REDAKTION
FOTOS
Tina Schelle (ansvh.) og Sine Tofte Hannibal
s. 5+37+40+41 Malene Henssel
s. 8 Simen Dieserud
s. 9 Gerald Geerink
s. 10 + 13 Alexis Rodríguez Cancino
s. 20 Raimonda Kulikauskiene
s. 24 Lili Vági
s. 25 Daniel Fladmose
LAYOUT
TRYK
Malene Henssel www.henssel.com
Narayana Press
© Copyright 2023 Dansk Komponistforening
s. 4
s. 6
s. 8
s. 10
s. 16
s. 18
s. 20
s. 22
s. 26
s. 32
s. 36
s. 28
s. 40
s. 42
110 år med konstant nyskabelse
10-punktsplanen
Ny række af fagseminarer
Store vilde værker
Now or Never
Ny model for Nordiske Musikdage
Mød Rachel Faulkner
Kompositionsundervisningen blomstrer
Fri kunstnerisk forskning
Nye Veje
Præsentation af bestyrelsen
Årskalender
Mød sekretariatet
Nye medlemmer
Dansk Komponistforening er Nordens ældste komponistforening, og i 2023 går foreningen ind i sit 110. år. Dansk Komponistforenings medlemmer skaber og udvikler et polyfont væv af innovative initiativer og projekter inden for musik og lyd, og det gør foreningens kollektive liv mangestrenget.
Denne udgave af ANSATS er derfor struktureret i forhold til bestyrelsens strategiske arbejde – vores 10-punktsplan – for at tydeliggøre, hvordan de overordnede mål flugter med både medlems- og netværksaktiviteter, legater og tilskud, kulturpolitik, samar-
bejder og synergier i musik- og kulturlivet.
Arbejdet med at skabe og sikre gode
arbejdsvilkår for kunstnerisk skabelse og
fremme komponisters faglige interesser i musiklivet og i samfundet foregår både dér, hvor værker skabes, dybt nede i kaninhullerne og på et overordnet strategisk niveau; vores aktiviteter understøtter komponister og lydkunstnere i at kunne skabe og lede ambitiøse musik- og lydprojekter med internationale perspektiver og bidrager samtidig til det danske musiklivs strukturer med værdifuld viden og kompetencer.
Kulturpolitik er forbundet med vores tids politiske virkeligheder, hvor grænserne mellem synlighed, indflydelse, lobby, aktivisme og enkelthandlinger hele tiden flytter sig. De strategiske partnerskaber mellem kulturorganisationer omkring udvalgte emner fletter sig hele tiden sammen på ny, og kræver konstant italesættelse og genforhandling. Også publikum til musik og lydkunst er i bevægelse, de vil engageres på en ny måde, er ude efter oplevelser, hvor de kan deltage aktivt og søger en bredere vifte af kunstnere og aktiviteter at spejle sig i.
Foreningens aktiviteter er også afsæt for at udstikke en klar retning for, hvordan vores del af musiklivet kan være med til at indfri de allervæsentligste samfundskontrakter i disse år som f.eks. FN’s 17 verdensmål, de nationale og internationale klimalove, behovet for mere ligestilling, diversitet og inklusion samt FN’s børnekonvention om unges ret til kunstnerisk udfoldelse.
At vi på et overordnet plan forholder os til disse samfundsstrategiske ledetråde er med til at garantere, at vores tids kunstmusik og lydkunst udvikler sig relevant og tidssvarende og konstant tilvejebringer fornyelse i kulturlivet og samfundet. Nye etiske, kulturelle og økonomiske para-
digmer skaber behov for at arbejde med kunstneriske og sociale værdier på en til dels anden måde, end dengang krise var et privat fænomen, og offentligheden blev betragtet som en homogen størrelse.
Stor tak til både medlemmer og alle vores dialog- og samarbejdspartnere for et år i genopretningens tegn, hvor kunstmusik og lydkunst med krop, sjæl, hjerte og hjerne har inspireret til, at vi kan klare at stå over for det ukendte og stole på den vigtige kraft i at manifestere og forstærke en stemme, en handling, en følelse, en fantasi, en vision eller en række abstrakte forhold i lyd og lade kunstmusik blive skabt, delt og hørt.
KUNSTENS NØDVENDIGHED
DANSK KOMPONISTFORENING
#1
VI ARBEJDER MED KUNSTMUSIK OG LYDKUNST, DER ER DREVET AF NYSGERRIGHED OG KUNSTNERISKE
FREM FOR KOMMERCIELLE MÅLSÆTNINGER
FAIR PRACTICE - RIMELIGE ARBEJDSVILKÅR
#2
VI ARBEJDER FOR FAIR PRACTICE GENNEM AT SIKRE
(I) LIGE MULIGHEDER FOR ALLE
(II) RIMELIGE BETALING OG TRANSPARENTE AFTALER MED BALANCE MELLEM KØN, (III), ET SUNDT MUSIKKENS ØKOSYSTEM BASERET PÅ MANGFOLDIGHED
KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
#3
VI AKTIVERER LYDKUNSTENS OG KUNSTMUSIKKENS POTENTIALE I DEN
GRØNNE OMSTILLING. FOKUS PÅ HVORDAN KUNSTNERE GENNEM DERES
PRAKSIS KAN ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED, BÅDE KONKRET OG VED
AT TILBYDE ANDRE PERSPEKTIVER OG REFLEKSIONSRUM SOM KAN
ÆNDRE NORMER OG ADFÆRD OG NEDBRYDE BARRIERER FOR HANDLING
BÅDE GLOBALT OG LOKALT. VI TAGER ANSVAR FOR AT TILPASSE VORES
ORGANISATION, ARBEJDSPROCESSER OG AKTIVITETER TIL DEN GRØNNE OMSTILLING I TRÅD MED DEN DANSKE KLIMALOV FRA 2020.
KUNSTEN GIVER INDSIGT I ANDRES VIRKELIGHEDER OG FORESTILLINGSVERDEN.
VI VIL FREMME DE VÆRDIER OG KVALITETER, SOM FØLGER MED MANGFOLDIGE KUNSTSYN OG
KUNSTMILJØER, DER AFSPEJLER MENNESKERS EVNE TIL AT RUMME HINANDEN IGENNEM KUNSTNERISK ERFARING.
REKRUTTERING TIL KOMPONISTFAGET OG FASTHOLDELSE
VI SAMARBEJDER MED
#5
UDDANNELSESSEKTOREN, BL.A. DE KUNSTNERISKE UDDANNELSER, OG MED UAFHÆNGIGE INSTANSER MHP PÅ AT ØGE
TILTRÆKNING OG REKRUTTERING TIL FAGET, SIKRE FASTHOLDELSE OG BÆREDYGTIGE KARRIEREVEJE FOR FLERE.
SKABENDE KUNST SOM VIDENSKAB
VI VIL ØGE MULIGHEDERNE FOR AT
BEDRIVE FRI KUNSTNERISK FORSKNING OG
#6
ARBEJDE FOR FLERE FRIE MIDLER TIL DENNE FORSKNING. . VI VIL POSITIONERE SKABENDE
KUNSTNERISK ARBEJDE SOM ET VÆSENTLIGT VIDENSFELT I SAMFUNDET.
FORDYBELSE OG ARBEJDSPROCESSER OVER TID
VI VIL POSITIONERE NY KUNSTMUSIK OG
LYDKUNST SOM FORSTÅELSESPROCESSER
OG FREMBRINGELSER, DER NÆRES AF FAGLIG
KUNSTNERISK INDIVIDUALITET SÅVEL SOM
KUNSTNERISKE FÆLLESSKABER HVILER PÅ EN BLANDING AF SELVFORVALTNING
OG INDBYRDES KOLLEKTIV SYNERGI. VI ARBEJDER FOR AT ØGE ANERKENDELSEN AF
DECENTRALISEREDE, SELVORGANISEREDE INITIATIVER I DET SKABENDE FELT OG
OPFORDRER OFFENTLIGE SOM PRIVATE STØTTEGIVERE TIL AT STYRKE DISSE.
