne fiskere og søfolk, der er skabt af billedhuggeren Svend Lindhart.
VALDEMAR POULSENS HØJ
Tæt på kirken findes Valdemar Poulsens Høj. Poulsen var den driftige ingeniør, der opfandt bl.a. den elektromagnetiske telegrafon i 1898, en forløber for båndoptageren, og i 1902 lysbuesenderen. Mange
af Valdemar Poulsens forsøg foretog han på bakken bag Lynæs Kirke. Her er en fantastisk udsigt over Lynæs, Hundested og Isefjorden.
Ud til Isefjorden ligger Lynæs Fort, der blev opført i 1914. Fortet skulle beskytte indsejlingen til Isefjorden og var udstyret med både kanoner og geværstillinger. Fortet er ganske lille og i privateje. Der er ikke adgang for offentligheden og fortet er ikke en egentlig turistattraktion, men er mere en historisk lokation med en meget smuk beliggenhed.
Måske frister en frisk vandretur i områdets natur, hvor du kan nyde udsigten fra Klintebakke og Skudebakke ud over Isefjord, Roskilde Fjord, Halsnæs, Horns Herred og Odsherred. Bakkerne er istidsdannelser. På et par timer kan man gå fra havnen til kirken og derfra til Lynæs Fort
og Stejlepladsen. Derfra går turen langs den fredede, men ikke særligt fremkommelige sti til stranden. Forsæt til Sølager og tag hjemad langs stranden eller ad landevejen. ■
Lynæs havn er begunstiget af en pragtfuld beliggenhed med udsigt ud over Isefjord og Roskilde Fjord.
Lynæs Kirke er tydeligt påvirket af middelalderens byggekunst og opført i kløvet kampesten.
IDanmark er lystbådehavnes moler, broer og anlæg placeret på Naturskaderådets negativliste. Det betyder, at havnene ikke kan få erstatning for stormflodsskader efter ekstreme vejrhændelser, selv om Naturskadeordningen er etableret for at give hjælp til ødelæggelser efter stormflod.
Først kom stormfloden i oktober. Siden fulgte stormen Pia i dagene op til jul. I januar har højvandet 2 gange presset ind over flere danske lystbådehavne og truet med nye 20 års hændelser. Hver gang har de truede havne, sammen med bådejerne og virkelig mange frivillige kræfter, forberedt sig, alt hvad de kunne. Alligevel står de danske lystbådehavne alene med regningen for de skader, ekstremvejret forårsager. Og der er nogle steder tale om meget omfattende ødelæggelser.
Lystbådehavnenes brancheforening (FLID) har opgjort skaderne på lystbådehavne til over 90 millioner kroner, hvilket er 4,5 gange større end ved ”Bodil” i 2013.
• De samlede skader er estimeret til 90 millioner kroner på i alt 49 havne, og skadernes omfang spænder fra 15.000 kr. til 13,3 millioner kr. pr. havn.
• Fire havne har fået skader for over 10 millioner kroner
• 13 havne har skadesudgifter, der er større end deres omsætning – nogle helt op til 30 gange omsætningen. Havnenes økonomier er meget forskellige, og forudsætningerne for at kunne reetablere sig er dermed også helt ulige fordelt.
HAVNEN HAR POSITIV EFFEKT
Formand for FLID, Bent Ole Jonsen, betegner situationen som meget alvorlig og har henvendt sig til Folketinget og erhvervsminister Morten Bødskov med en opfordring:
TEKST: Merete Ettrup, Kommunikationsansvarlig i FLID
FOTO: Jens Christian Clausen
– De ramte havne står i dag helt alene med regningen efter stormfloden. Det gælder finansieringen og genetablering af de ska-
dede moler, broer og anlæg. Vi opfordrer politikerne og erhvervsministeren til at yde hjælp til de berørte havne. Vi opfordrer også til at finde en løsning på, hvordan lystbådehavnene fremover kan sikres ved stormfloder af den størrelsesorden, som vi så tilbage i oktober. En lystbådehavn skaber lokale arbejdspladser, har stor turistmæssig betydning og har gunstig indflydelse på huspriser, butiksliv, kiosker, restauranter, friluftsliv og øvrige aktiviteter i området. Det er i landets fælles interesse at sikre lystbådehavnenes fremtid.
Siden stormfloden i oktober 2023 har FLID arbejdet intens på at få skabt opmærksomhed omkring konsekvenserne ved den manglende stormflodsdækning til havne. FLID har bl.a. sendt breve til politikere og holdt møder med politikere og embedsmænd for at få opbakning til at få ændret på erstatningsreglerne.
