ANSATS 2021/2022

22 20 / 1 02 S2 T A S AN

2

ANSATS 2021/2022

REDAKTION FOTOS

Tina Schelle (ansvh.) og Sine Tofte Hannibal s. 7+9+44+48-59 Malene Henssel s. 17 Ragnhild May s. 24 Mikkel Munch-Fals s. 28 Søren Lynggaard Andersen s. 30 Nanja Pontoppidan s. 34+37 Rico Feldfoss s. 45 Jan Lippert

LAYOUT TRYK

Malene Henssel www.henssel.com Narayana Press © Copyright 2022 Dansk Komponistforening

INDHOLD s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s.

4 8 10 14 18 22 38 40 44 46 58 60 62

Kunstens vilkår i en opbrudstid DKF's bestyrelse Tal om jeres honorarer You Better Work, Bitch Fair praksis Komponist anno 2021 Kunstmusikkens særlige arbejdsvilkår Komponistkollektivet ES21 på ny!

Nordiske Musikdage på Færøerne 2021 Mød sekretariatet Kalender 2022 Nye medlemmer

KUNSTENS VILKÅR I EN OPBRUDSTID AF JULIANA HODKINSON, FORKVINDE

4

2021 har ikke kun været et dårligt år. Men set i lyset af, at vi i skrivende stund går ind i 2022 med nye nedlukninger og usikkerhed, kan man roligt sige, at rutsjebaneturen fortsætter.

på, populismens accelererende politisering af kulturværdier, bekæmpelse af strukturelle barrierer for mangfoldighed og bred adgang til kunstnerisk udfoldelse, samt den stadige opretholdelse af musikalsk dannelse selv når kulturlivet er brudt op.

Her på tærsklen mellem det gamle og det nye år vil jeg derfor starte med at udtrykke min dybeste respekt for alle kolleger i musikbranchen - de skabende, de udøvende, de producerende og kuraterende.

På hver deres/jeres måde har de/I været med til at frembringe nye lyde og ny musik for live og remote publikum under så utroligt udfordrende forudsætninger.

Det er blevet til nogle stærke levende og digitale oplevelser, afsøgning af nyt digitalt terræn og nye måder at navigere i en slags augmented reality på, der ikke længere blot er en leg.

Alle, der arbejder kunstnerisk med afsæt i nysgerrighed, og hinsides det der er mainstream og kommercielt, har til enhver tid været gode til at tilpasse sig turbulente omstændigheder, finde nye samarbejdsmetoder og fortsætte det skabende arbejde. Men der er grænser og realiteter, der gør, at vi er nødt til at se på vores udtryks- og produktionsmuligheder på en anden måde og være meget bedre til at tale åbent og konkret om, hvad der skal til for, at ny lyd kan blive skabt på kunstens vilkår og på rimelige vilkår for alle.

Også i DKF vil vores indsatser det kommende år derfor handle om at komme bedst muligt videre under de globale udfordringer, som vi alle er omgivet af: Pandemiens vedblivende effekt på vores menneskelige selvforståelse, behovet for at genstarte vores forhold til den planet, vi bor

Som en del af DKFs arbejde med fair practice – rimelige arbejdsvilkår i musikbranchen – inviterer vi i foråret til en række faglige seminarer, hvor komponister fra mange forskellige dele af branchen vil dele ud af erfaringer, arbejdsmetoder og -forhold fra konkrete projekter inden for

5

bl.a. opera, installation, VR-koncerter på plejehjem og alt hvad der flyder mellem improvisation, notation og improvisation.

I kalenderen på side 60 finder du datoer for den første række seminarer, og ellers kan du orientere dig på foreningens hjemmeside og Facebook eller via foreningens nyhedsbrev.

Tidens mange opbrud sætter løbende nye skel mellem det musikliv, vi havde for blot et par år siden, og det vi har nu, for slet ikke at tale om det der kommer ‘efter’.

Særligt tider med de største udfordringer kræver en skabende respons, der skal høres og have lov til at folde sig ud. Vi ved fra historien, at krisetider afføder stor kunst og musik, der ikke alene undersøger og afspejler sin tids dissonanser og radikale brud, men som også inspirerer med nye muligheder for at sætte skår sammen igen.

I DKF er det vores opgave at tilrettelægge vores indsatser for den ikke-kommercielle ny musik og lydkunst med afsæt i den virkelighed, der er nu. Det handler i fællesskab om at skabe de bedste vilkår for,

6

at komponister og lydkunstnere på bedst mulig måde kan udfolde idéer og potentiale til alles gavn. Tryghed er en luksus, som meget få komponister nyder, men rimelighed er noget, vi alle kan og skal stræbe efter.

I 2021 har sexisme fyldt næsten lige så meget som corona i danskernes bevidsthed om musikbranchen, og i 2022 skal vi fortsætte samtalen i branchen om, hvordan vi gerne vil være kollegaer med hinanden - med plads til passion, attraktion og store følelser på de rette steder, og ellers øget transparens og åbenhed omkring usynlige, ikke-italesatte og uhensigtsmæssige dynamikker mellem kønnene.

På vegne af både bestyrelse og sekretariat kan jeg sige, at vi glæder os over at kunne skabe plads til denne vigtige dialog, som det kommende år også skal udvides til at rumme andre mangfoldighedsemner, sådan at så mange så muligt har lyst til at tage aktiv del i dialogen.

7

DKF's bestyrelse Har du spørgsmål til bestyrelsens arbejde, eller er der et emne, du ønsker bestyrelsen skal tage op, er du velkommen til at skrive til den samlede bestyrelse på bestyrelsen@komponistforeningen.dk Mange af DKFs medlemmer er engageret i forskellige udvalg internt i foreningen; men flere medlemmer repræsenterer også foreningen og det skabende musikmiljø eksternt. Se den fulde liste på https://komponistforeningen.dk/bestyrelse-og-udvalg

8

JULIANA HODKINSON

BO GUNGE

TAN TUAN HAO

FORREST TIL VENSTRE

BAGERST YDERST TIL VENSTRE

NR 2 FRA VENSTRE BAGERST

-----------------------------------

-----------------------------------

----------------------------------

Forkvinde, medlem af Kodas

DKFs repræsentant i

Nyvalgt medlem af

bestyrelse og Nordisk Kom-

Dansk Kunstnerråd

bestyrelsen på GF 2021

LINE TJØRNHØJ

MORTEN RIIS

THOMAS SANDBERG

RUNDT FOTO 1

BAGERST YDERST TIL HØJRE

FORREST TIL HØJRE

-----------------------------------

-----------------------------------

1

ponistråd

-----------------------------------

Nyvalgt medlem af

Næstperson. DKFs repræ-

bestyrelsen på GF 2021.

2

sentant i European Compo-

METTE NIELSEN

Bestyrelsens repræsentant i

RENÉ MOGENSEN

ser and Songwriter Alliance

NR 3 FRA VENSTRE BAGERST

produktionsstøtteudvalget.

RUNDT FOTO 2

-----------------------------------

----------------------------------Nyvalgt suppleant på GF 2021

9

TAL OM JERES HONORARER AF METTE NIELSEN

10

En mandlig, jævnaldrende kollega og jeg skrev på et tidspunkt hver et værk for det samme ensemble. Stykkerne varede ca. lige lang tid og skulle opføres ved samme koncert. Af nysgerrighed spurgte jeg ham, hvad han havde fået for det. Hans honorar var 20% højere end mit.

Hvis jeg ikke havde spurgt ham, ville jeg aldrig have fundet ud af, at der var en forskel.

Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg ville ikke være blevet opmærksom på, at jeg med rimelighed ville have kunnet kræve noget mere. Og jeg ville ikke have vidst, at jeg potentielt var i gang med at underbyde mine kollegaer ved at tage mig for dårligt betalt.

fagforeninger i flere år kørt kampagner op til 8. marts, hvor de under #deldinløn opfordrede deres medlemmer til at begynde at tale om, hvad de fik i løn. I flere fag har enkeltpersoner lagt billeder af deres lønsedler på sociale medier som en del af kampagnen.

“Hvis du fortæller andre, hvad du tjener, og du ved, hvad de får, så har du meget bedre chancer for at vide, om du får en fair løn. Og du har bedre argumenter, når du forhandler din løn. Det er især vigtigt, hvis du er kvinde, for kvinder får 14% mindre i løn end mænd.”

Komponister har typisk ikke en fast stilling med en lønseddel, man kan vise sine kollegaer. Vores løn er gerne sammenstykket af flere forskellige typer af indtægtskilder. Derfor er det ikke så enkelt at kopiere #deldinløn-kampagnen. Men vi kan begynde med at tale om én af vores traditionelle indtægtskilder: bestillingshonoraret.

Vi har de seneste år i At dele sine lønoplysDKF talt meget om, at vi ninger er en solidarisk som komponister skal handling. Måske har vi en blive bedre til at tale os tendens til at tro, at vi stilselv op og ikke arbejde Anna Christensen, HK, 2019 ler os selv dårligere ved for underbetaling. Jeg at spille med åbne kort. kunne ikke være mere Men erfaringer fra andre brancher viser, at enig! Men hvor meget er egentlig rimeligt, det forholder sig stik modsat.1 Når man kan og hvad får man i den virkelige verden?

Jeg kan sagtens mene, det ville være rise, at de kollegaer, man føler sig på niveau meligt, at jeg tjente 40.000 kr. om månemed, generelt får en højere løn, bliver det den, men det er ikke det samme som, at nemmere selv at forlange det samme. det kan lade sig gøre.

