Mareridt, 1/5/19 Af Anna Rølle
rummet er rundt med otte smalle gange som edderkoppeben i alle retninger ansigtsløs og gennemsigtig går jeg mod gangen til venstre mørket fortsætter dernede jeg tør ikke min tøven fryser situationen stilheden overdøver sig selv mørket venter roligt det lurer i hver en krog og frit fremme det følger efter mig, og jeg prøver at flygte men intet sker monsteret er ikke mere mørkt men en tør gråbleg nuance med en stank af knogle tynde lemmer lange fingre blanke øjne mørke tænder krumbøjet krybende lurvet
hovedpersonen er både mig selv og en anden men jeg har ikke et navn i et strejf af bevidst tanke går det op for mig: jeg ved ikke, hvordan knogle lugter jeg prøver at slå ud med armen uden retning det omringer mig jeg snurrer og snurrer, søger og søger efter et overblik jeg aldrig kan få jeg prøver at bevæge mig venstre arm venstre ben højre side er ligeglad det burde være mærkeligt men det gav mening, indtil jeg satte ord på jeg prøver at åbne øjnene men det hiver mig ned i dybet ned i en hvirvelvind af sort jeg prøver at åbne øjnene men jeg findes ikke mere
13