RUM FOR SKABENDE ARBEJDE #9
#7
FORDYBELSE OG LANGE ARBEJDSPROCESSER, FREM FOR RESULTATORIENTERET OG
MÅLSTYRET PRODUKTION
VI ER MED TIL AT ETABLERE FLERE ARBEJDSOG UDVIKLINGSRUM FOR SKABENDE ARBEJDE I FORM AF BL.A. RESIDENCIES FOR PROFESSIONELLE KUNSTNERE, WORKSHOPS OG CAMPS SAMT PROFESSIONELLE PRODUKTIONSRAMMER FOR LYDBASERET ARBEJDE. ÅBENHED, NETVÆRK OG KOLLEKTIVER
VI VIL ØGE MULIGHEDERNE FOR DELTAGELSE I ORGANISATORISKE OG
FAGLIGE FÆLLESSKABER OG UNDERSTØTTE ÅBNE OG DYNAMISKE NETVÆRK OG
KOLLEKTIVER MED ADGANG FOR FLERE.
DKF genoptager rækken af faglige seminarer - et mødepunkt hvor medlemmer kan udveksle ideer, erfaringer og blive inspireret. Seminarerne bliver holdt online, så flest muligt kan være med, og tager udgangspunkt i et emne, tema eller en problemstilling.
På fagseminarerne sætter vi fokus på kunsten og den kunstneriske proces, og med udgangspunkt i deltagernes erfaringer kommer vi også ind på Fair Practice, komponisters arbejdsvilkår og de mange tilgange og perspektiver, der er til det at skabe et bæredygtigt arbejdsliv.
Første fagseminar i 2023 fandt sted 20. marts med den dansk-tyske tenor og komponist Mathias Monrad Møller og danser og koreograf Alma Toaspern fra Tyskland. Gennem projektet toaspern|moeller udforsker de to krydsfeltet mellem bevægelse og lyd, og seminaret handlede bl.a. om de kunstneriske udfordringer, der er ved tværfagligt samarbejde på tværs af grænser.
Af kommende temaer i støbeskeen er streamingtjenesternes muligheder, og så har vi planer om et fokus på komponister, der arbejder med kirkemusik.
Datoer for kommende fagseminarer udmeldes via Medlemsnyt, så hold øje med din mailboks.
Har du en idé til et emne, du gerne vil have taget op på et fagseminar, er du velkommen til at sende en mail til komponist og medlem af bestyrelsen Tan Tuan Hao, som modererer seminarerne.
Skriv til ham på
tuantantuanhao@gmail.com
MANGFOLDIGHED SOM
Der findes en stor gruppe innovative og visionære komponister, som på originale, spændende og relevante måder skaber fornyelse i de mindre og mellemstore værkformater. Værker som de selv fundraiser til, administrerer og producerer ud over skabelsen.
Disse komponister får sjældent adgang til at arbejde med symfonisk orkestermusik. Det er en skam, for vi går dermed glip af relevante og kunstnerisk interessante symfoniske samtidsværker.
Særligt ærgerligt er det, fordi det er så oplagt, at netop disse kunstneres talent og potentiale kan bidrage til at kvalitetssikre den fremtidige orkestermusik, trække et bredere publikum ind i de symfoniske sale og fastholde den store internationale opmærksomhed og anerkendelse, vi får på netop symfoniske værker.
De ’store vilde værker’ kræver særlige produktionsprocesser, tid og samarbejder på kryds og tværs i det symfoniske økosystem. Komponister, orkestre og gatekeepere har brug for at gå i dialog og lære hinanden og hinandens udfordringer og potentialer bedre at kende.
Derfor inviterede Dansk Komponistforening den 22. november sidste år til et uformelt debatarrangement i Aarhus om den symfoniske samtidsmusik. Formålet med mødet var at skabe et konstruktivt samtalerum, der kunne give indsigt og ny
energi på tværs af hele det symfoniske
økosystem. Et samtalerum hvor vi kunne drøfte, hvordan vi sammen kan arbejde mere visionært og strategisk på at kvalitets- og fremtidssikre den symfoniske samtidsmusik.
Initiativet mødte stor opbakning, og til mødet fik vi input set fra musiker- og dirigentperspektivet, orkesterchefens perspektiv, komponistens perspektiv, fondsperspektivet, samfundsperspektivet, uddannelsesperspektivet og det tværgående perspektiv – repræsenteret i debatpanelerne ved:
DORTE BENNIKE
Musiker i DR SymfoniOrkestret
FINN SCHUMACHER
Bestyrelsesleder for DEOO
– Danske Ensembler, Orkestre & Operainstitutioner
JESPER NORDIN
Musikchef for Aarhus Symfoniorkester
MARCELA LUCATELLI
Komponist
METTE NIELSEN
Komponist
CECILIE WALLENGREN
Seniorkoordinator hos Augustinus Fonden
SØREN MIKAEL RASMUSSEN
Ekspert i publikumsudvikling og -analyser
UFFE SAVERY
Rektor for Det Kgl. Danske
Musikkonservatorium
SIGNE BISGAARD
Studieleder for de skabende uddannelser
ved Det Jyske Musikkonservatorium
GUNNAR MADSEN
Direktør for SPOT Festival
Det er ikke svært at se den værdi, samtidskunsten har, når vi ser de fantastiske historiske værker, som igen og igen finder vej til de symfoniske koncerter. De var jo også samtidsværker i sin tid; men som vi kan konstatere med indsigt fra repertoirestatistikkerne fra 2015 og frem, så fylder samtidsmusikken ganske lidt i det overordnede billede.
Gennem flere år har succeskriterier som øget publikumsantal og en businesstanke om, at vi komponister i branchen “skal kunne klare os selv” efter nogle år, været skadelige for risikovillighed og visionære tiltag. Der har desværre også været en fortælling om, at Ny Musik ikke programsættes, fordi publikum ikke efterspørger den.
Jeg vover at påstå, at dette i høj grad handler om, hvordan værkerne produceres, italesættes og kommunikeres. Se bare hvordan de store kunstmuseer er lykkedes med at tiltrække et større publikum til samtidskunsten, fordi udstillingerne iscenesættes og formidles helt anderledes nu end for bare 15 år siden.
Efter vores debatarrangement var det tydeligt, at vi alle både brænder for og har stor kærlighed til vores fag - herunder også samtidsmusikken og især den symfoniske samtidsmusik. Vi har dermed et godt udgangspunkt for at skabe gode og visionære rammebetingelser for samarbejde og udvikling af værkformater, så vi bl.a. kan arbejde på at sikre en værkbæ-
redygtighed, hvor nye værker spilles mere end blot til uropførelsen.
DKF er nu tovholder på en ny lille tænketank med deltagere fra debatpanelerne, der vil sætte fokus på, hvordan vi sammen både kan være visionære, skabe skarpe strategier og gå i dybden med de helt nære produktionsvilkår og krav, der kan lægge snublesten ud i programlægningen.
Det er mit håb, at den nye tænketank vil kunne bringe os videre i den gode dialog, som blev startet til mødet den 22. november og på sigt styrke vores økosystem, så den symfoniske samtidsmusik for alvor kan markere sig som relevant samtidskunst.
DKF er i skrivende stund ved at lægge sidste hånd på den tredje repertoirestatistik over spillet repertoire i bl.a. de danske symfoniorkestre for sæsonerne 2020/2021 og 2021/2022.
Og hvordan går det så med at få nye danske værker på programmet ude i orkestrene?
Dykker man ned i tallene for symfoniorkestrenes repertoire samlet og holder dem op mod de to forrige statistikker, er der desværre ikke meget fremgang at spore.
Andelen af dansk musik er kun gået frem med 1% siden sidste statistik, andelen af ny musik skrevet indenfor de seneste 30 år er procentmæssigt næsten tilbage på niveau med den første statistik og procenttallet over uropførelser er kun øget med 0,2 % siden sidste statistik.
Heller ikke hvad angår kønsfordelingen, er der fremgang at spore for de kvindelige komponister. Procenttallet for kvindelige komponister ligger godt nok over den forrige statistik, hvis man ser bort fra Oh Lands ’Snedronningen’, der blev opført hele 24 gange, men under procenttallet for den første statistik.
Den fulde statistik over spillet repertoire i de danske symfoniorkestre, operahuse, ensembler og på festivaler offentliggøres i slutningen af april.
* Det høje procenttal for kvindelige komponister i sæsonerne 18/19, 19/20, skyldes CPH Phils mange opførelser af Oh Lands ’Snedronningen’. Fjerner man dette værk, er der kun blevet opført 4,6% ny musik af kvinder i løbet af de to sæsoner.
** Kollektivt = en ny kategori i den kommende repertoirestatistik, da vi ser en ny tendens med værker, der er komponeret af et kollektiv af komponister.