At dele sine lønoplysninger er derfor også godt for ligestillingen.2 Derfor har mange 11

Som komponist kan man godt føle, at hele ansvaret for kampen for en fair honorering udelukkende ligger hos en selv. En måde, hvorpå vi i stedet kan gøre denne kamp til et fælles anliggende, er at begynde at dele vores honoraroplysninger med hinanden.

Hvis jeg ved, hvad mine kollegaer får for deres arbejde, har jeg pludselig en hel flok bag mig, når jeg skal forhandle et bestillingshonorar. Det er ikke længere min enlige rygrad, der skal bære det hele.

Du mister ikke noget ved at fortælle andre, hvad du tjener. Jeg har haft flere samtaler med kollegaer om vores honorarer, efter jeg delte mine lønoplysninger ved generalforsamlingen i 2020, og jeg har oplevet, at jeg har haft lettere ved at tale mig selv op, når jeg har forhandlet om bestillingshonorarer efterfølgende.

Noter: 1) https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-skal-du-vide-hvad-dine-kolleger-faar-i-loen 2) https://samf.ku.dk/nyheder/synlighed-om-loen-giver-stoerre-ligeloen/

12

Jeg startede med at dele mine honoraroplysninger sidste år, og DKF’s bestyrelse vil gerne fortsætte. Her kommer et sammendrag af bestyrelsens bestillingshonorarer det seneste år – et øjebliksbillede, der i sagens natur er meget forskelligt fra år til år:

NOG

LE EK SEMP LER

HERF

3 KVINDER har skrevet mellem 3-7 værker hver i 2021.

Laveste honorar 10.000 kr.

Højeste honorar 80.000 kr.

4 MÆND har skrevet mellem 3-6 værker hver i 2021.

Laveste honorar 0 kr.

Højeste honorar 600.000 kr.

R A:

METTE NIELSEN

RENÉ MOGENSEN

ET VÆRK FOR OKTET CA. 5 MINUTTER. HONORAR: 8.000 KR.

TAN TUAN HAO

ET SEMI-MUSIKDRAMATISK VÆRK FOR 4 MUSIKERE CA. 35 MINUTTER HONORAR: 25.000 KR. (OG BESTILLEREN HAR LOVET AT ANSØGE VIDERE)

MORTEN RIIS

ET VIDEOVÆRK 20 MINUTTER HONORAR: 40.000 KR.

JULIANA HODKINSON

LINE TJØRNHØJ

ET ORKESTERVÆRK 20 MINUTTER HONORAR: 80.000 KR.

BO GUNGE

ET SOLOVÆRK CA. 10 MINUTTER HONORAR: 10.000 KR.

EN OPERA HONORAR: 600.000 KR. (HERAF 200.000 KR. FOR LIBRETTO) – HONORARET DÆKKER EN ARBEJDSINDSATS PÅ 2 ÅR

ET VÆRK FOR AMATØRKOR MED AUDIO I DET OFFENTLIGE RUM HONORAR: 30.000 KR.

THOMAS SANDBERG

ARBEJDER IKKE MED BESTILLINGSHONORARER, DA HAN UDELUKKENDE SKRIVER VÆRKER TIL EGENPRODUCEREDE KONCERTER OG FORESTILLINGER. 13

YOU BETTER WORK, BITCH AF RAGNHILD MAY

14

Jeg laver kunst og musik, fordi det er min passion, det eneste jeg rigtig føler giver mening for mig at lave. Så arbejdet bærer måske lønnen i sig selv? Jeg får nogle gange fornemmelsen af, at jeg forventes at kunne operere sådan, når jeg kommunikerer med institutioner og kuratorer. Men jeg skal også leve. Jeg skal kunne købe min mad i supermarkedet, kattemad, betale for min lejlighed og atelier, finansiere mit forbrug af fløjter, falafler og caffe latte.

Det kræver ikke bare penge. Jeg skal også have tid til at kunne skabe kunst. Tid hvor jeg ikke er tilgængelig for et ekstra møde eller en ekstra telefonsamtale.

I november udgav jeg en klumme på netmediet IDOART med titlen Bitch Better Have My Money, et citat fra den amerikanske popdronning Rihanna. Jeg beskriver en række specifikke arbejdssituationer, hvor jeg har oplevet misrepræsentation, dårlige arbejdsforhold eller aftaler, der pludselig ikke var aftaler alligevel. Artiklen tager udgangspunkt i nogle konkrete samarbejder med institutioner inden for de seneste måneder: hvor jeg er blevet presset til at arbejde flere timer, end vi havde aftalt i kontrakten, og hvor jeg måtte aflyse et værk, fordi arrangøren selv havde givet værket en titel/beskrivelse (og med aflysningen dermed mistede mit honorar).

En forespørgsel om jeg vil performe for en togbillet, og faktureringsoplysninger der ikke videregives efter, at arbejdet er udført. Hver for sig er de forskellige dårlige arbejdsforhold ikke decideret forfærdelige,

men tilsammen bliver de et udtryk for en tendens, hvor man som kunstner tilbydes ringe arbejdsforhold. For eksempel mit samarbejde med et museum, hvor jeg skulle afholde en workshop i lydkunst og havde underskrevet en kontrakt samt aftalt det daglige timetal, for så at møde op første dag og erfare, at timetal ikke, som aftalt, var 8 timer pr dag men 10,5 timer (plus transport). Jeg var egentlig glad for at undervise, og de unge var søde, men jeg ville ikke have sagt ja til jobbet, hvis jeg vidste, at det indebar 10,5 timers undervisning hver dag. Dels ville det fastsatte honorar blive forholdsvis for lille, dels vil jeg også gerne have søvn og hvile. Da jeg indgav denne kritik for muséet, var de forstående og tog kritikken til sig. Jeg blev dog ikke betalt ekstra for overarbejdstimer.

For år tilbage da jeg var stor teenager, inden jeg begyndte at studere, arbejdede jeg i et bageri. Nogle gange tog jeg ekstravagter eller arbejdede over. Dengang fik jeg et fast overarbejdsbeløb pr time.

I andre brancher takseres ekstra mødedeltagelse og overarbejde, og der er løn under transport. Selv i mit teenagejob som bagerekspedient var der mere ordnede forhold. Som kunstner oplever jeg, at selvom jeg har indgået en kontrakt, bliver der ofte lagt ekstra opgaver oven i projektet, som forventes lige at kunne sniges ind.

Efter jeg udgav artiklen på IDOART, har jeg fået mange tilbagemeldinger fra kolleger om, at de kender til problematikken.

15

… Work, work, work, work Work, work, work, work Work (work), work (work), work, work Work (work), work, work (work), work Work it out (work it out), work it out, work it out (work it out), work it out Work it out, work it out, work it out, work it out Work it out (work it out), work it out, work it out (work it out), work it out Work it out (work it out), work it out … You better work, bitch … You better work, bitch Britney Spears

Mange takkede for, at jeg satte fokus på det. De arbejdsforhold, jeg fremhævede i artiklen, var langt fra enestående eksempler, heller ikke en “worst of” liste over ringe arbejdsforhold, de er blot eksempler fra de seneste måneder. Jeg kunne have valgt andre. Min egen erfaring samt hvad jeg hører fra kollegaer er, at det er et generelt problem med risikable arbejdsforhold. Jeg havde selv været nervøs for at skrive det. For som selvstændigt udøvende kunstner er jeg afhængig af at blive booket til samarbejder. Det er min indtægt. Mit job er at lave kunst. Jeg har de seneste år, efter jeg tog afgang fra universitetet i USA, været selvstændigt erhvervsdrivende som kunstner. Det går godt i min virksomhed. Jeg performer jævnligt i Danmark og udlandet, laver lydinstallationer, komponerer og udgiver plader. Jeg er privilegeret og taknemmelig for at få opgaver og samarbejder.

16

To dage efter artiklen udkom, blev jeg spurgt af P1, om jeg ville deltage i et interview med fokus på kunstneres arbejdsforhold. Jeg ville få en taxa fra min bopæl i Københavns Nordvestkvarter til DR byen, men derudover ikke få noget ud af det (læs ingen løn). Til gengæld ville jeg få mit budskab ud, sagde de. Da jeg overrasket spurgte, hvad de mente mit budskab var, begyndte hun at snakke om, at jeg jo gik og kæmpede for bedre vilkår for kunstnere eller sådan noget. Jeg ville hellere være blevet inviteret til at snakke om den plade, jeg lige har udgivet, om en af mine seneste performances, eller om den store lydskulptur jeg lavede i sommer. I’M REPRESENTING NO ONE, svarede jeg P1 journalisten og fortalte hende, at hun kunne rette henvendelse til et fagforbund, da det jo faktisk er deres job at repræsentere og arbejde for kunstneres arbejdsforhold.

min ven og muse, katten Britney på mit atelier

17

FAIR PRAKSIS AF LINE TJØRNHØJ, NÆSTPERSON I DKF OG MEDLEMSKONSULENT NIELS MARTHINSEN

18

Musik er et grundstof i vores liv.

Musik skaber individuel værdi, livskvalitet for mennesker og binder os sammen i fællesskaber.

Musik er almendannende kulturbærer og overfører vigtige fortællinger fra generation til generation.

Musik skaber oplevelser og livsindhold.

Musik er en unik og kreativ kraft – et sprog der forstås på tværs af grænser og kultur.

Musik er en menneskelig nødvendighed og et menneskeligt vilkår.