Generelt er danske lystbådehavne godt sikret og bygget til at modstå kraftig vind, høj vandstand og voldsomme bølger. En så kraftig katastrofe som stormfloden i oktober 2023 er umulig for lystbådehavnene at gardere sig imod, uanset hvor godt de er vedligeholdt. FLIDs formand er opsat på at gøre op med opfattelsen af, at havne og havneanlæg skal være på Naturskaderådets negativliste, fordi de har en udsat beliggenhed:
– Sommerhuse, der ligger som nabo til en havn, har også udsat beliggenhed, og de kan godt få dækning. Sommerhusene kunne måske være placeret andre steder, men havne kan ikke placeres andre steder end på kysten og har derfor en naturlig udsat beliggenhed. Så det bør vel ikke være argumentet! lyder det fra Bent Ole Jonsen. ■
Skaderne var voldsomme I lystbådehavnene i det sydlige Danmark efter stormfloden i oktober 2023. Her er det broer og anlæg i Aabenraa Havn, der har fået en voldsom medfart - og en ekstra regning, der af havnen anslås til et sted mellem 1-2 millioner kroner.
- med udgangspunkt fra ekso�ske des�na�oner i Middelhavet, Azorerne og Caribien.
Dansk funderet professionel sejlerskole med indkvartering og sejlads i fuldt udstyret Beneteau Oceanis 55’. I undervisningen anvendes Raymarine plo�er, Doppler Radar, AIS transponder og flere andre tekniske naviga�onshjælpemidler. For de nostalgiske undervises også i Astronomisk naviga�on med sekstant. 12 sovepladser – heraf 4 kahy�er med dobbeltseng. 3 toilet m. bad.
Sejlerkurser med beståelsesgaran�, der alle gennemføres �l søs og med forberedelse og repe��on e�er hjemkomst online via Teams.
· Duelighedsbevis
· Duelighed i Motorpasning
· Astronomisk Naviga�on
· Yachtskipper af 1. og 3. grad
· Hårdtvejrssejlads
· Sejltrim og bådhåndtering + Havnemanøvre
· Kultursejladser
Ring eller email Hans Tørseff +45 5376 6238Hans@Sail2Learn.dk eller Steen Jørgensen +45 4272 1637 - Steen@Sail2Learn.dk
Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub Kontaktperson
Telefon
E-mail:
Vejle Fjordhave
Kontaktperson
Telefon
E-mail:
Kongelig Dansk Yachtklub
Kontaktperson
Telefon
E-mail:
Aabenraa Båd Club
Kontaktperson
Telefon
E-mail:
Kastrup Tursejler Forening
Kontaktperson
Telefon
E-mail:
G/F Sluseholmen Nord
Kontaktperson
Telefon
E-mail:
Svend Bie 23805042 kas@kas.dk
Thomas Drivsholm 30489880 formand@vejlefjordhave.dk
Lisbeth Koed 27108753 lky@kdy.dk
Jutta Carstensen 24489689 formanden@abcbaadclub.dk
Jørgen Gullander 31311761 gullemand@gmail.com
Jakob Kusk 26703435 formand@gfsluseholmen.dk
Vi kører overalt...
Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.
Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 Eller udfyld kontakt formularen på www.baadvurdering.dk 10% rabat til medlemmer af Danske Tursejlere.
Assens Marina tilbyder løft af alle bådtyper op til 27 ton, alle nødvendige faciliteter, samt et bådstativ imens båden gøres sommerklar.
Hør nærmere om mulighederne ved vores havneleder Alex Hansen tlf. 21 69 15 67 amba@assens-marina.dk www.assens-marina.dk Vi kan også tilbyde vinteropbevaring på land eller i bådhotel.
TILMELDINGEN TIL DANMARKS STØRSTE KAPSEJLADS ER ÅBEN, OG OGSÅ I ÅR KAN TURSEJLERE DELTAGE I DEN STORE SEJLERFEST.
FOTO: Palby Fyn Cup
Fredag den 31. maj står omkring 2.000 sejlere ud fra Bogense Marina, og dermed er årets Palby Fyn Cup skudt i gang. Alle sejlere er velkomne til at tage med på banen på 138 sømil eller den kortere på 64 sømil. Det gælder selvfølgelig også for tursejlere, der har lyst til at prøve kræfter med denne form for sejlads. Der er således lagt op til en sejlerfest for dem, der vil konkurrere og for dem, der vil have oplevelsen ved at være med. I forbindelse med Palby Fyn Cup vil der være flere aktiviteter på Bogense Havn, hvor også Danske Tursejlere er til stede igen i år. Alle er velkomne til at kigge forbiogså landkrabber. Læs mere på Palby Fyn Cups hjemmeside www. palbyfyncup.dk.
Palby Fyn Cup sejles under målreglerne: DH og TEXEL. Tursejlerne (kan deltage uden målerbrev). Tursejlerne og de mindste både sejler ud som de første kl. 11.00 fredag den 31. maj 2024. ■
138sømil64sømil
En sejlads for både tur- og kapsejlere
EN KORT, EN LANG...
Udover den fulde tur på 138 sømil rundt om Fyn kan du også vælge at tilmelde dig den korte bane på 64 sømil.