Now or Never is an open, international network for artists working with sound and music and feeling the climate emergency. It is a legacy project following our participation in a Creative Climate Leadership training course run by Julie’s Bicycle, where we were exposed to the latest research and actions on the climate front from the creative sector.
We set up the network to help move more artists from a position of pessimism, hopelessness and spectatorship towards active and passionate participation and empowerment. Many people feel a huge
gap between individual action and meaningful global transformation, but forming networks can help to join the dots.
Together with other sectors such as culture, science, agriculture and nature conservation, and reaching out transnationally to composers and artists in and from all countries and continents, we wanted to create a compassionate space to contribute to restoring our planet and the health and balance of humans and sentient beings. Through the network, we brainstorm perspectives, knowledge, topics of concern, campaigns and projects.
KLIMA OG BÆREDYGTIGHED #3
AF ARASH PANDI OG JULIANA HODKINSON
From documentaries and media, but also from sound art, we know the sounds of climate breakdown: calving glaciers, roaring planes, belching industry, as well as the emptiness of species falling silent, rich soundscapes thinning out, daily polyphonic talk of eco-collapse, sustainability and climate goals.
Sonic relations between humans and our surroundings have figured directly in the creative use of acoustically rich spaces and resonant rocks, such as in Bayaka yodelling, Tulva throat singing, kulning, joik, ringing stones and singing stones and stalacpipe organs, and in western classical program music (The four seasons, Symphonie pastorale, La mer, Pines of Rome, Cantus arcticus, Catalogue d’oiseaux)
And in these present turbulent times, sonic agency makes itself heard in organized or spontaneous street protests, rooftop chanting and all kinds of singing and music-making as forms of resistance in warzones and under conditions of oppression.
Composers and sound artists are reaching increasingly into hybrid contexts, where the specifics of site and situation, community engagement, acoustic ecology, sound walks, field recording, and direct musical contact with social and environmental milieus are activated in performance and listening. Music and sound art are highly relevant and potent in helping us shape our individual and common experiences of climate and ways to alleviate its breakdown.
The Now or Never network is part of the Danish Composers’ Society’s strategic climate work, following on from the Music Declares an Emergency pledge. The network meets monthly online with short presentations, updates and discussion, and additionally in real life at special events.
In 2022 we held a fishbowl talk at the Time to Listen conference at Akademie der Künste in Berlin, and a participatory event at Minu Festival.
Now or Never is coordinated through a Facebook group with 100 members from many countries, where everyone can post their own projects and campaigns. Our main meeting language is English. The network is open to anyone worldwide with a creative practice in sound and music, and guests from other sectors are very welcome.
Whether you are just beginning to wonder how to adapt your practice to the new reality of climate change, or whether you are already experienced in actively working to stop climate breakdown as a private individual or professional artist, you can share questions, dilemmas and actions, so that more creative artists are aware of the possibilities and channels available to them for making a positive contribution. Wherever you are up to in your creative climate practice, you are welcome.
Contact the Now or Never Facebook group directly to request membership, or write to us at arashpandi@yahoo.com or jh@ komponistforeningen.dk.
Siden 1888 har de nordiske komponistforeninger organiseret festivalen Nordiske Musikdage. Festivalen har haft mange forskellige former - en årlig begivenhed, en biennale, en festival uden et fast interval – og indtil nu har de nordiske komponistforeninger skiftedes til at organisere festivalen. Dermed har den også turneret i Norden med enkelte afstikkere til Berlin og London.
Med Nordiske Musikdage i Island 2022
lukker vi for nu kapitlet med den nordisk turnerende festival og tager hul på et nyt; fra i år organiserer Nordisk Komponistråd, det fælles forum af klassiske komponistforeninger i Norden, hver festival i fællesskab.
Formålet er at styrke Nordiske Musikdage som en international platform og et mødested for musik fra Norden, så den i endnu højere grad kan generere netværk og muligheder for international udveksling mellem komponister og aktører i og uden for Norden. Samtidig er det intentionen at udvikle festivalens arbejde med musikalske selvforståelser og nordisk identitet, så festivalen fremover i højere grad end nu bliver vært for debat, undersøgelse og realisering af en bredere palet af kunstneriske udtryk og kulturimpulser fra hele den nordiske region.
Dansk Komponistforening varetager på vegne af Nordisk Komponistråd projektledelsen af festivalen de kommende år. 2023 er et udviklingsår, og i 2024 finder den første festival i sin nye form sted – i
Skotland med Glasgow som omdrejningspunkt. Et bredt netværk af musikaktører i Skotland arbejder sammen om et fokus
på nordisk musik gennem hele 2024, og Nordiske Musikdage vil finde sted i starten af november næste år som en af hovedbegivenhederne.
Nordisk Komponistråd har desuden besluttet, at Nordiske Musikdage fremover skal være en bæredygtig international festival i både grøn, økonomisk og social forstand. Under Nordiske Musikdage 2022 i Island
mødtes Nordisk Komponistråd og medarbejdere fra alle de nordiske sekretariater for sammen at udvikle og diskutere en bæredygtighedsstrategi for Nordiske Musikdage. Vi arbejder i skrivende stund på at færdiggøre strategipapiret med afsæt i de mange input og beslutninger.
Kuratorteamet for Nordiske Musikdage
2024 består af de fire komponister Lauri Supponen (FI), Guoste Tamulynaite (LT/NO), Tróndur Bogason (FO) og Pippa Murphy (SCO) samt Gillian Moore (SCO), tidligere leder for musikprogrammet på Southbank Center i London og pt ansat ved Royal Scottish National Orchestra. Kuratorteamet tilrettelægger festivalens program og mødtes første gang i Glasgow 14.-16. marts 2023.
Hold øje med DKFs hjemmeside, nyhedsbrev, Facebook og Instagram hvor vi løbende vil informere om nyt vedr. festivalen, herunder open calls for komponister i Norden og Skotland.
Kort før jul opslog vi i Dansk Komponistforening på vegne af Nordisk Komponistråd stillingen som projektleder for festivalen Nordiske Musikdage, som vi arbejder på at afholde i Skotland i 2024 i samarbejde med det skotske ny musikmiljø, Royal Scottish National Orchestra m.fl.
Ved ansøgningsfristen var indkommet hele 71 ansøgninger fra hele Norden og blandt de mange velkvalificerede ansøgere, er valget nu faldet på Rachel Faulkner.
Rachel er oprindeligt fra York og har en BA i Public Media and Business Studies fra University of Leeds. Hun er skotsk gift, har boet mange år af sit liv i Skotland og er nu bosiddende i Billund, hvor hun har boet med sin familie de sidste 9 år.
Rachel har stået i spidsen for flere store kulturprojekter i både Storbritannien, Australien og Danmark. Hun har mange års erfaring med den kulturelle sektor i både Skotland og Danmark og stor viden om og forståelse for de kulturelle infrastrukturer og måder at arbejde på i hhv. Skotland og Norden.
Rachel er tiltrådt den nye stilling 1. marts ‘23, og vi glæder os meget til samarbejdet!
REKRUTTERING TIL KOMPONISTFAGET OG FASTHOLDELSE #5
I år er vi - Daniel Fladmose, Mette Nielsen og Juliana Hodkinson - gået sammen om at reetablere Undervisernetværket, der har været på pause. Der er mange bevægelser og initiativer blandt DKF’s undervisende medlemmer, og derfor giver det god mening at mødes gennem dette faglige netværk. Derudover kan netværket bidrage til at kvalificere DKFs kulturpolitiske arbejde med bl.a. vækstlag, rekruttering til faget og 2030 kønsmålene.
Vi vil som udgangspunkt mødes en gang i kvartalet med lejlighedsvise online-møder om specifikke problemstillinger eller begivenheder. Ved vores første møde i februar deltog mange spændende profiler med aktiviteter i hele landet.
I netværket står vi på tre ben: Konservatorielærerne, MGK-lærere (eller musikskolelærere/privatlærere) og workshoplærere.
Vi er i den lykkelige situation at have en bred og mangfoldig talentmasse i vækstlaget. Det skyldes særligt en stor indsats fra komponister, festivaler og fonde, der har skabt et rigt fællesskab og god grobund for interesserede unge.
I DKF ser vi også, at en stor del af modtagerne af en bevilling til kompositionsundervisning i de Kulturelle Midler er fortsat med at komponere og er kommet på MGK. Antallet af MGK-elever i komposition er nu så højt, at det vil skabe et tryk på antallet af studiepladser på konservatorierne.