19

Vores samtid og samfund vægter at investere i musik – villigt heldigvis og også vidende om, at kunst ikke er en vare – at kunstnere ikke kan leve op til markedskræfter og betingelser. Vi ved af erfaring, at det ikke kun sikrer skønhed og dannelse i samfundet men også demokrati, diversitet, dialog og generel velstand. Det er også beskrevet i menneskeretskonventionen artikel 27 som ”ret til kunstnydelse” For nogle komponister lykkes det at få eftertragtede bestillingsopgaver i de større kendte og traditionsrige kulturinstitutioner, orkestre, festivaler og operaer. Andre opbygger mangeårige samarbejder med teatre, ensembler og koncertforeninger og får bestillinger derigennem. De senere år er det dog blevet tydeligt, at mange frie komponister i stigende grad knokler med at skabe et arbejdsliv som uafhængige kunstnere – med fuld integritet og kontrol over værkernes tilblivelse, og hvor komponisten selv laver og har ansvar for mange andre opgaver end at skrive musik.

Kravene til at være en målrettet og effektiv velsmurt kunstnervirksomhed, der kan gøre sig støtteattraktiv, selv producerer alt og opnår redaktionel omtale, har et stærkt artistisk nærvær på de sociale medier og finder nye spændende kuratorer, er tårnhøje, og vilkårene er usikre.

Helt lavpraktisk betyder det, at komponister i høj grad søger partnerskaber, samarbejder og er projektledere og producenter på egne værker.

20

Disse selvproducerende komponister passer perfekt ind i den nye måde, som bl.a. flere teatre og festivaler er begyndt at organisere sig på, hvor de tilbyder en platform for produktioner snarere end at producere forestillinger og værker selv.

Disse paraply-platforme tilbyder et mindre produktionstilskud til opsætning af værket, men derudover fungerer komponisten selv som producent, står for fundraising, kontrakter, ansættelser, PR, venue og produktion. Der er altså ikke tale om traditionel kunstnerisk kuratering, uanset det ofte er kunstnere, der leder og driver disse platforme. Både Statens Kunstfond og de private fonde bakker op om denne måde at organisere sig på, da de ser det som en slags kvalitetssikring af musikproduktionen.

Men spørgsmålet er, om det er bæredygtigt på længere sigt?

For at sikre en værkproduktion økonomisk søger de frie komponister de samme fonde som festivalerne, og hvis der er tvivl om dobbeltfinansiering, er det oftest de mere etablerede organisationer og paraplyplatforme, der tildeles støtten. Uanset de frie komponister opnår en eftertragtet co-produktion med en af disse festivaler eller scener, øger det de i forvejen usikre arbejdsforhold for komponisterne.

Kvalitetssikring omkring denne praksis er et fælles anliggende. Det er derfor vigtigt, at vi som miljø har en samtale om, hvilke rammer der egentlig er fair, når vi skal

FAIR PRAKSIS FOR KOMPONISTER

MØD LINE TJØRNHØJ OG NIELS MARTHINSEN

I LØBET AF 2022 VIL DANSK KOMPONISTFORENING INVITERE TIL EN RÆKKE SAMTALER, MEDLEMSMØDER OG FAGSEMINARER RUNDT OM I LANDET OM FAIR PRAKSIS – HOLD ØJE MED FACEBOOK, HJEMMESIDE OG NYHEDSBREV FOR NÆRMERE INFO OM TID OG STED. SE OGSÅ SIDE 38.

FOR YDERLIGERE INFORMATION OM FAGSEMINARER I FORÅRET 2022.

skabe og opføre vores værker. Vi har brug for tid, for driftsstøtte i forbindelse med projektstøtte - for fair honorering, for som frie komponister at kunne hyre kvalificerede producenter i vores netværk. Vi har kort sagt brug for at italesætte, hvad vi tilsammen synes er Fair Praksis.

Den musik, vi skaber nu, handler om det, vi ikke ved. Selv om den altid rækker ud i noget ukendt og diffust, nyder den fra alle politiske partier og samfundslag beskyttet særstatus og forventning om originalitet og integritet. Den gør os til noget og gør op med noget og nogen. Vores værker har en livslang tilblivelseshistorie, og måske er det kun få værker, der for alvor bliver ”hovedværker” – som vil få en signifikant samtidsbetydning, eller som først fuldt forstås som samtidsdokument i fremtidens lys.

Vi er en del af et kompliceret system, hvor pengestrømmene er helt afgørende for, om vi kan opretholde et arbejdsliv, der også gør os i stand til at forsørge familie og deltage i normale fælleskabsaktiviteter.

I Danmark uddeles de fleste musikmidler via armslængdeprincippet. Det sikrer magtadskillelse og uafhængighed fra

det politiske system. Mindre musikfagråd inden for forskellige genrer uddeler støtten til konkrete kunstnere og projekter, og fagrådene udskiftes med 3 – 4 års mellemrum. Formålet er at sikre kunstnerisk ytringsfrihed, diversitet og kunstnerisk kvalitet. Fagrådene stiller endog krav til, at komponisten har strategier omkring formidling af sit projekt til omverdenen, samt at kunstneren har et produktionsapparat, partnere og evner til samarbejde, administration og projektledelse såvel som kunstnerisk ledelse.

Oplægget er derfor, at vi som miljø må tale meget mere sammen alle sammen.

Vi er dybt involveret i det samme system og afhængige af hinandens professionalisme. Vi må sammen styrke en udvikling mod mere Fair Praksis. Det kræver mod og transparens dels at tale om og fortælle om de rammer, under hvilke vi hver især skaber vores værker, fordi vi på den måde kan støtte hinanden i selv at kræve fair vilkår. Vi skal også have en samtale med dem, der bestiller værker, laver festivaler og events, og som arrangører, musikere og producenter også spiller en rolle og har et ansvar for at skabe Fair Praksis.

21

22

KOMPONIST ANNO 2021

Som komponist er det ikke altid nok blot at skrive musik. Komponisten skal ofte også påtage sig rollen som projektmager med alt, hvad det medfører af fundraising, anskaffelse af musikere, koncertsted, udfærdigelse af kontrakter, økonomistyring etc.

Hvordan er arbejdslivet som uafhængig kunstner, og hvordan sikrer man sig fuld integritet og kontrol over sine værkers tilblivelse, når man selv laver og har ansvar for mange andre opgaver, end det at skrive musik?

Vi har spurgt fire medlemmer – komponister og projektmagere - om deres opgaver og udfordringer som komponist anno 2021.

23

24

NICKLAS SCHMIDT

At skabe musik til en filmproduktion kan være en både berigende og berusende oplevelse for en komponist. Med musikken er man med til at tegne stemnings- og følelsesunderstrømmen som ledsager billedsiden, og man har dermed mulighed for at bevæge sit publikum i særskilt grad, når alt går op i en højere enhed.

Som partiturkomponist uddannet fra konservatoriet fik jeg i 2009 min første opgave med at skrive underlægningsmusikken til en dansk biografspillefilm. Her opdagede jeg for første gang det fulde omfang af, hvad der forventes af en professionel filmkomponist, og hvor meget af dette som overraskende nok ikke handlede om det at skrive musikken.

I øjeblikket arbejder jeg på spillefilm nr. 16 og har også skabt musikken til en håndfuld større tv-serier samt arbejdet på dokumentarer og kortfilm – og jeg vil her prøve at give et indblik i, hvilke forskellige ”kasketter”, arbejdsfelter, ansvarsområder

og samarbejder m.m., som knytter sig til filmkomponist-erhvervet.

Set udefra kan de helt overordnede mekanismer i tilblivelsen af musikken til en film ligne en almindelig værkbestilling.

En filmproducent bestiller en komponist til at komponere musik til en film. Der aftales et honorar, og komponisten afleverer efterfølgende noget musik inden for en nærmere frist. Men så snart man zoomer bare en lille smule ind, ophører al sammenligning.

En filmkomponist bliver nemlig hovedansvarlig for en større musikentreprise. Og for det aftalte honorar skal der afholdes en lang række poster, der handler om musikkens tilblivelse og tilretning til mediet. I nogle tilfælde kan der være tale om et betydeligt tidspres, som i sig selv afstedkommer en række fordyrelser. Når alle poster er betalt, er det restende beløb i budgettet lig med komponisthonoraret.

25

Her følger en beskrivelse af de mest almindelige poster i et filmmusikbudget samt de personer, man ofte hyrer ind til at hjælpe sig med at løfte opgaven:

INDSPILNING AF MUSIK

Ofte den største enkeltudgift, særligt hvis man anvender orkester. Men selv med ganske få musikere til at fremføre filmscoret er der en række underposter, som man ofte skal have med i ligningen: - Leje af sal/studie - Udgift til tonemester og Pro Tools-operatør, herunder ofte click track-løsning med hovedtelefoner til alle musikere for at sikre perfekt synkronisering mellem billede og musik - Dirigent - Musikproducer - Orchestra contractor – en form for agent, som man kan hyre ind til at stå for at lave alle aftaler med de involverede i indspilningerne mod et procenttillæg i den samlede sum. Benyttes ofte ved indspilning i Prag, Budapest, London og Los Angeles. Ofte vil de også cleare rettigheder til brug af musikken i filmen

UDGIFT TIL ADVOKAT/ JURIDISK RÅDGIVNING I FORHOLD TIL KONTRAKT.

Hvis filmproduktionen skal sælges internationalt, kan denne post være betragtelig, da man ofte får en kontrakt udformet på engelsk med deraf følgende svært gennemskuelige faldgruber og juridiske knuder.

26

UDGIFT TIL NODEPRODUKTION

Herunder arrangør, orkestrator, renskrivning, stemmeudskrivning og print af noder. Alt efter produktionens tidspres kan disse funktioner varetages af komponisten selv, men på store produktioner og under stramme deadlines vil de typisk udmønte sig i store hold med adskillige folk ansat i de forskellige funktioner

MUSIKMIX

Ofte i 5.1 surround, med leje af mixebiograf – aflevering i mix-stems

EFTERREDIGERING

Af optagelser

DELTAGELSE

i produktionsmøder, interne visninger, møder med instruktør, klippere, sounddesignere mm.

