Havmiljø – det vi sejler i

DEN GODE SEJLEROPLEVELSE HANDLER FOR MANGE BÅDE OM DET, VI KAN SE OVER OG UNDER VANDET, OG DERFOR ER ET GODT OG SUNDT HAVMILJØ FORUDSÆTNINGEN FOR, AT VI SEJLERE FÅR DET BEDSTE UD AF

VORES REKREATIVE FRITIDSINTERESSE.

For et stykke tid siden fangede en artikel i Danmarks Naturfredningsforenings magasin Natur & Miljø min interesse. I artiklen med overskriften ”Undervandsjæger har set "voldsomt kollaps" i havet: "Det går rigtig hurtigt", fortæller Morten Rosenvold Villadsen om, hvordan han har set havet hastigt ændre sig til det værre. Som der står i artiklen: ”For ti år siden svømmede han i fiskestimer. I dag skal han lede længe efter dem”.

Morten Rosenvold Villadsens passion er at tage på undervandsjagt og jage med harpun. Han er dygtig til det og har deltaget i Danmarksmesterskaber i UV-jagt siden 2007.

Til DM i 2022 var der 47 deltagere, der gennemdykkede området ved Sprogø i fem timer. Kun en håndfuld af dem fangede hver en torsk, mens det for bare et årti siden var almindeligt, at alle i løbet af de fem timer nåede maksimumkvoten på syv fisk, siger Morten Rosenvold Villadsen i artiklen. Han konkluderer: ”Der er tale om et voldsomt kollaps, og det er gået rigtigt stærkt.”

Over Og Under Vandet

Selv er jeg også meget optaget af UV-jagt og mere traditionelt fiskeri, og på mine jagtmarker, der mestendels findes i Øresund, Isefjorden og i det Sydfynske øhav, har jeg selv konstateret et jagtudbytte, der gennem årene er blevet stadig mindre. Visse fiskearter – som f.eks. multe - ser jeg slet ikke mere. Så på en og samme tid blev jeg bekræftet men også foruroliget af at læse om Morten Rosenvold Villadsens observationer.

Når artiklen berørte mig, så er det fordi, jeg forbinder den gode sejleroplevelse med glæden ved at være i og betragte naturen. Både på land, på havet og under overfladen. For mig handler sejlturen meget om at nyde det liv, som er i og omkring båden. F.eks. at sejle i naturskønne områder, ligge ved en Turbøje og tage en svømmetur eller prøve lykken med fiskestangen eller harpunen. Og jo bedre havmiljø jo større og varieret bliver oplevelserne. Havmiljøet er jo det, vi sejler i – og oplever i.

Havmilj Vogterne P Linjen

Men hvordan står det til med den del af havmiljøet, som vi alle kan observere med det blotte øje ved overfladen og langs de danske strande? Er der også dystre meldinger fra de tusindvis af sejlere, lystfiskere, surfere, dykkere, roere og andre, der melder deres observationer ind til Søværnet, som en del af Havmiljøvogter-indsatsen? Et opkald til projektleder Birgitte Søby Vagnholm fra Havmiljøvogterkampagnen giver disse informationer:

- Havmiljøvogterne har eksisteret siden 2006, og vi har fokus på olieforurening og andre forureningskilder – havfald. Vi har gennemført kampagner - og gør det stadigvæk - med fokus på havfaldet på vores kyster og have, hvor vi sammen med mange, mange frivillige indsamler op mod 600 tons affald årligt. Gennem årene er denne havmiljøkampagne blevet meget effektiv og har en stor effekt på at mindske forureningen. Nu så vi gerne, at man fra kommunerne, som jo vedligeholder strandene, også følger op med let adgang til skraldespande og at disse bliver tømt, når de er fulde.

KLAR HOLDNINGSÆNDRING HOS FRITIDSFISKERNE

Birgitte Søby Vagnholm fortæller desuden, at affaldet på strandene typisk kommer fra havet, og at meget stammer fra udenlandske fartøjer – hovedsageligt erhvervs- og krydstogtskibe. Det viser sig i særlig grad på vestkysten af Jylland efter en storm. Så er der synligt affald på strandene.

- Vi ved at erhvervet bliver stadig bedre til at indføre politikker på området for affaldshåndtering, så der er en holdningsændring på vej. Og apropos holdningsændring så mærker vi tydeligt, at fritidsfiskerne er kommet med på den miljøbevidste bølge. De samler affald sammen og afleverer det i havnen og ikke i havet, som man måske gjorde før i tiden. Vi kan både se og høre på vores dialog med sejlerne, at vi alle har en fælles interesse i at holde justits og bevare et godt havmiljø. Så fritidsfiskerne er i høj grad kommet med i kampen, siger Birgitte Søby Vagnholm.

Fortidens Synder Dukker Op

Der er dog noget malurt i bægeret, påpeger Birgitte Søby Vagnholm. Flasker, plastikrus, gummihandsker og alskens andet plastikmateriale flyder til havs fra byerne, og bliver infiltreret i de særligt følsomme naturområder, vi har langs vores kyster til skade for fugle og havdyr. Gammelt oliespild ligger indkapslet i lommer, der brister, og olien kommer til overfladen. Og så er der spøgelsesnettene, altså fiskenet, der efterlades eller tabes, som årligt koster mange havdyr livet.

Hvad Vi Ikke Ser

Mens det havmiljø, vi kan se med det blotte øje, lader til at være i bedring, så er alt det, vi ikke kan se, måske det vi skal holde øje med. Problemerne med spøgelsesnettene, og det skrantende dyre- og planteliv i dele af vores farvande er måske ude af øje, men bør ikke være ude af sind. Og det er det heldigvis heller ikke. Mange initiativer og projekter landet over gør en positiv forskel på netop tilstandene under overfladen. Projekt Kysthjælper, der er støttet af Velux Fonden, har iværksat forsøg med udplantning af ålegræs. Og så er en række stenrev – f.eks. i Limfjorden, ved Hou, i Roskilde Fjord, i Øresund og i Køge Bugt – ved at blive gen oprettet eller nyanlagt. Alt sammen til glæde for dyre- og planteliv, og for alle som bruger havet til deres fritidsinteresse.

G R En Forskel

Som sejler kan du også være med til at gøre hav miljøet bedre f.eks. ved at melde dig som Havmiljø vogter og/eller Kysthjælper. Se mere på www.havmiljoevog ter.dk/ og www.sportsfiskeren.dk/kysthjaelper