I Undervisernetværket ønsker vi derfor blandt andet en tættere dialog mellem konservatorierne og MGK og en større klarhed omkring, hvilken undervisning de ansøgende kan forvente på de forskellige linjer.
Samtidig vil vi også klarlægge hvilke kompetencer, konservatorierne søger hos de ansøgende, da optagelseskravene også synes at ændre sig.
Man kan også spørge, hvor lydkunstnerne passer ind, og komponister med ikkerytmisk baggrund der vil arbejde elektronisk. Hvordan skaber vi nogle rammer, der giver plads til alle typer komponistspirer?
Nogle MGK-centre har rykket sig meget på kompositionslinjerne og tilbyder mange kompositionsbifag, hvor andre centre hænger efter og næsten intet udbyder. I Undervisernetværket lægger vi op til at kunne inspirere hinanden på tværs og måske ligefrem lægge et pres på nogle af de centre, det ikke kører godt med.
Hvis du underviser i komposition – regelmæssigt eller lejlighedsvis
– og ønsker netværk til sparring og vidensdeling, er du velkommen til at kontakte Daniel Fladmose på adressen komponist@danielfladmose.com for at komme på mailinglisten.
Du kan også blive medlem af Undervisernetværkets Facebookgruppe, som ud over at være åben for diskussioner og vidensdeling fungerer som opslagstavle for alle involverede.
SKABENDE KUNST
SOM VIDENSKAB #6
FORDYBELSE OG ARBEJDSPROCESSER OVER TID #7
RUM FOR SKABENDE ARBEJDE #9
ÅBENHED, NETVÆRK
OG KOLLEKTIVER #10
AF JULIANA HODKINSON OG LINE TJØRNHØJ, PÅ VEGNE AF
DKFS BESTYRELSE
Skabende kunst er ikke kun en arbejdsform for DKFs medlemmer, men også en essentiel menneskelig og samfundsmæssig erkendelsesform. Lige nu dukker en række nye strukturelle initiativer og bevægelser op inden for feltet ’kunstnerisk forskning’, som har til formål at udvikle og forankre kunstnerisk viden i andre vidensog formidlingssammenhænge.
I DKF ønsker vi at påvirke feltet ud fra et fokus på den enkelte skabende komponists perspektiv, bidrag og vilkår. Derfor engagerer vi os i den del af feltet, vi kalder fri kunstnerisk forskning inden for skabende praksis.
Flere ting! Med fri kunstnerisk forskning har DKF fokus på både ’frie kunstnere’ og ’fri forskning’. Vi er optaget af freelancekomponisters og lydkunstneres faglige manøvrerum og arbejdsvilkår inden for dybdegående undersøgelsesprocesser, og hvilke udviklings-og karrieremuligheder kunstnere har på dette felt.
Derudover ønsker vi en diskussion af, hvilken forskningsfrihed man særligt som skabende kunstner og komponist har, f.eks. når det gælder metodemangfoldighed, heuristiske processer, poetiske resultater, kreative vidensdelingsformater m.v.
samtidsrelevante formater. Med ’fri’ har vi fokus på de skabende impulser, der fremgår af projekter og oeuvrer med mindst et ben i uafhængige freelancesammenhænge og scener uden for institutionerne – både i kunstnerisk og forskningsmæssig forstand.
På den måde sætter vi særligt fokus på det store og uforløste innovative potentiale, vi kan se hos de af vores medlemmer, der arbejder med banebrydende og vigtige processer, som har værdi langt ud over det enkelte projekt, og som ofte gribes institutionelt i konferencer, symposier m.v.
Kunstnerisk forskning er et vidtfavnende begreb, der fylder meget i vores tid. Trods adskillige faglige formelle definitioner i videnskabelig, institutionel og økonomisk sammenhæng, er der dog ikke udbredt konsensus om en skarp definition i forhold til skabende praksis på musikområdet i Danmark.
Således kan der for eksempel være stor forskel på metode, eksperiment, vægtning af proces kontra værk, vægtning af kunstneriske og videnskabelige resultater og evt. bedømmelsesformer - alt afhængigt af økonomiske og institutionelle strukturer.
Som kunstnere har vi særlige kompetencer og indsigt i forhold til at skabe helt nye
Vi har medlemmer i foreningen, der arbejder mere eller mindre research-baseret inden for forskellige sammenhænge;
tværkunstnerisk skabende arbejde på universiteter i ind- og udland, i samspil med musikere på konservatorier, i undervisningssammenhænge, i etablerede strukturer for kunstnerisk forskning f.eks. i Norge og gennem eksperimenterende processer i det levende musik- og kunstliv.
Der er stor efterspørgsel både kulturpolitisk, økonomisk og institutionelt på undersøgelser og vækst ift. kunst og kultur som relevante samfundsemner og kilde til viden. Bevillinger og produktionsressourcer til nye værker og kunstneriske metoder vokser. Københavns Universitet er f.eks. i gang med at oprette et Center for Practice-based Art Studies med 23 mio. kr. fra Novo Nordisk.
Også internationalt er der en udvikling i gang, og der er mange centre rundt omkring, hvor kunstnerisk forskning dyrkes på højt niveau som f.eks. CRISAP og Orpheus Instituut. Udviklingen skaber mulighed for at deltage i internationale diskurser om både globale samfundsrelevante spørgsmål og fagnørdede diskussioner.
Jo mere samling der er på området, desto bedre er chancerne for at samle de bedste hoveder og projekter i clusters, flerårige projekter, aktivitets-hubs m.v., hvor flere kunstnere kan have glæde af at dele viden på tværs og i plenum.
Hvis relevant samspil mellem skabende lydkunstnere og komponister og forskningsmiljøer skal foregå på højt niveau og føre til samfundsrelevante bidrag også i Danmark, er der brug for en gentænkning af, hvordan vores tids skabende kunstnere og komponister er tænkt ind i både institutionelle og frie forskningsstrukturer.
Vi ser følgende helt åbenlyse tendenser:
Komponister og lydkunstnere inviteres ind i videnskabelige sammenhænge, men med ingen eller kun symbolsk honorering. Eneste undtagelse er forskningsmiljøer koblet til Kulturministeriet, men disse er forbeholdt fastansatte undervisere på konservatorierne.
Skabende kunstnere, der udforsker egen praksis, nyder ikke den samme grad af arbejdsbeskyttelse som akademiskvidenskabeligt personale.
Frie professionelle kunstnere er ikke ligestillet med akademiske forskere ift.
økonomiske ressourcer til løn, produktionsomkostninger, rejser, konferencedeltagelse m.v. – de deltager i forskningssammenhænge på ’gig economy’-præmisser.
3 4
Det store kvalificerende forarbejde, der gør, at frie komponisters værker skabes, modnes og bliver genstand for refleksion og berigelse, understøttes ikke af forskningspenge.
Kunstnerisk forskning på musik- og lydkunstområdet i Danmark udspringer ofte af andre miljøer; billedkunst, scenekunst, miljøer i udlandet m.v. Vi har ingen vækstlagsstrukturer for god kunstnerisk forskning på højt niveau i Danmark.
7 9
De fleste midler og muligheder til kunstnerisk forskning på musikområdet kan kun tilgås via konservatorierne, der hverken har det nyskabende som hovedopdrag eller har ph.d./post-doc.givende kompetence, og dermed mangler det faglige niveau på musikområdet ift. forskningsdiskurser i samtidskunst.
Skæv kønsbalance og manglende diversitet blandt ansatte på konservatorierne på det skabende område er årsag til mangel på samme inden for kunstnerisk udviklingsarbejde og forskning.
Musikområdet i Danmark er kendetegnet ved fokus på to områder: (i) emner inden for udøvende instrumentalpraksis, (ii) kunstnerisk medborgerskab, hvilket langt fra er udtømmende for potentialet på kompositionsog lydkunstområdet.
6 8 29.
Det hører med til anerkendelsen af skabende praksisbaseret kunst som vidensform, at bl.a. heuristiske, empiriske, og poetiske metoder og indhold har en vigtig plads. Ligeledes er det vigtigt, at der i vidensdeling og kvalitetssikring indgår peer review inden for rammer, der ikke alene er skriftlige, dokumentariske eller objektivitetssøgende, men også affektive, forankret i real-time vidensdeling og åbne for samskabende, individuelle og kollektive subjektivitetsperspektiver.