INVESTERING I OG VEDLIGEHOLD AF

instrumenter, computere, højtalere, storskærm, lydanlæg, mikrofoner m.v.

UDGIFT TIL AGENT OG MANAGER

Filmkomponisten skal med andre ord håndtere en lang række emner, som ikke handler om komposition. Deadline og den økonomiske ramme for projektet er de største udfordringer. Det er ikke sjældent at høre om filmkomponister, som kæmper på randen af stress og er ekstremt presset af forventninger fra producent/ instruktør og skal forvalte et mangefacetteret planlægningsforløb og derudover må forventes at tilrette musikken og lave om i ét væk. Man er en holdspiller; langt fra egenrådig i forhold til musikkens udformning. Og dette er i sig selv en mulig kilde til frustrationer og faglige kompromiser, hvor filmens og historiens bedste altid kommer først.

Markedet for filmmusik presses desuden af store nationale og internationale musikbiblioteker, som faldbyder myriader af produktionsmusik i alle tænkelige former og genrer til TV-stationer og producenter for nærmest ingen penge.

Filmkomponisten har i de fleste tilfælde dog til gengæld eksponering for et langt større publikum. Dansk film og TV nyder i disse år stor international anseelse. Er man heldig, kan musikken og filmproduktionen nå ud til de fjerneste kroge af verden. Der er desuden også en potentielt større royalty-indtjening over tid, end de fleste koncertsalsværker vil opleve.

27

SIGNE LYKKE Jeg har båret mange forskellige hatte i løbet af de sidste ti år, nogle mere meningsfulde end andre, men alle med afsæt i det kreativt skabende og som oftest forløst i

28

lyd. Jeg har blandt andet været kunstnerisk ansvarlig for Wilhelm Scenen under Distortion Festival over en periode på tre år, anmeldt koncerter ved SXSW, drevet

egen koncertvirksomhed, stiftet et øvekollektiv for klassiske musikere i Nordvest ved navn Kammerklubben, bestyrelsesarbejde, samt undervisning i alle tænkbare afskygninger, blandt så meget andet.

I dag bruger jeg størstedelen af min tid blandt nodepapir og spidsede blyanter. Her leder jeg efter skjulte forbindelser, drømmespind, evighedssøjler, komplekse strukturer og alt derimellem, og når jeg ikke arbejder på at kortlægge nye lydlandskaber, så fletter jeg fingre med nogle helt igennem mageløse mennesker i kraft af to I/S virksomheder: “Motherboard” og “Poplin”.

Under navnet Motherboard skaber en række forskellige kunstnere i øjeblikket den tværæstetiske trilogi “I am All my Ages” - et treårigt samarbejde, der faciliterer mødet mellem ny opera og moderne performance-baseret scenekunst. Projektets overordnede ambition er at udfordre og udforske operaens tværfaglige potentiale i et utraditionelt miljø, samt forhåbentligt at bringe nye kreative kræfter og fællesskaber i spil.

Efter tilblivelsen af min første opera “Nordkraft” har jeg retrospektivt haft lyst til at forstå mine kunsteriske virkemidler på et dybere plan. At indgå som en tydelig entreprenant drivkraft i iscenesættelsen af mine værker og udfordre den klassiske måde at producere opera på. Motherboard blev født efter timelange samtaler med sopran og kvinde extraordinaire Katinka Fogh Vindelev.

Poplin startede som en enkeltstående bestilling i form af en violinkoncert skrevet for og med violinisten Christina Åstrand.

Også her udviklede projektet sig hurtigt, og igen opstod der et ønske om at integrere og arbejde med udgangspunkt i en fælles kunstnerisk grundfilosofi - en ramme hvor næste logiske skridt er et CVR-nummer og indgåelsen af et længerevarende samarbejde med afsæt i musikken.

En kerneværdi i min kreative praksis er det tætte samarbejde. Dette skyldes nok, at jeg er vokset ud af et rytmisk musikmiljø, hvor fællesskabet er omdrejningspunktet - en værdi der præger min komponisttilværelse ved en mere inddragende skabelsesproces end gennemsnittet. Her står samtalen og undersøgelsen centralt. Jeg har altid fundet stor værdi i at stille mange spørgsmål, hvilket jeg oftest oplever som noget, der bidrager til en mere nuanceret og dybere anskuelse af min kunst og ikke mindst mig selv.

Jeg ville ikke være den entreprenante del af mit komponistvirke foruden. Den skærper mit kunstneriske arbejde, styrker min integritet, tilfører retning til mine tilog fravalg og holder mit ego i skak. Det handler i høj grad om at finde den rigtige balance mellem det indre og det ydre. Den jagter jeg stadig, men jeg synes langsomt, det bliver bedre.

29

30

THOMAS AGERGAARD

ET LIVSVÆRK ER EN BØLGET OMGANG Jeg sidder her en frisk kold vinterdag, og fuglene har travlt med at finde føden, så de kan holde varmen… det samme kan man vel sige om mange af mine kollegaer.

Når jeg ser på listen over de mange medlemmer, der er i Dansk Komponistforening, tænker jeg på, hvilke enorme kreative resurser foreningen rummer. Millioner af timers musik, visioner, ideer, og værker har strømmet igennem foreningens medlemmer igennem de sidste mange mange år.

De fleste værker synger ikke mere, eller er aldrig blevet opført, og langt de fleste måske kun én gang.

Kan dette ændres, er der en mulighed for, at flere kan komme igennem vor tids ekstremt høje krav om at være vildt eksponeret for at få en chance for at komme igennem til et orkesterværk eller bare en bestilling på et værk, så talentet kan udvikles og ens produktion med tiden får et spændende retrospektivt lys? Vi ved, at der skal mange værker til, før man som komponist rammer noget, der giver genlyd og dermed får den opmærksomhed, der er afgørende for ens fremtidige virke.

Nu er jeg selv en, der altid har sprællet i nettet og smedet i alle retninger, men man kan ikke forlange, at man er født entreprenant, og mange vil helst holde sig i tonernes magiske univers.

Min erfaring som projektmager er, at det er langt fra altid, tingene lykkedes eller bliver som forventet. Ny musik skal høres spillet af de bedste musikere og i den bedste akustik. Det kan vi ikke forvente bare sker, det må vi selv sætte i værk, og hvis værkerne skal spilles mere end én gang, skal vi også her være i maskinrummet for, at det sker. Danmark er et foreningernes land. Det er også en forudsætning for at få tilsagn fra diverse fonde, at der skal være vedtægter og bestyrelse.

I 2022 kunne jeg drømme om, at der blev spundet et ny musiknetværk på tværs af grænserne grupperet i de nordiske lande og Europa og gerne verdensdelene. At man fandt egnede koncertsteder og fik søgt EU midler til en større indsats for den ny musik.

Vi skal selv skabe rammerne for musikken for at få den ud i hele landet, og et samarbejde med norden og EU bør kunne udbygges. Her handler det også om storytelling og om, at den nye musik måske samarbejder med andre genrer og faggrupper for at skabe de rammer, ny musik opleves bedst i. Andre lande har andre kulturer for ny musik. Det skal vi se som et plus og ikke som et minus. Diversitet er et plus.

Tidens musik høres på playlister. Alle genrer har en lytterskare, og selv meget smalle værker har globalt set et vågent og

31

nysgerrigt publikum. Her skal vi alle være bedre til selv at lave playlister og dele hinandens musik i et kontinuerligt flow.

Hvordan kan det være, at dagens publikum er så bange for samtidens musik? At købe en billet til noget man ved, hvad er, er en sikker investering - så står minderne og historien sikkert i vente.

Men købe en billet til noget, der aldrig har været spillet før, er en tvivlsom satsning, og alle vil helst være med på en succes, og ny musik har mange måske et forkert billede af, eller de ved ikke, hvad de køber billet til.

Jeg tror på, at den følelse musikere sidder med, når de spiller, forplanter sig i musikken. Elsker man det, man spiller, kan publikum mærke det. Derfor er de ensembler, der spiller ny musik, afgørende for oplevelsen af værket.

Et livsværk er en bølget omgang, store og små, gode og mindre gode værker, men det vigtigste er, at det bliver færdigt, at der er en deadline og gerne kontinuerlige deadlines, som driver produktionen fremad.

32

Lyden af fremtiden kan måske blive en mere attraktiv satsning, men hvordan?

Det har et hav af komponister funderet over gennem historien, og sikkert er det: stafetten ligger i vores egne hænder, vi skal selv være opsøgende, iværksættere og iderige. Vi er selvstændige kunstnere i et globalt marked, hvis appetit på musik er enorm.

Personligt har jeg måttet sande, at livet er sjovest, når jeg siger ja og ikke er for puristisk, men lader de evner jeg har inden for musikken brede sig ud - så bredt som muligt.

Jeg ønsker jer alle et fantastisk nyt år, og at Ny Musik vinder indpas i langt højere grad, end den gør i dag. Jeg tror, vi selv skal tage stafetten og skabe rammerne og mulighederne.

33

TINE LOUISE KORTERMAND 34

GULDTRAKTOREN ER INGEN GULDGRUBE FOR MIG …

Igennem de sidste mange år har jeg som projektmager mærket en markant ændring hos fonde og puljer.