Endelig er det vigtigt for realisering af transdisiplinær kunstnerisk viden, at det samskabende anerkendes på lige fod med det individuelle som fundament for kunstnerisk arbejde.
1. Vi ønsker at hæve potentialet og det faglige niveau for skabende og samskabende kunstnerisk forskning inden for kompositionsmusik og lydkunst.
2. Vi vil skabe arbejdsstrukturer, der kan hæve frie kunstneres arbejdsvilkår op fra gig-økonomien, og støtte op omkring kunstnerisk arbejde på højt niveau med flere ressourcer til både produktion, vidensdeling, refleksion og formidling.
3. Vi vil understøtte flere udviklingsaktiviteter, der vokser ud af skabende praksis, som modvægt til de mange top-down initiativer, der er styret af institutionelle dagsordener både i forhold til emne, metodevalg, mandskab og output.
Hvis du på den ene eller anden måde er aktiv inden for kunstnerisk forskning, og hvis du har lyst til mere videndeling, netværk og sparring, så kontakt gerne bestyrelsen eller sekretariatet. Vi glæder os til at høre fra dig.
1. Frascati-manualen fra 2015 om research and development med de 5 principper for relevante egenskaber (novel, creative, uncertain, systematic, transferable / reproducible)
2. Vienna Declaration on Artistic Research fra 2020 om tydeliggørelse af koncepter og effekten af kunstnerisk forskning, behovet for omstrukturering af politik/programmer for kunstnerisk forskning (regionalt, nationalt, EU, globalt), samt sikring og forankring af skabende praksisbaseret forskning i uddannelsesinstitutioner med direkte effekt på pensum
3. Culture Action Europe’s andre action points:
- Trans- / interdisciplinaritet hvor forskning udøves som vidensdomæne og foregår på tværs af felter, og hvor skabende kunstnerisk forskning kan være motor for kritisk tænkning, kreativitet og innovation på tværs
- Behovet for komplementære aktiviteter for kunstneriske forskere uden for akademiske kontekster/praksisser – fx peer communities, residencies, frie projekter og programmer hvor forskning anerkendes og bruges af peers
Som en del af DKFs strategi med at styrke kunstnerisk udvikling og fordybelse inden for kunstmusik, lydkunst og beslægtede genrer, lancerede vi i 2021 for første gang legatet Nye Veje. På baggrund af et open call modtog fire legatmodtagere 100.000 kr. hver med henblik på både at støtte den enkelte kunstners professionelle udvikling og at bidrage til videns- og erfaringsdeling i de skabende musikmiljøer.
Vi har spurgt legatmodtagerne fra 2021, hvad legatet har betydet for dem hver især.
'Nye Veje' scholarship was an amazing opportunity for me as a composer to research and investigate new territories in order to expand my compositorial practice in the future.
“The ears of the skin” was a yearly process including theoretical learning about body and senses as well as a series of visceral practices and experiments. From that process the idea of somatic composition was born. Within the next two years, I am planning to create my first somatic composition and share it with the audience.
In my opinion ' 'Nye Veje '' scholarship is a very needed kind of funding for composers, where the deep process and daring experiments are encouraged, without the pressure of creating a finished product in a short-term frame. I believe new qualities can emerge in the music scene from that unrushed and free space given for new ideas (and finished pieces) yet to come.
The NYE Veje grant was the first time I was financially supported for deep artistic immersion where there weren’t strict goal-orientated demands on what I should produce by the end of a given period.
This prompted an extremely valuable period of intense research and practical creative work, where I could playfully experiment over a longer period of time. I could fail and trial a broad spectrum of approaches without the usual time or financial pressures that are usually imposed on being an artist.
It has therefore been the single most concentrated development period for my work to date. I have not only acquired completely new skills and techniques as a composer, but had time to think, read and be curious about new avenues, particularly in relation to questioning the role of the audience in new music settings and finding new ways to activate their participation.
I believe it’s extremely important that there are more initiatives like NYE VEJE, that above everything, prioritise artistic research and an environment of long-term, flexible creation.
Legatet ”Nye Veje” muliggjorde tæt observation af en kunstnerisk proces, jeg længe havde ønsket at gå igennem. Nemlig processen at skifte fra udøvende musiker der modtager stykker, til udøvende musiker der kreerer egne værker.
Det muliggjorde et fokus, som er nødvendigt for at kunne fordybe sig og reflektere over musikkreation, der også i den grad kan være intuitivt. Hvad sker der i det øjeblik, en intuition opstår? Jeg har anvendt en metode fra mikrofænomenologi, hvor man ved en interviewteknik blotlægger skjulte beslutninger i det prærefleksive. Det var i høj grad et attitudespørgsmål over for mig selv, der skulle ændres. Det skete gradvist, og fordybelsen gjorde, at jeg kunne følge det.
Jeg brugte min duo Sonas Mutua, hvor min partner er komponist, til at udforske hvordan jeg kunne skære igennem som komponist på lige fod med hende.
I december 2022 havde vi vores første koncert, hvor vi var lige om at skrive værkerne. Jeg håber, jeg vil kunne udgive en artikel derom.
Allerførst vil jeg meget gerne takke DKF for Nye Veje 2021 legatet. Jeg føler mig meget privilegeret og er dybt taknemlig over denne unikke mulighed for fordybelse.
At kunne opholde sig i den kunstneriske researchfase i længere tid uden at arbejde på udvikling af konkrete værker, har for mig været en førstegangsoplevelse. Legatet har vitterligt givet mig mulighed for at søge nye både veje og afveje i min kunstneriske praksis, og det har tilladt mig at tage ‘risici’, som jeg ellers ikke ville have haft mulighed for.
Mine undersøgelser har uden tvivl sat sig dybe spor, og jeg ser meget frem til at se arbejdet udmønte sig i værker den kommende tid.
I slutningen af 2022 blev seks nye legatmodtagere af 100.000 kr. hver fundet:
- LOUISE ALENIUS
- HUGI GUDMUNDSSON
- MARCELA LUCATELLI
- JONAS OLESEN
- NICOLE CECILIE BITSCH PEDERSEN
- CRISTIAN VOGEL
Med legatet har modtagerne forpligtet sig til ved et offentligt seminar i efteråret 2023 at dele den proces, de har været igennem og de erfaringer, de har opnået. Dato TBA.
Legaterne finansieres af de såkaldte ufordelbare midler fra Copydan Arkiv, som DKF råder over fra år til år. Ufordelbare midler er en betegnelse, der dækker over vederlag til rettighedshavere, som det ikke er muligt at udbetale individuelt efter Copydan Tekst & Node har truffet alle nødvendige foranstaltninger.
Næste ansøgningsfrist for et Nye Veje Legat er 1. oktober 2023. Selve call’et offentliggøres senere på året.
Har du spørgsmål til bestyrelsens arbejde, eller er der et emne, du ønsker bestyrelsen skal tage op, er du velkommen til at skrive til den samlede bestyrelse på bestyrelsen@komponistforeningen.dk
Mange af DKFs medlemmer er engageret i forskellige udvalg internt i foreningen, men flere medlemmer repræsenterer også foreningen og det skabende miljø eksternt. Se den fulde liste på www. komponistforeningen.dk/bestyrelse-og-udvalg
JULIANA HODKINSON
NR 2 FRA HØJRE
Forkvinde, medlem af Kodas bestyrelse og Nordisk
Komponistråd
LINE TJØRNHØJ
NR 3 FRA VENSTRE
Næstperson. DKFs repræsentant i Dansk Kunstnerråd og Carl Nielsen-legatets bestyrelse’
METTE NIELSEN
NR 3 FRA VENSTRE
Medansvarlig for DKFs undervisernetværk
THOMAS SANDBERG
LILLE FOTO 1
Bestyrelsens repræsentant i produktionsstøtteudvalget
TAN TUAN HAO
YDERST TV
Ansvarlig for DKFs online
fagseminarer
ALLAN GRAVGAARD
MADSEN NR 2 FRA VENSTRE
Nyvalgt medlem af bestyrelsen på GF 2022
BO LUNDBY JÆGER
YDERST TH
Nyvalgt medlem af bestyrelsen på GF 2022
RENÉ MOGENSEN
LILLE FOTO 2
(suppleant) – DKFs repræsentant i European Composer and Songwriter Alliance
Her er et udpluk af vigtige datoer i DKF. Hold dig opdateret om arrangementer, ansøgningspuljer m.m. via DKFs nyhedsbreve, hjemmeside, facebook og instagram.