Kulturregionerne, men også en del private fonde, er begyndt at sætte en ret stram ramme for værkets indhold og tema. Fx at værket skal skabes i samarbejde med sundhedsvæsnet eller handle om/foregå ude i naturen. Så hvis ens projekt ikke lige taler ind i de temaer, så kan det være ret svært at skaffe midler til sine værker. På den måde bliver der stadig færre midler til kunstnerisk frihed. En anden udfordring, der er opstået i de seneste år, foruden at temaet er fastsat, er at fondene også har fokus på forskellige målgrupper. Fx støtter Kulturregion Fyn udelukkende fritids-familieworkshops, hvor man minimum skal inddrage 3 kommuner på Fyn. Og Kulturregion Syddanmark støtter kun unge 15-25 årige, som skal være spredt geografisk i hele Syddanmark, og Nordea støtter kun frivillige organisationer med et stort administrativt apparat. Og da en fond sjældent giver fuld støtte kan det virkelig være noget af et zigzag løb at skaffe midler til et stort værk med 5 kunstnere, AV- og lydteknikere, videoscenograf, kostumier, pr folk, forestillingsleder, instruktør, producent, hands mm. Og hvis man skal opfylde alle disse krav fra de forskellige fonde,

bliver man ofte nødt til at udvide projektets omfang, og dermed fordyres udgifterne.

Jeg har aldrig oplevet at opnå fuld finansiering af et projekt, hvorfor det ofte ender med, at jeg må skære ned på antal kunstnere, samt at jeg udover at skabe musikken også ender med selv at udfylde rollen som performer, instruktør, forestillingsleder, scenograf ... male en traktor guldfarvet, lave PR/SoMe osv. for at holde udgifterne nede.

Det slider hårdt på en, og gennemsnitssøvnen bliver ofte max 4 timer i månederne inden og under opløbet. Og hver gang siger jeg til mig selv og min hårdt prøvede familie, at jeg aldrig gør det mere.

Hmmm… men lur mig om det ikke kommer til at ske igen!

Det er trods alt svært at sige nej til 600.000 kr, når man har brugt sindssygt lang tid på at skrive ansøgninger, finde partnere og holde kaffemøder med interessenter, forsøgt sig med EU eller nordiske ansøgninger, som kræver minimum 3 partnere fra andre lande …

Så selvom jeg ofte opererer med små budgetter i forhold til projektets omfang, ligger det mig meget fjernt at gå på kompromis med det kunstneriske udtryk. Og det er jo heller ikke det, fondene har købt sig ind på.

Jeg har netop afsluttet projektet TRAKTOR efter at have arbejdet med det siden maj 2019 – og fundraiset til det siden 2016. I perioden har jeg selvfølgelig haft andre

35

jobs ind i mellem, såsom filmdokumentarist for fx filmkomponisternes brancheorganisation, kurator for NMD på Færøerne eller workshop-underviser for Spil Dansk, for at få min økonomi til at hænge sammen. Til tider er der virkelig mange bolde at holde i luften samtidigt med at være tovholder på så omfattende et projekt. Og det kan ofte være frustrerende ikke at kunne have hele arbejdsstræk, hvor det kun er det kunstneriske arbejde med værket, man skal holde fokus på.

I forhold til TRAKTOR og mine lignende projekter, vil jeg tro jeg bruger 70% af min tid på administrativt arbejde og 30% på det kreative arbejde. Ligesom det også er ca 70% afslag fra fonde. Så når afslagene kommer i bølger, kræver det sin kvinde at holde fast i modet. Men heldigvis kommer belønningen, når publikum står med tårer i øjnene efter opførelserne, fordi temaerne har berørt dem, som jeg fx oplevede i “TRAKTOR - folkets poesi”. Så føles det, som jeg har gjort en vigtig forskel i samfundet, når værket skaber betydning hos dem, der oplever det.

Så selvom Guldtraktoren ingen guldgrube er for mig, så skaber værket en værdi for samfundet, som er ubetalelig, og som er hele min motivation for overhovedet at skabe værkerne.

Se omtale af TRAKTOR – ”Forskellighed en samlende kraft i samfundet”: www.iscene.dk/2021/10/26/tine-louisekortermand-forskellighed-samlende-kraft/ www.guldtraktor.dk 36

37

KUNSTMUSIKKENS SÆRLIGE ARBEJDSVILKÅR 38

Komponister inden for kunstmusikkens områder arbejder ud fra en nysgerrighed i forhold til lydens og musikkens udvikling som kunstnerisk form. Det kræver nogle særlige arbejdsforhold. I DKF arbejder vi for at påvirke og videreudvikle professionalisme og respekten for denne type musikskabelse, og vi ønsker at styrke netværk og videndeling på tværs om eksempelvis rimelig betaling og fair vilkår for tidskrævende arbejde på ikke-kommercielle præmisser.

KOMMENDE FAGSEMINARER I 2022

Derfor inviterer vi den kommende tid til samtaler med en række komponister, der vil fortælle om tilblivelsen af konkrete værker og dele ud af deres erfaringer. I samtalerne vil vi komme ind på spørgsmål som: • Hvad var den kompositoriske proces bag?

• Hvordan spiller arbejdsmetoder og -vilkår sammen?

• Hvad skulle der helt konkret til, for at dette værk kunne blive udført?

• Hvad er det enkelte værk værd?

2. MARTS. 16:30 - 18:00 Mød John Frandsen, der taler om sin opera Dyrets År.

København Modereret af Juliana Hodkinson

Samtalerne vil række fra det fagnørdede over det lavpraktiske og hen til visioner for, hvordan man bedst finder frem til holdbare arbejdsmetoder og -vilkår. Alle vil få mulighed for at stille spørgsmål og komme i dialog med den inviterede komponist og med hinanden om alt fra kompositionsmetoder og -ressourcer, over aftaler og samarbejde til DKFs kulturpolitiske arbejde med fair practice.

16. FEB. 16:30 - 18:00 Mød komponisten Xavier Bonfil der vil fortælle om processen med sit nye værk “(the.whole.picture)”.

Online seminar Modereret af Juliana Hodkinson

23. MARTS 16:30 - 18:00 Mød Louise Alenius, der taler om sin installation Tête.

Online seminar Modereret af Juliana Hodkinson 4. MAJ. 19:00 - 20:30 Mød komponisten Marie Højlund der taler om sine tværæstetiske projekter med lyd og musik, ex. En løbesymfoni med ekstremløbere og atmosfæredesign til fødestuer. Århus Modereret af Juliana Hodkinson Hold dig opdateret om de kommende seminarer via DKFs nyhedsbreve, hjemmeside og facebook

39

KOMPONIST KOLLEKTIVET AF LIL LACY

40

Komponistkollektivet er et inkluderende community for komponister på tværs af alle genrer inden for musik og lydkunst, generationer og erfaringer.

Komponistkollektivet er inspireret af det miljø, såvel som det rum for deling af erfaringer, idéer og oplevelser af ens musik og virke som komponist, der bl.a. er opstået på tværs af generationer og musikgenrer i løbet af ca. 10 års Kompositions Camps på Engelsholm Højskole.

Kompositions Campen blev startet i 2013 af Søren Møller i samarbejde med DJBFA, med ønsket om at skabe et inspirerende og udviklende forum for professionelle jazz, film og elektroniske komponister. Et åbent forum hvor erfaringer kan deles, og ny viden og inspiration udvikles.

I løbet af campens levetid har komponister som Bent Sørensen, Marcos Balter, Gavin Bryars, Chaya Czernowin, og Caroline Shaw undervist og inspireret de medvirkende, som derudover også har delt deres arbejde, inspirationer, udfordringer, tanker og perspektiver på og omkring deres virke.

Komponistkollektivet ønsker at bygge videre på denne oplevelse og erfaring af et delt rum som komponister. Et delt rum

vi ellers sjældent oplever på tværs, pga. vores arbejdes karakter og natur.

Komponistkollektivet er for alle egne af DK, men starter med base i KoncertKirken på Nørrebro i København. Konceptet kan tages videre i andre dele af landet og alle komponister fra hele landet er velkommen til at deltage på Nørrebro, i København, når det afholdes i løbet af 2022.

Der findes desuden Komponistkollektivet i Norge, som har tilsvarende visioner. Så det er ikke et unikt format for de få, men derimod et ønske om at opbygge rammerne for en anden måde at opleve sig som komponist i et potentielt meget videre og tilgængeligt felt, end man måske møder til daglig.

Formatet er forholdsvist åbent. Det handler om at skabe et fælles miljø, hvor man som skabende komponist/musiker kan mødes i et uformelt, trygt og inkluderende rum, spise en middag sammen og tale om de emner, som optager os.

Det er muligt at arrangere oplæg, workshops, talks eller lign. Men det er noget, der skal ske på baggrund af interesse fra de medvirkende i Komponistkollektivet.

41

DATOER: Tirsdag 22. februar kl. 18.00 i KoncertKirken, Nørrebro, København Tirsdag 19. april kl. 18.00 i KoncertKirken, Nørrebro, København Onsdag 8. juni kl. 18.00 i KoncertKirken, Nørrebro, København Onsdag 17. august kl. 18.00 i KoncertKirken, Nørrebro, København

Der skal laves mad til hvert møde, så derfor er det nødvendigt, at man tilmelder sig minimum 2 uger inden hvert møde - det kan gøres til denne mail: komponistkollektivet@gmail.com Max deltagerantal er 40 personer til første møde.

42

Onsdag 26. oktober kl. 18.00 i KoncertKirken, Nørrebro, København

Det er gratis at deltage - men koster 100 kr. hvis man melder afbud senere end 5 dage før en middag.

Tirsdag 6. december kl. 18.00 i KoncertKirken, Nørrebro, København

Hjemmeside: komponistkollektivet.dk Instagram: instagram.com/komponistkollektivet/ Email: komponistkollektivet@gmail.com

LIDT BAGOM INITIATIVET:

Komponistkollektivet er initieret af komponist/musiker Lil Lacy, som via sit virke har udviklet sin nysgerrighed på lyd, komposition og improvisation via en række kunstneriske projekter, bands og samarbejder.

I takt med at arbejdet som komponist for andre musikere/sangere er vokset, så er længslen efter at mærke et miljø blandt komponister på tværs af genrer, generationer og erfaringer også taget til.

Lil Lacy er uddannet sanger (BA) fra Det Rytmiske Musikkonservatorium (2010) og klassisk komponist (MA og solist) fra Det Jyske Musikkonservatorium (2020). Hun er bl.a. suppleant i bestyrelsen for AUT og er med til at facilitere den årlige Kompositions Camp i samarbejde med Søren Møller, Autor (det tidligere DJBFA) og DKF på Engelsholm Højskole.

43

Kom med til en række nye netværksmøder, når ES21 sætter scene for kunstmusik anno 2022 bl.a. med et fokus på alternative inspirations- og identifikationsmuligheder. På årets møder deler vi også viden, udfordringer og erfaringer inden for forskellige emner. Vi vil bl.a. gå tættere på processer i forbindelse med pulje- og fondsansøgninger. Vi skal også se på inspirerende samspil mellem kunst og videnskab samt høre om nye veje til komponistvirke.

ES21 er åbent for alle Koda-medlemmer og har eksisteret siden 2013 med oplæg fra aktuelle profiler i en progressiv uformel ramme, som vægter dialog, tillid, dybde og hygge. Kom og medvirk i ES21-netværket, som i 2022 løber af stablen 2 gange til foråret og 2 gange til efteråret. Du kan holde dig ajour om tid og sted via DKF’s hjemmeside og nyhedsbreve. Du kan også tilmelde dig ES21’s Facebook side elecsonic21 og således få nyheder m.m. herigennem.

ES21 PÅ NY!

I forlængelse af gode tilbagemeldinger og erfaringer fra vores venue-møder i 2021 fortsætter ES21 med at mødes ude på scener, som i forvejen har fokus på ny eksperimenterende musik.

Netværkets koordinator, Jan Lippert, udtaler: ”Pointen ved, at besøge scener, hvor det sker, er at man her hurtigt kan komme i konkret dialog med bookere og programudviklere, samt at man kan blive klogere på de værdisæt og visioner, som driver scenerne derude”.

44

Et stemningsbillede fra et ES21-møde i juni 2021 i Københavns Musikhus.

45

NORDISKE MUSIKDAGE 2021 PÅ FÆRØERNE

46

– HVORDAN GIK DET?

Den 1. – 4. september var Dansk Komponistforening sammen med den færøske komponistforening og Nordens hus i Tórshavn værter for festivalen Nordiske Musikdage på Færøerne. Under hovedtemaet ”Rødder” var visionen at skabe stærke og nærværende oplevelser for alle gennem møder mellem publikum og forskellige koncertformer. Lykkedes det så?

Her følger en stemningsrapport, festivalen i tal og ikke mindst et svar på, om festivalen har afsat spor på Færøerne.

47

EN STEMNINGSRAPPORT FRA NORDISKE MUSIKDAGE 202021 AF TAN TUAN HAO

“Nordiske Musikdage er en festival for ny musik, som de fem nordiske lande skiftes til at være vært for,” siger jeg til Dennis, på vej op til Nordens Hus – der er et lille stykke vej tilbage, men vi kan allerede se flagene. ”Norge, Sverige, Island, Finland. Jeg kan ikke helt huske rækkefølgen, men det er Island næste år.” ”Hvorfor er det kun de fem lande? Der er jo otte,” siger han, og peger på de otte flag der vajer i vinden og opremser landene – nu med Færøerne, Grønland og Åland.

Jeg bliver i tvivl og tænker videre over det – hvorfor kun de fem lande? Det er ikke første gang, jeg næres af undren under resten af festivalen i forskellige sammenhænge.

48

BEINTA

ONSDAG

Et par dage inden snakken om fem eller otte lande ankom jeg til Færøerne. Mange af dem på flyet skulle også deltage i festivalen, og mens vi venter ved bagagebåndet, kan vi se, at mængden af udstyr/instrumenter i forhold til kufferter nok er lidt anderledes proportionalt, end det plejer at være. Der er lidt logistik og transport, men efter et par timer er jeg på hotellet, og den sidste bekymring letter, da jeg får besked fra flyselskabet – alle på flyet er testet negative.

Festivalens officielle åbningskoncert byder på Beinta af Anna Katrin Egilstrøð og Allan Gravgaard Madsen. Sunleif Rasmussen præsenterer værket, og den første tvivl og undren viser sig. Hvorfor tage det for god vare – fortællingen om den skæbnesvangre skikkelse? Hvad ved vi egentligt om den historiske person Beinta Broberg? Mon det samme kan siges om fortællinger om andre kvindelige skikkelser? Jeg ved ikke, om værket gav svar, men det stillede spørgsmål.

Koncerten er efterfulgt af en visning af bl.a. dokumentarfilmen SKÁL, og der dukker endnu flere spørgsmål op: Kan man udvide rammerne for en festival for ny musik og medtage et filmarrangement i programmet, som ikke omhandler musik (ja sagtens), og hvad ved jeg egentlig om det kristne samfund på Færøerne (ikke så meget, som jeg troede).

49

TORSDAG OG FREDAG

Begge dage begynder med prøver på mit eget værk, der skal uropføres til en huskoncert den sidste dag. Tvivlen indfinder sig igen, og det usagte spørgsmål under prøverne er – lykkes det her?

SUMMERDREAM, FALL ASLEEP

Men heldigvis er der andre mindre banale spørgsmål, som festivalens øvrige arrangementer giver anledning til. I Sounds of Doubt dykker Thuridur Jónsdóttir og Jeanette Castioni ned i erindringer og hukommelsen, og Summer Dream, Fall Asleep af Lasse D. Hansen, Mathias Madsen Munch, Rakel Helmsdal og Anna Schulin-Zeuthen stiller spørgsmål ved konventionerne ift. ny musik for og af børn og unge. Skattegraveren af Mauro Patricelli sår tvivl i grænserne mellem tale og sang, folke- og ”klassisk” musik, og stiller ligesom Beinta spørgsmålet – hvad ved vi egentlig om vores historie? Torsdagens Party Game og fredagens Faulty Waterwork udfordrer forståelsen af den klassiske programlægning, kuratering og koncertformater.

50

SKATTEGRAVEREN

SOUNDS OF THE CATHEDRAL RUINS, 3

SUMMERDREAM, FALL ASLEEP

LØRDAG

Inden festivalens afslutningskoncert finder en række huskoncerter sted i private hjem i og omkring Tórshavn. Huskoncertens program er kort: En artist talk om værket, selve værket, lidt forfriskninger, og det samme koncept (med et andet værk) i det næste hus. På vej til det første hus kan jeg høre formidlingseksperterne og kommunikationskonsulenterne for mig: Nå ud til publikummet, vid hvad deres behov er, tal deres sprog.

Vi ankommer til huset, og der sker – sjovt nok – noget andet. Odd og Frida byder os ind i deres hjem, indretter det efter vores behov og ønsker, og bogstaveligt talt taler vores sprog. Mit værk er skabt i samarbejde med den dansk-færøske queer kunstner og forfatter Dennis Agerblad, og jeg ved ikke engang, om jeg er dansk (for ikke at sige nordisk) nok til at kunne træde ind og kommentere queer/homoseksuelle udviklinger på Færøerne. Taler jeg deres sprog?

Koncerten begynder, jeg starter med at sige et par ord, og en af de færøske musikere hvisker til mig “tal langsomt!” Langsomt siger jeg et par ord om værkets tilblivelse, og resten af artist talk’en foregår som en samtale med Dennis om hans opvækst som en ung, homoseksuel mand på Færøerne.

Værket bliver uropført (tusind tak til Ernst Sondum Dalsgard, Birita Dam og YingHsueh Chen!), og der er lidt forfriskninger, inden vi skal videre til det næste hus, hvor Alexandra Hallén opfører sit eget værk With Ice and Human Instruments.

Efter begge opførelser snakker vi med publikum og værterne. Vi taler om alt: Kønsminoriteter på Færøerne, uafhængighedsbevægelsen, røghuse, og også musikken og hvad den gør ved os. Musikken har ført til dialog, men jeg er i tvivl og stiller mig selv spørgsmålet: Er vi nået ud til publikum, eller er det snarere omvendt? Ligesom alle de andre spørgsmål, der er dukket op undervejs i festivalen, er der nok ikke et åbenlyst svar, men spørgsmålene er mindst lige så værdifulde.

51

TAKEOVER

REQUIEM FOR MELTING ICE VI

SOUNDS OF THE CATHEDRAL RUINS, CIRCLES OF SOUNDS

52

SYMPHONIES OF TOY INSTRUMENTS

KATA

VIBRANDRING FO-100

RESTERNE AF RIGSFÆLLESSKABET

A FAROESE SCHOOL HARMONY

BJØRN SVIN

TOGETHER

53

NORDISKE MUSIKDAGE 2021 I TAL Programmet for Nordiske Musikdage 2021 indeholdt i alt -

51 koncerter, heraf fire tilrettelagt særskilt for skoleklasser og børnehaver 18 pædagogiske projekter og workshops for lokale børn, unge og musikstuderende seks lydinstallationer i det offentlige rum og Nordens Hus to lydvandringer i Tórshavn to filmaftener med debat et seminar om kompositionspædagogik og undervisningspraksis En lang række koncerter med NMD-stafetten i form af det mobile klokkespil rundt om på pladser, foran plejehjem, skoler mv. i Tórshavn, Kirkjubøur, Nolsoy og Klaksvík

Omkring 7500 publikummer deltog i Nordiske Musikdage.