Dansk Komponistforening varetager uddelingen af Kodas Kulturelle Midler på det kunstmusikalske område. Der kan ansøges om arbejdslegat, rejselegat, mentorforløb og bestillingshonorar
fire gange årligt: 1.3., 1.6, 1.9 og 1.12.
Støtte til koncertproduktion og formidling kan ansøges to gange årligt: 1.3 og 1.9.
www.komponistforeningen.dk/dette-støtter-v
ANSØGNINGSFRIST 1.3, 1.6, 1.9 & 1.12
www.komponistforeningen.dk/bliv-medlem i
DKF råder over to legatboliger i hhv. Tuscania i Italien og Lille Skiveren i Nordjylland. Tuscania kan kun søges af DKF medlemmer, hvorimod Lille Skiveren kan søges af alle medlemmer af Koda.
DER ER LØBENDE ANSØGNINGSFRIST.
www.komponistforeningen.dk/tuscania
www.komponistforeningen.dk/lille-skiveren
DKF har i samarbejde med Inter Arts Center i Malmö residency-programmet Make Sound for komponister og lydkunstnere, der arbejder med eksperimenterende musik og/eller lydbaseret kunst, og som er bosiddende i Danmark eller har en stærk tilknytning til den danske musikscene.
ANSØGNINGSFRIST 1.4 OG 1.10
www.komponistforeningen.dk/make-sound
Dansk Komponistforening, Sound Art Lab, SPOR festival og Struer Tracks udbyder sammen residencies med fokus på udvikling inden for lydkunst.
ANSØGNINGSFRIST: 1.5 OG 1.11
www.kultur.koda.dk/legatoversigt/sounds-of-the-future-residencypaa-sound-art-lab/
GENERALFORSAMLING I DKF
Årets generalforsamling afholdes i Kodas kantine, Lautrupsgade 9 med efterfølgende middag. 31.5
Foreningens store årlige medlemsfest i Koncertkirken på Nørrebro. 1.9.
I 2023 fylder DKF 110 år! og i den anledning inviterer vi traditionen tro til jule-/fødselsdagshygge i Lautrupsgade på selve dagen 5.12.
KOMPONISTKOLLEKTIVET 2023
Komponistkollektivet er et inkluderende community for komponister på tværs af alle genrer for musik og lydkunst, generationer og erfaringer. Her kan du mødes med ligesindede i et uformelt trygt og inkluderende rum, spise en middag sammen og tale om de emner, som optager dig.
Ons. 19.4 / Tirs. 6.6 / Tirs. 22.8 / Ons. 25.10 / Ons. 6.12
Koncertkirken, Nørrebro, København kl. 18.00 www.komponistkollektivet.dk
Jeg står for den daglige ledelse af sekretariatet og fungerer som sparringspartner for forkvinde og bestyrelse. Det er mit ansvar at føre de beslutninger, der træffes i foreningen, ud i livet og at sikre, at de aktiviteter, vi sætter i gang, har rod i den strategi, bestyrelsen vedtager. Min hverdag består af mange forskellige opgaver; rådgivning og sparring med medarbejdere og samarbejdspartnere, møder, strategiarbejde, projektudvikling, budgetstyring, mails, planlægning, rejser m.m. Jeg er desuden sekretær for Nordisk Komponistråd og koordinerer det nordiske samarbejde om Nordiske Musikdage 2024.
T: 30 26 37 19
sth@komponistforeningen.dk
Jeg står for den løbende kommunikation både internt og eksternt i foreningen via foreningens hjemmeside, nyhedsbrev og diverse publikationer. Herudover varetager jeg legatrådgivningen til de puljer, DKF administrerer under Kodas Kulturelle Midler, og jeg er sekretær for fordelingsudvalgene. Det er desuden mig du skal tale med, hvis du er interesseret i et ophold i foreningens legatboliger eller vil søge optagelse i foreningen.
T: 26 94 25 08
ts@komponistforeningen.dk
Jeg står for den daglige bogføring og er den, du hører fra, når du skal betale kontingent. Jeg kommer oprindeligt fra San Francisco og har boet i København siden 2010. Ved siden af bogholderiet arbejder jeg også som projektleder for Lux Boreal, den omrejsende festival for nordisk musik.
Tel: 60 65 34 01
id@komponistforeningen.dk
Jeg startede i sekretariatet i september 2022 og sidder i en deltidsstilling som kommunikations- og projektmedarbejder. Jeg står for den løbende kommunikation på vores sociale medier, som inkluderer at udarbejde kampagner, lave let grafik og håndtere henvendelser. Derudover sidder jeg med Komponistbasen, så det er mig, du skal snakke med, hvis du skal skrives ind i basen eller skal have opdateret din profil. Det sidste stykke tid, har jeg arbejdet med Repertoirestatistikken, hvor jeg har indhentet repertoirer fra danske symfoniorkestre, operaer, ensembler og festivaler og behandlet den data, som vi udgiver inden længe.
Tel: 25 94 29 08
md@komponistforeningen.dk
Jeg er komponist og saxofonist født i Australien og bosiddende i København siden 2018. Mange af mine projekter har temaer om mysticisme og spiritualitet og inddrager musikere med en række baggrunde.
Sidste år afsluttede jeg solistuddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium med mit seneste projekt, der involverede et rekonstrueret pibeorgel, som jeg selv byggede. I øjeblikket arbejder jeg på at bringe mit rekonstruerede orgel ind i nye konstellationer og alternative spillesteder. Jeg behandler orglet som et levende væsen — en kolos, der trækker vejret og sukker. Der er en iboende forbindelse mellem mig selv, saxofonen og orglet. Jeg ønsker, at publikum skal føle sig omfavnet af dets lyd, at orglet ikke skal være et fjernt væsen. www.calumbuilder.com
Jeg har en lang baggrund som pianist i alle mulige forskellige former for improvisation; primært som pianist i soloformat og i mange internationale konstellationer. Jeg medvirker på over 300 musikproduktioner enten som solist eller sideman.
Desuden er jeg professor emeritus fra RMC i komposition og samtidsmusik og bag mig har jeg 30 år som udøvende kunstner rundt omkring i hele verden. I 10 år var jeg tilknyttet Ensemble Midtvest som kunstnerisk konsulent.
Gennem hele livet har jeg komponeret for utallige konstellationer (film, dokumentar, reklame, tegneserie, dans), og jeg er tilknyttet Wilhelm Hansen som eksklusiv artist nu på 12. år. De sidste 8 år har jeg sideløbende arbejdet som billedkunstner, digter og foredragsholder.
Jeg arbejder ikke med det matematiske som en slags formmæssig struktur eller som en vejledende fraktalitet. Jeg er mere intuitiv og religiøs i den forstand, at jeg læner mig op ad en slags esoterisk bevidsthed om, at verden altid allerede findes, og at det drejer sig om at gøre den enten synlig eller hørbar. Hvis der i denne proces opstår en slags universalitet fremfor en individualitet, bliver jeg ydmyg og inspireret til at forsøge at blive talerøret.
www.carstendahl.dk
I am an Italian composer living in Aarhus. I have worked many years in theater as a musician, composer, and performer in Italy and in Denmark where I moved in 2014. I obtained my master's degree in rhythmic composition at Det Jyske Musikkonservatorium and I am currently attending the solistuddannelse. Throughout my life as a musician, I have experimented with various types of music: electronic, orchestral, big band, songwriting and contemporary music. In the last two years I got interested in writing music across genres using different languages and involving other forms of art such as architecture, poetry, and theater. I am currently working on manipulating audio material from the folk music tradition of Southern Italy and Northern Europe/Scandinavian countries to integrate it into my compositions: I am focusing on working with traces of past cultures and modernity to elaborate the sense of emigration, of geographical dislocation/relocation and creating music that can reinvent the North-South geography
Min nuværende kunstneriske praksis er centreret omkring skabelsen af værker, der eksplicit forsøger at undersøge, behandle og italesætte den digitale teknologis betydning for vores forhold til identitetsdannelse, politik, hukommelse, nydelse, afhængighed, relationen imellem det fysiske og det immaterielle, imellem “det virkelige” og dets repræsentation samt skabelsen og oplevelsen af mening.