I alt medvirkede rundt regnet 224 kunstnere, heraf 60 komponister, 3 forfattere, 3 koreografer, 2 sceneinstruktører, 2 visuelle kunstnere, 4 filminstruktører og 150 udøvende musikere og performere.

54

Kønsbalancen og den nordiske spredning blandt de medvirkende var som følger:

KØN / KUNSTNERE

KOMPONISTER

FORFATTERE

KOREOGRAFER

SCENEINSTRUKTØRER

VISUELLE KUNSTNERE

FILMINSTRUKTØRER

UDØVENDE MUSIKERE

KØN % SAMLET

KVINDER

25

2

3

2

1

2

70

47%

MÆND

35

1

0

0

1

2

80

53%

KVINDER %

42%

67%

100%

100%

50%

50%

47%

MÆND %

58%

33%

0%

0%

50%

50%

53%

LAND / KUNSTNERE

KOMPONISTER

FORFATTERE

KOREOGRAFER

SCENEINSTRUKTØRER

VISUELLE KUNSTNERE

FILMINSTRUKTØRER

UDØVENDE MUSIKERE

LAND % SAMLET

FÆRØERNE

8

2

1

1

118

58%

DANMARK

22

2

11

16%

1

2%

GRØNLAND

1 1

1 1

1

NORGE

5

1

2

4%

SVERIGE

8

1

1

4%

ISLAND

11

4

7%

FINLAND

5

3

4%

ENGLAND

1

2

1%

2

1%

TYSKLAND

1

CANADA

2

1%

SPANIEN

1

0,5%

SLOVENIEN

1

0,5%

POLEN

1

0,5%

TJEKKIET

1

0,5%

Derudover medvirkede en række lokale musikskoleelever, folkeskoleelever samt elever på videregående uddannelse i de 12 forskellige pædagogiske projekter på festivalen.

55

GLASIR

GLASIR

SATTE NMD SPOR PÅ FÆRØERNE? AF SUNLEIF RASMUSSEN, FORMAND FOR DEN FÆRØSKE KOMPONISTFORENING, FELAGIÐ FØROYSKA TÓNASKØLD

I dagene 1. – 4. september 2021 fandt Nordiske Musikdage sted på Færøerne for første gang i festivalens 133 år lange historie.

Undertegnede havde det privilegium at sidde med i kuratorgruppen, og som formand for ”Felagið Føroyska Tónaskøld” (FFT) at stå i spidsen for festivalen sammen med DKF. Tilbagemeldingerne fra folk, der var til en eller flere koncerter, har kun være positive.

Der bliver nævnt flere ting. Især van-

56

GLASIR

dringskoncerten i Kirkjubø, huskoncerterne og åbningskoncerten. Disse koncerter havde alle det til fælles, at der var fulde huse i de fleste af de private hjem, der husede huskoncerterne, i kirken i Kirkjubø/ Stokkastovan og til åbningskoncerten i Nordens Hus. Det som var meget vellykket, og som har sat spor, var de lokale indslag. Huskoncerter er et almindeligt og velkendt koncept på Færøerne, og det ene af festivalens temaer, ”Mød dig selv gennem den an-

.

HUSKONCERT, O

GLASIR

GLASIR HUSKONCERT, LYS 4 +

den”, ramte direkte ind i dette huskoncertkoncept. Der var her tale om både et møde mellem musikere og et privat hjem og deres værter, og publikums møde med musikken/musikerne og værterne.

Et andet minde jeg har fra selve festivalen, var en snak jeg havde med rektor for gymnasiet, Glasir. Det var efter en koncert, hvor eleverne, der ikke var musikere, havde lavet deres egne instrumenter, og spillede et værk på ca. 12 min. efter et animeret partitur. Da rektor hørte om dette

projekt, troede han ikke på, at det kunne lade sig gøre; men overfor mig sagde han efterfølgende, at det var fantastik at opleve, hvordan professionelle fagfolk, så dygtigt fik dette kunstværk gjort til virkelighed på så kort tid. Det var en øjenåbner for ham, hvad tværfagligt arbejde kan, når det er bedst, og han var overbevist om, at dette samarbejde mellem kunsten/ musikken og gymnasiet var noget, han ville sætte på skemaet i fremtiden. Et godt eksempel på at Nordiske Musikdage har sat vedvarende spor på Færøerne.

57

MØD SEKRETAR SINE TOFTE HANNIBAL Jeg står for den daglige ledelse af sekretariatet og fungerer som sparringspartner for forkvinde og bestyrelse. Det er mit ansvar at føre de beslutninger, der træffes i foreningen, ud i livet, og at sikre at de aktiviteter, vi sætter i gang, har rod i den strategi, bestyrelsen vedtager. Min hverdag består af mange forskellige opgaver; rådgivning og sparring med medarbejdere, medlemmer og samarbejdspartnere, møder, strategiarbejde, deltagelse i arbejdsgrupper og netværk, projektudvikling, budgetstyring, mails, planlægning, rejser m.m.

T: 30 26 37 19 sth@komponistforeningen.dk

58

TINA SCHELLE Jeg står for den løbende kommunikation både internt og eksternt i foreningen via foreningens hjemmeside, nyhedsbrev, facebook profil og diverse publikationer. En del af min tid det forgangne år er gået med kommunikation omkring Nordiske Musikdage og så ikke mindst med legatrådgivning og facilitering af vores legatudvalg, som er et nyt ansvarsområde for mig.

Udover at sidde med DKFs daglige kommunikation og legatrådgivning er det mig, du skal tale med, hvis du er interesseret i et ophold i foreningens legatboliger eller vil søge optagelse i foreningen.

T: 25 94 25 08 ts@komponistforeningen.dk

RIATET ISABEL DOUGLAS Jeg er det seneste medlem af DKFsekretariatet efter at have tiltrådt i juni. Jeg står for den daglige bogføring og er den, du hører fra, når du skal betale kontingent. Jeg kommer oprindeligt fra San Francisco og har boet i København siden 2010.

Ved siden af bogholderiet arbejder jeg også med mit eget firma Tone Chamber, hvor jeg står for music management og koncertturnéproduktion. Senest har jeg lanceret den første udgave af en omrejsende musikfestival kaldet Lux Boreal, der inkluderede optrædener fra medlemmer af DKF. Tel: 60 65 34 01 id@komponistforeningen.dk

59

KALENDER 2022

KODAS KULTURELLE MIDLER

Dansk Komponistforening varetager uddelingen af Kodas Kulturelle Midler på det kunstmusikalske område. Der kan ansøges om arbejdslegat, rejselegat, mentorforløb og bestillingshonorar.

1.03, 1.06, 1.09 og 1.12.

Støtte til koncertproduktion og formidling kan ansøges to gange årligt: 1.03 og 1. 09. www.komponistforeningen.dk/ dette-støtter-vi

KODA KULTURS STØTTEPULJER 2022 Koda inviterer til medlemsmøde 24. februar kl. 16:00 om støttemulighederne under de kulturelle midler. På mødet vil du blive præsenteret for de forskellige typer legater, du kan søge, og du vil også få mulighed for at stille spørgsmål.

60

OPTAGELSE I DKF ANSØGNINGSFRIST 1.3, 1.6, 1.9, OG 1.12 WWW.KOMPONISTFORENINGEN.DK/BLIV-MEDLEM

LEGATBOLIGER DKF råder over to legatboliger i hhv. Tuscania i Italien og Lille Skiveren i Nordjylland. Tuscania kan kun søges af DKF medlemmer, hvorimod Lille Skiveren kan søges af alle medlemmer af Koda.

Der er løbende ansøgningsfrist. www.komponistforeningen.dk/ tuscania og www.komponistforeningen.dk/lille-skiveren

Her er et udpluk af vigtige datoer i DKF. Hold dig opdateret om arrangementer, ansøgningspuljer m.m. via DKFs nyhedsbreve, hjemmeside, facebook og instagram.

MAKE SOUND RESIDENCY DKF har i samarbejde med Inter Arts Center i Malmö residency programmet Make Sound for komponister og lydkunstnere, der arbejder med eksperimenterende musik og/eller lydbaseret kunst, og som er bosiddende i Danmark eller har en stærk tilknytning til den danske musikscene.

ANSØGNINGSFRIST 1.4 OG 1.10 WWW.KOMPONISTFORENINGEN. DK/MAKE-SOUND

FAIR PRAKSIS FOR KOMPONISTER Webinar med næstperson Line Tjørnhøj og medlemskonsulent Niels Martinsen om Fair Praksis via Zoom.

25.01 kl. 16-18 Læs mere om Fair Praksis på side 18

GENERALFORSAMLING I DKF 20.04. 2022

INTROMØDE FOR NYE MEDLEMMER - Bliv klogere på din forening og få det optimale ud af dit medlemskab FORÅRET 2022

SOMMERFEST 2022 Foreningens store årlige medlemsfest finder i 2022 sted den 2. september

NORDIC MUSIC DAYS 2022 I 2022 er den islandske komponistforening vært for festivalen i Reykjavik 12.-15. oktober. www.nordicmusicdays.org

FAGSEMINARER MED FOKUS PÅ KUNSTMUSIKKENS SÆRLIGE ARBEJDSVILKÅR I 2022 inviterer vi til samtaler med en række komponister, der vil fortælle om tilblivelsen af konkrete værker og dele ud af deres erfaringer. Læs mere på side 38.

16.02 16:30 - 18:00 Komponisten Xavier Bonfil. Om processen med sit nye værk “(the. whole.picture)” – online seminar.

Modereret af Juliana Hodkinson 2.03 16:30 - 18:00 John Frandsen.

Om operaen Dyrets År - Kbh. Modereret af Juliana Hodkinson 23.03 16:30 - 18:00 Louise Alenius, Om installationen Tête Online seminar Modereret af Juliana Hodkinson 04.05 19:00 - 20:30 Komponisten Marie Højlund.Om hendes tværæstetiske projekter med lyd og musik - Århus.

Modereret af Juliana Hodkinson

KOMPONISTKOLLEKTIVET Komponistkollektivet er et inkluderende community for komponister på tværs af alle genrer for musik og lydkunst, generationer og erfaringer.

Læs mere på side 40 Tirsdag 22.02 kl. 18.00 Tirsdag 19.04 kl. 18.00 Onsdag 8.06 kl. 18.00 Onsdag 17.08 kl. 18.00 Onsdag 26.10 kl. 18.00 Tirsdag 6.12 kl. 18.00 Alle datoer i KoncertKirken, Nørrebro, København

ES21 NETVÆRKSMØDER ES21 er åbent for alle Koda-medlemmer og byder på oplæg fra aktuelle profiler i en progressiv uformel ramme, som vægter dialog, tillid, dybde og hygge. Netværket mødes fire gange årligt.

Datoer TBA. Læs mere på side 44

FORENINGENS FØDSELSDAG I 2022 fylder DKF d. 5. december 109 år! og i den anledning inviterer vi til jule-/fødselsdagshygge.

Dato TBA.

61

NYE MEDLEMMER 62

JONAS ERVOLDER BOVÉ (F. 1988)

SØREN BIRCH (F. 1955) Jeg er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium som

Jeg søger med mit kunstneriske

musikleder med hovedfagene korledelse og ensembleledelse.

udtryk at udfordre de konventio-

Som komponist er jeg selvlært i den forstand, at jeg ikke har

nelle grænser mellem kantethed/

en egentlig komponistuddannelse; men jeg har dyrket teori

sangbarhed og modernitet/traditi-

og satslære, og jeg har suget til mig af indtryk ved koncerter

on, samt at sammensmelte forskel-

og ved analyse af centrale værker.

lige aspekter af mit professionelle virke som klassisk slagtøjsspiller (til

Komponistgerningen har altid været en pendant til min be-

daglig i Aalborg Symfoniorkester)

skæftigelse som dirigent og som underviser ved konserva-

med min brede fundering som san-

torium og universitet. Nogle perioder meget aktiv og andre

ger, sangskriver og multiinstrumen-

perioder mere hvilende, men altid tilstede.

talist i forskellige sammenhænge, både rytmiske og klassiske.

Kormusikken har en fremtrædende plads i mit virke som komponist, og jeg søger til stadighed mod et personligt tone-

Favntagene med og forkærlighe-

sprog med fokus på relationen mellem tekst og musik. Des-

den for mange forskellige genrer

uden har enkle, strofiske sange i den dansk-nordiske tradi-

og udtryksformer siver ind i alle

tion altid ligget mit hjerte nær, og jeg har komponeret mange

aspekter af min musik, hvor jeg for-

sange og salmer til fornyelse af den danske sangtradition.

søger at lade dem smelte sammen

Jeg har også komponeret en del værker for instrumentale

i et legesygt og tilgængeligt udtryk.

besætninger, såvel kammermusik som musik for større besætninger bl.a. strygeorkester og messingorkester. Dertil virker jeg også som arrangør i orkestersammenhæng.

63

NINA MØLLER (F. 1993)

SOFIE MEYER (F. 1991)

Jeg er musiker og komponist, uddannet fra DIEM på

Jeg er uddannet violinist og kom-

Det Jyske Musikkonservatorium. Jeg bevæger mig

ponist. De seneste år har jeg boet i

i grænselandet mellem komposition, tekst og billed-

Tallinn, hvor jeg har studeret kom-

kunst og indgår i flere tværkunstneriske samarbejder

position ved Helena Tulve.

med video- og billedkunstnere.

Derudover har jeg modtaget I dag arbejder jeg særligt med tekst og musik, og

undervisning af Bent Sørensen

hvordan de to medier kan forenes. Både hvordan

og Peter Bruun.

fiktion og poesi har potentiale for at udfolde sig som lyd for lytterens indre auditive perception og i perfor-

For tiden interesserer jeg mig

mances, hvor oplæsning og musik sammen skaber

særligt for arbejdet med forskel-

grobund for nye fortolkninger.

lige tilgange til lys. Jeg arbejder på et projekt, hvor udgangspunk-

I øjeblikket arbejder jeg på et projekt med billed-

tet er korallers måde at skærme

kunstner Sophia Ioannou Gjerding, som skal munde

sig selv mod lys ved at iklæde sig

ud i en museal totalinstallation, der installeres i

farver, som beskytter dem mod

kunsthallen Regelbau 411’s bunkere fra 2. Verdens-

lysets stråler.

krig. I 2021 modtog vi et arbejdslegat og ophold på Det Danske Institut i Rom, hvor vi arbejdede på udstillingen, der åbner til marts 2022.

64

STINE BENJAMINSEN (F. 1990)

KRISTOFFER RAASTED (F. 1988)

Jeg er komponist og musiker.

Stemmens performativitet står cenMed en baggrund i den klassiske musik og blokfløjten

tralt i mit kunstneriske virke. Ofte

som mit hovedinstrument undersøger jeg klangmulig-

bruges stemmen til at kommuni-

heder i blokfløjtens møde med andre instrumenter eller

kere noget om noget, at beskrive

elektroniske effekter. Mit arbejde er intuitivt og improvi-

og/eller udtrykke noget. Som et

serende, og når jeg skriver, søger jeg ofte efter skrøbe-

værktøj gør den kommunikation

lighed, stilhed, sammenhænge og kontraster.

mulig - en bestemt type lydbåren

Jeg interesserer mig for sangskrivning og litteratur,

kommunikation. Gennem luft, indi-

og benytter poesi både direkte og indirekte i mine

mellem optaget, og på den måde

kompositioner og til formidling af mine værker.

asynkroniseret, anakronistisk.

I mine seneste projekter har det performative spillet en væsentlig rolle, og kostumer og scenografi har udgjort det primære kunstneriske udtryk i dele af musikken.

Jeg har indtil om lidt kun arbejdet med live musik, men snart, i foråret 2022, udkommer min EP Dronedigte, med mit soloprojekt Recorder Recorder. I efteråret 2021 debuterede jeg fra solistklassen Contemporary Creative Artist ved Syddansk Musikkonservatorium.

65

ANNA KATRIN ØSSURSDÓTTIR EGILSTRØÐ (F. 1981) Jeg er færøsk komponist og performer. Jeg er uddannet på Dansk Institut for Elektronisk Musik ved Det Jyske Musikkonservatorium.

I de sidste år har jeg været optaget af at stille spørgsmålstegn ved, hvad der sker i feltet mellem det indre og det ydre. Det har jeg bl.a. gjort i projekterne VITI og BEINTA. I VITI udforsker og sammenvæver jeg field recordings, stemme, elektroniske lyde og filmelementer. I den symfoniske sangcyklus BEINTA arbejdede jeg og min medkomponist Allan Gravgaard Madsen med at portrættere og spejle det indre landskab med det ydre af den legendariske færøske 1700-tals kvinde Beinta Broberg.

I en verden, der er præget af kriser, splittelser og gamle overbevisninger, der kalder på opløsning, ser jeg et behov for at observere og konfrontere frygt fra et sanseligt sted.

Gennem historiefortælling, musik og iscenesættelse vil jeg udforske frygt, bevidsthedsspørgsmål, samhørighed og sammenfletning gennem en række nyskrevne værker.

Jeg har i mange år arbejdet professionelt som sanger og performer, bl.a. som forsanger i bandet Valravn, gæstesolist i ensemblet for moderne kompositionsmusik, Scenatet, og som komponist og performer i forestillinger (MuteComp, Tvazz). Jeg er tidligere uddannet inden for scenekunst. www.annakatrin.dk

66

EMIL SKOVSGAARD CHRISTENSEN (F. 1991) Jeg er rytmisk pianist fra MGK, cand.mag fra Københavns Universitet i musikvidenskab og dansk og har haft ophold på Engelsholm Højskole og Københavns Akademi for Musik, Dans og Teater i sangskrivning og komposition. Jeg er derfor mest autodidakt i komposition, arrangement og produktion, hvilket jeg har tillært mig ved at studere musikken af komponister som Nils Frahm og Ólafur Arnalds.

Jeg har udgivet 4 EP’er under pseudonymet Eik Octobre - for to af disse blev jeg nomineret som årets komponist til Carl Prisen (2019 i kategorien ‘Roots’ og 2021 i kategorien ‘Lille Ensemble’). Hvor jeg tidligere har eksperimenteret med at kombinere strygekvartet, messingblæsere, piano, synthesizers og beats, udgiver jeg i 2022 et soloalbum.

Min ambition er at skrive den bedst mulige musik i form af en instrumentalmusik, der har noget vigtigt at fortælle lytteren trods udeladelsen af ord. Jeg betragter ikke simpelt og komplekst som hierarkiske modsætninger, men stiler efter at gøre musikken stærkest i sig selv. At skrive musik, der er simpel uden at være banal, er egentlig kernefilosofien i min kompositionsteknik: bagved simpliciteten gemmer detaljerne og det grundige håndværk sig altid og historien deri.