Helt konkret kommer behandlingen af disse tematikker bl.a. til udtryk igennem mit nuværende arbejde med udformningen af et større scenisk værk, der tager sit afsæt i en fiktionalisering, sammenblanding, anonymisering og transformation af lydligt, visuelt, tekstligt og biografisk materiale, der stammer fra, fremhæver og/eller stiller spørgsmålstegn ved de underlæggende ideologiske, sociale, politiske og æstetiske idéer knyttet til skabelsen af klassisk musik (kunst, litteratur, tænkning m.m.) fra romantikken samt fremkomsten af norsk black metal i slut 80’erne. Ligheden imellem disse to tidsperioder og deres kunstneriske udtryk bruges således som et værktøj til, at undersøge nutidige problematikker relateret til ophøjelsen af det emotionelle, det autentiske og det ekspressive, kategorisering og essentialisering af mennesker på baggrund af eksterne identitetsmarkører, romantisering af naturen og “det naturlige”, opblomstringen af politisk ekstremisme, psykisk sygdom, m.m.
http://jacobridderberg.com
Jeg har altid komponeret, men først som 12-årig begyndte jeg at skrive min musik i noder. Da jeg som 16-årig søgte på konservatoriet med violin og der erfarede, at det ikke er en naturlig følge af at spille et instrument, gik det lidt i stå. I ferierne blev det dog til lidt, men mest som en slags forskning, og sådan var det ganske længe.
De seneste år har trangen til både at fordybe mig i det kompositoriske og også få sat resultaterne sat i lyd trængt sig på. Fra 2021 har jeg fået lov til at arbejde halvtid som violinist i Aarhus Symfoniorkester og også haft det held, at musikere og sangere gider opføre min musik. Som komponist er jeg optaget af den gestaltmæssige forskel, der er imellem maleri og musikalsk komposition. Maleriet lader sig i sin stillestående og fikserede tilstand umiddelbart opfatte som kompositorisk form. Vi kan med det samme iagttage en helhed, der – med eller uden ramme - er adskilt fra det omgivende. Alligevel kan man også iagttage bevægelser og udvikling: Bevægelsen ofte både teknisk i det enkelte strøg og i hele billedets kompositoriske liv; udviklingen ofte både i den bevægelse, billedets ”historie” sætter i gang hos os, men også i den måde de forskellige tilstedeværende elementer korresponderer og bringes i kontakt med hinanden.
Musikken er i sit væsen fuldstændigt afhængig af udstrækning i tid og må i den forstand nødvendigvis være flygtig af natur. Uagtet at man som komponist kan arbejde med et stillestående, ubevægeligt eller statisk klangbillede, er musikken i sin grund altid afhængig af tidens bevægelse. På sin egen vis kan musikken opfattes som en art beskrivelse eller virkeliggørelse af tiden.
Jeg skriver musik med udgangspunkt i mine følelser, mine indtryk, mit synæstetiske tonesyn og mine ideer. Harmonierne i min musik, men også melodimaterialet, er anderledes. Det kan ikke helt forklares, for det opstår indefra, som syn og følelse. Sjælen i musikken kommer indefra.
Jeg har komponeret musik siden jeg var 9 år gammel og har i mange år modtaget kompositionsundervisning hos Peter Bruun. Jeg har også gennem årene haft sparring med Thomas Agerfeldt Olesen. Ellers er jeg selvlært, men jeg har for nylig taget Graduate Diploma fra the Film Scoring Academy of Europe.
Det er dog mere koncertmusik, frem for filmmusik, der har min største interesse. For eksempel har jeg skrevet musik, der har været opført i samarbejde med Opus Zoo blæserkvintet, Absalon String Quartet og en harpetrio med Marianne Thomsen Clement (fløjte), Maria Boelskov Sørensen (harpe) og Carl Henning Fredriksson (cello), samt korte symfoniske stykker, indspillet af European Recording Orchestra.
Jeg spiller ikke selv noget instrument på grund af mit fysiske handicap. Orkestret, eller den enkelte musiker, er mit instrument.
www.tonesyn.dk
Jeg er interesseret i det rum mellem dig og mig; i min musik forsøger jeg at finde de steder, vi vokser ind i hinanden og undersøger de rum, hvor vi afgrænses.
Her er kroppen og lyden en form for primitiv, instinktiv kraft, der er blevet drivkraften i mit virke.
Jeg har studeret blokfløjte på konservatoriet i Odense og Amsterdam samt på Sibelius akademiet. Jeg har desuden studeret konceptuel scenekunst ved Teaterhögskolan i Malmö og modtaget undervisning i komposition af bl.a. Jennifer Walshe og Simon Løffler.
www.kirstinelindemann.com
Jeg er uddannet kandidat fra DIEM, Det Jyske Musikkonservatorium.
I mit arbejde som komponist og lydkunstner udforsker jeg, hvordan vi kan skabe intimitet og mening ved anvendelse af teknologi, både i kunsten og i vores nuværende virkelighed.
I øjeblikket arbejder jeg på min hidtil største mekaniske lydinstallation kaldet ‘Solvogn’, som forventes færdig primo 2024. Derudover arbejder jeg på en række teaterproduktioner som komponist og lyd designer.
Jeg er optaget af hvordan hverdagsmaterialer, kan bruges som instrumenter og forvandles igennem deres lyd til musikalske objekter med pitch, rytme og dynamik. Mit klangideal er at skabe et rum mellem nyklassisk musik, og beatorienteret elektronisk musik. Jeg er optaget af grafiske partiturer, og hvordan lyd og musik kan oversættes visuelt som en slags noder for de nodeløse.
Jeg er uddannet i Elektronisk musik og lydkunst fra Syddansk Musikkonservatorium, hvor jeg blandt andet studerede hos Hanna Hartman, og jeg har taget en del af min kandidat på MAD - Musikalsk
Akkompagnement for dans. Jeg er den ene halvdel af den tværæstetiske duo LYD PORT, hvor jeg sammen med Morten Schmidt arbejder med alt fra scenekunst til skulpturer.
www.maianepil.dk
Jeg begyndte tidligt at spille klaver og startede siden i Tivoligarden på trompet efterfulgt af Sankt Annæ gymnasium. Siden fulgte konservatoriet på basun og senere Sjællands Kirkemusikskole som organist. I løbet af disse år blev jeg mere og mere opmærksom på min interesse og fascination for at kortlægge musik fremfor at mestre udførelsen.
I løbet af min studietid begyndte jeg at spille og arrangere for kunstnere som Quadron, Savage Rose, Phlake, Iceage, Lukas Graham, Tivolis bigband m.fl. I disse samarbejder fik jeg et indblik i kunstnernes mangfoldige kreative processer og deres alsidige musikalske universer, og jeg blev efterhånden interesseret i, om jeg kunne skabe mit eget.
Mit univers fandt jeg i kirkerummet. I mit arbejde som organist blev det genreløse møde med kirkerummet omdrejningspunktet for mit kompositoriske arbejde. Rummet danner ramme om et drømmende og tidløst udtryk, hvor reminiscenser af impressionisme og nordisk melankoli blandes med kirkerummets klangfarver.
Jeg beskriver selv min musik som en tilstand fremfor en genre. En tilstand, hvor jeg som komponist træder ind i et langsommeligt og sensitivt registrerende univers både overfor vores fælles verden og mit eget indre og for selve det rum, hvori musikken bliver skabt. Ved at bruge kirkerummet som atelier for komposition, optagelse og opførelse søger musikken at være lydhør over for selve kirkerummet som en art fortolkning af rummets iboende osmose, hvor jeg aktivt lytter efter de toner, der måtte opstå her og prøver at fastholde dem, før de forsvinder igen.
Mine værker er primært opdelt i to spor, dels deres oprindelige form for soloklaver og dels i orkesterversioner arrangeret for mit orkester, Nordisk Kirkeensemble, med musikere fra Norge, Sverige, Island og Danmark. Derudover arbejder jeg også med lydinstallationer og filmmusik.
Jeg er en georgisk komponist og lydkunstner med base i København. Jeg afsluttede en kandidatgrad i komposition fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København (2020), under Niels RosingSchow, Jeppe Just Christensen og Hans Peter Stubbe Teglbjærg.
Mine værker er stærkt præget af forskellige elementer og billeder af menneskelig perception, der fremkalder autenticitet, konceptuel form og nostalgi. I min musik arbejder jeg genreoverskridende og lægger vægt på en dramaturgibaseret fortælling ved at bruge forskellige slags mediekunstformer. Efter mine studier i elektronisk komposition på Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus (DIEM) modtog jeg en bachelorgrad i musik (2017) fra Tbilisi State Conservatoire.
Jeg er medlem af duoen Shattered Objects og er medstifter, medinstruktør og performer sammen med komponisten Sophia Sagaradze. Vi udforsker politisk ladede aspekter af kulturel identitet gennem vores forestillinger. Ved at kombinere eksperimentel æstetik og ny musik transformerer vi popkulturelle perspektiver inden for rammerne af vores sociokulturelt komplekse baggrunde.
www.nelipantsulaia.com
ROB DURNINRob Durnin is a composer and performer from the UK. His works fall within the genres of concert music, sound art and installation pieces, with the intersection of performance art and computer music forming the basis of most projects. Taking a particular interest in defunct and discarded technologies juxtaposed with the absurd and the performative, his work incorporates elements from amateur theater, live animation, dance, DIY electronics, to acousmatic and instrumental music. In his music Rob also explores technological influences on the artistic process with a focus on algorithmic composition, ambisonics and extended work using the programming language LISP.
Jeg er født og uddannet i Canada og modtog et klassisk klaverdiplom fra The Royal Conservatory of Music (Toronto) og en Ph.D. i komposition fra McGill University (Montréal).
Jeg har komponeret musik i alle instrumentalgenrer fra solo- og kammermusik, til orkester og koncerter, samt for stemme, kor og musikteater. I de senere år har jeg beskæftiget sig med mikrotonalitet og spektralteknikker. Min musik fokuserer ofte på resonans, manipulation af tonefarver og modsætning af bevægelse og stasis.
Jeg var lektor i musikteori og komposition i Washington D.C. mellem 2013 og 2021, og jeg har skrevet analytiske artikler om musik af Wolfgang Rihm, Pierre Boulez og Henri Dutilleux.
Siden 1991 har jeg dirigeret kor-, orkester- og operaværker og har siden 2000 specialiseret mig i samtidsmusik. Jeg har dirigeret flere ensembler i Canada og USA, og nogle dirigenthøjdepunkter inkluderer 14 uropførelser og værker af komponister som Grisey, Hosokawa, Boulez, Abrahamsen, Sørensen, Sciarrino, Murail, Stravinsky, Wen-chung Chou og Feldman.
I 2020 flyttede jeg til Danmark og bor i nærheden af Aarhus, hvor jeg fortsætter med at undervise og komponere.
www.robertabaker.net
Jeg er komponist og lydkunstner, og jeg performer min egen musik live. Jeg bevæger mig i et felt, hvor jeg forsøger at kombinere techno, drone, noise og minimalisme i et samlet udtryk, hvor det bl.a. handler om at nedbryde grænserne og de hierarkiske strukturer mellem klubmusik, kunst og spiritualitet.
Jeg arbejder elektronisk med fokus på syntese og frembringer lydene på fysiske maskiner. Musikken tager sig god tid og har en gletscherlignende langsomhed i sig med næsten umærkelige ændringer og bevægelser over lange perioder. Jeg elsker at miste tidsfornemmelsen i studiet i arbejdet med droner, teksturer og dybe repetitive rytmer. Bygget på et solidt rytmisk fundament forsøger jeg med mine værker at skabe en oplevelse af tidsløshed gennem klanglig og rytmisk fordybelse. Min proces er horisontal, hvor lagene tilføjes med langsomme fades med en intention om at transportere lytterne til steder, de ikke vidste, de skulle hen til.
Jeg er altid undersøgende og lærer nye ting, og jeg undrer mig ofte over, hvor jeg ender henne. Jeg går op i det gode håndværk og skaber med stor omhyggelighed og tålmodighed og arbejder i øjeblikket på at færdiggøre værker til to udgivelser.
Jeg er lydkunstner, komponist og performer fra Georgien med base i Danmark. Jeg har en kandidatuddannelse i elektronisk komposition fra DIEM ved Det Jyske Musikkonservatorium og en bachelor i klassisk komposition fra Tbilisi State Conservatoire.
I dag har jeg et fokus på interaktive installationer, multikanalslyd, og performance, og jeg skaber værker, der kredser omkring sammensmeltning af virkelighed og fantasi, grænselandet mellem ydre og indre påvirkning af sindet, samt det uvirkelige som en uendelig indre verden.
I øjeblikket er jeg optaget af et audio-taktilt projekt, hvor der hver gang der bliver interageret med en installation, er mulighed for en intim oplevelse, hvor lyd og berøring smelter sammen.
Udover soloværker er jeg en del af duoen Shattered Objects - skabt i samarbejde med komponist Neli Pantsulaia.
I 2022 var jeg modtager af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatets Talentpris i Komposition.
Jeg er grundlægger og leder af Aarhus Lydforening (ALF) og underviser på det Jyske Musikkonservatorium.
www.sophiasagaradze.com
Jeg er prisbelønnet komponist og sounddesigner (melodien til Årets Danske Sang og Best Sounddesign, Media Communication Association). Er autodidakt i alt, hvad jeg beskæftiger mig med.
Fra karrierens første trin har jeg tilstræbt en undersøgende og kompromisløs tilgang til musik og lyd som kunstnerisk medie. Fra det eksperimenterende band Coma (debut Roskilde Festivalen 1976) og frem til mit nuværende virke. Uanset om projektet er pædagogisk, tværkunstnerisk eller lydkunst, går vejen til at komponere gennem eksperimentet. Jeg har frit udsyn til alle genrer; trykprøver gerne de musikalske regler og konventioner for derigennem at finde frem til nye strukturer. I mit studie, Steincke Soundlab, leger jeg ofte med at tweake akustiske optagelser f.eks. ved at splitte stereolyden og sende monosignalerne gennem to pvc rør af forskellig længde; eller ved at optage gennem et stetoskop.
Konkrete kunstneriske projekter: Med REJSEN - nyskrevne melodier af undertegnede, sætter jeg fokus på en af vores helt store forfattere, Johannes V. Jensen, og arbejder i den forbindelse på kor- og orkesterarrangementer. Visolation er et eksempel på et tværkunstnerisk projekt. Ved at forene recitation, sang, billede og musik er det lykkedes - i samskabelse med tre medvirkende kunstnere - at skabe et værk med et stærkt og vedkommende udtryk, hvor de enkelte kunstformer løfter hinanden.
https://www.steincke.dk/
Uddannet i kompositionens kunst (samt meget andet) gennem Bananskolen. Min seneste aktivitet er et soundtrack til filmen Guvernør Pervertus & The Kichi Dances, Bananskolens debut(?)film - en fortolkning af den tyske mystiker Hrotsvitha af Gandersheims mysteriespil - indspillet i WORM studiet i Rotterdam på Synton Syrinx og Mattel Optigan.
Kommende aktivitet: udgivelse af dobbelt CD’en Bananskole Index på det belgiske pladeselskab Futura Resistenza den 20/03.
Jeg er født i Taiwan og er uddannet klassisk slagtøjsspiller fra Juilliard School og DKDM.
Udover min slagtøjsuddannelse har jeg også en baggrund som klassisk pianist, og jeg har i en periode på 3 år arbejdet som klaverakkompagnatør i USA.
I 2014 grundlagde jeg koncertrækken “Ancestral Modernism”. Et “lokalt-internationalt” koncertkoncept, som tilbyder publikum i alle aldre og fra alle samfundslag en dybt magisk oplevelse af tidløs samhørighed. Hver enkelt koncert har en stærk humanitær mission: at bringe folk tilbage til deres rødder gennem en enestående sonisk oplevelse, som trænger direkte og dybt ind i menneskets inderste kerne.
Siden 2015 har jeg optrådt regelmæssigt som improvisator og skrevet musik ved hjælp af grafisk notation eller uden partitur. Jeg er enormt interesseret i “komponeret improvisation”, hvor der er en bestemt ramme/struktur/regel, mens man improviserer, som gør musikken “tight” men spontan, lige som folkemusik i mange forskellige kulturer. De fleste af mine værker fra de seneste år er komponeret på den måde.
Jeg stræber efter at skabe banebrydende og meditative værker ved at brug en eller meget få element(er). Jeg undersøger tusindvis af overtoner og mønstre på et enkelt materiale, lige som vores forfædre skabte ritualmusik af nogle af jordens mest grundlæggende materialer/elementer såsom sten, skind, træ, ben, metal, luft, og vand.
